Key words: Italian ryegrass, perennial ryegrass, seed production, sowing time, ways of sowing.
|
|
- Thorvald Nissen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 When delaying the time of sowing the tendency to lodging and the competitive power of the grass against the weeds decreased whereas an increase was found in the formation of vegetative tillers in the seed-growing year and in the secondary vegetative tillering before harvest. In some years there tould be problems in getting a good seedbed in August because of drought. It is safer to undersow these seed grasses in barley in spring. When sowing after barley harvest without cover crop wc recommend sowing as early as possible and for Italian ryegrass not later than 5th September, for medium early and probably also for early varieties of perennial ryegrass before the end of August and for the late varieties in mid-august. Key words: Italian ryegrass, perennial ryegrass, seed production, sowing time, ways of sowing. Indledning Italiensk og almindelig rajgræs er hurtigtvoksende græsser, og det har længe været kendt, at disse græsser kunne sås uden dæksæd i august måned og med tilfredsstillende resultat anvendes til frøavl året efter. Denne fremgangsmåde blev dog kun undtagelsesvis brugt tidligere. I de seneste år er såning af disse græsser efter kornhøst blevet anvendt, når det udlagte areal i dæksæd ansås for at være for lille i forhold til den forventede efterspørgsel af frø. Avlerstatistik har da også vist, at der i disse græsser kunne opnås lige så gode, og ofte endog bedre resultater, ved såning i august som ved udlæg i dæksæd om foråret (Laursen, 1972). Danske forsøg i italiensk og almindelig rajgræs med udlæg i dæksæd om foråret sammenlignet med såning uden dæksæd 1. juni, 1. juli og 1. august viste, at ved såning uden dæksæd var l. august det bedste tidspunkt, og der kunne ved denne såtid opnås tilfredsstillende resultater, men dog ikke bedre end ved såning i dæksæd om foråret (Johansen, 1972). Udenlandske forsøg har også vist, at såning uden dæksæd i sensommeren kunne give tilfredsstillende resultat ved frøavl af disse græsarter. Vesttyske forsøgsresultater viser, at såning i sidste halvdel af august til først i september er bedre end såning i juli ved udlæg uden dæksæd (Sachs, 1962). Tilsvarende viser hollandske forsøgsresultater, at den bedste såtid uden dæksæd af almindelig rajgræs til frøavl er sidste halvdel af august til først i september (Liefstingh, 1969; Bor, 1978). Fra østtysk side angives ca. 10. august som den bedste såtid uden dæksæd for almindelig rajgræs (Schoberlein, 1969; Schoberlein & Lampeter, 1973). For at få belyst mulighederne for såning af italiensk og almindelig rajgræs til frøavl uden dæksæd i august-september, gennemførtes ved statens forsøgsstation, Roskilde i forsøg med forskellige såtider i eftersommeren sammenlignet med udlæg i dæksæd om foråret. Resultaterne af disse forsøg omtales i det følgende. Forsøgsplan og -betingelser Forsøgene udførtes efter følgende plan: 1. Såning i dæksæd, byg, om foråret. 2. Såning uden dæksæd d. 15. august. 3. Såning uden dæksæd d. 25. august. 4. Såning uden dæksæd d. 5. september. 5. Såning uden dæksæd d. 15. september. Forsøgene gennemførtes med 2-3 gentagelser. I forsøgene deltog den middeltidlige rajgræssort Dux Øtofte og den meget sildige rajgræssort Vigor samt den diploide sort af italiensk rajgræs Prima Roskilde. I de 3 sidste forsøgsår deltog desuden den tetraploide sort af italiensk rajgræs Gero Øtofte. Som dæksæd for led 1 og forfrugt for led 2-5 anvendtes Mona byg med en udsædsmængde på ca. 125 kg pr. ha. Dæksæden gødedes moderat med kvælstof, så lejesæd blev undgået. Straks efter byghøst og fjernelse af halmen blev jorden i led 2-5 fræset. Forud for hver såning tilberedtes jorden med let harvning og tromling. Der blev ved alle såtider og af alle sorter anvendt 8 kg udsæd pr. ha og 12 cm rækkeafstand. Fremspiringen var tilfredsstillende. I et par år fremspirede frøgræs- 390
3 set samtidigt i led 2 og 3 på grund af et meget tørt såbed ved såning midt i august. Forsøgene gødedes med rigelige mængder af P og K samt 30 kg kvælstof pr. ha sidst i september og 100 kg kvælstof pr. ha i marts eller først i april. Ukrudtsbekæmpelse blev foretaget i dæksæden/forfrugten. Fræsningen og bearbejdningen af stub til såningen af led 2-5 medførte en fremspiring af ukrudt og spildkornsplanter fra byggen. Spildkornsplanter i led 3-5 blev delvis ødelagt ved bearbejdningen af jorden forud for såningen. Derudover blev der ikke foretaget nogen ukrudtsbekæmpelse om efteråret i udlægsåret. I alle forsøg bortfrøs spildkornsplanterne i løbet af vinteren. Frøukrudt bekæmpedes i april-maj med kemiske midler. Der blev kun høstet frø i et år pr. udlæg. Høstningen foregik med skårlægning, og efter vejring på skår tærskning med mejetærsker. I italiensk rajgræs - og navnlig i den tetraploide storfrøede sort Gero - blev frøgræsset angrebet af duer før skårlægningen, og især under vejringen på skår. Det var kun i 1978 og 1979, at angrebet havde større betydning, men da var der også et betydeligt frøspild hos Gero og et mindre hos Prima. I det følgende er frøudbytterne angivet som 100 pct. rent frø med 12 pct. vand. Et tal i parentes under LSD angiver den laveste, sikre differens, og (-) markerer, at der ikke kunne måles statistisk sikre forskelle på gennemsnitstallene. Forsøgsresultater I tabel 1 er vist de gennemsnitlige datoer for såning, begyndende skridning og gulmodning. De anførte sådatoer i forsøgsplanen kunne ikke helt overholdes, men blev i gennemsnit kun overskredet med en enkelt dag. En udsættelse af såtidspunktet medførte 1-2 dages senere udvikling af græsserne i frøavlsåret, hvilket ses af gennemsnitsdatoerne for begyndende skridning og gulmodning. Tendensen var lidt større hos almindelig rajgræs, end hos italiensk rajgræs. Ved gulmodenhed forstås tidspunktet for begyndende dryssespild, hvor frøene er voksagtige, og stråene stadig grønlige. Skårlægningen blev foretaget ved gulmodenhed. I tabel 2 er anført frøudbytterne i de enkelte forsøg. Udbytteforholdet mellem de enkelte såtider varierede noget fra forsøg til forsøg. I de 2 første forsøgsår opnåedes det bedste resultat hos Tabel 1. Dato for såning, skridning og gulmodning, gns. Date of Bowing, enring and yellow ripeness, mean Sådato, Sowing date 1 21/4 2 16/8 Led, Treatment 3 25/8 4 6/9 5 16/9 Dato for beg. skridning Date of beginning of earing Ital. rajgræs') Gero 31/5 31/5 1/6 1/6 i/6 Ital. rajgræs Prima 1/6 2/ /6 2/6 Alm. rajgræs 2 ) Dux 1/6 2/6 3/ /6 Alm. rajgræs Vigor / /6 Ital. rajgræs Ital rajgræs Gero Prima /7 19/7 13/7 Dato for gulmodning Date of yellow ripeness 19/ / Alm, rajgræs Dux 23/ / Alm. rajgræs Vigor 3/8 4/ / ) Italian ryegrass 2) Perennial ryegrass 39 1
4
5 italiensk rajgræs Prima ved udlæg i dæksæd, men i de 5 sidste forsøgsår var frøudbyttet lige så højt efter såning i august som ved udlæg i dæksæd om foråret. Der var hos Prima ikke stor forskel på frøudbyttet efter såning den 15. august, 25. august eller 5. september. Først ved at udskyde såningen til den 15. september skete der et betydeligt fald. I gennemsnit af alle forsøg gav udlæg i dæksæd lidt større frøudbytte end såning i august eller september. Som omtalt under forsøgsbetingelser, var italiensk rajgræs Gero stærkt angrebet af duer, især i 1978 og 1979, hvilket forårsagede stort frøspild. De opnåede frøudbytter er derfor meget usikre. Forskellene mellem udlæg i dæksæd og såning den 16. august, 25. august og 6, september er ikke statistisk sikre. Gero var tilsyneladende lige så veludviklet som Prima efter såning i august som efter udlæg; i dæksæd. Det må derfor antages, at der både hos Gero og hos Prima kan opnås tilfredsstillende resultater ved såning efter byghøst i sidste halvdel af august til først i september. Hos rajgræssorterne Dux og Vigor varierede forholdene mellem såtiderne også noget fra forsøg til forsøg. Bortset fra forsøget i 1980, gav udlæg i dæksæd hos disse rajgræssorter det bedste frøudbytte. Hos Dux var forskellen på frøudbyttet mellim udlæg i dæksæd og såning i august ikke stor. I gennemsnit af de 7 forsøg gav såning den 15. august et mindreudbytte i forhold til udlæg i dæksæd på 1,4 hkg og kun på 0,9 hkg ved såning den 25. august. Hos Vigor var udbyttenedgangen noget større - henholdsvis 2,4 og 2,7 hkg efter såning den 15. og 25. august. Yderligere udsættelse af såtidspunktet gav et yderligere fald i frøudbytte':. Tabel 3. Antal frøbærende skud/m 2, frøvægt, antal frø pr. fertilt skud og plantehøjde, gns. Number of fertile tillers/tnt, seed weight, number of seed per fertile titler and plant height, mean Antal forsøg No. of trials 21/4 Gns. sådato Average sowing date /8 6/ LSD Antal frøbærende skud/m 2 Number of fertile tillers/m 2 Ital. rajgræs') Gero (-) Ital. rajgræs Prima (-) Alm. rajgræs') Dux (229) Alm. rajgræs Vigor (356) Frøvægt, mg Seed weight, mg Ital. rajgræs Gero 3 4,07 4,34 4,34 4,32 4,09 (0,20) Ital. rajgræs Prima 7 1,98 2,03 2,05 2,06 1,96 (0,08) Alm. rajgræs Dux 7 1,69 1,69 1,67 1,67 1,65 (-) Alm. rajgræs Vigor 7 1,32 1,30 1,27 1,26 1,23 (0,05) Antal frø/frøbærende skud Number of seeds/fertile tiller Ital. rajgræs Gero ) Ital. rajgræs Prima Alm. rajgræs Dux : Alm. rajgræs Vigor Højde i cm Height, cm Ital.. rajgræs Gero Ital. rajgræs Prima Alm, rajgræs Dux Alm. rajgræs Vigor ') Italian ryegrass 2 ) Perennial ryegrass 39 3
6
7
8 Diskussion Formålet med disse forsøg var at belyse, om italiensk og almindelig rajgræs til frøavl kunne sås efter byghøst i august september - og i så fald, hvor sent der kunne sås. Såning efter byghøst kan have stor interesse, når det forårsudlagte areal skønnes for lille til at dække efterspørgslen af frø, eller hvis forårsudlægget af en eller anden grund ikke lykkes. Resultaterne fra forsøgene viser, at både italiensk og almindelig rajgræs til frøavl kan sås efter byghøst med godt resultat. Der kan dog i enkelte år være problemer med at opnå et godt såbed i august på grund af tørt vejr. I italiensk rajgræs opnåedes i de fleste forsøg lige så høje frøudbytter ved såning i august som ved udlæg i dæksæd om foråret. Desuden viste forsøgene, at der kunne sås helt hen til den 5. september uden væsentlig nedgang i frøudbyttet. Dette er også i overensstemmelse med erfaringer fra den praktiske frøavl (Laursen, 1979). For almindelig rajgræs tyder forsøgsresultaterne på, at der i de fleste tilfælde må regnes med lavere frøudbytter efter såning i august end efter et vellykket udlæg i byg - og især for de sildige sorters vedkommende. Middeltidlige og formentlig også tidlige sorter kan tilsyneladende sås indtil slutningen af august uden væsentlig nedgang i frøudbyttet, derimod bør de sildige sorter sås noget før og helst i midten af august. Dette er også i overensstemmelse med vejledninger i frøavl og praktiske erfaringer for denne græsart (Laursen, 1977). Udsættelse af såtidspunktet medførte hos begge rajgræsarter aftagende lejetilbøjelighed, men tiltagende tilbøjelighed til dannelse af golde skud i frøavlsåret og dermed større gennemgroning af bundgræs før høst i liggende frøgræs. Denne dannelse af golde skud er uønsket i frøavlen, da disse golde skud konkurrerer med de frøbærende skud om lys, vand og næringsstoffer, og de golde skud kan ved stærk gennemgroning før høst vanskeliggøre en direkte mejetærskning. En udsættelse af såtidspunktet medførte desuden, at frøgræsset blev mindre kraftigt udviklet om efteråret og i det tidlige forår og var derfor mindre konkurrencedygtigt over for ukrudt. Denne nedgang i konkur- renceevnen over for ukrudt vil dog næppe have større betydning i den praktiske frøavl, da både italiensk og almindelig rajgræs til frøavl tåler anvendelse af effektive kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse om foråret i frøavlsåret (Permin & Ravn; 1979). Selv om frøudbyttet ikke ændredes væsentligt ved at udskyde såtidspunktet for almindelig rajgræs fra midten af august til slutningen af august og for italiensk rajgræs fra midten af august til begyndelsen af september, så er de negative virkninger, som forøget tilbøjelighed til dannelse af golde skud og mindre konkurrenceevne over for ukrudt, så store, at det må tilrådes at så tidligst muligt efter byghøst ved udlæg af disse græsarter uden dæksæd om efteråret. Konklusion Ved etablering af en frøafgrøde af italiensk eller almindelig rajgræs må udlæg om foråret i en stivstrået og tyndtsået bygafgrøde anses for sikrest. For italiensk rajgræs kan der ofte opnås lige så godt et resultat ved såning tidligst muligt efter byghøst og senest i begyndelsen af september. For almindelig rajgræs kan også opnås ret tilfredsstillende resultat ved såning efter byghøst. Middeltidlige og formentlig også tidlige sorter bør i så fald sås inden udgangen af august og sildige sorter helst i midten af august. Ved såning efter kornhøst kan der dog i nogle år blive problemer med at opnå et godt såbed på grum af tørt vejr. Litteratur Bor, N. A. (1978): Teelt van raaigrassen. Proefstation voor de akkerbouw en de groenteteelt in de vollegrond. Edelhertweg 1, 8219 PH Lelystad. Johansen, Bent R. (1972): Strukturanalyse i ital. og alm. rajgræs til frø. Tidsskr. Planteavl 76, Laursen, G. (1972): Sommerudlæg af alm. rajgræs og ital. rajgræs. Tidsskr. Frøavl 61, 4-6. Laursen, G. (1977): Dyrkning af almindelig rajgræs. Tidsskr. Frøavl 65, Laursen, G. (1979): Dyrkning af ital. rajgræs. Tidsskr. Frøavl 67, Liefstingh, G. (1969): Graszaadteeltproeven XII. Froefstation voor de Akker- en Weidebouw, Wageningen. 396
9 Permin, Ole & Ravn, Karen (1979): Bekæmpelse af ukrudt i frømarker og sprøjteteknik. Dansk Frøavl 62, Sachs, E. (1962): Praktischer Grassamenbau im Spiegel von Versuchsergebnissen DLG-Verlag-GMBH, Frankfurt am Main. Schöberlein, W. & Lampeter, W. (1973): Die rechtzeitige Sommerblanksaat-efne sichere Ansaatmethode im Grassamenbau. Saat- und Pflanzgut 14, Schöberlein, W. (1969): Sommerblanksaaten im Grassamenbau. Saat- und Pflanzgut 10, Manuskript modtaget den 13. maj
Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereEfterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Afdeling for Industriplanter og Frøavl Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1950 Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg Undersowing smooth-stalked
Læs mereUdlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl
Statens Planteavlsforsøg Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100, 4000 Roskilde (Poul Rasmussen) Beretning nr. 1480 Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl Methods of undersowing of
Læs mereBeretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca
Læs mereForskellige udbringningstider for kvælstof om foråret ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis)
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens ForsØgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1531 Forskellige udbringningstider for kvælstof om foråret ved frøavl af engsvingel (Festuca
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca pratensis L.) for seed production
Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur Fritavls- og industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1227. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca
Læs merehøst var ikke særlig kraftig, og i ingen af forsøgene blev der foretaget afpudsninger om efteråret.
Indledning Italiensk rajgræs er et hurtigt voksende græs, som kan give store grønt- og tørstofudbytter om foråret. Ved frøavl af italiensk rajgræs tages undertiden en tidlig slæt forud for den egentlige
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereFrøavlsforsøg i rammer med hundegræs, engsvingel og engrapgræs
Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur 1139. beretning Frøavls- og industriplanteforsøg (Asger Larsen) Frøavlsforsøg i rammer med hundegræs, engsvingel og engrapgræs Seed growing experiments in frames
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereItal. rajgræs Hybrid rajgræs
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mererønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998
rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereAlm. rajgræs. Dyrkningsvejledning
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereFlakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING
Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen
Læs mereTotal-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof
Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp
- High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereAfdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F
Sorter af vårbyg under økologiske dyrkning, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og i udlæg af græsblanding med hvidkløver (2. faktorer) Foulumgård, Flakkebjerg og Jyndevad Fs. nr. O20040022F Antal sorter af
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereHÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT
IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereBetydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord
Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereNr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
Strandsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst
Læs mereSpindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech
Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereKoldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS
Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereBakkesvingel. Dyrkningsvejledning
Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereSådan etableres Hybridvinterbyg
1 Sådan etableres Hybridvinterbyg Facts om Hyvido (Hybridvinterbyg) Udbyttepotentiale Korrekt etablering og udvikling: Såtid, plantetal, sådybde Graddage som værktøj Fordele ved tidlig såning Sideskud,
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereIntet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår
DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,
Læs mereHamp til frø, udbytte og høst
Hamp til frø, udbytte og høst Lars E. Olsen og Margrethe Askegaard, Videncentret for landbrug, Økologi Hampfrø og -kage er relevante højværdi proteinfodermidler til fjerkræ og svin på grund af deres høje
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereUdvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver
Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk
Læs mereMARK. Indhold. Vanding. Nødmodne aks i hvede. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Høst af vinterraps REGLER Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs og slåningsbrak ARRANGEMENTER Ribe dyrskue
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereMaksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen
Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg Søren Lykkegaard Hansen Agenda Stærke og sunde planter før vinter Forårs vækst, biomasse, lejesæd og sygdomme Høst,- lad rapsen modne helt af
Læs mere