Teknisk brandisolering. Ventilationskanaler. Kompendium

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Teknisk brandisolering Ventilationskanaler Kompendium Undervisningsministeriet, marts Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen, AMU Syd Kolding.

2 Forord Dette hæfte er udviklet af efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet: Teknisk brandisolering - Ventilationskanaler, og understøtter uddannelsesmål Mål Deltagerne kan vurdere de brandtekniske krav der stilles i forhold til ventilationskanaler? gennemføre den praktiske del, det vil sige montering af de produkter der er godkendt til det Danske marked inden for brandisolering. Deltagerne kan også etablere en effektiv brandlukning i mur gennemføringer, samt overholde de nye krav i forhold til Ds (2009). Desuden kan deltagerne foretage evaluering og kvalitetssikring af eget arbejde, samt dokumentere for anvendelsen af produkter. Målgruppe Personer, der har eller søger beskæftigelse inden for fag der tager sigte på at brandsikre ventilationsanlæg, eksempelvis isolatører og ventilations arbejdere Varighed 4 dage. Illustrationerne på de følgende sider, er udført af faglærer Preben Kristensen, AMU Syd Kolding, men der kan forekomme illustrationer hentet fra kilder der har godkendt anvendelsen i dette kompendium. Der hvor materialet indeholder citater eller illustrationer fra anden kilde vil det fremgå af teksten. Forud for dette kompendium har Rockwool og Isover, samt virksomheder der repræsenterer brandlukninger, gennemført test af deres produkter, og individuelt fået dem godkendt til formålet hos blandt andet Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI. Kompendiet her tager ikke udgangspunkt i et bestemt produkt fra en enkelt af leverandørerne, men vil generelt gennemgå vejledningen udarbejdet af Dansk Standard. Det vil derfor være nødvendigt efterfølgende at montøren sætter sig ind i det produkt han anvender i den tekniske brandisolering, da hver leverandør har deres egen beskrivelse og vejledning som skal overholdes for at være godkendt i den udførte løsning. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri takker faglærere og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 2 NYE STANDARTER 4 HVEM AFGØR HVORNÅR EN INSTALATION ER ULOVLIG. 4 NYE KLASSER 5 GRUNDPRINCIPPER I KLASSIFIKATIONEN. 9 ANVENDELSES KATEGORIER 9 SIGNATURER 10 KANALER MONTERET MED SPJÆLD 11 KANALER MED BRANDBAR AFSÆTNING 22 KANALGENNEFØRINGER. 25 IKKE BRANDISOLEREDE KANALER OG 3 SIDET ISOLERING 31 3

4 Nye standarter: 2009 var året hvor der kom en ny revideret udgave af DS. 428 ( DS , ). Denne standard dækker området for de brandtekniske foranstaltninger der er ved ventilationsanlæg. Standarden er også et lovkrav og skal derfor anvendes af dig som isolatør. For øvrige forhold gælder DS 447. Norm for mekaniske ventilationsanlæg. Normen DS 447 gælder for mekaniske ventilationsanlæg og anlæg til naturlig ventilation i den udstrækning de kan sidestilles med mekaniske anlæg. Da DS 428 dækker de brandtekniske forhold, er det denne standart vi skal se mest på som isolatører. Dog skal det tilføjes at DBI s vejledning 27, "Brandventilation (DS/EN 12101)" er et godt supplement, og derfor fornuftig at have et vist kendskab til, da det yderligere dækker området for "Røgudluftnings anlæg" og "Brandventilationsanlæg" samt anlæg til at fjerne forurening fra industrielle processer eller oplag. Det skal også understreges at alle der beskæftiger sig med teknisk brandisolering har et etisk ansvar for at udføre installationerne på lovlig vis, vi taler om sikkerhed og menneskeliv. Finder man en ulovlig installation vil det være betænksom at gøre kunden opmærksom på sikkerhedsbristen. Samtidig bør den enkelte montør overveje hvordan han sørger for at dokumentere brandlukninger, og måske aflevere en oversigt til kunden i underskrevet stand. Det er en del af den kvalitetssikring der følger med, når man udfører lovlig brandisolering. DS er omfattende og detaljeret, og bruges i første omgang af ingeniører der projekterer et byggeri, men kompendiet her skal give dig som isolatør en baggrund der gør det muligt at udføre ansvarsbevidst brandisolering. Hvem afgør hvornår installationen er ulovlig? I den kommune hvor installationen er gennemført, har den tekniske forvaltning, sammen med brandinspektøren, det afgørende ord, og dermed det overordnede juridiske ansvar. Men vi kommer ikke uden om at virksomheden DBI ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut ) har stor indflydelse på afgørelsen i sager der vedrører teknisk brandisolering. DBI er en uafhængig, selvejende virksomhed. Som Godkendt Teknologisk Servicevirksomhed (GTS-institut) indgår DBI i et teknologisk netværk med mere end specialiserede medarbejdere. DBI er så at sige, Danmarks viden center for sikring og brandsikkerhed. Selvom DBI kun er rådgivende, er deres vejledning bygget på lovgivningen, og flere af DBI's medarbejderne sidder samtidig i de udvalg der bedømmer bygningsreglementet beskrivelse af gældende lov omkring brandisolering. 4

5 Hvis man derfor vælger at tilsidesætte den vejledning DBI og Dansk Standart udsender, vil installationen i princippet være ulovlig. Samtidig med at DS udkom, lagde man stor vægt på at de nye europæiske brandklasser skal implementeres i den vejledning der følger med de produktbeskrivelser leverandørerne udgiver. I 2002 blev de nye brandklasser allerede indført i bygningsreglementet BR 95 og BR-S 98. ( se side 8 i dette kompendium ) Nye Klasser: Byggevarers reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1, A2, B, C, D, E og F. Klasse A1 dækker der højeste kravniveau, som på ingen måde kan kombineres med tillægsklasser. Klasse A2, B, C og D kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d). Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2. Klasse F indebærer ingen krav og kan ikke kombineres med tillægsklasser. Klasserne suppleres med kategorier for røgudvikling og brændende dråber: s1 Meget begrænset mængde af røgudvikling s2 Begrænset mængde af røgudvikling s3 Intet krav til mængde af røgudvikling d0 Ingen brændende dråber eller partikler d1 Brændende dråber eller partikler i begrænset mængde d2 Intet krav til mængde afbrændende dråber eller partikler Bygningsdelens brandmodstands evne beskrives ud fra følgende yde evner: R Bæreevne E Integritet I Isolation W Stråling M Mekanisk påvirkning C Selvslukkende S Tæthed mod røg gennemtrængning G Modstands evne mod skorstensbrand K Brandbeskyttelses evne 5

6 Lad os uddybe de 4 områder der kommer til at betyde mest for dig som isolatør. R - Bæreevne, E - integritet, I - isolation og S - røgtæthed. Vi taler om brandmodstandsevne. En bygningsdels eller komponents brandmodstands evne angives ved det tidsrum (i minutter}, i hvilket bygningsdelen/komponenten under en brandpåvirkning i henhold til DS/EN bevarer sin: R - Bæreevne Bæreevnen R er en bærende, eller bærende og adskillende, bygningsdels evne til under brandpåvirkning fra en eller flere sider at optage den last, som den er udsat for under brandpåvirkningen. E - Integritet Integritet E er en bygningsdels/en komponents evne til at forhindre udbredelse af brand som følge af, at betydelige mængder flammer eller varme gasser passerer fra branden til den ueksponerede side, hvorved der forårsages antændelse enten af den ueksponerede overflade eller af materialer i nærheden af denne overflade. I - Isolation Isolation I er en bygningsdels eller komponents evne til at modstå brandpåvirkning, uden at branden breder sig som følge af væsentlig gennemstrømning af varme. Gennemstrømning skal begrænses, således at hverken ueksponerede overflader eller materialer i nærheden af disse overflader antændes. Bygningsdelen/komponenten skal også fungere som varmebarriere i tilstrækkelig grad til, at personer i nærheden af den beskyttes. S - Røgtæthed Tætheden mod røg gennemtrængning S er bygningsdelens eller komponentens evne til at modstå gennemstrømning af gasser eller røg ved omgivelses temperatur og ved eksponering ifølge standard brandforløbet (DS/EN ). Bygningsdeles og komponenters brandtekniske klassifikation angives ved en kombination af reaktion på brandklassen og den tilhørende brandmodstands evne i minutter. Eksempelvis en bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (ikke bærende bygningsdel), eller bygningsdel klasse REI 60 B-s1,d0 (bærende bygningsdel). Klasserne kan kombineres på følgende måde: Bærende bygningsdele: REI-tid: RE-tid: R-tid: Det tidsrum, hvor alle kriterier, bæreevne, integritet og isolation, er opfyldt. Det tidsrum, hvor de to kriterier, bæreevne, integritet er opfyldt. Det tidsrum, hvor kriteriet bæreevne er opfyldt. 6

7 Ikke bærende bygningsdele: EI-tid: E-tid: Det tidsrum, hvor de to kriterier, integritet og isolation er opfyldt. Det tidsrum, hvor kriteriet integritet er opfyldt Tidsrummet for at opretholde ydeevne udtrykkes i danske bestemmelser med følgende antal minutter: 15, 30, 60, 90 og 120. ( inden for isolering hovedsagelig ) Kanaler kan ydermere inddeles i anvendelses kategorier ho, ve og i o ho: ve: For horisontal anvendelse For vertikal anvendelse i o: Brand indefra og udefra. ( Er påkrævet i Danmark ) For at sikre sig at alle kriterierne overholdes, gennemføres en test af kanalerne, hvor flammepåvirkningen kun er udvendig, kaldt A test, hvorimod B test gennemføres med flammepåvirkning både inde og ude. Det nye her er at A testen kun blev brugt til den gamle DS 428, da denne disse skulle testes iht. NT Fire 034. Den nye DS 428, tester iht. EN Denne standard kan bruges til både A og B test, men når DS 428 bruger betegnelsen i o, betyder dette derfor kanal B. Kanalsystemer kan normalt anses for at have tilstrækkelig brandmodstands evne, når kanaler udføres som mindst "kanal klasse EI 30/E 60 (ve ho i o) A2-s1,d0, som f.eks. kan opnås gennem brandisolering. De nye klasser kan virke som en stor mundfuld når man tidligere blot havde betegnelser som BS 60 eller BD 60, brandsikker i 60 minutter eller brand drøj i 60 minutter. Hvis vi skal overføre det til et før og nu eksempel vil en kanal der tidligere hed BS-30 med integritet som F-kanal 60 i dag hedde: EI 30/E 60 ( ve ho i o) A2-s1,d0 Skåret ud i pap vil det betyde følgende. (EI 30:) Integritet og isolering skal overholde deres mindste krav i mindst 30 minutter. (E 60:) Konstruktionen skal være intakt i mindst 60 minutter. (ve ho i o:) Klassen her gælder både for vertikal og horisontal montage, hvor det forventes at brand påvirkning vil være både ud og indvendig. (A2-s1,d0:) Betyder ubrændbart med en røgudvikling i begrænset mængde, samt ingen brændende dråber eller partikler. 7

8 Sammenhæng mellem de hidtidige brandklasser og de nye europæiske brandklasser. (Her er kun medtaget de relevante for DS ) Hidtidige danske betegnelser Ny europæisk klasse Materialer Ubrændbart A2-s1,d0 Klasse A B-s1,d0 Klasse B D-s2,d2 Bærende bygningsdele, ikke adskillende BS-30 R 30 A2-s1,d0 BS-60 R 60 A2-s1,d0 BS-120 R 120 A2-s1,d0 BD-30 R 30 BD-60 R 60 Bærende og adskillende bygningsdele BS-30 REI 30 A2-s1,d0 BS-60 Tung BS-60 REI 60 A2-s1,d0 REI 60-M A2-s1,d0 BS-120 Tung BS-120 REI 120 A2-s1,d0 REI 120-M A2-s1,d0 BD-30 REI 30 BD-60 REI 60 Ikke bærende og adskillende bygningsdele BS-30 EI 30 A2-s1,d0 BS-60 Tung BS-60 EI 60 A2-s1,d0 EI 60-M A2-s1,d0 BS-120 Tung BS-120 EI 120 A2-s1,d0 EI 120-M A2-s1,d0 BD-30 EI 30 BD-60 EI 60 F-30 E 30 F-60 E 60 8

9 Grundprincipper i klassifikationen: Ventilationsanlæg opretholder ikke alle disse krav alene. Først efter at den rette mængde isolering der er godkendt til formålet er anvendt. I ganske få tilfælde kan man gennem anvendelse af et godkendt BRS. spjæld opretholde brand kravet til kanalens integritet, så isolering kan undlades, men kun i anvendelses-kategori 1 3. Et sådan spjæld er ikke billigt, og skal underkastes et regelmæssigt eftersyn hvor det afprøves. Derfor vælger mange at etablere en brandisolering der ikke kræver vedligeholdelse. Der hvor standarten I ( isolation ) indgår i klassifikationen, forudsættes det at der på den udvendige side af kanalen, altså uden på isoleringen, ikke opstår højere temperatur end 140 C, i det angivne tidsrum. Dog kan der på enkelt målepunkter tillades en temperatur på 180 C. Grunden til at der arbejdes med ho og ve i klassifikationerne, skal ses i lyset af at brand og varmepåvirkningen ændres sig i forhold til retning horisontalt eller vertikalt. En brand arbejder ikke lige hurtig i alle retninger, derfor følgende tidsfaktorer. Anvendelseskategorier Bygningsreglementet inddeler brandkrav i 6 kategorier efter lokalernes anvendelse. Anvendelses kategori Ophold 1 Dag Antal personer - Kendskab til flugtveje 2 Dag Få Nej, ikke nødvendigvis Ja Mobile personer 3 Dag Mange Nej Ja 4 Nat - Ja Ja Ja Ja Eksempler på byggeafsnit Kontor, industri og lagerbygning, visse garageanlæg, carporte, udhuse Undervisningsrum, skolefritidsordninger, fritidshjem, dagcentre og lign. Rum med mindre end 50 personer Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved fx indkøbscentre, møderum, udstillingslokaler, opgange og lign., rum beregnet til mere end 50 personer og udgør en brandmæssig enhed Etageboliger, ungdomsboliger, enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppe huse, sommerhuse 5 Nat - Nej Ja Hoteller, kollegier, vandrehjem, kroer og pensionater 6 Dag/nat - - Nej Ældreboliger, behandlings og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk og psykisk handikappede, vuggestuer og børnehaver 9

10 Signaturer: For at forstå de signaturer der bliver brugt når man tegner diagrammer over kanal/rørføring, får du her de signaturer man bruger generelt. Rådfør eventuelt med disse signaturer når kompendiet her senere giver eksempler på de forskellige konstruktioner af ventilationskanaler. 10

11 Kanaler monteret med spjæld: Kanaler monteret med "brand og røg spjæld", og eller "flamme og røg spjæld" giver yderligere mulighed for at begrænse brand eller røg i at sprede sig til ueksponerede rum. Udpluk af ds. 428 siger i den sammenhæng. DS 428 3,7 6 og 7 "Kanalsystemets brandmodstands evne anses endvidere normalt for at være tilstrækkelig, når kanaler udføres af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C. i tilfælde hvor: Kanaler forsynes med brand og røg spjæld ved gennembrydninger af brandsektionsadskillelser. Kanaler der alene betjener en brandsektion og er helt beliggende inden for denne. Kanaler der er placeret i installationsskakt, der er udført som en selvstændig brandsektion. Kanaler der er placeret i særskilt ventilations rum udført som en brandcelle. Kanaler der er placeret i krybekælder med fri rum højde mindre end 1,5 m. og uden oplag. Kanaler der er placeret i uudnyttede tag rum. Kanaler der er placeret i det fri (udendørs)." Vi skal derfor kort se på de forskellige spjæld og deres betydning i brandsikring af kanaler. En beskrivelse af de forskellige typer spjæld kommer på næste side. 11

12 Tværsnittet her, viser tydeligt hvordan et spjæld er opbygget. Læg mærke til det lille anslag øverst og nederst på kanal væggen, der sikrer at spjældet bliver i lodret position når det lukker. Denne konstruktion hindrer røg og ild at passere, og dermed at fordele sig ud i anlægget. Samtidig er det brandsikre keramiske materiale i spjældet med til at sikre integriteten på mindst 60 minutter. Brand og røgspjæld: (BRS) Klasse: EI 60 (ve ho i o) S Hindre brand og røg spredning mellem brandsektioner eller tilsvarende brandmæssige enheder via kanalsystemer. Spjældet skal være forsynet med en brandtermostat men en udløsningstemperatur på ca. 70 C. Spjældet skal være forsynet med en spring-return spjældmotor, som er strømløs lukket. Flamme og røgspjæld: (FRS) Klasse: E 60 (ve ho i o) S Hindre røg spredning mellem brandsektioner eller tilsvarende brandmæssige enheder via kanalsystemer. FRS kan ved supplerende brandisolering erstatte et BRS Spjældet skal være forsynet med en brandtermostat men en udløsningstemperatur på ca. 70 C. Spjældet skal være forsynet med en spring-return spjældmotor, som er strømløs lukket. Røgspjæld: (RS) Klasse: E 30 (ve ho i o) S Hindre røg spredning mellem brandceller eller tilsvarende brandmæssige enheder via kanalsystemer Spjældet skal være forsynet med en spring-return spjældmotor, som er strømløs lukket. 12

13 Røgevakueringsspjæld: (RES) Klasse: E 30 (ve ho i o) S Sikre bortledning af røg under en brand Røg evakueringsspjæld anvendes i bortledningskanaler til det fri, og i bypass kanaler, som leder røg forbi anlægsdele. Spjældet skal være forsynet med en spring-return spjældmotor, som er strømløs åben. Hvornår skal man bruge spjæld? Hvilken type? Hvornår kan et spjæld kompensere for brandisoleringen? Følgende eksempel vil vise hvornår eksempelvis et røgspjæld skal anvendes: (specielt henvendt til ventilationsfolkene) Luftindtag forsynes med røgspjæld ( RS ), såfremt luftafkast og/eller andre luftindtag er placeret tættere end angivne afstandskrav ( A ). Afstandskrav målt fra kant til kant: 1.0 meter, målt vandret i ydervæg 1.0 meter målt vandret mellem tag hætter 2.5 meter målt lodret i ydervæg. Der må ikke ske overførelse af røg fra et kanalsystem til et andet, hvor kanal systemerne har fælles luftindtag eller luftafkast. Man kan i princippet opdele kanal systemer i to systemer, det traditionelle og det røg ventilerede system. 13

14 Det traditionelle system: Det traditionelle system designes så der i princippet blot indbygges brand-, flammeeller røgspjæld, hvor kanalerne føres gennem afgrænsninger mellem brandsektioner eller brandceller. Disse spjæld overvåges via et signalkabel-netværk og de strømforsynes ved normal 220V eller ved 12V elforsyning. Alle spjæld skal monteres let tilgængelige, så manuel kontrol og vedligeholdelse let kan udføres. Ulempen ved disse anlæg er en relativt stor investering til diverse spjæld og montage, samt til installation af automatikkens signal- og elkabler. Mindst en gang om året, skal der foretages en manuel funktionsprøve af alle komponenter. Der skal føres journal over disse kontroller og kontrollerne skal foretages i hele anlæggets levetid. Hvis man konstaterer funktionsfejl skal spjældene repareres eller udskiftes. Denne kontrolfunktion - samt vedligeholdsomkostningerne generelt - kan være af væsentlig betydning for omkostningerne under bygningens senere drift. I de tilfælde hvor kanalerne fører luft, som er varmere eller koldere end den omgivende rumluft, skal kanalerne isoleres i henhold til DS 452. Kanalstrækninger, som af brandsikringshensyn er uisolerede, skal i disse tilfælde varme- eller kondensisoleres. Det røgventilerede system: Det røgventilerede system kan ikke (bortset fra nogle specielle undtagelser) kombineres med brand-, flamme- og røgspjæld. Et røg-evakueringsspjæld (evt. en røgventilator) samt nogle passivt virkende kanalmodstande sikrer, at evt. røg straks ledes den rigtige vej ud af bygningen. Anlægsomkostningerne til spjæld og spjældinstallation, samt omkostningerne til årlig kontrol og vedligeholdelse, ligger på et minimum. Til gengæld udgør brandisolering af kanalerne en større del af brandsikringen. Derved øges kanalernes ydre dimensioner. I de tilfælde hvor kanalerne skal varme- eller kondensisoleres iht. DS452, vil brandisoleringen samtidig dække disse funktioner. ( Citat fra Rockwools vejledning til brandisolering af ventilations kanaler. ) Her skal lige tilføjes at en kondensisolering selvfølgelig kun kan fungere hvis den er tæt. Da folien på de fleste brandisoleringer til cirkulære kanaler, er gennembrudt af tråde, er den som udgangspunkt utæt. Et ekstra lag alu lamelmåtte der tapes vil løse dette problem. Her et typisk spjæld til det røgventilerede system, der selvfølgelig også fås til runde kanaler. RES Spjæld. 14

15 Læg herunder mærke til hvordan man ved hjælp af BRS ( Brand og røgspjæld) kan sikre anlægget, hvis det er anvendelses kategori 1, 2 eller 3. Referer DS ( se næste side ) Her i det traditionelle system uden røg ventilation: Der er her sikret mellem brandsektionerne via brand og røg spjæld, der er placeret i forbindelse med gennembrydningerne (nederste rum th. er en brandsektion). Installationsskakten udgør sin egen brandsektion, og da der kun er en kanal i skakten, kan brandisoleringen undgås, såfremt brand og røg spjæld er monteret efter hver gennembrydning. Læg desuden mærke til følgende undtagelser i dansk standard: (DS , se næste side). 15

16 Vigtigt: Inden citatet fra DS , skal det tilføjes at vi ikke tilstræber en nogenlunde løsning, og det derfor altid vil være på sin plads at rådføre sig med de stedlige brandmyndigheder, hvis der er tvivlsspørgsmål om hvorvidt man kan undlade brandisoleringen. Som understreget før ovenstående tegning, er det ikke alle anvendelseskategorier (se s. 9) der giver muligheder for at undlade brandisoleringen. De fleste bygninger vil indeholde faktorer der gør dem til mindst anvendelseskategori 4, og vil derfor medføre sikring op mod brandsektions adskillelser, og brandcelle adskillelser med brandisolering til følge. "( 4) Kanalgennemføringer mellem betjente brandsektioner eller tilsvarende brandmæssige enheder anses normalt for at være tilstrækkelig sikret i tilfælde hvor: Gennembrydningen er sikret med et brand- og røgspjæld. Gennembrydningen er sikret med et flamme- og røgspjæld, kombineret med 2,0 m brandisoleret kanal uden afgreninger. Brandisoleringen udfores som kanal klasse El 30/E 60 (ve ho i o) A2-s1,d0 med 1,0 m brandisolering på begge sider af brandsektionsadskillelsen eller med 2,0 m samlet på den ene side af brandsektionsadskillelsen. Ved gennembrydninger til en installationsskakt klasse El 60 A2-s1,d0 til et ventilationsrum, til et uudnytteligt tagrum eller til det fri reduceres behovet for brandisolering til 1,0 m. Der udføres et røgventileret system iht. punkt 4.2, såfremt kanalsystem i skakte og i øvrige brandsektioner udfores som brandisoleret kanal klasse El 30/E 60 (ve ho i o) A2-s1,d0. ( 5) Kanalgennemføringer mellem betjente brandceller eller tilsvarende brandmæssige enheder anses normalt for at være tilstrækkelig sikret i tilfælde hvor: gennembrydningen er sikret med et røgspjæld, der lukker ved brand, anlægsstop og forsyningssvigt der udføres et kanalsystem, hvor indblæsnings- og udsugningsarmaturer er placeret højst 1,0 m over gulv til armaturoverkant, og hvor tilslutningskanalen ikke forringer sikkerheden mod røgspredning via kanalsystemet der udføres et røgventileret system iht. punkt

17 ( 6) Installationer med emhætter anbefales udført uden røgspjæld som røgventileret system. ( 7) Ved kanalgennemføringer i brandcelleadskillelser eller tilsvarende brandmæssige adskillelser, for bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, 2 og 3 ( se side 9 ) kan sikring mod røgspredning undlades, når det dokumenteres, at evakueringen af den enkelte brandcelle er fuldendt, inden der kan ske væsentlig røgspredning mellem to brandceller, eller hvor det kan dokumenteres, at der altid er flugtveje fra det enkelte rum, der ikke røgfyldes. ( 8) Ved kanal gennemføringer i brandcelleadskillelser eller tilsvarende brandmæssige adskillelser, for bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, 2 og 3, og såfremt gulv i øverste etage er placeret højst 22 m over terræn, kan sikring mod røg spredning normalt udelades uden dokumentation for: depoter, arkiver og andre rum, hvori der kun er kortvarigt ophold, opholdsrum, der har to af hinanden uafhængige flugtveje opholdsrum, hvor mindst halvdelen af flugtvejsbredden er fordelt på døre til terræn i det fri, eller til sikkert sted i anden brandsektion, rum i bygningsafsnit, hvor hele bygningsafsnittet samt tilhørende flugtveje er fulddækket af et automatisk brand alarmanlæg og et automatisk varslingsanlæg, rum i bygningsafsnit, hvor hele bygningsafsnittet samt tilhørende flugtveje er fulddækket af et automatisk sprinkleranlæg og et automatisk varslingsanlæg, traditionelle bygninger i anvendelseskategori 1, hvor gulv i øverste etage er placeret under 5,1 meter over terræn." 17

18 Her igen det traditionelle system uden røgventilation. Da installationsskakten ikke er en del af ventilationsrummet, udgør den sin egen brandsektion. Læg også mærke til at der mellem brandcellerne er sikret med røg spjæld ( RS ). Som beskrevet i DS skal der dog isoleres i begrænset omfang, når man vælger at bruge flamme og røgspjæld ( FRS ) De næste 2 sider beskriver en sådan situation. 18

19 Traditionelt system uden røgventilation. Eksemplet på siden er uden installations skakt, og sikringen mellem brandsektionerne er monteret med flamme og røgspjæld ( FRS ), suppleret med brandisolering. Der er yderligere sikret mellem brandcellerne via røgspjæld ( RS ) Indtags kanalen er yderligere brandisoleret. Alle spjæld monteres direkte i forbindelse med rør gennemføringen, det vil sige at de er fastgjort enten direkte på vægen eller umiddelbart op af. 19

20 sikringsrum Traditionelt system uden røgventilation. Eksemplet herover er med installationsskakt, hvor sikringen mellem brandsektionerne er monteret med flamme og røgspjæld ( FRS ), suppleret med brandisolering. I sikringsrummet ses to løsninger. Men kun en af dem skal vælges. Enten 1 meter brandisolering på hver side af væggen, eller 2 meter brandisolering på den ene side af væggen. Sikringen mellem brandceller er udeladt f.eks. på grund af undtagelserne fra DS

21 Røgventileret anlæg Her et system med røgventilation. Eksemplet herover er med installationsskakt, hvor sikringen mellem brandsektionerne er monteret med brand og røgspjæld ( BRS ). Det røgventilerede udsugnings system, giver i det tilfælde her en røg modstand på 50 Pa. Røgventilationen er sikret med brandisolering. 21

22 Kanaler med brandbar afsætning: Der er enkelte tilfælde, hvor kanaler har en særlig risiko for at afsættes brændbare partikler indvendig i kanalen. Det betyder at der skal træffes særlige foranstaltninger mod brandspredning. Det kunne eksempelvis være kanaler der bruges i produktionshaller hvor der er sukkerholdigt støv, eller kanaler der hænger i forbindelse med madlavningsudstyr. Disse kanaler skal, med visse undtagelser isoleres i klassen EI 30/E 60 (ve ho i o) A2-s1,d0. Hvis man kan dokumentere at der er taget forbehold for disse faktorer ved f.eks. installation af automatisk brandslukningsudstyr, effektiv filtrering og elektrostat filtre, kan det tages med i betragtning ved en evt. ansøgning om dispensation. Undtaget er også kanaler i det fri, i ventilations rum og synlige kanaler i brandcellen, hvor punktudsugningen er placeret, samt anlæg for almindelig boligemhætter. Når ventilations rum er taget med her som en undtagelse, skyldes det at de altid skal være etableret som en brandcelle for sig selv, hvor der ikke må oplageres brandbare materialer der bidrager til brandbelastningen. Et uddrag af ds lyder: ( DS ) "Ventilationsrummet skal udgøre sin egen brandcelle og have en lille brandbelastning. Ventilationsrum må kun anvendes til ventilationsformål eller til formål vedrørende andre tekniske installationer som fx vvs og elinstallationer, men må ikke anvendes til andre formål som fx depot eller rengøringsrum. Ved køleanlæg med eksplosionsfarlige fyldninger skal der udføres særskilt vurdering af de brandtekniske foranstaltninger, herunder indretning og placering af anlæg. I et ventilationsrum kan der normalt opstilles flere uafhængige anlæg uden yderligere brandsikring." Illustration på næste side, skal beskrive en sådan situation. 22

23 Læg mærke til at de ellers synlige rør er blevet usynlige i storkøkkenet, da der her er lavet nedhængt loft, derfor skal de brandisoleres. Derimod er udsugningen til vaske rummet normalt ikke underlagt et krav om at hele røret skal brand isoleres, men da kanalen kommer fra et rum hvor afsætning af brandbare partikler kan forekomme inde i kanalen, skal kanalen i vaskerummet også brand isoleres. Hvis aftrækket i vaskerummet havde været længere, så røret fra hoved røret til emhætten havde været forlænget, skulle det brand isoleres op til en meter fra hoved røret. I venstre side af huset har vi et almindeligt bolig køkken med emhætte, De synlige rør skal her ikke isoleres, men derimod i overetagen hvor vi forestiller os at rørene ikke er synlige. Illustrationen her er derfor en kombination af både privat og erhverv. Læg i den sammenhæng mærke til hvad DS. 428 siger på næste side. ( DS ). 23

24 "( 7) Aggregater og ventilatorer må normalt opstilles: A) I det fri, dog under hensyntagen til risikoen for brandspredning til bygning på egen grund og med mindst 2,5 meter til skel. B) I særskilt ventilationsrum udført som en selvstændig brandcelle ( Aggregat eller ventilator, der etableres i uudnytteligt tagrum, skal placeres i et ventilationsrum udført som en selvstændig brandcelle. Etageadskillelsen, der bærer aggregat eller ventilator, skal udføres som bygningsdel klasse REI 60.) C) I betjeningsområdet, såfremt anlægget udelukkende betjener en brandcelle eller en udelt brandsektion. Dette omfatter ligeledes, uudnytteligt tagrum i enfamiliehuse, hvortil der ikke stilles krav om brandcelleadskillelse mod tagrum, såfremt aggregat eller ventilator ikke betjener en eventuel kælderetage. D) I betjeningsområdet i boks klasse EI 30A2-s1,d0 med serviceadgang, såfremt anlægget udelukkende betjener en brandsektion. E) I uudnytteligt tagrum kan et simpelt udsugningsanlæg uden varmegenvinding for almindelige boligemhætter, toiletudsugning m.m, etableres uden supplerende krav til brandsikring af bygningsdele under forudsætning af, at ventilatorer er udført af materiale(r) klasse A2-s1, d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C. Udsugningsanlæg fra affaldsrum, affaldsskakte, madlavningsudstyr og kanaler, som transporterer gasser eller andre stoffer, der kan forårsage brændbare afsætninger i kanaler, opstilles som nævnt under punkt A) til D)." 24

25 Kanalgennemføringer: Ved gennemføringer af kanaler i brandmæssige adskillelser, skal der træffes foranstaltninger der hindrer gennemgang af varme og røg som følge af brand. Det vil betyde af man eksempelvis udover brand og flammespjæld i gennemføringen også skal sikre med en brandtætning der følger den anvisning producenterne af flamme og røgspjæld giver, eller følge den anvisning som producenterne af brandisolerings materialer anbefaler. Adskillelsen, hvori brandgennemføringen etableres skal efterfølgende have mindst samme brandmodstands evne som den isolerede kanal. Forstået på den måde, at en gennemføring på ingen måde må forringe en brandisolerings egenskaber. Desuden skal alle, både rektangulære og runde kanaler sikres mod deformation op mod gennemføringen. Det kan f.eks. løses gennem en forstærket kanalsamling, stags, eller en profiljernsramme, der fastgøres hele vejen rundt om kanalen. Desuden skal de rektangulære kanaler der har en side bredde der er på 500 mm. eller derover, forstærkes indvendigt. Læg her mærke til Isovers beskrivelse af indvendig kanalafstivning. Når gennemføringer udføres som brandlukning, er det vigtigt at understrege at montøren skal overholde kravene fra DS. 428, om at undgå brandspredning på grund af høj overfladetemperatur til andre brandceller. Det gør man blandt andet ved at følge den sidste nye vejledning fra leverandøren af brandisoleringen. 25

26 Isover og Rockwool leverer begge brandisoleringsløsninger der overholder DS Igennem flere omfattende test, er deres produkter blevet godkendt hos f.eks. DBI. Det vil sige at først er produktet fundet anvendeligt til de høje temperaturer, men vigtigst af alt er det løsningerne der er anvendt ved testen der bliver godkendt. Man kan så at sige ikke tro at en isoleringsproduktet i sig selv overholder kravene, den skal selvfølgelig monteres præcis som foreskrevet i producentens vejledning. Her er montøren fuldstændig afhængig af vejledningen der følger med hvert produkt, ellers vil brandlukningen ikke blive godkendt. En fællesnævner for alle disse test er at man forsøger at gøre lukningen så effektiv som muligt, samtidig med at man ønsker at arbejdsgangen ikke bliver forbundet med flere opgaver end højst nødvendigt. Det betyder at der ind imellem kommer nye forbedrede montagevejledninger. Derfor er det meningen at den sidste nye vejledning skal indgå som bilag til dette kompendium.. Om der stilles krav til fiksering af kanalen ved gennemføringen, både i kanalens ophæng og fastgørelse op mod brandlukningen, skal derfor undersøges i det sidste nye materiale fra leverandøren, i forhold til situationen. De næste sider illustrerer en brandlukning som den kunne se ud, men ikke nødvendigvis den du ser i leverandørens vejledning. 26

27 Hvis en fiksering af kanalen ved gennemføringen findes nødvendig kan det gøres på følgende måde. (angående hullets størrelse i brandvægen, se bilaget fra producenten) Først monteres et vinkeljern ind mod betonvæggen med ekspensions bolte, eller stål rawlplug.. Herefter laves udsparingen med det brandluknings produkt, der er bestilt til opgaven. Efterfølgende isoleres kanalen. 27

28 Læg her mærke til at der er forskel i max længde afstand mellem stritterne på siderne. Det skyldes netop godkendelserne i forhold til test. Mens Rockwool er godkendt med en afstand på maks. 300 mm, er Isovers produkter godkendt med en maks. afstand på 260 mm. Det understreger at, når det er de afstande der er brugt ved testen hos DBI, så er det også de afstande der skal bruges ved montagen. Det har intet med produkternes beskaffenhed at gøre. Beskrivelse af tegning: A: Isolerings-søm, bruges kun til Rockwools produkter. (til brandisolering af kanaler, bruges kun sømmet til højre). B: Isolerings-skrue, bruges kun til Isovers produkter med max afstand på 260 mm. C: Isolerings-søm, bruges kun til Rockwools produkter E: Tallerken stift svejses fast til kanal med pistolen herunder. 28

29 Svejse maskine til Tallerkenstift. Her er en montering med trådvævs måtte på rør. Det er værd at bemærke, at hullet i brandvæggen bør være rund og netop kun så stor, at den passer til røret plus det pladskrav leverandøren af brandisoleringen anviser. Men her er blot et eksempel på at der fortsat er mulighed for at bygge en brandsikring i et hul der er for stort til røret. Fiksering er igen kun nødvendig hvis man står med dette problem, ellers er både Rockwool og Isovers produkter godkendt uden fiksering op mod gennemføringen, når vi taler om cirkulære rør som er vandret monteret. Ved lodret montering skal begge produkter følges op af en fiksering på beton dækket. Først monteres et vinkeljern ind mod betonvægen med ekspansions bolte, eller stål rawlplugs. Ved lodrette gennemføringer er èt stykke vinkeljern ikke nok (se bilag). Herefter laves udsparingen med det brandluknings produkt, der er bestilt til opgaven. Efterfølgende isoleres kanalen. Fastgørelse af brandisoleringen kan gennemføres både med stritter, sniftes eller som her med rustfri bånd. Nogle løsninger henviser til at man blot kan nøjes med at sy/ snifte samlingerne. 29

30 At snifte en samling vil sige at man med noget der ligner en krum hæklenål, forbinder to af de 6 kantede huller i trådvæven med hinanden. Der bruges ikke ekstra tråd som tilsætning, men trådvæven snos sammen i en roterende bevægelse. Man kan også sy en samling, ved på samme måde at anvende den krumme hæklenål og noget ekstra tråd som tilsætning. ( se ill. nederst denne side ) Hvis diameteren af kanalen kommer over en vis størrelse, tilrådes det at anvende flere mekaniske fastgørelser af ulden, hvis producentens vejledning giver rum for dette. Rustfri bånd skal monteres med båndstrammer og låse, og kan også anvendes til de firkantede kanaler som illustreret her. Hovedsagen med den mekaniske fastgørelse af isoleringen er at den bevarer sin integritet under de ekstreme høje temperaturer. Derfor er trådvævsmåtten underlagt større krav til fastgørelse end bats, da trådvævsmåtten er betydelig mere smidig, men desværre også mere tilbøjelig til at skride fra hinanden i samlingerne. Derfor sys eller sniffes samlinger, eller der bruges en klemme ring. Illustrationen her viser hvordan en klemme ring, samt en syning med tråd ser ud. I tilfældet her, er det en bøjning der sys. Læg mærke til at bøjningen hænger sammen i ryggen, da bøjningen er klippet ud af trådvævsmåtten på en sådan måde at ryggen forbliver i et stykke. Samlingen ligger på den måde i bøjningens kværk. Snifter Klemmering Løsning til ikke brandisolerede kanaler: 30

31 Hvis der kun stilles krav til sikring mod røgspredning vil man normalt kunne godkende en brandtætning for kanalgennemføring, såfremt den lukkes med en luft og lydtæt fuge, og såfremt spaltebredden ikke udgør mere end 20 mm. Denne og andre lukningsmuligheder for ikke-brandisolerede kanaler skal iht. DS 428 udføres iht. Brandteknisk vejledning nr. 31, som også omhandler lukninger omkring rør, kabler osv. To og tresidet isolering. Ligger kanalen op ad en forhindring eksempelvis en væg kan den laves med en to eller tresidet isolering. Dog er det vigtigt at bemærke at der pt. ikke er godkendte løsninger til 2 og 3 siddet brandpåvirkning. Derfor anvendes sådanne løsninger principielt kun når godkendelse fra den lokale brandmyndighed tillader det. En brandteknisk bedømmelse, foretaget af DBI vil i de fleste tilfælde tilfredsstille brandmyndighederne. Det afgørende ved at anvende denne løsning ligger i det faktum at der ikke er plads til isoleringen, ellers skal kanalen isoleres normalt. Illustrationerne herunder viser sådanne eksempler. Dog findes der også en klæbemetode hvor skruer eller søm kan erstattes med et klæbemiddel på basis af vandglas. (se bilag) Da der er en mulighed for at disse løsninger endnu ikke er godkendte og testede, skal man hos den lokale bandmyndighed, sikre sig at de kan godkende løsningen. Betondækket som her udgør den ene eller to af siderne på kanalen skal rengøres på vedhæftningspunkterne, og herefter bruges den klæber isoleringen er godkendt til. 31