Teknologi og kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologi og kommunikation"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formålet for faget teknologi og kommunikation 3 Slutmål for faget teknologi og kommunikation 4 Færdighed i brug af udstyr og programmer 4 Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt 4 It og mediers betydning 4 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 4 Læseplan for faget teknologi og kommunikation 5 Færdighed i brug af udstyr og programmer 5 Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt 6 It og mediers betydning 6 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 6 Undervisningsvejledning for faget teknologi og kommunikation 7 Indledning 7 Det didaktiske rum 7 Fagets hovedområder 8 Færdigheder i brug af udstyr og programmer 8 Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt 8 It og mediers betydning 9 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 9 Evaluering 9 Forslag til undervisningsforløb 9 Beskrivelse og kommunikation af en særlig begivenhed på skolen 10 Digital dataindsamling 10 Bearbejdning og analyse af data 11 Elevernes valg i arbejdet med data 11 Digitalt udstyr 11 Opbygge og vedligeholde en hjemmeside 11 Kildekritik 11 Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold side 2 / 11

4 Formålet for faget teknologi og kommunikation Formålet med undervisningen i teknologi og kommunikation er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Formålet for faget side / 11

5 Slutmål for faget teknologi og kommunikation Færdighed i brug af udstyr og programmer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde og blive fortrolige med et udvalg af edb-udstyr og -programmer i større og mindre projekter benytte relevant udstyr og programmer til egne produkter anvende hensigtsmæssige søgestrategier og vurdere resultater af disse søgninger. Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at producere elektroniske og trykte medier fra idé til færdige produkter analysere og vurdere egne og andres brug af medier analysere mediers tekniske, håndværksmæssige og æstetiske virkemidler karakterisere formidlingen i forskellige medier i forhold til egne projekter. It og mediers betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at finde eksempler på informationsteknologiens samfundsmæssige betydning kende til mediemønstre og vaner i forhold til egne projekter overveje egne handlemuligheder i forhold til teknologiudviklingens konsekvenser. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Slutmål for faget side 4 / 11

6 Læseplan for faget teknologi og kommunikation Valgfagsundervisningen i teknologi og kommunikation tilrettelægges i 10. klasse. Læseplanen er struktureret ud fra de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i valgfaget teknologi og kommunikation er det praktiske og konkrete arbejde. Valgfaget bygger på viden, erfaringer og oplevelser, som eleverne har fra andre fag samt fra fritiden. De fire centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen, og således at undervisningen lever op til slutmålene. I faget arbejder eleverne med at gennemføre en it- og medieproduktion fra idé til færdigt produkt. Herigennem opnår de færdighed i at bruge udstyr og programmer, ligesom de får kendskab til forskellige it- og medieudtryk. Endvidere får de mulighed for at arbejde med it og mediers betydning. Arbejdsprocessernes længde varieres, så der bliver mulighed for såvel enkle og korte forløb som for mere komplekse projekter af længere varighed. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og arbejdsopgavernes indhold og karakter. Den tilrettelægges således, at eleverne kan tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle fire områder, og således at undervisningen lever op til slutmålene. Færdighed i brug af udstyr og programmer Det centrale i dette område er at styrke og udvikle de færdigheder i brug af udstyr og programmer, som eleverne har fra skole og fritid. Når it anvendes i skolens øvrige fag, bidrager det til emner, der er centrale i disse fag. I valgfaget teknologi og kommunikation er it derimod helt centralt. Eleverne skal arbejde med at tilegne sig en generel forståelse af forskellige brugerflader Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Læseplan for faget side / 11

7 bruge og øge deres færdigheder med computere, programmer og tilkoblede enheder udvide deres kendskab til og afprøve forskellige programmer og programtyper, så de kan benytte det mest hensigtsmæssige i forhold til det projekt, som de arbejder med bruge informationssøgesystemer, der giver mulighed for at få større viden om og erfaring med at foretage hensigtsmæssige søgninger sammenligne, vurdere og prioritere søgeresultater. Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt Det centrale i dette område er, at eleverne gennem praktisk medieproduktion får erfaringer med teknik og udstyr. De udvikler derigennem færdigheder og erhverver sig indsigt i mediers æstetiske virkemidler. Dette arbejde er afsæt for analysearbejdet, der bygges op som en vekselvirkning mellem produktion og analyse. Endelig arbejdes der med forskellige former for formidling af medieprodukter. Eleverne skal arbejde med at betjene teknik og udstyr i relation til udarbejdelse, bearbejdning og præsentation tilegne sig håndværksmæssige mediefærdigheder tilrettelægge og gennemføre et medieproduktionsforløb i samarbejde med andre benytte mediernes æstetiske virkemidler fremstille produkter, der kan indgå i en formidling analysere og vurdere egne produkter i en formidlingssammenhæng. It og mediers betydning Det centrale i dette område er, at eleverne arbejder med at få indsigt i it og mediernes samfundsmæssige betydning, og at de erhverver sig viden om mønstre i mediebrug og medievaner. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Det centrale i området er, at eleverne arbejder med de personlige kompetencer, der efterspørges inden for området, og at de på den baggrund overvejer egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for teknologi og kommunikation. Eleverne skal arbejde med at: forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. Gennem dette arbejde får eleverne mulighed for at vurdere, hvordan de selv kan handle i forhold til teknologiudviklingen og i forhold til fremtidens teknologiske udfordringer. Eleverne skal arbejde med at udvikle kendskab til forskellige kommunikationsprocesser og formidlingssituationer finde eksempler på informationsteknologiens betydning udnytte forskellige muligheder i teknologiudviklingen analysere og vurdere egne og andres brug af medier. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Læseplan for faget side / 11

8 Undervisningsvejledning for faget teknologi og kommunikation Indledning Teknologi og kommunikation er primært et praktisk fag, hvor eleven gennem arbejdet med at gennemføre en itog medieproduktion fra idé til færdigt produkt opnår færdigheder i at bruge udstyr og programmer. Eleven skal arbejde med forskellige it- og medieudtryk og med it og mediers betydning. Det er den enkelte elevs forudsætninger og motivation, der sammenholdt med slutmålene og læseplanen danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af undervisningen. I valgfaget teknologi og kommunikation kan elevernes forudgående viden på området variere ganske betydeligt. De kommer fx fra forskellige skoler, hvor brug af it og undervisning i it har været organiseret forskelligt på de foregående klassetrin. På nogle skoler vil der være indlagt organiserede læringsforløb, fx i forbindelse med brug af tekstbehandling, blindskrift, layout, billedbehandling, videoredigering og regneark. I andre tilfælde vil de enkelte elevers læringsforløb inden for edb være mindre organiseret. Da valgfagshold kan være sammensat af elever fra flere klasser, kan de faglige forudsætninger hos eleverne være meget forskellige. Der kan derfor forventes en stor spredning i elevernes interesser og ønsker. Det didaktiske rum Læreren bør gennem samtale med eleverne orientere sig om, hvilke faglige forudsætninger og forventninger eleverne har. Ud fra disse tilrettelægges undervisningen, så den leder hen mod slutmålene for undervisningen. Eleverne bør have en høj grad af medbestemmelse, når den konkrete undervisning planlægges. Det gælder valg af emner og formulering af mål ud fra fagets formål og slutmål samt valg af indhold og arbejds- og organisationsformer. Eleverne på et valghold har ofte meget forskellige ønsker og potentialer. Det giver gode muligheder for at tilrettelægge undervisningen inden for et overordnet fælles emne, hvor den enkelte elev eller elevgruppe arbejder med forskellige programmer, tekniske hjælpemidler og indholdselementer. De valgte problemstillinger kan behandles ved at arbejde med konkrete modeller og simuleringer af virkeligheden, iagttage processer, følge produktioner, søge informationer i bøger og databaser eller hos personer og på virksomheder. Projekter og emner i faget kan med fordel tage udgangspunkt i elevernes ønsker. Undervisningen tager hensyn til begivenheder på skolen eller i dens nærområde, således at eleverne oplever en høj grad af relevans i arbejdet med teknologi og kommunikation. Emner bør i alle tilfælde tage udgangspunkt i elevernes erfaringsverden. De emner, der vælges, kan derfor være meget forskellige på forskellige hold, men skal i alle tilfælde lede frem mod fagets slutmål. Undervisningen i teknologi og kommunikation må nødvendigvis inddrage stof og arbejdsformer fra flere fags indholdsområder, og undervisningen kan med fordel organiseres som projektorienteret arbejde. Netop ved at tilrettelægge undervisningen som en projektorienteret arbejdsform, kan elevernes medindflydelse blive tydelig både i forbindelse med planlægning, indholdsvalg og arbejdsform. Samtidig vil det øge elevernes lyst til at arbejde med og udvikle deres individuelle færdigheder og kundskaber inden for faget. Undervisningen tilrettelægges bedst som værkstedsarbejde, hvor der er mulighed for at arbejde i sammenhængende perioder og med mere differentierede arbejdsformer. Skal der arbejdes med en vekselvirkning mellem teori og praksis, mellem øvelse, produktion og analyse, er en længere sammenhængende arbejdsperiode helt nødvendig. It- og mediearbejdet stiller i særlig grad krav til de fysiske faciliteter. Der vil ofte være brug for flere mindre arbejdsrum, som giver plads til fordybelse og ro til ører og øjne. Teknik og udstyr skal understøtte den pædagogiske læreproces. Derfor skal der vælges teknik og udstyr i forhold til den opgave, der skal løses. Ofte vil det være en fordel at vælge enkelt og funktionelt udstyr, således at elever og lærere kan bevare følingen med medieudtrykket og styre læreprocessen. Endelig kan det anbefales, at der først og fremmest er nok af det helt enkle udstyr, således at alle elever får mulighed for selv at arbejde med medieudtrykket. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 7 / 11

9 Fagets hovedområder Som hovedregel tager undervisningen udgangspunkt i, at der arbejdes med en vekselvirkning mellem teori og praksis, mellem øvelse, produktion og analyse. Der sigtes mod at tage afsæt i elevernes erfaringer og kvalificere deres mediebrug med en håndværksmæssig og en analytisk dimension. Øvelse, produktion, analyse og refleksion indgår i et vekselvirkningsforhold og udvikles over tid og gennem varierede opgaver og erfaringer. Børn og unge skal selv lære at udtrykke sig i medier og derigennem sættes i stand til at analysere og vurdere medier og mediegenrer på en kvalificeret måde. Der skal eksperimenteres med måder at gribe og udnytte børns og unges medieleg og gennem egenproduktion gøre deres medieerfaringer produktive i skolen. Der skal arbejdes med forskellige former for erfaringsrelatering og læringsindhold. Først og fremmest skal undervisningen tilrettelægges således, at arbejdet med medier indgår i en naturlig vekselvirkning. I tilrettelæggelsen skal det overvejes, hvorledes arbejdet kan indgå i faglige, tværfaglige og projektorganiserede sammenhænge. Sammenhængen mellem mediebrug, medieproduktion og medieanalyse skal beskrives, og det skal endvidere overvejes, hvorledes mediearbejdet tilrettelægges som læreproces, dvs. forholdet mellem proces, produkt, resultat, produktionsform og indhold skal klargøres. Herunder hvilke lærerog elevroller der er hensigtsmæssige at arbejde med i det aktuelle forløb. Centralt er begrebet progression, dvs. en strategi og en rækkefølge for, hvorledes mediearbejdet tilrettelægges som læreproces. Mediearbejdet tilrettelægges i forhold til faglige, tværfaglige og/eller projektorganiserede aktiviteter og i relation til elevernes forudsætninger og interesser. Derudover er det hensigtsmæssigt at tilrettelægge arbejdet ud fra en mediemæssig og en mediefaglig progression, dvs. en rækkefølge for arbejdet med de enkelte medier og for arbejdet i og med de enkelte mediegenrer. Gennem arbejdet med forskellige medier erhverver eleverne sig indsigt i formidling og formidlingsværktøjer og får mulighed for at bruge medierne som personligt udtryksmiddel. Gennem det praktiske arbejde udvikler de forståelse af mediernes betydning og påvirkningspotentialer. Færdigheder i brug af udstyr og programmer Forudsætningen for at kunne gennemføre en produktion er, at eleven har færdigheder i at anvende det udstyr og de programmer, der er til rådighed. Det kan derfor komme på tale at oprette små kurser i programmer og udstyr. Ligeledes bør eleven præsenteres for udstyr og programmer, som eleven ikke kender til, men som kan være nyttige i den kommende produktion. En stor del af elevens viden hentes på internettet. Der bør derfor arbejdes med søgemaskiner og -systemer, ligesom de søgeresultater, der findes, bør gøres til genstand for en sammenligning, vurdering og prioritering. Dette forløb kan med fordel ske i små grupper, hvor man udveksler erfaringer og vurderer hinandens søgninger. På EMU ens sider er der flere temaer om dette emne, hvorfra der kan hentes megen inspiration. Se fx Det er vigtigt at sikre sig, at de materialer, der anvendes i undervisningen herunder de, som indgår i elevernes egne produktioner ikke er behæftede med bestemmelser, der betyder, at de ikke må benyttes i undervisningen. Det vil derfor være en god idé at lade eleven arbejde med emnerne copyright og ophavsret. Hvis skolen har abonnement på Skolernes Database Service (www.sdbs.dk), vil eleverne kunne hente en stor del af deres materiale herfra uden at skulle være opmærksom på denne problematik. UNI C har udgivet en bog med tilhørende elevmateriale specielt om dette emne: materiale/abc_bog.pdf Produktion, analyse og formidling af it- og medieprodukt Ved medieproduktionsforløb forstås produktion om og med trykte medier, lyd, stillbilleder, levende billeder og multimedier. Medieproduktionsforløb tilrettelægges som progressive forløb, hvor der arbejdes med øvelser, teknik og produktioner i en stigende sværhedsgrad. Der arbejdes med tekniske og håndværksmæssige færdigheder i enkle og mere sammensatte produktioner. Elevernes egne eksperimenter med medieudtryk indgår naturligt i undervisningen. Eleverne skal gennem produktive forløb arbejde sig frem mod et grundigt kendskab til mediernes teknikker, æstetiske virkemidler og de måder, medieprodukter anvendes og opfattes på. Samtidig udvikler eleverne færdigheder i at bruge medierne til udtryk og meddelelse i æstetiske, demokratiske og sociale processer. Eleverne skal i den forbindelse præsenteres for og arbejde med et bredt udsnit af medieudtryk og genrer, herunder mediernes blandingsformer. Der arbejdes med enkle og sammensatte medieudtryk i relation til de enkelte genrer, fx er det hensigtsmæssigt først at arbejde med det stille billede, før der arbejdes med levende billeder i videoproduktionsforløb. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 11

10 Mediearbejdet varieres gennem hele forløbet og indeholder produktioner af forskelligt omfang og sværhedsgrad, fx trykte medier (avis, skoleblad), elektroniske medier (lydspot, radioreklamer, nyhedsreportager) og computer/multimedier (computerspil, multimedieproduktioner, hjemmesideproduktion). Eleverne skal beskæftige sig med at analysere og vurdere et alsidigt udvalg af mediernes teksttyper og udtryksformer. De skal udvikle deres evne til at skelne mellem og karakterisere dokumentarisk stof, fiktion og mediernes blandingsgenrer. Gennem analyse og vurdering af egne og andres medieproduktioner, udvikles elevernes forståelse for de hensigter, hvormed forskellige mediegenrer bliver produceret. Elevernes egenproduktioner må drøftes og analyseres med særligt fokus på, at der er tale om en læreproces, hvor motivationen, oplevelsen og tilegnelsen af de teknisk/håndværksmæssige færdigheder er i centrum. Analyse af professionel medieproduktion indeholder også kommunikationssituationen og herunder målgruppeproblematikken. Analysen må i øvrigt foretages med relation til den pågældende mediegenre og dennes særlige æstetik og formsprog. I arbejdet med medieanalyse indgår informations- og kommunikationsværktøjer, elevernes egne medieproduktioner og professionel medieproduktion. Der kan arbejdes med følgende elementer: Kommunikation via fx mobiltelefon, internet, skrevne medier. Information via fx trykte medier, radio og tv, internet, multimedier, lokale og internetbaserede platforme. Medieproduktioner, fx lyd, billed, videoproduktion, skrevne fiktions- og fagtekster og reklamer. It og mediers betydning Mediernes betydning i samfundet er et perspektiv, der er medvirkende til at kvalificere både produktion og analyse. Der arbejdes med, hvorledes børns og unges hverdagsliv er præget af medier og den betydning, mediebrugen har for deres identitetsudvikling og dannelse. Desuden undersøges og vurderes mediernes samfundsmæssige rolle og betydning såvel i et lokalt som i et globalt perspektiv. I arbejdet med mediernes betydning i samfundet indgår bl.a. teoretiske overvejelser om: Kommunikationsprocesser. Mediegenrer, bl.a. dramaturgi og fortællemåder. Mediers historie og udviklingstendenser. Mediernes samfundsmæssige, kulturelle, psykologiske og æstetiske funktioner. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Gennem arbejdet med de forskellige emner i faget vil eleven komme i situationer, hvor det er naturligt at inddrage de muligheder, der ligger for at tage en uddannelse i faget eller arbejde inden for faget. Det kan fx være en afklaring af, om eleven: er omhyggelig med at dokumentere og fortælle, hvad han gør slavisk følger en fastlagt procedure er kreativ og kan se andre og nye muligheder inden for emnet kan lide at arbejde med forskellige former for teknologi. Disse personlige kompetencer vil på forskellig måde og med forskellig styrke spille ind, når eleven skal forholde sig til sit uddannelses- eller erhvervsforløb efter folkeskolen. Evaluering Evalueringen af undervisningen skal integreres i planlægningen. Eleverne skal opleve og erfare, at det er udviklende at tage stilling til etaperne i en gennemført proces, og de skal lære at holde både processen og et eventuelt produkt op imod de opstillede mål. Her er præsentationen og tilrettelæggelsen også vigtige elementer. Evalueringen kan foregå ved en samtale i klassen, i mindre grupper eller ved, at der skriftligt udfyldes et evalueringsskema med konkrete spørgsmål udarbejdet i forhold til den gennemførte proces. Evalueringen kan både inddrage elevernes færdigheder, anvendelsen af det tekniske udstyr, samarbejdet, præsentationen og kvaliteten af det færdige produkt. Det er væsentligt, at de erfaringer og synspunkter, der fremkommer ved evalueringen anvendes i de videre forløb, og at dette tydeliggøres for eleverne. Forslag til undervisningsforløb Faget giver rige muligheder for undervisningsforløb, hvor elevernes interesser og forudsætninger kan forenes med de krav, der er i formål, slutmål og læseplan. Nedenfor gives et forslag til, hvordan eleverne kan beskrive en særlig begivenhed på skolen, og hvordan denne kan formidles. Dette forslag beskrives nøje, idet det er muligt at tage elementer herfra og udbygge dem, eksempelvis udgivelse på en hjemmeside. Det er også muligt at tilføje andre emner, etik og moral i forbindelse med digital udgivelse, alt efter de lokale forhold på skolen. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 9 / 11

11 Samtidig gøres der opmærksom på, at der er mange forslag beskrevet forskellige steder på internettet. Et godt sted at starte er følgende tre hjemmesider: Beskrivelse og kommunikation af en særlig begivenhed på skolen På en skole vil der i løbet af året være forskellige begivenheder, der med fordel vil kunne formidles til andre. Med udgangspunkt i den formidling beskrives her, hvordan valgholdet i teknologi og kommunikation kan påtage sig denne opgave, samtidig med at mange aspekter af faget kan inddrages. Et sådant for løb vil typisk bestå af følgende delprocesser : Beslutning om formidlingsform. Indsamling og udvælgelse af data. Artikelproduktion. Billeder. Opsætning og udgivelse. Hvis holdet er tilstrækkeligt stort, kan man dele det op i flere grupper, der tager sig af hvert sit arbejde i forbindelse med processen. Journalister skriver artikler, redaktionen står for at opsætte materialet, og trykkerne står for produktionen af det færdige materiale. Det er naturligvis nødvendigt, at grupperne arbejder tæt sammen. Hver af de enkelte processer kan give anledning til, at man inden eller undervejs i forløbet opretter et spotkursus, hvis det viser sig, at eleverne mangler viden og færdigheder for at kunne komme videre. Det kunne fx være, at det er nødvendigt at oprette et kursus i billedbehandling eller et kursus i at podcaste. Formidlingsform For valgholdet vil det være oplagt at vurdere, om en avis skal formidles på en anden måde end en trykt udgave. Det kunne fx være på en elektronisk avis (webavis) eller som en lyd-/videoavis (podcast). Indsamling og udvælgelse af data De elever, der arbejder med emnet, har en særlig interesse i teknologi, og dette kan komme til udtryk ved indsamlingen af data, hvor man ud over traditionelt papir og blyant stort set kun behøver at bruge mobiltelefonen, hvor der er mulighed for at optage lyd og tage billeder. Her skal man naturligvis være opmærksom på, om kvaliteten af de indsamlede data kan stå mål med den senere udgivelsesform. Efter indsamlingen af data skal eleverne gennem en proces, hvor de udvælger de data, som skal bruges. I denne proces vil det være naturligt at inddrage elementer som etik og moral, copyright og ophavsret. Artikelproduktion Hjemme på redaktionen skal artiklerne nu produceres. Hvis det er en traditionel trykt avis, foregår dette ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram med alle de muligheder, der ligger her, hvorimod en lyd-/videoavis selvfølgelig kræver andre programmer og overvejelser. Billeder Hvis der skal billeder med i produktionen, skal disse nu bearbejdes ved hjælp af et billedbehandlingsværktøj. Opsætning og udgivelse Til sidst skal produktionen sættes op. Hvis det drejer sig om en trykt avis, er der mange forhold i forbindelse med layout, der skal tages hensyn til, fx skrifttype og størrelse, rubrik, brødtekst, grafer, faktabokse, artiklernes placering og prioritering, billedernes placering og billedtekster. Drejer det sig om en webavis, skal der også inddrages andre elementer i overvejelserne, selv om der principielt ikke er stor forskel. Ved webavisen er det muligt at lægge link ind, og der er mulighed for lyd og levende billeder. En lyd-/videoavis kræver derimod helt andre overvejelser: Hvis avisen er for lang, falder tilhørerne fra. Så hvor lang skal den være, uden at ideen med avisen forsvinder? Hvilket medium skal den udgives på? Kan vi være sikre på, at modtagerne har det nødvendige udstyr til modtagelse? Osv. På nettet kan der hentes yderligere inspiration til forløb af denne art. Se fx: avis/ Digital dataindsamling Digital dataindsamling kan foregå på flere måder, bl.a. ved at indsamle ubearbejdede data fra databaser. Det er vigtigt, at eleverne gennem arbejdet med store og mindre datamængder udvikler hensigtsmæssige metoder til at digitalisere disse data. Det kan fx være i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaer til en undersøgelse, og den efterfølgende indsamling og bearbejdning af disse data. Overvejelser, over hvad undersøgelsens resultater skal bruges til, må indgå i udarbejdelsen af selve spørgeskemaet. Når et spørgeskema udarbejdes, er det væsentligt, at layout og opbygning af svarmuligheder er designet på en sådan måde, at data efterfølgende nemt kan bearbejdes digitalt. Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 10 / 11

12 Bearbejdning og analyse af data Med udgangspunkt i indsamlede data foretages en organisering og behandling, der leder til, at data kan vurderes og fortolkes. Behandlingen omhandler også valg af det eller de programmer, der skal anvendes som værktøjer. Når data er klar til indtastning, er det vigtigt at undersøge, hvilket program der er det bedste at indtaste data i og efterfølgende giver de bedste muligheder for at kunne udtrække de sammenstillede data, som er målet for databehandlingen. En undersøgelse af elevers transporttid til skole og afstand til skole kan fx behandles i et regneark. En mere omfattende undersøgelse af elevernes ønsker til skolebodens udvalg vil give mere komplicerede datasammenstillinger. Her kan et egentligt databehandlingsprogram være nødvendigt. Elevernes valg i arbejdet med data Når eleverne arbejder videre med behandlede data, skal de være klar over, hvilke typer undersøgelser der ligger til grund for de datasæt, de nu har til rådighed i det videre arbejde. Det betyder, at en eventuel grafisk fremstilling skal understøtte de konklusioner, der kan uddrages af datasættene. Ligeledes skal eventuelle konklusioner og efterfølgende handlinger kunne begrundes i disse valg. Digitalt udstyr Mange elever er fascinerede af de muligheder, der ligger i, at computeren kan opsamle data, og muligheden af at bearbejde dem. Ved køb af simpelt opsamlingsudstyr kan eleverne selv foretage disse opsamlinger. Det kan være opsamling af vejrdata, luftforurening, lys m.m. Samtidig skal eleverne kunne forholde sig til, om de resultater, de når frem til, er realistiske. Eleverne skal også kunne vurdere, om resultaterne er valide, eller om der er fejl eller mangler, som gør dataindsamlingen ubrugelig. Brug fx denne side som inspiration: Robotter Når der arbejdes med digital dataindsamling, vil det være naturligt at vurdere, om der er mulighed for at arbejde med robotter. Her vil der kunne findes inspiration på: Opbygge og vedligeholde en hjemmeside At designe nye og selvstændige hjemmesider vil for de fleste elever være et spændende emne, men det kan være omfattende og svært. Det er derfor vigtigt, at læreren inden et sådant forløb har vurderet, om eleverne har den fornødne viden og de færdigheder, der skal til. Eventuelt kan læreren oprette et lille kursus i at fremstille en hjemmeside. Der vil kunne hentes inspiration på: Man kan vælge at lade eleverne tilpasse og tilføje elementer til eksisterende hjemmesider. Det vil sige, at elevernes arbejde med hjemmesider hovedsageligt handler om at redigere indhold og bearbejde det i forhold til medieog målgruppe. Arbejdet med hjemmesider er således i mindre grad baseret på teknisk kunnen, og derved kan arbejdet i højere grad koncentrere sig om indholdet med forskellige forløb om fx kommunikation og etik på internettet. Et særligt aspekt ved dette emne er hele problematikken omkring Web 2, hvor eleven selv former sit eget indhold på internettet. Ved at lade eleverne arbejde med de mange nye muligheder, der ligger i på denne måde at deltage i det virtuelle liv, kan der inddrages mange aspekter af faget: Billeder bliver tilgængelige for alle brugere af internettet. Materiale, der bliver lagt ud, kan kopieres, gemmes og genbruges i en anden form, end det var tilsigtet. Man er ikke længere selv herre over, hvad der slettes og bevares. Andre (internetudbydere) bestemmer over ens materiale m.m. Alle disse aspekter kan give anledning til diskussioner om it og mediers betydning. På gives der mange forslag til forløb inden for dette emne. Kildekritik Når eleverne foretager en søgning, skal de forholde sig til den strategi, de anvender. Det er vigtigt, at eleverne kan begrunde de afgrænsninger i den søgning, de vælger. Ligeledes skal de kunne forholde sig til de resultater, deres søgning giver. Ved brugen af andres data, som er fundet ved søgning eller opslag, er det vigtigt, at eleverne forholder sig til og vurderer kildens troværdighed. Det handler om at finde frem til, hvor data kommer fra, og om afsenderen kan have en særlig interesse i at videregive utroværdige eller tendentiøse data. Eleverne skal blive opmærksomme på, at en privat hjemmeside ikke nødvendigvis er uvildig i forhold til fremstillingen af data. Det forholder sig typisk anderledes med en mere officiel hjemmeside fra stat, kommune eller uddannelsesinstitution. Det vil derfor være naturligt, at eleverne arbejder med en analyse af forskellige hjemmesider og deres validitet. Eksempler på dette kan ses på EMU en: Fælles Mål Teknologi og kommunikation 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 11 / 11

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution.

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution. Undervisningsplan Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2014-2015, 1. E Oversigt over

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN Medielæseplan: Formålet med undervisningen er: - at støtte og udvikle elevernes virke-, læse- og lærelyst - at eleverne udvikler tidssvarende it og mediekompetencer - at lære

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Nordfyns Kommune 2008 En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen - bygger på Junior PC-kørekort konceptet for Folkeskolen Den overordnede opgave med Junior PC-kørekortet er at udvikle et IT-bevis

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen Ledelsen forventer, at der sammen med årsplanerne fra hver klasse medfølger en IKT handleplan, som beskriver, hvorledes IKT indgår i undervisningen. IKT-kompetenceplan

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til:

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til: Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) 0. kl. Informationssøgning Elevene skal kende til: bibliotekets billedbøger børnebøger samt almindelig adfærd på biblioteket, behandling

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen htx Kommunikation/ITA

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser Hovedområde 1 Trinmål Vejledning IT- og mediestøttede læreprocesser bruge it- og medieværktøjer i et procesorienteret arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 08 juni 09 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere