Kirke&Sogn. Side 1 DECEMBER 2014 JANUAR FEBRUAR 2015 NR. 112 ÅRG. 69. Brorstrup-Ravnkilde Pastorat

Transkript

1 DECEMBER 2014 JANUAR FEBRUAR 2015 NR. 112 ÅRG. 69 Brorstrup-Ravnkilde Pastorat Side 1

2 Side 2 BRORSTRUP-RAVNKILDE PASTORAT: Menighedsrådets officielle mail: 8279@sogn.dk Skriver man til den, vil den altid blive læst af menighedsrådet. Formand: Peter Møller Wormslev Brorstrupvej 14, Brorstrup tlf horssiggaard@post.tele.dk Næstformand: Hanne Vester Rasmussen Gl. Roldvej 1, Nysum, tlf hanne.vester@mail.dk Kirkeværge: Kirsten Mortensen Sømosevej 2C, Ravnkilde, Nørager tlf kirstenmdm@gmail.com Kasserer: Vagn Wiborg Fyrkildevej 31, Fyrkilde tlf wiborg-juul@mail.dk Graver ved begge kirker: Søren Chr. Bentzen Nørvad 1, Ravnkilde tlf soerenbentzen@msn.com Organist, begge kirker: Karl Alfred Petersen Skolegade 2, Ravnkilde tlf Kirkesanger Brorstrup: Jens Erik Jensen Haverslevvej 66, Årestrup tlf Kirkesanger, Ravnkilde: Søren Kjærgaard Skørping, tlf Sognepræst: Holger Lyngberg Nørvad 1, Ravnkilde, tlf hly@km.dk SIDEN SIDST BRORSTRUP SOGN: VIET: Karin Margrethe Uldbjerg og Leif Jeppesen Viet i Brorstrup kirke BEGRAVET: Ole Sørensen Født i Brorstrup sogn Død og begravet på Brorstrup kirkegård Anna Elisa Jensen Født i Kongens Tisted sogn Død og begravet på Brorstrup kirkegård RAVNKILDE SOGN: DØBT: Luna Smed Nørmølle Født i Vognsild sogn Døbt i Ravnkilde kirke Lærke Lind Jørgensen Født i Ravnkilde sogn Døbt i Ravnkilde kirke VIET: Ida Kragbæk og Morten Kragelund Viet i Ravnkilde kirke Nanna Ofelia Brønbo og Jesper Thirup Larsen Viet i Ravnkilde kirke BEGRAVET: Frode Petersen Født i Østerbølle Sogn Død og bisat på Ravnkilde kirkegård Forsidebillede: Julenat Næste kirkeblad udkommer: ca. uge 9 Ansvarshavende redaktør: Holger Lyngberg

3 Side 3 BILLEDER FRA EN DEJLIG DAG..! En smuk brudepige Mathilde og en flot brudesvend Magnus Karin Uldbjerg og Leif Jeppesen Børnebørnene er: Magnus, Johan og Mathilde Luna Smed Nørmølle Ida Kragbæk og Morten Kragelund Lærke Lind Jørgensen Nanna og Jesper Thirup Brønbo og lille Kirstine

4 Side 4 BØRNEGOSPEL I RAVNKILDE KIRKE ATTER I ÅR SAMARBEJDEDE RAVNKILDE BØRNETEATER- FORENING OG BRORSTRUP- RAVNKILDE MENIGHEDSRÅD OM EN BØRNEGOSPELDAG. Den fandt sted den 26. september og korleder var igen i år den dygtige og sprudlende Fatima Ali fra Arden med Martin Jørgensen fra Aars ved pianoet. 29 børn fik nogle glade timer sammen med Fatima, og de brugte tiden på at lære at synge sammen som kor. Og det må man sige, at de fik lært. Der blev knoklet på livet løs, så de kunne være klar kl. 15. MINI GOSPELKONCERT Kl. 15 var kirken næsten fuld af forældre søskende, bedsteforældre og andet godt folk, som fik en virkelig god lille koncert at høre. Hvor var det betagende at se ungernes sangglæde og engagement. En stor tak til alle jer, som sørgede for mad og drikke til de knoklende børn, til Fatima og Martin for deres ildhu samt til Børneteaterforeningen for det gode samarbejde. Flere har efterspurgt noget mere af denne slags i sognene. Menighedsrådet overvejer lige for tiden, hvordan der kan tilbydes noget lignende mere end en gang om året.

5 Side 5 HØSTGUDSTJENESTERNE BRORSTRUP KIRKE DEN 14. SEPTEMBER Det ser ud til, at vi har fundet en god måde at holde høstgudstjeneste på: med gudstjeneste kl og lidt godt at spise bagefter i forsamlingshuset. Imponerende er det, at i et sogn af Brorstrups størrelse deltager mere end 85 personer i spisningen. I hvert fald har der været rigtig god opbakning til gudstjenesten og spisningen, så det blev en værdig og smuk måde at markere høsten på. Spejderne havde lavet dekorationer med årets frugt og blomster så smukke som vist aldrig før. Og ved den efterfølgende auktion indbragte de da også lidt over 1500 kr. til spejderne. Flot! I kirken blev der indsamlet 945 kr. som er blevet fordelt ligeligt mellem Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær og Røde Kors. På deres vegne en stor tak for hjælpen! Og en stor tak skal der lyde til spejderne og deres forældre, bestyrelsen for Mejlby Kultur- og Borgerhus. Vi håber at det gode samarbejde kan fortsætte. Desværre blev der ikke taget billeder af den smukt pyntede Brorstrup kirke i år. Det var så god en dag!! RAVNKILDE KIRKE DEN 28. SEPTEMBER Også i Ravnkilde fulgte vi traditionen og holdt høstgudstjeneste den sidste søndag i september, samme søndag, hvor Lokalhistorisk Arkiv holdt åbent hus. Efter et par år med lidt vigende fremmøde, var fremmødet denne gang langt bedre, og når dertil lægges, at lille Lærke blev døbt den dag, så blev høstgudstjenesten en af de helt store gudstjenester, ikke kun hvad antallet af deltagere angik, men i endnu højere grad på grund af den gode sang og højtideligheden i rummet. Og når kirken så med leverancer fra lokale haver var så smukt pyntet, kunne det ikke blive en skønnere gudstjeneste. I forsamlingshuset nød vi den gode mad, hvorefter Sonja Bodanof fra Farsø stærkt berettede om de elendige forhold for børn i Burma (Myanmar) og om, hvor lidt der egentlig skal til i vores øjne for at gøre nytte. Tak til Lokalhistorisk Arkiv for samarbejdet. Også her vil jeg sige: Hvor var det en smuk og stærk dag! I kirken blev der i indsamlingsbøssen lagt 803,50 kr., som blev fordelt til de samme organisationer som dem under Brorstrup kirke.

6 Side 6 ALLEHELGENSDAG I KIRKERNE På allehelgensdag er der indført en ny skik i kirkerne, sådan som mange vil vide: nemlig den at læse navnene på året døde op og tænde et lys til deres minde. I år i Brorstrup kirke blev fem navne læst op og fem lys tændt, og i Ravnkilde kirke blev ti navne læst op, og elleve lys tændt. Om dette ekstra lys lidt mere senere. Sammen med musikken fra trioen Oh Joy, salmerne og teksterne blev det i mine øjne to smukke, varme og værdige gudstjenester helt i mindets og i håbets tegn. Gudstjenesten i Ravnkilde fik en ekstra dimension: Et medlem i menigheden har spurgt, om det var muligt at få læst navnet op på en kær ven, som var død i USA, og et lys tændt til hans minde. Naturligvis kunne det lade sig gøre. Det var en meget smuk gestus, og derfor kan jeg kun opfordre alle, som har mistet et kært menneske i deres liv, om at henvende sig til mig, og så finder vi sammen ud af at få læst navnet op og et lys tændt. I skal endelig ikke holde jer tilbage! Det er faktisk en gammel kirkelig tradition og få læst en bøn og tændt et lys for et kært menneske. Da sidste navn var læst op, opdagede jeg til min store overraskelse, at der manglede to lys at blive tændt. Den kolde sved sprang frem på mig, og jeg tænkte: Nu har du vel ikke glemt at skrive et navn på listen? Sæt nu, at der sidder familie og venter på, at deres kæres navn læses op og jeg ikke har det! Her kommer de tekster, som blev læst og som fremover vil være en del af de kommende allehelgensgudstjenester her i kirkerne: FØR NAVNEOPLÆSNINGEN: Hvad er det, der fylder mit hjerte med stilhed, hvad er det, der sker? Hvad er det, der fylder dit øje med mildhed, hvad er det, du ser? Hvad er det, der fører på kirkegårdsgangen de langsomme fodtrin mod lyset og sangen? Det er Allehelgen, den dag, hvor vi mindes de døde, som trods de trusler, det mørke, den smerte, der findes, blev livslys for os. Den dag, hvor vi standser vor køben og sælgen og mindes de døde, det er Allehelgen. EFTER OPLÆSNINGEN: Hans Anker Jørgensen Den Herre Krist har sagt: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys: I ham er liv, og livet er menneskers lys. Lyset skinner i mørket og mørket griber det ikke. Amen Jeg valgte at tænde lyset, for det skulle selvfølgelig tændes. Senere fik jeg at vide, at en dreng i kirken havde været så glad for det ekstra lys, for han så det, som var det et lys tændt for hans elskede onkel, som han havde mistet i sommer. Således gav det god mening at tænde det ekstra lys!!

7 Side 7 PÅ PRÆDIKESTOLEN Alting har sin tid: Alting har sin tid på jorden livets øjne lukkes vi er alle bittesmå i dødens øjeblik men ved allehelgenstid skal sorgens tunge rose samle os i glæden over alt det liv, vi fik kærligheden glæder sig og kærligheden græder den har gjort os levende og ude af os selv det er den der folder sine vinger ud i sorgen og gir alting mening mens vi hvisker én farvel derfor vil vi takke dig for livet der er omme for din skjulte varetægt af dem, vi savner her kærligheden stråler gennem allehelgens mørke længere end vi kan tro og se i alt der sker Håbsbekendelse Vi håber, at de mennesker vi har mistet blev skabt og elsket af dig, Gud, der altid er større vi håber, deres liv blev helt nok selvom de ikke fik det hele vi håber, deres glæde blev stor nok selvom den ikke rakte ind i evigheden vi håber, at vi gjorde nok for dem selvom vi sikkert kunne have gjort mere Vi håber, at de mennesker vi har mistet endnu er elskede, som da vi kunne elske dem vi håber, du selv tager om dem når vores arme ikke rækker vi håber, du elsker dem højt i himlen når vores egen kærlighed råber forgæves vi håber, at du selv tog over, Gud, i det øjeblik vi sad tavse tilbage Vi håber, at den kærlighed, du har givet og som overlever det menneske, vi har mistet må åbne vores stille veje og finde nye virkesteder vi håber, du vil give os kræfter og livsmod fra de minder, vi bærer med os vi håber, at du vil gå ud med os i det liv vi ikke kan bære alene Iben Krogsdahl Ære være Gud i det højeste og på jorden Fred til mennesker med Guds velbehag

8 Side 8

9 Side 9 EFTERÅRSTANKER Mørk er november og løvfaldet slut, vandet begynder at fryse, lyset fra solen og blomsterne brudt - da må vort hjerte selv lyse. Synge vil vi, legen er magt, mer end beregning, forstand og foragt værn mod det sorte og tomme. Om der svæver dødelig dræ, vil vi dog elske - og plante et træ: frugter kan uspået komme. Thorkild Bjørnvig 1959 Med Thorkild Bjørnvig lille rammende vers om den mørke november i baghovedet sidder jeg på nogle af de mærkedage, som trods alt findes her i efteråret. Jeg nævner nogle i flæng og går lidt baglæns i historien: 9. NOVEMBER 1918 Kejser Wilhelm II abdicerede som tysk kejser, idet nederlaget i Den store Krig er uundgåeligt. Sammen med Zaren af Rusland og Kejseren og Kongen af Østrig-Ungarn og en lang række andre fyrster ender de på det, som nogle hårdt og ucharmerende har kaldt : Historiens losseplads. Verden havde ikke længere brug for kejsere, som andre har udtrykt det. Den store forandring i Europa kunne begynde. 11. NOVEMBER 1918 KL. 11 I en togvogn i noget der hedder Compiègneskoven i det nordlige Frankrig skrev Tyskland under på den betingelsesløse overgivelse, og rædslen i Europa var slut: 1. verdenskrig eller som den efterhånden kaldes: Den store Krig. Rundt om Tower of London har der siden den 5. august stået røde keramiske valmuer til minde om de mange unge britiske soldater, som mistede livet i Den store Krig. Kunstinstallationen hedder på engelsk: Blood Swept Lands and Seas of Red. Siden 1920 har man brugt den røde valmue som symbol på de faldne i Den store Krig. Hver lille valmue står der som et minde om et hjerte, som holdt op med at slå. 9. NOVEMBER 1933 I Tyskland opretter nazisterne officielt Det Tredje Rige, dette rædselsregime, som påførte verden så meget ondt i dets korte levetid. 9. NOVEMBER 1938 Den dag hører til de mest rædsomme dage i verdenshistorien, for den dag eller rettere nat rasede krystalnatten i Tyskland, den nat, hvor jødiske butikkers glas blev knust overalt i Tyskland, den nat, hvor jødernes synagoger i hobetal sattes i brand i de store tyske byer, den nat, hvor nazisterne for alvor viste deres grusomme ansigt, og jødernes trængsler for alvor begyndte. 9. NOVEMBER 1989 Denne nat blev til gengæld en af de gladeste dage i det delte Tyskland, da den forhadte mur i Berlin og det onde jerntæppe ned gennem Europa faldt som et korthus, man skubber til. Sammen med mange andre havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, at jeg skulle se, at de to forhadte tingester i Europa skulle forsvinde. Som en god tysk ven sagde til mig den dag: Det var jo til at tude over! Vel at mærke af glæde! Europa De røde valmuer ved Tower of London

10 Side OKTOBER 2014 På denne dag døde en af Tysklands store forfattere: Siegfried Lenz, som i mange år havde en tæt tilknytning til Danmark, idet han under 2. verdenskrig deserterede fra den tyske hær og gemte sig ved Næstved. Senere blev han dansk gift og boede skiftevis i Danmark og Tyskland. Lenz talte skam udmærket dansk, og han blev faktisk en stor ven af Danmark. gode fortællinger derfra, bl.a. en lille, finurlig julehistorie, som på dansk hedder: Underet i Stiegeldorf. Det fører for vidt her at genfortælle historien. Nogle få illustrationer fra denne søde bog skal I dog have at kigge på. Mesteren for disse illustrationer er: Franziska Harvey, f i Frankfur am Main. Jeg håber, I kan glæde jer over de små fine tegninger. Denne Siegfried Lenz lærte mig at holde af tysk sprog, tysk litteratur og tysk kultur, en passion, som jeg stadigvæk har. Han blev født i 1926 i noget, der hedder Masurien i det forsvundne Østpreussen. Ved 2. verdenskrigs afslutning blev Østpreussen tømt for tyske beboere, som under ufattelige lidelser sendtes vestpå, hvis da ikke de forinden sultede ihjel eller regelret blev henrettet af den røde hær. Og området blev så delt med det nuværende Polen og Rusland (Sovjetunionen den gang) Siegfried Lenz glemte aldrig sin hjemstavn og skrev

11 Side 11

12 Side 12 JULENAT Min gode og dygtige kollega, provst Ole Dybro, Hjørring Nordre provsti, har her skrevet en forklaring til billedet, som hedder Hyrdernes tilbedelse. En spændende forklaring, som man virkelig kan lære meget af. Det er en prædiken, og derfor er teksten sat anderledes op end ellers. Læs den og nyd den kloge mands ord: Epitafium: hyrdernes tilbedelse (1564) for Caspar Niemeck, død 1562, 45 år gammel af Lucas Cranach den Yngre Ægteparret Niemeck var barnløst og stillede deres formue til reformatorernes rådighed. Deres velstand ses tydeligt af deres påklædning, hustruen med guldkæde Maria er ikke den jævne jomfru men en fornem dame med hårpragt og kongeblå kjole Josef og hyrderne er jævnt klædt Barnløshed var en ulykke, en forbandelse som man led under i omgivelserne. Det er Anna Niemeck, der har rejst epitafiet over sin mand, så det er et trøstebillede til hende, Lucas Cranach har malet kompositorisk er Anna næsten blandt hyrderne, altså blandt tilbederne af barnet beskueren inviteres altså til at tilbede gudsbarnet Marias korslagte arme måske en antydning af sønnens vej. Barnet viklet i rødt formidler overgangen til Josef og hyrderne. Josef beskyttende bag mor og barn hans sammenlagte hænder næsten en inviterende gestus mod hyrderne Den røde farve svøbeklædet binder scenen sammen og personerne sammen Maria, Josef, hyrderne over hyrderne skiller en af englene sig ud de øvrige har lovordene i hænderne en enkelt over hyrderne har det i munden for at holde klædet oppe ved at bide i det han tester så at sige budskabets ægthed, som man tidl. Bed i en mønt for at konstatere dens ægthed julebudskabet er ægte, man kan så at sige smage på det som julefesten appellerer til alle vore sanser. Hyrderne festligt klædt med dolk, hat, hyrdestav og fløjte. De 3 hyrder på marken er nu trådt ind i stalden.

13 Side 13 Stalden et højt, lyst rum, næsten en kirke fra stalden ser man lige ind i himlen man ser en barnlig engelskare 15 stk. som en fugleskare bringer de himmelsk bud der er intet tag men direkte adgang til himlen her berører himlen jorden de himmelske budbringere er nøgne børn, værgeløse og umiddelbare uden bagtanker de skal alene bringe menneskene gode nyheder inden englebudene bryder ud i lovsang over krybben, har de bragt bud til nogle hyrder på marken udenfor. Guds budskab er altså ikke en almen læresætning, derimod et konkret budskab til konkrete mennesker i konkrete situationer. Her tiltales altså mennesker i deres arbejdssituation, mennesker i den dunkle nat, i et job, som ikke var eftertragtelsesværdigt. Om natten kunne hyrdens arbejde være farligt til dem lyder det: Frygt ikke! Denne juleevangeliets første sætning lyder til marginaliserede eksistenser, som man med rette kunne benævne hyrderne. Guds fredsbudskab gælder ikke blot mennesker det gælder alle skabninger, blomster og planter, vand, luft hele skabningen er omfattet fred på jorden! Fred på jorden gælder enhver skabning, der lever af Guds ånde Engleskaren bringer det himmelske budskab: Ehre sei Gott in der Höhe und Friede auf Erden und den Menschen ein Wohlgefallen (på dansk: Ære være Gud i det højeste og fred på jorden og til mennesker Guds velbehag.) Trækker man lodrette linjer fra skriftbåndene til billedets komposition i øvrigt: Over barn og forældre: Ehre sei Gott in der Höhe Over okse, æsel og mennesker og dyr på marken udenfor: und Friede auff Erden Over de indtrædende hyrder: Wohlgefallen (Guds velbehag) Våbnene i hjørnerne: til venstre: Es. 11: Der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod, jfr. salmen: En rose så jeg skyde Ægteparret Niemeck udgør sammen med Josef en trekant i kompositionen Josef udgør midtpunktet på mange andre Betlehemscener står Josef afsides i kompositionen Bibelen om Josef: han var tømrer og havde en drøm også her har han håndværkerens læderforklæde staldbygningen er en tømrers værk da Josef ikke engang kunne finde plads i herberget, valgte han dette sted er det en ruin? Den store bue om billedet, i dets ramme antyder noget, som en tømrer i det mindste kunne få noget ud af. Stalden kan måske ombygges til en kirke se vinduesrammen! Til venstre for hyrderne, antyder det i det mindste er det Josefs drøm, der pludselig tegner omridset af Guds vision om en bolig hos mennesker. Efter stamtavlen i Mattæus-evangeliet afrunder Josef rækken af Davids efterkommere- gennem Josef bliver Jesus da en Davids-søn. Maria knæler ved den store bærebjælke bemærk hendes smukke udslåede hår og kappens smukke pyntesøm rød og blå er jo kongelige farver Maria med korslagte arme hun bevarede alle disse ord i sit hjerte, men hun markerer også sønnens senere skæbne. Josef følger sin drøm og beskytter mor og barn mod kong Herodes mordplaner Ved Josef fødder ligger et bundt kornaks dette barn, der er kommet til verden, bliver livets brød for mennesker igen: man kan allerede smage det! Anna Niemeck lægger i sin kummer al sorg og bekymring ned foran krybben det er de gaver, Kristusbarnet ønsker til jul: det sorgfulde, bedrøvede hjerte. Og hvad beder enken: ja, ser man diagonalt opdager man våbenskjoldet i øverste venstre hjørne et stykke rodtræ med tre blomstrende roser: Esajas 11,1: men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod poesien har gjort en rose af kvisten, men det kender vi jo godt fra salmedigtningen. En rose om vinteren eller en kvist på en faldet træstamme bebuder uventet ny begyndelse. Vi andre kan vel forestille os enken bryde ud i lovsang ved krybben: Den rose fin og lille Har dejlig duft og skær; Den lyse for os ville Og sprede mørket her; I sandhed mand og Gud; Af syndens nød og pine Han nådig hjalp os ud.

14 Side 14 DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE Det var saa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk Aften; det var ogsaa den sidste Aften i Aaret, Nytaarsaften. I denne Kulde og i dette Mørke gik paa Gaden en lille, fattig Pige med bart Hoved og nøgne Fødder; ja hun havde jo rigtignok havt Tøfler paa, da hun kom hjemme fra; men hvad kunde det hjælpe! det var meget store Tøfler, hendes Moder havde sidst brugt dem, saa store vare de, og dem tabte den Lille, da hun skyndte sig over Gaden, i det to Vogne foer saa grueligt stærkt forbi; den ene Tøffel var ikke at finde og den anden løb en Dreng med; han sagde, at den kunde han bruge til Vugge, naar han selv fik Børn. Der gik nu den lille Pige paa de nøgne smaa Fødder, der vare røde og blaa af Kulde; i et gammelt Forklæde holdt hun en Mængde Svovlstikker og eet Bundt gik hun med i Haanden; Ingen havde den hele Dag kjøbt af hende; Ingen havde givet hende en Skilling; sulten og forfrossen gik hun og saae saa forkuet ud, den lille Stakkel! Sneefnokkene faldt i hendes lange

15 Side 15 gule Haar, der krøllede saa smukt om Nakken, men den Stads tænkte hun rigtignok ikke paa. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja det tænkte hun paa. Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere frem i Gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; de smaa Been havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hiem turde hun ikke gaae, hun havde jo ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste Skilling, hendes Fader vilde slaae hende og koldt var der ogsaa hjemme, de havde kun Taget lige over dem og der peeb Vinden ind, skjøndt der var stoppet Straa og Klude i de største Sprækker. Hendes smaa Hænder vare næsten ganske døde af Kulde. Ak! en lille Svovlstikke kunde gjøre godt. Turde hun bare trække een ud af Bundtet, stryge den mod Væggen og varme Fingrene. Hun trak een ud, ritsch! hvor spruddede den, hvor brændte den! det var en varm, klar Lue, ligesom et lille Lys, da hun holdt Haanden om den; det var et underligt Lys! Den lille Pige syntes hun sad foran en stor Jernkakkelovn med blanke Messingkugler og Messingtromle; Ilden brændte saa velsignet, varmede saa godt! nei, hvad var det! Den Lille strakte allerede Fødderne ud for ogsaa at varme disse da slukkedes Flammen, Kakkelovnen forsvandt hun sad med en lille Stump af den udbrændte Svovlstikke i Haanden. En ny blev strøget, den brændte, den lyste, og hvor Skinnet faldt paa Muren, blev denne gjennemsigtig, som et Flor; hun saae lige ind i Stuen, hvor Bordet stod dækket med en skinnende hvid Dug, med fiint Porcellain, og deiligt dampede den stegte Gaas, fyldt med Svedsker og æbler! og hvad der endnu var prægtigere, Gaasen sprang fra Fadet, vraltede hen af Gulvet med Gaffel og Kniv i Ryggen; lige hen til den fattige Pige kom den; da slukkedes Svovlstikken og der var kun den tykke, kolde Muur at see. Hun tændte en ny. Da sad hun under det deiligste Juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gjennem Glasdøren havde seet hos den rige Kiøbmand, nu sidste Juul; tusinde Lys brændte paa de grønne Grene og brogede Billeder, som de der pynte Boutikvinduerne, saae ned til hende. Den Lille strakte begge Hænder i Veiret da slukkedes Svovlstikken; de mange Julelys gik høiere og høiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen. Nu døer der Een! sagde den Lille, for gamle Mormoer, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: naar en Stjerne falder, gaaer der en Sjæl op til Gud. Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa skinnende, saa mild og velsignet. Mormoer! raabte den Lille, O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud; borte ligesom den varme Kakkelovn, den deilige Gaasesteg og det store velsignede Juletræ! og hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst de vare hos Gud! Men i Krogen ved Huset sad i den kolde Morgenstund den lille Pige med røde Kinder, med Smiil om Munden død, frosset ihjel den sidste Aften i det gamle Aar. Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde! Af H. C. Andersen

16 Side 16 GUDSTJENESTELISTE DECEMBER 2014 JANUAR FEBRUAR 2015 DATO SØNDAGENS NAVN BRORSTRUP RAVNKILDE 14. december 3. søndag i advent Ingen december 4. søndag i advent KOP Julen synges ind 24. december Juleaften december Juledag INGEN december 2. juledag Ingen 28. december Julesøndag Ingen KOP 1. januar Nytårsdag Kl januar Hellig Tre Kongers søndag 10 KOP KOP 11. januar 1. søndag efter H3K KOP KOP 18. januar 2. søndag efter H3K Ingen Ingen 25. januar Sidste søndag efter H3K februar Søndag septuagesima Ingen 8. februar Søndag sexagesima Ingen februar Fastelavns søndag februar 1. søndag i fasten marts 2. søndag i fasten Ingen Ingen 8. marts 3. søndag i fasten marts Midfastesøndag Sats og tryk: degngrafisk.dk Søndagene den 21. december og 4. og 11. januar foretager jeg præsteindsættelse andre steder i provstiet, hvorfor sognepræst Knud Olav Petersen har gudstjenesterne. (KOP) januar og 23. februar 1. marts holder jeg ferie. JULEN SYNGES IND Ravnkilde kirke d. 21. december kl Som det efterhånden er blevet en lille før-juletradition synges julen ind på den sidste søndag før jul, 4. søndag i advent, i år den 21. december kl Også I år vil man kunne komme til at synge med på de festlige, iørefaldende og smukke engelske Christmas Carols. Vi har prøvet lidt forskelligt: at synge disse smukke salmer i dansk oversættelse (her var de lettere at synge, men mistede lidt af deres storhed) og at synge dem alle på engelsk (her bevarede de storheden, til gengæld ikke så lette at synge). Derfor prøver vi i år det berømte kompromis: De 4 mest kendte synges på engelsk, og de fire knap så kendte i dansk oversættelse. Kom og lad din stemme klinge! Det bliver en festlig optakt til den dejlige jul!