Teknologi og kommunikation
|
|
- Thorvald Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr
2 Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr
3 Indhold Formålet for faget teknologi og kommunikation 3 Slutmål for faget teknologi og kommunikation 4 Færdighed i brug af udstyr og programmer 4 Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt 4 It og mediers betydning 4 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 4 Læseplan for faget teknologi og kommunikation 5 Færdighed i brug af udstyr og programmer 5 Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt 6 It og mediers betydning 6 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 6 Undervisningsvejledning for faget teknologi og kommunikation 7 Indledning 7 Det didaktiske rum 7 Fagets hovedområder 8 Færdigheder i brug af udstyr og programmer 8 Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt 8 It og mediers betydning 9 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 9 Evaluering 9 Forslag til undervisningsforløb 9 Beskrivelse og kommunikation af en særlig begivenhed på skolen 10 Digital dataindsamling 10 Bearbejdning og analyse af data 11 Elevernes valg i arbejdet med data 11 Digitalt udstyr 11 Opbygge og vedligeholde en hjemmeside 11 Kildekritik 11 Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold side 2 / 11
4 Formålet for faget teknologi og kommunikation Formålet med undervisningen i teknologi og kommunikation er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Formålet for faget side / 11
5 Slutmål for faget teknologi og kommunikation Færdighed i brug af udstyr og programmer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde og blive fortrolige med et udvalg af edb-udstyr og -programmer i større og mindre projekter benytte relevant udstyr og programmer til egne produkter anvende hensigtsmæssige søgestrategier og vurdere resultater af disse søgninger. Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at producere elektroniske og trykte medier fra idé til færdige produkter analysere og vurdere egne og andres brug af medier analysere mediers tekniske, håndværksmæssige og æstetiske virkemidler karakterisere formidlingen i forskellige medier i forhold til egne projekter. It og mediers betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at finde eksempler på informationsteknologiens samfundsmæssige betydning kende til mediemønstre og vaner i forhold til egne projekter overveje egne handlemuligheder i forhold til teknologiudviklingens konsekvenser. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Slutmål for faget side 4 / 11
6 Læseplan for faget teknologi og kommunikation Valgfagsundervisningen i teknologi og kommunikation tilrettelægges i 10. klasse. Læseplanen er struktureret ud fra de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i valgfaget teknologi og kommunikation er det praktiske og konkrete arbejde. Valgfaget bygger på viden, erfaringer og oplevelser, som eleverne har fra andre fag samt fra fritiden. De fire centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen, og således at undervisningen lever op til slutmålene. I faget arbejder eleverne med at gennemføre en it- og medieproduktion fra idé til færdigt produkt. Herigennem opnår de færdighed i at bruge udstyr og programmer, ligesom de får kendskab til forskellige it- og medieudtryk. Endvidere får de mulighed for at arbejde med it og mediers betydning. Arbejdsprocessernes længde varieres, så der bliver mulighed for såvel enkle og korte forløb som for mere komplekse projekter af længere varighed. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og arbejdsopgavernes indhold og karakter. Den tilrettelægges således, at eleverne kan tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle fire områder, og således at undervisningen lever op til slutmålene. Færdighed i brug af udstyr og programmer Det centrale i dette område er at styrke og udvikle de færdigheder i brug af udstyr og programmer, som eleverne har fra skole og fritid. Når it anvendes i skolens øvrige fag, bidrager det til emner, der er centrale i disse fag. I valgfaget teknologi og kommunikation er it derimod helt centralt. Eleverne skal arbejde med at tilegne sig en generel forståelse af forskellige brugerflader Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Læseplan for faget side / 11
7 bruge og øge deres færdigheder med computere, programmer og tilkoblede enheder udvide deres kendskab til og afprøve forskellige programmer og programtyper, så de kan benytte det mest hensigtsmæssige i forhold til det projekt, som de arbejder med bruge informationssøgesystemer, der giver mulighed for at få større viden om og erfaring med at foretage hensigtsmæssige søgninger sammenligne, vurdere og prioritere søgeresultater. Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt Det centrale i dette område er, at eleverne gennem praktisk medieproduktion får erfaringer med teknik og udstyr. De udvikler derigennem færdigheder og erhverver sig indsigt i mediers æstetiske virkemidler. Dette arbejde er afsæt for analysearbejdet, der bygges op som en vekselvirkning mellem produktion og analyse. Endelig arbejdes der med forskellige former for formidling af medieprodukter. Eleverne skal arbejde med at betjene teknik og udstyr i relation til udarbejdelse, bearbejdning og præsentation tilegne sig håndværksmæssige mediefærdigheder tilrettelægge og gennemføre et medieproduktionsforløb i samarbejde med andre benytte mediernes æstetiske virkemidler fremstille produkter, der kan indgå i en formidling analysere og vurdere egne produkter i en formidlingssammenhæng. It og mediers betydning Det centrale i dette område er, at eleverne arbejder med at få indsigt i it og mediernes samfundsmæssige betydning, og at de erhverver sig viden om mønstre i mediebrug og medievaner. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Det centrale i området er, at eleverne arbejder med de personlige kompetencer, der efterspørges inden for området, og at de på den baggrund overvejer egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for teknologi og kommunikation. Eleverne skal arbejde med at: forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Gennem dette arbejde får eleverne mulighed for at vurdere, hvordan de selv kan handle i forhold til teknologiudviklingen og i forhold til fremtidens teknologiske udfordringer. Eleverne skal arbejde med at udvikle kendskab til forskellige kommunikationsprocesser og formidlingssituationer finde eksempler på informationsteknologiens betydning udnytte forskellige muligheder i teknologiudviklingen analysere og vurdere egne og andres brug af medier. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Læseplan for faget side / 11
8 Undervisningsvejledning for faget teknologi og kommunikation Indledning Teknologi og kommunikation er primært et praktisk fag, hvor eleven gennem arbejdet med at gennemføre en itog medieproduktion fra idé til færdigt produkt opnår færdigheder i at bruge udstyr og programmer. Eleven skal arbejde med forskellige it- og medieudtryk og med it og mediers betydning. Det er den enkelte elevs forudsætninger og motivation, der sammenholdt med slutmålene og læseplanen danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af undervisningen. I valgfaget teknologi og kommunikation kan elevernes forudgående viden på området variere ganske betydeligt. De kommer fx fra forskellige skoler, hvor brug af it og undervisning i it har været organiseret forskelligt på de foregående klassetrin. På nogle skoler vil der være indlagt organiserede læringsforløb, fx i forbindelse med brug af tekstbehandling, blindskrift, layout, billedbehandling, videoredigering og regneark. I andre tilfælde vil de enkelte elevers læringsforløb inden for edb være mindre organiseret. Da valgfagshold kan være sammensat af elever fra flere klasser, kan de faglige forudsætninger hos eleverne være meget forskellige. Der kan derfor forventes en stor spredning i elevernes interesser og ønsker. Det didaktiske rum Læreren bør gennem samtale med eleverne orientere sig om, hvilke faglige forudsætninger og forventninger eleverne har. Ud fra disse tilrettelægges undervisningen, så den leder hen mod slutmålene for undervisningen. Eleverne bør have en høj grad af medbestemmelse, når den konkrete undervisning planlægges. Det gælder valg af emner og formulering af mål ud fra fagets formål og slutmål samt valg af indhold og arbejds- og organisationsformer. Eleverne på et valghold har ofte meget forskellige ønsker og potentialer. Det giver gode muligheder for at tilrettelægge undervisningen inden for et overordnet fælles emne, hvor den enkelte elev eller elevgruppe arbejder med forskellige programmer, tekniske hjælpemidler og indholdselementer. De valgte problemstillinger kan behandles ved at arbejde med konkrete modeller og simuleringer af virkeligheden, iagttage processer, følge produktioner, søge informationer i bøger og databaser eller hos personer og på virksomheder. Projekter og emner i faget kan med fordel tage udgangspunkt i elevernes ønsker. Undervisningen tager hensyn til begivenheder på skolen eller i dens nærområde, således at eleverne oplever en høj grad af relevans i arbejdet med teknologi og kommunikation. Emner bør i alle tilfælde tage udgangspunkt i elevernes erfaringsverden. De emner, der vælges, kan derfor være meget forskellige på forskellige hold, men skal i alle tilfælde lede frem mod fagets slutmål. Undervisningen i teknologi og kommunikation må nødvendigvis inddrage stof og arbejdsformer fra flere fags indholdsområder, og undervisningen kan med fordel organiseres som projektorienteret arbejde. Netop ved at tilrettelægge undervisningen som en projektorienteret arbejdsform, kan elevernes medindflydelse blive tydelig både i forbindelse med planlægning, indholdsvalg og arbejdsform. Samtidig vil det øge elevernes lyst til at arbejde med og udvikle deres individuelle færdigheder og kundskaber inden for faget. Undervisningen tilrettelægges bedst som værkstedsarbejde, hvor der er mulighed for at arbejde i sammenhængende perioder og med mere differentierede arbejdsformer. Skal der arbejdes med en vekselvirkning mellem teori og praksis, mellem øvelse, produktion og analyse, er en længere sammenhængende arbejdsperiode helt nødvendig. It- og mediearbejdet stiller i særlig grad krav til de fysiske faciliteter. Der vil ofte være brug for flere mindre arbejdsrum, som giver plads til fordybelse og ro til ører og øjne. Teknik og udstyr skal understøtte den pædagogiske læreproces. Derfor skal der vælges teknik og udstyr i forhold til den opgave, der skal løses. Ofte vil det være en fordel at vælge enkelt og funktionelt udstyr, således at elever og lærere kan bevare følingen med medieudtrykket og styre læreprocessen. Endelig kan det anbefales, at der først og fremmest er nok af det helt enkle udstyr, således at alle elever får mulighed for selv at arbejde med medieudtrykket. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 7 / 11
9 Fagets hovedområder Som hovedregel tager undervisningen udgangspunkt i, at der arbejdes med en vekselvirkning mellem teori og praksis, mellem øvelse, produktion og analyse. Der sigtes mod at tage afsæt i elevernes erfaringer og kvalificere deres mediebrug med en håndværksmæssig og en analytisk dimension. Øvelse, produktion, analyse og refleksion indgår i et vekselvirkningsforhold og udvikles over tid og gennem varierede opgaver og erfaringer. Børn og unge skal selv lære at udtrykke sig i medier og derigennem sættes i stand til at analysere og vurdere medier og mediegenrer på en kvalificeret måde. Der skal eksperimenteres med måder at gribe og udnytte børns og unges medieleg og gennem egenproduktion gøre deres medieerfaringer produktive i skolen. Der skal arbejdes med forskellige former for erfaringsrelatering og læringsindhold. Først og fremmest skal undervisningen tilrettelægges således, at arbejdet med medier indgår i en naturlig vekselvirkning. I tilrettelæggelsen skal det overvejes, hvorledes arbejdet kan indgå i faglige, tværfaglige og projektorganiserede sammenhænge. Sammenhængen mellem mediebrug, medieproduktion og medieanalyse skal beskrives, og det skal endvidere overvejes, hvorledes mediearbejdet tilrettelægges som læreproces, dvs. forholdet mellem proces, produkt, resultat, produktionsform og indhold skal klargøres. Herunder hvilke lærerog elevroller der er hensigtsmæssige at arbejde med i det aktuelle forløb. Centralt er begrebet progression, dvs. en strategi og en rækkefølge for, hvorledes mediearbejdet tilrettelægges som læreproces. Mediearbejdet tilrettelægges i forhold til faglige, tværfaglige og/eller projektorganiserede aktiviteter og i relation til elevernes forudsætninger og interesser. Derudover er det hensigtsmæssigt at tilrettelægge arbejdet ud fra en mediemæssig og en mediefaglig progression, dvs. en rækkefølge for arbejdet med de enkelte medier og for arbejdet i og med de enkelte mediegenrer. Gennem arbejdet med forskellige medier erhverver eleverne sig indsigt i formidling og formidlingsværktøjer og får mulighed for at bruge medierne som personligt udtryksmiddel. Gennem det praktiske arbejde udvikler de forståelse af mediernes betydning og påvirkningspotentialer. Færdigheder i brug af udstyr og programmer Forudsætningen for at kunne gennemføre en produktion er, at eleven har færdigheder i at anvende det udstyr og de programmer, der er til rådighed. Det kan derfor komme på tale at oprette små kurser i programmer og udstyr. Ligeledes bør eleven præsenteres for udstyr og programmer, som eleven ikke kender til, men som kan være nyttige i den kommende produktion. En stor del af elevens viden hentes på internettet. Der bør derfor arbejdes med søgemaskiner og -systemer, ligesom de søgeresultater, der findes, bør gøres til genstand for en sammenligning, vurdering og prioritering. Dette forløb kan med fordel ske i små grupper, hvor man udveksler erfaringer og vurderer hinandens søgninger. På EMU ens sider er der flere temaer om dette emne, hvorfra der kan hentes megen inspiration. Se fx Det er vigtigt at sikre sig, at de materialer, der anvendes i undervisningen herunder de, som indgår i elevernes egne produktioner ikke er behæftede med bestemmelser, der betyder, at de ikke må benyttes i undervisningen. Det vil derfor være en god idé at lade eleven arbejde med emnerne copyright og ophavsret. Hvis skolen har abonnement på Skolernes Database Service ( vil eleverne kunne hente en stor del af deres materiale herfra uden at skulle være opmærksom på denne problematik. UNI C har udgivet en bog med tilhørende elevmateriale specielt om dette emne: materiale/abc_bog.pdf Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt Ved medieproduktionsforløb forstås produktion om og med trykte medier, lyd, stillbilleder, levende billeder og multimedier. Medieproduktionsforløb tilrettelægges som progressive forløb, hvor der arbejdes med øvelser, teknik og produktioner i en stigende sværhedsgrad. Der arbejdes med tekniske og håndværksmæssige færdigheder i enkle og mere sammensatte produktioner. Elevernes egne eksperimenter med medieudtryk indgår naturligt i undervisningen. Eleverne skal gennem produktive forløb arbejde sig frem mod et grundigt kendskab til mediernes teknikker, æstetiske virkemidler og de måder, medieprodukter anvendes og opfattes på. Samtidig udvikler eleverne færdigheder i at bruge medierne til udtryk og meddelelse i æstetiske, demokratiske og sociale processer. Eleverne skal i den forbindelse præsenteres for og arbejde med et bredt udsnit af medieudtryk og genrer, herunder mediernes blandingsformer. Der arbejdes med enkle og sammensatte medieudtryk i relation til de enkelte genrer, fx er det hensigtsmæssigt først at arbejde med det stille billede, før der arbejdes med levende billeder i videoproduktionsforløb. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 11
10 Mediearbejdet varieres gennem hele forløbet og indeholder produktioner af forskelligt omfang og sværhedsgrad, fx trykte medier (avis, skoleblad), elektroniske medier (lydspot, radioreklamer, nyhedsreportager) og computer/multimedier (computerspil, multimedieproduktioner, hjemmesideproduktion). Eleverne skal beskæftige sig med at analysere og vurdere et alsidigt udvalg af mediernes teksttyper og udtryksformer. De skal udvikle deres evne til at skelne mellem og karakterisere dokumentarisk stof, fiktion og mediernes blandingsgenrer. Gennem analyse og vurdering af egne og andres medieproduktioner, udvikles elevernes forståelse for de hensigter, hvormed forskellige mediegenrer bliver produceret. Elevernes egenproduktioner må drøftes og analyseres med særligt fokus på, at der er tale om en læreproces, hvor motivationen, oplevelsen og tilegnelsen af de teknisk/håndværksmæssige færdigheder er i centrum. Analyse af professionel medieproduktion indeholder også kommunikationssituationen og herunder målgruppeproblematikken. Analysen må i øvrigt foretages med relation til den pågældende mediegenre og dennes særlige æstetik og formsprog. I arbejdet med medieanalyse indgår informations- og kommunikationsværktøjer, elevernes egne medieproduktioner og professionel medieproduktion. Der kan arbejdes med følgende elementer: Kommunikation via fx mobiltelefon, internet, skrevne medier. Information via fx trykte medier, radio og tv, internet, multimedier, lokale og internetbaserede platforme. Medieproduktioner, fx lyd, billed, videoproduktion, skrevne fiktions- og fagtekster og reklamer. It og mediers betydning Mediernes betydning i samfundet er et perspektiv, der er medvirkende til at kvalificere både produktion og analyse. Der arbejdes med, hvorledes børns og unges hverdagsliv er præget af medier og den betydning, mediebrugen har for deres identitetsudvikling og dannelse. Desuden undersøges og vurderes mediernes samfundsmæssige rolle og betydning såvel i et lokalt som i et globalt perspektiv. I arbejdet med mediernes betydning i samfundet indgår bl.a. teoretiske overvejelser om: Kommunikationsprocesser. Mediegenrer, bl.a. dramaturgi og fortællemåder. Mediers historie og udviklingstendenser. Mediernes samfundsmæssige, kulturelle, psykologiske og æstetiske funktioner. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Gennem arbejdet med de forskellige emner i faget vil eleven komme i situationer, hvor det er naturligt at inddrage de muligheder, der ligger for at tage en uddannelse i faget eller arbejde inden for faget. Det kan fx være en afklaring af, om eleven: er omhyggelig med at dokumentere og fortælle, hvad han gør slavisk følger en fastlagt procedure er kreativ og kan se andre og nye muligheder inden for emnet kan lide at arbejde med forskellige former for teknologi. Disse personlige kompetencer vil på forskellig måde og med forskellig styrke spille ind, når eleven skal forholde sig til sit uddannelses- eller erhvervsforløb efter folkeskolen. Evaluering Evalueringen af undervisningen skal integreres i planlægningen. Eleverne skal opleve og erfare, at det er udviklende at tage stilling til etaperne i en gennemført proces, og de skal lære at holde både processen og et eventuelt produkt op imod de opstillede mål. Her er præsentationen og tilrettelæggelsen også vigtige elementer. Evalueringen kan foregå ved en samtale i klassen, i mindre grupper eller ved, at der skriftligt udfyldes et evalueringsskema med konkrete spørgsmål udarbejdet i forhold til den gennemførte proces. Evalueringen kan både inddrage elevernes færdigheder, anvendelsen af det tekniske udstyr, samarbejdet, præsentationen og kvaliteten af det færdige produkt. Det er væsentligt, at de erfaringer og synspunkter, der fremkommer ved evalueringen anvendes i de videre forløb, og at dette tydeliggøres for eleverne. Forslag til undervisningsforløb Faget giver rige muligheder for undervisningsforløb, hvor elevernes interesser og forudsætninger kan forenes med de krav, der er i formål, slutmål og læseplan. Nedenfor gives et forslag til, hvordan eleverne kan beskrive en særlig begivenhed på skolen, og hvordan denne kan formidles. Dette forslag beskrives nøje, idet det er muligt at tage elementer herfra og udbygge dem, eksempelvis udgivelse på en hjemmeside. Det er også muligt at tilføje andre emner, etik og moral i forbindelse med digital udgivelse, alt efter de lokale forhold på skolen. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 9 / 11
11 Samtidig gøres der opmærksom på, at der er mange forslag beskrevet forskellige steder på internettet. Et godt sted at starte er følgende tre hjemmesider: Beskrivelse og kommunikation af en særlig begivenhed på skolen På en skole vil der i løbet af året være forskellige begivenheder, der med fordel vil kunne formidles til andre. Med udgangspunkt i den formidling beskrives her, hvordan valgholdet i teknologi og kommunikation kan påtage sig denne opgave, samtidig med at mange aspekter af faget kan inddrages. Et sådant for løb vil typisk bestå af følgende delprocesser : Beslutning om formidlingsform. Indsamling og udvælgelse af data. Artikelproduktion. Billeder. Opsætning og udgivelse. Hvis holdet er tilstrækkeligt stort, kan man dele det op i flere grupper, der tager sig af hvert sit arbejde i forbindelse med processen. Journalister skriver artikler, redaktionen står for at opsætte materialet, og trykkerne står for produktionen af det færdige materiale. Det er naturligvis nødvendigt, at grupperne arbejder tæt sammen. Hver af de enkelte processer kan give anledning til, at man inden eller undervejs i forløbet opretter et spotkursus, hvis det viser sig, at eleverne mangler viden og færdigheder for at kunne komme videre. Det kunne fx være, at det er nødvendigt at oprette et kursus i billedbehandling eller et kursus i at podcaste. Formidlingsform For valgholdet vil det være oplagt at vurdere, om en avis skal formidles på en anden måde end en trykt udgave. Det kunne fx være på en elektronisk avis (webavis) eller som en lyd-/videoavis (podcast). Indsamling og udvælgelse af data De elever, der arbejder med emnet, har en særlig interesse i teknologi, og dette kan komme til udtryk ved indsamlingen af data, hvor man ud over traditionelt papir og blyant stort set kun behøver at bruge mobiltelefonen, hvor der er mulighed for at optage lyd og tage billeder. Her skal man naturligvis være opmærksom på, om kvaliteten af de indsamlede data kan stå mål med den senere udgivelsesform. Efter indsamlingen af data skal eleverne gennem en proces, hvor de udvælger de data, som skal bruges. I denne proces vil det være naturligt at inddrage elementer som etik og moral, copyright og ophavsret. Artikelproduktion Hjemme på redaktionen skal artiklerne nu produceres. Hvis det er en traditionel trykt avis, foregår dette ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram med alle de muligheder, der ligger her, hvorimod en lyd-/videoavis selvfølgelig kræver andre programmer og overvejelser. Billeder Hvis der skal billeder med i produktionen, skal disse nu bearbejdes ved hjælp af et billedbehandlingsværktøj. Opsætning og udgivelse Til sidst skal produktionen sættes op. Hvis det drejer sig om en trykt avis, er der mange forhold i forbindelse med layout, der skal tages hensyn til, fx skrifttype og størrelse, rubrik, brødtekst, grafer, faktabokse, artiklernes placering og prioritering, billedernes placering og billedtekster. Drejer det sig om en webavis, skal der også inddrages andre elementer i overvejelserne, selv om der principielt ikke er stor forskel. Ved webavisen er det muligt at lægge link ind, og der er mulighed for lyd og levende billeder. En lyd-/videoavis kræver derimod helt andre overvejelser: Hvis avisen er for lang, falder tilhørerne fra. Så hvor lang skal den være, uden at ideen med avisen forsvinder? Hvilket medium skal den udgives på? Kan vi være sikre på, at modtagerne har det nødvendige udstyr til modtagelse? Osv. På nettet kan der hentes yderligere inspiration til forløb af denne art. Se fx: avis/ Digital dataindsamling Digital dataindsamling kan foregå på flere måder, bl.a. ved at indsamle ubearbejdede data fra databaser. Det er vigtigt, at eleverne gennem arbejdet med store og mindre datamængder udvikler hensigtsmæssige metoder til at digitalisere disse data. Det kan fx være i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaer til en undersøgelse, og den efterfølgende indsamling og bearbejdning af disse data. Overvejelser, over hvad undersøgelsens resultater skal bruges til, må indgå i udarbejdelsen af selve spørgeskemaet. Når et spørgeskema udarbejdes, er det væsentligt, at layout og opbygning af svarmuligheder er designet på en sådan måde, at data efterfølgende nemt kan bearbejdes digitalt. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 10 / 11
12 Bearbejdning og analyse af data Med udgangspunkt i indsamlede data foretages en organisering og behandling, der leder til, at data kan vurderes og fortolkes. Behandlingen omhandler også valg af det eller de programmer, der skal anvendes som værktøjer. Når data er klar til indtastning, er det vigtigt at undersøge, hvilket program der er det bedste at indtaste data i og efterfølgende giver de bedste muligheder for at kunne udtrække de sammenstillede data, som er målet for databehandlingen. En undersøgelse af elevers transporttid til skole og afstand til skole kan fx behandles i et regneark. En mere omfattende undersøgelse af elevernes ønsker til skolebodens udvalg vil give mere komplicerede datasammenstillinger. Her kan et egentligt databehandlingsprogram være nødvendigt. Elevernes valg i arbejdet med data Når eleverne arbejder videre med behandlede data, skal de være klar over, hvilke typer undersøgelser der ligger til grund for de datasæt, de nu har til rådighed i det videre arbejde. Det betyder, at en eventuel grafisk fremstilling skal understøtte de konklusioner, der kan uddrages af datasættene. Ligeledes skal eventuelle konklusioner og efterfølgende handlinger kunne begrundes i disse valg. Digitalt udstyr Mange elever er fascinerede af de muligheder, der ligger i, at computeren kan opsamle data, og muligheden af at bearbejde dem. Ved køb af simpelt opsamlingsudstyr kan eleverne selv foretage disse opsamlinger. Det kan være opsamling af vejrdata, luftforurening, lys m.m. Samtidig skal eleverne kunne forholde sig til, om de resultater, de når frem til, er realistiske. Eleverne skal også kunne vurdere, om resultaterne er valide, eller om der er fejl eller mangler, som gør dataindsamlingen ubrugelig. Brug fx denne side som inspiration: Robotter Når der arbejdes med digital dataindsamling, vil det være naturligt at vurdere, om der er mulighed for at arbejde med robotter. Her vil der kunne findes inspiration på: Opbygge og vedligeholde en hjemmeside At designe nye og selvstændige hjemmesider vil for de fleste elever være et spændende emne, men det kan være omfattende og svært. Det er derfor vigtigt, at læreren inden et sådant forløb har vurderet, om eleverne har den fornødne viden og de færdigheder, der skal til. Eventuelt kan læreren oprette et lille kursus i at fremstille en hjemmeside. Der vil kunne hentes inspiration på: Man kan vælge at lade eleverne tilpasse og tilføje elementer til eksisterende hjemmesider. Det vil sige, at elevernes arbejde med hjemmesider hovedsageligt handler om at redigere indhold og bearbejde det i forhold til medieog målgruppe. Arbejdet med hjemmesider er således i mindre grad baseret på teknisk kunnen, og derved kan arbejdet i højere grad koncentrere sig om indholdet med forskellige forløb om fx kommunikation og etik på internettet. Et særligt aspekt ved dette emne er hele problematikken omkring Web 2, hvor eleven selv former sit eget indhold på internettet. Ved at lade eleverne arbejde med de mange nye muligheder, der ligger i på denne måde at deltage i det virtuelle liv, kan der inddrages mange aspekter af faget: Billeder bliver tilgængelige for alle brugere af internettet. Materiale, der bliver lagt ud, kan kopieres, gemmes og genbruges i en anden form, end det var tilsigtet. Man er ikke længere selv herre over, hvad der slettes og bevares. Andre (internetudbydere) bestemmer over ens materiale m.m. Alle disse aspekter kan give anledning til diskussioner om it og mediers betydning. På gives der mange forslag til forløb inden for dette emne. Kildekritik Når eleverne foretager en søgning, skal de forholde sig til den strategi, de anvender. Det er vigtigt, at eleverne kan begrunde de afgrænsninger i den søgning, de vælger. Ligeledes skal de kunne forholde sig til de resultater, deres søgning giver. Ved brugen af andres data, som er fundet ved søgning eller opslag, er det vigtigt, at eleverne forholder sig til og vurderer kildens troværdighed. Det handler om at finde frem til, hvor data kommer fra, og om afsenderen kan have en særlig interesse i at videregive utroværdige eller tendentiøse data. Eleverne skal blive opmærksomme på, at en privat hjemmeside ikke nødvendigvis er uvildig i forhold til fremstillingen af data. Det forholder sig typisk anderledes med en mere officiel hjemmeside fra stat, kommune eller uddannelsesinstitution. Det vil derfor være naturligt, at eleverne arbejder med en analyse af forskellige hjemmesider og deres validitet. Eksempler på dette kan ses på EMU en: Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 11 / 11
Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32
Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Indhold Formål for faget medier
Læs mereFælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26
Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereKlassens IT og medie checkliste Indskoling
Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereLæseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40
Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereLæseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse
Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereOversigt trin 1 alle hovedområder
Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs merePå vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015
Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del
Læs mereKan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb
7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne
Læs mereIT-integrationsplan Januar 2004
IT-integrationsplan Januar 2004 Erik Kristensen, 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Målsætning for IT-integration...3 Formål...3 Plan...3 1 3 årgang...3 4 7 årgang...3 8 9 årgang...4 Afsluttende bemærkninger...4
Læs mereIT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin
Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016-2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Kommunikation/IT
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.
LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereMålsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Læs mereMaterielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereVejledning for valgfaget medier
Vejledning for valgfaget medier De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr. 1445 af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereErhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17
Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17 Indhold Fag: International handel og web shop... 2 Fag: Iværksætteri og virksomhedsdrift... 2 Fag: Teknik og håndværk... 3 Fag: Kreativitet og
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereIT- og mediekompetencer synoptisk opstillet
IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet Læreprocesser der sætter dem i stand til at.. Procesorienterede arbejdsforløb bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren
Læs mereLæseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær
Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereBilledkunst - læseplan for Engskolen
Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereLæseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole
Læs mereBilledkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab
Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år
Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209
Læs mereTornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder
Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereBilledkunst. Status. Evaluering. Fagets formål
Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig
Læs mereIt-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse
Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereRegneark hvorfor nu det?
Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mere... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE
... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereSkolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen
Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Hvad er en skolefilmfestival og hvorfor prioriterer en sådan? Flere klasser/skoler deltager fra samme kommune Dyster om at vinde priser ved
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mere