Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på natur og miljøområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på natur og miljøområdet"

Transkript

1 Bilag c) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på natur og miljøområdet Oktober 2012 Evaluering af kommunalreformen 1

2 Evaluering af kommunalreformen på Natur- og Miljøområdet 4. oktober 2012

3 Side 2 af Indledning Klar ansvarsfordeling Kvalitet og effektivitet Nærhed for borgerne Tværgående koordinering og samarbejde Digitalisering Opsummering Arbejdsgruppens sammensætning Kommissorium for evaluering af kommunalreformen på naturog miljøområdet Baggrund Fokusområder Vand- og Naturindsats Miljøgodkendelser og tilsyn Øvrige Organisering og tidsplan Vand og natur Indledning Beskrivelse af opgaveområde Rammer for vandindsats og naturbeskyttelse Den administrative struktur på vand- og naturområdet før kommunalreformen Den administrative struktur på vand- og naturområdet efter kommunalreformen Vurdering af den nuværende opgavefordeling og forslag til løsninger Direktivbundne opgaver Grundvand Indledning Beskrivelse af opgaveområde Grundvandskortlægning Overvågning Indvindingstilladelser Grundvandsbeskyttelse af arealbelastning og punktkilder Datahåndtering Organisering af kortlægningen af grundvandet frem til udgangen af Eventuel vedligeholdelse af kortlægningen af grundvandet efter Sikring af data på grundvandsområdet før og efter Råstoffer Indledning... 37

4 Side 3 af Beskrivelse af opgaveområde Beskrivelse af regionernes opgaver på råstofområdet Beskrivelse af kommunernes opgaver på råstofområdet Beskrivelse af statens opgaver på land på råstofområdet Beskrivelse af regionernes opgaver efter jordforureningsloven relateret til råstofområdet Finansiering af opgaven Udviklingen i arbejdsopgaven efter kommunalreformen Vurdering af den nuværende opgavefordeling og forslag til løsninger Kompetencer Sammenhæng mellem planlægning og tilladelser Afvejning af samfundsmæssige hensyn i forhold til lokale hensyn Forholdet mellem råstofloven og jordforureningsloven Mulige modeller Virksomheder Indledning Beskrivelse af opgaveområde Miljøgodkendelser af virksomheder Tilsyn med virksomheder Kompetente myndigheder inden kommunalreformen: Kompetente myndigheder efter kommunalreformen: Gebyrer for miljøgodkendelse og tilsyn: Godkendelsesforløb og sagsbehandlingstider: Vurdering af den nuværende opgavefordeling og forslag til løsninger Status quo - nuværende opgavefordeling vedr. i- mærkede virksomheder (excl. deponier) Model 1: Miljøgodkendelse og tilsyn med alle i- mærkede virksomheder flyttes til staten (dog ikke husdyrbrug) Status quo - nuværende opgavefordeling vedr. deponeringsanlæg Model 2: Godkendelseskompetencen for deponeringsanlæg flyttes fra kommunerne til staten Model 3: Tilsynskompetencen for deponeringsanlæg flyttes fra staten til kommunerne Husdyr Indledning Beskrivelse af opgaveområde... 73

5 Udviklingen i sagsbehandlingen efter husdyrgodkendelsesloven Opgørelser over ansøgninger, afgørelser og sagsbehandlingstid i kommunerne Tiltag for at understøtte sagsbehandlingen i kommunerne herunder til at nedbringe sagspukkel og sagsbehandlingstiden Økonomiske nøgletal Opsummering og status pr. august Vurdering af den nuværende opgavefordeling og forslag til løsninger Forslag til at forbedre samarbejdet indenfor de eksisterende rammer Fordele og ulemper ved den nuværende opgaveplacering 84 Side 4 af 85

6 Side 5 af Indledning Evaluering af kommunalreformen på natur- og miljøområdet er gennemført i perioden april-september Evalueringen skal ses i lyset af, at det danske samfund for tiden undergår en omstilling til grøn økonomi. Regeringen har besluttet en række initiativer om grøn omstilling for at fremme klimatilpasning og for at styrke beskyttelse af vandmiljø og natur (gennem vand- og naturplanerne for ). Den grønne omstilling er sammen med udvikling af miljø- og naturpolitikken i EU, nye digitale muligheder og nye mål om en mere effektiv forvaltning nye rammevilkår for kommunalbestyrelsernes arbejde med miljø- og naturpolitikken. Kommunerne er udførende på en række delpolitikområder vedrørende miljø og natur. Og kommunernes beslutninger og prioriteringer er dermed også af betydning for at Danmark lever op til EU's miljøregler. Der er derfor behov for en professionel og udviklingsorienteret tilgang fra kommunalbestyrelserne, der sikrer at borgernes og erhvervslivets forventninger om en effektiv og fagligt korrekt betjening opfyldes. Evalueringen skal også ses i lyset af de generelle tendenser, som præger samfundet i disse år f.eks. krav om yderligere effektivisering og professionalisering i den offentlige administration. Det er centralt, at alle aktører løfter det ansvar, som følger med at være ansvarlig myndighed for et område. Det gælder både for den centrale og den decentrale administration. Evalueringen har karakter af en vurdering af fordele og ulemper ved de gældende snitflader og kompetencefordelinger. Dette afspejler, at der er begrænset empirisk grundlag for at foretage en evaluering af den konkrete indsats på store dele af natur- og miljøindsatsen. Der er ikke i evalueringen foretaget særskilte analyser af administrationen, eksempelvis af bemanding, kompetencer og sagsbehandlingstider. Der er alene inddraget eksisterende opgørelser og skøn, hvor det har været muligt. Evalueringen vedrører endvidere primært snitfladerne mellem kommuner og stat. Der er jf. kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde ikke taget stilling til muligheden for regionale modeller. Det vil fremgå, at arbejdsgruppen vurderer, at kommunerne også fremover bør have en fremtrædende rolle på natur- og miljøområdet. Det stiller store krav til den måde, kommunerne og kommunalbestyrelserne agerer på, herunder at opgaverne varetages effektivt og at der tages ansvar for, at opgaverne bliver løst. Arbejdsgruppen har identificeret fire emner, som er centrale på tværs af områderne. Det drejer sig om 1) Klar ansvarsfordeling 2) Kvalitet og effektivitet 3) Nærhed til borgerne 4) Tværgående koordinering og samarbejde De fire emner er beskrevet yderligere nedenfor.

7 Side 6 af 85 Derudover er der beskrevet et eksempel på et digitaliseringsprojekt, som forventes at bidrage til mere effektiv sagsbehandling også indenfor den nuværende ansvarsfordeling Klar ansvarsfordeling En klar ansvarsfordeling mellem myndigheder var et af formålene med kommunalreformen. På miljøområdet betød det, at opgavefordelingen altovervejende blev samlet på to myndighedsniveauer, hvor staten overtog den overordnede planlægning og kommunerne de nære myndighedsopgaver. Imidlertid er der områder, hvor dette opgavesnit ikke følges. Eksempelvis er staten inden for nogle områder eks. godkendelse af de største og mest miljøkomplicerede virksomheder ansvarlig for dele af et område enten på grund af omfanget af den geografiske dækning eller opgavens kompleksitet. Ved placeringen af opgaver i statslige decentrale enheder eller i kommunale fællesskaber kan det være sværere for borgerne at gennemskue, hvem de skal stille til politisk ansvar for de trufne beslutninger. Dette hensyn skal vejes op imod fordelene og ulemperne ved en ren kommunal eller statslig indplacering af opgaven. Den klare ansvarsfordeling skal gøres synlig gennem et aktivt samspil mellem kommunerne og mellem stat og kommune. Den enkelte kommunalbestyrelses uafhængighed som myndighed berøres ikke af, at der indgås aftaler om fælles retningslinjer, fælles snitflader og aftaler om udveksling af best practice og ensartede løsninger på f.eks. det digitale område Kvalitet og effektivitet Der er områder, hvor den enkelte kommune behandler meget få sager af en bestemt type det kan f.eks. være godkendelse af en i-mærket virksomhed, revurdering eller godkendelse af miljøgodkendelsen for et husdyrbrug eller udstedelse af en gravetilladelse til råstofindvinding. Her er det vigtigt for kvaliteten, at den faglige bæredygtighed i sagsbehandlingen understøttes. Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne og begrænsningerne i det kommunale råderum. På den ene side giver det kommunale råderum mulighed for at træffe individuelt tilpassede afgørelser, som bygger på nærhed til virksomheden, naturområdet eller vandløbet. Kommunerne har frihed til at udøve skøn, og det giver anledning til en naturlig variation i myndighedsarbejdet. Staten er på den anden side forpligtet til at behandle ens tilfælde ens og dermed begrænse variationen i afgørelser, uanset geografisk oprindelse af sagen. Det er en almindelig antagelse, at effektiv sagsbehandling forudsætter en vis volumen af sager. Derfor vil behandling af sager på områder, hvor der er få sager, alt andet lige have større økonomisk og faglig bæredygtighed i enheder, der dækker større geografier eller hvor der er mulighed for at understøtte faglig synergi med beslægtede områder.

8 Side 7 af Nærhed for borgerne Lokalkendskab fremhæves i flere sammenhænge som en fordel i forhold til sagsbehandlingen. Den kommunale medarbejder kender det område, som er 3- beskyttet eller den virksomhed, som skal have tilsynsbesøg eller revideret sin miljøgodkendelse, og borgeren ved, hvor han eller hun skal henvende sig. Omvendt kan den lokale forankring være problematisk, hvis det medfører urimeligt store forskelle i sagsbehandlingen af samme type af sager på tværs af kommunerne Tværgående koordinering og samarbejde Det er kendetegnende for natur- og miljøområdet, at godkendelser, afgørelser og fastsatte vilkår har betydning på tværs af kommunegrænserne. Det gælder både for vandløb, der løber gennem flere kommuner, for 3-områder, der overskrider kommunegrænserne, for råstofindvindingstilladelser, der skal sikre forsyning af større oplande og for deponeringsanlæg, der stiller kapacitet til rådighed for flere kommuner. Det betyder, at det er vigtigt, at kommunerne arbejder sammen på tværs af kommunegrænserne, så der ikke stilles forskelligartede vilkår for samme vandløb på tværs af kommunegrænserne eller stilles hindringer i vejen for godkendelser, som skal komme fællesskabet til gode. Med udrulningen af vådområdeindsatsen under vand- og naturplanerne er der etableret et samarbejde om at prioritere budgettet til vådområde genopretning de såkaldte VOS er (Vandoplandssamarbejder). Formålet med samarbejdet er at skabe omkostningseffektive løsninger på tværs af kommunegrænser om et vigtigt miljøbeskyttelseshensyn Digitalisering IT-understøttelse af sagsbehandlingen kan medføre større effektivitet i sagsbehandlingen. Det gælder f.eks. på områder, hvor der skal anvendes komplekse beregningsmetoder, hvor der træffes mange afgørelser på samme sagsområde og på områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at reducere graden af skøn og dermed gøre afgørelserne mere ensartede. Et vellykket eksempel på digitalisering i miljø- og naturforvaltningen er den mobile digitale løsning til registrering af beskyttede naturområder iht. naturbeskyttelseslovens 3, jf. boks 1.1 nedenfor. Boks 1.1. Mobil digital løsning til registrering af beskyttede naturområder iht. naturbeskyttelseslovens 3 Miljøministeriet har i regi af projektet Mobil Digital Forvaltning udviklet en løsning, hvor ministeriets medarbejdere indsamler data digitalt i felten. Indsamlingen, der foregår med en tablet-pc, omhandler både register- og kortdata som videresendes til en centralt placeret server. Medarbejderne har endvidere adgang til de relevante opdaterede informationer fx kort og luftfotos på PC en. Løsningen bruges i Naturstyrelsens projekt om opdatering af registreringen af 3-naturen, som foregår i perioden Løsningen forventes at optimere feltarbejdet med 25 % i forhold til at indsamle data på papir og siden indtaste disse. De indsamlede data vil blive gjort offentligt tilgængelige i Danmarks Miljøportal.

9 Side 8 af 85 Et af fokusområderne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 1 er i øvrigt netop Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag. I digitaliseringsstrategien arbejdes med 4 initiativer: Let adgang til offentlige miljødata Digitalt overblik over planområdet Kvalitet og deklaration af miljødata Lettere virksomhedskommunikation på miljøområdet Indenfor den sidstnævnte kategori planlægger Miljøstyrelsen i øjeblikket et større digitaliseringsprojekt, som også indenfor den nuværende ansvarsfordeling forventes at effektivisere miljøgodkendelsen af virksomheder. Se boks 1 nedenfor. Boks 1.2 Miljøministeriets PDE-projekt Miljøministeriet har igangsat et projekt om digitalisering på erhvervsområdet, som bl.a. følger op på anbefalingerne fra virksomhedsudvalg II. Projektet skal strømline processen fra virksomhedens ansøgning over myndighedens miljøgodkendelse, det efterfølgende tilsyn og de dertil hørende nationale og internationale indberetningskrav. Projektet har en vision om at digitalisere og standardisere al relevant information om de enkelte virksomheders miljøforhold, så informationen er let tilgængelig for alle relevante aktører på tværs af virksomheds- og myndighedsskel. Tilgængeligheden og standardiseringen af oplysningerne skal sikre videndeling og give sagsbehandler og virksomhed overblik over og adgang til opdateret og ensartet information. Et bedre overblik og målrettede værktøjer vil lette og give et kvalitetsløft til sagsbehandlingen og samtidig ensarte håndhævelsen af miljøregler på virksomhedsområdet. Udrulningen af PDE er en vigtig udvikling i en borger- og erhvervsfokuseret betjening. Let og ensartet adgang til at indgive sin ansøgning, hvilket skaber større hurtighed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen Opsummering Som det fremgår, er der forskellige hensyn, som for fleres vedkommende skal vejes mod hinanden. Således vil der på nogle områder skulle ske en afvejning mellem på den ene side klart myndighedsansvar, nærhed til borgerne og lokalkendskab og på den anden side ensartethed samt faglig og økonomisk bæredygtighed. Arbejdsgruppens fremstilling af fordele og ulemper ved de forskellige modeller, afspejler en afvejning af disse forskellige hensyn. 1 Den digitale vej til fremtidens velfærd den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Regeringen, KL og Danske Regioner.

10 Side 9 af 85 Derudover ser arbejdsgruppen gerne, at man på tværs af områderne retter fokus på både de potentialer, der er i den løbende digitalisering af indsatsen, og på mulighederne for forenkling af regelgrundlag Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Vicedirektør Gitte Bengtsson, Danske Regioner Kontorchef Leo Ellgaard, Danske Regioner Afdelingschef Erling Friis Poulsen, KL Kontorchef Eske Groes, KL Afdelingschef Niels Jørgen Mau Pedersen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Afdelingschef Hans B. Thomsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet Specialkonsulent Birgitte Bælum Høyrup, Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontorchef Lene Skov Henningsen, Skatteministeriet Fuldmægtig Mette Graversen, Skatteministeriet Kontorchef Kent Harnisch, Finansministeriet Fuldmægtig Brian Arreborg Hansen, Finansministeriet Fuldmægtig Hanne Marie Jespersen, Finansministeriet Fuldmægtig Pernille Tougaard, Finansministeriet Fuldmægtig Frej Lejlund, Finansministeriet Afdelingschef Søren S. Kjær, Miljøministeriet (formand) Vicedirektør Agnethe Thomsen, Naturstyrelsen Vicedirektør Helle Pilsgård, Naturstyrelsen Vicedirektør Michel Schilling, Miljøstyrelsen Kontorchef Mads Leth-Petersen, Miljøministeriet Kontorchef Henrik Kundby, Naturstyrelsen Kontorchef Thomas Bruun Jessen, Naturstyrelsen Kontorchef Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Konst. kontorchef Johan Husfeldt, Naturstyrelsen Kontorchef Lisbet Ølgaard, Naturstyrelsen Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen Kontorchef Hans Peter Olsen, Miljøstyrelsen Kontorchef Nis Christensen, Miljøstyrelsen Chefkonsulent Mette Hyldebrandt-Larsen, Miljøministeriet (sekretariat)

11 Side 10 af Kommissorium for evaluering af kommunalreformen på naturog miljøområdet Baggrund Opgaverne indenfor natur- og miljøområdet var før kommunalreformen hovedsageligt delt mellem amterne og kommunerne - med kun få opgaver i staten. Med kommunalreformen blev ansvaret for langt de fleste opgaver samlet i kommunerne. Nationale og særligt teknisk komplicerede opgaver blev dog placeret i staten. Opgaver vedrørende råstofplanlægning, jordforurening og de nye regionale udviklingsplaner blev placeret i regionerne. Der blev også gennemført en helt ny lovgivning vedrørende miljøgodkendelse af husdyrbrug, der trådte i kraft samtidig med reformen. Parallelt hermed implementeres der flere EU-direktiver på vand- og naturområdet. Endelig overtog kommunerne en væsentlig del af amternes opgaver inden for den fysiske planlægning, mens regionerne fik til opgave at udvikle en ny plantype, den regionale udviklingsplan. Fokusområder Ansvaret for natur- og miljøområdet er på mange områder delt mellem især staten og kommunerne. På den baggrund er det relevant at evaluere snitfladerne i opgavevaretagelsen og muligheder for samarbejde på tværs af kommunegrænser mhp. at sikre en omkostningseffektiv implementering af miljøpolitiske målsætninger.inden for de eksisterende økonomiske rammer. Evalueringen vil især have fokus på de kommunale opgaver på vand- og naturområdet samt godkendelse og tilsyn. Vand- og Naturindsats Natur-indsatsen: Kommunernes naturindsats består dels af Natura indsatsen, der i høj grad er styret af målsætninger på EU-niveau og de konkrete naturområder kan gå på tværs af kommunegrænser, dels af forvaltnings- og myndighedsopgaver fastsat på nationalt niveau. Natura 2000-indsatsen hænger sammen med kommunernes øvrige forvaltnings- og myndighedsopgaver på naturområdet, herunder kommunernes forvaltning af 3-naturen. Fordele og ulemper ved den nuværende placering af opgaven analyseres. Herunder analyseres snitfladeproblematikker i forhold til kommunernes øvrige opgaver på naturområdet. Vådområdeindsatsen: Vådområdeprojekterne er økonomisk tunge og administrativt komplekse. Der er indgået en særskilt administrationsmodel for vådområdeindsatsen, hvor ansvaret er delt mellem staten og kommunerne. Kommunerne har ansvaret for etablering af ca ha vådområder inden I forbindelse med finansloven for 2012 har regeringen besluttet at etablere statslige vådområder. Det skal analyseres, hvordan vådområdeindsatsen som helhed bedst administreres.

12 Side 11 af 85 Vandløb: Kommunerne varetager både den løbende regulering og drift i medfør af vandløbsloven og en særlig indsats efter de nationale vandplaner. Dele af indsatsen efter vandplanerne er meget snævert knyttet til de øvrige vandløbsopgaver, og bør derfor ses i sammenhæng hermed. Det gælder blandt andet for indsatsen vedrørende ændret vandløbsvedligeholdelse. Andre indsatser efter de nationale vandplanerne, f.eks. fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger, har mere karakter af anlægsarbejder og det rette forvaltningsniveau kan derfor overvejes. Fordele og ulemper ved den nuværende placering af opgaverne analyseres nærmere. Grundvand: Naturstyrelsen gennemfører frem til udgangen af 2015 en detaljeret kortlægning af grundvandet inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Organisering af en vedligeholdelse af kortlægningen efter dette tidspunkt er ikke fastlagt. Fordele og ulemper ved scenarier for videre håndtering og sammenstilling af data på grundvandsområdet efter 2015 analyseres, og eventuelle udfordringer ift. datadelen frem til 2015 undersøges. Miljøgodkendelser og tilsyn Godkendelse og tilsyn af virksomheder: Med kommunalreformen blev staten godkendelses- og tilsynsmyndighed for de største og mest komplekse virksomhedstyper, mens kommunerne blev myndighed for resten. Denne opdeling følger dog ikke EU-direktivernes kategorisering af virksomhederne. Centraliseringen har sikret en ensartet sagsbehandling af de største og mest komplekse virksomheder. Den kommunale forvaltning sikrer lokalkendskab til mindre virksomheder. Desuden har den delte kompetence mellem staten og kommunerne for affaldsdeponier rejst snitfladeproblematikker i praksis. Fordele og ulemper ved forskellige grænser mellem statens og kommunernes opgaver og muligheder for samarbejder på tværs af kommunegrænser analyseres. Godkendelse og tilsyn af husdyrbrug: Der har været kritik af forvaltningen af husdyrsager bl.a. pga. lang sagsbehandlingstid. Det skyldes både kompleks lovgivning samt, at nogle kommuner har meget få sager. Ca. 20 pct. af kommunernes afgørelser på husdyrområdet påklages, og sagerne er hidtil i høj grad blevet hjemvist til fornyet behandling i kommunerne. Det skal analyseres, hvordan opgaven organiseres mest hensigtsmæssigt, herunder med henblik på at understøtte en mere effektiv sagsbehandling. Øvrige Råstoffer(herunder jord): Råstofområdet er delt mellem kommuner og regioner, så tilladelser til råstofindvinding gives af kommunerne, mens den overordnede planlægning foretages af regionerne. Den nuværende opgavefordeling indebærer, at der kan være overlap i kommunernes og regionernes opgaveløsning. Fordele og ulemper ved forskellige scenarier for placering af opgaven analyseres. Det forudsættes, at forslag til justeringer fra arbejdsgruppen holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det bemærkes, at der er drøftelser mellem Mil-

13 Side 12 af 85 jøministeriet og KL om de administrative omkostninger forbundet med opgaverne efter vand- og naturplanerne. Organisering og tidsplan Evalueringen udarbejdes af en arbejdsgruppe bestående af: Miljøministeriet (formand) Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Skatteministeriet KL Danske Regioner Evalueringen færdiggøres senest 1. oktober 2012, så den kan indgå i den samlede afrapportering fra udvalget vedr. evaluering af kommunalreformen. Arbejdsgruppen afrapporterer fsva. vand- og naturindsatsen i maj 2012 forud for drøftelserne om kommunernes økonomi for 2013.

14 Side 13 af Vand og natur 3.1. Indledning I dette afsnit om vand- og naturområdet evalueres følgende sagsområder: Natur (Natura 2000 og 3-arealer). Vådområder. Vandløb. Staten og kommunerne har en række andre opgaver på vand- og naturområdet, der har snitflader med disse områder. Disse områder behandles ikke i evalueringen, jf. kommissoriet. Statens opgaver inddrages dog i det omfang, de har betydning for kommunernes opgavevaretagelse og er nødvendig for vurderinger, som skal gennemføre i forbindelse med afrapporteringen. Statens miljøovervågningsprogram (NOVANA) ligger uden for rammerne af denne analyse, selvom det i et vist omfang understøtter kommunernes opgavevaretagelse. Evalueringen har karakter af en vurdering af fordele og ulemper ved de gældende snitflader og kompetencefordelinger, primært mellem kommuner og stat. Dette afspejler, at der er begrænset empirisk grundlag for at foretage en evaluering af den konkrete indsats på hovedparten af vand- og naturindsatsen. Udmøntningen af vand- og naturplanerne er fortsat i deres planlægningsfase. Der er empiriske erfaringer med konkrete indsatser i forhold til etableringen af vådområder, som er anlægsprojekter med det formål at tilbageholde kvælstof og fosfor og dermed forbedre vandmiljøet. Grundlaget for en del af kommunernes indsats på vand- og Natura 2000-området efter kommunalreformen er imidlertid først etableret i december 2011 med de såkaldte statslige vand- og naturplaner, der skal implementere en række EU-direktiver. I afsnit 3.2 gennemgås først de opgaver, som skal løses på vand- og naturområdet. Herefter beskrives den administrative struktur på vand- og naturområdet hhv. før og efter kommunalreformen, ligesom karakteren af de kommunale opgaver beskrives. Kommunerne har en bred vifte af opgaver i tilknytning til vand- og naturindsatsen, som spænder fra egentlige myndighedsopgaver over pleje og vedligeholdelse af naturarealer og vandløb (drift) til anlægsarbejde i forbindelse med nye naturprojekter. Vand- og naturområdet er i høj grad reguleret på EU-niveau i form af direktiver. Direktiverne fastlægger mål for vandmiljøet og naturtilstanden i medlemsstaterne. EU-reguleringen udgør således en rammebetingelse for såvel statens som kommunernes indsats på området. Der er dog også en række nationalt fastsatte mål og indsatser, som ikke har direkte ophæng i EU-krav. Det gælder i denne evaluering særligt de generelt beskyttede naturtyper, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. I afsnit 3.3 gennemgås de foreløbige erfaringer på vand- og naturområdet siden kommunalreformen.

15 Side 14 af Beskrivelse af opgaveområde I dette kapitel beskrives de overordnede rammer for kommunernes vand- og naturindsats, herunder de større indsatser, der er iværksat siden kommunalreformen. Den administrative struktur på vand- og naturområdet hhv. før og efter kommunalreformen beskrives. Kommunernes opgaver efter kommunalreformen vil blive beskrevet yderligere Rammer for vandindsats og naturbeskyttelse EU-målsætninger sætter rammerne for en væsentlig del af indsatserne på vand- og Natura 2000-området. Andre dele af indsatsen er bundet op på national lovgivning. Det giver således forskellige rammer for forskellige dele af indsatsen EU-baseret indsats Baggrunden for en væsentlig del af opgaverne på vand- og Natura 2000-området er tre EU-direktiver på vand- og naturområdet: Natura 2000-direktiver(Habitatdirektivet + fuglebeskyttelsesdirektivet): Hovedformålet med habitatdirektivet er at sikre gunstig bevaringsstatus og dermed sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet at bidrage til at sikre den biologiske mangfoldighed inden for medlemsstaternes europæiske område. I henhold til begge direktiver skal der udpeges særlige bevaringsområder (Natura 2000-områder). Vandrammedirektivet: Hovedformålet med vandrammedirektivet er at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet. Direktivet stiller som følge heraf bl.a. krav til en reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Herudover stilles krav til de fysiske forhold i vandløbene. Direktiverne har, jf. miljømålsloven, implementeringsfrister i 2015, og arbejdet med direktivimplementeringen er således blevet intensiveret de seneste år, såvel i staten som i kommunerne. Grundlaget for kommunernes indsats er de statslige vand- og naturplaner, der normerer indsatsbehovet frem mod De statslige planer fastsætter målsætninger, fastsætter indsatsbehovet og foreslår virkemidler for kommunerne. Kommunerne skal udarbejde handleplaner, som udmønter de statslige vand- og naturplaner inden for deres geografiske område. Dette skal ske senest december På baggrund af de kommunale handleplaner skal kommunerne i perioden fra 2013 til 2015 udføre de nødvendige anlægsprojekter mm., jf. tabel 3.1. Arbejdet med at anlægge de såkaldte vådområder er organiseret anderledes end de øvrige opgaver på vand- og naturområdet, idet KL og staten i 2009 aftalte en administrations- og tilskudsmodel for vådområdeindsatsen. Aftalen indebærer, at kommunerne er projektejere på vådområdeindsatsen og har ansvaret for at gennemføre de konkrete projekter. Fremdriften i indsatsen overvåges af en national styregruppe, hvor Miljøministeriet er formand og KL og Fødevareministeriet også er repræsenteret.

16 Side 15 af 85 Tabel 3.1 Vand- og Naturplaner Vand (Vandløb og vådområder) Natur (Natura 2000) EU Nationalt Vandrammedirektivet siger, at alle danske Habitatdirektivet forpligter Danmark til sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de vandområder skal være i god økologisk tilstand i Dette indebærer bl.a. at udvaskningen af kvælstof skal reduceres. udpeget for at beskytte. Fuglebeskyttelsesdirek- arter og naturtyper, Natura 2000-områderne er tivet har tilsvarende sigte. 23 vandplaner specificerer overordnet hvilke vandområder, der skal gøres en indsats for samt målsætningerne for indsatsen. Vandplanerne giver desuden et bud på, hvordan målsætningerne kan opnås, f.eks. ændret vandløbsvedligeholdelse eller vådområder. For vådområderne er etableret en særlig administrations og tilskudsmodel. Indsatsen er indarbejdet i vandplanerne. 246 Natura 2000-planer opstiller langsigtede mål for at opretholde gunstig bevaringsstatus for de udpegede områder, samt et indsatsprogram for , hvis hovedsigte er at stoppe tilbagegangen for de udpegede arter og naturtyper. Natura 2000-planerne er bindende for både staten og kommunerne. Miljøministeriet udarbejder handleplaner for skove med fredskovspligt og fører planerne ud i livet. Staten varetager endvidere de konkrete indsatser på egne arealer og forestår opfølgning af Natura 2000-planerne vedrørende fiskeri og vildtforvaltning. Kommunalt Kommunale vandhandleplaner udmønter den Kommunale handleplaner udarbejdes af kommunerne på baggrund af indsatsprogrammet i konkrete indsats på baggrund af de nationale vandplaner. Kommunerne angiver heri, hvordan de statslige Natura 2000-planer. Handleplanerne angiver den konkrete indsats, herunder mål de vil nå målsætningerne i de nationale vandplaner, f.eks. i hvilken rækkefølge spærringer for indsatsen, tiltag samt disses forventede effekt. skal fjernes eller gennem vådområdeindsats Handleplanerne følges op med konkrete tiltag fx lodsejeraftaler om pleje af naturarealer eller mere våde arealer (hydrologi). Finansiering Vand- og naturindsatsen generelt Finansieringen af indsatsen på vand- og naturområdet sker hovedsageligt via statslige tilskudspuljer medfinansieret af EU-midler. Midler til kompensationer, erstatninger og indsatser står på statslige konti og udbetales efter ansøgning fra lodsejere eller kommunerne. Puljerne er målrettet løsning af de natur- og miljøopgaver, som fastlægges i de statslige vand- og naturplaner. Fx er der etableret statslige puljer til reduceret vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaureringer og lodsejererstatninger. Desuden er en række støtteordninger til rydning, hegning, forbedret hydrologi og miljøvenligt jordbrug målrettet indsatsen i Natura2000-områderne. Midlerne overføres til kommuner og lodsejer på baggrund af konkrete ansøgninger. I flere tilfælde forudsætter tilsagn om støtte, at kommunen har godkendt ansøgningen. NaturErhvervsstyrelsen under Fødevareministeriet udbetaler EUmidlerne. Kommunerne er DUT-kompenseret for opgaver vedr. vand- og natura planerne ifm. Aftale om den kommunale økonomi for Særlig tilskudsmodel for vådområdeindsatsen I forhold til vådområdeindsatsen fastlægger Miljøministeriet en økonomisk ramme for indsatsen i det enkelte vandopland. Miljøministeriet står desuden for bevillingsstyringen og skal godkende både forundersøgelser til konkrete projekter og projekternes igangsættelse, dvs. tilsagn til anlægsopgaver, køb/salg af jord etc. Ud-

17 Side 16 af 85 gangspunktet for tildeling af midler til kommunerne er, at kommunerne indsender projektansøgning til staten inden for det enkelte vandopland. Ansøgningerne vurderes ud fra, at de mest omkostningseffektive vådområdeprojekter fremmes i de enkelte vandoplande. Status for indsatsen Status for implementeringen fremgår af tabel 3.2. Tabel 3.2 Status for implementering af vand- og naturplaner Status Natura 2000 Vådområder Vandløb Mål: Krav i statslige naturplaner overholdt ultimo 2015 Statslige Natura 2000-planer er offentliggjort december Kommunale og statslige naturhandleplaner i proces deadline december Anlægsopgaver gennemføres i perioden Mål: Reduktion på tons kvælstof og 30 tons fosfor i vandmiljøet ultimo 2015 Aftale om administrationsmodel mellem staten og KL ultimo Juli 2012: 44 realiseringsansøgninger (390 tons kvælstof) Ifølge vandoplandsplanerne forventes 137 realiseringsansøgninger indsendt medio Den kommunale indsats skal være realitetsansøgt med udgangen af Statslige vådområder i 2012 og 2013 (181 tons kvælstof). Fra 2012 fosforvådområder iht 2009-aftalen og de statslige vandplaner. Mål: Reduceret vandløbsvedligehold + forbedring af fysiske forhold for udvalgte strækninger af km. vandløb Statslige vandplaner er offentliggjort december Kommunale vandhandleplaner i proces deadline december (Udarbejdelsen af handleplanerne er DUT-forhandlet). Vandløbsrestaurering og reduceret vandløbsvedligeholdelse forventes gennemført i perioden Nationale krav til vand- og naturindsatsen Ud over opgaver, der følger direkte af EU-forpligtigelser, indgår også andre vandog naturopgaver i denne evaluering, jf. kommissoriet. Det drejer sig både om natur, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, vandløb og andre naturområder. 3-natur Beskyttelse af 3-naturen i naturbeskyttelsesloven er et juridisk set uafhængigt instrument i forhold til vand- og naturplanerne; men det beskytter naturtilstanden i de omfattede områder mod f.eks. intensivering af driften. I praksis er der et stort geografisk overlap mellem områderne. Omkring halvdelen af Natura områderne er samtidigt 3-arealer. På samme måde er en stor del af Danmarks vandløb 3-vandløb. Den generelle naturtypebeskyttelse i Naturbeskyttelseslovens 3 er således i praksis et væsentligt redskab i implementeringen af Natura og vandrammedirektiverne. Administrationen af alle opgaver i forbindelse med naturbeskyttelseslovens 3 blev flyttet fra amterne til kommunerne med kommunalreformen. Finansiering Finansieringen af kommunernes opgaver i forbindelse med administration, registrering mv. af naturbeskyttelseslovens 3 sker via de DUT-midler, som kommunerne overtog fra amterne i forbindelse med overdragelse af opgaven.

18 Side 17 af 85 Kommunerne overtog den vejledende registrering af den såkaldte 3-natur, som amterne havde udført. Registreringen har vist sig at være uensartet på tværs af de tidligere amter. På den baggrund indgik KL og Miljøministeriet i 2010 en aftale om opdatering af registreringen, jf. afsnit Status for indsatsen Efter kommunernes opgaveovertagelse i 2007 opstod især blandt de grønne organisationer en debat om 3-naturen og synspunkter om, at der ikke bliver passet tilstrækkeligt på disse naturområder, at de er for dårligt registrerede, og at kommunerne fører for lidt tilsyn med dem. På den baggrund igangsatte miljøministeren i februar 2010 et såkaldt serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens 3. Resultatet af serviceeftersynet blev offentliggjort i efteråret Hovedkonklusionerne var, at det ikke havde givet anledning til en ændret administrationspraksis, at kommunerne i 2007 overtog ansvaret for 3-beskyttelsen. Det bemærkes, at antallet af afgjorte sager om dispensation fra beskyttelsesbestemmelserne er mindre i 2008 end i både 1995/1996 og Analysen viste dog, at den registrering som kommunerne overtog fra amterne var uensartet. På den baggrund besluttede Miljøministeriet at opdatere registreringen af 3-naturen i perioden fra , jf. ovenfor. Kommunerne har i hele perioden myndighedsopgaverne og myndighedsansvaret for den samlede registrering Den administrative struktur på vand- og naturområdet før kommunalreformen Opgaverne inden for vandområdet var før kommunalreformen hovedsageligt delt mellem amterne og kommunerne, mens naturopgaverne var delt mellem amterne og staten, jf. tabel 3.3.

19 KO Side 18 af 85 Tabel 3.3 Opgavefordeling på de analyserede opgaver på vand- og naturområdet forud for kommunalreformen Opgavetype Regulering, planlægning og kortlægninger Kommuner Amter Stat Udarbejdelse af vandløbsregulativer (mindre vandløb) Udarbejdelse af vandløbsregulativer (store vandløb) (5.000 km). Udarbejdelse af Natura planer og vandplaner. Registrering af 3-områder Udarbejdelse af Natura2000-planer (for hav- og skovområder) Administration og sagsbehandling Kontrol og tilsyn Tilsyn med vandløb Påbud til lodsejere i Natura 2000-områder Administration af anmeldeordninger i Natura 2000-områder Behandling af dispensationsansøgninger mv. fra 3- beskyttelsen Ansvar for gennemførelsen af Natura2000-planer Tilsyn med 3 arealer Tilsyn med amtsvandløb Påbud til lodsejere i Natura2000- områder efter skovloven. Administration af anmeldeordninger i Natura 2000-områder efter skovloven. Ansvar for gennemførslen af Natura 2000-krav på statslige arealer og det statslige myndighedsområder (f.eks. skov, fisk og vildtforvaltning) Vandløbsprojekter (restaureringer) Konkrete naturgenopretningsprojekter i forbindelse med Natura2000-planer Vandløbsprojekter (restaureringer) Vandløbsvedligeholdelse (restaureringer) (store projekter) Vådområdeprojekter (særlig vandog naturindsats) Anlæg Drift Vandløbsvedligeholdelse grødeskæring mv.) (oprensning, VMP II og VMP III projekter VMP II og VMP III projekter Naturforvaltningsprojekter Naturpleje/naturforvaltning Naturpleje/naturforvaltning (Naturstyrelsens egne arealer) Vandløbsvedligeholdelse (oprensning, grødeskæring mv.) Pleje af 3-arealer Pleje af statens egne 3-arealer Med kommunalreformen blev amternes opgaver delt mellem staten og kommunerne. Nationale og særligt teknisk komplicerede opgaver blev henlagt til staten, heraf hovedparten i syv decentrale miljøcentre under Miljøministeriet. For at sikre et fælles datagrundlag for kommunernes, regionernes og statens arbejde på området er der et samarbejde om opbygningen af Danmarks Miljøportal. Miljøportalen giver mulighed for at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning, sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, fremme digitale sagsgange på miljøområdet samt styrke formidlingen til offentligheden Den administrative struktur på vand- og naturområdet efter kommunalreformen Kommunerne overtog ved kommunalreformen det lovhjemlede ansvar for implementering af de tværkommunale og lokale målrettede virkemidler i vandplanerne og store dele af Natura 2000-planernes specifikke indsats. Kommunernes implementering af nye opgaver er sket løbende siden kommunalreformen i takt med, at der er indgået aftaler mellem stat og kommuner. Den gradvise opgavevaretagelse er illustreret i figur 3.4.

20 Side 19 af 85 Figur 3.4 Kommunale opgaver på udvalgte vand- og naturopgaver Natura 2000 Naturforvaltning (ikke kun Natura 2000) Natura 2000-handleplaner Natura 2000-indsats iht. handleplaner Vandløb Kommunale/privat vandløb Amtsvandløb Reduceret vandløbsvedligehold + Fysiske forbedringer Vandhandleplaner Vådområder Små VMP II-projekter Kvælstofvådområder Fosforvådområder 3-natur Registrering af 3 arealer Myndighedsbehandling Pleje af egne arealer Kommunalreformen Grøn Vækst Statslige vandog Naturplaner Anm: Fra har staten påtaget sig at opdatere 3-registreringen. Kommunerne har dog fortsat den løbende registreringsopgrave. Fordelingen af opgaver efter kommunalreformen og efterfølgende aftaler om opgavefordeling mellem staten og kommunerne fremgår af tabel 3.5. Tabel 3.5 Fordeling af de analyserede opgaver på vand- og naturområdet (2012) Opgavetype Kommuner Stat Regulering, planlægning og kortlægninger Udarbejdelse af Natura 2000-handleplaner for lysåbne private områder, samt for ikke fredskovspligtige private skove Udarbejdelse af vandhandleplaner Udarbejdelse af vandløbsregulativer Registrering af 3-områder Udarbejdelse af Natura 2000-planer Udarbejdelse af skovhandleplaner for skovområder med fredsskovpligt Udarbejdelse af vandplaner Udarbejdelse af handleplaner (drifts- og pleje planer) for egne arealer Godkendelse af kommunernes vandløbsregulativer for amtsvandløb. Administration og sagsbehandling Kontrol og tilsyn Anlæg Drift Påbud til lodsejere i Natura 2000-områder Administration af anmeldeordninger i Natura områder, jf. Naturbeskyttelsesloven. Behandling af dispensationsansøgninger fra 3- beskyttelsen Administration af vandløbsregulativer og vandløbsrestaurering Ansvar for gennemførelsen af handleplaner for private Natura2000-områder (bortset fra skovområder med fredsskovpligt). Tilsyn med 3 arealer Tilsyn med vandløb Etablering af ha. kvælstofvådområder og ha fosforvådområder iht aftale og de statslige vandplaner. Konkrete naturgenopretningsprojekter i forbindelse med Natura 2000-planer Vandløbsprojekter (restaureringer) Vandløbsvedligeholdelse (oprensning, grødeskæring mv.) Pleje af kommunernes egne 3-arealer Opdatering af vejledende 3-registrering, jf. aftale fra Påbud til lodsejere i Natura2000-områder for skovområder med fredsskovpligt Administration af anmeldeordninger i Natura 2000-områder (skov), jf. skovloven Ansvar for gennemførelse af skovhandleplaner og andre statslige myndighedsområder. Etablering af vådområder, jf. FFL 12 En del Natura 2000 skov-initiativer håndteres mellem den enkelte lodsejer og staten Konkrete naturgenopretningsprojekter på statslige arealer og ifm Natura 2000-planer Pleje af statslige naturarealer Karakteren af de kommunale opgaver er beskrevet enkeltvis nedenfor Regulering, planlægning og kortlægninger

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

KL Miljøministeriet 27. november 2009

KL Miljøministeriet 27. november 2009 KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet

Læs mere

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilaget gennemgår de overordnede principper for den nærmere organisering af indsatsen for virkemidlerne vådområder og P-ådale under

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats 2012-2015 KL s temadag om politisk styring af vand- og naturindsatsen 13. April 2012 i Vejle Ved Anni Kær Pedersen, akp@kl.dk, tlf. 3370-3241

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012 Forslag til vandhandleplan 2012-2015 Borgermøde 19. juni 2012 Program 1. Velkomst 2. Baggrund og formål 3. Vandløbsindsatser og prioritering 4. Pause 5. Fra plan til handling 6. Høringssvar 7. Spørgsmål

Læs mere

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Plantekongres 13. januar 2011 i Herning Baggrund: EU-direktiver

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer Lisbeth Bjørndal Andersen, Miljøstyrelsen Natur-erfamøde, Axelborg den 2. maj 2017 1 Natura 2000-oplæg Kort status for igangværende aktiviteter, hvor lodsejerne møder os:

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil

Læs mere

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Natura 2000 handleplan - gennemførelse Natura 2000 handleplan - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013 2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer sig

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tislum Møllebæk Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 September 2016 U T S DKA Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Tislum Møllebæk Udgiver: Hjørring

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne 2016-21 April 2016 Redaktion: Naturstyrelsen Tekst: Pernille Månsson, Naturstyrelsen ISBN: 87-7175-547-0 2 Naturstyrelsen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Tilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016

Tilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Til alle kommuner Tilskud J.nr. NST-4202-00023 Den 18. marts 2016 Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet har i februar 2016 indgået en aftale for

Læs mere

Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL

Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL Ved direktør Torben Kjærgaard, KL Konference om vand- og naturplanerne den 14. januar 2010 Disposition Aftalen om Grøn Vækst Styringsmodel for

Læs mere

Natura 2000 handleplaner - gennemførelse

Natura 2000 handleplaner - gennemførelse Natura 2000 handleplaner - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013-2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Natura 2000 planer

Natura 2000 planer Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Udgivere:

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01213 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N74 Husby Klit Forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde H231 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vangså Hede Natura 2000-område nr. 25 Habitatområde H25 Fuglebeskyttelsesområde F18 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode

Læs mere

Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb

Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb Natura 2000 handleplan 2016-2021 T S DKA U Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb Natura 2000-område nr. 5 Habitatområde 5 September 2016 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Uggerby

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Sumphullæbe, Tved

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-21 for Dueodde Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2016

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2013 har regeringen og KL indgået en samlet aftale for finansieringen af den kommunale indsats i medfør af vandplaner, Natura

Med økonomiaftalen for 2013 har regeringen og KL indgået en samlet aftale for finansieringen af den kommunale indsats i medfør af vandplaner, Natura N O TAT Økonomiaftale for 2013 vedr. vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov Med økonomiaftalen for 2013 har regeringen og KL indgået en samlet aftale for finansieringen af den kommunale

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende Hvidbog Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Dråby Vig Natura 2000 område nr. 29 Habitatområde

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Randkløve Skår Udgiver: Bornholms Regionskommune

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92 Titel: Natura 2000 handleplan, Skovene ved Vemmetofte Udgiver:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere