Tema. Brug værktøjerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema. Brug værktøjerne"

Transkript

1 Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse i computersystemer. Tema >> Lene Korsager Bruun, Landscentret, Økonomi Optimering af hele bedriften forudsætter, at de strategiske mål for bedriften er lagt fast. Det gælder både de økonomiske og mere bløde parametre. Analyseværktøjerne DB-tjek og Business Check Svin kan med fordel anvendes på det operatioselle niveau. Registrering af data er grundlag for de nøgletal, der er til rådighed i planlægningen, styringen og opfølgningen på bedriften. Det gælder både det operationelle, taktiske og strategiske niveau. Når det strategiske og taktiske niveau er i fokus, er det nøgletal for hele bedriften, der skal ses på. Disse udarbejdes oftest på baggrund af årsrapporten. Hvis det i stedet er det operationelle og taktiske niveau, der skal ses på, så er det nøgletal på produktionsgrensniveau, der skal frem i lyset. For at optimere på hele bedriften og ikke kun dele af den, er det vigtigt at få de strategiske mål for bedriften lagt fast. Det gælder både de økonomiske og mere bløde parametre. Når man skal gennemføre de handlinger, der skal opfylde de strategiske mål, er det vigtigt at tage fat på de produktionsspecifikke nøgletal (det operationelle niveau). Det er, fordi de forholdsvis let kan omsættes til handling og er nemme at lave opfølgning på. I denne artikel vil der især blive fokuseret på det operationelle niveau. Der findes en lang række analyseværktøjer, man som svineproducent kan bruge til at finde de områder, der med fordel kan fokuseres på, når det gælder det operationelle niveau. DB-tjek og Business Check Svin er blandt dem. 34 Produktionsøkonomi Svin

2 I det følgende skal vi se nærmere på en besætning, som får lavet både DB-tjek og Business Check Svin. Besætningen har ca. 700 årssøer og ligger nummer 1 i DB-tjek 2. halvår Besætningen ligger nummer 13 i Business Check Svin 2009 i gruppen af besætninger med 30 kg produktion. I DB-tjek er der sorteret på dækningsbidrag før aflønning. Business Check Svin sorterer efter Årets resultat. I DB-tjek 2. halvår 2008 er der 25 besætninger i gruppen med 7 kg produktion, mens der i Business Check er 22 besætninger i gruppen med 30 kg produktion. En af fordelene ved DB-tjek og Business Check Svin er, at hver enkelt besætning præsenteres for sig. Det vil sige, at svineproducenten nemt kan se, hvordan han/hun står i forhold til andre svineproducenter. Samtidig er grupperne inddelt, så man automatisk er placeret sammen med producenter, der har en produktion, der ligner ens egen. Det vil sige, at producenter af 7 kg grise sammenlignes med andre producenter af 7 kg grise osv. I gennemgangen af de to værktøjer vil jeg både komme ind på de områder, hvor casebesætningen kan blive bedre, og områder, hvor det tyder på, at mange besætninger kan gøre en indsats for at forbedre det økonomiske resultat i svineproduktionen. Benchmark med DB-tjek I tabel 1 ses produktiviteten hos casebesætningen (herefter kaldt Billy) og gennemsnittet af de 25 besætninger, der fik lavet DB-tjek i 2. halvår af Billy fravænnede 28,7 grise pr. årsso. De 25 besætninger fravænnede i gennemsnit 28,1 grise pr. årsso. Besætningen med det højeste antal fravænnede grise pr. årsso fravæn- Business Check Svin er et værktøj, der kan anvendes til at sammenligne bedrifters økonomiske resultater i svineproduktionen bedrift for bedrift. Alle indtægter og udgifter indgår, også ejerens løn. Resultatet skal dække omkostninger til bortskaffelse af gylle samt risiko ved produktionen. Der laves opgørelser for sohold 7 kg, sohold 30 kg, slagtesvin og integrerede besætninger. DB-tjek er et sammenligningsværktøj, som den lokale svinerådgivning tilbyder. I DB-tjek opgøres resultater skabt i stalden. Det gælder både produktionsmæssige og økonomiske resultater. Opgørelsen går til resultat efter aflønning. Der laves hitlister, hvor hver besætning præsenteres for sig. Der laves separate hitlister for sohold 7 kg, sohold 30 kg og slagtesvin. Tabel 1. Produktivitet DB-tjek Billy Gns. Årssøer Fravænnede grise pr. årsso 28,7 28,1 Kuld pr. årsso 2,24 2,27 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 7,1 7,5 Døde indtil fravænning, pct Foderforbrug, FE pr. årsso Spildfoderdage Faringsprocent Pct. døde af årssøer Kilde: DB-tjek 2. halvår Den lokale svinerådgivning Produktionsøkonomi Svin 35

3 nede 31,3 grise. Der er således et forholdsvis stort potentiale for både Billy og den gennemsnitlige besætning. Billy får lidt færre kuld pr. årsso end gennemsnittet. Det betyder, at han fravænner flere grise pr. kuld. Grunden til, at han kan det, er, at dødeligheden indtil fravænning er lavere hos Billy end hos gennemsnittet. Også med hensyn til antal kuld pr. årsso er der stor spredning blandt besætningerne. Det laveste antal kuld er 2,17, mens det højeste er 2,35. Besætningen med det højeste antal kuld fravænner også flest grise pr. årsso. Hvis besætningen med det laveste antal kuld pr. årsso formåede at hæve det til det gennemsnitlige niveau, ville man alt andet lige kunne fravænne ca. 1,2 grise mere pr. årsso. Som anført ovenfor er antallet af kuld pr. årsso hos Billy lidt lavere i forhold til gennemsnittet. Billys søer har, som det fremgår af tabel 1, en lidt lavere faringsprocent end søerne i den gennemsnitlige besætning. Det er til dels dette, der påvirker antallet af kuld pr. årsso negativt. Hvis man skal hæve faringsprocenten, skal man bl.a. fokusere på at sænke antallet af omløbere. Det største dækningsbidrag Billy har det højeste dækningsbidrag før aflønning og resultat efter aflønning af de 25 besætninger, der fik lavet DB-tjek i 2. halvår af Der er flere årsager til, at Billy ligger så flot i DBtjek (se bl.a. tabel 3). Hvis Billy havde solgt sine grise til den beregnede notering, ville han have fået 213 kr. pr. gris. I stedet fik Billy 242 kr. pr. gris. Det giver Billy 832 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsso. Den gennemsnitlige besætning fik 217 kr. pr. gris, og dermed 9 kr. mere end den beregnede notering ville have givet. Hvis Billy havde fået samme pris for grisene som gennemsnittet, ville hans dækningsbidrag alt andet lige have været 718 kr. mindre. Tabel 2. Økonomi DB-tjek I gennemsnit har de 25 besætninger købt foder til 1,63 kr. pr. FE. Billy har betalt 31 øre mindre, og det giver 460 kr. mere i dækningsbidrag med det foderforbrug, som Billys søer har. Billy betaler den laveste pris for foderet af alle 25 besætninger. Billy betaler 70 øre mindre for foderet pr. FE end besætningen, der betaler den højeste pris. Også foderforbruget er mindre hos Billy end hos gennemsnittet. Det betyder isoleret set ca. 49 kr. mere i dækningsbidrag. Ifølge seneste opgørelse af p-rapporternes resultater er foderforbruget i Billys besætning på niveau med landsgennemsnittet (landsgennemsnittet er opgjort til FE pr Billy Gns. Beregnet notering, kr. pr. stk Opnået salgspris, kr. pr. stk Foder, kr. pr. FE 1,32 1,63 Foderforbrug, FE pr. årsso Foderomkostning, kr. pr. årsso Veterinære omkostninger Avlsomkostninger Diverse omkostninger DB før aflønning Arbejdsforbrug, timer pr. årsso 6,3 8,0 Arbejdsomkostninger, kr. pr. årsso Resultat efter aflønning Kilde: DB-tjek 2. halvår Den lokale svinerådgivning 36 Produktionsøkonomi Svin

4 Tabel 3. Væsentligste årsager til Billys højere dækningsbidrag Forskel Faktor I alt ekstra dækningsbidrag Højere pris pr. solgt gris 25 kr. 28,7 718 kr. Lavere foderpris pr. FE 31 øre kr. Lavere foderforbrug pr. årsso 37 FE 1,32 49 kr. Veterinære omkostninger pr. årsso 36 kr. årsso). Samlet er foderomkostningen 524 kr. mindre pr. årsso hos Billy end hos gennemsnitsbesætningen. Det slår direkte igennem på dækningsbidraget. Omkostningerne til dyrlæge og medicin er lidt lavere end hos gennemsnittet. Billys avlsomkostninger er lidt større end gennemsnittets. Til gengæld er diverse omkostninger lidt lavere og udligner næsten de højere avlsomkostninger. Effektive medarbejdere Som det fremgår af tabel 2, har Billy også lavere omkostninger til arbejde pr. årsso. Det skyldes, at der i besætningen bliver brugt mindst tid pr. årsso sammenlignet med de 25 besætninger, samt en lidt lavere timeløn. Samlet er omkostningen til arbejdsforbrug 291 kr. mindre hos Billy end hos gennemsnittet. Heraf kan 238 kr. forklares af det lavere timeforbrug, mens resten skyldes lønnen. I besætningen med det højeste tidsforbrug pr. årsso bliver der brugt næsten dobbelt så lang tid som i Billys besætning. Timelønnen er ligeledes lidt lavere. Det tyder på, at medarbejderne i denne besætning ikke er nær så effektive som Billys medarbejdere, men den lavere timeløn kan ikke kompensere herfor. Det kan dog være, at medarbejderne i besætninger med et højt timeforbrug udfylder flere funktioner. F.eks. at de selv står for al eller dele af vedligeholdet i stalden osv. Det skal vurderes i hver enkelt besætning, hvad der er mest optimalt lige netop der. Alt i alt har Billy det højeste resultat efter aflønning med kr. pr. årsso. Det er næsten kr. mere end besætningen med det næsthøjeste resultat efter aflønning. Effektive medarbejdere betyder lavere omkostninger til arbejde pr. årsso. Produktionsøkonomi Svin 37

5 Benchmark med Business Check Som anført ovenfor er Billy nummer 13 i Business Check i gruppen af besætninger med produktion af 30 kg grise. Der er i alt 22 besætninger i denne gruppe. Det betyder, at Billy ligger lidt ringere i Business Check end i DB-tjek. Det er ikke muligt direkte at sammenligne Billys resultater i DB-tjek og i Business Check af to årsager. For det første er DB-tjek kun gældende for 2. halvår af 2008, mens Business Check er opgjort for hele For det andet har Billy valgt at få lavet Business Check inkl. smågrise (dvs. til 30 kg), mens DB-tjek kun blev lavet for selve soholdet. Business Check slutter i modsætning til DB-tjek først ved Årets resultat. Det vil sige, at der her også indregnes kapacitets- og kapitalomkostninger. Løn er den eneste kapacitetsomkostning, som medregnes i DB-tjek. Som det fremgår af tabel 4, er Billys bruttoudbytte lidt lavere end den gennemsnitlige besætnings bruttoudbytte. Af tabel 5 ses det, at Billy producerer flere grise pr. årsso end gennemsnittet. Samtidig er prisen pr. solgt gris højere. Forklaringen til det lavere bruttoudbytte skal altså ikke findes her. Der kan være mange andre forklaringer, og der skal kigges i årsrapporten, før man kan finde svaret. Besætningen med det højeste bruttoudbytte pr. årsso har et bruttoudbytte, der er over kr. større end Billys. Potentialet for de øvrige besætninger ligger mellem kr. og kr. pr. årsso. Her skal der både ses på produktiviteten (grise pr. årsso) og prisen, der fås for grisene. Foderet batter Stykomkostningerne i Billys besætning er lavere end i den gennemsnitlige besætning. Det skyldes lavere foderomkostninger, som forklares af både lavere foderpris og lavere foderforbrug (se tabel 5). Bemærk at foderprisen i tabel 5 ikke kan sammenlignes med prisen fra tabel 2. Det skyldes Tabel 4. Business Check, kr. pr. årsso dels, at DB-tjek kun dækker 2. halvår, og dels at foderprisen i Business Check er et gennemsnit af prisen på sofoder og prisen på smågrisefoder. Smågrisefoder vil typisk være dyrere end sofoder. Billy er også i forhold til den gennemsnitlige besætning i Business Check bedre til at handle foder. Jf. tabel 6 så giver den lavere foderpris 239 kr. mindre i foderomkostninger. Det lavere foderforbrug betyder, at der spares kr. i foderomkostninger pr. årsso i forhold til gennemsnittet. Foderomkostningen svinger mellem og kr. pr. årsso. Det er et udsving på Billy Gns. Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Avl mv Stykomkostninger Dækningsbidrag Energi og brændstof Vedligehold Løn, inkl. ejeraflønning Øvrige kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger, i alt Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapitalomkostninger, i alt Årets resultat Produktionsøkonomi Svin

6 Tabel 5. Nøgletal fra Business Check mere end 100 pct. Der er således meget at hente ved at se på foderomkostningen. Det gælder såvel foderprisen som foderforbruget. Omkostningerne til dyrlæge og medicin er hos Billy 56 kr. højere pr. årsso, mens omkostninger til avl mv. er lidt lavere. Også omkostningerne til dyrlæge og medicin svinger meget fra besætning til besætning. Den laveste omkostning er 302 kr. pr. årsso, mens den højeste er 621 kr. pr. årsso. Billy Gns. Producerede grise pr. årsso 27,5 26,4 Pris pr. solgt gris, kr Vægt pr. solgt gris FE pr. årsso Pris pr. FE 1,84 1,94 Afkastningsgrad 2,8 % -0,5 % Bundet kapital pr. årsso Gennemsnitlig betalt rente 7,1 % 6,3 % Ændring i notering for et 0-resultat 3,28 2,43 Samlet set er Billys stykomkostninger knap kr. lavere end stykomkostningerne på den gennemsnitlige besætning. Det er mere end nok til at opveje det lavere bruttoudbytte, og dermed bliver dækningsbidraget godt 800 kr. større i Billys besætning i forhold til gennemsnittet. Dækningsbidraget spænder fra kr. til kr. pr. årsso på tværs af de 22 besætninger i Business Check. Også lønnen tæller Billys kapacitetsomkostninger er 258 kr. mindre end gennemsnittets. Dette skyldes især, at lønomkostningerne er lavere. Forklaringen på den lavere lønomkostning i Business Check kan vi ikke komme nærmere, men vi så det samme billede i DB-tjek. Her var årsagen især et lavere tidsforbrug pr. årsso. I Billys besætning spares der også lidt ved, at omkostningerne til vedligehold er knap 100 kr. mindre end gennemsnittets. Det kan være fordi, at produktionsanlægget er nyere og derfor ikke skal vedligeholdes så meget som et ældre produktionsanlæg. Det kan også skyldes, at Billy eller hans ansatte laver nogle af reparationerne selv, således at omkostninger til håndværkere spares. Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det sidstnævnte er årsag til de lavere vedligeholdelsesomkostninger, da tidsforbruget i Billys besætning er forholdsvis lav, jf. DB-tjek. Det tyder således ikke på, at Billy og de ansatte bruger tid på andet end at passe grise. Tabel 6. Væsentligste årsager til Billys resultater i Business Check Lavere bruttoudbytte Forskel Faktor I alt forskel i resultat -371 kr. Lavere foderpris pr. FE 10 øre kr. Lavere foderforbrug pr. årsso 575 FE 1, kr. Lavere lønomkostninger Lavere omkostninger til vedligehold Højere omkostninger til energi mv. 350 kr. 94 kr kr. Højere bunden kapital pr. årsso kr. 7,1 % -572 kr. Højere rente pr. årsso 0,8 % kr. Produktionsøkonomi Svin 39

7 Der er dog også steder, hvor der er potentiale for forbedring hos Billy. Det gælder især energi og brændstof, hvor Billys omkostninger er 134 kr. større end hos gennemsnittet. Meget bunden kapital Næste punkt i Business Check er kapitalomkostningerne. De kan groft set deles op i to: afskrivninger og renteomkostninger. Billy afskriver mere på inventar end gennemsnittet og lidt mindre på bygninger. En af forklaringerne til, at Billys afskrivninger er lidt større, er, at han har en større bunden kapital pr. årsso, jf. tabel 5. For at vide hvorfor Billy har en større kapitalbinding, skal man se på hvornår og i hvad, der er investeret. De større afskrivninger kan også skyldes, at Billy afskriver hårdere, fordi han ikke forventer, at inventaret holder lige så længe som gennemsnittet. Billys renteomkostninger til den bundne kapital er knap 800 kr. større end gennemsnittets. Det er en kombination af to ting. For det første er den bundne kapital større, jf. ovenfor. Det betyder, at der er mere kapital for Billy at forrente, og derfor er renteomkostningerne 572 kr. højere end gennemsnittet. For det andet betaler Billy også en lidt højere rente end gennemsnittet. Det giver 207 kr. mere i renteomkostninger. Renteomkostninger svinger på tværs af de 22 besætninger mellem 789 kr. og kr. pr. årsso. Som anført ovenfor er der to forklaringer til denne spredning: den bundne kapital og den gennemsnitlige betalte rente. Den bundne kapital svinger mellem og kr. pr. årsso. Den betalte rente varierer mellem 4,1 og 10,9 pct. Besætningen med den højeste bundne kapital har den største renteomkostning, men en betalt rente under gennemsnittet. Besætningen med den laveste renteomkostning har både forholdsvis lav bunden kapital og lav rente uden at have den laveste værdi nogen af stederne. Både foderforbruget og prisen på foderet har stor indflydelse på resultatet i stalden. 40 Produktionsøkonomi Svin

8 Både Billy og den gennemsnitlige besætning har et negativ resultat i Årets resultat i Billys besætning er 216 kr. bedre pr. årsso end gennemsnittet. Det skyldes overordnet set lavere styk- og kapacitetsomkostninger. Bruttoudbyttet er lavere end gennemsnittet, mens kapitalomkostninger er større. Årets resultat ligger mellem 78 og kr. pr. årsso. Der er kun én besætning, der har et positivt Årets resultat. Det er især et godt dækningsbidrag, der giver det gode resultat. Besætningen med det dårligste resultat har et dækningsbidrag langt under gennemsnit, hvilket især skyldes et dårligt bruttoudbytte. Kapacitetsomkostningerne ligger næsten på det gennemsnitlige niveau. Kapitalomkostninger er de største blandt alle 22 besætninger, hvilket både skyldes høje afskrivninger og høje renteomkostninger. Billy har i modsætning til gennemsnittet et positivt afkast på den bundne kapital, jf. afkastningsgraden. Det betyder, at kapitalen bliver forrentet, men bare ikke nok til at betale alle renteomkostningerne. 12 af besætningerne i Business Check har en positiv afkastningsgrad. To af besætningerne har en afkastningsgrad under -10 pct. Konklusion I både DB-tjek og Business Check ser vi, at foderomkostningen har stor betydning for resultatet i stalden. Det fremgik også, at både foderforbruget og prisen på foderet har stor indflydelse. Begge værktøjer viste ligeledes, at der er meget stor spredning i både foderpris og foderforbrug. Foderprisen handler meget om, at man får handlet på det rigtige tidspunkt og med den rigtige horisont, og om man er god til at forhandle med fodersælgeren. Hvis man har problemer med et højt foderforbrug, bør man have en svinekonsulent til at se på årsagerne hertil og til at hjælpe med at nedbringe foderforbruget. I Business Check så vi, at der også er stor forskel i kapacitetsomkostningerne. Især lønomkostningerne har betydning her. Af DB-tjek fremgik det, at forskel i lønomkostninger både skyldes tidsforbrug (arbejdsproduktivitet) og timelønnen. Bruttoudbyttet har naturligvis også stor betydning for resultaterne, da det er udtryk for outputtet af alle indsatsfaktorer. For bruttoudbyttet er det væsentligt, at produktiviteten er i orden. På kort sigt er det naturligvis vigtigt, at man kan opfylde en eventuel kontrakt med en aftager. På lang sigt gælder det om at optimere antallet af grise. Det nytter således ikke noget, at man producerer mange grise, hvis prisen på hver gris falder for meget, fordi der f.eks. bliver problemer med kvaliteten. Så kan det være bedre at producere lidt færre grise, der kan sælges til en højere pris. I gennemgangen af DB-tjek og Business Check opgørelserne for Billy så vi, at han klarer sig rigtig godt på dækningsbidragsniveau (jf. DB-tjek). Der er dog stadig plads til forbedringer på bl.a. reproduktionen. Placeringen i Business Check kunne ikke helt leve op til det flotte resultat i DB-tjek. Det skyldes primært, at Billy har en højere bunden kapital og betaler en lidt højere rente end den gennemsnitlige besætning i Business Check. Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. Det vil sige, at man f.eks. ikke skal investere i hjemmeblandingsanlæg til foderet, hvis hverken medarbejdere eller ejer interesserer sig for at lave foder. Man skal heller ikke investere i nyt automatiseret produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse i computersystemer. Det hele skal så og sige gå op i en højere enhed. Produktionsøkonomi Svin 41

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Hæftet er produceret af SEGES P/S på baggrund af driftsgrensanalyser udarbejdet og indberettet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

RÅDGIVNING DER RYKKER

RÅDGIVNING DER RYKKER RÅDGIVNING DER RYKKER Økonomisk stormøde for svineproducenter 2. November 2016, Gefion Ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen, Gefion Hvad virker og hvordan synliggøre Det lange seje træk = Forløb VSP

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest. Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård ? Egen produktion af polte Indkøb af polte Masser af diskussioner, men få fakta Hvad viser DB-tjek i perioden 2006-2010? 746 observationer fra besætninger med salg

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE Erfaringsudveksling for budgetsæson 2016/2017 Driftsøkonom Kim Hermansen Indhold Budgetberetning Bilag Kalkuler Tal del (ø90) 2 Budgetberetning Aftagere Landmand Ejerskab

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd Svineproduktion i Tyskland Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, Husdyrholdets størrelse i DK Maksimalt 750 DE inden for en landbrugsbedrift Senere mulighed for 950 DE, hvis visse skærpede krav til dyrevelfærd

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

Budget et vigtigt styringsredskab

Budget et vigtigt styringsredskab Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere