Nr. 1 FEBRUAR ÅRGANG. Tlf Fax khl@khl.dk VÆRDI - VIDEN - VILJE

Transkript

1 Nr. 1 FEBRUAR ÅRGANG Tlf Fax khl@khl.dk VÆRDI - VIDEN - VILJE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side: BESTYRELSENS BETRAGTNINGER FORMANDENS BETRAGTNINGER GENERALFORSAMLING NYT FRA DELTIDSUDVALGET NYT FRA SEKRETARIATET NYT FRA EDB-AFDELINGEN NYT FRA ØKONOMIAFDELINGEN KURSUS- OG MØDEKALENDER NYT FRA MILJØ OG VVM NYT FRA PLANTAVLSAFDELINGEN NYT FRA ØKOLOGI NYT FRA SVINEBRUGSAFDELINGEN NYT FRA KVÆGBRUGSAFDELINGEN SYDJYSK KØDKVÆG NYT FRA VIKARORDNINGEN NYT FRA SENIORGRUPPEN OVERSIGT OVER BESTYRELSEN

3 BESTYRELSENS BETRAGTNINGER ENKELTBETALINGSORDNING Navnet lyder jo nemt, og det er det også for dem, der ikke ændrer på driften. Problemer opstår, når der er tilforpagtet eller bortforpagtet jord. Disse rettigheder skal opdeles og registreres rigtigt. Igen i år er der en magisk dato, nemlig den 21. april. Det siger sig selv, at det er et stort arbejde at få dette på plads. De forpagtninger, som fortsætter, behøver ikke at omregistreres inden den 21. april. Derfor henstiller jeg til, at man hurtigst muligt retter henvendelse til konsulenterne på kontoret, så alt det, der skifter ejer/bruger, kan komme på plads inden den 21. april. Resten kan blive lavet senere. For som sædvanlig, når EU er indblandet, er det ikke særlig enkelt. Det er nærmest så kompliceret, som det kan laves. Frosten har sluppet sit tag, og dagene bliver længere. Det lysner. Svend Skov Poulsen 3

4 FORMANDENS BETRAGTNINGER VELKOMMEN TIL GENERALFORSAMLING Midt i det globale brændpunkt inviterer vi til generalforsamling i KHL. Vi glæder os i bestyrelsen og ledelsen til at berette om foreningens og rådgivningens udvikling. Vi glæder os til at få en dialog med jer medlemmer, om de forhold der rører sig i vores erhverv. Vi glæder os til sammen med jer at være med til at udfordre den fælles fremtid. Der vil blive aflagt en kort beretning, for at få god tid til debat. Der er punkter nok at drøfte: 1. Emner, der bliver bragt i pressen om aftenen, er næste dag blevet til lovforslag. 2. Den globale udvikling og midt i det, den lokale udfordring. Det er i det spændingsfelt, vores dagligdag ligger. 3. Lokale udfordringer som regeltyranniet, krydsoverensstemmelser, nye kommuner og enkeltbetalingsordningen. Der er ingen fare for, at vi bliver arbejdsløse. Asger Christensen 4

5 GENERALFORSAMLING GENERALFORSAMLING afholdes på Comwell, Skovbrynet, Kolding Mandag, den 6. marts 2006 kl Bemærk tidspunktet. Der startes med spisning kl Selve generalforsamlingen starter kl Generalforsamlingen i år bliver med større vægt på debat efter bestyrelsens beretning, således der er god tid til at debattere aktuelle forhold. Af hensyn til det praktiske arrangement bedes tilmelding til spisning ske senest onsdag, den 1. marts på tlf. nr.: eller khl@khl.dk. 5

6 KOLDING HERREDS LANDBRUGSFORENING Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding, tlf R E G N S K A B O G S T A T U S FOR ÅRET 2005 KOLDING HERREDS LANDBRUGSFORENING afholder G E N E R A L F O R S A M L I N G på COMWELL, SKOVBRYNET, KOLDING mandag, den 6. marts 2006 kl BEMÆRK tidspunktet: Kl spisning - generalforsamlingen starter kl Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. DAGSORDEN: 3. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab med resultatopgørelse og status for det forløbne år. 5. Valg af formand. 6. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: Hans Gert Jacobsen, Lindegård, Gesten Jens Hansen, Kærgård, Jordrup Thomas Hansen, Højgård, Aagaard Nis Jørgen Steffensen, Østergård, Hejls Olav Uth, Rødbækgård, Kolding 7. Uddeling af legat. 8. Valg af revisor: På valg er: RSM plus. 9. Eventuelt. Bestyrelsen Hvis du ønsker et fuldt specificeret regnskab fremsendt inden generalforsamlingen, så kontakt K.H.L. NB: Alle aktive medlemmer har stemmeret, dvs. begge ægtefæller i det omfang, der er tegnet dobbelt medlemskab. Stemmeseddel udleveres ved indgangen. Af hensyn til det praktiske bedes tilmelding til spisning ske senest onsdag, den 1. marts på tlf eller khl@khl.dk. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 6

7 Resultatopgørelse 1. januar til 31. december 2005 Note: % ændring Indtægter: Medlemskontingent Faglig virksomhed Nettoomsætning kalk Husleje Indtægter i alt Omkostninger 4 Driftsomkostninger Bidrag til fællesudvalg Personaleomkostninger 54,17 (51,2) Ejendomsomkostninger Tab på debitorer Eksterne resultatandele Afskrivninger Resultat af primær drift Resultatandele fællesudvalg Resultat før renter, skat og ekstraordinære poster Renteindtægter Resultat før ekstraordinære poster Provenu LEC Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat

8 Hovedtal sidste 4 år Årsregnskabet for 2005 omfatter foreningens fællesposter samt egne udvalg. Det faglige arbejde har givet følgende resultat for: Sekretariat og fællesposter Driftsøkomoniudvalg Planteavlsudvalg Ejendommen Ejendomskontoret Resultat af primær drift Resultatandele fællesudvalg Jysk Svinerådgivning Ejendomskonsulenttjeneste Jysk Kvægrådgivning Landbrugets Byggerådgivning Resultat før renter Renteindtægter og kursregulering Ordinært resultat før skat

9 Balance pr. 31. december 2005 Note: kr Aktiver Anlægsaktiver 9 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Inventar EDB Finansielle anlægsaktiver Sikringsfond Obligationer Aktier Kapitalandele i fællesudvalg Kapitalandel i Sydøstjysk vikar- og Hjemmeservice Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Tilgodehavender 12 Tilgodehavende for rådgivningsarbejde Igangværende arbejder Andre tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver

10 Balance pr. 31. december 2005 Note: kr Passiver 14 Egenkapital Kapitalindestående i fællesudvalg Kapitalindestående i Sydøstjysk Vikar og Hjemmeservice Frie reserver Egenkapital Gældsforpligtelser Langfristet gældsforpligtelser Medarbejderobligationer Kortfristede gældsforpligtelser Skyldige feriepenge og lønninger Andre kreditorer Mellemregninger Gæld og forudfaktureret, ejendomskontoret Gældsforpligtelser i alt Passiver Pantsætninger og eventualforpligtigelser. Eventualforpligtigelser: Ingen Ejerpantebrev kr ligger i frit depot. Foreningen er tilmeldt Landboorganisationernes gensidige risikofond for driftsøkonomi, planteavl, svineproduktion, kvægbrugsrådgivning og ejendomskontoret. Foreningen deltager i og hæfter solidarisk for arbejdet i de note 11 anførte udvalg og samejer. Formueandelene kan kun realiseres ved enighed mellem alle deltagerne. 17 Nærtstående parter. 10

11 NYT FRA DELTIDSUVALGET PLANTEAVL OG SKAT FOR DELTIDSLANDMÆND KHL gennemfører den 21. februar et aftenkursus for deltidslandmænd. Stadig større bedrifter bliver drevet på deltid, og der er mange forhold at tænke på, hvor man let kan komme galt af sted. På kurset gennemgås handel med støtterettighederne, og hvordan det behandles skattemæssigt. På helt små ejendomme er der et tilbagevendende problem. Det går ud på, at hvis gården gennem mange år giver underskud, sker der på et eller andet tidspunkt det, at kommunens skatteforvaltning nægter fradragsret for dette underskud. Det er en af de værste katastrofer, man kan komme ud for. Det har langt længere rækkevidde end de fleste forestiller sig, og alt dette bliver gennemgået på kurset. Hvis man vil være sikker på at undgå den situation at blive "knaldet på hobby", kan man jo leje jorden ud. Om det er en fordel, og hvordan man gør det gennemgås også. Se programmet næste side. Ditte Clausen Karsten Klit Thorbjørn Pedersen DELTIDSUDVALGET fortsat... 11

12 PLANTEAVL OG SKAT FOR DELTIDSLANDMÆND Tirsdag, den 21. februar kl på K.H.L., Niels Bohrs Vej 2, Kolding Ditte Clausen: "Overdragelse af betalingsrettigheder" Thorbjørn Pedersen: "Skattemæssige forhold ved overdragelse af betalingsrettigheder" Karsten Klit: "Hvornår mener skattevæsenet, der er tale om hobby og hvornår er det erhverv?" Thorbjørn Pedersen: "Skal jeg selv dyrke min jord eller forpagte den ud?" Pris: 250,00 kr. ekskl. moms Tilmelding: Senest mandag, den 20. februar på tlf

13 SEKRETARIATET LEGATANSØGNING Legaterne under KHL: Jens Holms legat, Marinus Jessens legat, Konsul Eff s legat samt KHL's jubilæumslegat er nu blevet samlet i et legat. Afkastet herfra kan blandt andet anvendes til Hjælp til uddannelse af unge landmænd indenfor foreningens virkeområde ved skoleophold, kurser eller lignende. Der er specielt tænkt på videregående uddannelse, studieture og lignende. Ansøgning med angivelse af formål bedes sendt til: KHL, att. : Mogens Westen, Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding senest onsdag, den 1. marts Uddeling vil ske på KHL's generalforsamling 6. marts Mogens Westen NEW ZEALAND orienteringsaften tirsdag, den 14. marts kl på KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding Som tidligere omtalt arrangerer KHL en tur til New Zealand den november Der afholdes orienteringsaften om turen, hvor arrangøren Ulf Kirsmeyer, My Planet, vil fortælle om turen og vise billeder/film. Alle uanset om man er tilmeldt eller overvejer endnu er velkomne. Af hensyn til kaffen bedes tilmelding ske senest fredag, den 10. marts på tlf eller khl@khl.dk. Mogens Westen 13

14 SEKRETARIAT fortsat... PLAT pas på! Flere af vore medlemmer har haft henvendelse fra diverse firmaer, som vil sælge annoncering i web-baserede "telefonbøger". Firmaerne er særdeles aggressive i deres markedsføring og tager ikke et nej for et nej. De firmaer, vi har oplevet indtil nu, er: IT-telefonbøger Dansk Tele Support A/S Danisco (virksomhedsregistret.dk) ikke at forveksle med Danisco forsikring. Dansk Forlag IT-fagregistret Vores opfordring er, at man vurderer særdeles nøje, hvad man underskriver. Jeg har eksempler på en mindre landmand, som pludselig hang på en omkostning på kr., og efter min bedste vurdering uden at få værdi for en eneste krone! Vi lever i et frit land, og da der er tale om salg til erhvervsdrivende, er der så vidt vi kan se, ikke noget ulovligt i fremgangsmåden. Men sælgere og firmaer ved ikke, hvad etik og moral er. Hvis du har erfaringer gode såvel som dårlige på området, er du meget velkommen til at slå på tråden. Mogens Westen KOLDING KOMMUNES RENOVATIONSTAKSTER Som bekendt indførte Kolding Kommune ændrede renovationstakster for 2005, hvorefter også landbrug blev opkrævet efter størrelse af erhvervsbygninger og dette uanset om der er affald fra bygningen eller ej. Gennem sommeren og efteråret 2005 blev der arbejdet ihærdigt for at få denne urimelige beslutning ændret. Med baggrund i fodfejl i beslutningsprocessen blev gebyret for 2005 kendt ulovligt og de opkrævede beløb blev tilbagebetalt. 14

15 SEKRETARIAT fortsat... Fra KHL's side arbejdede vi videre på at forklare urimelighederne i opkrævningsprincippet ikke bare for landbruget, men for hele erhvervslivet. I løbet af efteråret blev der arbejdet med et nyt renovationstakssystem for 2006, som næsten til forveksling lignede det, som var vedtaget for dog således at ejendomme med driftsbygninger under 250 m² ikke får ekstra renovationsgebyr. Fra KHL udarbejdede vi flere alternative forslag, hvor urimelighederne blev stærkt minimeret. Dette kunne vi gøre, fordi specielt Iver Pedersen kom med de oplæg, som forvaltningen løbende udarbejdede og som var offentlig tilgængelige. Vi synes selv vi kom med nogle gode og gennemarbejde alternativer, som gave en meget større retfærdighed, men lige lidt hjalp det. I Teknisk Udvalg var det venstre (Iver Pedersen og Paul C. Jepsen), som stemte imod opkrævningsprincippet. I Økonomiudvalget stemte Svend Brodersen og Carl Sørensen imod. I Byrådet stemte 6 imod og 15 for. De 6, som stemte imod var Paul Jepsen, Iver Pedersen, Inger Dall, Carl Sørensen, Erling Rasmussen og Svend Brodersen. Fra KHL's side vil vi løbende forsøge at påvirke de politikere, som stemte for renovationstaksterne til at tage sagen op igen for Men såfremt der ikke kommer et massivt pres også fra andre kan vi frygte, at man bare stemmer det igennem igen. Derfor skal der lyde en opfordring til at påvirke de steder, hvor der er mulighed for det. Mogens Westen Asger Christensen 15

16 EDB RIGTIGE MÆND TAGER IKKE BACKUP de græder, når de mister deres data!! Har du en fornuftig sikring af dine data? Driftsdata, dokumenter, digitale feriebilleder og hvad du ellers ville være ked at miste? KHL har fået en samarbejdspartner til backup af data på pc ere over Internettet. Alle data pakkes, krypteres og kan kun åbnes af dig. Selve administrationen er relativ nem og overskuelig. Efter hver backup modtager du en med en log over backuppen, så kan du let følge med i, om backuppen kører som den skal. Du kan klare det hele selv, eller vælge at få hjælp til oprettelse og opsætning, til en fast pris på 360 kr. ekskl. moms. Gratis oprettelse og ingen bindingsperiode. Priseksempler: 1 GB... 19,00 kr. 5 GB... 56,00 kr. 10 GB ,00 kr. 15 GB ,00 kr. 20GB ,00 kr. 30 GB ,00 kr. 100 GB ,00 kr. 250 GB ,00 kr. Alle priser er pr. måned ekskl. moms. Man betaler pr. Gigabyte (efter data er pakket) og du har selv mulighed for at følge med i forbruget, samt at justere efter behov. Systemkrav: Windows 95/98/2000/XP eller 2003 server + en internetforbindelse. Der anbefales en forbindelse uden forbrugsafregning, men det er ikke et krav. Dog må en gammeldags modemforbindelse, anses for at være for langsom. Er der spørgsmål eller ønsker du at bestille, kan det gøres ved at kontakte undertegnede. Robert Bliddal IT-Konsulent Direkte tlf mail: rob@khl.dk 16 EDB Tilbud

17 KHL hjælpe dig med indkøb at al slags edb udstyr, vi har meget mere end der ses her og du er velkommen til at kontakte undertegnede for tilbud på andre modeller. Fastpristilbud på teknikerhjælp, til opsætning af ny pc, samt flytning af data fra gammel pc 1440,- eks moms Ovennævnte fordre, at den gamle pc fungere og omfatter mail, internetopsætning, diverse dokumenter og andet driftdata. Herudover afregnes til normal takst. Edb-tekniker bistand af enhver form tilbydes til 720 Kr. eks moms pr. time. Eksempelvis opsætning af trådløst netværk, sikring af data og pc ere, deling af printere/data og hvad der ellers kunne være af EDB opgaver. Kraftig PC til hele familien med DVD brænder EDB tilbud fortsat... 17

18 Fornuftig bærbar pc med 3 års uheldsforsikring, trådløst netværk og cd brænder Robert Bliddal IT-Konsulent Direkte tlf mail: rob@khl.dk 18

19 ØKONOMI FRIVILLIG INDBETALING AF RESTSKAT FOR 2005 Du kan endnu nå at indbetale restskatten og spare penge. 15. marts: Sidste frist for at betale restskat på over kr., hvis du vil undgå at betale et ikke-fradragsberettiget procenttillæg på 7 pct. Du skal dog altid betale et rentetillæg på 2 pct. af restskat over kr. 3. juli: Sidste frist for at betale restskat på op til kr., hvis du vil undgå at betale et ikke-fradragsberettiget procenttillæg på 7 pct. Rettidig betaling: Din betaling er rettidig, når: posthus, pengeinstitut eller SKAT har kvitteret for indbetalingen senest den sidste rettidige betalingsdag SKAT modtager din check med posten senest den sidste rettidige betalingsdag. Benytter du Homebanking eller kuvertservice, skal du være opmærksom på, at din anmodning om overførsel skal være din betalingsformidler i hænde så tidligt, at beløbet kan trækkes på kontoen senest den sidste rettidige betalingsdag. Bent Rasmussen økonomikonsulent 19

20 ØKONOMI fortsat TONS MÆLK PR. ÅRSKO, ER DER PENGE I DET? Svaret er kort og godt ja. Det er ikke mange år siden, der blandt fagfolk var en udbredt holdning til, at det aftagende økonomiske merudbytte lå ved 8 til 9 tons mælk pr. årsko. Det har nu ændret sig til, at det i de fleste tilfælde er koen, der sætter begrænsningerne. Vi har i Kolding Herreds Landbrugsforening analyseret regnskabstal fra 2004 med det formål at finde den optimale økonomiske ydelse pr. årsko. Teoretiske beregninger viser, at dækningsbidrag (DB) pr. kg energikorrigeret mælk (EKM) til mejeri, alt andet lige, bør være ens ved en stigende ydelse. Tilvækstværdien falder, men elimineres af sparet foder, dyrlæge og avlsomkostninger. Dyrlægeomkostningerne falder primært ved opstart af en tredje gang malkning, hvor koens sundhedstilstand kan forbedres. En høj ydelse kræver en dygtig driftsleder, hvor grovfoderkvaliteten er en væsentlig forudsætning for dels at kunne øge ydelsen med færrest mulige omkostninger og dels at opnå en god sundhed ved koen. Den økonomiske fordel ved at lave 2 3 tons mælk mere pr. årsko bør, alt andet lige, ligge i den besparelse der opnås på staldkapaciteten med dertil hørende vedligehold, afskrivninger og renter for ikke at forglemme det mindre arealkrav. Alt i alt færre faste omkostninger pr. kg EKM, hvilket er en følge af større mælkekoncentration i forhold til investeret krone. Gennemsnittet af de danske mælkeproducenter leverer kg EKM pr. årsko til mejeriet, hvilket svarer til ca kg mælk produceret (kontrolforeningsopgørelse). Denne gennemsnitsgruppe har vi sammenlignet med 100 mælkeproducenter, der leverer kg EKM til mejeriet eller ca kg mælk produceret. De to grupper har begge en besætningsstørrelse på 90 årskøer. Analysen viser, at de landmænd med den største ydelse også er de dygtigste landmænd på alle områder af bedriften. Dette afspejler sig i kviernes kælvningsalder, samt under et styk opdræt pr. årsko, større grovfoderudbytter i marken og flere foderenheder grovfoder i foderplanen etc. 20

21 ØKONOMI fortsat. Den højtydende gruppe opnåede 1,27 kr. DB pr. kg EKM, hvor gruppen med kg mælk opnåede 1,25 kr. (hertil kommer gødningsværdien, hvis den har en værdi). Analysen viser dog også, at den højtydende gruppe er dem der har det nyeste og største produktionsapparat set i forhold til besætningsstørrelse. Afskrivningerne er som en følge heraf større ved gruppen med den høje ydelse, hvilket gør, at de to grupper har samme niveau af kapacitetsomkostninger pr. kg EKM og derfor samme økonomiske bundlinie på et kg mælk leveret til mejeri, når alt er indregnet. Analysen viser altså ikke en klar tendens til en større indtjening pr. kg EKM ved den høje ydelse, men heller ikke det modsatte. Bedriftens samlede bundlinie er dog alligevel bedre ved den højtydende gruppe som en følge af indtjening og omkostninger på resten af bedriften. Hertil kommer, at den højtydende gruppe er bedre gearet til fremtiden med nye stalde og en større kapacitet. Der vil altid være individuelle forhold at skulle indregne, men der er generelt en samlet bedre økonomisk bundlinie på bedrifter med en høj ydelse frem for en lavere. Jørgen Thorø driftsøkonomikonsulent 21

22 ØKONOMI fortsat... SÆNK DIT NULPUNKT OG OVERLEV SOM SVINEPRODUCENT Kolding Herreds Landbrugsforening og Jysk Svinerådgivning lancerer her i foråret 2006 kampagnen: Sænk dit nulpunkt og overlev som svineproducent. Målet er, at den enkelte svineproducent skal reducere sit nulpunkt med 50 øre/kg svinekød svarende til ca. 525 kr./årsso, 21 kr./smågris eller 17 kr. pr. slagtesvin regnskabsresultater for ca fuldtids svineproducenter har vist, at det gennemsnitlige nulpunkt i 2004 var på 9,43 kr./kg inkl. efterbetaling. Det skal sammenholdes med en gennemsnitlig notering i 2004 på 8,59 kr./kg plus efterbetaling, det vil sige mere end halvdelen af samtlige svineproducenter havde en negativ konsolidering i For 2005 kender vi endnu ingen præcise resultater af regnskaberne, men med en gennemsnitlig svinenotering på 8,72 kr./kg plus efterbetaling vil resultaterne efter alt at dømme komme til at minde en del om 2004 resultaterne. Ser man tilbage i tiden har der været tendens til, at nulpunktet for svineproducenterne har været stigende på trods af faldende renter. Med andre ord har man ikke kunnet finansiere udvidelser og tilkøb af jord ved alene at øge effektiviteten i stalden. Disse udvidelser kan mere betragtes som fremtidssikring af bedrifterne. På den baggrund forventer vi ikke, at det gennemsnitlige nulpunkt for heltidssvineproducenterne vil falde markant set i forhold til 2004, og derfor er det vigtigt at holde fokus på, hvorledes nulpunktet kan reduceres, for at sikre den fremtidige overlevelse. Hvilke faktorer kan påvirke nulpunktet? Ja det er i princippet samtlige faktorer i regnskabet, det vil sige alt lige fra effektiviteten i svineholdet til finansiering og privatforbrug. Det er derfor vigtigt at den enkelte landmand kender sit eget nulpunkt og sammen med sine rådgiver drøfter, hvilke faktorer der er væsentlige for den enkelte landmand. Kolding Herreds Landbrugsforening og Jysk Svinerådgivning har derfor valgt at rette fokus på nulpunktet, hvilket vil tage udgangspunkt i årsrapporterne for

23 ØKONOMI fortsat... Kolding Herreds Landbrugsforening har gode erfaringer fra de tværfaglige kampagner, Kvægkampagnen og Markbrug Mod nye Mål. Her er der gennemført besøg med deltagelse af både fagkonsulenter og driftsøkonomer og der er arbejdet aktivt med at stille konkrete mål samt gennemført opfølgningsbesøg. Erfaringerne og udbytterne har været fine for både landmænd og rådgivere og på den baggrund overføres modellen nu til den nye kampagne Sænk dit nulpunkt og overlev som svineproducent. Meningen er at svinekonsulenten og økonomikonsulenten gennemfører fællesbesøg, hvor der på baggrund af regnskabsmateriale og relevante faglige analyser udpeges fokuspunkter og mål for den enkelte bedrift. Målet er i hvert enkelt tilfælde at nulpunktet til det kommende år skal være reduceret med 50 øre/kg, hvilket der senest vil blive fulgt op på i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for Er dette noget som vækker interesse er I meget velkomne til at kontakte Kolding Herreds Landbrugsforening eller Jysk Svinerådgivning på Claus Bech Jensen Driftsøkonomikonsulent Henning Vibjerg, Jysk Svinerådgivning 23

24 ØKONOMI fortsat... 2 vigtige breve! Som modtager af arealstøtte fra enkeltbetalingsordningen har du i december eller januar modtaget 2 breve fra Direktorat for Fødevare- Erhverv (DFFE). Oplysningerne i brevene skal bruges ved den kommende ansøgningsrunde og ved den fremtidige håndteringer af dine betalingsrettigheder ved f.eks. overdragelse eller salg. Det er derfor MEGET VIGTIGT, at du gemmer disse breve. De 2 breve det drejer sig om er: 1. Udbetaling af landbrugsstøtte for produktionsåret På forsiden vises din samlede udbetalte støtte for 2005 og på bagsiden en specifikation af de udbetalte betalingsrettigheder med fradrag af graduering 2. Tildeling af betalingsrettigheder enkeltbetalingsordningen På forsiden ses værdien af evt. tildelte kvæg- og mælketillæg, og evt. tildelinger fra den nationale reserve. På bagsiden vises en oversigt over dine tildelte betalingsrettigheder med nummerering og angivelse af pålydende værdi. Hvis dine betalingsrettigheder nu eller senere skal sælges eller overdrages (fx ved ejendomshandel eller forpagtning) er dette brev udgangspunktet for transaktionen og for den efterfølgende skattemæssige behandling! De 2 breve er udsendt omtrent samtidig med udbetaling af støtten for de flestes vedkommende i december måned. Vi vil gerne have en kopi af brevene ved lejlighed. Du kan medsende en kopi sammen med regnskabsbilag eller tag brevene med i forbindelse med mark- og gødningsplan eller hjælp til ansøgning om enkeltbetaling. Økonomiafdelingen og Planteavlsafdelingen 24

25 ØKONOMI fortsat... Hjælp til BEDRIFTSLØSNINGEN og Ø-90 Online Regnskabskontoret har pr. 1/ introduceret en ny abonnementsordning for brugere af Ø-90 Online og BEDRIFTSLØSNINGEN, så man kan få hjælp til fast pris. Telefonsamtaler vedr. hjælp til bogføring m.m. i Ø-90 Online og BEDRIFTSLØSNINGEN vil fra 1. januar 2006 blive faktureret til den almindelige timepris. Abonnementet har til formål at hjælpe brugerne på Ø-90 Online og BEDRIFTSLØSNINGEN med via Nyhedsbreve at være informeret om opdateringer, nyheder, tips og ideer, ændringer vedr. bogføringen m.m. Abonnementet indeholder også mulighed for "hotline" i forbindelse med bogføring, installationer og opdateringer til programmerne, inden for kontorets normale åbningstid. Der kan læses mere om abonnementsordningen på Jørgen Nielsen Marie Kock Pedersen 25

26 ØKONOMI fortsat... BEDSTE BUD PÅ DB VED SVINEPRODUKTIONER Så er det igen tid til at se tilbage på et regnskabsår og jeg vil her kort skitsere vore forventninger til dækningsbidragene på svineejendommene. Den gennemsnitlige notering blev 8,72 kr. + efterbetaling og Danske Slagterier havde spået 9,00 kr. + efterbetaling, så helt galt er det jo ikke gået, hvad det angår prisen. Vi holder stadig fast i, at de som er svineproducenter, skal kunne have en konsolidering på 0 kr. ved en notering på 8,50 kr. + efterbetaling. Så hvis denne påstand skal være sand burde de fleste svineregnskaber komme ud med en positiv konsolidering. Belært af de tidligere års regnskaber ved vi dog godt, at dette ikke bliver tilfældet, da mange svineproducenter ligger med højere nulpunkter (se i øvrigt artikel vedr. nulpunkter andetsteds i KHL nyt). I de efterfølgende tabeller kommer vi med et bud på, hvor vi forventer dækningsbidragene kommer til at ligge ved en fornuftig effektivitet og produktivitet. Der er taget udgangspunkt i en beregnet notering + MS tillæg og indkøbt foder. Standard dækningsbidrag for en årsso FE Stk./kg Pris I alt Udsætterso 0,45 stk kr. 450 kr. Smågrise med MS tillæg 23,5 stk. 343 kr kr. Polt 0,55 stk kr kr. I alt tilvækst kr. Sofoder kg 1,20 kr kr. Smågrisefoder kg/gris 1,72 kr kr. I alt foder kr. Diverse omkostninger Dækningsbidrag pr. årsso -850 kr kr. 26

27 ØKONOMI fortsat... Standard dækningsbidrag for en 7-30 kg. gris FE Stk./kg Pris I alt Indkøb ved 7 kg 1,015 stk. 198 kr kr. Salg ved 30 kg 0,985 stk. 343 kr. 338 kr. I alt tilvækst 138 kr. Smågrisefoder kg 1,72 kr. -74 kr. Fragt -8 kr. Diverse omkostninger -6 kr. I alt udgifter -88 kr. Dækningsbidrag pr. produceret gris 50 kr. Ved 7-30 kg. produktion er der taget udgangspunkt i indkøb af 7 kg. dyr. Bruger man egne dyr eller selv transporterer dem bliver beregningen ca. 8 kr. bedre. Standard dækningsbidrag for et produceret slagtesvin FE Stk./kg Pris I alt 0,985 slagtesvin á 79 kg 79 kg 8,72 kr. 678 kr. Efterbetaling 79 kg 0,70 kr. 54 kr. Smågrise med MS tillæg 30 kg 343 kr kr. I alt tilvækst 384 kr. Foder kg 1,16 kr kr. Diverse omkostninger -10 kr. Fragt og prod. afgift -18 kr. I alt omkostninger -256 kr. Dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin 128kr. 27

28 KURSUS- OG MØDEKALENDER K.H.L Vedrørende kurser: Der er stadig ledige pladser på kurserne. På de næste sider er vist de forskellige møder og kurser, der ikke er afholdt endnu. Mere udførlig program fås på vores hjemmeside eller i vores kursusprogram udsendt i oktober. DATO: TID: STED: EMNE: Februar: 20/ KHL Skatteplanlægning 22/ KHL Skattemæssig ajourføring 23/ KHL Aktuelt nyt planteavl / KHL Økologisk årsmøde Marts: 19/3 En faglig inspirationstur til USA 20/ Comwell Generalforsamling 21/ Markedsrestauranten Årsmøde, svin 22/ KHL Forhandlingsteknik og små fif April: April/maj April/maj Kvægtilvækst en vej til merindtægt Forstå din ko Maj: 17/ Landbocentret,Grindsted Kokomfort og klovsundhed Juni: 15/6 Økologi med fremtidsperspektiver, udflugt Juni Studietur økologisk mælkeproduktion ca.1. juni Tur til Litauen MØDER og KURSER

29 SKATTEPLANLÆGNING I FORBINDELSE MED SALG OG GENERATIONSSKIFTE Kursus nr.: 4 Mandag, den 20. februar kl Sted: K.H.L., Niels Bohrs Vej 2, Kolding På kurset gennemgås forskellige modeller for overdragelse af gården. Herunder overdragelse med skattefri virksomhedsomdannelse med Holdingselskab, almindelige skatteforhold og successionsregler. SKATTEMÆSSIG AJOURFØRING Kursus nr.: 5 Onsdag, den 22. februar kl Sted: K.H.L., Niels Bohrs Vej 2, Kolding På kurset gennemgås ny lovgivning, aktuelle afgørelser herunder straksfradrag, nedrivningsfradrag, køb af ferielejligheder i udlandet, køb af lejligheder til børn og repetition af virksomhedsordningens virkemåde. AKTUELT NYT PLANTEAVL 2006 Kursus nr.: 7 Torsdag, den 23. februar kl Sted: KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding På kurset opsamles nyheder inden for planteavl. Der omtales de nyeste strategier på områderne planteværn og dyrkningsmetoder. Der lægges også vægt på diskussion og meningsudveksling omkring de berørte emner. TUR TIL USA En faglig inspirations-tur til USA Kursus nr.: 19 Søndag, den 19. til lørdag, den 25. marts 2006 (uge 12) Program: En faglig inspirations-tur der bl.a. indebærer: Adskillige bedriftsbesøg omkring Madison, Wisconsin Kvægforskning ved University of Wisconsin Besøg hos Bou-matic s hovedkvarter Grovfoderforskning ved US Forage Research Center. 29

30 MØDER KURSER fortsat.... GENERALFORSAMLING afholdes på Comwell, Skovbrynet, Kolding Mandag, den 6. marts kl Bemærk tidspunktet. ÅRSMØDE Tirsdag den 21. marts 2006 kl Årsmødet afholdes på Markedsrestauranten, Brørup Tilmelding: torsdag den 16. marts til sekretær Karin Jacobsen på tlf eller FORHANDLINGSTEKNIK OG SMÅ FIF Kursus nr.: 6 Onsdag, den 22. marts kl Sted: K.H.L., Niels Bohrs Vej 2, Kolding En traktorhandel må gerne tage lang tid og man fortælle gerne om rabatter, der blev opnået ved handlen. Foderstofhandler som er langt vigtigere, mere uigennemskueligt og langt flere kroner i løbende, tales der ikke så meget om. Et temamøde om kvægtilvækst "KVÆGTILVÆKST EN VEJ TIL MERINDTÆGT" Kursus nr.: 20 April/maj 2006 Sted: Fastsættes senere "FORSTÅ DIN KO!" En "praktisk stalddag" med fokus på køer & kokomfort. Kursus nr.: 21 April / maj 2006 Sted: Fastsættes senere KOKOMFORT OG KLOVSUNDHED Kursus nr.: 22 Onsdag d. 17. maj 2006 kl Sted: Formiddag: Bedriftsbesøg Eftermiddag: Landbrugscentret, Trehøjevej 10, Grindsted 30

31 KURSER - ANDRE ARRANGØRER SPRØJTEKURSER Bevis: Kurset for landmænd etableret før 1991 og som kun sprøjter for sig selv. Foregår på Koldkærgård ved Århus fredag d. 27. januar 2006 kl til lørdag d. 28. januar kl med overnatning, i alt 12 timer. Certifikat: Kursus for ansatte og sprøjtefører, der sprøjter for andre og for landmænd etableret efter Foregår på Asmildkloster Landbrugsskole i uge , start d. 27. februar. Kurset er 74 timer og klares på en uge inkl. lørdag og aftenundervisning, de 2 sidste prøver fredag og lørdag i uge 10. Henvendelse: Marianne Borg, Landscentret, tlf eller Hans Thostrup,Byggeri & Teknik I/S, Viborg, tlf For yderligere oplysninger kontakt planteavlskontoret, tlf

32 KURSER - ANDRE ARRANGØRER fortsat... Skadedyrlaboratoriet under Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning afholder Kursus i bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise Mange landmænd, gartnere og andre, der erhvervsmæssigt er afhængig af jordens beskaffenhed, har problemer med muldvarpe og mosegrise. Det er ikke mindst de skud, som disse dyr laver, der volder problemerne, selv om mosegrisen også kan være et af de værste dyr til at begnave og æde plantevækster med tab til følge. Til muldvarpen er der kun et eneste bekæmpelsesmiddel, og det er phosphorbrinte. Dette middel må også anvendes til mosegrise. Rigtigt udlagt på de rigtige tidspunkter kan man opnå særdeles gode resultater. Phosphorbrinte er i fareklassen "meget giftig", og det betyder, at brugere skal have gennemgået et kursus for at kunne købe og anvende midlet. Det obligatoriske kursus, der giver en sådan tilladelse til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise afholdes i februar og marts, i alt 10 forskellige steder i landet. Det er den enkelte bruger altså giftudlæggeren selv der skal have denne tilladelse. På kurserne gennemgås alt det nødvendige om midlets anvendelse og opbevaring m.m. Desuden får man også et indblik i de to dyrs vaner og adfærd samt gode råd med på vejen, således at man kan tilrettelægge sin bekæmpelse på den mest hensigtsmæssige måde og opnå gode resultater. Kurserne er kun for personer, der har en erhvervsmæssig interesse i at bekæmpe muldvarpe og mosegrise. Det vil sige, landmænd, gartnere, greenkeepere, personer med ansvar for grønne områder ved beboelser og virksomheder eller offentlige arealer, samt personer der professionelt beskæftiger sig med skadedyrsbekæmpelse, er typiske deltagere i kurserne. Kurserne er ikke for private haveejere. Haveejere kan uden problemer anvende fælder til de to dyr. Phosphorbrinte må i øvrigt ikke udlægges nærmere end 10 m fra bygninger. De kommende kurser afholdes således: Uge 8: Mandag, den 20. februar 2006 Tirsdag, den 21. februar 2006 Onsdag, den 22. februar 2006 Torsdag, den 23. februar 2006 Fredag, den 24. februar 2006 Uge 9: Mandag, den 27. februar 2006 Tirsdag, den 28. februar 2006 Randers Aalborg Viborg Herning Horsens Odense Esbjerg Onsdag, den 1. marts 2006 Haderslev Alle kurser afholdes fra kl. 13 til 17. Prisen er 1.050,00 kr. (inkl. moms). Der kan deltage ca. 80 personer på hvert kursus. Tilmelding: Direkte til Skadedyrlaboratoriet, se tilmeldingsblanket næste side. 32

33 33

34 ØKONOMI fortsat... Laves der eget foder, kan der spares ca kr. pr. produceret slagtesvin. Generelt forventer vi, at der bliver store udsving. De bedste producenter forventer vi vil komme med dækningsbidrag på over kr. pr. årsso og op til 200 kr. pr. slagtesvin. Der er med andre ord meget at gå efter for de der ligger lavere end bedste tredjedel. Ofte er det den animalske produktion der skal bidrage med et ekstra DB i forbindelse med køb af tillægsjord så det er af største vigtighed, at der optimeres mest muligt og hvis naboen kan opnå det er det jo ikke umuligt. Anders S. Funch 34

35 MILJØ OG VVM HAR DU OPBEVARINGSKAPACITET FOR GYLLE PÅ ANDRE EJENDOMME Bemærk at reglerne ang. tilstrækkelig opbevaringskapacitet er omfattet af krydsoverensstemmelse krav 1.8. En faldgrube kan være at ejendomme som ikke har opbevaringskapacitet nok, skal have en skriftlig aftale om opbevaring andre steder. OBS! Dette krav gælder også, selvom gødningen opbevares på andre af ens egne ejendomme. Du skal være opmærksom på at opbevaringskapaciteten skal overholdes på ejendomsniveau og ikke pr bedrift. Har du flere ejendomme med produktion hvor eksempelvis den ene ejendom har knap kapacitet og derfor benytter gylletanken på en af dine øvrige ejendomme som buffer, så skal kommunen have besked. Dette kan eksempelvis ske i form af en forhåndsanmeldelse. Hvis du har aftale om opbevaring på eksempelvis en nabos ejendom så skal der foreligge en skriftlig aftale, hvor kommunen skal ligge inde med en kopi. Vi har en standardaftale som kan anvendes. AMTERNE LUKKER OG HVAD SÅ Som bekendt lukker amterne ved udgangen af 2006, hvorefter administration af VVM-ansøgninger for husdyrbrug overgår til kommunerne. For amternes vedkommende er der lovet "sikker drift" i hele I praksis er amtets sagsbehandling afhængig af hvorvidt medarbejderstyrken forbliver intakt i den resterende tid. For Vejle Amts vedkommende har der til nu glædeligvis ikke været medarbejder frafald. Det vil sige at sagsbehandlingstider pt. ligger inden for det normale. For naboamterne Ribe og Sønderjyllands har der desværre været betydelige medarbejderrokeringer, hvorfor forøget sagsbehandlingstid ikke kan udelukkes. 35

36 MILJØ og VVM fortsat... Bliver det sværere at få ansøgninger igennem efter 1. januar? Dette spørgsmål er umuligt at besvare lige nu, idet selve lovgivningen for miljøgodkendelse af landbrug ændres samtidig og fordi den nye lovtekst endnu ikke er kendt. Sideløbende med den nye godkendelsesordning for husdyrbrug arbejdes der politisk på at samle og forenkle regelsættet for miljøadministration af landbrug. Dette er tiltrængt og vi følger dette arbejde med stor interesse. Men der kan endnu ikke siges ret meget om hvad konsekvenser det reelt får. Sikkert er det at kommunerne overtager arbejdet med VVM-vurdering af husdyrbrug. Og at Skov og Naturstyrelsen får en tilsynsrolle med ansøgningerne de første år for at tilse at kommunerne forvalterne området forsvarligt. Hvorvidt overgangsfasen fra amt til kommuner betyder forlænget sagsbehandlingstid er også umuligt at vurdere nu. Landbrugets organisationer her i området er i tæt kontakt med vores lokale nye storkommuner for at sikre at overgangen forløber så gnidningsfrit som muligt. Lars Schmidt 36

37 PLANTEPRODUKTION TELEFONTID På planteavlskontoret kan konsulenterne træffes dagligt: Mandag - fredag kl I vækstperioden 1/4-20/6 vil der være bemanding kl i ugens 4 første dage. Enkelte dage vil det dog ske, at enkelte eller flere af konsulenterne er til møde eller på efteruddannelse. Tlf.nr.: Biltlf.: Tine Lund Lene Sørensen Finn Nørgaard Lars Schmidt Ditte Clausen Aksel B. Ravn Morten Knutsson Poul Krabbe Friis til@khl.dk les@khl.dk fin@khl.dk las@khl.dk dic@khl.dk abr@khl.dk mok@khl.dk pkf@khl.dk Ring ikke forgæves til planteavlskontoret. Der kan ALTID lægges en besked i omstillingen, som vi vil besvare så hurtigt som muligt, eller der kan indtales en besked på mobiltelefonerne eller der kan sendes til os. Morten Knutsson 37

38 PLANTEPRODUKTION fortsat... ANSØGNING OM ENKELTBETALING 2006 Så er ansøgningsskemaerne på vej, og det er igen tid til udarbejdelse af planteavlerens vigtigste ansøgning. Den nye reform har indført begreber som rådighedsperiode, betalingsrettigheder, udtagningspligt m.m. Ansøgningen skal være Direktoratet i hænde inden den Landbrugsreformen har haft stor betydning for mange mennesker, og på planteavlskontoret har vi allerede nu lavet de første ansøgninger for indeværende år. De mange rettigheder er fordelt, og opgaven nu og fremover bliver at holde styr på de mange rettigheder og pligter i forbindelse med ansøgningerne. Ansøgningerne vil blive udarbejdet elektronisk, så vi er sikre på de mange kontrolpunkter bliver undersøgt. Fra udarbejdelsen af mark- og gødningsplaner ved vi, at der for mange landmænd skal ske en del omflytning af rettigheder i forbindelse med årets ansøgning, og erfaringer indtil nu viser, at dette ikke altid er lige enkelt og uden komplikationer. Bestil tid til udarbejdelse af ansøgningen nu og få samtidig klarhed over rettigheder og pligter i forbindelse med ansøgningen. De nye regler for krydsoverensstemmelse har også vist, at manglende overholdelse af regler kan medføre træk i enkeltbetalingen. Markplaner og gødningsregnskaber: Har du endnu ikke fået udarbejdet mark og gødningsplanen for 2006, er det en god ide at bestille tid så hurtigt som muligt. Gødningsregnskab skal indsendes inden den Morten Knutsson 38

39 PLANTEPRODUKTION fortsat... HÅNDTERING AF BETALINGSRETTIGHEDER I FORBINDELSE MED FORPAGTNINGER Hektarstøtten er nu ikke længere tilknyttet et bestemt areal og de tildelte betalingsrettigheder skal betragtes som et værdipapir. Det er den, der søgte støtte i 2005, der nu står registreret som ejer af rettighederne. Det betyder, at hvis forpagteren kommer i økonomiske vanskeligheder, kan kreditorer anvende betalingsrettighederne som brugeligt pant. Hvad skal og hvad kan bortforpagter så foretage sig, for at sikre sine betalingsrettigheder? Generelt skal der ske en (midlertidig) overdragelse af rettighederne, hvis der er sket ændring i ejerforholdet hos bortforpagter, eller hvis der er sket ændringer i arealet. Herunder har jeg prøvet at opliste øvrige forhold, og hvorledes de kan takles: Løbende forpagtninger med en tillægsaftale: Her kan der ske en overdragelse af rettighederne til ejerens navn. Det kan, ifølge Direktoratet (DFFE), gøres på et hvilket som helst tidspunkt af året, ved at forpagtningen ophører og genoptages samme dag. Det behøves altså ikke ske inden ansøgningsfristen. Man kan også blot vælge at vente med at overdrage rettighederne til forpagtningen ophører, hvilket måske særligt kan være aktuelt for småforpagtninger, men altid afhængig af forholdet mellem parterne. Da både Direktoratet (DFFE) og vi forventer stor travlhed indtil ansøgningsfristen d. 21. april, anbefaler vi, at navneændringer af rettigheder i løbende forpagtningsforhold med en tillægsaftale, så vidt muligt, venter til efter d. 21. april. Løbende forpagtninger uden tillægsaftale: Som i ovenstående tilfælde, er der ikke krav om at der skal foretages et navneskifte på rettighederne, men her er man (bortforpagter) mere på herrens mark i tilfælde af uoverensstemmelser. Vi vil anbefale at ejeren aftaler med forpagter om at få noteret sit navn på de rettigheder, der tilkommer ham. Forpagtninger indgået efter 21. april 2005 med start efter høst 2005: I nye forpagtninger er der ikke sådanne problemer, da rettighederne allerede er noteret i bortforpagterens navn. Husk at overdragelse til forpagter skal ske inden 21. april. 39

40 PLANTEPRODUKTION fortsat... Ny forpagter i 2006: Når de forpagtninger der har været gældende i 2005 ændres første gang, er det vigtigt at få ejeren af arealet noteret som ejer af de dertil hørende betalingsrettigheder. Derefter kan arealet samt betalingsrettigheder udlejes igen. Går rettighederne direkte fra den ene forpagter til den anden, er der risiko for beskatning af værdien af betalingsrettighederne. Vi har skemaer til overdragelse på kontoret og det kan hentes på Der er desværre mange spørgsmål og faldgruber, og det gælder om at holde styr hvor rettighederne er i sagsgangen. Derfor vil vi opfordre til at kontakte en rådgiver på KHL ved alle overdragelser. Forkert håndterede overdragelser og salg af betalingsrettigheder kan i bedste fald forsinke støtteudbetalingen og i værste fald betyde helt bortfald af støtten. Aksel B. Ravn GEM PIN-KODERNE TIL ANSØGNING OM ENKELTBETALING! Andet steds i dette blad gøres opmærksom på vigtigheden i at gemme udbetalingsbrevet og tildelingsbrevet fra DFFE som du har modtaget i forbindelse med udbetaling af arealstøtten for Du har desuden nyligt modtaget et separat brev med PIN-koder til den kommende ansøgning og efterfølgende den store kuvert med selve ansøgningen for På Planteavlskontoret anvender vi i videst mulig omfang den elektroniske ansøgning, fordi den giver den mest sikre og effektive arbejdsgang. Ansøgningen gennemgår en indbygget fejlkontrol som fanger de fleste fejl og den registreres herefter automatisk hos DFFE uden behov for manuelle indtastninger. PIN-koderne giver en juridisk sikker kvittering for ansøgningens rettidige afsendelse. Opbevar derfor brevet med PIN-koderne sammen med A4-kuverten med Ansøgning om Enkeltbetaling for 2006 som du netop har modtaget. Tak for hjælpen! Planteavlskontoret 40

41 PLANTEPRODUKTION fortsat... KØB OG SALG AF ØKO-GROVFODER Af Lisbeth Tønning og Hans Lund RÅDGIVERGRUPPEN i økologisamarbejdet Forslag til afregningspriser på økologisk grovfoder der omsættes mellem økologiske landmænd. Der har igennem mange år været omsætning af økologisk grovfoder, mellem planteavlsbrug og mælkeproducenter. Det er én af måderne at skabe synergi, der kommer begge parter til gode. Her er virkeligheden den at 2+2 bliver til 5 eller mere. Men samtidig har det været svært at finde den rigtige pris på det foder der bliver omsat. Udgangspunktet for beregningerne er, hvad planteavleren kunne have tjent på sin vårbygmark. Tabel. Forslag til afregningspriser på økologisk grovfoder: Vårbyg til Helsæd Græs Majs modenhed byg 4 slæt Udbytte/Ha Pris/hkg 105 Pris/FE Brutto ab. Mark 0,65 0,60 0,9 Øko-støtte Indtægter Stykomkostninger Dækningsbidrag EU-støtte Sædskifteeffekt Resultat efter EU-støtte og sædskifteeffekt Dækningsbidrag efterafgrøder 1000 Græsensilage opdelt på slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Udbytte Fe/Ha/slæt Procent af udbyttet Pris/FE Brutto ab. Mark 0,73 0,67 0,5 0,29 Ved køb af slæt bliver prisen 0,70 Ved køb af slæt bliver prisen 0,65 PLANTEPRODUKTION fortsat... 41

42 De anbefalede priser er, prisen pr. brutto Fe ab mark. Brutto udbyttet skal typisk korrigeres for et ensilerings- og opbevarings tab som ligger mellem 5 og 10 %. Tabet medfører at den reelle pris for kvægbrugeren (køberen) bliver tilsvarende højere. Det er priser ab mark, og derfor er det køberen der afholder alle omkostninger til ensilering, transport og sammenkøring. Derudover er det for købers risiko at slættidspunkt dermed kvaliteten bliver som forventet. Dette er et forslag til hvordan grovfoderet kan afregnes, og ikke en eksakt pris for foderets værdi. For at få ro i sjælen, kan der med fordel laves aftale, hvorledes afgrøderne skal afregnes. Bedst er det inden vækstsæsonen begynder. På denne måde kan misforståelser undgås. Den bedste måde at gøre det på er at lave en skriftlig aftale mellem parterne. Aftalen kunne, foruden prisen, indeholde noget om betalingsmåde og tidspunkt, og måske beskrive hvordan mængden skal opgøres. Ovenstående tabel er dele af beregningerne. Ønsker du at se hele regnestykket, og dermed hvordan vi er kommet frem til priserne og det økonomiske resultat for planteavleren, skal du blot kontakte en af dine øko-rådgivere i Rådgivergruppen. De ligger inde med hele regnestykket. Har du ikke allerede et samarbejde med en planteavler henholdsvis kvægproducent, så vurder om det kunne være en fordel for dig. Måske kan du få 2+2 til at blive 6. 42

43 PLANTEPRODUKTION fortsat... TUR TIL LITAUEN Planteavlskontoret indbyder hermed medlemmer af foreningen til at deltage i en 3- dages tur til Litauen. Her er muligheden for at komme til Litauen og se landbrug. Vi skal besøge både kvæg-, svine- og planteavlsejendomme. Vi skal også besøge Litauens hovedstad Vilnius. Ved alle besøg vil der være en dansk talende ejer eller driftsleder tilstede. Foreløbigt program: Turen forventes at blive gennemført omkring 1. juni. Vi flyver til Litauen, hvorefter transporten foregår i bus.. Besøg hos Agro Team, 230 køer ha planteavl (Her er Svend Skov Poulsen, Brakker og Thomas Hansen, Ågård medejere) Besøg hos Hans Chr. Nissen, ca ha planteavl Besøg hos Torben Østergaard, ca ha planteavl, samt eksport af landbrugsmaskiner til Danmark Besøg hos Jørgen Andersen og Morten Wagner, 2000 søer ha planteavl (Morten Wagner, tidligere Almind) Besøg i Litauens hovedstad Vilnius Programmet er ikke endeligt. Deltager antal max. 45 personer Fuld forplejning inkl. 2 overnatninger på hotel Prisen forventes at blive ca kr kr. pr. deltager. Før der bliver udarbejdet et endeligt program, ønsker vi at høre hvor stor interessen for en sådan tur er hos vore medlemmer. Hvis dette har din interesse, bedes du senest mandag den 6. marts kontakte receptionen på Kolding Herreds Landbrugsforening for en ikke bindende tilmelding på Planteavlsudvalget 43

44 PLANTEPRODUKTION fortsat... AKTUELT NYT PLANTEAVL 2006 Tidspunkt: Torsdag den 23. februar kl Sted: KHL, Niels Bohrs vej 2, Kolding Om formiddagen fortæller KHL's planteavlskonsulenter seneste nyt om planteværn, rapsdyrkning og EU-reform. Om eftermiddagen har vi fået fat i to gode og spændende indlægsholdere. Lektor Lars Stoumann Jensen fra Landbohøjskolen er bestemt ingen tørvetriller og vil komme med 10 gode bud på, hvordan man får kvælstofnormerne til at række. Endelig vil natur- og miljøkonsulent Lars Gleerup fra Djursland Landboforening fortælle om, hvordan man skaber jagt- og herlighedsværdier på det moderne landbrug. Se program nedenfor. Program: Kaffe og velkomst Ukrudtsbekæmpelse 2006 ved Morten Knutsson Svampebekæmpelse 2006 ved Ditte Clausen Raps til den store guldmedalje ved Finn Nørgaard EU-reform og overdragelse af betalingsrettigheder ved Aksel Ravn Frokost gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række ved Lars Stoumann Jensen, lektor på Landbohøjskolen Kaffe Hvordan laves natur- og vildtpleje på det moderne landbrug? ved Natur- og miljøkonsulent Lars Skou Gleerup, Djursland Landboforening Kursusgebyr: 550 kr. ekskl. moms. 44

45 ØKOLOGI ØKOLOGISK ÅRSMØDE I KHL Tirsdag den 28. februar kl på KHL, Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding Dagsorden for mødet: 1. Orientering om året der gik v. økologiudvalgets formand Olav Uth 2. Valg af 3 medlemmer til økologiudvalget 3. Orientering om projekt Smagsoplevelser fra de østjyske økogårde. Et netværk af små fødevareproducenter. 4. Evt. Økologisk kaffebord Indlæg ved: Kristen Hedeager, der er økologisk landmand og handelsmand af egne produkter. Kristen Hedeager producerer og sælger sine oste, pølser, juletræer og mm. til danskerne, men nu også til tyskerne. Kom og hør om vejen fra jord til bord og få inspiration til nye tiltag hos dig selv. Hvad skal der til? Kan vi hjælpe hinanden og hvordan undgår man at brække nakken? Kristen Hedeager har lovet at tage smagsprøver med og vi sørger for lidt rødvin. Pris: 70,00 kr. Alle er velkomne Økologiudvalget KHL 45

46 JYSK SVINERÅDGIVNING NY BEKENDTGØRELSE VEDRØRENDE MÆRKNING, REGISTRERING OG FLYTNING AF SVIN Alle godkendte griseringsaftaler og samdriftserklæringer skal fornys inden d. 31. marts 2006 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 10. november Formålet er at forbedre det veterinære sporingsberedskab i tilfælde af udbrud af husdyrsygdomme. Følgende grise skal øremærkes: Smågrise omsat uden for en griseringsaftale f.eks. via handelsmænd, auktioner, puljegrise el. lign. Alle grise, der eksporteres Søer og orner som leveres direkte til et dansk slagteri Søer og orner som sendes til destruktion Som noget nyt kan et CHR. nr. kun indgå i en griseringsaftale enten som afhænder eller modtager af smågrise. Det betyder, at smågrise omsat mellem en soholder, en producent af 7-30 kilos grise og endelig en slagtesvineproducent skal øremærkes. Smågrise, der flyttes mellem besætninger, der indgår i en samdrift, skal øremærkes, hvis flytningen ikke kan udføres med personligt ejede transportmidler Undtagelser hertil: Smågrise omsat inden for en griseringsaftale. Aftalen skal være godkendt af fødevareregionen. Under transporten skal grisene ledsages af et dokument, der angiver antal transporterede grise, dato for flytning, navn, adresse og CHR. nr. på afhænder og modtager samt afhænders underskrift. Smågrise, der flyttes mellem besætninger, der indgår i en samdrift, skal ikke øremærkes, hvis flytningen udføres med egne transportmidler. Fødevareregionen skal godkende flytningen. Skinketatoverede slagtesvin, der leveres direkte til et dansk slagteri. Svin leveret direkte til destruktion, bortset fra søer og orner (se ovenfor). 46

47 JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat... Hvem skal indberette flytningerne til CHR-registret: Ejeren eller den ansvarlige for en besætning skal indberette alle flytninger til CHR-registret. Som noget nyt skal flytningerne mellem besætninger, der indgår i en samdrift, også registreres. Indberetningen skal ske senest 7 dage efter at flytningen har fundet sted (antal grise, dato og tidspunkt for afsendelse af dyret/dyrene, sælgers CHR. nr., modtagers CHR. nr. og registreringsnummeret på transportbilen. Slagteri og destruktionsanstalter indberetter transport af slagtedyr og døde dyr. Ejeren eller den ansvarlige for en besætning der importerer dyr skal indberette disse flytninger til CHR-registret. Det er muligt at indberette flytningerne via: Internet: Gå til Papir/registreringsblok: Registreringsblokke udleveres af den lokale CHR-afdeling. Det er vigtigt at registreringerne, som er enkle at foretage, indarbejdes i de daglige rutiner, da fejl har betydning i krydsoverensstemmelsen. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 19. november Alle godkendte griseringsaftaler og samdriftserklæringer skal fornys inden d. 31. marts 2006 i Fødevareregionen. Dorte Bertelsen Jysk Svinerådgivning 47

48 JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat... LOFT FOR ANTAL DYR PR. BEDRIFT ÆNDRES OG AREALKRAVET SÆTTES NED Ændringer af landbrugsloven, der betyder bedringer for landbruget, forventes at træde i kraft 1. august Der gives mulighed for at drive op til 950 DE/bedrift mod de 750 DE/bedrift i dag. Forudsætningen er at der udarbejdes såvel en dyrevelfærdshandlingsplan, der bl.a. skal indeholde vilkår om boksstørrelser, sygestier, halmtildeling, anvendelse af farebokse og dyrlægebesøg, som en miljøhandlingsplan der bl.a. skal indeholde en beskrivelse af de tiltag landmanden agter at tage for at sikre en miljøvenlig drift. Endvidere ophæves stavnsbåndet. Forstået på den måde, at ægtefæller nu hver især har mulighed for at have en bedrift inden for maksimumsgrænsen. Arealkravet ændres til at være på bedriftsniveau og ikke som i dag på ejendomsniveau. Samtidig er der forslag om ændring i ejerkravet så der op til de første 120 DE skal ejes 25% af harmoniarealet og 30% af resten. Dette er en klar lempelse af de tidligere regler, hvor der ved dyrehold over 250 DE i dag er krav om at man ejer hele harmoniarealet. Henriette Lemvig Ulnitz Miljøkonsulent 48

49 JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat... DEN SIDSTE GRIS KAN KOSTE PENGE! Vi er altid meget fokuseret på antal grise pr. årsso, når vi går på effektivitetsjagt, men der kan være situationer, hvor det ikke samtidig er den økonomisk optimale løsning. I et nyt forsøg er det påvist at fravænningsvægten stiger med 1,3 kg. pr. gris ved at ændre fravænningsalderen fra 29 dage til 35 dage. Men det betyder at vi får 1,0 gris mindre pr. årsso, hvis alle andre produktionsresultater er uændrede. De 1,3 kg vil ved 7 kg grise blive afregnet med 8,70 kr. pr. kg. ved en notering på 8,50 kr. + efterbetaling, eller med 11,30 kr. mere pr. gris, samtidig med at det normalt giver en mere tilfreds aftager af smågrisene. Med en effektivitet på 25 grise pr. årsso bliver regnestykket følgende: 25 grise x 1,3 kg. x 8,70 kr kr. 1,0 manglende gris x 198 kr. 198 kr. merforbrug af foder med 36 FEsv x 1,15 kr. 42 kr. Merindtjening ved en uges længere dieperiode 42 kr. Tilsvarende kan man give sig til at regne på om en fravænningsblanding til 4,50 kr. pr. FEsv giver gevinst nok i forhold til en blanding til 2,50 kr. pr. FEsv. Da mange besætninger bruger 5 6 FEsv af startblandingen, vil det give en prisforskel op kr. pr. gris i foderudgift, så det betyder at grisene skal veje noget mere ved salg eller have en betydelig reduktion i dødelighed, medicinforbrug m.v. Jeg tror at det ofte kan være meget sundt at vurdere lidt på om det vi gør, eller det vi bruger er økonomisk optimal og måske se lidt bort fra effektiviteten når bare der tjenes penge. For dem der har lyst til at regne lidt på egne tal har jeg i nedenstående tabel opstillet en del økonomiske nøgletal som viser hvad konsekvensen ved at ændre på produktionstallene er. 49

50 JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat... Følsomheder ved søer og smågrise Søer Landsgennemsnit Ændring der giver ± 1,0 gris pr. årsso Levendefødte grise pr. kuld 13,0 0,5 Dødfødte grise pr. kuld 1,6 0,5 Døde i dieperioden i % 14,0 4,0 Diegivningstid i dage 31,1 7,0 Spildfoderdage pr. kuld 15,6 7,0 Kuld pr. årsso 2,24 0,1 Prod. grise pr. årsso 23,9 1,0 Fravænnede grise Landsgennemsnit Ændring der giver ± 10,00 kr./ gris Daglig tilvækst 425 gram 37 gram Foderforbrug / kg tilvækst 2,08 FE 0,27 FE Døde i % 4,2 3,7 Marginalgris 7,0 kg gris 30,0 kg gris Værdi ved 8,50 kr. + efterb. 198 kr. 270 kr. Regulering pr. kg 8,70 kr. 4,70 / 4,90 kr. Startfoder smågrise 4,50 kr./ FE 2,50 kr. / FE Ved 4,0 FE / gris 18,00 kr. 10,00 kr. Ved 5,0 FE / gris 22,50 kr. 12,50 kr. Ved 6,0 FE / gris 27,00kr. 15,00 kr. Såfremt der er tal du ønsker uddybet eller noget du ønsker at få regnet på er du meget velkommen til at kontakte mig Henning Vibjerg, Jysk Svinerådgivning 50

51 JYSK KVÆGRÅDGIVNING AFSKED OG NYANSÆTTELSE I JYSK KVÆGRÅDGIVNING Den 1. januar 2006 stoppede slagtekalverådgiver Anita Meldgård som rådgiver i Jysk Kvægrådgivning. Anita har søgt nye udfordringer i det private og forsætter som slagtekalverådgiver hos Slagtekalverådgivning APS. Vi siger tak til Anita for en stor rådgivningsindsats til slagtekalveproducenterne som har søgt rådgivning hos Jysk Kvægrådgivning. Jysk Kvægrådgivning har ikke længere en rådgiver med udelukkende slagtekalve som område, men vi løser selvfølgelig opgaver for denne gruppe i det omfang vi kan eller henviser til det landsdækkende team indenfor slagtekalverådgivning. Den 1. marts 2006 starter John Erik Jørgensen som kvægrådgiver hos Jysk Kvægrådgivning, med placering i Brørup. John Erik Jørgensen er 31 år og kommer fra en stilling som produktkonsulent Kvæg i SAF i Skærbæk. John er uddannet Landbrugstekniker fra Tilgang af opgaver, efterspørgsel efter vores produkter og et par ventende barsler, er årsagen til at vi har ansat John Erik Jørgensen. Efter en kort introduktion i en kvægrådgivers arbejde vil John møde kvægbrugerne i området. Vi glæder os til Johns start i Jysk Kvægrådgivning. John Erik Jørgensen 51

52 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... NY MULIGHED FOR MASKINSTATIONER. SE KVALITETEN AF DIT ENSILERINGSARBEJDE! Som en forsøgsordning, er der nu mulighed for at maskinstationer kan bestille en oversigt, der viser kvaliteten af det foder, de har været med til at ensilere. Mange maskinstationer har ønske om at kunne følge op på kvaliteten af det arbejde der er udført. Dansk Kvæg iværksatte derfor sidste sommer denne ordning som indebærer flg.: Maskinstationen sender tilmeldingsseddel(fås hos Jysk Kvægrådgivning), til Dansk Kvæg. Maskinstationen får tilsendt et nummer pr brev. Kvægrådgiver kan se nummeret på Landscentrets hjemmeside. Kvægrådgiver markerer i forbindelse med udtagning af analyse, maskinstationens nr. I oktober og januar sender Dansk Kvæg en rapport til maskinstationen. Kopi til kvægrådgiver. Rapporten består af op til 5 figurer, samt en oversigt over alle prøver mærket med det pågældende maskinstationsnummer. Resultater er vist i forhold til landsgennemsnit. På grund af lov om datasikkerhed, kan maskinstationen ikke umiddelbart se hos hvilken landmand den enkelte ensilageprøve er taget. Men det vil fremgå af kopien til kvægrådgiveren. Hvis alle parter: maskinstation, landmand og rådgiver er interesseret i det, er der hermed en rigtig god mulighed for at diskutere hvad der skal til for at opnå en forbedret ensilagekvalitet. Der er på landsplan pt. tilmeldt 40 maskinstationer, hvoraf kun 2 i Jysk Kvægs område. Det er vigtigt tilmeldingen bliver foretaget her i god tid inden sæsonstart, så listen med de tilmeldte maskinstationer kan ajourføres. For nærmere oplysninger, kan henvendelse ske til Jysk Kvægrådgivning. Det klare mål med ordningen, er at styrke dialogen mellem maskinstation, rådgiver og landmand, med fokus på forbedret kvalitet af ensilagen. Torben Hedegaard, kvægrådgiver 52

53 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... STATUS PÅ AMS ER DE GEARET TIL KRAVENE I 2006 Efter en vellykket inspirationstur til Foulum d. 16. november 2005 med deltagelse fra en gruppe landmænd og en AMS-temadag på Foulum d. 13. december 2005, er status på AMS således: AMS er efterhånden godt udbredt med 2700 besætninger på verdensplan. De fleste besætninger der har taget denne nye malketeknik til sig er hovedsagelig Holland og Danmark. Men både de andre lande i Skandinavien og det øvrige Europa kommer efterhånden godt med. Selv Australien og New Zealand er nu repræsenteret med hver en besætning. Specielt New Zealand bliver spændende at følge da deres fodring bygger på meget stor afgræsning. Deres strategi er også lidt anderledes, da den bygger på mest mulig mælk/ha, 1,3-1,4 malkninger/ko og køer pr. robot. Kvaliteten af mælken: Dette område har der været stor fokus på, og i dag kan der konkluderes, at kim, sporer og frysepunktet styres lige så godt som i den konventionelle malkning. Celletallet er godt på vej til at ramme niveauet som den konventionelle, og det skyldes ikke mindst den egenkontrol landmanden selv skal udføre. På landcentrets hjemmeside ( ) laver man nu en løbende opdatering af mælkens kvalitet fordelt på de forskellige AMS-typer (variationen ml. firmaer). 53

54 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... Figur 1: Opnået kvalitet af mælken: Celler pr. dec. 2005, mellem firmaer. Krav efter 1. januar 2006: En ny hygiejneforordning træder i kraft pr. 1. januar, der sidestiller automatisk malkning med konventionel malkning. Hygiejneforordningen kræver at rå mælk skal komme fra raske køer, og at mælken fra de enkelte køer er blevet kontrolleret for afvigende egenskaber (forandret mælk og blod i mælken) samt indhold af antibiotika. Denne kontrol skal enten foretages af den malkende eller ved en metode med lignende resultat. Ovenstående mælk skal frasorteres. AMS-anlæggende skal derfor kunne opfylde følgende krav: Udpege unormal mælk fra den enkelte ko med samme resultat som ved konventionel malkning. Frasortere den unormale mælke ved den aktuelle malkning. Der skal foreligge dokumentation på at anlæggets kontrolmetoder og installationer for udpegning og fraseparering. Alle nye anlæg/enheder, der tages i brug efter 1. jan skal opfylde dette. Der vil for alle anlæg være en overgangsordning på 2 år til opgradering/modernisering af anlæggene, så kravene kan opfyldes. Alle automatiske anlæg skal fra 1. jan opfylde EU-kravene. 54