ET NÆRMERE INDBLIK I DOPINGPROBLEMATIKKEN MEDIUM NIVEAU

Transkript

1 Harmonisering af kendskab til biomedicinske bivrkninger i forbindelse med misbug af doping ET NÆRMERE INDBLIK I DOPINGPROBLEMATIKKEN MEDIUM NIVEAU SLIDE 2: Det verdensomspændende antidoping agentur (WADA) udtrykker udarbejdelsen af World Antidoping Code på følgende måde: At sammenfatte og implementere et ensartet antidoping regelsæt, World Anti- Doping Code, repræsenterer et af de mest betydningsfulde resultater for antidoping samarbejdet til dato. Kodekset danner rammer for harmonisering af politik, regler og lovgivning indenfor antidoping anliggender for såvel offentlige indstanser som sportsorganisationer. Det fungerer i praksis sammen med fire Internationale Standarder, med det overordnede mål at harmonisere følgende områder: tests, laboratorier, dispensationer for brugen af forbudte stoffer også kaldet therapeutic use exemptions (TUEs) og den officielle liste over forbudte stoffer dopinglisten... Den fuldstændige beskrivelse og den resterende del af dokumentet kan hentes på: På billedet ses den globale struktur indenfor WADA s antidoping police. WADA og The World Anti-Doping Code ( The Code ) international, selvstændig monitorering, rollen som regulator/vagthund i forbindelse med udarbejdning af rammerne for den verdensomspændende dopingbekæmpelse indenfor sport ( The Code ). IOC (International Olympic Committee), IPC (International Paralympic Committee), IF (International Sports Federations) ansvar for udførelse af tests og sanktioner, den rent praktiske udførelse varetages ofte af nationale organisationer. Regeringer finansiel, politisk og strutrukturel opbakning mm. NOCs (National Olympic Committees), NPCs (National Paralympic Committees), NFs (National Sports Federations) forventes at efterleve implementering af kodekset NADOs (Nationale Antidoping Organisationer), RADOs (Regionale Antidoping Organisationer) Yderligere information:

2 ansvar for testning af udøvere på nationalt niveau, såvel til konkurrencer som udenfor konkurrence ( out-of-competition ).ydermere domsfældelse ved overtrædelse af antidopinglovgivningen samt undervisning omkring antidoping. Udøver og dennes omgangskreds efterleve antidopingkodekset Laboratorier analysere prøver fra dopingkontroller CAS (Court for Arbitration for Sports) endelig afgørelse af sportsrelaterede uenigheder. SLIDE 3: Overtrædelse af reglerne ifølge antidopingkodekset er defineret som følgende: 2.1 Tilstædeværelse af forbudte stoffer, markører eller metaboliter i dopingprøven fra udøveren. 2.2 Anvendelse eller forsøg på anvendelse af forbudte stoffer eller metoder. 2.3 At nægte prøveafgivelse, eller af anden ikke gyldig grund undlade at medvirke til afgivelse af prøve (fra udøverens side), efter anmodning fra antidopingautoriteter. 2.4 Overtrædelse af regler angående tilrådighed i forbindelse med Out-of Competition kontroller, eller manglende indberetning af opholdssteder. 2.5 Manipulation af prøve, eller forsøg på dette, herunder gælder også proceduren omkring indsamling af samme. 2.6 Besiddelse af forbudte stoffer eller metoder. 2.7 indførsel eller udførsel af forbudte stoffer eller metoder. 2.8 Omdeling eller forsøg på samme, af forbudte stoffer eller metoder herunder gælder desuden at opfordre til brug af, samt at assistere med anvendelse af førnævnte. Det gældende antidoping kodeks fra 2003 kan downloades på: Yderligere information på:

3 SLIDE 4: Listen over forbudte stoffer følger nedenstående inddeling: I Stoffer og metoder forbudt i- og udenfor konkurrence: S1. Anabole stoffer S2. Hormoner og lignende stoffer S3. Beta-2-agonister S4. Hormonelle antagonister og modulatorer S5. Diuretika og andre sløringsstoffer M1. Forøgelse af ilttransporten. M2. Kemisk og fysisk manipulation M3. Gendoping. II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence: Alle kategorier under sektion I plus S6. Stimulerende stoffer S7. Narkotika S8. Cannabinoider S9. Glukokortikosteroider III Stoffer forbudte i visse sportsgrene: P1. Alkohol P2. Beta-blokkere IV Specificerede stoffer. Den aktuelle liste kan downloades på: Listen opdateres årligt. SLIDE 5: Hvorvidt reglerne omkring antidoping respekteres, kontrolleres vha. testning af udøvere som inddeles i testgrupper. Internationale sportsforbund bør kategorisere udøvere på internationalt niveau med henblik på testning i én testgruppe såvel i som udenfor konkurrence. Dette forhold gør sig ligeledes gældende for de nationale Yderligere information på:

4 forbund. Antidopingkontroller kategoriseres enten som værende forud anmeldte, eller uanmeldte kontroller, hvoraf sidsnævnte er at foretrække. Såfremt der er tale om en forud anmeldte kontrol skal være denne finde sted senest seks timer efter indkaldelsen, mens en uanmeldt kontrol skal påbegyndes senest en time efter indkaldelsen. I dette tidsrum skal udøveren i øvrigt overvåges uafbrudt. Specifikke informationer angående testprocedurer findes i det gældende antidoping kodeks fra 2003 og kan downloades på: SLIDE 6: En dopingprøve kan bestå af en urin- eller en blodprøve. WADA tillader desuden indsamling af andre biologiske prøver såsom spyt, hår mm. Indtil videre er størstedelen af de insamlede prøver urinprøver, men anvendelse og efterfølgende analyse af blodprøver (A- og B-prøve af størrelsen 3 mililiter) vinder stadig større indpas. Blodprøver giver desuden indblik i udøvernes sundhed, eksempelvis monitoreres langrendsløberes hæmoglobin med henblik på at undgå eksempelvis højt blodtryk og eller blodpropper. SLIDE 7: Definitionen af WADAs retningslinier for Therapeutic Use Exemption er som følger: Therapeutic Use Exemption (TUE) skal betragtes som en tilladelse til at indtage et forbudt stof under strengt kontrollerede forhold.. Ansøgning om et TUE skal ske i overenstemmelse med de internationale standarder for ansøgning herom. Et TUE skal udstedes før et hvilken som helst stof på dopinglisten må indtages. I tilfælde af udstedelse gælder udelukkende den i TUEet nævnte indtagelsesform... Alle udøvere med et medicinsk anerkendt behov for behandling med et stof eller en metode nævnt på dopinglisten, har pligt til at ansøge om et TUE hos de relevante antidopingmyndigheder. For at udøveren kan blive tildelt et TUE skal der foreligge videnskabelig dokumentation for udøverens behov for behandling. Yderligere information på:

5 Opfyldelse af fire kriterier er en nødvendighed for, at et TUE kan udstedes. Kriterierne er underlagt de internationale standarder for udstedelse af TUE: 1. Udøverens helbred bliver betydeligt forværret hvis ikke behandlig med det pågældende forbudte stof opretholdes eller påbegyndes. Det er underordnet om der er tale om en akut eller kronisk tilstand (Paragraf 4.2 International Standard for TUE) 2. Efter behandling med det pågældende forbudte stof, forventes en tilbagevenden til normalt helbred. Herunder gælder ikke kompensation for eksempelvis en lav endogen hormonproduktion. (Paragraf 4.3 International Standard for TUE). En præstationsforbedring som følge af behandlingen tillades ikke. Tilbagevenden til normalt helbred dækker over at udøveren som følge af behandlingen, kan konkurrere på samme niveau som det ville være tilfældet såfremt han/hun ikke var plaget af den givne forringelse af helbredstilstand. En præstationsforbedring må forventes, men det tillades ikke, at forbedringen overstiger hvad udøveren ellers kunne have præsteret uden lidelsen. 3. Der findes intet tilsvarende terapeutisk alternativ til anvendelse af det forbudte stof eller metoden (Paragraf 4.4. International Standard for TUE). For at der er tale om et tilsvarende terapeutisk alternativ, skal to krav være opfyldt: - Udelukkende dokumenteret og godkendte medikamenter kan komme i betragtning. - Definitionen af dokumentation og godkendelse kan variere fra land til land. De nationale variationer bør indgå i den overordnede betragtning ved afgørelse om udstedelse af TUE; et medikament kan eksempelvis være godkendt i ét land men ikke i et andet land. 4. Nødvendigheden for behandling med det forbudte stof eller metode, må ikke til fulde eller delvist være en konsekvens som følge af tidligere ikke-terapeutisk indtagelse af et stof fra dopinglisten (Paragraf 4.5 International Standard for TUE). Et TUE kan udelukkende udstedes, hvis alle fire kriterier er opfyldt. Omfattende information om Therapeutic Use Exemptions (TUE) kan downloades på: SLIDE 8: Udøvere på internationalt og nationalt plan udgør en del af den registrerede test-pool (i henhold til WADA-kodeks). Udøvere udvælges til testning udenfor konkurrence fra denne pulje. For at sikre, at alle sportsfolk er tilgængelige for uanmeldt kontrol, er Yderligere information på:

6 udøverne forpligtet til at oplyse deres opholdssted til det internationale eller nationale sportsforbund. Atletens opholdssted indeholder oplysninger om personens nuværende opholdssted, og har til formål at sikre at kontrollen forbliver uanmeldt. Udøvere risikerer karantæne eller andre sanktioner ved manglende indberetning. SLIDE 9: De fleste dopingstoffer er lægemidler som under normale forhold anvendes til behandling af medicinske lidelser. Som følge af dette har medikamenterne selvsagt en ønsket effekt på den pågældende lidelse, men ofte optræder der ligeledes uønskede bivirkninger. Disse biomedicinske bivirkninger bliver afprøvet og kortlagt ved adskillige forsøg inden medikamentet kan godkendes som lægemiddel. Kun hvis den gavnlige eller helbredende effekt står mål med de eventuelle bivirkninger, bliver medikamentet godkendt. Der perspektiveres naturligvis også for omfanget af de lidelser, som patienten må gennemgå i et sygdomsforløb, hvis disse er få eller kun optræder i mindre omfang, accepteres de eventuelle bivirkninger kun i ringere grad eller mindre omfang. Det er problematisk når raske udøvere indtager præstationsfremmende stoffer på trods af en ikke eksisterende nødvendighed. Ydermere anvendes medikamenterne ofte i såkaldte suprafarmakologiske doser, eller i kombination med andre medikamenter, uden en tilbundsgående undersøgelse af eventuelle interaktioner. Dette kan medføre bivirkninger som under normale omstændigheder ikke bliver kortlagt i sundhedsmæssig sammenhæng og som derfor kan repræsentere risici som ingen er i stand til at forudsige. Billedet viser sammenhængen mellem medikamenter anvendt med sundhedsfremmende formål for øje, kontra misbrug af samme stoffer i sportsverdenen. Pga. korrekt anvendelse og dosering ses en terapeutisk virkning i forbindelse med den sundhedsfremmende anvendelse, mens misbrug kan føre alvorlige, uventede bivirkninger med sig, som følge af suprafarmakologiske doseringer og/eller forkert anvendelse. Konsekvenserne af misbrug kan være forbigående, reversible eller ikke-reversible, eller have indflydelse på medikamentets oprindelige virkning. SLIDE 10: Anabole steroider eller anabole androgene steroider (AAS) er hormoner. Som de fleste hormoner, transporteres de med blodet med henblik på at regulere bestemte Yderligere information på:

7 funktioner. AAS kan for eksempelvis øge metabolismen af proteiner, hvilket medfører til en øget muskelmasse. Anabol betyder "at opbygge". Andro + genic betyder "mandlig" + "at fremstille" Steroider er en form for fedtholdige molekyler. Testosteron er f.eks. et anabolt steroid, eller mere specifikt det mandlige kønshormon, som produceres endogent i testes, æggestokkene, binyremarven og i leveren. Et eksempel på medicinsk anvendelse af anabole steroider er i behandlingen af sygdommen muskel-dystrofi (muskel sygdomme, der forårsager tiltagende muskelsvaghed). På billedet ses: Det pågældende hormon er produceret af specifikke celler i de respektive organer og derefter udskildt i blodet (kar-systemet). Vha. det vaskulære system kan hormonet transporteres til et andet sted i kroppen. Målrettede celler har specifikke receptorer, som genkender steroidhormoner og reagerer i overensstemmelse hermed. SLIDE 11: Anabole androgene steroider (AAS), anvendes til medicinske sygdomme som: En androgen relateret mangeltilstand hypogonadisme kan være associeret med en nedsat produktion af androgener i testes eller æggestokke. AAS bruge som substitutionsterapi mængden af androgener normaliseres Mandlig gigantisme enorm højde Endometriose spredning af livmoderens slimhinde (vækst udenfor livmoderen) Anæmi manglende antal blodlegemer AAS anvendes til at stimulere erythropoeise Muskeldystrofi muskelsygdomme, der forårsager tiltagende muskelsvaghed Impotens eller erektil dysfunktion tilbagevendende eller konsekvent manglende evne til at opnå eller fastholde en erektion SLIDE 12: Den ønskede effekt af AAS-misbrug i sport, skyldes de anabole påvirkninger af organismen (cellevækst). Atleter ønsker i nogle tilfælde at opbygge muskelmasse, og benytter sig derfor af AAS, der øger proteinsyntesen og dermed fører til øget Yderligere information på:

8 vækst i muskelvævet. Steroidmisbrug kan også bidrage til at regenerere hurtigere igen på grund af den øgede proteinsyntese. AAS kan have en virkning på muskulaturen især når udførelse af træning gennemføres under påvirkning med disse stoffer. Ikke desto mindre er idrætsudøvere nødt til at forblive aktive, fordi AAS alene ikke fører til muskelvækst. Musklerne, eller rettere hele den menneskelige organisme, er fysiologisk set ikke er forberedt på en så voldsom og hurtig vækst, så skader på muskler kan optræde som følge af misbrug af anabole steroider under træning. På billedet ses: AAS kan tages i form af tabletter, eller indgives ved intramuskulær injektion, hvilket fører til yderligere indirekte sundhedsrisici, såsom infektioner (f.eks hiv eller hepatitis forårsaget af deling af kanyler). SLIDE 13: Abstractet som omtales i slideshowet, omhandler talrige senerupturer hos en fordboldspiller efter AAS-misbrug Original Abstract of Isenberg et al. (2008): Unfallchirurg, 46-49: Successive ruptures of patellar and Achilles tendons. Anabolic steroids in competitive sports Derivatives of testosterone or of 19-nor-testosterone are used as anabolics for the purpose of improving performance although the effect of anabolics is known still to be under discussion. The use of anabolic steroids continues among competitive athletes despite increased controls and increasingly frequent dramatic incidents connected with them. Whereas metabolic dysfunction during anabolic use is well documented, ruptures of the large tendons are rarely reported. Within 18 months, a 29-year-old professional footballer needed surgery for rupture of the patellar tendon and of both Achilles tendons. his strength. After each operation anabolic steroids were taken again at a high dosage during early convalescence and training. Minimally invasive surgery and open suturing techniques led to complete union of the Achilles tendons in good time. Training and anabolic use started early after suturing of the patellar tendon including bone tunnels culminated in histological confirmed rerupture after 8 weeks. After a ligament reconstruction with a semitendinosus tendon graft with subsequent infection, the tendon and reserve traction apparatus were lost. Repeated warnings of impaired healing if anabolic use was continued had been given without success. In view of the high number of unrecorded cases in competitive and athletic sports, we Yderligere information på:

9 can assume that the use of anabolic steroids is also of quantitative relevance in the operative treatment of tendon ruptures. Øverste billede viser: Patella (gule pile) og den manglende forbindelse til tibia (ruptur af tendo patella). Nederste billede viser: Et anatomisk billede af lokaliseringen af bruddet (rød pil markerer patellar rupturer). SLIDE 14: Misbrug af AAS resulterer i en forøgelse af træningsmotivationen, som kan medføre en øget risiko for overtræning, inklusive alle de dertil hørende skadelige virkninger på bevægeapparatet. Der er desuden en udbredt opfattelse af, at misbrug af AAS i store mængder, frembringer betydelige virkninger mens bivirkningerne ofte bliver negligeret og betragtes som harmløse. Det er dog en kendsgerning at bivirkninger som umiddelbart virker harmløse (eksempelvis mindre ændringer af udseende på et tidligt stadium) blot er forløbere for de langt farligere bivirkninger, som bl.a. omfatter de indre organer. Sundhedsfarerne ved AAS-misbrug er i vid udstrækning relateret til de androgene påvirkninger. Hos mandlige udøvere kan observeres en forøget vækst af brystvæv, såkaldt gynækomasti. I modsætning udviser kvindelige misbrugere en øget udvikling af mandlige seksuelle karakteristika (udvikling af mandlige træk). Yderligere bivirkninger: Steroid-relateret akne er en mindre farlig, men æstetisk ubehagelig bivirkning (billede a). Betændelsestilstande i leveren; fedtdegenerationer af væv og dannelsen af levercyster er eksempler på de direkte skader på væv, der kan opstå (billede b). Mindskning af testes (billede c). Gynækomasti (vækst af brystvæv hos mænd (billede d). Degeneration af skelettet. Kardiovaskulære forstyrrelser ses i hjertet i form af en utilstrækkelig iltforsyning som følge af vækst af hjertemuskulatur uden samtidig tilpasning af omkringliggende blodkar. Ydermere ses kredsløbslidelser som er forbundet med en reduktion af High Yderligere information på:

10 Density Lipoprotein (HDL), der beskytter blodkarrenes vægge, samt en forøgelse af Low Density Lipoprotein (LDL), som forvolder skade på blodkarrenes vægge. Udvikling af dybere stemme (kvinder). Skægvækst (kvinder) / skaldethed (mænd). Øget aggressivitet (roid-rage). SLIDE 15: Resumé og stikord. SLIDE 16: Hormoner og lignende stoffer er endogene eller exogene signalmolekyler, der frigives i endokrine kirtler eller tages i medikamentform. De transporters med blodet med det formål at regulere funktionerne af et specifikt organ, eksempelvis: Erythropoietin, et hormon der hovedsageligt er dannet i nyrene og som stimulerer til dannelse af røde blodlegemer (detaljeret forklaring følger på de næste sider). Humant væksthormon er naturligt forekommende hormon som stimulerer til højdevækst, og som udvindes fra mennesker eller produceres syntetisk i en rekombinant version. Insulin lignende vækst faktor (IGF) er et peptid som strukturmæssigt ligner insulin, og som særligt udskilles under fostrets udvikling og i opvæksten. Stoffet medierer væksthormons aktivitet. Mekano vækst faktorer (MGF) er en underkategori af den insulin-lignende vækst faktor. Human choriongonadotropin er et glykoprotein hormon, der findes i urin og serum hos gravide kvinder. Anvendes almindeligvis i forbindelse med graviditetstests til at fremkalde ægløsning samt til behandling af mandlig hypogonadisme og kryptorkisme. Hormonet produceres desuden af visse kræftformer (eksempelvis testikelkræft). Insulin er et peptidhormon, der syntetiseres i bugspytkirtlen og som er essentielt for omsætning af kulhydrater, lipider og proteiner. Hormonet regulerer blodsukkerniveauet ved at lette optagelsen af glukose ind i kroppens celler. Dette sker ved at fremme makronæringsstoffernes omdannelse til hhv. glykogen, fedtsyrer Yderligere information på:

11 og triglycerider og ved at reducere frigivelsen af glukose fra leveren. Diabetes mellitus skyldes en utilstrækkelig eller ophørt endogen produktion insulin. Corticotropin er et derivat af ACTH (adrenocorticotropiske hormon - et peptidhormon fra den forreste hypofyselap. Det stimulerer binyrebarken og bruges især ved behandlingen af leddegigt og gigtfeber. SLIDE 17: Forkortelsen EPO står for erythropoietin, der er et hormon som især dannes i nyrerne, og stimulerer produktionen af de røde blodlegemer. Røde blodlegemer eller erytrocytter transporterer ilt rundt til oganismens væv. Denne cyklus af dannelsen af røde blodlegemer er kontrolleret af ilt indholdet i blodet, som "måles" af receptorer og sammenlignes med en kontrolkoncentration. Hvis iltindholdet er reduceret, og organet kommer i en hypoxisk tilstand, vil produktion af EPO blive udløst, og efterfølgende vil produktionen af røde blodlegemer i knoglemarven stige. Det vigtigste organ er i denne forbindelse nyrerne, hvor epo bliver produceret. Det er muligt at injicere syntetisk fremstillet EPO, hvilket medfører en stigning i knoglemarvens produktion af røde blodlegemer, vel at mærke uden at udøveren har trænet. Erythropoietin bruges til medicinsk behandling af blodmangel. På billedet ses: Erythropoietin er produceret af renale celler og udskilles i blodet. Det stimulerer til produktionen af røde blodlegemer i knoglemarven. SLIDE 18: Erythropoietin stimulerer produktionen af røde blodlegemer eller erytrocytter, som er ansvarlige for transport af ilt rundt i kroppen. Dette foregår i knoglemarven. Ilt er af afgørende betydning for fysiologiske funktioner i kroppen. Næst efter hjernen er muskulaturen det organ som har mest brug for ilt for at sikre udholdenhed og ydeevne. Derfor bliver nogle cykelryttere, langdistanceløbere eller langrendsløbere fristet til at misbruge EPO for at øge ilttransporten i kroppen. En juridisk og sikrere mulighed for at øge udholdenhed ydeevne eller mere specifikt den ilt bindende kapacitet er højde-træning. Det begrænsede udbud af ilt i luften som findes i høj højde (bjerge) fører til en stimulering af syntesen af røde blodlegemer. Dette er en fuldstændig legal måde at øge antallet af røde blodlegemer. På billedet ses: Den finske langrendsskiløber Eero Mäntyranta har en mutation i et gen som er forbundet med erythropoietin-receptorerne. Dette førte til en øget Yderligere information på:

12 ilttransportkapacitet i blodet, hvilket gav ham en retlig fordel og førte ham til flere olympiske guld medaljer. SLIDE 19: Erythropoietin bruges til medicinsk behandling af anaemi (en tilstand med mangel på røde blodlegemer og dermed et lavt indhold af hæmoglobin) Lidelsen kan skyldes kronisk nyresygdom, kræftbehandling, aids eller kritisk syge mennesker. Grafikken viser: Vævet udvikler hypoksi, der er en mangel på tilgængelig og nødvendig ilt. Som en konsekvens af dette, induceres den menneskelige organismes egenproduktion af erythropoietin, hvilket medfører en øget syntese af erytrocytter - med en forsinkelse på et par dage. SLIDE 20: Erythropoietin (EPO) kan enten være produceret naturligt af kroppen (human [h] EPO), eller være fremstillet vha. genteknologi (rekombinant human [rh] EPO). Hormonet har relativt beskedne bivirkninger som er baseret på dets struktur og omfatter allergiske (sjældene) eller immunologiske reaktioner. Stoffets sundhedskadelige virkninger, er primært knyttet til dannelsen af røde blodlegemer, hvilket medfører en forøget viskositet i blodet. Derfor øger EPO-misbrug risikoen for arteriel hypertension (højt blodtryk) samt tromboemboliske hændelser (blodpropper) i lunger, hjerne eller hjerte, der kan resultere i infarkt eller slagtilfælde. EPO-misbrug kan være livstruende! På billedet ses: Til venstre ses hjertets højre ventrikel, mens venstre ventrikel ses til højre. Den venstre ventrikel illustrerer det patologisk udvidede hjerte. Infarktet er markeret med en blå cirkel. SLIDE 21: Resumé og stikord. Yderligere information på:

13 SLIDE 22: Beta-receptorer er en gruppe af receptorer, der er til stede på celleoverfladen af nogle organer og væv. Stimulation af beta-receptorerne gennem det sympatisk nervesystem medfører visse fysiologiske reaktioner f.eks vasodilatation, udvidelse af bronkier og øget hjerterytme, vha. stimulation af specifikke adrenerge ligander. Beta-receptor-blokkere er en gruppe stoffer som blokerer aktiviteten af betareceptorerne, med henblik på at mindske hjertefrekvens og kontraktionsstyrke og dermed sænke forhøjet blodtryk. Derfor anvendes beta-receptorblokkere hyppigt af patienter med hjertelidelser. En receptor er normalt et membran protein, hvor specifikke molekyler kan binde sig til og udløse en bestemt reaktion. Billedet viser: Beta-receptor-blokkere der indtages oralt, absorberes i mavetarmkanalen og transporteres med blodet til lever og derefter hjertet, hvor de blokerer stimulationen af beta-receptorer. SLIDE 23: Beta-blokkere har ingen direkte præstationsfremmende virkning. De er forbudt i flere sportsgrene, hvor mindsket nervøsitet er en fordel, eksempelvis bueskydning eller motorløb. En nedsat hjertefrekvens og dermed blodcirkulation kan observeres ved anvendelse af beta-receptorblokkere. Desuden kan beta-receptorblokkere mindske nervøsitet, præstationsangst og rystelser på hænderne, alt i alt en afslapning af organismen. Billedet viser: En normal krop reagerer på stress ved at aktivere "fight-or-flight mekanismerne. Det sker ved, at mængden af adrenalin i blodet stiger med det formål at øge hjerterytmen, og give en følelse af hurtig forøgelse af energi. I en stressende situation, stimulerer det sympatiske nervesystem binyrebarken til at producere adrenalin. Adrenalin strømmer med blodet til hjertet. Adrenalin aktiverer receptorer i hjertemuskelcellerne. Hjertefrekvens stiger, "fight-or-flight mekanismer aktiveres. Efter oral indtagelse af beta-blokkere føres disse over i blodbanen efter optagelse i mave-tarmkanalen og forebygger, at adrenalin bliver bundet til receptorer på hjertemuskulaturet. Yderligere information på:

14 Hjertefrekvensen bliver normal og "fight-or-flight reaktioner forekommer ikke i udtalt grad. SLIDE 24: Biomedicinske bivirkninger af beta-blokkere er: Bradykardi, som er nedsat hjertefrekvens. Uventet reduktion af blodtrykket (lavt blodtryk). Acoasma eller hallucinationer er en indre opfattelse af en hændelse (i dette tilfælde oftest skræmmende) uden at der forekommer nogen ydre årsag. Dette sker normalt som følge af en lidelse i nervesystemet eller i forbindelse med indtagelse af medikamenter. Søvnforstyrrelser er observeret. Bronchiale spasmer er sammentrækning af luftvejenes muskler, der gør det svært at trække vejret. Depression er en psykisk lidelse, som kommer til udtryk ved nedtrykthed, sløvhed, koncentrationsbesvær, en betydelig stigning eller fald i appetit, vanskeligheder med at falde i søvn, følelser af afvisning og håbløshed og fører i nogle tilfælde til selvmord. Udpræget træthed eller udmattelse i forbindelse med fysisk arbejde eller anstrengelse kaldet fatigue. SLIDE 25: Resumé og stikord. SLIDE 26: Beta-2-agonister (også kaldet beta-sympatomimetika) simulerer stimulation af betareceptorer. Derfor udgør afslapning af glat muskulatur i luftvejene stoffernes primære virkning. Den biokemiske virkning af beta-2-agonister er en påvirkning af beta-2- receptorerne i lungerne. Den medicinske anvendelse af beta-2 agonister er i behandlingen af astma. Atleter skal være opmærksomme på muligheden for en få udstedt et TUE (therapeutic use exception) i tilfælde af astma. Yderligere information på:

15 Billedet viser: Virkningen af beta-2 agonister på bronchial glat muskulatur. Kontraheret bronchial muskulatur, som ses ved astmaanfald, kan undgås ved inhalation af beta-2-agonister. SLIDE 27: Atleter som misbruger beta-2 agonister er typisk overbevist om at de via en forbedret lungefunktion kan øge deres udholdenhed eller gennem en øget proteinsyntese forbedre deres styrke. På trods af misbrugernes opfattelse, er der på nuværende tidspunkt ingen sikker videnskabelige dokumentation. En af de bedst kendte historier omhandlende misbrug af beta-2-agonister, er historien om Katrin Krabbe (tysk sprinter) og hendes clenbuterol misbrug. Clenbuterol blev udviklet som vækstfremmer til brug indenfor kvægavl i forsøget på at øge muskelmasse og minimere fedtindhold i udskæringerne og blev først senere misbrugt inden for sport SLIDE 28: Kendte bivirkninger af beta-2 agonister: Øget hjertefrekvens og blodtryk Rysten på hænderne, rastløshed og hovedpine Rødmen og hjertebanken Adfærdsforstyrrelser hos børn Muskelkramper og allergiske reaktioner Irritation i hals og øvre luftveje SLIDE 29: Resumé og stikord. SLIDE 30: Bloddoping tilhører kategorien af ulovlige metoder og er en direkte måde med øjeblikkelig virkning at øge ilttilbuddet på ved at mængden af røde blodlegemer øges. Yderligere information på:

16 I modsætning hertil inducerer EPO kun en øget syntese af røde blodlegemer. Der findes to forskellige blodtransfusionsmetoder : Udtagning af eget blod og senere reinfusion Udtagning af blod fra en donor og indgift til udøveren De fysiologiske virkninger er de samme som for EPO-misbrug: - Øget antal røde blodlegemer - Øget iltbindingskapacitet Blodtransfusioner anvendes i den medicinske verden til behandling af store. blodtab. SLIDE 31: Flere røde blodlegemer mere ilt transporteres bedre præstation i forbindelse med udholdenhed! Virkningerne er tilsvarende EPO-misbrug, men med en mere umiddelbar konsekvens. Grafikken viser: Den imponerende virkning af blodtransfusion på fysisk præstation er beskrevet i de følgende forsøg, der viser effekten på tid for løb på 10 km distancen efter reinfusion eller placebo. Gruppe 1: Ingen effekt kan observeres efter infusion af placebo, men en signifikant effekt ses efter blod reinfusion -> 10 km tid forkortes. Gruppe 2: 10 km tid falder umiddelbart efter blod reinfusion. Denne forbedring af tiden var vedholdende i 13 dage efter reinfusion af røde blodlegemer og var således stadig til stede på tidspunktet for placebo infusion. Original abstract of Brien & Simon (1987): JAMA 257 (20), : The effects of red blood cell infusion on 10-km race time The purpose of this study was to investigate the effect of infusion of 400 ml of red blood cells (RBCs) on 10-km track race time, submaximal heart rate, hematocrit, 2,3- diphosphoglycerate, and partial pressure of oxygen at 50% hemoglobin saturation. Six highly trained, male, distance runners twice donated a unit of RBCs, which was frozen for subsequent reinfusion. Eleven weeks after the second donation, they undertook a series of three competitive 10-km races on a standard 400-m track: before infusion, after 100 ml of saline solution, and after 400 ml of autologous, previously frozen deglycerolized RBCs. All subjects took all trials in this double-blind, placebo, crossover, experimental design. Running time was recorded at each 400-m Yderligere information på:

17 split, and blood was collected prior to each trial. The data were analyzed by analysis of variance. Results following the RBC infusion showed a significantly higher hematocrit concentration, a significantly faster 10-km run, a nonsignificant decrease in submaximal heart rate, a nonsignificant decrease in submaximal heart rate (10 beats per minute), and no significant changes in either 2,3-diphosphoglycerate or partial pressure of oxygen at 50% hemoglobin saturation. Erythrocythemia induced by the infusion of 400 ml of autologous packed RBCs effectively increased performance capacity in a 10-km track race, probably due to an increase in oxygen delivery to the working muscles. SLIDE 32: De fleste af de biomedicinske bivirkninger svarer til de af EPO-misbrug følgende bivirkninger. Bloddoping forårsager en øget belastning af det kardiovaskulære system, der fører til forhøjet blodtryk og øget risiko for trombose. Desuden medfører blodtransfusioner risici i forbindelse med allergier eller uforligeligheder (ABO-system) samt risikoen for alvorlige infektioner som hepatitis eller HIV. SLIDE 33: Resumé og stikord. SLIDE 34: Plasma-volumen-ekspandere hører til gruppen af diuretika og andre slørende stoffer på dopinglisten. Plasmaekspandere øger blodets flydende komponent (plasma), der fører til en nedsat hæmatokrit. Dette bruges i forbindelse med akut lægehjælp i tilfælde af store blodtab eller omfattende forbrændinger. Definition af hæmatokrit: Den del af blodvolumen, der består af røde blodlegemer, som regel udtrykt som en procentdel af det samlede blodvolumen. Billedet viser: Det menneskelige blod kan opdeles i plasma (gul) og i blodlegemer (rød). Den gule væskefase består af vand og opløste bestanddele herunder proteiner (som albumin, fibrinogen, og globuliner), elektrolytter (som natrium og klorid), sukker (som glucose), lipider (som kolesterol og triglycerider), metabolske affaldsprodukter (som urinstof), aminosyrer, hormoner, og endelig vitaminer. Den røde del består af cellestrukturer i blodet, f.eks erytrocytter, leukocytter osv. Yderligere information på:

18 SLIDE 35: Plasmaekspandere misbruges af udøvere for at kompensere for en høj hæmatokrit, ved at reducere blodets viskositet. En høj hæmatokrit er findes normalt efter EPOmisbrug og plasma ekspandere kunne i sådanne tilfælde anvendes til at dække over denne dopingmanipulation. Et andet aspekt er det tab af væske som forekommer ved udholdenhedspræstationer, som i den sidste ende fører til mindre blodvolumen. Plasmaekspandere kan øge blodvolumen ved at kompensere for dette væsketab. Billedet viser: Virkningen af misbrug af plasma-volumen-expander er påvist i dette billede. Venstre kolonne: Blood sammensætning før anvendelse af plasma-volumenexpander, der ses en øget hæmatokrit. Højre kolonne: Blood sammensætning efter anvendelse af plasma-volumenexpander, her ses en nedsat hæmatokrit. Størrelsen af blodets cellulære del (rød kolonne) forbliver uændret (sammenlign venstre og højre kolonne). Kun plasmamængden (gul kolonne) er forøget så den procentuelle distribution af fast kontra flydende dele af blod (hæmatokrit) er faldet vha. plasmaekspander misbrug. SLIDE 36: Biomedicinske bivirkninger af plasma-volumen-ekspandere: Allergiske reaktioner såsom kløe Svimmelhed/vertigo Astmasymptomer eller kredsløbskollaps. SLIDE 37: Resumé og stikord. SLIDE 38: Diuretika er produkter, hvis virkning er at udskilde væske fra kroppen. De har indflydelse på nyrefunktionen, hvilket medfører en øget udskildelse væsketab og Yderligere information på:

19 vægtreduktion. De medfører et tab af vand ved delvis at hæmme reabsorption af væske, dvs øget vandladning. Disse virkninger kan opnås inden for et par timer. Kraftige diuretika kan øge mængden af urin til omkring 6 liter per dag. De medicinske indikationer på anvendelse af diuretika er forhøjet blodtryk, hjertesvigt eller skrumpelever. SLIDE 39: En direkte præstationsforbedring kan ikke forventes som følge af brugen af diuretika. Diuretika misbruges til et hurtigt vægttab, der eventuelt medfører muligheden for at starte i en lavere vægtklasse. Alternativt bliver diuretika misbrugt til at fortynde en urin prøve ved at fortynde urinens koncentration med henblik på at at skjule misbrug af andre dopingmidler. Diuretika er også meget udbredt i bodybuildermiljøet. Målet med bodybuilding er at forbedre muskulaturets fremtoning, hvorfor tab af væske kan give mere udtalt definition af skeletmuskulaturen. Nedenstående publikation viser de fatale konsekvenser af hurtigt fremprovokeret vægttab hos en roer. Udover de gængse (lovlige) metoder til vægttab havde han benyttet sig af diuretika. Abstract of Dunker et al. (2001): Anaesthesist, : Exertional heatstroke. Lethal multiorgan failure due to hyperthermia in a 23- year-old sportsman We report the case of a 23-year-old rower who suffered from an exertional heatstroke while trying to lose 2 kg in weight by jogging before a competition. The development of this illness was favoured by clothes that were inappropriate for the environmental conditions and which the sportsman wore intentionally to enhance sweating. The maximum core temperature was over 43 C. As a consequence the comatose patient developed a fulminant multi-organ failure with the liver ceasing its function, renal failure, massive rhabdomyolysis, and disseminated intravascular coagulation. In addition, he suffered from pericardial effusion and acute pulmonary failure (ARDS). In spite of maximum intensive care with an extensive substitution of blood products, continuous hemodiafiltration, and inhalative administration of nitrous oxide the young sportsman died 48 h after his admission to the intensive care unit. This tragic course demonstrates the danger of the widespread habit of losing weight by vigorously exercising with inappropriate clothes. In this article, potential risk factors, symptomatology, therapy, and methods of preventing an exertional heatstroke are shown and discussed. Yderligere information på:

20 SLIDE 40: Sundhedsfarerne ved diuretika skal findes i forskydning af vand- og salt-balance førende til dehydrering og elektrolytderangering. Yderligere bivirkninger: Tab af mineraler Øgede muskelkramper og nyrelidelser Mænd: Impotens Kvinder: Forstyrrelse af menstruationcyklus Forklaring af bivirkninger kan ses i abstractet ovenfor! SLIDE 41: Resumé og stikord. SLIDE 42: Stimulanser som amfetamin, efedrin eller koffein blev som den første gruppe af stoffer, placeret på dopinglisten, der blev udarbejdet i Koffein betragtes dog ikke længere som en dopingstof og optræder således ikke længere på dopinglisten. Denne gruppe af stoffer omfatter meget forskellige medikamenter, både naturligt forekommende stoffer og deres derivater samt syntetisk fremstillede stoffer. Stimulanser er eksogene stoffer (såsom efedrin) og påvirker centralnervesystemet ved at stimulere frigivelsen af mere transmitterestof (f.eks Acetylcholin). Disse stoffer øger pulsen, åndedrætsfrekvensen og hjernefunktionen og kan føre til eufori. Beslægtede stoffer i det menneskelige legeme er adrenalin eller noradrenalin. Disse endogene stoffer øger ligeledes energiomsætningen. Stimulanser eller amfetamin bruges ved medicinske formål hovedsageligt til lokal administration eksempelvis med henblik på bronkieudvidelse eller at aflaste slimhinden i næsehulen (forkølelseslindrende medicin). Desuden misbruges stimulanser også som narkotika, f.eks XTC. Billedet viser: A-neuron - de funktionelle celler i hjernen - med strukturer forbundet med indkommende impulser strukturer (dendrites) og strukturer forbundet med udadgående impulser (Axon). Tilsammen anvendes udløberne til at kommunikere med andre celler vha. synapser. En synapse er en kommunikationskobling mellem Yderligere information på: