håndbog i overlevelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "håndbog i overlevelse"

Transkript

1 præsenterer undervisningsmateriale for håndbog i overlevelse Undervisningsmateriale Teater Grob udarbejdet af Lea Gudmundsen, MA og cand.mag., september 2006

2 Indhold Forord...3 Stykket...4 Tematik og titel... 4 Handling... 4 Karakterbeskrivelse og skuespillerne...5 Thomas Levin (1978) Romeo... 5 Karen-Lise Mynster (1952) Emilie Hellerup... 6 Finn Nielsen (1937) Lille Leo... 6 Filippa Suenson (1986) Un... 7 Interview med Jakob Weis...8 Ritualer nu... 8 Politisk teater Stykkets overlevere Bag & udenom scenen...14 Scenografi Trav Samtale med Kjeld Nielsen Nu: Ritualer og nyreligiøsitet...15 Samtale med Ursula Holmgreen om misbrug...18 Samtale med Jens Tang-Kristensen om Michael Kvium...21 Shakespeare...23 Bilag: Teater Grob...24 Manifest # Bilag: Skuespiller Cv er...25

3 Forord Håndbog i Overlevelse af Jakob Weis kredser tematisk om det siamesiske afkom: misbrug og lykke. Men stykket Bag Håndbog i Overlevelse Manuskript: Jakob Weis indeholder også referencer til f.eks. Michel Kviums kunst og Instruktion: Frederik Arntzen Neergaard, instruktør fra Statens Teaterskole William Shakespeares værker. Nærværende materiale Medforfatter og instruktør på afgangsforestillingen indeholder derfor lidt for enhver smag. Undervisningsmaterialet Vi var her relativt længe. Har desuden instrueret Tur i byen, af Svend Åge Madsen, er primært udarbejdet med det formål at gøre det Teater Katapult og norway.today af Igor Bauersima på Aalborg Teater. Næste projekt er mere interessant at indarbejde forestillingen i undervisning på gymnasieniveau. Det kan dog sekundært bruges som iscenesættelsen af en opera på Takkelloftet i den nye Opera inspireret af Wagners Siegfried. Efter nærværende forestilling fortsætter han research inspiration og information til dem, der måtte være til et nyt projekt i New York. Scenografi: Rikke Juellund interesserede i at se mere indgående på forestillingen. Afsnittene er baseret på, at man har læst resumeet af Lysdesign: Sonja Lea Lyddesign: Jes Theede Producent: Maja Ries stykkets handling, men ellers kan de læses uafhængigt. Den danske dramatiker Jakob Weis har skrevet stykket i år, til Teater Grob og direkte til de involverede skuespillere. Materialet indeholder derfor et interview med Weis, fakta om skuespillerne, karakterskildringer, lidt om tankerne bag scenografien og bilag med baggrund om Teater Grob og skuespillere. For at sætte stykket ind i en større tematisk ramme, give mulighed for fordybelse og mere materiale at arbejde med, er en præst, en tidligere narkoman og en kommende kunsthistoriker, interviewet og kommer her med tanker om nu-filosofi, misbrug og kunst. Farvede tekstbokse giver undervejs 1) fakta, 2) information om personer nævnt i stykket, 3) citater fra forestillingen o.a., og 4) strøtanker og spørgsmål fra en brainstorm, der kan være til inspiration i undervisningen.

4 Stykket Tematik og titel Håndbog i Overlevelse fokuserer på det moderne menneskes væltefærdige omgang med misbrug og lykke. Hvorfor halser vi efter vores egen tilværelse på en varieret diæt af stimulanser? Hvordan holder vi den Titel: der ligger et paradoks i sammenstillingen af det overfladiske håndbog og selve det at leve. Er livet bare en overlevelse? Hvad ligger der i tvetydigheden over-leve at leve for meget eller ikke nok? Er der en parallel mellem håndbog og det at læse i hånden? gående i et samfund hvor lykke-indekset ifølge fremtidsforskere bliver den nye tids eksistentielle reference? Vi har med det såkaldte stille misbrug at gøre en bane til næsen, et glas i dagens anledning, en kupon med minimale vinderchancer osv. Misbruget er så stille at man slet ikke hører om det. Det ties ihjel. Det er et portræt af almindelige mennesker, der uden diagnoser og psykiatriske historier balancerer gennem livet på randen af et forlis. Man holder den gående uden at vide, at det er det, man gør. For det ser tilforladeligt ud. Karikaturen af en dødsmærket alkoholiker eller narkoman ligger milevidt fra vores selvopfattelse. Men det misbrugende menneske har mange ansigter. Titlen er inspireret af undertitlen på en serie humoristiske såkaldte håndbøger i overlevelse af Joshua Piven og David Borgenicht kaldet Det værst tænkelige. Heri findes råd og vejledning for alt tænkeligt fra at komme væk fra en dårlig date til at overleve mødet med en alligator. Livet bliver sat på formel. Handling Historien udspiller sig i Restaurant Pegasus på Charlottenlund Travbane, hvor Emilie Hellerup, Lille Leo og Romeo mødes hver søndag for at spille og få et lille glas sammen. Der ligger smerte og tabuer gemt i krogene. Pegasus er restaurantens faktiske navn. Men det er tankevækkende at karaktererne hænger fast netop dér, hvor deres magi forsvandt, hvor deres tid gik i stå. I Pegasus, symbolet for digtekunst og udødelighed. Emilie og Leo drikker den ene mere elegant end den anden. Smerten, der holder Emilie og Leo fast i søndagsritualet, rækker tilbage til dengang, Emilie mistede sit barn i en spritbilistulykke, med Leo bag rattet, og Emilie som passager. De var på vej fra Travbanen, hvor Leo havde vundet i et løb mod hesten Tarok, og hvor Emilie uden held havde ventet på den mand, hun fortsat venter på nemlig Kaiser, der stadig kører rundt på travbanen. Romeo, der aldersmæssigt kunne være deres søn, er blevet budt velkommen hos Emilie og Leo fordi han, som dem, lever for nedadgående i et misbrug. De er blevet hinandens surrogatfamilie. Romeo Foto Lea Gudmundsen: Restaurant Pegasus er ludoman med hang til alle slags rusmidler. Ind på scenen kommer den unge vikarierende tjener Un. Hun ser og siger mere end de andre. Både Leo og Romeo fascineres af hende, mens Emilie føler sig truet. Dialogen kører afbrudt af afstikkere til spillelugerne, og for Romeo og Emilies vedkommende til toilettet hvor sex og penge udveksles. Travbanetraditionen tro udtrækkes der sidst på dagen en blandt publikum, som skal løbe om kap med en hest. Via intrikate matematiske veje har man udregnet, hvor langt tilbage hesten skal starte i forhold til mennesket. Det var et tilsvarende løb Leo vandt år tilbage. I dag byder chancen sig for at

5 gentage succesen, og han tilskyndes af Un. Nok er Leo omkring de 70 år, og nok er han lige blevet opereret, men tanken om at deltage giver ham fornyet livsenergi. For Romeo bliver mødet med Un et kærlighedsmøde, eller noget der kunne være blevet til kærlighed. Men da de aftaler at gå ud at danse nu, og Romeo mener om lidt, går Un. Romeo forlader til sidst scenen med hænderne fulde af åbnede champagneflasker som kompensation for de tabte penge, han skylder væk. Leo forsvinder ned på banen for at løbe mod hesten, og Emilie er ladt alene UN: Jeg tror ikke, jeg har lyst til at være med til det her mere. LILLE LEO: Men de kommer tilbage lige om lidt UN: Om lidt? LILLE LEO: Lige om lidt. UN: Så længe vil jeg ikke vente. LILLE LEO: Jamen, er det særligt længe?... nej, det kommer selvfølgelig ikke mig ved, men jeg kunne bare forestille mig at Romeo (sc.13) tilbage for over højtalerne at høre, at Leo falder om og samaritertjenesten bliver tilkaldt. Karakterbeskrivelse og skuespillerne Følgende: en præsentation af folkene ved bord 06 på Restaurant Pegasus og de skuespillere, der gir dem liv. Thomas Levin (1978) Romeo Kunstnerisk leder af Teater Grob. Uddannet på David Gideon N.Y., Martha Graham School og The William Esper Studio. Har siden 1997 medvirket i mange af Teater Grobs forestillinger og skrev Jeg Mig og Mit. Thomas har medvirket i en række andre teaterproduktioner, Tv-serier, spillefilm og diverse kortfilm, musikvideoer og udenlandske reklamefilm. Han modtog Reumerts Talentpris i Romeos unge ansigt er et landkort over misbrug. Men han skjuler sig bag sin smag for den dyre mode. Han prøver at gi den som den highsociety, stilsikre tænker, han ville Foto Kim Wendt ønske, at han var. Men hans vid er nok ikke andet end Gajolæske-kompetencer. Han smider om sig med ord om åndelighed, citater fra gamle zenmestre og populær-psykologisk retorik af den selvafklarende skuffe, der vækker goodwilli. Men det er tvivlsomt om han har lyttet bag sine egne ord. Måske er det for smertefuldt at lytte? Måske er ordene en måde at holde livet på afstand en måde, som signalerer lige det modsatte. I virkeligheden er Romeo en society-zombie. Hans store idol er Christian Stadil, af hvem han hævder, at have fået en machete af, et våben han ikke vil give slip på. Men Romeo er en krydsning mellem Stadil og indbegrebet af forsømmelse og fortabthed, der er i konstant drev mod noget lige om lidt. Han er den unge tragedie, og dermed ikke bare tolereret af Lille Leo og Emilie Hellerup, men adopteret. Hans liv er ét langt væddemål. Casino, net-poker, trav, galop, NAVN: Shakespeares Romeo "gone wrong". Tror han, han er Hamlet? Ingen "ro". brevduer, greyhounds. Med samme tempo som han vinder de helt store beløb, sætter han dem til igen. Der er ingen, der ved, hvordan det ender med Romeo. Han kunne dø om få år, det er sandsynligt. Han kunne blive munk, det er usandsynligt. Eller han kunne finde en kvinde at elske, det ville nok gøre en forskel. Der er noget rent, næsten religiøst, over Romeos undergang. Han har søgt og fundet sin fortabelse. Men måske stråler der en sol i Romeos indre. Noget mildt, lyst og varsomt. I mødet med Un begynder Romeo at mærke sin krop igen

6 Karen-Lise Mynster (1952) Emilie Hellerup Uddannet ved Statens Teaterskole Hun modtog Teaterpokalen i 1995 og Reumert Prisen i 2003, -04 og -06. Underviser på Statens Teaterskole. Har medvirket i en lang række teaterproduktioner, både som spiller og instruktør, i film og TV-serier. Emilie Hellerup drikker. Hun drikker med stil - god Chablis med knust is, men en del. Det kunne tænkes, at der også er noget slankemedicin involveret, og i øvrigt Foto Kim Wendt hvad toiletskabet nu gemmer. Hun farter mellem receptioner. Hun holder sig ikke tilbage hvis et maleri falder i hendes smag pengepungen fejler ingenting. Hun holder sig til gengæld heller NAVN: Emilie betyder = arbejdsom. Hellerup klinger danskhed og velstand materiel rigdom fristelse? ikke tilbage når det kommer til verbale udtryk hun har et skarpt blik for det latterlige i andre mennesker og tværer gerne sine medmennesker især kønne piger der truer hende, som personificeringer af den ungdom hun har mistet, og det liv hverken hun eller datteren fik levet. Den datter hun mistede for 24 år siden og hvis død hun bebrejder Lille Leo. Men måske bærer hun en uformuleret skyld på grund af sin egen alkoholpåvirkede tilstand ved ulykken. Den ville hun stå alene med hvis Leo ikke sad som hendes anker i livet.,ham har hun ikke råd til at tvære så meget. Desuden er han ufarlig, måske fordi han aldrig havde formatet til at blive hendes elsker. Hendes svigt overfor sin datter prøver hun nu at gøre godt ved at tage sig kærligt af Romeo lidt for kærligt. Emilie ved intet om heste, og følger sjældent med når løbene køres. Hun spiller altid på den hest Kaiser kører og forholder sig på den måde rituelt, men aldeles upassioneret til væddeløbets grundlæggende vilkår; nemlig at regne den ud, at glæde sig eller lade sig skuffe og at genrejse troen på næste løb. Hun har sat tiden i stå for 24 år siden og har levet i en tidslomme af udlevet liv, fravær, og en del fornægtelse. Emilie Hellerup dør nok lidt løb for løb. Finn Nielsen (1937) Lille Leo Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater Har medvirket i en lang række teaterproduktioner, film og Tv. Dertil kommer medvirken i radioteater, underholdning og instruktion af adskillige revyer. Lille Leo sidder på banen og følger spillet, spiller ivrigt på hestene, og vinder han 47 kroner, imponeres han over sit flair for gamet. Men i spillet menneskene imellem er han mere forsigtig. Han holder sig til anerkendte regler og trækker nallerne til sig når Emilie angriber. De gode manerer slæber ham faktisk rundt i manegen, så status quo oprettes hurtigt for sammen må de være stærke. Foto Kim Wendt NAVN: Betydning = lille løve kraft. Udtales: 'leve'. Indtil nu har han levet i et selvbedrag. Han har længe været lamslået over livets hast, sin egen uformåen og bilulykken, der gjorde ham ukampdygtig. Han bærer en skyld for Emilie, der overskygger hans egen smerte. Der er ikke meget plads til Lille Leo.

7 Portvinen er gået ham i næsen og ifølge lægerne har alkoholen også ødelagt leveren, og han har ikke længe igen. Han er sådan set parat til at dø. Hans undergang er We have lingered in the chambers of the sea By sea-girls wreathed with seaweed red and brown Till human voices wake us, and we drown. (fra T. S. Eliot The Lovesong of J. Alfred Prufrock civiliseret, hensynsfuld, næsten begejstret. Han tager ingen gidsler, kræver ingen ofre. Filippa Suenson (1986) Un Filippa skriver om sit forhold til teater: Min medvirken i Håndbog i Overlevelse kan med rette kaldes en professionel debut. Jeg har medvirket i et par professionelle opsætninger som barn; "Gudruns 4. Sang" i dokken på Holmen (1996) og "Jul i Gammelby" på Nørrebros Teater (1998) og lavet statistarbejde på Tv og film. Siden '96 har jeg medvirket i mange forskellige forestillinger via ungdomsskoleteater. De sidste par år har jeg arbejdet med radiodrama og et enkelt spillefilmsprojekt med Teater Indtil Videre (en projektstyret teatergruppe dannet i 2003). Nu går jeg går på Den rytmiske Foto Lea Gudmundsen Daghøjskoles kursus for scenekunst (fysisk teater). I vinteren 2006 læste jeg hos en skuespiller og søgte ind på teaterskolerne. På trods af at jeg ikke blev optaget, fik jeg meget ud af prøverne i forhold til min personlige afklaring omkring teaterskoler og skuespil. Min plan er at søge optagelse igen i år. Jeg tror, jeg spiller teater, fordi jeg har rigtig meget lyst til det. Og så er det at spille skuespil svært og hårdt, og den udfordring kan jeg godt lide at arbejde med. Jeg er ikke 'opdraget' med teater, men har haft interesse for det, fra jeg var lille. Det, der fængsler mig ved teater, film, dans, opera osv., er den dramatik, som til en hver tid gør situationer og mennesker spændende. I disse kunstformer er det 'bare' zoomet ind på eller kommenteret på en scene - hvad enten det er gammel, græsk tragedie eller nyt, dansk drama. Un er på siden af trekløveret ved bord 06. Som tjenervikar er hun ny på stedet og har intet tilhørsforhold. Hun aner tillige heller intet om trav eller heste. Til gengæld besidder hun en umiddelbar NAVN: Anagram = nu. Allussion = univers. Engelsk præfiks = "un-" = "ikke-". viden om det sårbare i mennesker. Hun er ny i mødet med aldrende vrede, resignation og det mellemmenneskelige magtspil. Det forundrer hende, og hun formår i naturlig forbløffelse at afdække det mærkværdige og indholdsløse ved stedet og dets mennesker. Det er dog ikke hendes mål eller hensigt. Hun er ikke tænkt som en uskyldsren engel, men hun opfattes af de andre i både positiv og negativ forstand, som noget ud over det sædvanlige. Godhed i for store doser kan virke intimiderende, provokerende og kvælende. Hun lever ikke i fortid og fremtid, men er til stede nu. Un repræsenterer nuet og tilstedeværelsen. Og da hendes emotionelle apparat er både bredt og intakt, så sårer man hende, hvis det er det, der er hensigten. Men her ville hun typisk reagere mere på hensigtens natur end på udfaldet. Men Un bærer på en tilfredshed, endog glæde, som ikke lader sig kue så let. Hun har en tro på livet selv efter at det er slut og gider hun ikke være med til det, der foregår omkring hende, er det let for hende at gå. Forslag: spil på karaktererne før forestillingen ses. Hvilke odds har de med hensyn til at gribe livet, styre sit misbrug, vinde på hestene, vinde i kærlighed, sige deres mening, nå en erkendelse, vække omgivelsernes sympati osv. Efter forestillingen er set, kan man diskutere resultaterne af sine satsninger. Diskuter hvordan karakterernes chancer er på det tidspunkt vi forlader dem.

8 Interview med Jakob Weis Ritualer nu Kan du sige lidt om, hvordan du arbejder? Mit afsæt er på sin vis realisme. Det er sjældent, jeg tager afsæt i noget, der ikke eksisterer, og det er meget sjældent, at det er særuniverselt. Jeg laver ikke selv reglerne for det valgte rum, men undersøger det minutiøst, hvilket kan distancere rummet fra det, vi forstår som 1:1- realisme. Det valgte rum kan godt virke marginalt, men det eksisterer. Jeg bruger tid på at finde rummets syvtusinde regler og ritualer. Derefter dissekerer og eksponerer jeg de få, som er mest interessante eller betegnende. Derved bliver realismen en art symbolisme og i sidste ende bare en historie, der skal fortælles. I dette stykke på en travbane er det interessant, at nogle folk lægger penge og forveksler det med lykke: de næste ti minutter kan gi adgang til noget lykke, til det rigtige liv. Det ritual er et HÅNDBOGSFAKTA: Dramatiker Jakob Weis (1970): Jeg debuterede i 1994, da jeg meget uventet vandt Dramatikerstudios manuskriptkonkurrence i Århus. Det har kørt slag i slag siden, dog med en pause med tre børn, hvor jeg underviste mere end jeg skrev. Der var to forestillinger i Århus, en reading på Folketeatret og så min første forestilling for Grob, Boxning, der satte ny dagsorden for mit Københavnerteaterliv. Grob og jeg er vokset sammen siden. Derudover har jeg skrevet på filmprojekter og computerspil. Computerbranchen har fået øjnene op for vigtigheden af kreative fiktionstænkere, men dengang var det lidt flippet. Og så har jeg skrevet en del radiodrama, [Fryds Fred, Forudsætninger for Jungledød og aktuelle Colossos]. Mediet er i rivende udvikling, og jeg er vild med det. Om alt går vel, begynder jeg skrivningen på endnu et stykke i januar (http://www.dr.dk/p1/radiodrama). I forbindelse med Ibsen-året skriver jeg nu Helmer Hardcore, for Teater V, om hvor Helmer gik hen, da Nora gik [fra Et dukkehjem, prem. 18/2-07, Prøvehallen, Valby]. Weis har desuden været nomineret til dramatikernes Reumert, har undervist i drama-skrivning, bl.a. på KUBA og TeaterHUSET, og instrueret flere forestillinger. Se forestillingsoversigt i bilaget for samarbejder mellem Weis og Grob. bedrag, og det bedrag er interessant. Det interesserede mig at placere karakterer, som er slidt ned af det bedrag, og som ikke har magien i tanken længere, i dette univers. For dem er det at lægge 50 kr. på en hest næsten ligeså interessant som at ta sig et lille glas. Det bliver et ritual, som har mistet sin magi og nu gøres pr. automatik. Dog bilder de sig selv og hinanden ind, at det er dét, der skal til for at overleve; det er i travbaneritualet, de tror, at de kan holde sig i live. Ligger det som et forsøg på at erstatte en slags religion? Ja, i høj grad. De efterlever nogle ritualer, de engang troede på havde en højere mening. Denne højere mening kommer dog atter ind i dette univers ad omveje. Der kommer en legemliggjort løsning, en ny flugtverden, eller en ny lykke ind gennem bagdøren. Det er denne tanke om nuet, der pludselig melder sig i kraft af bogen Nuets kraft af Eckhart Tolle og personificeret i tjeneren Un. Der åbner sig en mulighed for at træde tilbage i livets bane, der hvor bevægelserne foregår. Vi følger kampen om og angsten for det her nu. Det berører det problematiske spørgsmål, om nuet overhovedet eksisterer, eller om det bare er nyreligion på linje med alt muligt andet. Romeo ankommer med en stak bøger hvoraf en af dem er Nuets Kraft af Eckhart Tolle. Tolle er slået an som åndelig vejleder, forfatter til selvhjælps-bøger og kursus og foredragsholder. Han hævder at have gennemskuet grundlaget for alverdens religioner. Derfor tilskriver han sig ikke én religion men citerer flittigt både Buddha og Jesus. Ifølge ham, bygger alle religioner på den samme ide, nemlig at leve i nuet og være fuldstændig tilstede hele tiden. Man ikke bekymre sig om i morgen, fordi man dybest set altid kun er tilstede i nuet ting skete ikke i fortiden dengang skete de i nuet. Vi skal distancere os fra vores tanker styre dem, ikke lade os styre af dem osv. Man skal indse, at man er en del af et universelt hele, og når man dør dør man ikke men forbliver integreret i dette hele. Man har desuden en såkaldt smertekrop, hvor al ens smerte ligger. Denne mener Tolle at man skal gøre sig fri af ved at være sig den bevidst, og ikke lade den styre ens liv. Det lyder såre simpelt og er værd at have i tankerne, når man ser på f.eks. Emilies tab og den smerte, der ligger som grundtilstand hos de fleste misbrugere.

9 "Og selvfølgelig bestiller jeg aldrig et Hvordan forholder du dig til bøger som Nuets kraft? glas vin, når jeg er på bar. Vin er en ren og skær fysisk nydelse, der Der er grupperinger, hvor Tolles nu-filosofi er en styrende tanke. Fint overhovedet ingen indvirkning har på indbildningskraften. Til at sætte nok, men det vækker min mistillid, at bogen er så dårligt skrevet. Jeg fantasien i gang og holde den ved lige bilder mig ind, at jeg er læsestærk, men jeg har simpelthen svært ved kræves engelsk gin. [ ] Jeg ved ikke hvorfor, men sådan er det altså. Som at læse den. Den er dogmatiserende. Han farer ad omveje med man kan forstå, er jeg ikke alkoholiker. Naturligvis er det regelmæssigt sket, at fængende postulater, så vi lytter til ordenes klang af sandhed uden jeg har drukket mig plakatfuld, men for at lytte bag ordene. Det er menneskeligt at lytte, men som Louis det meste er indtagelsen af spiritus for mig noget ophøjet, et ritual, der ikke Buñuel kan jeg ikke li folk, der postulerer, at de kender sandheden. medfører egentlig fuldskab, men som derimod hensætter mig i en slags De skræmmer mig. Jeg oplever dertil, at når jeg står ansigt til ansigt beruselse, et afslappet velvære, der med folk, der praktiserer at leve i nuet, opstår der et måske godt kan minde lidt om virkningen af visse mildere former for samvittighedselement, som er ubehageligt. Det bliver en narkotika. Det hjælper mig til at leve og arbejde." (Luis Buñuel, Mit sidste suk, mellemmenneskelig "policing" et krav om, at man er hel tilstede for oversat af Jesper Tang ([København]: den anden part hele tiden, selvom man måske har et barn, der ligger Forum, 1990), p ) syg. Det kræves, at dine tanker ikke må fare andre steder hen. Tolle har en os/dem retorik og roder med hardcore begreber som moral, etik og samvittighed. Han systemsætter en måde at se hinanden på, som afstedkommer underskud, dårlig samvittighed, utilstrækkelighed. Det er sådanne minusværdier, der kan få mig til at gå i baren og bestille en dobbelt whisky og genoptage rygningen. Til at flygte et øjeblik; sige, ja, jeg er utilstrækkelig, men nu tager jeg lige en halv time i baren, så kan det være tilstrækkeligheden kommer tilbage. Billedligt altså. Tilslutningen til hans tanker ses hos livsstilsinteresserede, nyreligiøse, og for den sags skyld hos forældregruppen i børnehaven. På sin vis tror jeg, det til dels er generationsbestemt. Jeg tror, det er en interesse, man får, når man er mellem år. Det er et tidspunkt, når man har fået børn og karrieren er kommet op og rulle osv., hvor spørgsmål som var det bare dét? og var vi ikke mere? osv. melder sig. En masse eventyr er udlevet. Jorden er gødet til lidt ny eksistentialisme. Og så kommer Tolle ind ad døren til dette søgende miljø. Mener du, at der er en sammenhæng mellem misbrug og religion? At hvis man søger, kan man risikere at klikke på hvad som helst? Præcist. Sat på spidsen mener jeg, at sådan en bog er beslægtet med alle andre stimulanser. Det er jo bare én måde at overleve på. Det, at tro på nuet, er på en måde mere subtilt eller mindre konkret end at ta en drink, for dét er da til at ta at føle på. Der er da en nu-reaktion, når du raver rundt og glemmer tid og sted! Det moralske i en drink sorterer normalt lavere end det at dyrke nuet. Foto Lea Gudmundsen På den anden side er alkohol og stoffer jo, selvom det kan forstærke nuet så man glemmer alt omkring sig, også en flugt fra nuet.

10 Absolut, og igen en måde at overleve og dø på. Ifølge Tolle er folk bange for nuet, fordi det ikke kan måles i tid. Først tænkte jeg, at det var en fantastisk iagttagelse. Fordi for mennesket er tiden på én gang et tryghedsparameter og et angstparameter; som tiden går, stiger angsten. Det tidløse kan eller tør vi ikke forstå. Men så henviser Tolle til træer og sten, som aldrig spørger hvad klokken er, og det er jo et gribende eksempel på, at der er en bevidsthed til forskel. Man må formode, at et træ ikke har det samme intellekt, som et menneske. Det er dér, det springende punkt er. Vi har brug for at forstå, og vi kan ikke imitere et egetræ, vel? Derved bliver ambitionen om at leve i ikke-tid og dermed hele hans projekt omsonst. Han forlanger noget af os, der for mig er angstfremkaldende. Hvis ikke jeg valgte at sige, fint nok Eckhart, tillykke med bogen, jeg lægger den fra mig nu, ville han efterlade mig med et tomt hul indeni, hvilket sikkert er min egen skyld, og det vil Tolle sikkert gi mig ret i. Men der er mange, der ikke lægger den fra sig. De bestræber sig på at passe ind i hans system. Det bliver en eksistentiel sutteklud. Jeg tror, at Tolle kommer til at rage meget op i landskabet de næste år, men efter ham kommer der sikkert noget nyt. Politisk teater Kan du sige noget om de ideer der inspirerer dig, eller som du distancerer dig fra? Jeg distancerer mig især fra politisk teater! Det er min kæphest i disse tider: det kan jeg ikke ha! Skelner du mellem forskellig slags politisk teater? Indeholder det meste teater ikke noget politisk? Jo, men der er forskel. Det er det unuancerede, individfikserede teater, der basunerer tematikken, jeg taler om, ikke det med underliggende subtile strømme af samfundskritik. For mig er det vigtigt at undersøge individer som helstøbte personer og ikke politiske symboler. Jeg mener, at der er en bevægelse indenfor politisk teater, der er opdyrket snarere end spiret frem, og at den udvikling er dikteret af medieparnasset. Der kom et klart formuleret anmelderkrav omkring 2002: nu måtte kunstnerne komme med en politisk udmelding, for tiden var klar For det første, kom kravet ikke fra kunstnerne selv. Det burde komme som en nødvendighed for den enkelte kunstner. Vi halser efter at skal skabe noget, der lægger sig op ad kravet til det offentlige teatermarked. For det andet mener jeg ikke, at forudsætningerne for at stille de krav til en ny strømning var specielt tilstede. Kravet kom i forbindelse med et regeringsskifte. Det er grotesk, at en skare af mediepersoner, som har noget imod den siddende regering, pludselig opfordrer kunstnere til kamp. Hvorfor opfordrer de ikke til kamp, når der sidder en socialdemokratisk regering? Det er styret af slå ham, for han tog min slikkepind!. Jeg synes, at det er et meget svagt grundlag at diktere en ny strømning på. Plus, interessen for emnet bliver unaturlig. Jeg mener, at det politiske teater nu, med meget få undtagelser, bliver skrevet fra det samme politiske ståsted som de, der går i teatret, har. Hvis vi kun er enige, er vi for lige vidt. Så har vi lavet en nikkeklub, hvor vi skal nikke sammen og være enige om, at Anders Fogh er dum. Det synes jeg er en lav ambition og uinspirerende for publikum. Det politiske teater, jeg har set, har desværre været så politisk korrekt, at det bliver ufarligt. Det er ikke vores samfund men individerne, der står for skud. Det må nødvendigvis være resultatet af en dikteret strømning. Jeg er desværre tilbøjelig til at sige, at det skal gå meget værre i det her land, for at vores politiske teater bliver interessant. Så den korte version er: politisk teater appellerer ikke til mig, så jeg lægger mig nok ubevidst langt væk fra det.

11 Stykkets overlevere Nå, men tilbage til stykket. Jeg vil jo meget gerne forsvare de her karakterer, lige så ulykkelige de er, og ligegyldigt hvor meget eller lidt de læser Tolle. Jeg har valgt karaktererne ud fra et univers, der repræsenterer tid i flere former. På en travbane skal man nå noget, nå at spille; man skal ha resultatet; hvorefter der opstår en ny tid, hvor man skal spille igen. Men hvor kender du travbanen fra? Jeg blev introduceret til den af en kammerat, da jeg var ca. 13, og det var noget af et miljøchok. Det var voldsomt at opleve folk spille sig fra hus og hjem jeg så jo folk der havde mistet alt! Engang hen mod slutningen af løbsdagen og ud af det blå kom en svedende mand i pænt jakkesæt og bøjede sig hen over mig og tog sit armbåndsur af. Du kan købe det her, det er 5000 værd, men du kan få det for en hund, sagde han. Og du ved 13 år, jeg havde ikke 100kr, jeg havde 5. Men i dag spekulerer jeg over, hvilken mekanisme det er, der gør, at man vil sælge sit ur, fordi man er på skideren én dag? Bliver det næste tøjet? Og så en tur på lokummet for at hente pengene hjem ligesom Romeo? En anden oplevelse, der satte spor, var synet af en mand, der stod og råbte og skreg på de her heste hver løbsdag, konsekvent. Og omkring de sidste par løb kunne man se, at hans selebukser var fuldstændig pløret til af urin. Det er nogle eksistenser, der har sat sig i mig. Nogle voldsomme situationer. Så da jeg skulle skrive om tid og om at være tilstede, tænkte jeg, hold kæft, dette miljø er så medfortællende, at jeg ikke behøver at gøre rede for det, jeg kan bare placere figurerne her. Så håber jeg, at det kan resten selv, men nu får vi se. De otte løb, hvor hestene kører i en bevægelse, der aldrig tager dem andet end rundt, afbilleder en stilstand? Netop. Der ligger også en selvforglemmelse i at stå og heppe på en hest, der løber! Hvis der kom en mand fra det ydre rum og så en flok mennesker råbe af en hest, så ville han da tænke sit! Det er en absurd situation, hvis man ser helt nedpindet på det. LILLE LEO: Jeg kan mærke det bliver en af de helt store dage, Emilie. [ ] EMILIE: Den har du jo altid før første løb, Leo. Den fornemmelse. LILLE LEO: Jo, jo men det er også et herligt tidspunkt på dagen, det må du indrømme. De ligger lige der foran dig. Otte friske løb, ikk` EMILIE OG LILLE LEO: Otte små liv på rad og række (Sc. 1.) Men er der kun sørgelige eksistenser på banen? Der er en lille bitte klasse derude hesteejerne osv., der har penge. Men tager du et tværsnit af tribunen, har du velhaverne øverst, længere nede kommer de lidt mindre velbeslåede, og helt nede kommer dem, der sidder og fryser på den udendørs tribune i januar og håber på at vinde. Så hele samfundet er repræsenteret. Emilie og Leo er strandet på den midterste tribune, på restaurant Pegasus for de lidt mere velbeslåede. Emilie er stadigvæk velhavende. Hun har en lidt anden økonomisk placering end Lille Leo, men han har nok været mere ved muffen før. Vi har en klar fornemmelse af, at de har slået rødder, de er gået ind i en tidslomme. Hun forholder sig næsten ikke til den spænding, der er i rummet. Hvorimod Lille Leo er mere modtagelig, for han er romantikeren, hvor hun er kynikeren. De mødes hver søndag og har deres lille liv, deres ritual, som de fastholder hinanden i. Det viser sig, at de fikserer tiden og minder hinanden om, at hér gik tiden i stå. Det viser sig, at Emilie er den, der konkret kræver, at tiden ikke bevæger sig. Hun frøs tiden

12 på basis af et traume. Men ikke desto mindre er det en meget bevidst handling. Det er et skamritual, for hun sætter Leo stævne med den skam, hun synes, at han skal gennemleve hver søndag. Det er faktisk den skam, der har sat ham i stå i resten af sit liv. Han har jo drukket sig ned under gulvbrædderne. Kan du fortælle lidt om Emilies kynisme? Jeg tror, at hun skal forsvares, simpelthen fordi hun mistede et barn. Det at miste et barn, er det mest smertefulde, jeg kan forestille mig. Jeg kan ikke forestille mig at man kan bearbejde det. Så deri ligger mit forsvar for Emilies kynisme. Hun er hostil over for alle andre end Leo. Hvis hun var fjendtligt indstillet over for ham, ville hun ikke kunne holde liv i hans skam. Hun håndterer hans skam med omsorg meget spekulativt. Og det er Det danske sprog: Se på tidens tendens til at bruge ordet bruge om mennesker hendes måde at holde ham fast; hvis han forsvinder, er hun alene hvem og hvad kan man bruge til noget. Spørgsmålet om at være 100 % tilstede i sin smerte. Så tror jeg, hun ville kuldsejle for alvor. Og det er hvis vi ikke var tilstede så ville vi vel være Emilies historie, hun går ikke ned, fordi hun er kynisk beregnende døde, eller? Brugen at begrebet den virkelige verden som betegnende for det, med hensyn til at overleve. der er om lidt f.eks. arbejdsmarkedet efter uddannelseslivet hvornår er virkeligheden? Kan du sige noget om hvordan karaktererne bruger hinanden? Stykket hedder Håndbog i overlevelse simpelthen fordi, det handler om karakterernes manøvrer for at overleve. At Emilie holder Leo i sit liv er en fortløbende manøvre, der har stået på i 24 år. Hun kan ikke overleve uden Leo, og det vil jeg gerne have historien til at fortælle. Og når Leo forsvinder, når historien er slut, hvad skal der så ske med Emilie? Vi ved det ikke, men vi ved, at det ikke er godt. Skulle hun holdes fast, skulle der komme en ny mand. I mit første udkast, kom Kaiser, og satte sig hos hende. Og det, hun havde drømt om i 24 år, var ikke bedre, end det hun havde haft foran sig i 24 år. Men jeg håber, at det er bedre ikke at vide, hvad der sker. Karaktererne følger en overlevelsesstrategi. Leo har sin drink, og Romeo har sine redskaber til at overleve. I dette miljø placere jeg den rene pige, Un, som ikke bruger nogen redskaber for at overleve. Hun er såre sympatisk og mit bedste bud på at være. Så kan Eckhart tjekke det ud og se, om jeg har forstået noget. Jeg synes, at han skal repræsenteres, og at muligheden, utopien eller romancen skal repræsenteres. Men jeg prøver også at fortælle en historie om, hvad utopien gør ved de her mennesker. Det er deri kritikken ligger. Hvad udløser den hos de her mennesker? Hvad udløser hendes umulige måde at være på, hendes uopnåelige måde at være på? Udviklingen ligger i, at hun er en indflydelse, og de er en reaktion; på hver deres måde fra hver deres tid. Karaktererne repræsenterer hver deres tid. Romeo repræsenterer om lidt ; ikke den store fremtid som han selv tror, han ser, hvilket han ikke gør, men om ti minutter, om en time på Café Ketchup. Han stræber hele tiden efter om lidt. Til at starte med tror vi, at Emilie er den, der er mest tilstede. Hun går på gallerier osv.; vi tænker, at hun er en leve-dame. Leo bliver ved at snakke om dengang, men de krydser hinandens ender, og det viser sig, at Emilie er den, der er allermest fikseret i fortiden. Og Leo kommer til at repræsentere muligheden for nuet. Det er tanken, at placere karaktererne i de her tider, lade dem være repræsentanter for forskellige tider og lade dem efterstræbe disse tider. Du har engang sammenlignet Lille Leo med Willy Lomann fra En Sælgers Død.

13 Jeg forestillede mig Leo før det hele skete; at han har haft en familie, men også at han drak. Jeg forestiller mig, han er blevet forladt, har prøvet at miste. Det er grunden til, at han er blevet en ensom eksistens, der læner sig op ad en anden. Hvis Lomann ikke var kørt ind i et træ, så ville han forhåbentlig blive forladt, for han var tyrannisk. Han var fuld af selvbedrag, et selvbedrag Leo også har i sig ind til denne dag, hvor han gør op med hele butikken. For første gang benævner han tragedien, og sætter ord på, at det var ham, der kørte bilen, der dræbte Emilies barn. Han bliver nødt til at læsse den af for at slippe skammen en gang for alle. Så den krydser også Albee s Who s Afraid of Virginia Woolf. Romeo ser du som en mellemting mellem den seksuelt misbrugte forfatter J. T. LeRoy, der voksede op omgivet af stoffer og prostitution og Hummelchefen Christian Stadil? Ja, nu viste det sig, at LeRoy-historien var et stort "scam". Men Romeo er en blanding af LeRoy-typen, den fuldstændig sårbare og Romeo ser op til Christian Stadil. I 1999 sårede og Stadil. Stadil kender jeg kun som medieperson, og det er blev Stadil chef for og relancerede Hummel. Det gamle sportsmærke blev mode. Udover vigtigt! Jeg er ikke ude efter Stadil, men ude efter en livsstil. Det er at være en hardcore businessmand med interesse for buddhisme, involverer han sig i den livsstil jeg prøver at krydse med en total fortabelse. velgørenhedsorganisationer. Bl.a. figurerer Emilie kæder du sammen med Jeppe på bjerget. Hvorfor drikker han i forbindelse med Amnesty International s antivoldskampagne, Hjerte-foreningen, Red Jeppe, men ingen spørger Emilie. Barnet, Tibet Charity og Mellemfolkeligt Samvirke. Ifølge Stadil selv, er han en god Der er aldrig nogen, der spørger, og der er aldrig nogen, der tør blanding af ny ansvarlighed og smart spørge. Det er ikke, fordi man ikke interesserer sig for Emilie, men markeds-føring, et paradoks man kan diskutere i forhold til mange virksomheder, man ved ikke, hvad man roder med. Men man ved, at det er fatalt politikere og os private mennesker i dag.(se og for J. T. på en eller anden måde, enten dør man selv, eller også dør hun, LeRoy hvis man spørger. Det handler om at overleve. Og det handler om alle mulige overlevelsesmanøvrer. Det er ikke bare at drikke eller læse en bog, det er også denne menneskelige interaktion, som er en manøvre; du skal være tæt på mig, mand-kone-konstellationen. I ægteskaber hører man om tilfælde, hvor manden går til grunde når konen dør. En tragisk udlægning kunne være, at de sidste 20 år har været ren overlevelse. Det, der var kærlighed, er gået over til at blive overlevelse. Er der en parallel mellem det at se/lave en forestilling, der altid er lige nu og det at være tilstede i nuet?

14 Bag & udenom scenen Scenografi Uddrag af intentionsmøde med scenograf Rikke Juellund: Foreløbig er det kun geografien, jeg har arbejdet på i forhold til Kaleidoskops rum. Det vil sige, at f.eks. gulvtæpper og farver kommer senere. Vi forestiller os, at man ser den midterste af tre siddetribuner bagfra. Det vi ser bagerst er det store udsyn til banen, med en eller anden form for horisont. Vi har talt om, at lave en miniature af kontroltårnet, for at lave et helt klassisk perspektivtrick. Bygge det realistisk i en meters højde og sætte det ned ved horisonten. Foto Rikke Juellund På den virkelige travbanen er der nogle fede detaljer, så som et metalgitter, hér repræsenteret af de hvide stænger, der ses i baggrunden. Det hele skråner dels for at få en lidt gyngende, lettere usikker fornemmelse, og dels for at man fornemmer at den øverste kant, undersiden af den tribune, vi sidder under, fortsætter over publikum. Der kommer et rækværk hele vejen hen, som dels kan blive god spillemæssigt, man kan læne sig og kigge ud over travbanen, Romeo kan sidde og dingle Og så er der i øvrigt ret langt ned, så sikkerhedsmæssigt er det også godt, at den er der. Trapperne gør at man fornemmer de andre niveauer, men de skjuler også teatrets egne vægge. Tanken er, at alt det man ser, er scenografi. I princippet er det en illusion fra forkanten og ind. Er der en parallel mellem det at se/lave en forestilling, der altid er lige nu og det at være tilstede i nuet? Diskuter forholdet mellem teaterpublikumet i salen og travbanepublikumet (skuespillerne) på scenen. Hvordan involveres publikum, og kan man tale om en dobbelt tribune? Trav Charlottenlund Travbane (1891), Cykelbanen i Ordrup (1888) samt Klampenborg Galopbane ( ) var fra starten vigtige udflugtsmål for københavnerne. Travbanen blev udbygget gradvist. Dens ældste del, portanlægget ved Ordrup Jagtvej, blev flyttet dertil fra Den nordiske Landbrugs- og Industri Udstilling i København 1888 og den nyeste del er den store tribune fra Selve væddeløbsbanen et stort antal bygninger, stalde m.m. er tegnet af Gotfred Tvede.

15 Travsport adskiller sig udover gangarten fra galop ved at hestene oftest trækker en let tohjulet vogn (sulky ca.15kg), hvor kusken, ifølge Jakob Weis, sidder med meget spredte ben bag en meget stor hesterøv. Sulkyerne stammer fra det gamle Rom. De blev brugt første gang i den moderne form i USA De første danske travløb foregik i og med totalisatorspil i Charlottenlund Derby har en distance på 3km. Normalt løbes der ca km/t. Travhesten Tarok ( ) vandt, udover Derby i 1976, 111 ud af 165 løb og gjorde sporten populær blandt et bredere publikum. I forestillingen forekommer en række hestenavne, som kan tildeles en vis betydning, selvom de ikke er atypiske travnavne. Følgende er navnene i forbindelse med den plads de indtager i de forskellige løb: Tarok figurerer i fortiden men dens barnebarn, Barok, kan man løbe om kap med. Kukkuboogaloo og Sex Killer er taget af programmet, men I`m a lover er stadig med. Andante og Jomfru Bolette presser I`m dirty to night, der dog tager føringen og vinder. Peggy Sue, kørt af Kaiser, taber mod programnummer tre med navnet Snehvide, som vinder med længder. Un valgte nummer tre. Hendes næste valg er programnummer et Forget-me-not, som dog bliver sendt ned bag i feltet og udgår. Foto Lea Gudmundsen Tarok som vinder af Dansk Trav Derby År Hest Kusk Ejer Vindertid P.-O., R. og G I'm A Photo Staffan Nilsson Ohlsson & Bygg 1.16,5a 2004 Home Blåbjerg Good Guy 2003 DK 2002 Frække Frederik Thomas Uhrberg Stall Husaren Gøteborg Bent Svendsen Parkköken A B Preben Kjærsgaard Team F F 1.17,5a 1.17,0a 1.16,4a 1977 Vixi Bird Jørn Laursen (a) Stald Kima 1.19,6a 1976 Tarok Jørn Laursen (a) Stald Kima 1.19,9a Samtale med Kjeld Nielsen Nu: Ritualer og nyreligiøsitet Kan du sige lidt om det at efterstræbe lykke? Efterstræbelsen af en badeværelsehylde kan blive til, at man efterstræber et image for at passe ind, som var man kalkerpapir. Dette image skal så gøre en lykkelig, men det bliver tomt. Efterhånden bliver dét at opnå imaget selve lykken ikke dét, det vil bringe. I nyreligiøsitet er det realiseringen af ens potentiale eller indre jeg, der skal gøre én lykkelig. Ideen om at vi alle besidder et meget større potentiale, har flere kræfter, ideer osv., end vi viser og derfor meget større muligheder for lykke, kan man Kjeld Nielsen (1942). 1969: cand.theol. Københavns universitet; : Ph.d. ved Hebrew Union College, Jewish Institute of Religion, Cincinnati, Ohio; 1974 til først i 90erne: lektor ved Københavns Teologiske Institut. Fra 1974: sognepræst Helsingør. Om det stille misbrug: Det stille misbrug er typisk dansk vi er gode til at overtale og undskylde os selv. Og så antager man, at det er en form for frihed, man udøver, når man tager et lille glas. Gør man det flere gange i løbet af en dag, viser man bare, at man er et selvstændigt menneske. roligt kalde for en livsløgn. Og det udnytter sekter, nyreligiøse og åndelige vejledere ofte ved at påstå, at de kan hjælpe os ud af uvidenheden og dermed gøre os lykkelige. De indforståede lokker med at få det optimale ud af vores kræfter, tilsvarende en arbejdsgiver der sender

16 medarbejderne på kursus for at udnytte deres potentiale bedre. Mennesket har en lykke-søgen som kan misbruges. Ligger der et lykke-pres på os? I moderne religioner, new-age osv., ligger der et pres. Men kristendom og jødedom er ikke lykkereligioner. Dér drejer det sig om, at have det godt med Gud og sit medmenneske, og de to ting skal gerne rime. Så kan det være, at mennesket bliver lykkelig som en konsekvens, men det er en sidegevinst. I jødedom og kristendom vil man sige, at tingene aldrig er helt perfekte, og det er menneskene heller ikke. Men nyreligioner mener, at det er inden for menneskets rækkevidde at blive perfekt. Og det er helt ved siden af, mener jeg, en fejlbedømmelse, der kan ende med, at man tror så meget på sig selv, at det bliver overtro. Hvorfor hopper vi på det? Fordi vi dropper de gamle paroler, politisk og religiøst, og de nye skabte tankekonstruktioner passer ikke rigtig til mennesket og dets formåen. Prøver man at meditere sit store potentiale frem, og det viser sig, at man ikke har det, bliver man skør eller meget ulykkelig. Der ligger en større styrke i at anerkende, at man er svag. Svaghed er faktisk noget, der hører menneskets natur til. Fortvivlelse er meget forståelig, men det kan holde en fast i et rutinemønster, der er negativt og selvmorderisk. Det er faktisk at underleve livet, så man ikke får noget ud af det. Man er låst fast og låser hinanden fast. Undersøg de forskellige interviewedes forhold til det at Er nyreligiøsitet personfikseret? Ja, det tror jeg bestemt. Det hænger sammen med individualiseringen af overleve og det at leve i nuet. Diskuter hvordan forestillingens karakterer overlever samfundet. Modsat f.eks. kristendommen skal man i mange nye religioner hvilke remedier bruger de. bevise, at man er moden eller værdig til f.eks. den næste grad af viden. Det er det gnostiske system, der figurerer her; nogen ved mere om vejen til lykken, end du gør. I de gamle religioner er der måske nogen, der ved mere, men når det kommer til stykket, ligger kernen til forståelsen af din eksistens, og de krav du kan stille til dig selv og dine medmennesker, og som Gud kan stille til dig, i en slags fællesskabsfølelse med de andre. Presset om duelighed skaber usikkerhed i den søgende, og så søger han mere viden og bliver derved holdt fast. For mange ender det med, at de mister troen på tilværelsen, føler sig udnyttet og mere usikre. Der er jo ingen grund til, at gøre folk mere usikre verden er usikker nok. De gamle systemer var bedre til at skabe sikkerhed. Med sikkerhed mener jeg, at man ikke stræber efter en fuldkommengørelse og er sin egen lykkes smed, hvilket man er i dag. Og går det galt, er der noget galt med ens forståelse af systemet, med en selv, men så er der sikkert et hjælpekursus Hvorfor tror du at en bog som Nuets Kraft er blevet en bestseller? Er der en tendens i øjeblikket til, at vi vil skrive livet på formel? Jeg tror, at vores tid er pseudovidenskabelig fikseret. Vi har naturvidenskaben, sprogvidenskaben osv., der kalder på viden. Konkret viden er formularbestemt, har fagterminologi osv. Det vil man gerne overføre til selve eksistensen. Det er rart for mennesker, at få hele eksistensen serveret på et fad, hvor man kan overskue menuen. Dem, der skriver om dette, vil gerne give sig ud for at være fagligt og videnskabeligt baseret. Men sådan kan man ikke behandle livet. Kan man tale om ritualer i forhold til stykket?

17 Ja, der er ingen tvivl om, at der er en form for rituel handling eller tvangstanke. Men tror du, det er ritualet, eller det at de ikke har andre, der holder dem fast, eller gir dem et åndehul? De har brug for hinanden. Men de misbruger også hinanden. Ja. Men brug/misbrug vi kan ikke undvære hinanden. Kan du se travbanen som en parallel til f.eks. dyrkelsen af religiøse ritualer? Man kunne tænke sig at Emilie og Leo f.eks. er blevet på travbanen for at komme ud af sorgen. For at lave et rum, hvor de er mere frie. Dét ville være en form for kompensation spirituelt set. Problemet med verdslige ritualer er, at de er ret tomme, mens religiøse ritualer er fyldige. De religiøse indebærer altid et forhold til tilværelsens og eksistensens urgrund. Det handler om liv og død. Det gør det verdslige aldrig, det har med de små ting at gøre. Tag forskellen på den verdslige konfirmation og den kirkelige. Sidstnævnte giver et forhold til dåben og derved til fødsel og død. Den anden giver et forhold til materielle ting. Det er verdslige ritualers problematik; de savner et indhold og et forhold til Diskuter de interviewedes ideer om dét tilværelsen. der ikke fører til noget. Der nævnes Uanset om man er troende eller ej? verdslige ritualer, travløb og Jens Tang-Kristensens udlægger Kvium Ja ja, de bygger jo på eksistentielle spørgsmål. De leder mennesket m.h.t. at livet ikke nødvendigvis fører ind i et særligt forhold til tilværelsen. De prøver ikke så meget at noget konstruktivt med sig. forklare tilværelsens grundvilkår som på at beskrive dem, og først og fremmest fra et menneskeligt synspunkt. Men kan det tænkes at disse karakterer forsøger at skabe et ritual, som de på en eller anden måde håber ikke er verdsligt som de håber, har en åndelig dimension? Det kan tænkes, men så tror jeg, at denne dimension er blevet væk på vejen. Eller at de har misforstået systemet som udgangspunkt, for det fører ikke til noget. I princippet er det godt med ritualer, vi kan ikke undgå dem. Det ordner nogle ting og det kan vi ikke leve uden; det ville være at leve i kaos. De religiøse ritualer har som regel en historie de er åndehuller for fortællinger eller myter, som kan danne grundlag for en moral og sociale normer eller argumentere for sociale normer. De rent verdslige ritualer har ingen fortælling, der binder dem til tilværelsen, og derfor er de tomme. De religiøse ritualer forløser; de sætter fri. Men det skal man vel tro på? Ja selvfølgelig! Men det er derfor, at tro er et så vigtigt begreb i al menneskelig tilværelse. Vi kan ikke leve uden tro. Jeg mener tro som begreb, den grundlæggende tillid til tilværelsen, som godt kan udmønte sig i troen på Gud. Det er fordi tilværelsen er baseret på tillid. Man kan ikke foretage sig noget som helst uden tillid kaster du dig ud i en kærlighedsaffære, så er det fordi, du inderst inde tror på det. I det øjeblik du ikke tror på det, så kommer der grus i maskineriet. Tilsvarende for det økonomiske system. Aktiemarkedets nedgang i 1929 beroede i høj grad på tro eller rettere mangel på tro. Mister du troen på tilværelsen, ramler det hele, og der er ikke meget at bygge på. Med andre ord har karaktererne mistet troen, håbet og kærligheden, og de søger helt forkerte steder. Der er ingen forløsning i travbaneritualet, men måske er der et håb i, at ritualet afbrydes dér er liv og død.

18 Når det gælder eksistensen bliver vores tankegang trukket hen mod det religiøse, fordi vi i bund og grund er betydningssøgende. Vi søger betydning, i det mindste en anden siger og gør; vi ser tegn, der skal tydes over alt. Jeg mener, at selve begrebet betydning er et religiøst begreb. For man får ingen betydning ud af noget uden at hoppe ind i metafysikken. Man kan benægte, så meget man vil, men jeg vil til min dødsdag sige, at det er religion. Og hvorfor? Fordi vores følelser er en reaktion på eksistensen, og det har ikke noget med videnskab og forstand at gøre. De mennesker hér virker til at have tabt en del følelser, og det kommer til udtryk i, at deres travbaneritualer er tomme. Hvorfor tror du, at religion, både ny og gammel, kan redde folk så effektivt ud af et misbrug? Hvis du har en religiøs oplevelse, som du tager rigtig alvorlig, så giver den psykisk energi, et åndeligt spark bagi der kan hjælpe, for der skal psykisk overskud til at komme ud af et misbrug. Begreber der enten er nævnt i eller er relevante for stykket, som kan tages op i forhold til Biblen: - Travbanen omtales som et lazaret: Lazarus = den fattige syge, opvakt fra døden sygdom, smitte, karantæne, krig/sport. (Se John. 11 og Luk 16.20) - Samaritertjenesten bliver tilkaldt Samaritaneren = hjælperen, den barmhjertige. (Se Luk ) - Vigtigheden af tid; at turde kaste sig ud i at tro på livet. - Lille Leo kaldes til sidst til dommertårnet, hvor han skal løbe fra. Samtale med Ursula Holmgreen om misbrug Misbrug har mange ansigter, men er der en fællesbaggrund for et misbrug? Der er flere individuelle grunde, men der er også fællestræk. Ursula Holmgreen (1947) var stofmisbruger i Man starter stille og roligt og regner ikke med at ende som 18 år men har været clean siden Hun alkoholiker, fordi man kan li at beruse sig, eller som narkoman arbejder nu som foredragsholder, bisidder ved Kristen Rådgivning for Incestofre og fordi man ryger lidt hash. Det går slet ikke den vej for alle, men Seksuelt misbrugte (http://www.kris-dk.dk/) og fængselsbesøgsven for Røde Kors. man skal jo starte et sted. Med et husmordrikkeri kan der gå lang tid, før man opdager, at den er gal, for det er nemt at skjule. Oftest ligger der en smerte til grund, men mange ved ikke nøjagtig, hvad det er, der gør så forfærdelig ondt. Forventninger presser sig på fra alle sider også fra en selv, men man har altid tabt på forhånd. Det viser sig så, at de problemer kan byttes for ét problem, nemlig at holde sig skæv. Selvom man ved, det er problematisk, så er det til at overskue. Det er også typisk, at omgivelserne påstår, at man ikke kan stole på den virkelighed, man ser. Konsekvensen bliver, at man fornemmer, at man lever i noget uvirkeligt. Stofferne bliver et forsøg på at finde ind eller ud til det virkelige, og det virker, som om man kommer tæt på denne virkelighed. Det er som at kravle op på muren ind til paradis, men man falder altid ned og lander udenfor muren igen. Man vil, men kan ikke komme ind og danse med englene. Så et misbrug kan godt starte positivt? Ja. Men man løber efter et om lidt ligesom Romeo. Om lidt er du skæv nok. Men man bliver aldrig skæv nok, for så er man død. Det bliver omsonst at stræbe mod det. Det er ligesom med Leo, der dør i det øjeblik,

19 han endelig når at løbe endelig, endelig er i nuet. Det er den tilstedeværelse stofferne lover, men de snyder, lyver og stjæler livet. Man deklamerer vel sjældent ens misbrug til omverdenen? De fleste misbrugere skjuler det, i hvert fald for familien, for ikke at såre dem, siger de. Vissevasse! Det er for at familien ikke tager over og sender én på afvænning. Folk, der tror, de kan hjælpe, kan være farlige, for de ved ikke, hvorfor man er misbruger. Jeg har aldrig truffet én, der er havnet i misbrug uden at have rigtig gode grunde til at være i det. Ligger det i tiden, at vi har et kæmpe problem med det stille misbrug? Det er nok typisk, at der er blevet flere valgmuligheder for accepterede stimulanser. Jeg tror helt ærligt, at vitaminpiller har en stor del af skylden. Man bliver vænnet til, at man ikke får nok ad naturlig vej. Man skal ha vitaminer og ginseng, og så er der ikke så langt til anabolske steroider og silikonebalder. Man skal altid ha noget ekstra, for intet man gør bliver nogensinde godt nok! Man skal både ha en pause fra ræset og fra nederlaget ved at være utilstrækkelig og noget tilskud for at kunne klare det hele. Man bruger på sin vis det samme middel til begge dele. Heroin gir en pause, kokain gør dig klar til ræset. Eller kaffe om morgenen og sovepiller om aftenen. Er det et problematisk krav, at man skal være 100 % tilstede i alt man gør leve i nuet? At leve i nuet er let nok. Bare man venter, kommer det helt af sig selv det hedder senil-demens! Man burde være tilstede, når det gælder, men det kan man ikke altid. Det er det, Dostojevskijs forfatterskab handler om, om individets samspil med andre mennesker og med Den Evige. Efter at være blevet benådet sekunder fra døden, skriver Dostojevskij til sin bror, at livet findes alle steder, også i en fangekælder. I det øjeblik benådningen kom, vågnede han, fik samspil med livet. Efter sådan en opvågning, kan man love sig selv, at man altid vil være lige så meget til stede som i det øjeblik, men sådan bliver det ikke det er umuligt og usundt. For der er ting, man ikke magter og ikke skal magte at være tilstede i. Kan man ikke gå fysisk, må man forflytte sig mentalt. Bliver misbrug en måde at slippe for at være tilstede? Ja. Karaktererne i stykket formår ikke at leve, de overlever. Nu-dyrkelse, stoffer, spil eller alkohol bliver et middel for dem til at overleve på. Det, der mangler i de midler, for at de kan bruges til at leve på, er forløsningen. Men det er også positivt at overleve. For først skal man overleve, før det overhovedet er muligt at leve. Men derfra skal man ud i glæden og friheden hvor forløsningen ligger. Men kan det tænkes, at man finder et middel til at overleve på, og at man så undervejs glemmer drømmen om at komme ud i friheden?

20 Ja og nej. For de fleste glemmer aldrig deres længsel, og det er det, der er så smertefuldt. Men det mest ulykkelige er de mennesker, der glemmer deres længsel. Muligvis har karaktererne glemt deres drømme, og Un bringer et Men hvad er et godt glas spiritus uden en cigaret? [ ]Tobak er som skabt til spiritus glimt af noget glemt. (hvis spiritus er dronningen, er tobak kongen) og en hjerteven i alle livets forhold. Ja. Men der er en forskel på det at se håbet om liv, og det at nå En følgesvend i medgang som i modgang. livet. Og man når ikke lettere ud i friheden uden stoffer, end man Man tænder med lige stor nydelse en cigaret for at fejre en glædelig begivenhed gør med. Nogen tror at stoffer kan gi ro til at tænke sig om og som for at drukne sin forbitrelse. En cigaret kan krone såvel et ensomt øjeblik som en finde vejen til friheden. Men når de så har den ro, glemmer de, stund i venners kreds. [ ]Så tillad mig, hvad det var, de skulle finde ud af. Men det er der også mange højtærede læser, at afslutte disse sider om tobak og spiritus alle fasttømrede mennesker uden stoffer, der også gør. De får det efterstræbte par venskabers og de frugtbare drømmeriers moderskød med et dobbelt råd: hold Dem røde sko, hvilket giver tilfredshed, men de glemmer, hvor de ville fra begge dele! De er skadelige for Deres gå hen med dem. helbred. Og så skal det ikke glemmes, at både spiritus og tobak i mangt og meget Troede du at stofferne var eller gav frihed? sætter kolorit på samlejet. Spiritus som regel før og tobak efter. (Buñuel, p ) Ja. Pludselig kunne man trække vejret, kunne eksistere. Men man lider fysisk og psykisk, når man ikke er påvirket, og det bliver værre og værre for hver gang. Misbrug er selvforstærkende. Men stofferne er altså både en forstærker og en dæmper. Er det et ønske om at finde ro fra det at søge? Nej, det er et ønske om, at finde ro så man kan søge. Man søger hvor som helst. Karaktererne er også afhængige af hinanden. F.eks. udvikler der sig et lettere incestuøst forhold mellem Emilie og Romeo, selvom det måske er i den tro, at hun gør ham en tjeneste. Man kan ikke både være surrogatsøn og surrogatelsker. Og hun betaler ham for begge dele. Det ene med penge, det andet med et sted, hvor han er velkommen. Det er meget symptomatisk, at mange misbrugere mener, at de rent faktisk tager sig af hinanden. Og jo, men man tager også hinanden med i faldet af ren og skær omsorg. Han hopper på det, fordi han får penge til at spille, og det ligger langt over alt andet. Når man taler krænkelse, bruger man en trekantsmodel til at afbillede det dysfunktionelle forhold mellem offer, krænker og hjælper. Denne trekant kan være mere eller mindre fastlåst. Her skifter karaktererne roller. Emilie står som krænkeren, der holder Romeo som offer. Når Romeo hjælper hende med sex, bliver han hjælperen. Ligeledes flytter hun sig hen på hjælperens plads, når hun hjælper ham med tryghed og penge. På sin vis kan man sige, at Leo ind imellem står som hjælper. Un viser sig også som en mulig hjælper. Det karakteristiske for hjælperen er, at han kan komme til at hjælpe offeret til at forblive i offerrollen. Men hvis man vil ud af trekanten, eller ud af at leve i f.eks. om-lidt, hvad skal der til? Der er en risiko i, at opgive at leve i sine rutiner. Hvad hvis drømmen om nuet er stærkere end selve nuet? Springer man ud i friheden, bliver ens gamle liv taget af en renovationsengel. Men selvom man får overrakt muligheden for at gribe nuet eller tage Uns hånd, er det ikke alle givet at kunne tage imod. Det er dybt tragisk ikke at kunne at tage imod. Romeos dyrebareste eje, et sværd, samt Emilies kamp for ikke at Diskuter vigtigheden af Romeos dolk/machete i forhold det at give slip på absolut alt for at gøre sig fri og komme til en forløsning. Tager Romeo sit gamle liv med sig i form af champagneflaskerne?

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Virkeligheden er klog?...

Virkeligheden er klog?... Virkeligheden er klog af Thomas Rosenstand Forord af Soulaima Gourani... 11 Mit eget forord... 12 Virkeligheden er klog?... 13 Nysgerrighed skabte mit livssyn... 13 Veninde Thomas... 14 Jeg har altid ret...

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013 Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Jeg beder for dem, der ikke er lys i mere, dem uden længselserindring og kraf. Jeg beder for

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere