Aamlid, Trygve S. Næringsforsyning ved økologisk frøavl av timotei, engsvingel og bladfaks...1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aamlid, Trygve S. Næringsforsyning ved økologisk frøavl av timotei, engsvingel og bladfaks...1"

Transkript

1

2

3 INNEHÅLLSFÖRTECKNING Program Deltagarförteckning Rapporter: 3 sidor 2 sidor Aamlid, Trygve S. Næringsforsyning ved økologisk frøavl av timotei, engsvingel og bladfaks....1 Biärsjö, Johan. Vallfröodling i Norden....9 Boelt, Birte, Gislum, Rene, Dahl Jensen, Anne Mette och Lise C. Deleuran. Avprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse Christiansson, Bo. Skördepotential i Ekovitklöver Clausen, Ditte och Birte Boelt. Snitning af frøgræshalm i engrapgræs og almindelig rajgräs Dahl Jensen, Anne Mette, Deleuran, Lise, C., Gislum, René och Birte Boelt. Svampeendofytter i græs Dahlqvist, Tore. Rent frö redan i tröskningen är lönsamt både för odlaren och fröfirman Daugstad, Kristin och Trygve Sveen Aamlid. Hvordan inkludere frøavlsegenskapene ved foredling av nye gras- og kløversorter?...43 Deleuran, Lise C., Dahl Jensen, Anne Mette, Boelt, Birte och René Gislum. Rækkeafstand i almindelig rajgræs og rød svingel i flerårige frøgræsmarker Engqvist, Göran. Svampangrepp i rödklöver. Särskilt Klöverskivsvamp Gislum, René, Boelt, Birte, Deleuran, Lise C., och Anne Mette D. Jensen. Estimering af kvælstofindhold i Lolium perenne L. ved brug af Crop Scan reflektionsdata Haldrup, Christian. Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Hansen, Lars Monrad. Økologisk hvidkløverdyrkning, kløversnudebillens betydning og bekæmpelsesmuligheder...87 Havstad, Lars T. Behandling av stubb og gjenvekst i frøeng av engsvingel Larsson, Gunilla. Utsädesmängd och radavstånd i rödklöver Niemeläinen, Oiva och Markku Niskanen. Möjligheterna att producera frö i Finland av vallgrässorter som är förädlade för Centraleuropa Rahbek Pedersen, Thorsten. Ekologiskt utsäde av vallfrö 2004, kan vi leva upp till kravet? Rønningen, John Harald och Trygve Sveen Aamlid. Vekstregulering med Moddus i ulike grasarter til frøavl Skuterud, Rolf. Vekstrytmestudium av balderbrå (Matricaria inodora L.) Wallenhammar, Ann-Charlotte och Lars Eric Anderson. Kvävestrategier i timotej Villadsen, Henning S. Forsøgsteknik Øverland, John Ingar. Delt vårgjødsling til timoteifrøeng Posters: Bumane, S. och A. Adamovich. Optimization of mineral fertilizers in the produktion of Perennial ryegrass seeds.... P: 1-2 Järvi, Aulis och Markku Niskanen. Etableringstidpunktens och utsädesmängdens inverkan på fröproduktionen av timotej, ängssvingel och rödklöver i Finland.... P: 3-5 Niskanen, Makku och Oiva Niemeläinen. Westerwoldiska rajgrässorters fröproduktionsförmåga i finländska växtförhållanden.... P: 6-8

4

5

6

7 Næringsforsyning ved økologisk frøavl av timotei, engsvingel og bladfaks Nutrient supply to organic seed crops of Phleum pratense, Festuca pratensis and Bromus inermis Trygve S. Aamlid Planteforsk Apelsvoll forskingssenter, avd. Landvik, N-4886 Grimstad, Norge The Norwegian Crops Research Institute, division Landvik, N-4886 Grimstad, Norway SAMMENDRAG Økologisk frøeng av Grindstad timotei, Fure engsvingel og Leif bladfaks ble etablert med bygg som dekkvekst på tre steder i Sørøst-Norge i 1998 og Grasartene ble sådd alene (såmengde 6 kg ha -1 ) eller sammen med Milkanova kvitkløver (6 + 1 kg ha -1 ). Frøengene ble ikke høstgjødsla, men fikk om våren 0, 30 eller 60 kg tot-n ha -1 i blautgjødsel fra storfe eller tørka hønsegjødsel. På grunn av konkurranse fra kløveren ble antall frøstengler og frøavlinga i første engår redusert ved samdyrking med kvitkløver. Denne reduksjonen ble helt eller delvis oppveid av større frøavling i andre og tredje engår, men i sum for tre engår var frøavlinga av timotei og engsvingel ikke større på ruter sådd med enn på ruter sådd uten kvitkløver. Innblanding av kløverfrø førte dessuten til vanskeligere sertifisering av timoteifrøpartiene. Bare for bladfaks økte andreårsavlinga så mye at såing sammen med kvitkløver kan anbefales på jord som nylig er omlagt til økologisk drift. Optimal N-gjødsling til timotei økte fra 30 kg N ha -1 i første til 60 kg N ha -1 i andre og tredje engår. Tilsvarende optimum til bladfaks var 0-20 og 60 kg N ha -1 og til engsvingel 0-20, 30 and 60 kg N ha -1 i henholdsvis første, andre og tredje engår. Sterkere N-gjødsling reduserte forekomsten av kvitkløver, både i frøenga og i rensa frøpartier, men det var ingen viktige samspill mellom gjødsling og såing med eller uten kvitkløver. ABSTRACT Organic seed crops of timothy cv. Grindstad, meadow fescue cv. Fure and smooth bromegrass cv. Leif were established in a cover crop of spring barley at three sites in SE Norway in 1998 and The grasses were sown in pure stand (seeding rate 6 kg ha -1 ) or mixed with white clover cv. Milkanova (6 kg grass seed + 1 kg clover seed ha -1 ). No fertilizer was applied in autumn, but in spring crops received 0, 30 or 60 kg of total (Kjeldahl) N ha -1 in cattle slurry or dried poultry manure. Due to competition from the clover, first year panicle numbers and seed yields were lower on plots sown with white clover than on plots sown in pure stand. Although this was compensated by higher seed yields due to heavier seed heads in the second and third ley year, the total seed yields of timothy and meadow fescue over the three year period were not higher from mixed than from pure crops. Contamination of white clover seed also complicated certification of the timothy seed lots. Only in smooth bromegrass were second year seed yields elevated to such an extent that inclusion of white clover may be justified, primarily on soils that have been converted to organic farming recently. Optimal N inputs to timothy seed crops increased from 30 kg N ha -1 in the first ley year to 60 kg N ha -1 in the second and third ley year. Corresponding figures in smooth bromegrass were 0-20 and 60 kg N ha -1 and in meadow fescue 0-20, 30 and 60 kg N ha -1 in the first, second and third year, respectively. Higher N inputs decreased the occurrence of white clover, both in the field and the cleaned seed lots, but interactions between inputs and sowing with or without white clover were mostly absent. Key words: Bromus inermis, Festuca pratensis, mixed cropping, nitrogen, organic seed production, Phleum pratense, Trifolium repens.

8 INNLEDNING Gjennom EU-forordning 1804/99 vil det i hele EØS-området fra 1.januar 2004 bli stilt krav om at alt frø og plantemateriale som skal brukes i økologisk landbruk, skal være økologisk dyrka. I Norge er det et politisk mål at 10% av landbruksarealet skal være lagt om til økologisk drift innen For å nå dette målet har Statens Landbrukstilsyn beregnet at den økologiske frøproduksjonen av de viktigste engvekstene timotei, engsvingel og rødkløver bør øke til henholdsvis 126, 57 og 46 tonn pr år innen 2009 (Anonym 2001). Dette behovet står i skarp kontrast til dagens økologiske frøavl, som de siste åra har utgjort bare 8-10 tonn timotei, 1-2 tonn engsvingel og 5-6 tonn rødkløver pr år. De største utfordringene ved økologisk engfrøavl er: 1. Bekjempelse av ugras og uønska kulturplanter slik at frøavlingene holder de nødvendige krav til renhet for å bli sertifisert på vanlig måte. Dette innebærer både forebyggende tiltak gjennom et fornuftig vekstskifte, direkte bekjempelse i gjenleggsår eller engår, og spesielle rensemessige tiltak for å fjerne vanskelige frøslag fra de økologiske partiene. 2. Næringsforsyning, spesielt forsyning av nitrogen til rett tid og i rett mengde ved økologisk grasfrøavl. 3. Høsting av kløverfrø uten tilgang på kjemiske nedsviingsmidler. 4. Bekjempelse av sopp og skadedyr, spesielt kløversnutebiller, ved økologisk frøavl av kløver. I Norge har vi hittil fokusert mest på de to førstnevnte problemstillingene. Spørsmålet om nitrogenforsyning ved økologisk grasfrøavl er særlig aktuelt da mye av frøavlen forgår i områder med liten tilgang på husdyrgjødsel. På Landvik hadde vi i perioden er såkalt dyrkingssystemfelt som ble drevet uten husdyrgjødsel. Forsøk i dette feltet viste at var mulig å oppnå gode frøavlinger av 'Grindstad' timotei i andre engår dersom frøenga ble etablert sammen med Alpo alsikekløver eller den norske kvitkløverforedlinga Kvkv Frøavlinga i andre engår var gjennomgående litt større ved såing sammen med kvitkløver (920 kg ha -1 ) enn ved såing sammen med alsikekløver (859 kg ha -1 ). I første engår var det imidlertid ikke mulig å oppnå frøavlinger som tilfredsstilte renhetskrava for sertifisert frø (Aamlid 1999). En viktig innvending mot forsøka i dyrkingssystemfeltet på Landvik var at det ikke var mulig å ha med forsøksledd med husdyrgjødsel. I de fleste åra inngikk heller ikke kontrollruter der graset var sådd i reinbestand uten kløver. Det var også uheldig at kvitkløverforedlingen Kvkv 9001 ikke var offisielt godkjent, og at det derfor ikke var mulig å få kjøpt frø av sorten. (Pr mai 2002 er det fortsatt usikkert om Kvkv 9001 vil bli lansert som ny sort). Endelig var det ønskelig å vinne erfaring med økologisk frøavl av andre grasarter i tillegg til timotei. For å imøtekomme disse innvendingene er det nå gjennomført nye forsøk med næringsforsyning til økologisk frøeng av timotei, engsvingel og bladfaks. MATERIALE OG METODER Åmot x * Sande Forsøk ble etablert våren 1998 og 1999 på Planteforsk Landvik, hos Erling Gjessing i Sande, Vestfold, og på Buskerud landbruksskole, Åmot (Fig.1). Samtlige forsøk ble anlagt etter en splitt-blokk plan med tre gjentak og to forsøksfaktorer i kryss på storruter innafor hvert gjentak. Forsøksledda var som følger: * Landvik Fig.1. Kart over Sør-Norge med lokalisering av forsøksstedene. Fig. 1. Map of South Norway with experimental sites indicated.

9 Faktor 1: Type frøeng 1. Grindstad timotei (såmengde 6.0 kg ha -1 ). 2. Grindstad timotei pluss Milkanova kvitkløver (frøet blanda, såmengde kg ha -1 ) 3. Fure engsvingel (såmengde 6.0 kg ha -1 ) 4. Fure engsvingel pluss Milkanova kvitkløver (frøet blanda, såmengde kg ha -1 ) 5. Leif bladfaks (såmengde 6.0 kg ha -1 ) 6. Leif bladfaks pluss Milkanova kvitkløver (frøet blanda, såmengde kg ha -1 ) Faktor 2: Gjødsling om våren i engåra A. Ingen gjødsling B. 30 kg total-n ha -1 i husdyrgjødsel C. 60 kg total-n ha -1 i husdyrgjødsel De ulike gjødselnivåene skyldtes det norske regelverket for økologisk produksjon, som inntil februar 2001 tillot en maksimal tilførsel av 60 kg tot-n ha -1 år -1 i form av konvensjonell husdyrgjødsel. På Landvik og i Buskerud ble husdyrgjødsla gitt som blautgjødsel fra storfe, og tilført mengde ble justert på grunnlag av analyser før spredning. I Vestfold ble nitrogenet i engåra tilført i form av pelletert hønsegjødsel godkjent til bruk i økologisk landbruk (Vadheim- Groplex NPK 8-2-5). Forsøka ble ikke høstgjødsla, verken i gjenleggsåret eller engåra. Av de tre forsøksstedene var det bare feltet i Sande som hadde vært drevet økologisk gjennom flere år. Feltet på Åmot hadde de siste åra fått mye husdyrgjødsel, men jorda var ikke inspisert og godkjent av den norske DEBIO-myndigheten. På Landvik ble feltene etablert på et skifte som hadde vært benyttet til konvensjonell frøavl, grønnsak- og potetdyrking til og med Gjenleggsåret 1998 ble derfor karensår, og skiftet ble DEBIO-godkjent i I 1999 ble forsøksfeltet i Buskerud lagt igjen uten dekkvekst i midten av juli. Ellers ble samtlige felt etablert med toradsbygg 'Sunnita' som dekkvekst, og gjenleggsåkeren ble gjødsla med 60 kg N ha -1 i form av blautgjødsel fra storfe. Om høsten i gjenleggsåret ble byggavlinga bestemt på samtlige forsøksruter. Gjennomsnittlig treskedato var 8.september. Bygghalmen ble fjerna etter tresking. Mellom blomstring og tresking i engåra ble forekomsten av kløver (både sådd kvitkløver og 'vill' kløver som spirte fra harde frø i jorda) bedømt som prosent av plantebestandet. Videre ble antall frøstengler telt i en eller flere rammer på et samla areal tilsvarende 0.25 m 2 (Buskerud), 0.27 m 2 (Vestfold) eller 0.36 m 2 (Landvik) i hver forsøksrute. Før dryssing (som regel om lag ei uke før forventa tresking) ble 100 tilfeldige frøtopper klippet pr rute, og disse ble seinere brukt til bestemmelse av gjennomsnittlig lengde (bare timotei) og vekt pr utreska frøtopp. Andre registreringer i engåra omfattet legdeprosenten ved høsting. Forsøksrutene ble treska direkte med forsøksskurtresker ved 20-30% vann i frøa. Gjennomsnittlig treskedato var 27.juli, 12.august og 22.august for henholdsvis engsvingel, timotei og bladfaks. Frøavlinga ble tørka og seinere rensa på laboratoriemaskiner i forsøksrenseriet på Landvik. For å skille gras- og kløverfrø ble det som regelbrukt triør, men det ble ikke lagt mer arbeid i rensinga enn det som vil være mulig i kommersielt frørenseri. Etter rensing ble en representativ frøprøve fra samtlige forsøksledd (kombinasjoner med/uten kvitkløver x vårgjødsling) i hvert årsfelt analysert for renhetsprosent, innhold av kløverfrø og tusenfrøvekt i frølaboratoriet på Landvik. Ettersom bladfaks etablerte seg dårlig både på Landvik og i Buskerud i 1998, og ettersom også engsvingel etablerte seg dårlig i samme år i Buskerud, er alle årsfelt fra disse etableringene holdt utenfor sammendraga For timotei omfatter forsøksmaterialet dermed seks felt i første engår, seks felt i andre engår og tre felt i tredje engår. For engsvingel er tilsvarende antall felt henholdsvis fem, fem og to, og for bladfaks henholdsvis fire, fire og ett felt.

10 RESULTATER OG DISKUSJON Gjenleggsåret I gjennomsnitt for fem årsfelt var avlinga av bygg som dekkvekst mindre på ruter som hadde gjenlegg av gras pluss kvitkløver enn på ruter som bare hadde gjenlegg av gras. Utslaget var størst for bladfaks, som gjennomgående konkurrerte minst med kornet i gjenleggsåret (Fig. 2). Disse resultatene er i samsvar med nye norske forsøk med bruk av Milkanova som underkultur ved økologisk korndyrking (Trond Henriksen, pers. komm. 2002) Kornavling / Grain yield, kg hā Timotei / Phleum pratense Engsvingel / Festuca pratensis Bladfaks / Bromus inermis Uten kvitkløver / Without 'Milkanova' Med kvitkløver / With 'Milkanova' Fig.2. Virkning av gjenlegg av ulike grasarter med og uten kvitkløver på avling av bygg som dekkvekst i gjenleggsåret. Fig.2 Effect of undersowing three grasses with or without white clover on grain yield of spring barley in the year of establishment. Timotei Selv på ruter der det ikke var sådd kvitkløver utgjorde kløver (i hovedsak 'ville' planter av alsikekløver, rødkløver og kvitkløver) 12-14% av plantebestanden, og dette holdt seg stabilt gjennom hele engperioden (Tabell 1). Såing av kvitkløver mer enn fordoblet kløverbestandet i første engår, men kløverandelen avtok etter hvert og var i tredje engår på samme nivå som på ruter sådd uten Milkanova. Tilslaget av sådd kvitkløver i første engår var gjennomgående større på den nyomlagte jorda på Landvik enn på de andre feltene som hadde vært drevet økologisk og/eller med tilførsel av husdyrgjødsel gjennom flere år (data ikke vist i tabell). Gjødsling med husdyrgjødsel reduserte kløverinnslaget, og denne effekten økte med økende alder av frøenga (Tabell 1). På grunn av konkurransen fra kvitkløveren var det i første engår en klar tendens til lavere timoteifrøavling på ruter sådd med kvitkløver. I andre engår var det ingen sikker forskjell, og i tredje engår gikk tendensen i motsatt retning. I sum for engperioden var frøavlinga henholdsvis 1385 og 1371 kg ha -1 ved såing med eller uten Milkanova. Mens timoteifrøavlinga flata ut ved 30 kg N ha -1 i første engår, økte den opp til største gjødselmengde i de to siste engåra (Tabell 1). Problemet med forurensning av kløverfrø i det rensa timoteifrøet avtok utover i engperioden. Med unntak for kombinasjonen som var sådd uten kvitkløver og med sterkest gjødsling var det bare tredjeårsengene som tilfredsstilte det internasjonale kravet om maksimum 1% innblanding av en bestemt art i sertifisert frø. Sterkere gjødsling og såing uten kvitkløver førte til signifikant reduksjon av kløverinnblandinga i første og andre engår (Fig. 3).

11 Tabell 1. Virkning av såing med eller uten Milkanova kvitkløver og vårgjødsling med ulike mengder nitrogen i husdyrgjødsel på kløver (sådd kvitkløver og viltvoksende kløver) i prosent av plantebestand og frøavling (kg ha -1, korrigert til 100% renhet og 14% vann) av Grindstad timotei i første, andre og tredje engår. Table 1. Effects of sowing with or without white clover and of nitrogen inputs on clover (sown white clover and voluntary clovers) as % of stand and seed yield (kg ha -1, adjusted to 100% purity and 14% water content) of timothy cv. Grindstad in the first, second and third ley year. Uten kvitkløver / Without white clover Med kvitkløver / With white clover % kløver i rensa timoteifrø / % clover seed in cleaned seed of timothy Første engår / First ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Andre engår / Second ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Tredje engår / Third ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield P% 7 8 >20 >20 <1 15 kg tot-n/ha P% 12 <5 10 < LSD 5% Første engår / First ley year Andre engår / Second ley year Tredje engår / Third ley year Uten kvitkløver / Without 'Milkanova', 0 kg N/ha Uten kvitkløver / Without 'Milkanova', 30 kg N/ha Uten kvitkløver / Without 'Milkanova', 60 kg N/ha Med kvitkløver / With 'Milkanova', 0 kg N/ha Med kvitkløver / With 'Milkanova', 30 kg N/ha Med kvitkløver / With 'Milkanova', 60 kg N/ha Fig.3. Virkning av kombinasjoner av husdyrgjødsel og såing med eller uten kvitkløver på innhold av kløver i rensa timoteifrø i første, andre og tredje engår. Horisontal linje angir kravet til sertifisert frø. Fig.3. Effect of combinations of increasing N inputs and sowing with or without white clover on the contamination of clover seed in cleaned seed of timothy in the first, second and third ley year. Horizontal line indicates international standard for certified seed Tabell 2 viser avlingskomponenter og legde i timoteifrøengene. I middel for alle tre engår hadde såing med eller uten kvitkløver ingen virkning på antall frøstengler, men førte til lengre og tyngre frøtopper med en tendens til større tusenfrøvekt. Ettersom størrelsen på timoteitoppene i hovedsak bestemmes under vekstpunktets differensiering i mai måned, mens tusenfrøvekta bestemmes fra blomstring til høsting, kan dette tyde på noe av nitrogenet som kvitkløveren hadde fiksert ble mineralisert i disse periodene. Gjennomsnittlig topplengde, toppvekt og tusenfrøvekt økte også med økende tilførsel av husdyrgjødsel opp til 30 kg N ha -1, mens antall frøstengler og legdeprosenten ved høsting økte opp til 60 kg N ha -1.

12 Noe overraskende kunne det verken for frøavling, avlingskomponenter eller noen av de andre parametrene påvises samspill mellom såing med eller uten kvitkløver og gjødsling med husdyrgjødsel. Ved frøavl av timotei synes det derfor ikke være mulig å kompensere for manglende tilgang på husdyrgjødsel ved å ta med kvitkløver ved såing av frøenga. I det hele viser resultatene at 'Milkanova' er lite egnet som underkultur / nitrogenkilde ved økologisk timoteifrøavl. Med bakgrunn i erfaringene fra dyrkingssystemfeltet på Landvik (Aamlid 1999) 2002) er det rimelig at de mer småblada og mindre konkurransekraftige norske kvitkløversortene Norstar og Snowy egner seg bedre for dette formålet Tabell 2. Hovedeffekter av såing med eller uten kvitkløver og ulik vårgjødsling på avlingskomponenter og legde i timoteifrøengene. Middel av 15 årsfelt. Table 2. Main effects of sowing with or without white clover and nitrogen input on seed yield components and lodging of timothy seed crops. Mean of 15 crops in various ley years. Frøstengler pr m 2 / Panicles per m 2 Lengde pr u- treska frøtopp / Length per unthreshed seed head, mm Vekt pr u- treska frøtopp / Weight per unthreshed seed head, mg Tusenfrøvekt / Thousand seed weight mg Legde ved høsting Lodging at seed harvest % Uten kvitkløver / Without Milkanova Med kvitkløver / With Milkanova P% >20 <5 < Vårgjødsling / N input 0 kg tot-n ha kg tot-n ha kg tot-n ha P% <0.1 <0.1 <0.1 <0.1 <1 LSD 5% Engsvingel I enda større grad enn for timotei konkurrerte kløver kraftig med engsvingel i etableringsåret og første engår (Tabell 3a). Første års frøavling var da også klart mindre på ruter etablert med kvitkløver enn på ruter etablert uten kvitkløver. Dette ble delvis kompensert av større annetårsavling på ruter sådd med kvitkløver, noe som hadde sammenheng med at kløverandelen på disse rutene ble mer enn halvvert fra første til andre engår. I sum for hele engperioden var likevel frøavlinga mindre på ruter med Milkanova (1180 kg ha -1 ) enn på ruter uten Milkanova (1254 kg ha -1 ). Jamført med timotei viste engsvingel liten respons før økte mengder husdyrgjødsel om våren i engåra. Som hovedeffekt var det først i tredje engår en klar tendens til at frøavlinga økte med økende gjødsling helt opp til 60 kg tot-n ha -1. I andre engår ble det påvist sikkert samspill idet optimal gjødsling var 30 kg N ha -1 på ruter sådd med kvitkløver og 60 kg N ha -1 på ruter sådd uten kvitkløver (data ikke vist i figur eller tabell). I motsetning til for timotei var det ikke problemer med å skille kvitkløver fra engsvingel ved rensing slik at frøavlinga holdt kravet til sertifisert frø. Resultatene fra renhetsanalysene er derfor ikke tatt med for engsvingel. I et kommersielt frørenseri er det likevel grunn til å tro at separering av kløverfrø og engsvingelfrø på triør vil medføre større tap av engsvingelfrø jo større innslaget er av kløver i frøengene.

13 I middel for til sammen 12 årsfelt var legdeprosenten ved høsting av engsvingelfrøengene større på ruter sådd med Milkanova (58%) enn på ruter sådd uten Milkanova (49%). Såing med Milkanova førte til færre frøstengler (520 mot 605 m -2 ), men tyngre frøtopper (253 mot 221 mg). Gjødsling hadde ingen sikker virkning på antall frøstengler, men økte toppvekta og legdeprosenten helt opp til største nitrogenmengde (data ikke vist i tabell) Tabell 3. Virkning av såing med eller uten 'Milkanova' kvitkløver og vårgjødsling med ulike mengder nitrogen i husdyrgjødsel på kløver (sådd kvitkløver og viltvoksende kløver) i prosent av plantebestand og frøavling (kg ha -1, korrigert til 100% renhet og 14% vann) av (a) 'Fure' engsvingel og (b) 'Leif' bladfaks i første, andre og tredje engår. Table 3. Effects of sowing with or without white clover cv. Milkanova and of nitrogen inputs on clover (sown white clover and voluntary clovers) as % of stand and seed yield of (a) meadow fescue cv. Fure and (b) smooth bromegrass cv. Leif in the first, second and third ley year. a) Engsvingel / Meadow fescue Uten kvitkløver / Without white clover Med kvitkløver / With white clover Første engår / First ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Andre engår / Second ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Tredje engår / Third ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield P% <5 <5 <1 6 >20 >20 kg tot-n/ha P% >20 >20 >20 >20 >20 <5 b) Bladfaks / Smooth bromegrass Uten kvitkløver / Without white clover Med kvitkløver / With white clover Første engår / First ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Andre engår / Second ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Tredje engår / Third ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield P% >20 >20 >20 kg tot-n/ha P% 13 > >20 >20 LSD 5%

14 Bladfaks For bladfaks omfatter materialet 9 årsfelt, derav 5 årsfelt i Sande der jorda hadde vært drevet økologisk over lengre tid. Dominansen av disse feltene forklarer hvorfor kløverprosenten gjennomgående var lite påvirket av om frøengene var sådd med eller uten Milkanova (tabell 3b). Også i bladfaks gikk imidlertid kløverandelen kraftig tilbake med økende alder på frøenga. Konkurranse fra dekkveksten førte til liten eller ingen frøavling av bladfaks i første engår. I andre engår var frøavlinga på Landvik og i Buskerud signifikant større på ruter sådd med Milkanova enn på ruter sådd uten Milkanova, men siden dette var ikke tilfelle i Sande, var middeltalla for fire felt ikke signifikant forskjellige (Tabell 3b). Av tredjeårsenger ble det bare høsta ett felt av bladfaks, og disse resultatene må derfor tillegges mindre vekt. Hos bladfaks var det tendenser (5<P%<20) til at antall frøstengler og gjennomsnittlig vekt pr frøtopp økte med økende gjødsling opp til 60 kg tot-n ha -1. Til tross noe mer legde ved høsting (henholdsvis 21 og 16%), var det også en tendens til tyngre frøtopper på ruter sådd med 'Milkanova' (462 mg) enn på ruter sådd uten 'Milkanova' (413 mg). KONKLUSJON 1. På grunnlag av disse forsøka må vi frarå å ta med Milkanova kvitkløver som underkultur ved etablering av økologisk frøeng av timotei og engsvingel. Til bladfaks kan Milkanova være med på jord som nylig er omlagt til økologisk drift. Særlig i engsvingel vil Milkanova konkurrere og hemme danning av frøstengler i første engår. Seinere går bestandet av kvitkløver tilbake og etterlater nitrogen som gir større frøtopper og dermed større frøavling i andre og kanskje tredje engår. For timotei og engsvingel kan imidlertid denne avlingsgevinsten ikke veie opp for tapt frøavling i første engår. For timotei vil samsåing med Milkanova dessuten øke problemene med å få sertifisert frøpartiene på grunn av innblanding av kvitkløverfrø. Muligheten for å bruke andre sorter av kvitkløver eller andre arter av belgvekster som underkultur ved økologisk grasfrøavl bør undersøkes nærmere. 2. Foreløpige normer (kg tot-n ha -1 ) for vårgjødsliing av økologisk grasfrøeng er som følger: 1.engår 2.engår 3.engår Timotei Engsvingel Bladfaks Ikke grunnlag I Norge er normen for tilførsel av husdyrgjdsel fra konvensjonelt landbruk nå øket til max. 80 kg tot-n ha -1 år -1. For engsvingel og bladfaks bør muligheten for å tilføre husdyrgjødsel om høsten, både i gjenleggsåret og engåra, undersøkes nærmere. 3. Ved økologisk grasfrøavl er det, særlig for bladfaks, men også for timotei og engsvingel, vanskelig å oppnå frøavlinger av tilfredsstillende størrelse og kvalitet i første engår. Den ordinære kontraktstida for økologisk grasfrøavl bør derfor utvides fra to til tre år. LITTERATUR Anonym Tiltak for å øke produksjonen av økologisk såvare og plantemateriale. Prosjektrapport, Landbrukstilsynet, 1.februar s. Aamlid, T.S., Organic seed production of timothy (Phleum pratense) in mixed crops with clovers (Trifolium spp.) I: Herbage seed as a key factor for improving production and environmental quality. Proceedings of the fourth international herbage seed conference, Perugia, Italy May s

15 Vallfröodling i Norden Grass and Clover seed production in the Nordic countries Johan Biärsjö Svensk Raps AB Box 96, SE Alnarp, Sverige SAMMANFATTNING Sedan det senaste NJF-seminariet om vallfrö 1998 har det skett relativt stora förändringar av vall- och grönytefröarealerna i de nordiska länderna. Den totala arealen har ökat kraftigt. Den största procentuella ökningen står Finland för med 53 %. I Sverige har arealerna ökat 45 % och Danmark med 26. Den Norska arealen har minskat med ca 30 %. Samtidigt har arealerna i EU-15 ökat med 3 %. Givetvis går arealerna alltid både upp och ned sett över ett längre tidsperspektiv eftersom de styrs av pris och efterfrågan. Men för EU-länderna Sverige, Danmark och Finland har även EU: s reform Agenda 2000 spelat in. I och med detta har nämligen lönsamheten för spannmål och oljeväxtodlingen minskat och odlare söker efter andra mer lukrativa grödor. Men nya vindar blåser och EU har beslutat reformera stödordningen för vallfrö Därmed har man satt ett tak för hur mycket kilostöden till vall- och grönytefrö får kosta. Respektive medlemsland har fått egen landskvot. Detta har drabbat framförallt Finland och Sverige hårt eftersom dessa länder ökat sina vall- och grönytefröarealer kraftigt i spåren av Agenda ABSTRACT Since the last seminar in 1998 the Nordic area of Grass and clover seed has increased. The Finnish area has increased with 53 %, the Swedish with 45 and the Danish with 26 %. The Norwegian area has decreased with about 30 %. At the same time the area of grass and clover seed in EU-15 has increased with about 3 %. Of course the area always goes up and down due to market influence. Never the less the increase during the last years is at least partly influenced by the EU-reform Agenda 2000, which made cereals and oilseed less compatible. A new reformation is now under way for the European grass and clover seed production. A stabilisation mechanism is implemented which reduce the level of aid per kilo if the production in EU-15 exceeds the average production 1996 to

16 INLEDNING I samband med de vart fjärde år återkommande NJF-seminarierna om vallfrö görs det en uppsummering av den aktuella situationen för vallfröodlingen. I Norge år 1998 redogjorde vart land för arealutveckling och framtidutsikter. Det kan därför vara av intresse att i ljuset av vad som sades då se vad som hänt med arealerna i Danmark, Sverige, Norge och Finland. Vallfröodlingen är arealmässigt jämförelsevis små odlingsgrenar i Norden, även inberäknat Danmark. Men ekonomiskt sett är det en betydande gröda. För de som odlar vallfrö är det inte ovanligt att det är den gröda som har det högsta täckningsbidraget. Vall- och grönytefröarealer 1997 och 2001 I Danmark, Sverige, och Finland har vallfröarealerna ökat kraftigt mellan 1997 och I Danmark med 26 %, i Sverige med 45 % och i Finland med hela 53 %. Den norska arealen har däremot minskat med ca 30 % jämfört med Se figur 1. Tabell 1. Arealer av vall- och grönytefrö i Danmark, Sverige, Finland och Norge 1997 och Grass- and clover seed area in Denmark, Sweden, Finland and Norway 1997 and Danmark Sverige Finland Norge Festuca pratensis Poa pratensis Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Festuca rubra Dactylis glomerata Agrostis spp Festuca ovina Lolium x Boucheanum Festuca arrundinacae Bromus inermis Phalaris arundinacea 53 Trifolium repens Trifolium pratense Trifolium hybridum relativt Källa EU-kommissionen, DG VI Branschudvalget för frö, Danmark NJF-rapport no Sveriges Frö- och Oljeväxtodlare årsredovisning 97/98 10

17 Vi ska vara klara över att vallfröarealerna alltid följer ett cykliskt mönster. Bra priser leder till ökade arealer som ger uppbyggnad av lager och så småningom lägre priser. Med lägre priser minskar åter arealerna. Att jämföra arealerna två enskilda år som i detta fall 1997 och 2001 är därför lite vanskligt. Trots detta kan vi ändå säga att ökningen i EU-länderna Sverige och Finland och kanske till en del i Danmark kan förklaras av den minskade lönsamheten för spannmål och oljeväxter i spåren av Agenda I och med denna reform sänktes EU: s interventionspris för spannmål och arealersättningen för oljeväxter likställdes med den för spannmål. Samtidigt förblev kilostöden för vallfrö oförändrade. Det har alltså funnits en vilja hos odlarna att finna grödor med bättre lönsamhet än spannmål. I tabell 2. ser vi förändringen i areal i EU 15 mellan 1997 och EU-arealen har ökat med 3 % att jämföra med arealerna i Sverige, Danmark och Finland som ökat med långt mer. Vi kan konstatera att rajgräsarealerna minskat medan framförallt rödsvingeln ökat. Även de nordiska fröslagen ängssvingel, timotej och rödklöver har ökat. Denna ökning står nästan uteslutande Sverige, Danmark och Finland för. Men vallfröarealerna är som sagt cykliska. Som en följd av starkt sjunkande pris på bl.a. rödsvingel kommer Danmarks arealer till skörd 2002 minska med ca ha, dvs. nästan en halvering av rödsvingelarealen. Tabell 2. Arealer av vall- och grönytefrö i EU och Grass- and clover seed area in EU and EU rel Festuca pratensis Poa pratensis Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Festuca rubra Dactylis glomerata Agrostis spp Festuca ovina Lolium x Boucheanum Festuca arrundinacae Bromus inermis Phalaris arundinacea Trifolium repens Trifolium pratense Trifolium hybridum Summa Källa: Branschudvalget för frö, Danmark och EU-kommissionen, DG VI Nya vindar blåser Vallfröodlingen inom EU står inför rätt stora förändringar kommande år. När besparingar skall göras som följd av EU: s utvidgningen och efter BSE-kriser och Mul- och Klövsjuke epidemin har man för avsikt att spara på varje rad 11

18 Därmed har man även sett över den ur kostnadssynpunkt blygsamma vall- och grönytefröodlingen. Kommissionen har beslutat om ett tak för hur mycket kilostödet för vall- och grönytefrö får kosta. Det innebär i princip att vallfröodlingen blir kvoterad på respektive medlemsland efter vilken medelproduktion man haft åren , högsta och lägsta året borträknat. Om EU:s totala kvot överskrids reduceras kilostödet i de länder som överskridit sina respektive landskvoter. Eftersom framförallt Sverige och Finland ökat sina arealer kraftigt i spåren av Agenda 2000 drabbas dessa länder särskilt hårt. Vid ett överskidande av EU: s totala kvot är det inte otänkbart att kilostödet i dessa länder sänks med %. Men fortfarande är det skördenivån som är det viktigaste underlaget för en god odlingsekonomi. Variationen mellan olika odlares avkastning är stor. De odlare som pga. skicklighet, utnyttjande av ny teknik och de senaste rönen inom forskning och försök når höga medelskördar har även framgent en god odlingsekonomi. Även om EU sänker kilostöden. 12

19 Afprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse Evaluation of grass seed cultivars with varying geographic origin Birte Boelt, Rene Gislum, Anne Mette Dahl Jensen & Lise C. Deleuran Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebiologi Forskningscenter Flakkebjerg, DK-4200 Slagelse Danish Institute of Agricultural Sciences, Department of Plant Biology Research Centre Flakkebjerg, DK-4200 Slagelse. SAMMENDRAG En stor del af EU s græsfrøproduktion er lokaliseret i Danmark og det sydlige Sverige. En del af de sorter, som opformeres, er forædlet under og tilpasset vækstforhold, som er væsentligt forskellige fra vækstforholdene, hvor de frøavles. I perioden blev udbyttet i 1. og 2. frøavlsår bestemt i 16 sorter af engrapgræs og 14 sorter af rød svingel ved Forskningscenter Flakkebjerg, Danmark. Sorterne repræsenterer et bredt geografisk område. Generelt blev der opnået tilfredsstillende frøudbytter i begge arter, men de afprøvede sorter fra Ungarn, én sort af rød svingel fra Tjekkiet samt tre sorter af engrapgræs fra Norge havde tendens til lave frøudbytter. Der var i begge arter en signifikant, positiv korrelation mellem antallet af fertile skud og frøudbyttet. ABSTRACT A large proportion of the total EU grass seed production is localised in Denmark and in southern Sweden. A number of the multiplied cultivars are bred under and acclimated growing conditions that are significantly different from the conditions they are multiplied under. In the seed yield in 1. and 2. production year was determined in 16 cultivars of smooth stalked meadow grass and 14 cultivars of red fescue at Research centre Flakkebjerg. The cultivars were of different geographic origin. In general seed yields were acceptable in both species, however, the evaluated cultivars from Hungary, one red fescue cultivar from the Czech republic and three smooth stalked meadow grass cultivars from Norway seemed to produce lower seed yields. In both species a significant, positive correlation between the number of fertile tillers and seed yield was found. Key words: Smooth stalked meadow grass, red fescue, seed yield, reproductive tillers.

20 INDLEDNING En stor del af EU s samlede græsfrøproduktion er placeret i Skandinavien, koncentreret i Danmark og det sydlige Sverige. Opformeringen af græsfrø foregår ikke alene på sorter, som er forædlet og tilpasset vækstvilkårene i disse områder, men i høj grad også på sorter, som er er udviklet til helt andre vækstforhold. En græssorts reproduktive potentiale er i høj grad betinget af opfyldelse af sortens krav til blomsterinduktion. Engrapgræs (Poa pratensis L.) og rød svingel (Festuca rubra L.) gennemgår en to-trins induktion af blomsteranlæg. Under primærinduktionen opnås evnen til at danne reproduktive anlæg efter påvirkning af lav temperatur og kort dag. Disse reproduktive anlæg udvikles under sekundærinduktion som følge af tiltagende daglængde (Heide, 1994). Rød svingel er blandt de arter af tempererede græsser, som har krav om den længste induktionsperiode, både hvad angår primær og sekundær induktion (Bean, 1970). Imidlertid afhænger en sorts induktionskrav af sortens geografiske oprindelse. Således er det fundet, at sorter af engrapgræs og rød svingel fra høj, nordlig breddegrad har lavere induktionskrav end mere sydlige sorter (Heide, 1980; 1988). I en undersøgelse af Nordestgaard (1983) sammenlignes frøudbyttet af skandinaviske sorter af engrapgræs og rød svingel ved frøproduktion på 11 lokaliteter i Skandinavien. Generelt viste resultaterne, at frøudbyttet var højst ved de mest sydlige frøavlslokaliteter, Danmark og Syd-sverige, dog med undtagelse af sorter af meget nordlig oprindelse, som havde højest frøudbytte i det nordlige Sverige. Registreringer af antallet af fertile skud viste en god overensstemmelse mellem et højt antal fertile skud og frøudbytte, hvilket bekræftes af undersøgelser af Boelt (1998). I nærværende undersøgelse ønskes frøudbyttet af engrapgræs og rød svingel sorter af forskellig geografisk oprindelse bestemt ved frøproduktion i Danmark. MATERIALER OG METODER I perioden blev 16 sorter af engrapgræs og 14 sorter af rød svingel evalueret for frøproduktion ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg. Der blev foretaget to udlæg henholdsvis i renbestand, april 1997 og i vinterhvede, september, I begge arter blev frøudbytte registreret både 1. og 2. frøavlsår i henholdsvis og Kvælstoftildeling til engrapgræs, efterår og forår, var 60 kg N ha kg N ha -1 og 60 kg N ha kg N ha -1 til henholdsvis 1. for 2. frøavlsår. Til rød svingel blev tildelt 60 kg N ha -1 efterår og 60 kg N ha -1 forår til 1. og 2. frøavlsår. Umiddelbart inden frøhøst blev udtaget 1 prøve á 0.5 m x 0.5 m pr. parcel til optælling for fertile skud. Rød svingel sorter blev tærsket direkte, medens engrapgræs blev skårlagt og efterladt på marken til tørring og tærsket 8-10

Afprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse

Afprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse Afprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse Evaluation of grass seed cultivars with varying geographic origin Birte Boelt, Rene Gislum, Anne Mette Dahl Jensen & Lise C. Deleuran Danmarks

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder

Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Organic white clover production (Trifolium pratense L.), importance of the

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?

BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning? BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen Eksperimentel verificering i BioValue af forudsætninger for +10

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

1 2 3 1 2 3 1 NO: Brukertips GymMats TRENING Ved bruk av Abilica GymMats til trening anbefales det, av hygeniske årsaker, å benytte et håndkle som underlag oppå matten. Mattene kan også brukes i vann

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Svampeendofytter i græs

Svampeendofytter i græs Svampeendofytter i græs Fungal endophytes in grasses Anne Mette Dahl Jensen, Lise C. Deleuran, René Gislum og Birte Boelt Afdeling for Plantebiologi, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg,

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003 20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning 1 NO: Knebøy Trener: Forside lår og setemuskulatur Vekter Her er det store muskler som trenes så legg på godt med vekter. Det skal være sånn at du så vidt orker å gjennomføre de siste repetisjonene. Antagelig

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug? Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug? Uffe Jørgensen Vil øget dyrkning af biomasseafgrøder

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder 8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

NO: Triceps pushups. SE: Triceps pushups. DK: Triceps armstrækninger. NO: Overføring av ball. SE: Överföring av boll. DK: Overføring af bold

NO: Triceps pushups. SE: Triceps pushups. DK: Triceps armstrækninger. NO: Overføring av ball. SE: Överföring av boll. DK: Overføring af bold 5 NO: Triceps pushups Ha bena på ballen og hendene i underlaget. Jo lengre ut på bena du har ballen, jo tyngre er det. Hold kroppen så rett som mulig, stram i magen. Senk så overkroppen ned mot underlaget

Læs mere

Estimering af kvælstofindhold i Lolium perenne L. ved brug af Crop Scan refleksionsdata

Estimering af kvælstofindhold i Lolium perenne L. ved brug af Crop Scan refleksionsdata Estimering af kvælstofindhold i Lolium perenne L. ved brug af Crop Scan refleksionsdata Estimation of nitrogen content in Lolium perenne L. using Crop Scan reflectance data René Gislum, Birte Boelt, Lise

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen

Læs mere

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST 7. februar 2013 HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST BIRTE BOELT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI KLØVER Hvidkløver - høstmetoder Indledende forsøg i 1996, 2007 og 2008 Bevilling fra Frøafgiftsfonden 2010-12

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet)

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) 968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd 600207 Tips & Idéer Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd SV Stelt halsband med pärlor, 38 cm 150 cm lackerad koppartråd eller silvertråd 925, diam.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer

En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer Selen til kvæg En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer Rapport nr. 87 Forfattere Redaktion Korrektur Opsætning Anette Kristensen Anne Mette Kjeldsen Ole Aaes Jørn Pedersen Jørgen

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Skovgaard International In Denmark and Abroad

Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International ApS is an independent consulting company specialised in strategic planning and designing modern pig production units. Curriculum Vitae

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Evaluering af Nordisk Sommeruge

Evaluering af Nordisk Sommeruge Evaluering af Nordisk Sommeruge 1. Hvordan er du tilfreds med den information, som du modtog i forbindelse med Nordisk Sommeruge? Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende OK Mangelfuld Vurderinger Invitationen

Læs mere

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Danske markforsøg med biochar

Danske markforsøg med biochar Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab Biochar materialer

Læs mere

Fitness Ball. NO: Øvelser. SE: Övningar. DK: Øvelser

Fitness Ball. NO: Øvelser. SE: Övningar. DK: Øvelser Fitness Ball NO: Øvelser Med Abilica FitnessBall kan du trene hele kroppen. Utfør øvelsene rolig og med fokus på å ha kontroll på mage og korsrygg, så får du med maksimal effekt av kjernemuskulaturen.

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne

Læs mere

Støjgener (Støyplager/besvär)

Støjgener (Støyplager/besvär) Støjgener (Støyplager/besvär) Ronny Klæboe Transportøkomisk institutt Side 1 Virkninger av støj Helse-effekter (stress/søvn) Plager/gene/besvär Forstyrrelser Søvn, hvile, radio/tv, samtale, konsentrasjon

Læs mere

Part 5 Leisure Time and Transport

Part 5 Leisure Time and Transport Part 5 Leisure Time and Transport Lesson 3 Situation and Listen & Practice Situation Line and Louise are colleagues. They meet at a café before work. Line is late because h bike had a puncture on the way.

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

NO-Bruksanvisning Voksi Classic GB - User manual Voksi Classic SE-Instruktionsbok Voksi Classic DK-Brugsanvisning Voksi Classic. Design for your baby!

NO-Bruksanvisning Voksi Classic GB - User manual Voksi Classic SE-Instruktionsbok Voksi Classic DK-Brugsanvisning Voksi Classic. Design for your baby! NO-Bruksanvisning Voksi Classic GB - User manual Voksi Classic SE-Instruktionsbok Voksi Classic DK-Brugsanvisning Voksi Classic Design for your baby! NO - side 2-6 Voksi Classic har ulike brettemetoder

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere