LOKALPLAN 4-22 Lellinge Østermark landsby

Transkript

1 LOKALPLAN 4-22 Lellinge Østermark landsby KØGE KOMMUNE 2002

2 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-22 LELLINGE ØSTERMARK LANDSBY. INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund... 7 Lokalplanens formål... 9 Lokalplanens indhold... 9 Lokalplanens forhold til anden planlægning LOKALPLANEN 1 Lokalplanens formål Lokalplanens område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej- og stiforhold Tekniske anlæg Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Bevaring Ubebyggede arealer Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning KORTBILAG Kortbilag 1, Grundkort med matr. nre. Kortbilag 2, Arealanvendelse Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Kildemateriale: J.P. Trap Danmark, Præstø amt, 4:1 femte udgave Lokalplanvejledning. Bevarende lokalplanlægning. Miljø- og Energiministeriet Køge Kommunplan

3

4 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-22 Lellinge Østermark landsby. REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Køge Byråd har fundet, at den øgede interesse for udstykning og opførelse af ny bebyggelse i kommunens landsbyer gør det nødvendigt overordnet at vurdere landsbyernes udvikling under ét og herunder det ønskelige i en yderligere udbygning og fortætning af landsbyerne. Herudover har det været et ønske at skabe et fælles administrativt grundlag for den fremtidige arealanvendelse og bebyggelse af landsbyernes ejendomme samt at sikre, at der ikke sker unødige indgreb i landbrugets driftsforhold. Lokalplanlægningen af Lellinge Østermark landsby indgår som en del af en samlet lokalplanlægning for i alt 15 landsbyer. Planlægningen er tilrettelagt, så der opnås en stor grad af borgerdeltagelse. Der er afholdt et borgermøde for alle 15 landsbyer primo 1999 og efterfølgende et arbejdsmøde med tilmeldte kontaktpersoner, hvor den enkelte landsbys problemer og ønsker er blevet behandlet inden for lokalplanens muligheder. Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning ses af oversigtskortet på modstående side og af kortbilag 1 og 2. 7

5 På Generalstabens topografiske kort fra 1912 ses den begyndende landsbydannelse af Lellinge Østermark, med gården Østergaard, enkelte huse langs Ringstedvej og den kommende jernbane Køge Ringsted. 8

6 Lokalplanens formål Formålet med lokalplanlægningen er at sikre følgende hovedpunkter i Køge Kommuneplan : Byudviklingen skal ske i kommunens bybånd og i de tre byzonelandsbyer Ll. Skensved, Lellinge og Algestrup. En udbygning i landsbyerne skal i princippet kun ske i meget begrænset omfang og fortrinsvis på grundlag af en forudgående lokalplanlægning. Landsbyerne skal boligmæssigt kunne udgøre et alternativ til byboligen eksempelvis i form af større parceller med mulighed for jordbrug og dermed sikre en stor variation i kommunens boligudbud. Landsbyernes væsentligste bevaringsværdier skal sikres og der skal sikres landbrugserhvervene forsat udviklingsmuligheder her. Lokalplanens indhold. Landsbyens beliggenhed Landsbyens udvikling Lellinge Østermark ligger få km vest for Køge langs Ringstedvej, omgivet af marker, enge og skov. Mod nord sænker landskabet sig ned mod Køge Å og engene langs Køge Ås, hvortil der fra landsbyen flere steder er fine udsigtsmuligheder. Landsbyen ligger trafikalt set meget centralt, tæt ved tilkørslen til vestmotorvejen mod vest og tæt ved Køge bykerne mod øst. Lellinge Østermark er opstået i forbindelse med anlæggelse af jernbanen i , og fremtræder i dag som en vejby med bebyggelse på begge sider af Ringstedvej. Den ældste gård i landsbyen er Østergaard, som udflyttede fra Lellinge ved udskiftningen i Jernbanen ophørte for ca. 40 år siden, og de sidste spor fra jernbanedæmningen er fjernet i år 2000, hvilket har givet nye flotte kig til Køge Å og Køge Ås fra Ringstedvej og fra landsbyen. 9

7 Landsbyens anvendelse Lellinge Østermark fremtræder i dag som en boliglandsby, der udover boliger har landbrug, jordbrugsparceller og gartneri med blomsterforretning. Landsbyen skal fortsat kunne rumme disse formål og området fastlægges derfor til bolig- og erhvervsformål, herunder jordbrugsformål og til offentlige formål. Mindre erhvervsvirksomheder kan endvidere indrettes i overflødiggjorte landsbrugsbygninger, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne og såfremt områdets karakter ikke brydes. Endvidere kan der indrettes beboelse i ovennævnte bygninger, såfremt det sker som en udvidelse af den eksisterende bolig og såfremt ejendommens samlede boligareal ikke overstiger et bruttoetageareal på 350 m 2. Udstykning Lokalplanen giver mulighed for arealoverførelser, samt for udstykning til boligbebyggelse alene på ejendommen Ringstedvej 103 (matr. nr.11 a). Der kan udstykkes i alt 4 grunde fra ejendommen og grundstørrelsen skal min. udgøre 1000 m 2 pr. grund, i princippet som vist på kortbilag 3. Ejere af ejendommene pålægges ved udstykning om : at anvise vejadgang at etablere vej på egen grund at fremskaffe brugsaftale af andres vej selv at forhandle evt. erstatningsspørgsmål. Lokalplanen giver ikke yderligere mulighed for udstykninger til ny boligbebyggelse. Trafik forhold Beboerne finder, at amtsvejen Ringstedvej, er landsbyens hovedproblem, idet trafiksikkerheden er dårlig, hvilket kunne løses bl.a. ved at etablere svingbaner og lavere bilhastighed igennem landsbyen. Ringstedvejens årsdøgnstrafik er i 1998 målt til biler. Der er skiltet med 10

8 hastigheden 70 km og overhaling forbudt gennem Lellinge Østermark. Vejen er udført med rabat og cykelsti i begge sider og langs den sydlige cykelsti er der vejbelysning. Teknisk Forvaltning i Roskilde Amt har på denne baggrund, ikke registreret problemer på Ringstedvej af trafikal eller og sikkerhedsmæssig karakter og har ingen aktuelle planer om at etablere svingbaner eller andre foranstaltninger på landevejen i Lellinge Østermark. Landsbyens bebyggelse Landsbyen rummer i dag 26 ejendomme med en bebyggelse overvejende beliggende tæt ved vej, hvilket danner et ensartet gaderum. Bebyggelsen består for det meste af ældre huse fra før Den karakteristiske boligbebyggelse i landsbyen er opført som Bedre byggeskik huse i 1½ etage fra perioden omkring år Herudover er der enkelte længehuse ved gårdene. Husene er overvejende opført som murede huse, med facader i farverne hvid, gul og rød med røde, grå og sorte tage. Endvidere er der et enkelt nyere huse i træ. Længehuset Facade snit Bedre byggeskik huset Facade gavl 11

9 Bevaringsværdig bebyggelse Der er ingen bevaringsværdige huse i landsbyen, men flere af de ældre huse fra Bedre byggeskik perioden vil kunne gøres bevaringsværdige, hvis husene i forbindelse med vedligeholdelse og istandsættelser tilbageføres i overensstemmelse med husets oprindelige bygningsudtryk. Lokalplanen fastlægger bebyggelsesregulerende bestemmelser først og fremmest med det sigte at støtte miljøkvaliteterne i landsbyen ved at sikre, at ny bebyggelse opføres med en hovedform og i farver, der svarer til den eksisterende boligbebyggelse og ved at sikre, at karakteren af beplantning i skel og mod det åbne land søges fastholdt. Ny bebyggelse Ny boligbebyggelse kan opføres i op til 1 1/2 etage, med facadehøjde på max. 3,50 m og max. bygningshøjde på 7,5 m. Husdybden må ikke overstige 8,30 m. Bygningerne skal have symmetriske saddeltage med taghældninger på mellem 40 og 55 grader. Tage kan endvidere udføres med halv eller kvartvalm. Tagudhæng må ikke dække vigtige bygningsdele som vinduer og døre. Om- og tilbygninger kan opføres med taghældninger og tagformer svarende til den eksisterende bygning, selvom denne er en anden end nævnt ovenfor. Tage skal fremstå i sorte, grå eller røde farver. Tage kan endvidere udføres med strå. Der må ikke anvendes tagstensefterlignende metalplader, blanke eller reflekterende tagmaterialer, dog undtaget glas til mindre bygningsfremspring, solfangeranlæg, drivhuse og lignende. Facader skal fremstå i farverne hvid, gul eller rød i lyse farver, der ikke virker skrigende eller pågående. bygninger. 12

10 Husene ligger tæt ved vej og danner et ensartet gaderum med lave hække og levende hegn i vejskel. Karakteristisk boligbebyggelse fra Bedre Byggeskik - perioden. Tagene er saddeltage med kvart valm. Tagmaterialet er tegl og facaderne er i blank mur eller pudset. Ved vedligeholdelse er det vigtigt for husets fremtoning, at de oprindelige vinduer monteres svarende til husets stil og arkitektur. 13

11 Erhverv Erhvervsbygninger, herunder landbrugets driftsbygninger, kan opføres med en højde på 8,5 m. På landbrugets driftsbygninger samt på garager, carporte, udhuse, udestuer og lignende mindre bygninger kan anvendes andre tagformer og farver, end som nævnt oven for. Dog skal landsbybebyggelsens farveholdning søges fastholdt med hvide, lyse gule og røde facader og røde, grå eller sorte tage for landbrugets drifts Beplantning En vigtig del af landsbyens miljø og karakter er beplantningen. Den skarpe grænse mellem landsbyen og det åbne land skal altid søges bevaret ved pleje og genplantning som lægivende levende hegn, dels som vigtige levesteder for planter og dyr og dels så landsbyen udefra set fortsat kan opleves som en del af landskabsbilledet. Hegn Tekniske anlæg Hegn mod vej og sti i form af lavt stakit, naturstensgærde, levende hegn eller hæk er et vigtigt karaktergivende element i landsbyen, der søges fastholdt i lokalplanens bestemmelser. Såfremt der ønskes opsat træhegn, evt. som støjhegn, skal der beplantes med hæk eller levende hegn foran. For at sikre landsbyens karakter fastsætter lokalplanen bestemmelser for opsætning og placering af antenner, paraboler og solfangere, således at disse ikke opsættes på tage og facader mod vej. Miljøforhold Agenda 21 Køge Kommune har besluttet at være aktivt med til at udforme lokale bidrag til den globale udvikling til gavn for miljøet. Der igangsættes aktiviteter, der skal fremme: Kredsløbstankegang og ressoursebesparelse Helhedssyn og tværsektoriel tænkning Aktiv borgerdeltagelse 14

12 Inddragelse af globale hensyn Styrkelse af det langsigtede perspektiv. Lokal Agenda 21 Lokalplanen tilsigter bl.a. gennem fastholdelse af landsbyens større grunde, med mulighed for jordbrug og videreførelse af den traditionelle byggeskik, at bidrage til en udvikling til gavn for miljøet. Køge Kommune er gerne behjælpelig med råd og oplysninger om energi, ressourcer, materialer, affaldshåndtering og teknik, der kan fremme en bedre økologisk balance i bebyggelsen. Råd og vejledning Eventuelle spørgsmål, der måtte opstå i den situation, hvor ny bebyggelse eller om- og tilbygninger ønskes udført, kan rettes til Køge kommunes plan- og byggemyndighed. Her vil man være behjælpelig med råd og vejledning. Til støtte ved gennemførelse af vedligeholdelse, om- og tilbygning findes en del litteratur med beskrivelser og også med egentlige råd og anvisninger, således: Information om Bygningsbevaring Miljøministeriet/Planstyrelsen 1992, som kan afhentes på Køge Rådhus. Lokalplanens forhold til anden planlægning. Kommuneplanen Lokalplanområdet er i Køge Kommuneplan omfattet af rammeområde 4L01 Lellinge Østermark landsby for hvilket, der gælder følgende: Område 4L01 Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål samt til jordbrugsformål og andre erhvervsformål med tilknytning til landbruget. Butikker, servicevirksomheder, offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området. 15

13 Lokalplanens bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Rammeændring I forhold til kommuneplanen forudsætter lokalplanen en justering af landsbyafgrænsningen, idet Køge Byråd har besluttet at forbedre landsbyhelheden, ved at udvide denne til også at omfatte del af matr. nr. 11 b, Lellinge, Køge Jorder, Ringstedvej 102, som vist skraveret på nedenstående kort Ny landsbyafgrænsning, rammeområde 4L01 Regionplan I Regionplan for Roskilde Amt af 1997 skal boligbyggeri i de mindste byer og i landsbyer fortrinsvis ske inden for de pågældende byers afgrænsning eller ved mindre justeringer heraf og under størst mulig hensyntagen til kulturhistoriske og naturbeskyttelsesinteresser. Værdifulde landskaber I Regionplanen 2001 for Roskilde Amt er området nord for Ringstedvej udpeget som særlig værdifuldt landskab og området syd for vejen er udpeget som værdifuldt landskab. "Værdifulde landskaber" er egnskarakteristiske områder med stort oplevelsesindhold. De værdifulde landskaber er gene- 16

14 relt relativt upåvirkede af tekniske anlæg, råstofgravning og by-udvikling. De ubebyggede kiler mellem kysten og baglandet danner kontrast til de store by- og sommerhusområder og giver mulighed for naturoplevelser nær boligen. For særligt værdifulde landskaber gælder følgende retningslinier: Egnskarakteristiske landskabstræk og markante landskabselementer bør bevares og i nødvendigt omfang plejes. Særlige landskabselementer af naturmæssig og kulturhistorisk art bør bevares og værdifulde udsigtsmuligheder holdes åbne. De landsbrugsmæssige anvendelser skal søges opretholdt. Områderne skal friholdes for nye bebyggelser til ikke-jordbrugsmæssige formål. Etablering af råstofgrave, tekniske og rekreative anlæg samt udvidelse af eksisterende bysamfund kan kun undtagelsesvis ske inden for disse områder og kun såfremt vægtige samfunds-mæssige hensyn taler herfor. Der skal ved placering og udformning tages vidtgående hensyn til de landskabelige værdier. Nye større friluftsanlæg og større overnatningsanlæg kan normalt ikke placeres i disse områder. For værdifulde landskaber gælder følgende retningslinier: Egnskarakteristiske landskabstræk og markante landskabselementer bør bevares. Områderne bør friholdes for nye selvstændige by- og sommerhusområder. Etablering af råstofgrave, tekniske og rekreative anlæg samt udvidelse af eksisterende bysamfund kan ske, såfremt det efter en nøje vurdering findes velbegrundet, og såfremt det sker på baggrund af forudgående planlægningsmæssige overve- 17

15 jelser. Placering og udformning skal foretages så de landskabelige værdier påvirkes mindst muligt. Transportkorridor I Regionplanen 2001 for Roskilde Amt ligger hele lokalplanområdet i transportkorridoren, hvor der er følgende retningslinier: Transportkorridorerne i landzone skal generelt reserveres til trafik- og forsyningsanlæg og friholdes for yderligere bebyggelse. Herfra er dog normalt undtaget bebyggelse som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme. I landzone kan midlertidige bygninger og tekniske anlæg, der ikke har transportkorridorformål, placeres i transportkorridorerne. Disse bygninger og anlæg skal ved tilladelser efter planlovens kap. 7 pålægges erstatningsfri nedtagningsklausul. Detailhandel Detailhandelsplanlægningen uden for de afgrænsede centerområder er således, at der for hele Roskilde Amt tilsammen er fastlagt en vejledende ramme til nybyggeri og omdannelse til mindre butikker til lokal forsyning på m 2 bruttoetageareal. Udlæg af mindre butikker til salg af den enkelte virksomheds egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler/driftsbygninger er tilsvarende udlagt til m 2 bruttoetageareal for hele Roskilde Amt. Naturbeskyttelse Søen beliggende på matr. 11 a Lellinge, Køge Jorder, Ringstedvej 103 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og er udpeget som beskyttet af amtsrådet. Det fremgår af naturbeskyttelseslovens 3, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2. Af Miljøministeriets vejledning om registrering af beskyttede naturtyper fremgår det om søer dels, at 18

16 der skal have udviklet sig et karakteristisk naturligt plante- og dyreliv og dels, at bestemmelsen omfatter både naturligt forekommende søer, og søer, vandhuller og damme, som helt eller delvis skyldes menneskelig indsats. Det kan f.eks. være gadekær, møllesøer og andre opstemningsanlæg, færdigt udgravede grus-, ler-, tørve- og mergelgrave, vandingshuller, vildtdamme, andedamme, visse regnvandsbassiner m.v. Landsbyen og områderne nord og syd for Ringstedvej er i Regionplan for Roskilde Amt af 1997, udpeget som interesseområde for planter og dyr og nord for Ringstedvej som større geologisk interesseområde. Plante- og dyreliv Interesseområder for planter og dyr består af kerneområder og spredningskorridorer. Kerneområder er større sammenhængende naturområder af særlig betydning for plante- og dyrelivet. Spredningskorridorer er økologiske forbindelser imellem kerneområder eller mellem kerneområder og kysten, der giver mulighed for, at planter og dyr kan leve i og spredes gennem det åbne land. Småbiotoper er grøfter, levende hegn, stendiger, markskel, gravhøje og andre små udyrkede arealer i landskabet. I kerneområder og spredningskorridorer skal eksisterende naturområder bevares. Småbiotoper skal i videst muligt omfang søges bevaret. Kerneområderne består især af store skove, søer og havområder. De fleste spredningskorridorer udgøres af vandløb og deres omgivelser. De består især af landbrugsarealer med varierende indhold af småbiotoper. Geologi De geologiske interesseområder omfatter dels større områder og dels enkeltlokaliteter. Større geologiske interesseområder er landskaber, hvis nutidige udseende viser de geologiske processer, der 19

17 har ført til deres dannelse og udformning. Enkeltlokaliteter er geologiske interesseområder af en ringe arealmæssig udstrækning, fx lagfølger. De større geologiske interesseområder skal søges bevaret og i nødvendigt omfang plejet på en sådan måde, at landskabets karakter og dannelsesformer ikke ødelægges eller sløres. Inden for de geologiske interessområder vil amtsrådet sikre beskyttelsesværdierne gennem planlægning og administration i overensstemmelse med målet for retningslinierne. Grundvandsbeskyttelse Lellinge Østermark landsby ligger i et område, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar. Der kan som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. Lokalplanområdet ligger endvidere inden for en beskyttelseszone omkring Køge Vandforsynings Kildeplads ved Køge Å. Støjbestemmelser I henhold til Regionplan af 1997 for Roskilde Amt, må der ikke udlægges arealer til støjfølsomme anvendelser i områder, som er belastet med et støjniveau over 55 db(a). Ifølge støjberegninger er Lellinge Østermark landsby belastet af et udendørs støjniveau for vejstøj, der er større end 55 db(a) og ny bebyggelse her skal isoleres mod vejstøj jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984, Trafikstøj i boligområder. Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanens bestemmelser. Landbrugspligt Ved ændret brug af hele landbrugsejendomme kræves ophævelse af landbrugspligten. Dette afhænger af tilladelse fra jordbrugskommissionen i Roskilde Amt. 20

18 Følgende ejendomme, der har landbrugspligt er matr. nre: 11 a, 11 b, 11 æ og l1 ab alle af Lellinge, Køge Jorder. Zonestatus Deklarationer Lokalplanområdet forbliver i landzone og Køge kommune er zonemyndighed. Deklarationer og servitutter der overflødiggøres eller er uforenelig med lokalplanen aflyses eller fortrænges af planen. Langs Ringstedvej er der tinglyst adgangsbestemmelser af trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Det betyder, at enhver ændret anvendelse af overkørsler kræver dispensation fra vejbestyrelsen (Amtet). 21

19 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-22 LELLINGE ØSTERMARK LANDSBY I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanens formål er: at skabe et fælles administrativt grundlag for den fremtidige arealanvendelse og bebyggelse af landsbyens ejendomme, at landsbyen forbeholdes til bolig- og erhvervsformål, herunder jordbrugsformål samt offentlige formål, at ny bebyggelse får en udformning og ydre fremtræden, som er i overensstemmelse med det eksisterende miljø og den lokale byggetradition og at karakteristisk beplantning bevares, at give mulighed for indretning af overflødiggjorte landbrugsbygninger til erhvervsvirksomheder OMRÅDE OG ZONESTATUS Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nre.: 9 b, 9 c, 9 f, 9 d, 9 e, 11 i, 11 c, 11 d, 11 f, 11 g, 11 k, 11 l, 11 ø, 11 q, 11 t, 11 s, 11 r, 11 y, 11 a, 11 ad, 11 n, 11 e, 11 h, 12 f, 12 g og del af 11 b, 11 æ, 11 ab samt del af litra nr. e, alle af Lellinge, Køge Jorder, samt alle parceller der efter den 8. marts 2000 udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanen medfører ingen ændring af områdets zonestatus, idet området forbliver i landzone. 23

20 3 3.1 OMRÅDETS ANVENDELSE Det på kortbilag 2 viste område A og A1 må kun anvendes til bolig- og erhvervsformål herunder jordbrugsformål, samt til offentlige formål. Boligbebyggelse skal opføres som fritliggende bebyggelse som enfamiliehuse. Der kan inden for området etableres servicevirksomhed, offentlige institutioner, beboelses- og erhvervsbebyggelse, fællesanlæg og lignende. Endvidere kan der indrettes butikker til områdets daglige forsyning, såsom kiosk, dagligvarebutik og lignende, såfremt det ikke medfører væsentlig gene for landsbybeboerne og efter forudgående tilladelse fra byrådet i hvert enkelt tilfælde. Inden for området må det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik ikke overstige 300 m 2, og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål i landsbyen, må ikke overstige 400 m 2. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, kan tages i brug til erhvervsformål, så som håndværk, lager, kontor- og fritidsformål, forenings- og kulturelle formål og boligformål som udvidelse af den eksisterende bolig op til i alt 350 m 2, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for de omboende og såfremt landsbykarakteren ikke brydes. Der må ikke i forbindelse med udvidelse af den eksisterende bolig etableres boligenheder, som kan udstykkes. Tilladelse iht. ovenstående kan jf. Planloven gennemføres uden naboorientering. Der må ikke etableres hotel- og restaurationsvirksomhed, detailhandel og nye boliger i eksisterende erhvervsbygninger eller overflødiggjorte landsbrugsbygninger. 24

21 Ved byggeri eller ændret anvendelse gælder planlovens om landzonebestemmelser. Mindre butikker kan indrettes til salg af egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler, såsom fabriksudsalg eller som gårdbutikker og andre butikker med salg af fødevarer og planter, hvor butikken placeres i tilknytning til driftsbygninger, drivhuse og dyrkningsarealer. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik må ikke overstige 50 m 2. Det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål i landsbyen, må ikke overstige 100 m 2 for butikker til lokal forsyning og 100 m 2 for butikker til salg af egne produkter. Mindre butikker kan indrettes til salg af egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler, såsom fabriksudsalg eller som gårdbutikker og andre butikker med salg af fødevarer og planter, hvor butikken placeres i tilknytning til driftsbygninger, drivhuse og dyrkningsarealer. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik må ikke overstige 50 m 2. Det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål i landsbyen, må ikke overstige 100 m 2 for butikker til lokal forsyning og 100 m 2 for butikker til salg af egne produkter. 3.2 Inden for lokalplanområdet må der ikke etableres grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar, må der som hovedregel ikke gives tilladelse til nedgravning af tanke til olie og kemikalier, der kan true grundvandet. I kildepladszoner og hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar, må der som hovedregel ikke gives tilladelse til ned- 25

22 4 4.1 UDSTYKNING gravning af tanke til olie og kemikalier, der kan true grundvandet. Udstykninger inden for område A1 skal i princippet ske som vist på kortbilag 3 og efter en samlet plan, der er godkendt af byrådet. Der må udstykkes op til 4 grunde fra ejendommen med en mindste størrelse på 1000 m 2 pr. grund. 4.2 Der kan ikke foretages udstykninger inden for område A med henblik på etablering af ny boligbebyggelse. Udstykning og arealoverførelse i øvrigt kan kun finde sted efter byrådets særlige godkendelse og for landbrugsejendomme er det Jordbrugskommissionen for Roskilde Amt, der skal meddele tilladelse til evt. udstykning eller arealoverførelser VEJ- OG STIFORHOLD Eksisterende vejarealer inden for lokalplanområdet må ikke ændres uden byrådets tilladelse. 5.2 I forbindelse med en ejendoms ibrugtagen til erhverv, skal der på ejendommen anlægges parkeringspladser efter byrådets anvisning. Undtaget denne bestemmelse er dog landbrugserhverv. 5.3 Privat parkering skal ske på egen grund. Parkeringsareal på private parceller skal mht. placering og udformning indgå som en naturlig del af grundens areal og må ikke anlægges, så det fremstår som en del af vejarealet TEKNISKE ANLÆG Alle forsyningsledninger inden for lokalplanområdet skal udføres som jordkabler. 26

23 6.2 Regnvand fra tagflader skal så vidt muligt ledes til faskine eller dræn. 6.3 Inden for lokalplanområdet må udvendige antenner, paraboler mv. ikke monteres således, at de helt eller delvis skjuler vigtige bygningsdele, såsom skorsten, gesims, tagskæg, vinduer og lignende. Der må normalt kun opsættes paraboler, hvis overkant målt fra terræn ikke overstiger en højde på 2,5 meter. Udvendige antenner, paraboler, antennemaster og lignende må ikke opsættes på bebyggelsens facade og tagflade mod gadesiden. Fritstående antennemaster må kun opsættes med byrådets tilladelse. 6.4 Inden for lokalplanområdet må der ikke opsættes solfangere på bebyggelsens facade og tagflade mod gadesiden. Opsætning af solfangere forudsætter byrådets godkendelse BEBYGGELSENS OMFANG Inden for lokalplanområdet må bebyggel- OG PLACERING sesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 25. Boligbebyggelsen på den enkelte ejendom må ikke overstige et samlet bruttoetageareal på 350 m Ny bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage. Placering af ny bebyggelse skal ske efter en samlet bebyggelses- og friarealplan. Undtaget herfor er landbrugsejendommenes avls- og driftsbygninger. Godkendelse kan gives uden naboorientering, såfremt placeringen ikke forudsætter dispensation fra anden lovgivning. 27

24 Bygningshøjden for boligbebyggelse må ikke overstige 7,5 m og facadehøjden må ikke overstige 3,5 m. Ingen mindre bygningsdele, så som skorstene og lignende må gives en højde, der overstiger 8,5 m. Beboelsesbygninger må ikke gives en større husdybde end 8,30 m. En eventuel kælder må ikke have loftet mere end 0,8 m over naturligt terræn. Erhvervsbygninger, herunder landbrugets avls- og driftsbygninger, kan opføres med en bygningshøjde på op til 8,5 m. Der kan tillades en større højde for landbrugets avls- og driftsbygninger, hvor produktionstekniske hensyn begrunder det. Ny bebyggelse skal isoleres mod vejstøj jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984, Trafikstøj i boligområder. Langs landevej nr. 515 Køge-Ringsted, Ringstedvej, er der tinglyst byggelinier i afstand 15,0 m fra vejmidte + et højdetillæg på 1,5 m x højdeforskellen. Overskridelse af byggelinien kræver dispensation fra vejbestyrelsen (Amtet). 7.3 Ny boligbebyggelse i område A1 skal placeres med en gavl eller facade parallelt med adgangsvej. 7.4 Ved etablering af erhverv i eksisterende erhvervsbygninger eller i overflødiggjorte landsbrugsbygninger, skal dette udføres inden for de bestående bygningsmæssige rammer og der må ikke udvendigt omeller tilbygges i væsentligt omfang, ligesom bygningernes ydre fremtræden og karakter stort set skal bevares. Dog kan der opføres mindre tilbygninger så som nyt indgangsparti og lignende op til 35 m 2. Der kan ikke opføres tilbygninger til produktion, lager og lignende. 28

25 7.5 Tage skal være symmetriske saddeltage og tagfladernes vinkel med det vandrette plan skal være mellem 40 og 55 grader og for tilbygninger op til 35 m2 og erhvervsbygninger mellem 15 og 55 grader. Tage kan udføres med halv- eller kvartvalm. Undtaget herfra er landbrugets avls- og driftsbygninger, ligesom carporte, garager, udhuse, udestuer og lignende op til 35 m 2 og mindre bygningsfremspring, såsom karnap, indgangsparti, kviste og lignende, hvor andre tagformer og taghældninger kan anvendes. Om- og tilbygninger kan opføres med taghældninger og tagformer svarende til den eksisterende bygning, selvom denne er en anden end nævnt ovenfor. 7.6 Der må ikke etableres gavlaltaner eller altaner uden tilladelse fra byrådet. Tilladelse kan gives, hvor der ikke tilsidesættes væsentlige miljøhensyn og såfremt det ikke er til gene for de omboende. 7.7 Der må ikke uden byrådets godkendelse etableres kviste, ovenlysvinduer eller overdækkede terrasser. Tilladelse kan gives, uden naboorientering, såfremt principperne i 1 overholdes og såfremt tilladelsen ikke forudsætter dispensation fra anden lovgivning BEBYGGELSENS YDRE Tage skal fremstå i røde, sorte eller grå FREMTRÆDEN farver eller udføres som stråtag. Undtaget herfra er, carporte, garager, udhuse, udestuer og lignende op til 35 m 2 samt mindre bygningsfremspring, hvor andre farver kan anvendes. Der må ikke anvendes tagstensefterlignende metalplader, blanke eller reflekteren- 29

26 de tagmaterialer, dog undtaget glas til udestuer, mindre bygningsfremspring, solfangeranlæg, drivhuse og lignende. 8.2 Ved ny bebyggelse må tagudhæng ikke dække væsentlige bygningsdele såsom vinduer og døre. Tagudhæng skal udføres så der mellem overkant vindue eller dør til underkant tagudhæng min. er 20 cm. Tagudhæng må ikke overstige 30 cm og ved stråtage 60 cm, målt vandret fra facade til afslutning af tagbeklædning. Kviste skal udføres med lodrette sider (flunker), med intet eller kun lille tagudhæng og uden store vindskeder. Kvistens vindue bør aldrig have større bredde og højde end stueetagens vinduer og kvistens flunker bør ikke udføres med en større bredde end 12 cm. Opmærksomheden henledes på, at der kan kompenseres for mindre isolering i kvisten på anden måde. Ved tagudskiftning eller omlægning af tage på eksisterende bebyggelse bør tagudhæng, valm, kviste, skorsten og lignende bygningsdele udføres svarende til husets oprindelige stil og arkitektur. 8.3 Facader skal fremstå i hvide, lys gule eller røde farver. Undtaget herfra er, carporte, garager, udhuse, udestuer og lignende op til 35 m 2 samt mindre delpartier og bygningsfremspring, hvor andre farver kan anvendes. Ved om- og tilbygning af eksisterende bebyggelse kan ydervægge fortsat udføres i husets nuværende materialer og farver. Andre farver facadematerialer end nævnt ovenfor kan tillades, såfremt de vurderes at kunne harmonere med den lokal byggetradition og efter forudgående nabohøring. 30

27 8.4 Hvor der på huse er gesimser og ornamenteret frise i mursten i facade og gavl, bør disse bevares. 8.5 Vinduer i ny bebyggelse udføres som sidehængte vinduer med plant glas. Undtaget herfra er mindre vinduer med udvendige mål under 50 x 50 cm. Ved udskiftning af døre og vinduer på ældre huse fra før 1940 skal de oprindelige proportioner fastholdes. Vinduerne skal være sidehængte enten med midterpost eller som flere fags vinduer svarende til husets oprindelige stil. 8.6 Døre, vinduer og lignende bygningsdele males med dækkende maling, eller behandles svarende til huset oprindelige stil. 8.7 På erhvervsejendomme må skiltning og reklamering kun finde sted i begrænset omfang med byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. På øvrige ejendomme må der ikke opsættes skilte uden naboorientering. 8.8 For landbrugets drifts- og avlsbygninger er bestemmelserne i punkterne ikke gældende. Dog skal landsbybebyggelsens farveholdning søges fastholdt som nævnt i 8.1 og 8.3. Ved indretning af erhverv i overflødiggjorte landsbrugsbygninger og i eksisterende erhvervsejendomme skal bygningens ydre fremtræden og karakter i videst muligt omfang bevares. Ved ny- om- og tilbygning af eksisterende erhvervsbygninger skal bebyggelsens ydre fremtræden godkendes af byrådet. 31

28 9 9.1 BEVARING Inden for lokalplanområdet skal eksisterende beplantning mod det åbne land søges bevaret ved pleje og genplantning UBEBYGGEDE AREALER Inden for lokalplanområdet skal ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer og lignende skal overholdes Hegn mod vej, sti og fællesareal skal placeres som eget hegn på egen grund. Levende hegn og hæk skal dog placeres mindst 0,4 m bag skel. Hegning mod vej, sti og fællesareal må kun ske med naturstensgærde, med lavt malet stakit med en højde på 0,7 m 1,2 m, med levende hegn eller hæk evt. suppleret med indvendigt trådhegn med en højde på max. 1,2 m. Der kan endvidere opsættes træhegn, med en højde på max. 1,8 m, evt. som støjhegn eller lignende, såfremt dette mod vej, sti og fællesanlæg dækkes/ skjules af hæk eller levende hegn. Hegn mod det åbne land skal udføres som levende hegn eller hæk. Beplantningen bør fortrinsvis bestå af de for området karakteristiske løvfældende buske og træer. Ovennævnte bestemmelser hindrer ikke opsætning af hegn af driftsmæssig betydning for landbruget. 32

29 10.3 Inden for lokalplanområdet må terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn kun foretages med byrådets godkendelse Lokalplanens Når lokalplanen er endeligt vedtaget og retsvirkninger offentliggjort efter reglerne i planloven, må der ikke, jf. lovens 18, retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende, lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byggeri, udstykning, ændret anvendelse m.v., der etableres efter, at lokalplanens retsvirkninger er trådt i kraft, skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen Efter planlovens 35, stk.1 må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede area- 33

30 ler. Med vedtagelse af denne lokalplan overflødiggøres disse tilladelser jf. planlovens 36 og erstattes af de bestemmelser, der er beskrevet i lokalplanens 4, 7, 8, 9 og 10. Bekendtgørelsen af lokalplanens vedtagelse er sket den 5. april 2002, fra hvilken dato planens retsvirkninger er gælende. Nærværende lokalplan er udarbejdet af Køge Kommune, Teknisk Forvaltning 2002.

31

32

33