Aamlid, Trygve S. Næringsforsyning ved økologisk frøavl av timotei, engsvingel og bladfaks...1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aamlid, Trygve S. Næringsforsyning ved økologisk frøavl av timotei, engsvingel og bladfaks...1"

Transkript

1

2

3 INNEHÅLLSFÖRTECKNING Program Deltagarförteckning Rapporter: 3 sidor 2 sidor Aamlid, Trygve S. Næringsforsyning ved økologisk frøavl av timotei, engsvingel og bladfaks....1 Biärsjö, Johan. Vallfröodling i Norden....9 Boelt, Birte, Gislum, Rene, Dahl Jensen, Anne Mette och Lise C. Deleuran. Avprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse Christiansson, Bo. Skördepotential i Ekovitklöver Clausen, Ditte och Birte Boelt. Snitning af frøgræshalm i engrapgræs og almindelig rajgräs Dahl Jensen, Anne Mette, Deleuran, Lise, C., Gislum, René och Birte Boelt. Svampeendofytter i græs Dahlqvist, Tore. Rent frö redan i tröskningen är lönsamt både för odlaren och fröfirman Daugstad, Kristin och Trygve Sveen Aamlid. Hvordan inkludere frøavlsegenskapene ved foredling av nye gras- og kløversorter?...43 Deleuran, Lise C., Dahl Jensen, Anne Mette, Boelt, Birte och René Gislum. Rækkeafstand i almindelig rajgræs og rød svingel i flerårige frøgræsmarker Engqvist, Göran. Svampangrepp i rödklöver. Särskilt Klöverskivsvamp Gislum, René, Boelt, Birte, Deleuran, Lise C., och Anne Mette D. Jensen. Estimering af kvælstofindhold i Lolium perenne L. ved brug af Crop Scan reflektionsdata Haldrup, Christian. Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Hansen, Lars Monrad. Økologisk hvidkløverdyrkning, kløversnudebillens betydning og bekæmpelsesmuligheder...87 Havstad, Lars T. Behandling av stubb og gjenvekst i frøeng av engsvingel Larsson, Gunilla. Utsädesmängd och radavstånd i rödklöver Niemeläinen, Oiva och Markku Niskanen. Möjligheterna att producera frö i Finland av vallgrässorter som är förädlade för Centraleuropa Rahbek Pedersen, Thorsten. Ekologiskt utsäde av vallfrö 2004, kan vi leva upp till kravet? Rønningen, John Harald och Trygve Sveen Aamlid. Vekstregulering med Moddus i ulike grasarter til frøavl Skuterud, Rolf. Vekstrytmestudium av balderbrå (Matricaria inodora L.) Wallenhammar, Ann-Charlotte och Lars Eric Anderson. Kvävestrategier i timotej Villadsen, Henning S. Forsøgsteknik Øverland, John Ingar. Delt vårgjødsling til timoteifrøeng Posters: Bumane, S. och A. Adamovich. Optimization of mineral fertilizers in the produktion of Perennial ryegrass seeds.... P: 1-2 Järvi, Aulis och Markku Niskanen. Etableringstidpunktens och utsädesmängdens inverkan på fröproduktionen av timotej, ängssvingel och rödklöver i Finland.... P: 3-5 Niskanen, Makku och Oiva Niemeläinen. Westerwoldiska rajgrässorters fröproduktionsförmåga i finländska växtförhållanden.... P: 6-8

4

5

6

7 Næringsforsyning ved økologisk frøavl av timotei, engsvingel og bladfaks Nutrient supply to organic seed crops of Phleum pratense, Festuca pratensis and Bromus inermis Trygve S. Aamlid Planteforsk Apelsvoll forskingssenter, avd. Landvik, N-4886 Grimstad, Norge The Norwegian Crops Research Institute, division Landvik, N-4886 Grimstad, Norway SAMMENDRAG Økologisk frøeng av Grindstad timotei, Fure engsvingel og Leif bladfaks ble etablert med bygg som dekkvekst på tre steder i Sørøst-Norge i 1998 og Grasartene ble sådd alene (såmengde 6 kg ha -1 ) eller sammen med Milkanova kvitkløver (6 + 1 kg ha -1 ). Frøengene ble ikke høstgjødsla, men fikk om våren 0, 30 eller 60 kg tot-n ha -1 i blautgjødsel fra storfe eller tørka hønsegjødsel. På grunn av konkurranse fra kløveren ble antall frøstengler og frøavlinga i første engår redusert ved samdyrking med kvitkløver. Denne reduksjonen ble helt eller delvis oppveid av større frøavling i andre og tredje engår, men i sum for tre engår var frøavlinga av timotei og engsvingel ikke større på ruter sådd med enn på ruter sådd uten kvitkløver. Innblanding av kløverfrø førte dessuten til vanskeligere sertifisering av timoteifrøpartiene. Bare for bladfaks økte andreårsavlinga så mye at såing sammen med kvitkløver kan anbefales på jord som nylig er omlagt til økologisk drift. Optimal N-gjødsling til timotei økte fra 30 kg N ha -1 i første til 60 kg N ha -1 i andre og tredje engår. Tilsvarende optimum til bladfaks var 0-20 og 60 kg N ha -1 og til engsvingel 0-20, 30 and 60 kg N ha -1 i henholdsvis første, andre og tredje engår. Sterkere N-gjødsling reduserte forekomsten av kvitkløver, både i frøenga og i rensa frøpartier, men det var ingen viktige samspill mellom gjødsling og såing med eller uten kvitkløver. ABSTRACT Organic seed crops of timothy cv. Grindstad, meadow fescue cv. Fure and smooth bromegrass cv. Leif were established in a cover crop of spring barley at three sites in SE Norway in 1998 and The grasses were sown in pure stand (seeding rate 6 kg ha -1 ) or mixed with white clover cv. Milkanova (6 kg grass seed + 1 kg clover seed ha -1 ). No fertilizer was applied in autumn, but in spring crops received 0, 30 or 60 kg of total (Kjeldahl) N ha -1 in cattle slurry or dried poultry manure. Due to competition from the clover, first year panicle numbers and seed yields were lower on plots sown with white clover than on plots sown in pure stand. Although this was compensated by higher seed yields due to heavier seed heads in the second and third ley year, the total seed yields of timothy and meadow fescue over the three year period were not higher from mixed than from pure crops. Contamination of white clover seed also complicated certification of the timothy seed lots. Only in smooth bromegrass were second year seed yields elevated to such an extent that inclusion of white clover may be justified, primarily on soils that have been converted to organic farming recently. Optimal N inputs to timothy seed crops increased from 30 kg N ha -1 in the first ley year to 60 kg N ha -1 in the second and third ley year. Corresponding figures in smooth bromegrass were 0-20 and 60 kg N ha -1 and in meadow fescue 0-20, 30 and 60 kg N ha -1 in the first, second and third year, respectively. Higher N inputs decreased the occurrence of white clover, both in the field and the cleaned seed lots, but interactions between inputs and sowing with or without white clover were mostly absent. Key words: Bromus inermis, Festuca pratensis, mixed cropping, nitrogen, organic seed production, Phleum pratense, Trifolium repens.

8 INNLEDNING Gjennom EU-forordning 1804/99 vil det i hele EØS-området fra 1.januar 2004 bli stilt krav om at alt frø og plantemateriale som skal brukes i økologisk landbruk, skal være økologisk dyrka. I Norge er det et politisk mål at 10% av landbruksarealet skal være lagt om til økologisk drift innen For å nå dette målet har Statens Landbrukstilsyn beregnet at den økologiske frøproduksjonen av de viktigste engvekstene timotei, engsvingel og rødkløver bør øke til henholdsvis 126, 57 og 46 tonn pr år innen 2009 (Anonym 2001). Dette behovet står i skarp kontrast til dagens økologiske frøavl, som de siste åra har utgjort bare 8-10 tonn timotei, 1-2 tonn engsvingel og 5-6 tonn rødkløver pr år. De største utfordringene ved økologisk engfrøavl er: 1. Bekjempelse av ugras og uønska kulturplanter slik at frøavlingene holder de nødvendige krav til renhet for å bli sertifisert på vanlig måte. Dette innebærer både forebyggende tiltak gjennom et fornuftig vekstskifte, direkte bekjempelse i gjenleggsår eller engår, og spesielle rensemessige tiltak for å fjerne vanskelige frøslag fra de økologiske partiene. 2. Næringsforsyning, spesielt forsyning av nitrogen til rett tid og i rett mengde ved økologisk grasfrøavl. 3. Høsting av kløverfrø uten tilgang på kjemiske nedsviingsmidler. 4. Bekjempelse av sopp og skadedyr, spesielt kløversnutebiller, ved økologisk frøavl av kløver. I Norge har vi hittil fokusert mest på de to førstnevnte problemstillingene. Spørsmålet om nitrogenforsyning ved økologisk grasfrøavl er særlig aktuelt da mye av frøavlen forgår i områder med liten tilgang på husdyrgjødsel. På Landvik hadde vi i perioden er såkalt dyrkingssystemfelt som ble drevet uten husdyrgjødsel. Forsøk i dette feltet viste at var mulig å oppnå gode frøavlinger av 'Grindstad' timotei i andre engår dersom frøenga ble etablert sammen med Alpo alsikekløver eller den norske kvitkløverforedlinga Kvkv Frøavlinga i andre engår var gjennomgående litt større ved såing sammen med kvitkløver (920 kg ha -1 ) enn ved såing sammen med alsikekløver (859 kg ha -1 ). I første engår var det imidlertid ikke mulig å oppnå frøavlinger som tilfredsstilte renhetskrava for sertifisert frø (Aamlid 1999). En viktig innvending mot forsøka i dyrkingssystemfeltet på Landvik var at det ikke var mulig å ha med forsøksledd med husdyrgjødsel. I de fleste åra inngikk heller ikke kontrollruter der graset var sådd i reinbestand uten kløver. Det var også uheldig at kvitkløverforedlingen Kvkv 9001 ikke var offisielt godkjent, og at det derfor ikke var mulig å få kjøpt frø av sorten. (Pr mai 2002 er det fortsatt usikkert om Kvkv 9001 vil bli lansert som ny sort). Endelig var det ønskelig å vinne erfaring med økologisk frøavl av andre grasarter i tillegg til timotei. For å imøtekomme disse innvendingene er det nå gjennomført nye forsøk med næringsforsyning til økologisk frøeng av timotei, engsvingel og bladfaks. MATERIALE OG METODER Åmot x * Sande Forsøk ble etablert våren 1998 og 1999 på Planteforsk Landvik, hos Erling Gjessing i Sande, Vestfold, og på Buskerud landbruksskole, Åmot (Fig.1). Samtlige forsøk ble anlagt etter en splitt-blokk plan med tre gjentak og to forsøksfaktorer i kryss på storruter innafor hvert gjentak. Forsøksledda var som følger: * Landvik Fig.1. Kart over Sør-Norge med lokalisering av forsøksstedene. Fig. 1. Map of South Norway with experimental sites indicated.

9 Faktor 1: Type frøeng 1. Grindstad timotei (såmengde 6.0 kg ha -1 ). 2. Grindstad timotei pluss Milkanova kvitkløver (frøet blanda, såmengde kg ha -1 ) 3. Fure engsvingel (såmengde 6.0 kg ha -1 ) 4. Fure engsvingel pluss Milkanova kvitkløver (frøet blanda, såmengde kg ha -1 ) 5. Leif bladfaks (såmengde 6.0 kg ha -1 ) 6. Leif bladfaks pluss Milkanova kvitkløver (frøet blanda, såmengde kg ha -1 ) Faktor 2: Gjødsling om våren i engåra A. Ingen gjødsling B. 30 kg total-n ha -1 i husdyrgjødsel C. 60 kg total-n ha -1 i husdyrgjødsel De ulike gjødselnivåene skyldtes det norske regelverket for økologisk produksjon, som inntil februar 2001 tillot en maksimal tilførsel av 60 kg tot-n ha -1 år -1 i form av konvensjonell husdyrgjødsel. På Landvik og i Buskerud ble husdyrgjødsla gitt som blautgjødsel fra storfe, og tilført mengde ble justert på grunnlag av analyser før spredning. I Vestfold ble nitrogenet i engåra tilført i form av pelletert hønsegjødsel godkjent til bruk i økologisk landbruk (Vadheim- Groplex NPK 8-2-5). Forsøka ble ikke høstgjødsla, verken i gjenleggsåret eller engåra. Av de tre forsøksstedene var det bare feltet i Sande som hadde vært drevet økologisk gjennom flere år. Feltet på Åmot hadde de siste åra fått mye husdyrgjødsel, men jorda var ikke inspisert og godkjent av den norske DEBIO-myndigheten. På Landvik ble feltene etablert på et skifte som hadde vært benyttet til konvensjonell frøavl, grønnsak- og potetdyrking til og med Gjenleggsåret 1998 ble derfor karensår, og skiftet ble DEBIO-godkjent i I 1999 ble forsøksfeltet i Buskerud lagt igjen uten dekkvekst i midten av juli. Ellers ble samtlige felt etablert med toradsbygg 'Sunnita' som dekkvekst, og gjenleggsåkeren ble gjødsla med 60 kg N ha -1 i form av blautgjødsel fra storfe. Om høsten i gjenleggsåret ble byggavlinga bestemt på samtlige forsøksruter. Gjennomsnittlig treskedato var 8.september. Bygghalmen ble fjerna etter tresking. Mellom blomstring og tresking i engåra ble forekomsten av kløver (både sådd kvitkløver og 'vill' kløver som spirte fra harde frø i jorda) bedømt som prosent av plantebestandet. Videre ble antall frøstengler telt i en eller flere rammer på et samla areal tilsvarende 0.25 m 2 (Buskerud), 0.27 m 2 (Vestfold) eller 0.36 m 2 (Landvik) i hver forsøksrute. Før dryssing (som regel om lag ei uke før forventa tresking) ble 100 tilfeldige frøtopper klippet pr rute, og disse ble seinere brukt til bestemmelse av gjennomsnittlig lengde (bare timotei) og vekt pr utreska frøtopp. Andre registreringer i engåra omfattet legdeprosenten ved høsting. Forsøksrutene ble treska direkte med forsøksskurtresker ved 20-30% vann i frøa. Gjennomsnittlig treskedato var 27.juli, 12.august og 22.august for henholdsvis engsvingel, timotei og bladfaks. Frøavlinga ble tørka og seinere rensa på laboratoriemaskiner i forsøksrenseriet på Landvik. For å skille gras- og kløverfrø ble det som regelbrukt triør, men det ble ikke lagt mer arbeid i rensinga enn det som vil være mulig i kommersielt frørenseri. Etter rensing ble en representativ frøprøve fra samtlige forsøksledd (kombinasjoner med/uten kvitkløver x vårgjødsling) i hvert årsfelt analysert for renhetsprosent, innhold av kløverfrø og tusenfrøvekt i frølaboratoriet på Landvik. Ettersom bladfaks etablerte seg dårlig både på Landvik og i Buskerud i 1998, og ettersom også engsvingel etablerte seg dårlig i samme år i Buskerud, er alle årsfelt fra disse etableringene holdt utenfor sammendraga For timotei omfatter forsøksmaterialet dermed seks felt i første engår, seks felt i andre engår og tre felt i tredje engår. For engsvingel er tilsvarende antall felt henholdsvis fem, fem og to, og for bladfaks henholdsvis fire, fire og ett felt.

10 RESULTATER OG DISKUSJON Gjenleggsåret I gjennomsnitt for fem årsfelt var avlinga av bygg som dekkvekst mindre på ruter som hadde gjenlegg av gras pluss kvitkløver enn på ruter som bare hadde gjenlegg av gras. Utslaget var størst for bladfaks, som gjennomgående konkurrerte minst med kornet i gjenleggsåret (Fig. 2). Disse resultatene er i samsvar med nye norske forsøk med bruk av Milkanova som underkultur ved økologisk korndyrking (Trond Henriksen, pers. komm. 2002) Kornavling / Grain yield, kg hā Timotei / Phleum pratense Engsvingel / Festuca pratensis Bladfaks / Bromus inermis Uten kvitkløver / Without 'Milkanova' Med kvitkløver / With 'Milkanova' Fig.2. Virkning av gjenlegg av ulike grasarter med og uten kvitkløver på avling av bygg som dekkvekst i gjenleggsåret. Fig.2 Effect of undersowing three grasses with or without white clover on grain yield of spring barley in the year of establishment. Timotei Selv på ruter der det ikke var sådd kvitkløver utgjorde kløver (i hovedsak 'ville' planter av alsikekløver, rødkløver og kvitkløver) 12-14% av plantebestanden, og dette holdt seg stabilt gjennom hele engperioden (Tabell 1). Såing av kvitkløver mer enn fordoblet kløverbestandet i første engår, men kløverandelen avtok etter hvert og var i tredje engår på samme nivå som på ruter sådd uten Milkanova. Tilslaget av sådd kvitkløver i første engår var gjennomgående større på den nyomlagte jorda på Landvik enn på de andre feltene som hadde vært drevet økologisk og/eller med tilførsel av husdyrgjødsel gjennom flere år (data ikke vist i tabell). Gjødsling med husdyrgjødsel reduserte kløverinnslaget, og denne effekten økte med økende alder av frøenga (Tabell 1). På grunn av konkurransen fra kvitkløveren var det i første engår en klar tendens til lavere timoteifrøavling på ruter sådd med kvitkløver. I andre engår var det ingen sikker forskjell, og i tredje engår gikk tendensen i motsatt retning. I sum for engperioden var frøavlinga henholdsvis 1385 og 1371 kg ha -1 ved såing med eller uten Milkanova. Mens timoteifrøavlinga flata ut ved 30 kg N ha -1 i første engår, økte den opp til største gjødselmengde i de to siste engåra (Tabell 1). Problemet med forurensning av kløverfrø i det rensa timoteifrøet avtok utover i engperioden. Med unntak for kombinasjonen som var sådd uten kvitkløver og med sterkest gjødsling var det bare tredjeårsengene som tilfredsstilte det internasjonale kravet om maksimum 1% innblanding av en bestemt art i sertifisert frø. Sterkere gjødsling og såing uten kvitkløver førte til signifikant reduksjon av kløverinnblandinga i første og andre engår (Fig. 3).

11 Tabell 1. Virkning av såing med eller uten Milkanova kvitkløver og vårgjødsling med ulike mengder nitrogen i husdyrgjødsel på kløver (sådd kvitkløver og viltvoksende kløver) i prosent av plantebestand og frøavling (kg ha -1, korrigert til 100% renhet og 14% vann) av Grindstad timotei i første, andre og tredje engår. Table 1. Effects of sowing with or without white clover and of nitrogen inputs on clover (sown white clover and voluntary clovers) as % of stand and seed yield (kg ha -1, adjusted to 100% purity and 14% water content) of timothy cv. Grindstad in the first, second and third ley year. Uten kvitkløver / Without white clover Med kvitkløver / With white clover % kløver i rensa timoteifrø / % clover seed in cleaned seed of timothy Første engår / First ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Andre engår / Second ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Tredje engår / Third ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield P% 7 8 >20 >20 <1 15 kg tot-n/ha P% 12 <5 10 < LSD 5% Første engår / First ley year Andre engår / Second ley year Tredje engår / Third ley year Uten kvitkløver / Without 'Milkanova', 0 kg N/ha Uten kvitkløver / Without 'Milkanova', 30 kg N/ha Uten kvitkløver / Without 'Milkanova', 60 kg N/ha Med kvitkløver / With 'Milkanova', 0 kg N/ha Med kvitkløver / With 'Milkanova', 30 kg N/ha Med kvitkløver / With 'Milkanova', 60 kg N/ha Fig.3. Virkning av kombinasjoner av husdyrgjødsel og såing med eller uten kvitkløver på innhold av kløver i rensa timoteifrø i første, andre og tredje engår. Horisontal linje angir kravet til sertifisert frø. Fig.3. Effect of combinations of increasing N inputs and sowing with or without white clover on the contamination of clover seed in cleaned seed of timothy in the first, second and third ley year. Horizontal line indicates international standard for certified seed Tabell 2 viser avlingskomponenter og legde i timoteifrøengene. I middel for alle tre engår hadde såing med eller uten kvitkløver ingen virkning på antall frøstengler, men førte til lengre og tyngre frøtopper med en tendens til større tusenfrøvekt. Ettersom størrelsen på timoteitoppene i hovedsak bestemmes under vekstpunktets differensiering i mai måned, mens tusenfrøvekta bestemmes fra blomstring til høsting, kan dette tyde på noe av nitrogenet som kvitkløveren hadde fiksert ble mineralisert i disse periodene. Gjennomsnittlig topplengde, toppvekt og tusenfrøvekt økte også med økende tilførsel av husdyrgjødsel opp til 30 kg N ha -1, mens antall frøstengler og legdeprosenten ved høsting økte opp til 60 kg N ha -1.

12 Noe overraskende kunne det verken for frøavling, avlingskomponenter eller noen av de andre parametrene påvises samspill mellom såing med eller uten kvitkløver og gjødsling med husdyrgjødsel. Ved frøavl av timotei synes det derfor ikke være mulig å kompensere for manglende tilgang på husdyrgjødsel ved å ta med kvitkløver ved såing av frøenga. I det hele viser resultatene at 'Milkanova' er lite egnet som underkultur / nitrogenkilde ved økologisk timoteifrøavl. Med bakgrunn i erfaringene fra dyrkingssystemfeltet på Landvik (Aamlid 1999) 2002) er det rimelig at de mer småblada og mindre konkurransekraftige norske kvitkløversortene Norstar og Snowy egner seg bedre for dette formålet Tabell 2. Hovedeffekter av såing med eller uten kvitkløver og ulik vårgjødsling på avlingskomponenter og legde i timoteifrøengene. Middel av 15 årsfelt. Table 2. Main effects of sowing with or without white clover and nitrogen input on seed yield components and lodging of timothy seed crops. Mean of 15 crops in various ley years. Frøstengler pr m 2 / Panicles per m 2 Lengde pr u- treska frøtopp / Length per unthreshed seed head, mm Vekt pr u- treska frøtopp / Weight per unthreshed seed head, mg Tusenfrøvekt / Thousand seed weight mg Legde ved høsting Lodging at seed harvest % Uten kvitkløver / Without Milkanova Med kvitkløver / With Milkanova P% >20 <5 < Vårgjødsling / N input 0 kg tot-n ha kg tot-n ha kg tot-n ha P% <0.1 <0.1 <0.1 <0.1 <1 LSD 5% Engsvingel I enda større grad enn for timotei konkurrerte kløver kraftig med engsvingel i etableringsåret og første engår (Tabell 3a). Første års frøavling var da også klart mindre på ruter etablert med kvitkløver enn på ruter etablert uten kvitkløver. Dette ble delvis kompensert av større annetårsavling på ruter sådd med kvitkløver, noe som hadde sammenheng med at kløverandelen på disse rutene ble mer enn halvvert fra første til andre engår. I sum for hele engperioden var likevel frøavlinga mindre på ruter med Milkanova (1180 kg ha -1 ) enn på ruter uten Milkanova (1254 kg ha -1 ). Jamført med timotei viste engsvingel liten respons før økte mengder husdyrgjødsel om våren i engåra. Som hovedeffekt var det først i tredje engår en klar tendens til at frøavlinga økte med økende gjødsling helt opp til 60 kg tot-n ha -1. I andre engår ble det påvist sikkert samspill idet optimal gjødsling var 30 kg N ha -1 på ruter sådd med kvitkløver og 60 kg N ha -1 på ruter sådd uten kvitkløver (data ikke vist i figur eller tabell). I motsetning til for timotei var det ikke problemer med å skille kvitkløver fra engsvingel ved rensing slik at frøavlinga holdt kravet til sertifisert frø. Resultatene fra renhetsanalysene er derfor ikke tatt med for engsvingel. I et kommersielt frørenseri er det likevel grunn til å tro at separering av kløverfrø og engsvingelfrø på triør vil medføre større tap av engsvingelfrø jo større innslaget er av kløver i frøengene.

13 I middel for til sammen 12 årsfelt var legdeprosenten ved høsting av engsvingelfrøengene større på ruter sådd med Milkanova (58%) enn på ruter sådd uten Milkanova (49%). Såing med Milkanova førte til færre frøstengler (520 mot 605 m -2 ), men tyngre frøtopper (253 mot 221 mg). Gjødsling hadde ingen sikker virkning på antall frøstengler, men økte toppvekta og legdeprosenten helt opp til største nitrogenmengde (data ikke vist i tabell) Tabell 3. Virkning av såing med eller uten 'Milkanova' kvitkløver og vårgjødsling med ulike mengder nitrogen i husdyrgjødsel på kløver (sådd kvitkløver og viltvoksende kløver) i prosent av plantebestand og frøavling (kg ha -1, korrigert til 100% renhet og 14% vann) av (a) 'Fure' engsvingel og (b) 'Leif' bladfaks i første, andre og tredje engår. Table 3. Effects of sowing with or without white clover cv. Milkanova and of nitrogen inputs on clover (sown white clover and voluntary clovers) as % of stand and seed yield of (a) meadow fescue cv. Fure and (b) smooth bromegrass cv. Leif in the first, second and third ley year. a) Engsvingel / Meadow fescue Uten kvitkløver / Without white clover Med kvitkløver / With white clover Første engår / First ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Andre engår / Second ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Tredje engår / Third ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield P% <5 <5 <1 6 >20 >20 kg tot-n/ha P% >20 >20 >20 >20 >20 <5 b) Bladfaks / Smooth bromegrass Uten kvitkløver / Without white clover Med kvitkløver / With white clover Første engår / First ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Andre engår / Second ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield Tredje engår / Third ley year Kløver i % av bestand Clover, % of stand Frøavling / Seed yield P% >20 >20 >20 kg tot-n/ha P% 13 > >20 >20 LSD 5%

14 Bladfaks For bladfaks omfatter materialet 9 årsfelt, derav 5 årsfelt i Sande der jorda hadde vært drevet økologisk over lengre tid. Dominansen av disse feltene forklarer hvorfor kløverprosenten gjennomgående var lite påvirket av om frøengene var sådd med eller uten Milkanova (tabell 3b). Også i bladfaks gikk imidlertid kløverandelen kraftig tilbake med økende alder på frøenga. Konkurranse fra dekkveksten førte til liten eller ingen frøavling av bladfaks i første engår. I andre engår var frøavlinga på Landvik og i Buskerud signifikant større på ruter sådd med Milkanova enn på ruter sådd uten Milkanova, men siden dette var ikke tilfelle i Sande, var middeltalla for fire felt ikke signifikant forskjellige (Tabell 3b). Av tredjeårsenger ble det bare høsta ett felt av bladfaks, og disse resultatene må derfor tillegges mindre vekt. Hos bladfaks var det tendenser (5<P%<20) til at antall frøstengler og gjennomsnittlig vekt pr frøtopp økte med økende gjødsling opp til 60 kg tot-n ha -1. Til tross noe mer legde ved høsting (henholdsvis 21 og 16%), var det også en tendens til tyngre frøtopper på ruter sådd med 'Milkanova' (462 mg) enn på ruter sådd uten 'Milkanova' (413 mg). KONKLUSJON 1. På grunnlag av disse forsøka må vi frarå å ta med Milkanova kvitkløver som underkultur ved etablering av økologisk frøeng av timotei og engsvingel. Til bladfaks kan Milkanova være med på jord som nylig er omlagt til økologisk drift. Særlig i engsvingel vil Milkanova konkurrere og hemme danning av frøstengler i første engår. Seinere går bestandet av kvitkløver tilbake og etterlater nitrogen som gir større frøtopper og dermed større frøavling i andre og kanskje tredje engår. For timotei og engsvingel kan imidlertid denne avlingsgevinsten ikke veie opp for tapt frøavling i første engår. For timotei vil samsåing med Milkanova dessuten øke problemene med å få sertifisert frøpartiene på grunn av innblanding av kvitkløverfrø. Muligheten for å bruke andre sorter av kvitkløver eller andre arter av belgvekster som underkultur ved økologisk grasfrøavl bør undersøkes nærmere. 2. Foreløpige normer (kg tot-n ha -1 ) for vårgjødsliing av økologisk grasfrøeng er som følger: 1.engår 2.engår 3.engår Timotei Engsvingel Bladfaks Ikke grunnlag I Norge er normen for tilførsel av husdyrgjdsel fra konvensjonelt landbruk nå øket til max. 80 kg tot-n ha -1 år -1. For engsvingel og bladfaks bør muligheten for å tilføre husdyrgjødsel om høsten, både i gjenleggsåret og engåra, undersøkes nærmere. 3. Ved økologisk grasfrøavl er det, særlig for bladfaks, men også for timotei og engsvingel, vanskelig å oppnå frøavlinger av tilfredsstillende størrelse og kvalitet i første engår. Den ordinære kontraktstida for økologisk grasfrøavl bør derfor utvides fra to til tre år. LITTERATUR Anonym Tiltak for å øke produksjonen av økologisk såvare og plantemateriale. Prosjektrapport, Landbrukstilsynet, 1.februar s. Aamlid, T.S., Organic seed production of timothy (Phleum pratense) in mixed crops with clovers (Trifolium spp.) I: Herbage seed as a key factor for improving production and environmental quality. Proceedings of the fourth international herbage seed conference, Perugia, Italy May s

15 Vallfröodling i Norden Grass and Clover seed production in the Nordic countries Johan Biärsjö Svensk Raps AB Box 96, SE Alnarp, Sverige SAMMANFATTNING Sedan det senaste NJF-seminariet om vallfrö 1998 har det skett relativt stora förändringar av vall- och grönytefröarealerna i de nordiska länderna. Den totala arealen har ökat kraftigt. Den största procentuella ökningen står Finland för med 53 %. I Sverige har arealerna ökat 45 % och Danmark med 26. Den Norska arealen har minskat med ca 30 %. Samtidigt har arealerna i EU-15 ökat med 3 %. Givetvis går arealerna alltid både upp och ned sett över ett längre tidsperspektiv eftersom de styrs av pris och efterfrågan. Men för EU-länderna Sverige, Danmark och Finland har även EU: s reform Agenda 2000 spelat in. I och med detta har nämligen lönsamheten för spannmål och oljeväxtodlingen minskat och odlare söker efter andra mer lukrativa grödor. Men nya vindar blåser och EU har beslutat reformera stödordningen för vallfrö Därmed har man satt ett tak för hur mycket kilostöden till vall- och grönytefrö får kosta. Respektive medlemsland har fått egen landskvot. Detta har drabbat framförallt Finland och Sverige hårt eftersom dessa länder ökat sina vall- och grönytefröarealer kraftigt i spåren av Agenda ABSTRACT Since the last seminar in 1998 the Nordic area of Grass and clover seed has increased. The Finnish area has increased with 53 %, the Swedish with 45 and the Danish with 26 %. The Norwegian area has decreased with about 30 %. At the same time the area of grass and clover seed in EU-15 has increased with about 3 %. Of course the area always goes up and down due to market influence. Never the less the increase during the last years is at least partly influenced by the EU-reform Agenda 2000, which made cereals and oilseed less compatible. A new reformation is now under way for the European grass and clover seed production. A stabilisation mechanism is implemented which reduce the level of aid per kilo if the production in EU-15 exceeds the average production 1996 to

16 INLEDNING I samband med de vart fjärde år återkommande NJF-seminarierna om vallfrö görs det en uppsummering av den aktuella situationen för vallfröodlingen. I Norge år 1998 redogjorde vart land för arealutveckling och framtidutsikter. Det kan därför vara av intresse att i ljuset av vad som sades då se vad som hänt med arealerna i Danmark, Sverige, Norge och Finland. Vallfröodlingen är arealmässigt jämförelsevis små odlingsgrenar i Norden, även inberäknat Danmark. Men ekonomiskt sett är det en betydande gröda. För de som odlar vallfrö är det inte ovanligt att det är den gröda som har det högsta täckningsbidraget. Vall- och grönytefröarealer 1997 och 2001 I Danmark, Sverige, och Finland har vallfröarealerna ökat kraftigt mellan 1997 och I Danmark med 26 %, i Sverige med 45 % och i Finland med hela 53 %. Den norska arealen har däremot minskat med ca 30 % jämfört med Se figur 1. Tabell 1. Arealer av vall- och grönytefrö i Danmark, Sverige, Finland och Norge 1997 och Grass- and clover seed area in Denmark, Sweden, Finland and Norway 1997 and Danmark Sverige Finland Norge Festuca pratensis Poa pratensis Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Festuca rubra Dactylis glomerata Agrostis spp Festuca ovina Lolium x Boucheanum Festuca arrundinacae Bromus inermis Phalaris arundinacea 53 Trifolium repens Trifolium pratense Trifolium hybridum relativt Källa EU-kommissionen, DG VI Branschudvalget för frö, Danmark NJF-rapport no Sveriges Frö- och Oljeväxtodlare årsredovisning 97/98 10

17 Vi ska vara klara över att vallfröarealerna alltid följer ett cykliskt mönster. Bra priser leder till ökade arealer som ger uppbyggnad av lager och så småningom lägre priser. Med lägre priser minskar åter arealerna. Att jämföra arealerna två enskilda år som i detta fall 1997 och 2001 är därför lite vanskligt. Trots detta kan vi ändå säga att ökningen i EU-länderna Sverige och Finland och kanske till en del i Danmark kan förklaras av den minskade lönsamheten för spannmål och oljeväxter i spåren av Agenda I och med denna reform sänktes EU: s interventionspris för spannmål och arealersättningen för oljeväxter likställdes med den för spannmål. Samtidigt förblev kilostöden för vallfrö oförändrade. Det har alltså funnits en vilja hos odlarna att finna grödor med bättre lönsamhet än spannmål. I tabell 2. ser vi förändringen i areal i EU 15 mellan 1997 och EU-arealen har ökat med 3 % att jämföra med arealerna i Sverige, Danmark och Finland som ökat med långt mer. Vi kan konstatera att rajgräsarealerna minskat medan framförallt rödsvingeln ökat. Även de nordiska fröslagen ängssvingel, timotej och rödklöver har ökat. Denna ökning står nästan uteslutande Sverige, Danmark och Finland för. Men vallfröarealerna är som sagt cykliska. Som en följd av starkt sjunkande pris på bl.a. rödsvingel kommer Danmarks arealer till skörd 2002 minska med ca ha, dvs. nästan en halvering av rödsvingelarealen. Tabell 2. Arealer av vall- och grönytefrö i EU och Grass- and clover seed area in EU and EU rel Festuca pratensis Poa pratensis Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Festuca rubra Dactylis glomerata Agrostis spp Festuca ovina Lolium x Boucheanum Festuca arrundinacae Bromus inermis Phalaris arundinacea Trifolium repens Trifolium pratense Trifolium hybridum Summa Källa: Branschudvalget för frö, Danmark och EU-kommissionen, DG VI Nya vindar blåser Vallfröodlingen inom EU står inför rätt stora förändringar kommande år. När besparingar skall göras som följd av EU: s utvidgningen och efter BSE-kriser och Mul- och Klövsjuke epidemin har man för avsikt att spara på varje rad 11

18 Därmed har man även sett över den ur kostnadssynpunkt blygsamma vall- och grönytefröodlingen. Kommissionen har beslutat om ett tak för hur mycket kilostödet för vall- och grönytefrö får kosta. Det innebär i princip att vallfröodlingen blir kvoterad på respektive medlemsland efter vilken medelproduktion man haft åren , högsta och lägsta året borträknat. Om EU:s totala kvot överskrids reduceras kilostödet i de länder som överskridit sina respektive landskvoter. Eftersom framförallt Sverige och Finland ökat sina arealer kraftigt i spåren av Agenda 2000 drabbas dessa länder särskilt hårt. Vid ett överskidande av EU: s totala kvot är det inte otänkbart att kilostödet i dessa länder sänks med %. Men fortfarande är det skördenivån som är det viktigaste underlaget för en god odlingsekonomi. Variationen mellan olika odlares avkastning är stor. De odlare som pga. skicklighet, utnyttjande av ny teknik och de senaste rönen inom forskning och försök når höga medelskördar har även framgent en god odlingsekonomi. Även om EU sänker kilostöden. 12

19 Afprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse Evaluation of grass seed cultivars with varying geographic origin Birte Boelt, Rene Gislum, Anne Mette Dahl Jensen & Lise C. Deleuran Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebiologi Forskningscenter Flakkebjerg, DK-4200 Slagelse Danish Institute of Agricultural Sciences, Department of Plant Biology Research Centre Flakkebjerg, DK-4200 Slagelse. SAMMENDRAG En stor del af EU s græsfrøproduktion er lokaliseret i Danmark og det sydlige Sverige. En del af de sorter, som opformeres, er forædlet under og tilpasset vækstforhold, som er væsentligt forskellige fra vækstforholdene, hvor de frøavles. I perioden blev udbyttet i 1. og 2. frøavlsår bestemt i 16 sorter af engrapgræs og 14 sorter af rød svingel ved Forskningscenter Flakkebjerg, Danmark. Sorterne repræsenterer et bredt geografisk område. Generelt blev der opnået tilfredsstillende frøudbytter i begge arter, men de afprøvede sorter fra Ungarn, én sort af rød svingel fra Tjekkiet samt tre sorter af engrapgræs fra Norge havde tendens til lave frøudbytter. Der var i begge arter en signifikant, positiv korrelation mellem antallet af fertile skud og frøudbyttet. ABSTRACT A large proportion of the total EU grass seed production is localised in Denmark and in southern Sweden. A number of the multiplied cultivars are bred under and acclimated growing conditions that are significantly different from the conditions they are multiplied under. In the seed yield in 1. and 2. production year was determined in 16 cultivars of smooth stalked meadow grass and 14 cultivars of red fescue at Research centre Flakkebjerg. The cultivars were of different geographic origin. In general seed yields were acceptable in both species, however, the evaluated cultivars from Hungary, one red fescue cultivar from the Czech republic and three smooth stalked meadow grass cultivars from Norway seemed to produce lower seed yields. In both species a significant, positive correlation between the number of fertile tillers and seed yield was found. Key words: Smooth stalked meadow grass, red fescue, seed yield, reproductive tillers.

20 INDLEDNING En stor del af EU s samlede græsfrøproduktion er placeret i Skandinavien, koncentreret i Danmark og det sydlige Sverige. Opformeringen af græsfrø foregår ikke alene på sorter, som er forædlet og tilpasset vækstvilkårene i disse områder, men i høj grad også på sorter, som er er udviklet til helt andre vækstforhold. En græssorts reproduktive potentiale er i høj grad betinget af opfyldelse af sortens krav til blomsterinduktion. Engrapgræs (Poa pratensis L.) og rød svingel (Festuca rubra L.) gennemgår en to-trins induktion af blomsteranlæg. Under primærinduktionen opnås evnen til at danne reproduktive anlæg efter påvirkning af lav temperatur og kort dag. Disse reproduktive anlæg udvikles under sekundærinduktion som følge af tiltagende daglængde (Heide, 1994). Rød svingel er blandt de arter af tempererede græsser, som har krav om den længste induktionsperiode, både hvad angår primær og sekundær induktion (Bean, 1970). Imidlertid afhænger en sorts induktionskrav af sortens geografiske oprindelse. Således er det fundet, at sorter af engrapgræs og rød svingel fra høj, nordlig breddegrad har lavere induktionskrav end mere sydlige sorter (Heide, 1980; 1988). I en undersøgelse af Nordestgaard (1983) sammenlignes frøudbyttet af skandinaviske sorter af engrapgræs og rød svingel ved frøproduktion på 11 lokaliteter i Skandinavien. Generelt viste resultaterne, at frøudbyttet var højst ved de mest sydlige frøavlslokaliteter, Danmark og Syd-sverige, dog med undtagelse af sorter af meget nordlig oprindelse, som havde højest frøudbytte i det nordlige Sverige. Registreringer af antallet af fertile skud viste en god overensstemmelse mellem et højt antal fertile skud og frøudbytte, hvilket bekræftes af undersøgelser af Boelt (1998). I nærværende undersøgelse ønskes frøudbyttet af engrapgræs og rød svingel sorter af forskellig geografisk oprindelse bestemt ved frøproduktion i Danmark. MATERIALER OG METODER I perioden blev 16 sorter af engrapgræs og 14 sorter af rød svingel evalueret for frøproduktion ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg. Der blev foretaget to udlæg henholdsvis i renbestand, april 1997 og i vinterhvede, september, I begge arter blev frøudbytte registreret både 1. og 2. frøavlsår i henholdsvis og Kvælstoftildeling til engrapgræs, efterår og forår, var 60 kg N ha kg N ha -1 og 60 kg N ha kg N ha -1 til henholdsvis 1. for 2. frøavlsår. Til rød svingel blev tildelt 60 kg N ha -1 efterår og 60 kg N ha -1 forår til 1. og 2. frøavlsår. Umiddelbart inden frøhøst blev udtaget 1 prøve á 0.5 m x 0.5 m pr. parcel til optælling for fertile skud. Rød svingel sorter blev tærsket direkte, medens engrapgræs blev skårlagt og efterladt på marken til tørring og tærsket 8-10

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ Spodnam forsi SÅDAN FUNGERER SPODNAM Spodnam er et vegetabilsk produkt, der skaber en halvgennemtrængelig overflade, som påvirker fugtvandringen i afgrøden,

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Velkommen! Ralf Davidsson, General Manager Nordic Region, MeteoGroup MeteoGroup idag i 2014 er MeteoGroup en førende global vejrvirksomhed med: Kontorer i 15 lande

Læs mere

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier Etik i markedsanalyse via Sociale Medier IDÉ OG GENNEMFØRELSE SKISMA? Traditionel MR...a solution to a lack of information fokusgrupper f2f telefon (CATI) mystery shopping pen & paper etnografi offline

Læs mere

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet.

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. MARC NEWSON FOR Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. Godt design har altid handlet om tidsløse produkter... som har en følelse af kvalitet. MARC NEWSON SMEG-INTE

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 4 16 1 Top Selection DK Hvis du ønsker høj kvalitet inden for belysning, kan vi præsentere dig for Massives eksklusive kollektion, TOP SELECTION. Fordele ved TOP SELECTION:

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen 1, Karen Søegaard 1 og Jakob Sehested 1, Hanna Lindqvist 2 og Elisabet Nadeau 3 Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk Page 1 Agenda Berendsen Textile Service who we are How do we use the transponders The future Page 2 You have most probably used our products,

Læs mere

NBO. Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22

NBO. Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22 NBO Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22 Det europeiske semester samordning av økonomisk politikk Januar: Annual Growth survey (forsl. til prioriteringer fra EU-kom) Mars: Prioriteringer

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Energinet.dk update for the Swedish market Council

Energinet.dk update for the Swedish market Council Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

MMS Multi Media Storage

MMS Multi Media Storage MMS Multi Media Storage 02 MMS Multi Media Storage: MMS Introduction/ Indledning 03-03 MMS Storage and function / Opbevaring og funktion 04-04 MMS in white lacquer / MMS i hvid lak 05-09 MMS in black lacquer

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Sveriges gastillförsel idag och imorgon

Sveriges gastillförsel idag och imorgon Sveriges gastillförsel idag och imorgon Hur säker/sårbar är Sverige gasförsörjning? Kan Danmark leverera? Vilka är alternativen? Danska leverantörssystemet Jess Bernt Jensen, 4. december 2013 1 Synopsis

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2 2003 / 2 Betjeningsvejledning Texas Power Line Pumper TGP 15 H Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere