Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på natur og miljøområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på natur og miljøområdet"

Transkript

1 Bilag c) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på natur og miljøområdet Oktober 2012 Evaluering af kommunalreformen 1

2 Evaluering af kommunalreformen på Natur- og Miljøområdet 4. oktober 2012

3 Side 2 af Indledning Klar ansvarsfordeling Kvalitet og effektivitet Nærhed for borgerne Tværgående koordinering og samarbejde Digitalisering Opsummering Arbejdsgruppens sammensætning Kommissorium for evaluering af kommunalreformen på naturog miljøområdet Baggrund Fokusområder Vand- og Naturindsats Miljøgodkendelser og tilsyn Øvrige Organisering og tidsplan Vand og natur Indledning Beskrivelse af opgaveområde Rammer for vandindsats og naturbeskyttelse Den administrative struktur på vand- og naturområdet før kommunalreformen Den administrative struktur på vand- og naturområdet efter kommunalreformen Vurdering af den nuværende opgavefordeling og forslag til løsninger Direktivbundne opgaver Grundvand Indledning Beskrivelse af opgaveområde Grundvandskortlægning Overvågning Indvindingstilladelser Grundvandsbeskyttelse af arealbelastning og punktkilder Datahåndtering Organisering af kortlægningen af grundvandet frem til udgangen af Eventuel vedligeholdelse af kortlægningen af grundvandet efter Sikring af data på grundvandsområdet før og efter Råstoffer Indledning... 37

4 Side 3 af Beskrivelse af opgaveområde Beskrivelse af regionernes opgaver på råstofområdet Beskrivelse af kommunernes opgaver på råstofområdet Beskrivelse af statens opgaver på land på råstofområdet Beskrivelse af regionernes opgaver efter jordforureningsloven relateret til råstofområdet Finansiering af opgaven Udviklingen i arbejdsopgaven efter kommunalreformen Vurdering af den nuværende opgavefordeling og forslag til løsninger Kompetencer Sammenhæng mellem planlægning og tilladelser Afvejning af samfundsmæssige hensyn i forhold til lokale hensyn Forholdet mellem råstofloven og jordforureningsloven Mulige modeller Virksomheder Indledning Beskrivelse af opgaveområde Miljøgodkendelser af virksomheder Tilsyn med virksomheder Kompetente myndigheder inden kommunalreformen: Kompetente myndigheder efter kommunalreformen: Gebyrer for miljøgodkendelse og tilsyn: Godkendelsesforløb og sagsbehandlingstider: Vurdering af den nuværende opgavefordeling og forslag til løsninger Status quo - nuværende opgavefordeling vedr. i- mærkede virksomheder (excl. deponier) Model 1: Miljøgodkendelse og tilsyn med alle i- mærkede virksomheder flyttes til staten (dog ikke husdyrbrug) Status quo - nuværende opgavefordeling vedr. deponeringsanlæg Model 2: Godkendelseskompetencen for deponeringsanlæg flyttes fra kommunerne til staten Model 3: Tilsynskompetencen for deponeringsanlæg flyttes fra staten til kommunerne Husdyr Indledning Beskrivelse af opgaveområde... 73

5 Udviklingen i sagsbehandlingen efter husdyrgodkendelsesloven Opgørelser over ansøgninger, afgørelser og sagsbehandlingstid i kommunerne Tiltag for at understøtte sagsbehandlingen i kommunerne herunder til at nedbringe sagspukkel og sagsbehandlingstiden Økonomiske nøgletal Opsummering og status pr. august Vurdering af den nuværende opgavefordeling og forslag til løsninger Forslag til at forbedre samarbejdet indenfor de eksisterende rammer Fordele og ulemper ved den nuværende opgaveplacering 84 Side 4 af 85

6 Side 5 af Indledning Evaluering af kommunalreformen på natur- og miljøområdet er gennemført i perioden april-september Evalueringen skal ses i lyset af, at det danske samfund for tiden undergår en omstilling til grøn økonomi. Regeringen har besluttet en række initiativer om grøn omstilling for at fremme klimatilpasning og for at styrke beskyttelse af vandmiljø og natur (gennem vand- og naturplanerne for ). Den grønne omstilling er sammen med udvikling af miljø- og naturpolitikken i EU, nye digitale muligheder og nye mål om en mere effektiv forvaltning nye rammevilkår for kommunalbestyrelsernes arbejde med miljø- og naturpolitikken. Kommunerne er udførende på en række delpolitikområder vedrørende miljø og natur. Og kommunernes beslutninger og prioriteringer er dermed også af betydning for at Danmark lever op til EU's miljøregler. Der er derfor behov for en professionel og udviklingsorienteret tilgang fra kommunalbestyrelserne, der sikrer at borgernes og erhvervslivets forventninger om en effektiv og fagligt korrekt betjening opfyldes. Evalueringen skal også ses i lyset af de generelle tendenser, som præger samfundet i disse år f.eks. krav om yderligere effektivisering og professionalisering i den offentlige administration. Det er centralt, at alle aktører løfter det ansvar, som følger med at være ansvarlig myndighed for et område. Det gælder både for den centrale og den decentrale administration. Evalueringen har karakter af en vurdering af fordele og ulemper ved de gældende snitflader og kompetencefordelinger. Dette afspejler, at der er begrænset empirisk grundlag for at foretage en evaluering af den konkrete indsats på store dele af natur- og miljøindsatsen. Der er ikke i evalueringen foretaget særskilte analyser af administrationen, eksempelvis af bemanding, kompetencer og sagsbehandlingstider. Der er alene inddraget eksisterende opgørelser og skøn, hvor det har været muligt. Evalueringen vedrører endvidere primært snitfladerne mellem kommuner og stat. Der er jf. kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde ikke taget stilling til muligheden for regionale modeller. Det vil fremgå, at arbejdsgruppen vurderer, at kommunerne også fremover bør have en fremtrædende rolle på natur- og miljøområdet. Det stiller store krav til den måde, kommunerne og kommunalbestyrelserne agerer på, herunder at opgaverne varetages effektivt og at der tages ansvar for, at opgaverne bliver løst. Arbejdsgruppen har identificeret fire emner, som er centrale på tværs af områderne. Det drejer sig om 1) Klar ansvarsfordeling 2) Kvalitet og effektivitet 3) Nærhed til borgerne 4) Tværgående koordinering og samarbejde De fire emner er beskrevet yderligere nedenfor.

7 Side 6 af 85 Derudover er der beskrevet et eksempel på et digitaliseringsprojekt, som forventes at bidrage til mere effektiv sagsbehandling også indenfor den nuværende ansvarsfordeling Klar ansvarsfordeling En klar ansvarsfordeling mellem myndigheder var et af formålene med kommunalreformen. På miljøområdet betød det, at opgavefordelingen altovervejende blev samlet på to myndighedsniveauer, hvor staten overtog den overordnede planlægning og kommunerne de nære myndighedsopgaver. Imidlertid er der områder, hvor dette opgavesnit ikke følges. Eksempelvis er staten inden for nogle områder eks. godkendelse af de største og mest miljøkomplicerede virksomheder ansvarlig for dele af et område enten på grund af omfanget af den geografiske dækning eller opgavens kompleksitet. Ved placeringen af opgaver i statslige decentrale enheder eller i kommunale fællesskaber kan det være sværere for borgerne at gennemskue, hvem de skal stille til politisk ansvar for de trufne beslutninger. Dette hensyn skal vejes op imod fordelene og ulemperne ved en ren kommunal eller statslig indplacering af opgaven. Den klare ansvarsfordeling skal gøres synlig gennem et aktivt samspil mellem kommunerne og mellem stat og kommune. Den enkelte kommunalbestyrelses uafhængighed som myndighed berøres ikke af, at der indgås aftaler om fælles retningslinjer, fælles snitflader og aftaler om udveksling af best practice og ensartede løsninger på f.eks. det digitale område Kvalitet og effektivitet Der er områder, hvor den enkelte kommune behandler meget få sager af en bestemt type det kan f.eks. være godkendelse af en i-mærket virksomhed, revurdering eller godkendelse af miljøgodkendelsen for et husdyrbrug eller udstedelse af en gravetilladelse til råstofindvinding. Her er det vigtigt for kvaliteten, at den faglige bæredygtighed i sagsbehandlingen understøttes. Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne og begrænsningerne i det kommunale råderum. På den ene side giver det kommunale råderum mulighed for at træffe individuelt tilpassede afgørelser, som bygger på nærhed til virksomheden, naturområdet eller vandløbet. Kommunerne har frihed til at udøve skøn, og det giver anledning til en naturlig variation i myndighedsarbejdet. Staten er på den anden side forpligtet til at behandle ens tilfælde ens og dermed begrænse variationen i afgørelser, uanset geografisk oprindelse af sagen. Det er en almindelig antagelse, at effektiv sagsbehandling forudsætter en vis volumen af sager. Derfor vil behandling af sager på områder, hvor der er få sager, alt andet lige have større økonomisk og faglig bæredygtighed i enheder, der dækker større geografier eller hvor der er mulighed for at understøtte faglig synergi med beslægtede områder.

8 Side 7 af Nærhed for borgerne Lokalkendskab fremhæves i flere sammenhænge som en fordel i forhold til sagsbehandlingen. Den kommunale medarbejder kender det område, som er 3- beskyttet eller den virksomhed, som skal have tilsynsbesøg eller revideret sin miljøgodkendelse, og borgeren ved, hvor han eller hun skal henvende sig. Omvendt kan den lokale forankring være problematisk, hvis det medfører urimeligt store forskelle i sagsbehandlingen af samme type af sager på tværs af kommunerne Tværgående koordinering og samarbejde Det er kendetegnende for natur- og miljøområdet, at godkendelser, afgørelser og fastsatte vilkår har betydning på tværs af kommunegrænserne. Det gælder både for vandløb, der løber gennem flere kommuner, for 3-områder, der overskrider kommunegrænserne, for råstofindvindingstilladelser, der skal sikre forsyning af større oplande og for deponeringsanlæg, der stiller kapacitet til rådighed for flere kommuner. Det betyder, at det er vigtigt, at kommunerne arbejder sammen på tværs af kommunegrænserne, så der ikke stilles forskelligartede vilkår for samme vandløb på tværs af kommunegrænserne eller stilles hindringer i vejen for godkendelser, som skal komme fællesskabet til gode. Med udrulningen af vådområdeindsatsen under vand- og naturplanerne er der etableret et samarbejde om at prioritere budgettet til vådområde genopretning de såkaldte VOS er (Vandoplandssamarbejder). Formålet med samarbejdet er at skabe omkostningseffektive løsninger på tværs af kommunegrænser om et vigtigt miljøbeskyttelseshensyn Digitalisering IT-understøttelse af sagsbehandlingen kan medføre større effektivitet i sagsbehandlingen. Det gælder f.eks. på områder, hvor der skal anvendes komplekse beregningsmetoder, hvor der træffes mange afgørelser på samme sagsområde og på områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at reducere graden af skøn og dermed gøre afgørelserne mere ensartede. Et vellykket eksempel på digitalisering i miljø- og naturforvaltningen er den mobile digitale løsning til registrering af beskyttede naturområder iht. naturbeskyttelseslovens 3, jf. boks 1.1 nedenfor. Boks 1.1. Mobil digital løsning til registrering af beskyttede naturområder iht. naturbeskyttelseslovens 3 Miljøministeriet har i regi af projektet Mobil Digital Forvaltning udviklet en løsning, hvor ministeriets medarbejdere indsamler data digitalt i felten. Indsamlingen, der foregår med en tablet-pc, omhandler både register- og kortdata som videresendes til en centralt placeret server. Medarbejderne har endvidere adgang til de relevante opdaterede informationer fx kort og luftfotos på PC en. Løsningen bruges i Naturstyrelsens projekt om opdatering af registreringen af 3-naturen, som foregår i perioden Løsningen forventes at optimere feltarbejdet med 25 % i forhold til at indsamle data på papir og siden indtaste disse. De indsamlede data vil blive gjort offentligt tilgængelige i Danmarks Miljøportal.

9 Side 8 af 85 Et af fokusområderne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 1 er i øvrigt netop Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag. I digitaliseringsstrategien arbejdes med 4 initiativer: Let adgang til offentlige miljødata Digitalt overblik over planområdet Kvalitet og deklaration af miljødata Lettere virksomhedskommunikation på miljøområdet Indenfor den sidstnævnte kategori planlægger Miljøstyrelsen i øjeblikket et større digitaliseringsprojekt, som også indenfor den nuværende ansvarsfordeling forventes at effektivisere miljøgodkendelsen af virksomheder. Se boks 1 nedenfor. Boks 1.2 Miljøministeriets PDE-projekt Miljøministeriet har igangsat et projekt om digitalisering på erhvervsområdet, som bl.a. følger op på anbefalingerne fra virksomhedsudvalg II. Projektet skal strømline processen fra virksomhedens ansøgning over myndighedens miljøgodkendelse, det efterfølgende tilsyn og de dertil hørende nationale og internationale indberetningskrav. Projektet har en vision om at digitalisere og standardisere al relevant information om de enkelte virksomheders miljøforhold, så informationen er let tilgængelig for alle relevante aktører på tværs af virksomheds- og myndighedsskel. Tilgængeligheden og standardiseringen af oplysningerne skal sikre videndeling og give sagsbehandler og virksomhed overblik over og adgang til opdateret og ensartet information. Et bedre overblik og målrettede værktøjer vil lette og give et kvalitetsløft til sagsbehandlingen og samtidig ensarte håndhævelsen af miljøregler på virksomhedsområdet. Udrulningen af PDE er en vigtig udvikling i en borger- og erhvervsfokuseret betjening. Let og ensartet adgang til at indgive sin ansøgning, hvilket skaber større hurtighed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen Opsummering Som det fremgår, er der forskellige hensyn, som for fleres vedkommende skal vejes mod hinanden. Således vil der på nogle områder skulle ske en afvejning mellem på den ene side klart myndighedsansvar, nærhed til borgerne og lokalkendskab og på den anden side ensartethed samt faglig og økonomisk bæredygtighed. Arbejdsgruppens fremstilling af fordele og ulemper ved de forskellige modeller, afspejler en afvejning af disse forskellige hensyn. 1 Den digitale vej til fremtidens velfærd den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Regeringen, KL og Danske Regioner.

10 Side 9 af 85 Derudover ser arbejdsgruppen gerne, at man på tværs af områderne retter fokus på både de potentialer, der er i den løbende digitalisering af indsatsen, og på mulighederne for forenkling af regelgrundlag Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Vicedirektør Gitte Bengtsson, Danske Regioner Kontorchef Leo Ellgaard, Danske Regioner Afdelingschef Erling Friis Poulsen, KL Kontorchef Eske Groes, KL Afdelingschef Niels Jørgen Mau Pedersen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Afdelingschef Hans B. Thomsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Specialkonsulent Birgitte Bælum Høyrup, Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontorchef Lene Skov Henningsen, Skatteministeriet Fuldmægtig Mette Graversen, Skatteministeriet Kontorchef Kent Harnisch, Finansministeriet Fuldmægtig Brian Arreborg Hansen, Finansministeriet Fuldmægtig Hanne Marie Jespersen, Finansministeriet Fuldmægtig Pernille Tougaard, Finansministeriet Fuldmægtig Frej Lejlund, Finansministeriet Afdelingschef Søren S. Kjær, Miljøministeriet (formand) Vicedirektør Agnethe Thomsen, Naturstyrelsen Vicedirektør Helle Pilsgård, Naturstyrelsen Vicedirektør Michel Schilling, Miljøstyrelsen Kontorchef Mads Leth-Petersen, Miljøministeriet Kontorchef Henrik Kundby, Naturstyrelsen Kontorchef Thomas Bruun Jessen, Naturstyrelsen Kontorchef Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Konst. kontorchef Johan Husfeldt, Naturstyrelsen Kontorchef Lisbet Ølgaard, Naturstyrelsen Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen Kontorchef Hans Peter Olsen, Miljøstyrelsen Kontorchef Nis Christensen, Miljøstyrelsen Chefkonsulent Mette Hyldebrandt-Larsen, Miljøministeriet (sekretariat)

11 Side 10 af Kommissorium for evaluering af kommunalreformen på naturog miljøområdet Baggrund Opgaverne indenfor natur- og miljøområdet var før kommunalreformen hovedsageligt delt mellem amterne og kommunerne - med kun få opgaver i staten. Med kommunalreformen blev ansvaret for langt de fleste opgaver samlet i kommunerne. Nationale og særligt teknisk komplicerede opgaver blev dog placeret i staten. Opgaver vedrørende råstofplanlægning, jordforurening og de nye regionale udviklingsplaner blev placeret i regionerne. Der blev også gennemført en helt ny lovgivning vedrørende miljøgodkendelse af husdyrbrug, der trådte i kraft samtidig med reformen. Parallelt hermed implementeres der flere EU-direktiver på vand- og naturområdet. Endelig overtog kommunerne en væsentlig del af amternes opgaver inden for den fysiske planlægning, mens regionerne fik til opgave at udvikle en ny plantype, den regionale udviklingsplan. Fokusområder Ansvaret for natur- og miljøområdet er på mange områder delt mellem især staten og kommunerne. På den baggrund er det relevant at evaluere snitfladerne i opgavevaretagelsen og muligheder for samarbejde på tværs af kommunegrænser mhp. at sikre en omkostningseffektiv implementering af miljøpolitiske målsætninger.inden for de eksisterende økonomiske rammer. Evalueringen vil især have fokus på de kommunale opgaver på vand- og naturområdet samt godkendelse og tilsyn. Vand- og Naturindsats Natur-indsatsen: Kommunernes naturindsats består dels af Natura indsatsen, der i høj grad er styret af målsætninger på EU-niveau og de konkrete naturområder kan gå på tværs af kommunegrænser, dels af forvaltnings- og myndighedsopgaver fastsat på nationalt niveau. Natura 2000-indsatsen hænger sammen med kommunernes øvrige forvaltnings- og myndighedsopgaver på naturområdet, herunder kommunernes forvaltning af 3-naturen. Fordele og ulemper ved den nuværende placering af opgaven analyseres. Herunder analyseres snitfladeproblematikker i forhold til kommunernes øvrige opgaver på naturområdet. Vådområdeindsatsen: Vådområdeprojekterne er økonomisk tunge og administrativt komplekse. Der er indgået en særskilt administrationsmodel for vådområdeindsatsen, hvor ansvaret er delt mellem staten og kommunerne. Kommunerne har ansvaret for etablering af ca ha vådområder inden I forbindelse med finansloven for 2012 har regeringen besluttet at etablere statslige vådområder. Det skal analyseres, hvordan vådområdeindsatsen som helhed bedst administreres.

12 Side 11 af 85 Vandløb: Kommunerne varetager både den løbende regulering og drift i medfør af vandløbsloven og en særlig indsats efter de nationale vandplaner. Dele af indsatsen efter vandplanerne er meget snævert knyttet til de øvrige vandløbsopgaver, og bør derfor ses i sammenhæng hermed. Det gælder blandt andet for indsatsen vedrørende ændret vandløbsvedligeholdelse. Andre indsatser efter de nationale vandplanerne, f.eks. fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger, har mere karakter af anlægsarbejder og det rette forvaltningsniveau kan derfor overvejes. Fordele og ulemper ved den nuværende placering af opgaverne analyseres nærmere. Grundvand: Naturstyrelsen gennemfører frem til udgangen af 2015 en detaljeret kortlægning af grundvandet inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Organisering af en vedligeholdelse af kortlægningen efter dette tidspunkt er ikke fastlagt. Fordele og ulemper ved scenarier for videre håndtering og sammenstilling af data på grundvandsområdet efter 2015 analyseres, og eventuelle udfordringer ift. datadelen frem til 2015 undersøges. Miljøgodkendelser og tilsyn Godkendelse og tilsyn af virksomheder: Med kommunalreformen blev staten godkendelses- og tilsynsmyndighed for de største og mest komplekse virksomhedstyper, mens kommunerne blev myndighed for resten. Denne opdeling følger dog ikke EU-direktivernes kategorisering af virksomhederne. Centraliseringen har sikret en ensartet sagsbehandling af de største og mest komplekse virksomheder. Den kommunale forvaltning sikrer lokalkendskab til mindre virksomheder. Desuden har den delte kompetence mellem staten og kommunerne for affaldsdeponier rejst snitfladeproblematikker i praksis. Fordele og ulemper ved forskellige grænser mellem statens og kommunernes opgaver og muligheder for samarbejder på tværs af kommunegrænser analyseres. Godkendelse og tilsyn af husdyrbrug: Der har været kritik af forvaltningen af husdyrsager bl.a. pga. lang sagsbehandlingstid. Det skyldes både kompleks lovgivning samt, at nogle kommuner har meget få sager. Ca. 20 pct. af kommunernes afgørelser på husdyrområdet påklages, og sagerne er hidtil i høj grad blevet hjemvist til fornyet behandling i kommunerne. Det skal analyseres, hvordan opgaven organiseres mest hensigtsmæssigt, herunder med henblik på at understøtte en mere effektiv sagsbehandling. Øvrige Råstoffer(herunder jord): Råstofområdet er delt mellem kommuner og regioner, så tilladelser til råstofindvinding gives af kommunerne, mens den overordnede planlægning foretages af regionerne. Den nuværende opgavefordeling indebærer, at der kan være overlap i kommunernes og regionernes opgaveløsning. Fordele og ulemper ved forskellige scenarier for placering af opgaven analyseres. Det forudsættes, at forslag til justeringer fra arbejdsgruppen holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det bemærkes, at der er drøftelser mellem Mil-

13 Side 12 af 85 jøministeriet og KL om de administrative omkostninger forbundet med opgaverne efter vand- og naturplanerne. Organisering og tidsplan Evalueringen udarbejdes af en arbejdsgruppe bestående af: Miljøministeriet (formand) Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Skatteministeriet KL Danske Regioner Evalueringen færdiggøres senest 1. oktober 2012, så den kan indgå i den samlede afrapportering fra udvalget vedr. evaluering af kommunalreformen. Arbejdsgruppen afrapporterer fsva. vand- og naturindsatsen i maj 2012 forud for drøftelserne om kommunernes økonomi for 2013.

14 Side 13 af Vand og natur 3.1. Indledning I dette afsnit om vand- og naturområdet evalueres følgende sagsområder: Natur (Natura 2000 og 3-arealer). Vådområder. Vandløb. Staten og kommunerne har en række andre opgaver på vand- og naturområdet, der har snitflader med disse områder. Disse områder behandles ikke i evalueringen, jf. kommissoriet. Statens opgaver inddrages dog i det omfang, de har betydning for kommunernes opgavevaretagelse og er nødvendig for vurderinger, som skal gennemføre i forbindelse med afrapporteringen. Statens miljøovervågningsprogram (NOVANA) ligger uden for rammerne af denne analyse, selvom det i et vist omfang understøtter kommunernes opgavevaretagelse. Evalueringen har karakter af en vurdering af fordele og ulemper ved de gældende snitflader og kompetencefordelinger, primært mellem kommuner og stat. Dette afspejler, at der er begrænset empirisk grundlag for at foretage en evaluering af den konkrete indsats på hovedparten af vand- og naturindsatsen. Udmøntningen af vand- og naturplanerne er fortsat i deres planlægningsfase. Der er empiriske erfaringer med konkrete indsatser i forhold til etableringen af vådområder, som er anlægsprojekter med det formål at tilbageholde kvælstof og fosfor og dermed forbedre vandmiljøet. Grundlaget for en del af kommunernes indsats på vand- og Natura 2000-området efter kommunalreformen er imidlertid først etableret i december 2011 med de såkaldte statslige vand- og naturplaner, der skal implementere en række EU-direktiver. I afsnit 3.2 gennemgås først de opgaver, som skal løses på vand- og naturområdet. Herefter beskrives den administrative struktur på vand- og naturområdet hhv. før og efter kommunalreformen, ligesom karakteren af de kommunale opgaver beskrives. Kommunerne har en bred vifte af opgaver i tilknytning til vand- og naturindsatsen, som spænder fra egentlige myndighedsopgaver over pleje og vedligeholdelse af naturarealer og vandløb (drift) til anlægsarbejde i forbindelse med nye naturprojekter. Vand- og naturområdet er i høj grad reguleret på EU-niveau i form af direktiver. Direktiverne fastlægger mål for vandmiljøet og naturtilstanden i medlemsstaterne. EU-reguleringen udgør således en rammebetingelse for såvel statens som kommunernes indsats på området. Der er dog også en række nationalt fastsatte mål og indsatser, som ikke har direkte ophæng i EU-krav. Det gælder i denne evaluering særligt de generelt beskyttede naturtyper, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. I afsnit 3.3 gennemgås de foreløbige erfaringer på vand- og naturområdet siden kommunalreformen.

15 Side 14 af Beskrivelse af opgaveområde I dette kapitel beskrives de overordnede rammer for kommunernes vand- og naturindsats, herunder de større indsatser, der er iværksat siden kommunalreformen. Den administrative struktur på vand- og naturområdet hhv. før og efter kommunalreformen beskrives. Kommunernes opgaver efter kommunalreformen vil blive beskrevet yderligere Rammer for vandindsats og naturbeskyttelse EU-målsætninger sætter rammerne for en væsentlig del af indsatserne på vand- og Natura 2000-området. Andre dele af indsatsen er bundet op på national lovgivning. Det giver således forskellige rammer for forskellige dele af indsatsen EU-baseret indsats Baggrunden for en væsentlig del af opgaverne på vand- og Natura 2000-området er tre EU-direktiver på vand- og naturområdet: Natura 2000-direktiver(Habitatdirektivet + fuglebeskyttelsesdirektivet): Hovedformålet med habitatdirektivet er at sikre gunstig bevaringsstatus og dermed sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet at bidrage til at sikre den biologiske mangfoldighed inden for medlemsstaternes europæiske område. I henhold til begge direktiver skal der udpeges særlige bevaringsområder (Natura 2000-områder). Vandrammedirektivet: Hovedformålet med vandrammedirektivet er at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet. Direktivet stiller som følge heraf bl.a. krav til en reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Herudover stilles krav til de fysiske forhold i vandløbene. Direktiverne har, jf. miljømålsloven, implementeringsfrister i 2015, og arbejdet med direktivimplementeringen er således blevet intensiveret de seneste år, såvel i staten som i kommunerne. Grundlaget for kommunernes indsats er de statslige vand- og naturplaner, der normerer indsatsbehovet frem mod De statslige planer fastsætter målsætninger, fastsætter indsatsbehovet og foreslår virkemidler for kommunerne. Kommunerne skal udarbejde handleplaner, som udmønter de statslige vand- og naturplaner inden for deres geografiske område. Dette skal ske senest december På baggrund af de kommunale handleplaner skal kommunerne i perioden fra 2013 til 2015 udføre de nødvendige anlægsprojekter mm., jf. tabel 3.1. Arbejdet med at anlægge de såkaldte vådområder er organiseret anderledes end de øvrige opgaver på vand- og naturområdet, idet KL og staten i 2009 aftalte en administrations- og tilskudsmodel for vådområdeindsatsen. Aftalen indebærer, at kommunerne er projektejere på vådområdeindsatsen og har ansvaret for at gennemføre de konkrete projekter. Fremdriften i indsatsen overvåges af en national styregruppe, hvor Miljøministeriet er formand og KL og Fødevareministeriet også er repræsenteret.

16 Side 15 af 85 Tabel 3.1 Vand- og Naturplaner Vand (Vandløb og vådområder) Natur (Natura 2000) EU Nationalt Vandrammedirektivet siger, at alle danske Habitatdirektivet forpligter Danmark til sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de vandområder skal være i god økologisk tilstand i Dette indebærer bl.a. at udvaskningen af kvælstof skal reduceres. udpeget for at beskytte. Fuglebeskyttelsesdirek- arter og naturtyper, Natura 2000-områderne er tivet har tilsvarende sigte. 23 vandplaner specificerer overordnet hvilke vandområder, der skal gøres en indsats for samt målsætningerne for indsatsen. Vandplanerne giver desuden et bud på, hvordan målsætningerne kan opnås, f.eks. ændret vandløbsvedligeholdelse eller vådområder. For vådområderne er etableret en særlig administrations og tilskudsmodel. Indsatsen er indarbejdet i vandplanerne. 246 Natura 2000-planer opstiller langsigtede mål for at opretholde gunstig bevaringsstatus for de udpegede områder, samt et indsatsprogram for , hvis hovedsigte er at stoppe tilbagegangen for de udpegede arter og naturtyper. Natura 2000-planerne er bindende for både staten og kommunerne. Miljøministeriet udarbejder handleplaner for skove med fredskovspligt og fører planerne ud i livet. Staten varetager endvidere de konkrete indsatser på egne arealer og forestår opfølgning af Natura 2000-planerne vedrørende fiskeri og vildtforvaltning. Kommunalt Kommunale vandhandleplaner udmønter den Kommunale handleplaner udarbejdes af kommunerne på baggrund af indsatsprogrammet i konkrete indsats på baggrund af de nationale vandplaner. Kommunerne angiver heri, hvordan de statslige Natura 2000-planer. Handleplanerne angiver den konkrete indsats, herunder mål de vil nå målsætningerne i de nationale vandplaner, f.eks. i hvilken rækkefølge spærringer for indsatsen, tiltag samt disses forventede effekt. skal fjernes eller gennem vådområdeindsats Handleplanerne følges op med konkrete tiltag fx lodsejeraftaler om pleje af naturarealer eller mere våde arealer (hydrologi). Finansiering Vand- og naturindsatsen generelt Finansieringen af indsatsen på vand- og naturområdet sker hovedsageligt via statslige tilskudspuljer medfinansieret af EU-midler. Midler til kompensationer, erstatninger og indsatser står på statslige konti og udbetales efter ansøgning fra lodsejere eller kommunerne. Puljerne er målrettet løsning af de natur- og miljøopgaver, som fastlægges i de statslige vand- og naturplaner. Fx er der etableret statslige puljer til reduceret vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaureringer og lodsejererstatninger. Desuden er en række støtteordninger til rydning, hegning, forbedret hydrologi og miljøvenligt jordbrug målrettet indsatsen i Natura2000-områderne. Midlerne overføres til kommuner og lodsejer på baggrund af konkrete ansøgninger. I flere tilfælde forudsætter tilsagn om støtte, at kommunen har godkendt ansøgningen. NaturErhvervsstyrelsen under Fødevareministeriet udbetaler EUmidlerne. Kommunerne er DUT-kompenseret for opgaver vedr. vand- og natura planerne ifm. Aftale om den kommunale økonomi for Særlig tilskudsmodel for vådområdeindsatsen I forhold til vådområdeindsatsen fastlægger Miljøministeriet en økonomisk ramme for indsatsen i det enkelte vandopland. Miljøministeriet står desuden for bevillingsstyringen og skal godkende både forundersøgelser til konkrete projekter og projekternes igangsættelse, dvs. tilsagn til anlægsopgaver, køb/salg af jord etc. Ud-

17 Side 16 af 85 gangspunktet for tildeling af midler til kommunerne er, at kommunerne indsender projektansøgning til staten inden for det enkelte vandopland. Ansøgningerne vurderes ud fra, at de mest omkostningseffektive vådområdeprojekter fremmes i de enkelte vandoplande. Status for indsatsen Status for implementeringen fremgår af tabel 3.2. Tabel 3.2 Status for implementering af vand- og naturplaner Status Natura 2000 Vådområder Vandløb Mål: Krav i statslige naturplaner overholdt ultimo 2015 Statslige Natura 2000-planer er offentliggjort december Kommunale og statslige naturhandleplaner i proces deadline december Anlægsopgaver gennemføres i perioden Mål: Reduktion på tons kvælstof og 30 tons fosfor i vandmiljøet ultimo 2015 Aftale om administrationsmodel mellem staten og KL ultimo Juli 2012: 44 realiseringsansøgninger (390 tons kvælstof) Ifølge vandoplandsplanerne forventes 137 realiseringsansøgninger indsendt medio Den kommunale indsats skal være realitetsansøgt med udgangen af Statslige vådområder i 2012 og 2013 (181 tons kvælstof). Fra 2012 fosforvådområder iht 2009-aftalen og de statslige vandplaner. Mål: Reduceret vandløbsvedligehold + forbedring af fysiske forhold for udvalgte strækninger af km. vandløb Statslige vandplaner er offentliggjort december Kommunale vandhandleplaner i proces deadline december (Udarbejdelsen af handleplanerne er DUT-forhandlet). Vandløbsrestaurering og reduceret vandløbsvedligeholdelse forventes gennemført i perioden Nationale krav til vand- og naturindsatsen Ud over opgaver, der følger direkte af EU-forpligtigelser, indgår også andre vandog naturopgaver i denne evaluering, jf. kommissoriet. Det drejer sig både om natur, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, vandløb og andre naturområder. 3-natur Beskyttelse af 3-naturen i naturbeskyttelsesloven er et juridisk set uafhængigt instrument i forhold til vand- og naturplanerne; men det beskytter naturtilstanden i de omfattede områder mod f.eks. intensivering af driften. I praksis er der et stort geografisk overlap mellem områderne. Omkring halvdelen af Natura områderne er samtidigt 3-arealer. På samme måde er en stor del af Danmarks vandløb 3-vandløb. Den generelle naturtypebeskyttelse i Naturbeskyttelseslovens 3 er således i praksis et væsentligt redskab i implementeringen af Natura og vandrammedirektiverne. Administrationen af alle opgaver i forbindelse med naturbeskyttelseslovens 3 blev flyttet fra amterne til kommunerne med kommunalreformen. Finansiering Finansieringen af kommunernes opgaver i forbindelse med administration, registrering mv. af naturbeskyttelseslovens 3 sker via de DUT-midler, som kommunerne overtog fra amterne i forbindelse med overdragelse af opgaven.

18 Side 17 af 85 Kommunerne overtog den vejledende registrering af den såkaldte 3-natur, som amterne havde udført. Registreringen har vist sig at være uensartet på tværs af de tidligere amter. På den baggrund indgik KL og Miljøministeriet i 2010 en aftale om opdatering af registreringen, jf. afsnit Status for indsatsen Efter kommunernes opgaveovertagelse i 2007 opstod især blandt de grønne organisationer en debat om 3-naturen og synspunkter om, at der ikke bliver passet tilstrækkeligt på disse naturområder, at de er for dårligt registrerede, og at kommunerne fører for lidt tilsyn med dem. På den baggrund igangsatte miljøministeren i februar 2010 et såkaldt serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens 3. Resultatet af serviceeftersynet blev offentliggjort i efteråret Hovedkonklusionerne var, at det ikke havde givet anledning til en ændret administrationspraksis, at kommunerne i 2007 overtog ansvaret for 3-beskyttelsen. Det bemærkes, at antallet af afgjorte sager om dispensation fra beskyttelsesbestemmelserne er mindre i 2008 end i både 1995/1996 og Analysen viste dog, at den registrering som kommunerne overtog fra amterne var uensartet. På den baggrund besluttede Miljøministeriet at opdatere registreringen af 3-naturen i perioden fra , jf. ovenfor. Kommunerne har i hele perioden myndighedsopgaverne og myndighedsansvaret for den samlede registrering Den administrative struktur på vand- og naturområdet før kommunalreformen Opgaverne inden for vandområdet var før kommunalreformen hovedsageligt delt mellem amterne og kommunerne, mens naturopgaverne var delt mellem amterne og staten, jf. tabel 3.3.

19 KO Side 18 af 85 Tabel 3.3 Opgavefordeling på de analyserede opgaver på vand- og naturområdet forud for kommunalreformen Opgavetype Regulering, planlægning og kortlægninger Kommuner Amter Stat Udarbejdelse af vandløbsregulativer (mindre vandløb) Udarbejdelse af vandløbsregulativer (store vandløb) (5.000 km). Udarbejdelse af Natura planer og vandplaner. Registrering af 3-områder Udarbejdelse af Natura2000-planer (for hav- og skovområder) Administration og sagsbehandling Kontrol og tilsyn Tilsyn med vandløb Påbud til lodsejere i Natura 2000-områder Administration af anmeldeordninger i Natura 2000-områder Behandling af dispensationsansøgninger mv. fra 3- beskyttelsen Ansvar for gennemførelsen af Natura2000-planer Tilsyn med 3 arealer Tilsyn med amtsvandløb Påbud til lodsejere i Natura2000- områder efter skovloven. Administration af anmeldeordninger i Natura 2000-områder efter skovloven. Ansvar for gennemførslen af Natura 2000-krav på statslige arealer og det statslige myndighedsområder (f.eks. skov, fisk og vildtforvaltning) Vandløbsprojekter (restaureringer) Konkrete naturgenopretningsprojekter i forbindelse med Natura2000-planer Vandløbsprojekter (restaureringer) Vandløbsvedligeholdelse (restaureringer) (store projekter) Vådområdeprojekter (særlig vandog naturindsats) Anlæg Drift Vandløbsvedligeholdelse grødeskæring mv.) (oprensning, VMP II og VMP III projekter VMP II og VMP III projekter Naturforvaltningsprojekter Naturpleje/naturforvaltning Naturpleje/naturforvaltning (Naturstyrelsens egne arealer) Vandløbsvedligeholdelse (oprensning, grødeskæring mv.) Pleje af 3-arealer Pleje af statens egne 3-arealer Med kommunalreformen blev amternes opgaver delt mellem staten og kommunerne. Nationale og særligt teknisk komplicerede opgaver blev henlagt til staten, heraf hovedparten i syv decentrale miljøcentre under Miljøministeriet. For at sikre et fælles datagrundlag for kommunernes, regionernes og statens arbejde på området er der et samarbejde om opbygningen af Danmarks Miljøportal. Miljøportalen giver mulighed for at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning, sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, fremme digitale sagsgange på miljøområdet samt styrke formidlingen til offentligheden Den administrative struktur på vand- og naturområdet efter kommunalreformen Kommunerne overtog ved kommunalreformen det lovhjemlede ansvar for implementering af de tværkommunale og lokale målrettede virkemidler i vandplanerne og store dele af Natura 2000-planernes specifikke indsats. Kommunernes implementering af nye opgaver er sket løbende siden kommunalreformen i takt med, at der er indgået aftaler mellem stat og kommuner. Den gradvise opgavevaretagelse er illustreret i figur 3.4.

20 Side 19 af 85 Figur 3.4 Kommunale opgaver på udvalgte vand- og naturopgaver Natura 2000 Naturforvaltning (ikke kun Natura 2000) Natura 2000-handleplaner Natura 2000-indsats iht. handleplaner Vandløb Kommunale/privat vandløb Amtsvandløb Reduceret vandløbsvedligehold + Fysiske forbedringer Vandhandleplaner Vådområder Små VMP II-projekter Kvælstofvådområder Fosforvådområder 3-natur Registrering af 3 arealer Myndighedsbehandling Pleje af egne arealer Kommunalreformen Grøn Vækst Statslige vandog Naturplaner Anm: Fra har staten påtaget sig at opdatere 3-registreringen. Kommunerne har dog fortsat den løbende registreringsopgrave. Fordelingen af opgaver efter kommunalreformen og efterfølgende aftaler om opgavefordeling mellem staten og kommunerne fremgår af tabel 3.5. Tabel 3.5 Fordeling af de analyserede opgaver på vand- og naturområdet (2012) Opgavetype Kommuner Stat Regulering, planlægning og kortlægninger Udarbejdelse af Natura 2000-handleplaner for lysåbne private områder, samt for ikke fredskovspligtige private skove Udarbejdelse af vandhandleplaner Udarbejdelse af vandløbsregulativer Registrering af 3-områder Udarbejdelse af Natura 2000-planer Udarbejdelse af skovhandleplaner for skovområder med fredsskovpligt Udarbejdelse af vandplaner Udarbejdelse af handleplaner (drifts- og pleje planer) for egne arealer Godkendelse af kommunernes vandløbsregulativer for amtsvandløb. Administration og sagsbehandling Kontrol og tilsyn Anlæg Drift Påbud til lodsejere i Natura 2000-områder Administration af anmeldeordninger i Natura områder, jf. Naturbeskyttelsesloven. Behandling af dispensationsansøgninger fra 3- beskyttelsen Administration af vandløbsregulativer og vandløbsrestaurering Ansvar for gennemførelsen af handleplaner for private Natura2000-områder (bortset fra skovområder med fredsskovpligt). Tilsyn med 3 arealer Tilsyn med vandløb Etablering af ha. kvælstofvådområder og ha fosforvådområder iht aftale og de statslige vandplaner. Konkrete naturgenopretningsprojekter i forbindelse med Natura 2000-planer Vandløbsprojekter (restaureringer) Vandløbsvedligeholdelse (oprensning, grødeskæring mv.) Pleje af kommunernes egne 3-arealer Opdatering af vejledende 3-registrering, jf. aftale fra Påbud til lodsejere i Natura2000-områder for skovområder med fredsskovpligt Administration af anmeldeordninger i Natura 2000-områder (skov), jf. skovloven Ansvar for gennemførelse af skovhandleplaner og andre statslige myndighedsområder. Etablering af vådområder, jf. FFL 12 En del Natura 2000 skov-initiativer håndteres mellem den enkelte lodsejer og staten Konkrete naturgenopretningsprojekter på statslige arealer og ifm Natura 2000-planer Pleje af statslige naturarealer Karakteren af de kommunale opgaver er beskrevet enkeltvis nedenfor Regulering, planlægning og kortlægninger

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Evaluering af kommunalreformen Marts 2013

Evaluering af kommunalreformen Marts 2013 Evaluering af kommunalreformen Marts 2013 Afrapportering fra udvalget om evaluering af kommunalreformen 1 Kolofon Nyt kapitel Evaluering af kommunalreformen Marts 2013 Udgiver: Økonomi og Indenrigsministeriet

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk August 2012 Sag Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Baggrund Virksomhedsportalen Virk.dk blev etableret i 2003, og er jf. den

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet.

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet. Til Gudenåkomitéen Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 13. marts 2008 Beslutningsreferat fra

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner

Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner overdragelse og fremtidigt samarbejde 20. og 21. maj 2014 Natur- og miljøkonference Odense Disposition Baggrund Resultat af forhandlinger Clean cut 1.juli

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes

Læs mere

Plan- og Miljøudvalget

Plan- og Miljøudvalget NOTAT 18. maj 2011 Plan- og Miljøudvalget Plan- og Miljøudvalget har ansvaret for al myndighedsbehandling indenfor plan- og byggeområdet. Dette omfatter bl.a. udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner og

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014. jura uddan. For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere. Miljø

Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014. jura uddan. For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere. Miljø Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014 KL s Miljø jura uddan nelse For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere KL s Miljø jura uddan nelse For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

DANMARKS AREALINFORMATION

DANMARKS AREALINFORMATION DANMARKS AREALINFORMATION DATA OM MILJØET I DANMARK INTRODUKTION TIL DANMARKS AREALINFORMATION Danmarks Arealinformation 1 er en digital platform, der viser et bredt udvalg af fællesoffentlige stedbestemte

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Rapport over intern audit Kvalitetsstyringssystem efter Kvalitetsstyringsloven (lov nr. 506 af 7. juni 2006) med tilhørende bekendtgørelse nr. 661 af 14. juni 2006. Dato for audit:

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst!

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst! 1 Indledning I skrivende stund er vi i starten af 2013. Arbejdet med strategiplanen er i år gennemført i en komprimeret proces, da arbejdet med kommuneplanen, revision af tekster til ny hjemmeside samte

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere