DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013"

Transkript

1 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden under disse producenter. I andet halvår var DB pr. slagtesvin dobbelt så højt og sohold havde rekord højt dækningsbidrag. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FORFATTER: NIELS VEJBY KRISTENSEN UDGIVET: 10. JUNI 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise og slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Analyse af DB-tjek fra 2013 viser en stor hjemmeblanderfordel, stordriftsfordel og fordel ved høj sundhedsstatus i sohold med smågrise til 30 kg. Ligeledes havde slagtesvineproducenterne en større hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel end gennemsnittet af de tidligere år. Sundhedsstatus blandt slagtesvin er også analyseret, og her er der ingen statistisk sikker effekt på dækningsbidraget, men der er højere daglig tilvækst, lavere foderforbrug og lavere dødelighed blandt slagtesvin med en høj sundhedsstatus. Overførte smågrise giver også lavere tilvækst og højere dødelighed i slagtesvineproduktionen. 1

2 Hjemmeblanderfordelen er også analyseret hvor der er fratrukket omkostninger til løn, energi og vedligehold, men det ændrer ikke konklusionen omkring hjemmeblanderfordelen. Baggrund Den lokale svinerådgivning tilbyder deres kunder at få udarbejdet et DB-tjek. DB-tjek opgørelserne er kendetegnet ved opgørelse af alle input og output faktorer, som har indflydelse på dækningsbidraget, samt opgørelse af aflønning, energi og vedligehold. Det giver mulighed for, at lave statistiske analyser med et højt forklaringsniveau. DB-tjek analyserne er lavet over en længere periode, hvilket giver mulighed for at undersøge hvilke faktorer, der har haft betydning for dækningsbidraget over tid. Specielt for 2013 I 2013 blev der lavet væsentlig flere DB-tjek end tidligere. Det giver grundlag for statistisk analyse på 2013 som et enkeltstående år. Der er tidligere lavet analyse på perioden , hvilket kan bruges som referenceperiode til Omkostninger til energi og vedligehold er tilføjet i DB-tjek i 2013, hvilket giver mulighed for at analysere hjemmeblanderfordelen på et bedre grundlag, dog stadig uden afskrivninger på inventar. Analysen vil også berøre andre emner som ikke var med i analyserne af DB-tjek sidste år, se [1] & [2]. For sohold er der analyse af forskellen mellem egne og indkøbte polte, samt forskellen i salgsprisen ved intern omsætning af smågrise. Ved slagtesvinene er der analyse af sundhedsstatus og forskellen mellem indkøbte og overførte smågrise på daglig tilvækst, dødelighed og foderforbrug pr. kg tilvækst. Materiale og metode Analysen bygger på DB-tjek fra 2013, hvilket giver 180 opgørelser for sohold, 30 kg og 197 opgørelser for slagtesvin. Perioden er karakteriseret ved at der var høje foderpriser og en lav notering på slagtesvin i første halvår, og andet halvår havde lavere foderpriser og højere notering. Analysen bygger både på opgørelse af gennemsnit og statistisk korrektion for indbyrdes effekter. De statistiske beregninger er foretaget gennem lineær regression, hvor f.eks. hjemmeblanderfordelen og stordriftsfordelen bliver opsplittet og grupperet. Bilag 1 & 2 viser de gennemsnitlige resultater for de forskellige produktionsformer og for hvert halvår. 2

3 Resultater og diskussion Sohold 30, kg Den første kolonne i tabel 1 viser det gennemsnitlige dækningsbidrag og forskellen er opgjort i anden kolonne. Den tredje kolonne viser den korrigeret forskel, hvor der er taget højde den indbyrdes effekt af hjemmeblanding, stordrift, sundhedsstatus osv. Derved opdeles bl.a. hjemmeblanderfordelen og stordriftsfordelen i rene effekter. Som et nyt tiltag er der også korrigeret for om den interne smågrisepris er anvendt, hvilket betyder at integrerede producenter ikke får deres sohold til at se dårligere ud, fordi de overfører deres smågrise til egen slagtesvineproduktion. Den interne smågrisepris giver et lavere dækningsbidrag på 490 kr. pr. årsso. Den interne smågrisepris er analyseret yderligere i tabel 7. Derudover fastlægges om forskellen er statistisk sikker. F.eks. var forskellen mellem hjemmeblandere med tilskudsfoder og indkøbere af færdigfoder ikke statistisk sikker i Til sidst er resultaterne fra sidste års analyse på gengivet. Forskellene kan summeres og derved udgør gruppen der hjemmeblander med mineraler, har over årssøer og SPF sundhedsstatus, den bedste gruppe i forhold indkøbere af færdigfoder, der har under 500 årssøer og konventionel sundhedsstatus. Egne avlsdyr gav et højere dækningsbidrag, og UK-produktion havde et lavere dækningsbidrag, men forskellene er ikke statistisk sikre. Tabel 1. Dækningsbidrag pr. årsso for forskellige grupper. Dækningsbidrag pr. årsso, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Ej statistisk sikker 325 Hjemmeblander, Mineraler årssøer (I forhold til årssøer) årssøer Over årssøer Konventionel (I forhold til konventionelle) Myc SPF Indkøbte avlsdyr (I forhold til indkøber) Egne avlsdyr Ej statistisk sikker Ej UK-prod (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker 1 Analyse af egne avlsdyr var ikke med i analysen af DB-tjek sohold 30 kg sidste år. 3

4 Energi og vedligehold er tilføjet i DB-tjek og det giver mulighed for en bedre analyse af hjemmeblanderfordelen. Resultatet efter aflønning, energi og vedligehold, viser stadig en markant hjemmeblanderfordel for hjemmeblandere med mineraler. Tabel 2. Analyse af hjemmeblanderfordelen ved resultatet efter aflønning, energi og vedligehold. Resultat efter aflønning, energi og vedligehold, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Ej statistisk sikker Hjemmeblander, Mineraler Slagtesvin Slagtesvineproduktionen er analyseret efter samme princip. Her er der både en hjemmeblanderfordel med tilskudsfoder og mineraler. Til gengæld var der kun en stordriftsfordel ved den største gruppe, med over producerede slagtesvin i Sundhedsstatus blandt slagtesvin blev ikke analyseret sidste år, men analyse viser at der ikke var et statistisk sikkert højere dækningsbidrag ved en høj sundhedsstatus. Den gennemsnitlige forskel mellem SPF og konventionel er på 29 kr. og efter korrektion er der stadig en positiv forskel, men spredningen er for stor til at forskellen er statistisk sikker. Tungsvineproduktion og UK-produktion havde heller ikke nogen statistisk sikker forskel. Tabel 3. Dækningsbidrag pr. slagtesvin for forskellige grupper for Dækningsbidrag pr. slagtesvin, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder 85 (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Hjemmeblander, Mineraler Under slagtesvin 103 (I forhold til under 5.000) slagtesvin Ej statistisk sikker 9 Over slagtesvin Konv. 117 (I forhold til konventionel) Myc Ej statistisk sikker Se note 1 SPF Ej statistisk sikker Ej Tungsvin 127 (I forhold til ej tungsvin) Tungsvin Ej statistisk sikker 22 Ej UK-prod. 129 (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod Ej statistisk sikker Ej statistisk sikker 1 Sundhedsstatus blandt slagtesvin blev først indført i DB-tjek i andet halvår Analyseres denne periode så var der heller ingen fordel eller ulempe ved høj sundhedsstatus på dækningsbidraget. 4

5 Resultatet efter aflønning, energi og vedligehold er opgjort i tabel 4. Den første kolonne viser det gennemsnitlige resultat, der er ret lavt for indkøbere af færdigfoder. Den korrigerede forskel viser at der stadig er en betydelig hjemmeblanderfordel ved både tilskudsfoder og mineraler. Faktisk er det korrigerede resultat pr. gris dobbelt så stort ved hjemmeblandere med tilskudsfoder og 2,5 gange større ved hjemmeblandere med mineraler. Tabel 4. Analyse af hjemmeblanderfordelen ved resultatet efter aflønning, energi og vedligehold. Resultaterne er også korrigeret for størrelse, sundhedsstatus, tungsvin og UK-produktion. Resultat efter aflønning, energi og vedligehold, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder 32 (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Hjemmeblander, Mineraler Overførte smågrise i forhold til indkøbte smågrise viser forskel i produktiviteten, se tabel 5. Overførte smågrise har en lavere daglig tilvækst og en højere dødelighed, men der er ikke en statistisk sikker forskel i foderforbruget pr. kg tilvækst. Her er smågrisene defineret som overførte når 80 % af smågrisene er overførte. Er mellem % af smågrisene overførte, er det en blandet gruppe og er under 20 % smågrisene overførte, er smågrisene defineret som indkøbte. Her er der analyseret på perioden 2011 og frem. Tabel 5. Effekt af overførte smågrise på daglig tilvækst, dødelighed og foderforbrug. Effekt af overførte smågrise Daglig tilvækst Dødelighed, procent Foderforbrug pr. kg tilvækst I forhold til indkøbte smågrise Overførte smågrise -16 0,88 Ej statistisk sikker Blandet Ej statistisk sikker 1,28 Ej statistisk sikker Høj sundhedsstatus giver højere produktivitet, med højere daglig tilvækst, lavere dødelighed og lavere foderforbrug, se tabel 6. Her er dog ikke korrigeret indbyrdes for om smågrise både er indkøbte og med høj sundhedsstatus. Tabel 6. Effekt af sundhedsstatus på daglig tilvækst, dødelighed og foderforbrug. Effekt af høj sundhedsstatus Daglig tilvækst Dødelighed, procent Foderforbrug pr. kg tilvækst I forhold til konventionelle smågrise Myc 25-0,61 Ej statistisk sikker SPF 34-0,77-0,05 Internt overførte smågrise giver også en lavere smågrisepris for slagtesvineproduktionen. Den interne overførte smågrisepris er her 18 kr. lavere. Hos sohold ligger den interne smågrisepris 16 kr. under den gennemsnitlige opnåede salgspris. 5

6 Tabel 7. Effekt af intern smågrisepris på købsprisen og salgsprisen. Opnået købspris Opnået salgspris Første halvår Andet halvår Intern smågrisepris anvendt Konklusion 2013 var et år med både hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel. Sammenlignes resultaterne med perioden fra analyserne sidste år, så er hjemmeblanderfordelen og stordriftsfordelen større i 2013, hvilket skyldes at det var et år med høje priser relativt til perioden Fordelen ved høj sundhedsstatus i sohold var også større end i perioden Derimod var der ikke et højere dækningsbidrag ved høj sundhedsstatus i slagtesvineproduktionen, selvom høj sundhedsstatus i slagtesvineproduktionen giver højere daglig tilvækst, lavere dødelighed og lavere foderforbrug. Overførte smågrise giver lavere daglig tilvækst og højere dødelighed i slagtesvineproduktionen, men foderforbruget afhænger ikke af om smågrisene er indkøbte eller overførte. Hjemmeblanding af foder burde give højere omkostninger til energi og vedligehold, men DB-tjek viser et andet billede. For sohold er omkostninger til energi og vedligehold højere hos hjemmeblandere med mineraler, men ikke hjemmeblandere med tilskudsfoder. Det samme gælder for både slagtesvineproducenter med tilskudsfoder og med mineraler. Det betyder at der kan spares penge på energi andre steder, som opvejer omkostningen til formaling af korn osv. Derfor viser analysen, at hjemmeblanderfordelen stadig er til stede efter omkostninger til løn, energi og vedligehold er tilføjet. Der skal dog stadig tages højde for afskrivninger og finansiering, som ikke er tilføjet i DB-tjek. Referencer [1] Kristensen, N.V.; Udesen, F.K..: (2013): DB-tjek slagtesvin. Notat nr. 1324, Videncenter for Svineproduktion. [2] Kristensen, N.V.; Udesen, F.K..: (2013): DB-tjek sohold, 30 kg. Notat nr. 1332, Videncenter for Svineproduktion. Aktivitetsnr.: 76 Journalnr.: D //FU// 6

7 Appendiks Bilag 1 Sohold, 30 kg Alle Halvår Hjemmeblander Størrelse, årssøer Sundhedsstatus UK-produktion Egne avlsdyr 2013_1 2013_2 Nej Til Min Konv. Myc SPF Ja Nej Ja Nej Antal Årssøer inkl. gylte Fravænnede grise pr. årsso stk. 31,09 31,12 31,07 30,97 30,21 31,28 30,33 31,48 31,08 30,78 31,13 31,34 30,68 31,19 30,60 31,63 Fravænnede grise pr. kuld stk. 13,60 13,61 13,60 13,55 13,38 13,66 13,41 13,74 13,49 13,52 13,59 13,69 13,51 13,63 13,41 13,81 Vægt ved fravænning kg 6,71 6,77 6,66 6,89 6,58 6,68 7,05 6,70 6,36 6,60 6,73 6,80 6,90 6,68 6,73 6,70 Vægt pr. afgået gris kg 30,52 30,70 30,34 30,17 29,25 30,84 30,33 30,57 30,60 30,01 30,73 30,75 30,05 30,62 30,73 30,30 Diegivningstid, dage 29,81 29,64 29,99 29,57 29,63 29,92 30,50 29,85 28,94 29,80 29,53 30,14 30,05 29,77 29,70 29,98 Kuld pr. årsso inkl. gylte, stk. 2,29 2,29 2,28 2,28 2,26 2,29 2,26 2,29 2,30 2,28 2,29 2,29 2,27 2,29 2,28 2,29 Spildfoderdage pr. årsso. 31,84 32,03 31,65 32,48 36,37 30,86 33,84 31,10 31,13 33,31 31,75 30,52 33,44 31,44 32,59 31,02 Døde indtil fravænning, procent 13,06 12,37 13,76 13,74 14,24 12,64 13,85 12,81 12,78 12,96 13,11 13,13 13,24 13,04 13,08 13,05 Levendefødte pr. kuld, stk. 15,65 15,53 15,77 15,72 15,59 15,63 15,57 15,76 15,46 15,54 15,64 15,75 15,57 15,67 15,43 15,89 Ref. daglig tilvækst 7-30 kg, gram Arbejdsforbrug kr. årsso Arbejdsforbrug timer årsso 10,58 10,86 10,31 10,78 11,14 10,43 11,19 10,42 10,24 10,74 10,45 10,57 11,49 10,38 10,27 10,96 Døde årssøer, procent 10,05 10,03 10,07 10,49 10,32 9,86 10,40 9,60 10,67 10,29 9,77 10,18 10,33 9,99 10,07 10,05 Faringsprocent 87,42 87,85 86,98 87,25 85,78 87,75 85,81 88,25 87,38 87,09 87,28 87,88 86,92 87,54 86,96 87,96 Foderomk. avlsdyr kr. årsso Avlsdyrfoder FE pr. årsso Avlsdyrfoder kr. FE 1,87 2,00 1,73 2,01 1,83 1,83 1,88 1,88 1,82 1,85 1,89 1,85 1,85 1,87 1,85 1,89 Foderomk. smågris kr. pr. kg tilvækst 4,73 5,00 4,45 5,16 5,12 4,52 5,00 4,70 4,46 4,82 4,80 4,55 4,80 4,71 4,70 4,75 Dækningsbidrag pr. årsso kr Dækningsbidrag pr. prod. gris Veterinære omk. i alt kr. årsso Energi pr. årsso kr Vedligehold pr. årsso kr Samlede omk. pr. årsso Resultat efter aflønning pr. årsso kr

8 Bilag 2 Slagtesvin Alle Halvår Hjemmeblander Størrelse, antal slagtesvin Sundhedsstatus UK-produktion Tungsvin 2013_1 2013_2 Nej Til Min Konv. Myc SPF Ja Nej Ja Nej Antal observationer Producerede grise pr. år Foderforbrug FEsv kg tilvækst 2,82 2,84 2,80 2,87 2,84 2,79 2,88 2,82 2,79 2,84 2,83 2,75 2,85 2,81 2,77 2,82 Pris foder kr. pr. FEsv 1,87 2,03 1,72 1,99 1,89 1,83 1,93 1,88 1,85 1,89 1,88 1,83 1,88 1,87 1,80 1,88 Gns. kødpct, procent 60,4 60,4 60,5 60,4 60,3 60,5 60,6 60,4 60,4 60,5 60,4 60,4 60,5 60,4 60,6 60,4 Gns. slagtevægt kg 82,4 83,3 81,6 82,2 81,8 82,8 82,4 82,2 82,5 82,1 82,5 82,8 81,7 82,6 86,6 82,1 Døde, procent 3,4 3,6 3,2 3,8 3,7 3,1 4,1 3,6 3,0 3,9 3,3 2,8 3,3 3,4 2,8 3,4 Ref. daglig tilvækst kg, gram Andel indenfor basis 88,6 88,1 89,1 83,8 89,8 89,7 89,4 89,4 87,7 89,9 88,2 87,6 91,8 87,7 79,6 89,6 Resultat e. aflønning pr. gris Dækningsbidrag pr. prod. gris DB i anlægget pr. m 2 ( ) Samlede omk. pr. prod. gris Veterinære omk. kr. prod. gris 5,4 5,5 5,3 6,2 4,7 5,5 5,5 4,6 5,8 5,7 5,0 6,1 4,7 5,6 8,2 5,3 Energi kr. prod. gris 12,8 12,8 12,9 14,6 12,0 12,6 13,3 14,4 11,7 13,5 13,1 11,4 14,7 12,3 12,6 13,0 Vedligehold kr. prod. gris 8,5 8,4 8,7 8,4 6,8 9,5 7,7 8,7 8,8 8,5 8,9 8,0 8,5 8,5 8,8 8,5 Foderomk. kr. pr. kg tilvækst 5,3 5,8 4,8 5,7 5,4 5,1 5,6 5,3 5,2 5,4 5,3 5,0 5,4 5,3 5,0 5,3 Opnået slagtepris i perioden 11,3 10,9 11,6 11,2 11,3 11,3 11,1 11,2 11,3 11,2 11,3 11,3 11,5 11,2 11,2 11,3 8

9 Bilag 3 - Repræsentativitet Sohold, 30 kg Hjemmeblander Størrelse, årssøer Sundhedsstatus UK-produktion Gruppe Nej Til Min Konv. Myc SPF Ja Nej Indkøber 100 % 0 % 0 % 30 % 20 % 15 % 20 % 22 % 21 % 16 % 22 % Hjemmebl. Tilskudsfoder 0 % 100% 0 % 21 % 10 % 5 % 18 % 12 % 7 % 23 % 9 % Hjemmebl. Mineraler 0 % 0 % 100 % 49 % 71 % 80 % 63 % 66 % 72 % 61 % 68 % Antal årssøer: % 48 % 19 % 100 % 0 % 0 % 31 % 28 % 20 % 45 % 22 % Antal årssøer: % 43 % 54 % 0 % 100 % 0 % 49 % 49 % 56 % 39 % 54 % Antal årssøer: % 10 % 27 % 0 % 0 % 100 % 20 % 22 % 25 % 16 % 24 % Sundhedsstatus: Konv. 26 % 43 % 27 % 34 % 27 % 25 % 100 % 0 % 0 % 32 % 28 % Sundhedsstatus: Myc 39 % 38 % 37 % 40 % 36 % 38 % 0 % 100 % 0 % 32 % 39 % Sundhedsstatus: SPF 34 % 19 % 37 % 26 % 37 % 38 % 0 % 0 % 100 % 35 % 34 % UK-produktion: Ja 13 % 33 % 16 % 30 % 13 % 13 % 20 % 15 % 18 % 100 % 0 % UK-produktion: Nej 87 % 67 % 84 % 70 % 87 % 88 % 80 % 85 % 82 % 0 % 100 % Egne avlsdyr: Ja 39 % 52 % 57 % 55 % 46 % 65 % 45 % 55 % 56 % 35 % 56 % Egne avlsdyr: Nej 61 % 48 % 43 % 45 % 54 % 35 % 55 % 45 % 44 % 65 % 44 % Slagtesvin Hjemmeblander Størrelse, antal slagtesvin Sundhedsstatus UK-produktion Gruppe Nej Til Min Konv. Myc SPF Ja Nej Indkøber 100 % 0 % 0 % 43 % 22 % 13 % 27 % 22 % 8 % 22 % 21 % Hjemmebl. Tilskudsfoder 0 % 100 % 0 % 20 % 24 % 19 % 24 % 20 % 17 % 27 % 19 % Hjemmebl. Mineraler 0 % 0 % 100 % 38 % 54 % 68 % 49 % 58 % 75 % 51 % 60 % Antal slagtesvin: % 20 % 13 % 100 % 0 % 0 % 25 % 20 % 11 % 12 % 23 % Antal slagtesvin: % 32 % 25 % 0 % 100 % 0 % 27 % 29 % 25 % 43 % 22 % Antal slagtesvin: % 49 % 61 % 0 % 0 % 100 % 48 % 51 % 64 % 45 % 55 % Sundhedsstatus: Konv. 45 % 41 % 31 % 45 % 35 % 33 % 100 % 0 % 0 % 29 % 39 % Sundhedsstatus: Myc 48 % 44 % 46 % 45 % 48 % 45 % 0 % 100 % 0 % 49 % 45 % Sundhedsstatus: SPF 7 % 15 % 24 % 10 % 17 % 22 % 0 % 0 % 100 % 22 % 17 % UK-produktion: Ja 26 % 32 % 22 % 15 % 39 % 21 % 20 % 27 % 31 % 100 % 0 % UK-produktion: Nej 74 % 68 % 78 % 85 % 61 % 79 % 80 % 73 % 69 % 0 % 100 % Tungsvin: Ja 2 % 0 % 8 % 8 % 2 % 6 % 4 % 6 % 6 % 0 % 7 % Tungsvin: Nej 98 % 100 % 92 % 93 % 98 % 94 % 96 % 94 % 94 % 100 % 93 % Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 9

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest. Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård ? Egen produktion af polte Indkøb af polte Masser af diskussioner, men få fakta Hvad viser DB-tjek i perioden 2006-2010? 746 observationer fra besætninger med salg

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Saneringsøkonomi TEMA

Saneringsøkonomi TEMA Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering

Læs mere