Å R S B 01 E R E T N I N G

Transkript

1 01 ÅRSBERETNING

2 Indhold Året der gik v/generalsekretær Finn Andersen... 4 Afdelingerne Kulturministeriets handlingsplan... 6 Seminarer og studierejser... 7 Job-Swop... 8 Benelux... 9 Estland Letland Litauen Polen Storbritannien Tyskland Ungarn Organisation og regnskab Kulturinstituttets organisation Personale ved hovedkontoret Repræsentantskab og bestyrelse Støtte Resultatopgørelse for Balance for Bilag Bilag A: Formandens beretning til repræsentantskabet Bilag B: Aktiviteter Bilag C: Vedtægter for Det Danske Kulturinstitut... 42

3 Året der gik v/generalsekretær etær Finn Andersen Efter udløbet af rammeaftalen med Kulturministeriet ved udgangen af 2000 har Instituttet først og fremmest koncentreret sin indsats geografisk på institutlandene samt visse andre langvarige partnerlande, såsom Sydafrika, Australien og New Zealand. Herudover vedtog bestyrelsen i forbindelse med Handlingsplanen nye indsatsområder for Instituttet: Skt. Petersborg, Kina og Balkan. Endvidere har Instituttet i 2001 været ansvarlig for opfølgningsprojekter for Danish Wave i New York, samt påbegyndt forberedelsen af returprojekter i Danmark for Skandinavia 98 i Nordrhein-Westfalen, som afvikles i 2002, og for Danmark til Hamburg, som afvikles i Instituttet har i det forløbne år behandlet en bred vifte af samfundskulturelle emner enten gennem seminarer og konferencer, faglige studieture eller gå-hjem-møder (den samlede oversigt kan ses i Bilag B). I Handlingsplanen for 2001 peges der på to aktuelle, men modsatrettede udviklingstendenser, som Kulturinstituttet ønsker at forholde sig til: globaliseringen og regionaliseringen. Disse temaer er bl.a. blevet behandlet på et par større internationale konferencer. Den ene var Cultural Journalism between Globalisation and Provincialism, som fandt sted i marts 2001 på Nationalmuseet i København, med ca.150 deltagere fra mange dele af verden, havde som et af hovedtemaerne, hvorledes de forskellige landes kulturjournalistik og medietraditioner påvirkes af globaliseringen, samt hvilke nye krav det multikulturelle samfund stiller til journalistikken. Regionalisme har været et gennemgående og regelmæssigt tilbagevendende emne gennem det meste af Instituttets historie, takket være stifteren Folmer Wistis livslange indsats på dette område. Denne tradition videreførtes i september med afholdelsen af 19th Conference on Europe of Regions, som fandt sted i Timisoara, Vestrumænien, i samarbejde med de lokale og amtslige myndigheder, Folmer Wisti Fonden for International Forståelse og ISCOMET, Maribor Universitet, Slovenien. Konferencen havde ca. 180 deltagere fra hele Europa, og fokuserede på det grænseoverskridende samarbejde i Norden og Sydøsteuropa. Hovedtemaet var spørgsmålet om, hvorvidt det nordiske samarbejde, både det formelle inden for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og det uformelle, kan bruges som inspirationskilde for et øget sydøsteuropæisk regionalt samarbejde. Et andet vigtigt tema for Instituttets arbejde i 2001 har været at bidrage til at belyse den stadig mere aktuelle problematik omkring integrationen af indvandrere i Danmark med inspiration SIDE 4 fra udenlandske erfaringer. Det er bl.a. sket gennem afholdelse af to seminarer i Danmark med oplægsholdere fra Storbritannien, Holland og Tyskland. I maj afholdtes seminaret Integration af ældre indvandrere i ældreforsorgen. Europæisk inspiration, med 45 deltagere, og i november afholdtes endnu et over temaet Andengenerationsindvandrere, med ca. 100 deltagere. Da alle institutlandene uden undtagelse har meget længere erfaring med indvandrere eller blandede etniske befolkningssammensætninger end Danmark, er det en nærliggende opgave for Instituttet at bidrage til denne erfaringsudveksling, så man kan lære af såvel hinandens fiaskoer som succeser. Det samme gælder inden for alle de øvrige samfundskulturelle emner, vi har taget op, herunder: ældre- og handicapforsorg, arbejdsløshed og ungdomsproblemer, sundhedssystemer og lægelig etik, ny pædagogik, det demokratiske system, retssystemet, byplanlægning. I foråret arrangerede Instituttet sammen med Nordisk Idé Forum og Have PR en serie på fire debatmøder om kultur og erhverv. Møderne lå i forlængelse af Kulturministeriets og Erhvervsministeriets udspil i efteråret 2000 om Danmarks kreative potentiale, der handlede om, hvordan kulturlivet og erhvervslivet kan udnytte hinandens kompetencer. Instituttets frontlinje er de otte afdelinger i udlandet, som gennem deres daglige kontakter til værtslandenes kulturliv befinder sig i en gunstig position som brobyggere og formidlere af kulturudvekslinger mellem Danmark og udlandet. At man i høj grad lever op til Instituttets brede kulturbegreb fremgår af de efterfølgende landeprofiler og ikke mindst af den samlede aktivitetsoversigt i Bilag B. I dette forord skal blot fremhæves nogle af de væsentligste indsatser. I Baltikum fejredes det sidste af de tre lokale afdelingers 10-årsjubilæer i Litauen i januar sammen med et massivt opbud af gratulerende kulturfolk fra hele landet, hvilket tydeligt demonstrerede den store varme og respekt, afdelingens arbejde omfattes med. Her kan der, som tilfældet blandt andre er med de to øvrige baltiske afdelinger, virkelig tales om et effektivt neværksarbejde. Et fælles projekt for alle tre baltiske lande var fjerde afsnit af det flerårige projekt Kulturmanagement for regionale kulturadministratorer i Baltikum og Danmark, som denne gang fandt sted i Letland i maj 2001, igen med deltagelse fra en række danske amters og kommuners kulturforvaltninger. I Letland er institutlederen formand for den nyoprettede lokale afdeling af Europa Nostra. Her afholdtes denne organisations store årlige

4 konference, der denne gang handlede om Wooden Architecture in Cities, med instituttet som initiativtager og koordinator og med HKH Prins Henrik som præsident. Også afdelingens engagement i Lys over Lolland-festivalen skal nævnes. I Estland har afdelingen samarbejdet med Nordjyllands Amt om såvel et stort grafikudvekslingsprojekt som et vellykket studiebesøg for estiske socialarbejdere, og instituttet har også medvirket ved gennemførelsen af en lang række koncerter med danske ensembler i Estland. Afdelingen har også videreført sit gode regionale samarbejde med Ribe Amt og dets museumsvæsen. Benelux-afdelingen har i 2001 styrket sin mangeårige indsats for danskundervisningen, blandt andet via et stort åbne døre arrangement sammen med syv andre landes stedlige kulturinstitutter (organiseret i CICEB), med stor medieomtale og fordobling af antallet af danskkursister til følge. Afdelingen har også taget initiativ til europæiske seminarer om det multikulturelle samfund og integration af indvandrere og været medarrangør af en international musikfestival, Pianorama. I Polen har instituttet haft store kulturmanifestationer i afdelingens to hjemsteder: I Poznan var det igen kulturugerne Danmark på Slottet, der omfattede udstillinger, film, litteratur, musik og konference om 10 års dansk-polsk samarbejde. I Warszawa var der også et stort dansk kulturprogram, men især skal fremhæves, at institutlederen var kurator for en stor udstilling på det polske nationalbibliotek, med titlen Our Baltic Neighbourhood, en udstilling der dokumenterer dansk/nordiske kunst- og kulturmøder med Polen gennem tiderne og inden for alle genrer. I Edinburgh afvikledes (foreløbig) sidste del af et flerårigt projekt om byplanlægning og byudvikling med en forelæsningsrække om disse emner i relation til København på Edinburgh College of Art. Den afgående institutleders store interesse i arkitektur og byplanlægning havde affødt et flot flerårigt programforløb med forelæsningsrækker og udstillinger, der har givet genlyd både i pressen og blandt fagfolk. Børnekultur har været et andet gennemgående tema i Edinburgh i mange år, og det manifesterede sig igen gennem stor dansk tilstedeværelse på årets internationale børneteaterfestival. Endvidere har instituttet samarbejdet med Nordisk Ministerråd om gennemførelsen af det store projekt Network North. Institutleder Mette Bligaard opsagde sin stilling med udgangen af 2001 for de næste to år at hellige sig udarbejdelsen af en bog om Frederiksborgmuseets historie, og der skal fra ledelsens side lyde en varm tak til hende for hendes mangesidede indsats for at formidle dansk kultur i Storbritannien gennem de sidste fire år. Instituttet i Tyskland kunne i 2001 både fejre 5-års-jubilæum i Hannover og 40 år i Tyskland. Det sidste foregik i Auslandsinstitut i Dortmund, hvor afdelingen havde tilholdssted de første 35 år af sin levetid, og hvor mange gamle samarbejdspartnere mødte op til reception. Den følgende dag var der på byens rådhus et symposium om international kulturudveksling samt en dansk-tysk kunstudstilling. Institutlederparret Christa og Frede Byg har bestyret afdelingen i de 22 af årene. Instituttet i Ungarn har igen i 2001 haft stor aktivitet ikke blot i hjemlandet, men også en række nabolande: Rumænien, Kroatien, Jugoslavien og Slovakiet, som også er designerede indsats områder. Hovedaktiviteterne ligger nu som før på det samfundskulturelle område, med seminarer og et meget stort antal studieture begge veje som væsentligste redskaber. Den fortsatte store interesse for danskundervisning i Kecskemét skal også fremhæves som en af afdelingens fortjenester. Alt sammen forbilledligt støttet af samarbejdet med og mellem de to venskabsamter: Viborg Amt og Bács-Kiskun Amt. På hovedkontoret har Job-Swop-, studierejse- og seminarafdelingen stået for en række aktiviteter uden for institutlandene. For Job Swop-programmets vedkommende blandet andet en række udvekslinger med Australien, New Zealand, Canada og Sydafrika, og der kommer hele tiden nye lande til. Endelig er det traditionelle sommerkursus, Danmark, Danskere og Dansk gennemført på Nørgårds Højskole, desværre med reduceret østeuropæisk deltagelse på grund af forringede finansieringsmuligheder. Herudover afholdtes også kurset for viderekomne, Dansk Fonetik og Syntaks. Med hensyn til de tidligere nævnte nye indsatsområder har Instituttet i 2001 foreløbig indgået treårige aftaler med Nordjyllands Amt og Ålborg Kommune om støtte til en ny afdeling i Skt. Petersborg, som ønskes oprettet i Men der arbejdes også på at sikre den øvrige finansiering. For Kinas vedkommende er der i første omgang søgt om officiel tilladelse til at oprette en afdeling der, og der er endvidere dannet en Kina-komité med deltagelse af fremtrædende danske personligheder til støtte for oprettelsen af denne afdeling, når tilladelsen foreligger. Instituttet har i 2001 været involveret i programlægningen af besøg for en række kinesiske delegationer og placeringen af forskellige kinesiske kulturarrangementer i Danmark. Endvidere er Instituttet en af hovedinitiativtagerne bag oprettelsen af et Sino-European College i Danmark. Indsatsen i det tredje nye indsatsområde, Balkan, er som nævnt ovenfor væsentligst foregået gennem afdelingen i Kecskemét, men der er i høj grad behov for en forstærkning gennem endnu en afdeling i Sydøsteuropa. Som nævnt indledningsvis har Kulturinstituttet stadig en række opgaver for Kulturministeriet, og i 2001 har det drejet sig blandt andet om opfølgningsarrangementer for Danish Wave i New York, hvor vi har haft et specielt vellykket samarbejde med Copenhagen Jazz Festival sidste sommer og efterfølgende om dansk-amerikanske gæstebesøg og samspil. Endelig forberedtes returprojektet Rhein-Ruhr Kultur, som afvikles fra februar til juli SIDE 5

5 Kulturministeriets handlingsplan Som et resultat af det danske kulturfremstød i New York i efteråret 1999, The Danish Wave, blev der i sommeren 2001 sat fokus på musik og teater fra New York. På baggrund af det samarbejde og den gensidige inspiration, der i mange år har eksisteret mellem nye musikmiljøer i Danmark og USA, havde Dansk Musik Informations Center og Det Danske Kulturinstitut inviteret den amerikanske guitarist David Starobin og den danske guitarist Erling Møldrup for at sætte fokus på den klassiske guitar i ny amerikansk og dansk musik. Det skete i forbindelse med Poul Ruders guitarkoncert Paganini Variationer, som Davis Starobin skulle uropføre sammen med Odense Symfoniorkester i april. Resultatet blev en guitarfestival, som Erling Møldrup åbnede den 18. april med værker af bl.a. den tysk-amerikanske komponist Ernst Krenek og Per Nørgård. Ud over de 2 professionelle musikere deltog 3 guitarstuderende fra New York og 5 guitarstuderende fra Danmark i en række masterclasses, hvor de blev indført i henholdsvis dansk og amerikansk guitarmusik. Københavns Internationale Teater havde med Sommerscene 2001 & solo valgt solo-performances med bl.a. New York som tema. New York er det sted i verden, hvor solo-performance er mest udviklet, og derfor omfattede programmet: The Village Marathon et helaftensprogram med 6 af de bedste performance-, media-, teater-, danse- og ordkunstnere, Performance poetry, The Breathing Show og If you Couldn t See Me 2 danseforestillinger og Me and my Minidisc af Khan en af de mest nyskabende inden for elektronisk musik. Dansk Jazz Forbund havde i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival arrangeret en række koncerter med musikere, som SIDE 6 Den danske jazzpianist Jacob Anderskov og hans trio spillede sammen med den amerikanske bassist Michael Formanek ved flere koncerter under Copenhagen Jazz Festival. Sammen har de planlagt en stor international turné. (Foto: Martin Munch) efter Danish Wave havde fundet sammen. uges varighed, hvor musikere blev undervist af inviterede instruktører. Ideen med Musikerne kunne opleves rundt omkring i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Bl.a. kan nævnes Jacob Anderskov nelle musikere et forum, hvor idéer og Summer Session var at tilbyde professio- Trio featuring Michael Formanek, som efterfølgende har planlagt en stor interna- med nogle af de største jazzmusikere i erfaringer kunne udveksles i samarbejde tional turné sammen. verden. Som et resultat af Summer Session er 3 unge danske musikere blevet Herudover blev der arrangeret en Summer Session på Vallekilde Højskole af en ren Tim Bernes faste medlemmer af New Yorker musike- band.

6 Seminarer og studierejser Kulturinstituttet arrangerede i samarbejde med UNESCO, Danmarks Journalisthøjskole og Nationalmuseet en international konference på Nationalmuseet den 16. og 17. marts: Cultural Journalism between Globalisation and Provincialism. Formålet med konferencen var at belyse kulturjournalistikkens rolle i en tid, der både står i globaliseringens og provinsialismens tegn. Hvordan påvirker disse kræfter kulturjournalistikken, og hvor bevæger kulturjournalistikken sig hen? Der var en livlig diskussion af, hvordan det multikulturelle samfund påvirker vore krav til journalistikken og dens grundprincipper og af, hvordan den stadige informationsstrøm kan være til gavn for publikum, men samtidig kan være til fare for de demokratiske processer og føre til vold og borgerkrig. De 143 deltagere kom fra mange lande med meget forskellige medietraditioner, hvilket var en god basis for at udveksle erfaringer og synspunkter. Konferencen blev støttet af British Council, Goethe-Institut, Det Italienske Kulturinstitut, Finlandsinstitutet, Pro Helvetia Arts Council of Switzerland, Nordic Journalist Center, Hollands Ambassade, Polens Ambassade, Sveriges Ambassade, Folmer Wisti Fonden for International Forståelse, UNESCO, Udenrigsministeriet, Center for Kulturelt samarbejde med Udviklingslandene og Daloon Fonden. I trit med den aktuelle interesse for integrations- og udlændingepolitik arrangerede Instituttet 2 seminarer i Odense om det multikulturelle samfund: Integration af ældre indvandrere i ældreforsorgen europæisk inspiration fandt sted den 14. maj og havde 45 deltagere. Seminaret blev støttet af FN-Forbundet. Det andet seminar om Andengenerationsindvandrere fandt sted den 29. november, havde 98 deltagere og blev arrangeret i samarbejde med og støttet økonomisk af Odense Kommune, INDsam og British Council. Instituttet har i flere år arrangeret studierejser til Holland for danske faggrupper om for eksempel ældre- og handicapforsorg, arbejdsløshed og ungdomsproblemer. Det er vores erfaring, at blandt andet Holland har meget at byde på, hvad angår integration af etniske minoriteter inden for disse områder. Formålet med seminarerne har været at bringe eksperter fra Holland, England og Tyskland til Danmark og således skabe mulighed for dialog og erfaringsudveksling mellem de danske deltagere og udenlandske eksperter. Der er planer om flere integrationsseminarer i Den 19. Europe of Regions-konference blev afholdt i Timisoara, Rumænien, fra den 13. til den 16. september. Konferencen var arrangeret i samarbejde med International Scientific Conference Minorities for Europe of Tomorrow (ISCOMET), Folmer Wisti Fonden for International Forståelse, Timis Amtsråd, Timisoara kommune, European Centre for Ethnic, Regional and Sociological Studies of the University of Maribor (ECERS), Euroregional Center for Democracy (CED) og Intercultural Institute (Timisoara). De 180 deltagere kom fra forskellige lande i Vest-, Øst- og Centraleuropa. Formålet med konferencen var at undersøge, i hvilket omfang de gode resultater fra det regionale samarbejde i Nordeuropa kunne bruges som inspiration i det regionale samarbejde i Sydøsteuropa, med særlig vægt på Ungarn, Rumænien og Jugoslavien. Konferencen mundede ud i Timisoara-deklarationen, hvor der bl.a. refereres til det nordisk/baltiske samarbejde. Konferencen var støttet af Folmer Wisti Fonden for International Forståelse og Hermod Lannung Fonden. Også i 2001 gennemførte Instituttet sit 2- ugers danskkursus Danmark, Danskerne, Dansk på Nørgårds Højskole i juli. Der var desværre ikke så mange deltagere, som der plejer, på grund af manglende finansieringsmuligheder for baltiske, øst- og centraleuropæiske danskstuderende. Om formiddagen blev der undervist i dansk, om eftermiddagen var der foredrag på dansk om forskellige samfundsemner, institutionsbesøg eller udflugter. Om aftenen blev der vist danske film. I år havde de studerende mulighed for at besøge et dansk hjem, hvilket de 22 deltagere var meget begejstrede for. For første gang blev fonetikkurset Dansk Fonetik og Syntaks i samarbejde med Studieskolen afholdt lige efter det traditionelle sommerkursus. Det har tidligere fundet sted i januar eller i oktober, men disse perioder var ikke ideelle for danskstuderende eller andre danskinteresserede i arbejde. Kurset indeholder danskundervisning med særlig vægt på udtalekorrektion og grammatik, heraf en del af tiden i sproglaboratoriet. Der var også besøg på Louisiana og en tur i biografen Der var 16 deltagere. Kulturinstituttet fortsætter med at interessere sig for Balkanregionen. I 2001 har Instituttet gennemført flere aktiviteter for og med serbiske og kroatiske grupper og har desuden udbygget sit samarbejde med Albanien. I 2001 gennemførtes 4 studierejser for albanske faggrupper med hver sit hovedtema: Det danske sundhedssystem og lægelig etik, Konfliktløsning i Danmark, Det danske retssystem og organisation af kommunalvalg i et demokratisk samfund, og Danske mediers dækning af kommunalvalget. Disse studierejser ville ikke have været mulige uden støtte fra Demokratifonden og Udenrigsministeriets program for overgangsbistand til Albanien. Kulturinstituttets skræddersyede programmer, som forsyner deltagerne med faglige oplysninger, som præsenteres i en bredere sammenhæng, så deltagerne kan se, hvordan det danske samfund og dets institutioner fungerer inden for forskellige emneområder. Studierejserne giver både danske og udenlandske deltagere inspiration i det daglige liv og arbejde. Mange vender tilbage med nye idéer og er med til at implementere dem i deres hjemland. Besøgene fører til en udbytterig dialog mellem værterne og gæsterne, som kan føre til flere udvekslinger, studiebesøg, erfaringsudveksling og udvikling af det eksisterende samfund. Derfor er det vigtigt at bevare muligheden for at grupper fra Baltikum, Øst- og Centraleuropa kan tage på studierejse til Danmark. SIDE 7

7 Job-Swop Short-term-udvekslingen indebærer, at deltageren bor hos en kollega i et andet land og følger dennes hverdag. Sammen arbejder de omkring et fælles defineret projekt i en periode på 7-14 dage. Projekterne har rod i uddannelsessektoren, som i løbet af de sidste årtier har sendt flere tusinde lærere, pædagoger, konsulenter, folkeoplysere og administratorer på udveksling. Senere er kulturlivet kommet til, og på det seneste har også sundhedssektoren vist stigende interesse. Et vigtigt udbytte af udvekslingsprojekterne er etableringen af partnerskaber. For 50% vedkommende medfører disse udvikling af et nyt projekt allerede i løbet det følgende år, mens 75 % af projekterne resulterer i en ny aktivitet inden for 2 år. Interessen for udvekslingsprojekter til og med fjerne destinationer er stadig meget stor. Vi fortsatte i 2001 udbygningen af Job-Swop-programmet i Australien med - foruden New South Wales - også at tilbyde projekter i Victoriaprovinsen. Populære destinationer er også New Zealand og Afrika, hvor vi i 2001 påbegyndte et spændende pilotprojekt med Uganda. Interessen for USA og Canada er ligeledes stor, sikkert styrket af den internationale respekt, som Canada nyder på uddannelsesområdet. Interessen for de nære østlande er vigende. Samtidig er det blevet mærkbart vanskeligere at få finansieret rejsen for de østeuropæiske deltagere. Mange af Instituttets studierejser arrangeres i direkte forlængelse af en Job-Swopudveksling. For eksempel medførte et individuelt lærerudvekslingsprojekt mellem VUC Ringkøbing og en voksenuddannelsesinstitution i Letland, at VUC Ringkøbing sendte hele lærerkollegiet på studierejse til Riga for at studere voksenuddannelse i Letland. Ligeledes foranledigede en udveksling til Canada, at hele den psykologisk-pædagogiske faggruppe på Silkeborg Seminarium blev sendt på studierejse til Canada for at studere integrering af fremmedsprogede elever i undervisningen. SIDE 8 Flere års samarbejde mellem British Council og Det Danske Kulturinstitut om Job- Swop-udvekslinger med Storbritannien resulterede i, at man fra engelsk side intensiverede samarbejdet og sendte grupper af lærere og administratorer fra skoler i hele England til Danmark for at studere uddannelse med vægt på et særligt tema. Pilotprojektet blev en så stor succes, at vi i løbet af 2001 har arrangeret en halv snes studieture til Danmark. Særligt populære temaer var Danmarks måde at tackle børn med adfærdsproblemer på, Danmarks brug af informationsteknologi i undervisningen og Danmarks fortolkning af det aktive medborgerskab i undervisningssammenhænge. I flere tilfælde er det lykkedes at arrangere en genvisit fra dansk side senere på året. Et individuelt udvekslingsprojekt mellem en handelsskole i Danmark og en handelsskole i Ungarn for en dansk engelsklærer resulterede i et nyt udvekslingsprojekt for en større gruppe danske handelsskolelærere fra Sjælland og Fyn og ungarske handelsskolelærere fra Kecskemét-provinsen. De danske handelsskolelærere besøgte Ungarn og afholdt sammen et seminar og efteruddannelseskursus for en større gruppe ungarske handelsskolelærere med vægt på samarbejdsmodeller på tværs af de traditionelle faggrænser, ny pædagogisk praksis og materialeudvikling. Målet med projektet var at formidle konkrete eksempler på samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner et samspil som i løbet af 90 erne blev udviklet som pædagogisk praksis på danske handelsskoler, men som i Ungarn er helt nyt. Dette projekt lagde vægt på en integration af fagene: IT-teknologi, engelskundervisning og marketing. Undervisningen tog udgangspunkt i materialer og brochurer fra konkrete virksomheder i lokalområdet både i Danmark og i Ungarn. Long-term-projekter er for de få og involverer som oftest hele familien, da den danske deltager i en periode på typisk 12 måneder bytter job og bolig med den udenlandske kollega. I 2001 har vi haft sådanne udvekslingsprojekter med Canada og Australien. Desuden har vi haft en del lærere og pædagoger i praktik i Sydafrika og enkelte lærere ansat i en længere periode på en sydafrikansk institution. Samarbejdet med Sydafrika begyndte allerede i I forlængelse af det netværk af institutioner, der blev etableret som følge af Job-Swop-kontakterne, opstod der fra sydafrikansk side et ønske om at etablere et danskinspireret efteruddannelsescenter i KwaZulu-Natal provinsen. I 1997 blev efteruddannelsescentret Ikhwezi Community College of Education etableret som et DA- NIDA-projekt af et dansk konsortium, bestående af fire uddannelsesinstitutioner, hvoraf Det Danske Kulturinstitut repræsenterer den ene del. I dag er Ikhwezi overtaget af lokalregeringen i KwaZulu-Natal og fortsætter med succes arbejdet i Durban. Ikhwezi fungerer fortsat som Det Danske Kulturinstituts lokale samarbejdspartner og fejrer 5-års jubilæum i marts 2002 med deltagelse af den nationale og regionale kultur- og undervisningsminister. Studierejser til Sydafrika er også fortsat populære. Således arrangerede Det Danske Kulturinstitut i samarbejde med Ikhwezi Community College of Education skolebesøgsprogrammet i Sydafrika for Vesterbro Ungdomsgård i forlængelse af deres deltagelse i racismekonferencen i Durban september Skolebesøgsprogrammet blev vist i dansk fjernsyn på TV2 i oktober I 2001 udkom desuden bogen Blue Elephants som resultat af et kunstnerisk samarbejde mellem en dansk maler og en sydafrikansk forfatter; det var en direkte udløber af et Job-Swop-projekt. I alt er der i 2001 gennemført t 12 konferencer og seminarer er,, 91 kurser og 25 stu- dierejser ejser. Der var i alt deltagere e i disse aktiviteter. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B.

8 Kulturinstituttet i Benelux Et af de væsentligste projekter for Det Danske Kulturinistitut Benelux i år 2001 var projektet Portes Ouvertes, som blev arrangeret i fællesskab med instituttets samarbejdspartnere i CICEB (Consociato Institutorum Culturalium Europaeorum Inter Belgas - Foreningen af europæiske kulturinstitutter i Belgien). Instituttet åbnede dørene til dansk kunst, kultur og sprog. At arrangementet blev en stor succes, skyldes flere forhold. Først og fremmest var der dagen igennem mange besøgende på instituttet, og arrangementet fik stor mediedækning, hvor instituttet blev omtalt i flere landsdækkende medier i Belgien. Endvidere fordobledes antallet af tilmeldninger til danskkurserne. På det samfundskulturelle område har instituttet haft som målsætning at deltage i debatten om det multikulturelle samfund. Instituttet har afholdt to seminarer i år Integration af ældre indvandrere i ældreforsorgen europæisk inspiration samt Multiculturalism and Tolerance in Europe mission impossible? Med seminarerne blev der skabt et debatforum, hvor Danmark og de øvrige europæiske lande udvekslede erfaringer og skabte en dialog vedrørende aktuelle og internationale problemstillinger. Samtidig fik instituttet udbygget sit netværk til nye europæiske samarbejdspartnere. Instituttets centrale placering i Bruxelles har medvirket til at opbygge et internationalt samarbejde med nye partnere ud over de bilaterale. Instituttets samarbejde med byens øvrige kulturinstitutter (Alliance Francaise, British Council, Finlandsinstituttet, Goethe-Institut, Cervantes Instituttet og Det Italienske Kulturinstitut) har givet mange fordele, bl.a. har instituttet kunnet iværksætte større projekter, som der uden det internationale Portes Ouvertes; børnene fra Europaskolens danske afdeling synger danske sange på instituttet. (Foto: Institutleder Lone Leth Larsen) samarbejde med CICEB ikke havde været mulighed for. Det internationale samarbejde resulterede bl.a. i musikfestivalen Pianorama, en ny musikfestival for unge talentfulde pianister. Den er skabt i Belgien, men skal også finde sted i andre lande rundt omkring i verden. Instituttet er på denne måde med til at eksponere dansk Instituttet har i årets løb arrangeret et eller medvirket til 6 udstillinger,, som er blevet et vist 12 steder,, 11 koncerter med 9 ensembler eller solister,, 1 tea- terfor forestilling, 6 seminarer er og konfe- rencer encer,, 2 filmforevisninger i filmklub- ber,, 10 foredrag samt 6 studierejser ejser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. kultur internationalt og skaber gennem sit netværk kontakter til gavn for danske kunstnere. Instituttet udbygger sine netværk både lokalt og internationalt, og har derved befæstet sin position som en stærk og uundværlig samarbejdspartner. Lone Leth Larsen, leder af Det Danske Kulturinstitut i Bryssel. SIDE 9

9 Kulturinstituttet i Estland Året 2001 var præget af 10-års-jubilæet for de diplomatiske bånd mellem Danmark og Estland, hvilket bragte den danske daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft og hans officielle delegation til Estland. Det Danske Kulturinstitut i Estland var involveret i forberedelserne til koncerten i forbindelse med jubilæet i tæt samarbejde med Den Danske Ambassade og Internationalt Kultursekretariat. Det estiske publikum var glade for at møde Athelas Sinfonietta og desuden Michala Petri og Lars Hannibal, som er kendt og beundret fra tidligere koncerter i Estland. En varm velkomst blev givet til den danske operasanger med estiske rødder, Guido Paëvatalu. Musikere fra Færøerne kom til Estland med deres leder Kristian Blak for at udbygge deres venskab med estiske musikere. De har dannet en musikgruppe under navnet FaroEst som har både dansk og estisk musik på repertoiret. Inspireret af Baltic-Danish Cultural Management-projektet blev der lagt meget vægt på at frembringe regionale kontakter. Kontakten til Nordjyllands Amt har resulteret i et spændende udvekslingsprojekt for grafiske kunstnere. Dette resulterede i en fælles udstilling på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring og på Tallinn Art Hall Gallery. Her fik publikum mulighed for at nyde værker af Eve Kask, Inga Heamägi, Lembe Ruben (Estland), Gorm Spabæk, Leif Lemmiche og Ove Bering (Danmark). I forbindelse med jubilæumsdagen promoverede instituttet den Baltiske Kulturfestival i de nordiske lande med en festlig komsammen og en korkoncert på Thorvaldsens Museum for alle samarbejdspartnere og venner. Arrangementet var resultat af et vellykket samarbejde mellem organisationer og enkeltpersoner. Året bragte nogle populære koncerter med danske musikere. En stor musikalsk oplevelse var Storstrøms Kammerensemble, som fascinerede med stor professionalisme og følelse. En opførelse af Dynamite Vikings og MIBB-orkester var præget af stor entusiasme. Silvi Teesalu, leder af Det Danske Kulturinstitut i Tallinn. SIDE 10 Udstillingen For din sjæls Frelse lavet af Den antikvariske samling Ribe blev i årets løb vist flere steder i Estland. Udstillingen var en gave fra Ribe Amt og Kommune i anledningen af instituttets 10-års-jubilæum. (Foto: Andris Blums) Yderligere nød publikum samspillet mellem Anders Borbye og Marianne Leth fra Duo Takemitsu. Duen deltog i festival Flutish Kingdom. Professor Ole Bo Johansen (trombone) og organisten Ulrik Spang-Hanssen fremførte to vidunderlige koncerter i Tallinn. Endvidere underviste de sidsteårsstuderende fra det estiske musikkonservatorium. På instituttet blev mulighederne for det fremtidige samarbejde mellem unge estiske og danske musikere diskuteret, og forhåbentlig vil det resultere i en øget udveksling af studenter og flere koncerter. Samarbejdet blev i år udvidet til socialområdet. Nordjyllands Amt forberedte et professionelt program for estiske socialarbejdere. Det gode samarbejde med Ribe Amt og Den antikvariske samling i Ribe fortsatte med det historiske projekt, som blev indledt sidste år, og som forhåbentlig vil fortsætte. Takket været Cultural Management-projektet, der fortsætter på fjerde år, er der sket en udvikling af kontakterne med forskellige kulturelle institutioner i Odense. En række nye initiativer er undervejs, og de vil blive gennemført i den nærmeste fremtid. Instituttet har i årets ets løb arrangeret et el- ler medvirket ket til 10 udstillinger,, som er blevet et vist 21 steder,, 19 koncerter ter med 9 ensembler eller solister,, 4 teaterfor foree- stillinger,, 6 seminarer er og konferencer encer, 8 filmforevisninger i filmklubber,, 10 foredrag samt 5 studierejser ejser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B.

10 Kulturinstituttet i Letland Midt i Letlands store jubilæer og kultursatsninger: 10-året for den genvundne selvstændighed, Rigas 800 års-jubilæum og Riga - Europæisk Kulturby, kunne også Danmarks tre ambassader fejre deres 10 år i Baltikum i august med besøg af daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft og frue og med en smuk jubilæumskoncert. Ligeledes besøgte Venstres hovedbestyrelse Letland i forbindelse med ambassadens jubilæum. Det Danske Kulturinstitut spillede - i kraft af sit nære samarbejde med ambassaderne i Baltikum og Internationalt Kultursekretariat - en vigtig rolle i organiseringen af disse begivenheder, hvor også Storstrøms Amt gik ind som aktiv sponsor og promotor. Blandt de mange kulturarrangementer i 2001 skal tre nævnes: Balletten Sommerfugle skal fremhæves, da det er første gang, instituttet har medvirket til en ny produktion. Balletten blev til på initiativ af Kulturforum Lys over Lolland og i samarbejde mellem den danske komponist Gunner Møller Pedersen og 15 lettiske kunstnere. Forestillingen er bygget over Inger Christensens sonetter Sommerfugledalen og digte af den lettiske digter Vizma Belsevica og havde urpremiere under Lys over Lolland i september med efterfølgende forestillinger i Riga og Tallinn. Instituttet blev i 2000 involveret i Lys over Lolland. Uden dette første kulturmøde var den nye musik og den nye ballet aldrig blevet til. At få bragt de rigtige kunstnere sammen, der kan inspirere hinanden til en virkelig kulturindsats, har for alle involverede været en betydningsfuld oplevelse. Men fine anmeldelser i både dansk og lettisk presse har vist, at også resultatet var lovende. Et andet projekt, som at dømme efter den kollosale presseomtale, der er fulgt i Danseren Irina Gonostajeva i balletten Sommerfugle i Riga. (Foto: Andris Blums) dens kølvand - har fået stor betydning for det lettiske samfund, er Europa Nostra-konferencen: Wooden Architecture in Cities, med deltagelse af præsidenten, HKH Prins Henrik, vicepræsidenten, Catharina Collet, og 115 europæiske og 150 lettiske kulturarvsbevarere. Konferencen blev til på dansk initiativ med instituttet som koordinator. To års hårdt arbejde sammen med en aktiv lettisk arbejdsgruppe har ud over konferencen ført til etableringen af Latvia Nostra, udgivelsen af en pragtbog: Wooden Cultural Heritage of Riga på lettisk og engelsk og indsamling til restaureringen af en smuk træbygning i Riga. Latvia Nostra fungerer nu som en politisk-strategisk rådgivende NGO. Sidst, men ikke mindst, fortsætter instituttet sit langsigtede arbejde med Cultural Management for regionale kulturadministratorer fra Danmark og Baltikum. Således blev den fjerde studietur og konference afholdt i Letland i maj 2001 med nye regionale samarbejdsprojekter til følge. Instituttet har i årets løb arrangeret et el- ler medvirket til 3 udstillinger,, 20 kon- certer med 1 symfoniorkester kester,, 2 en- sembler,, 4 rockgr ockgrupper upper,, 1 jazztrio, 1 kor,, 5 solister,, 17 koncerter i Dan- mark, 2 teaterfor forestillinger estillinger,, 6 film- forevisninger i biograf og 7 i filmklub, 4 konferencer encer,, 15 foredrag, 5 studierejej- ser,, 1 radioudsendelse. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Rikke Helms, leder af Det Danske Kulturinstitut i Riga. SIDE 11

11 Kulturinstituttet i Litauen Året 2001 indledtes med instituttets 10-årsjubilæum og nåede sit højdepunkt med fejringen af 10-års-jubilæet for den internationale anerkendelse af Litauens uafhængighed. Danskerne, som var de første, der officielt anerkendte det uafhængige Litauen, hyldede nu igen Litauen. I slutningen af august udførte en officiel delegation under ledelse af daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft, ud over sin politiske mission, en lige så vigtig kulturel mission ved at præsentere en fremragende koncert med blandt andre Michala Petri. Jytte Hilden, ministerens hustru, udvidede sit besøgsprogram med åbningen af den danske kunstmaler Peder Stougaards udstilling, hvor hun holdt en gribende tale. Lige så bemærkelsesværdig var den tale, som formanden for Nordisk Råd, Svend Erik Hovmand, holdt ved åbningen af keramikeren Agnete Brittasius udstilling på Nationalmuseet i Litauen i september. Gæster bidrog også til kulturdialogen ved deres deltagelse i arrangementerne, som instituttet stod for. Disse arrangementer fandt ikke kun sted i Vilnius, men også i Klaipeda, Siauliai, Panevezys og Alytus. I 2001 lykkedes det at udvide det brede samarbejdsnetværk, så det kom til at omfatte nye geografiske områder og nye kunstarter. Især er der mange, som er blevet begejstret for dansk musik og dansk kunst, i Litauens vestlige region, Zemaitija og i Klaipeda-regionen. Det lykkedes at opretholde balancen mellem den professionelle kunst og amatørkunsten, mellem arrangementerne for unge og voksne samt mellem kulturarrangementerne og ledelses- og oplysningsvirksomhed. Det er nyttigt at følge et sådant princip, hvis man vil pleje faste forbindelser med partnere på begge sider af Østersøen, opnå bedre Audra Sabaliauskiene, leder af Det Danske Kulturinstitut i Vilnius. SIDE 12 Corona Guitar Kvartet på International klassisk guitarfestival, fra venstre Martin Sangil, Mikkel Andersen, Volkmar Zimmermann og Per Dybro Sørensen. (Foto: Tomas Daunora) kendskab til deres behov og forblive synlige ved at finde sin niche i et kulturliv under stadig forandring. Blandt de mest vellykkede arrangementer var de ovennævnte kunstnere Agnete Brittasius og Peder Stougaards udstillingsturneer i Litauen. De fik stor mediedækning i landets største aviser, radio og TV. Kunstnerne selv udviste oprigtig entusiasme ved at deltage i nogle af ferniseringerne for på den måde at skabe en personlig kontakt til de litauiske kunstinteresserede og kollegaer. Den danske guitarkvartet CORONAs succes på den internationale festival Gitaros Pavasaris 01 (Guitarforåret 01) og især på de af instituttet arrangerede turneer i Vestlitauen blev en sensation. Alle kvartettens koncerter tiltrak store publikumsskarer, fik begejstrede bifald og flotte anmeldelser i pressen. Dette flerårige kultursamarbejde fortsætter, og i 2002 vil det resultere i et stort projekt for at markere det danske EU-formandskab. Ud over det sædvanlige kulturarbejde har instituttet påbegyndt et nyt, aktuelt og yderst påkrævet projekt Vold i familien, som har til formål at opbygge et dansk-litauisk samarbejdsnetværk for at løse de mest presserende problemer på området med deltagelse af eksperter, der dagligt beskæftiger sig med voldsofre og forebyggelse af vold. Instituttet har i årets ets løb arrangeret et eller medvirket ket til 8 udstillinger,, vist på 21 steder,, 1 koncert t med 4 solister i 7 koncertsale, 1 danse- og 1 teaterfor forestil- ling, vist på 2 teatre, e, 2 litteraturmøder, 1 filmforevisning, 6 seminarer er,, 4 studierejser ejser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B.

12 Kulturinstituttet i Polen Årets største arrangement var det årlige projekt i Poznan, Danmark på Slottet. Slottet husede fire udstillinger, filmforevisninger, koncert, litterær salon og konference 10 år for dansk-polsk samarbejde om sociale og kulturelle rettigheder, forberedt i samarbejde med Den Danske Helsingforskomite. Projektet strakte sig ud til byens andre kulturinstitutioner: Musikteatret præsenterede Den Lille Pige med Svovlstikkerne, dukketeatret Animacji Snedronningen og restauranten Dom Vikingow serverede dansk julemad. De fire udstillinger blev til i samarbejde med flere partnere: Galleri Image og Frederiksborg Slot forberedte udstillingen Existence med arbejder af seks fotografer, det polske Raczynski Bibliotek og Frederikssund Kunstmuseum lånte arbejder til udstillingen Danske exlibris, udstillingerne Othello og Our Baltic Neighbourhood blev tidligere på året forberedt med polske partnere i Warszawa. Our Baltic Neighbourhood var instituttets vigtigste præstation og kreative indsats i Polens kulturliv. Inviteret af Nationalbiblioteket, forberedte instituttet, med institutlederen som kurator, en stor udstilling, ledsaget af en konference om dansk og andre nordiske kulturer i Polen. Der blev vist alt, som kunne vidne om polakkers interesse i Norden, fra inkunabler fra det 14. århundrede, epistler, Udstillingen Our Baltic Neighbourhood på Nationalbiblioteket i Warszawa var en historisk præsentation af de nordiske landes påvirkning af den polske kultur. Udstillingens scenografi tog sit udgangspunkt i Østersøens bølger. (Foto: Instituttets arkiv) bøger, artikler i pressen, teater-, film- og udstillings-plakater, grafik og malerier, indspilninger af nordisk musik, oversættelser af nordisk litteratur, til nordiske inspirationer i Polens arkitektur og design, samt i polakkers dagligliv. Udstillingen blev først vist på Nationalbiblioteket i Warszawa som led i dettes prestigefyldte, politisk og kulturelt vægtige udstillingsserie Vore naboer - ny perspektiv. Fotoudstillingen Othello var en kunstnerisk dokumentation af danseforestillingen Othello, som blev produceret i Århus af MBT Danseteater (koreograf Marie Brolin Tani) under titlen Loving Othello med deltagelse af dansere fra The Polish Dance Theatre fra Poznan. met Naboer ved Østersøen, som instituttet og den polske ambassade i Danmark er fælles om. Instituttet har i årets løb arrangeret et eller medvirket til 9 udstillinger,, som er blevet et vist 23 steder,, 6 koncerter med 10 solister eller ensembler,, 5 teaterfor forestillinger estillinger,, 1 litterært t møde, 8 filmforevisninger evisninger,, 5 seminarer er og konferencer encer. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Loving Othello spillede først i Århus og blev nomineret til Reumert-prisen, så overtog The Polish Dance Theater den Boguslawa Sochanska, Udstillingen Our Baltic Neighbourhood på Nationalbiblioteket i Warszawa. (Foto: Instituttets arkiv) med premiere på Operaen i Poznan og forestillinger på blandt andet Nationalteatret i Warszawa. Det fine samarbejde mellem de to danseteatre blev til inden for rammerne af samarbejdsprogram- leder af Det Danske Kulturinstitut i Polen. SIDE 13

13 Kulturinstituttet i Storbritannien Blandt de arrangementer, som i årets løb gav størst genlyd, var en forelæsningsrække om byplanlægning og byudvikling i København, som fandt sted på Edinburgh College of Art, og tilrettelagt af instituttet. Det var den sidste i rækken af arrangementer under temaet bykultur, der havde været den røde tråd i det foregående års program. Udstillingen Geometry of Chance. Art in Public Space, som blev vist på arkitekturcentret The Lighthouse i Glasgow, tog udgangspunkt i de to danske kunstnere, Mogens Møller og Dorte Dahlins projekter til udformning af offentlige rum i to danske provinsbyer, nemlig Hirtshals og Dronninglund. Under titlen Greenlanders har den danske fotograf Eva Mertz skabt en serie store portrætfotografier af anonyme grønlændere, der lever i København. Det er dystre, men værdige skildringer af grønlandske fysiognomier, alle med vand som baggrund. Udstillingen blev vist på instituttet. Efter i 2000 at have haft en koncentration af aktiviteter i Edinburgh havde instituttet for 2001 sat sig det mål at sprede aktiviteter til geografiske randområder. Netop decentralisering og spredning af kulturtilbud har været prioriteret højt af den skotske regering, og instituttet blev kontaktet med henblik på at bidrage med et internationalt perspektiv ved en konference og et symposium om dette emne. Instituttets målsætning faldt sammen med sigtet med det storstilede program, Network North, som Nordisk Ministerråd iværksatte i 2001, nemlig at skabe netværk mellem de geografisk perifere områder i Norden og Storbritannien og Irland. Der var i årets løb turnéer med henholdsvis kormusik, folkemusik og jazz. Også på udstillingsfronten nåede man vidt omkring. En udstilling af værker af en i Skot- Mette Bligaard, leder af Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh. SIDE 14 (Foto: Eva Mertz) land bosiddende, dansk kurvefletter og en dansk væver begyndte en turné, der i løbet af halvandet år vil føre den til de Indre og Ydre Hebrider og det allernordligste Skotland. Temaet for en udstilling af fotografen Eva Merz var grønlændere. Udstillingen blev vist på instituttet og vakte så stor opmærksomhed, at den blev anmeldt i flere London-aviser. Dansk børneteater var igen rigt repræsenteret på årets internationale børneteaterfestival i Edinburgh. Hele fire danske kompagnier optrådte. Endelig arrangerede instituttet sit tredje symposium om børnekultur. Denne gang med temaet Børn og IT. Der var inviteret foredragsholdere fra både Skandinavien og Storbritannien. Instituttet har i årets ets løb arrangeret et el- ler medvirket ket til 5 udstillinger,, som er blevet et vist 6 steder,, 14 koncerter ter med 2 ensembler,, 4 teaterfor forestillinger estillinger,, 1 seminar,, 6 filmforevisninger i film- klubber,, 16 foredrag samt 6 studierejej- ser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B.

14 Kulturinstituttet i Tyskland I 2001 kunne instituttet fejre et mindre og et større jubilæum. I årets begyndelse var det de første 5 år i Hannover, som blev markeret med en fest på byens rådhus, hvor mere end 200 gæster mødte op for at markere dagen. At Kulturinstituttet er blevet en kendt og anerkendt institution inden for regionens kulturliv blev blandt andet understreget gennem videnskabs- og kulturministerens, Thomas Oppermanns, personlige tilstedeværelse og tale ved jubilæet. Også overborgmester Herbert Schmalstieg mødte op og holdt en engageret og personlig tale. Et større jubilæum kunne instituttet fejre i slutningen af oktober, hvor det var 40 år siden, det første institut åbnede sine døre i Tyskland. I denne anledning vendte instituttet for nogle få dage tilbage til Dortmund, hvor det første institut havde til huse, og hvor der stadigt er en række gode og aktive kontakter. Selve jubilæet blev fejret den 25. oktober i Auslandsinstitut på instituttets gamle adresse. Den efterfølgende dag gennemførte instituttet i samarbejde med kulturforvaltningen i Dortmund og Auslandsgesellschaft Nordrhein-Westfalen (tidligere samarbejdspartner i Dortmund) et symposium på byens rådhus om international kulturudveksling. Endelig var der i anledning af jubilæet en tysk-dansk kunstudstilling, som åbnede umiddelbart efter symposiet i det til rådhuset hørende galleri. I udstillingen deltog fem danske og fem tyske kunstnere fra den dansk-tyske grænseregion. Denne udstilling blev senere flyttet til Hannover, hvor den var at se frem til årsskiftet på Schloss Landestrost. Med 40-års-dagen og de efterfølgende aktiviteter blev de nære bånd mellem Det Danske Kulturinstitut og delstaten Nordrhein-Westfalen endnu engang understreget, samtidigt med, at det blev Martin Hansen og Rosemary Melville optræder med danske sange ved instituttets jubilæum. (Foto: Christa Byg) klart, at der fortsat er et stærkt ønske i Nordrhein-Westfalen om at benytte instituttet i de bilaterale kulturelle kontakter. I de senere år har der vist sig en øget interesse blandt danske lokalpolitikere og forvaltningsfolk for at få arrangeret studierejser til det tysktalende udland. Det er specielt inden for det sociale og kulturelle område, at denne tendens bliver tydelig. Instituttet kunne således arrangere en studierejse til München for Albertslund Kommunes kulturudvalg i april og en tur til Wien i maj for ledende ansatte i Ålborg Kommunes socialforvaltning. Men fortsat bliver de fleste rejser arrangeret for tyske grupper, der ønsker hjælp til at arrangere rejser den modsatte vej. Instituttet har i årets løb arrangeret et el- ler medvirket til 7 udstillinger,, 11 kon- certer ter,, 6 filmforevisninger evisninger.. Institut- lederen en har holdt 13 foredrag og for- midlet yderliger derligere e 3. Der er er blevet et gen- nemført t 4 seminarer er. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Frede Byg, leder af Det Danske Kulturinstitut i Hannover. SIDE 15

15 Kulturinstituttet i Ungarn Arbejdet på instituttet i Ungarn har i 2001 været præget af mange aktiviteter i nabolandene. Det drejer sig om Rumænien, Kroatien, Jugoslavien og Slovakiet. Der har fra disse lande været et stort ønske om hjælp til at arrangere kurser og studieture til Danmark. I Ungarn har instituttet valgt at prioritere samfundskulturelle aktiviteter meget højt. Ud over mange konferencer om forskellige samfundsforhold har instituttet arrangeret mange foredrag, hvor blandt andet danske samfundseksperter har videregivet de danske erfaringer. I det forløbne år har instituttet medvirket ved mange kurser støttet af Demokratifonden. I samarbejde med danske foreninger, organisationer og kursussteder har instituttet været med til at arrangere 21 kurser; otte for kroatere, seks for ungarere, tre for jugoslaver, to for rumænere og to for slovakker. Af de mange aktiviteter i 2001 skal især nævnes etableringen af et Kierkegaardkabinet i Budapest. I samarbejde med ELTE Universitets fakultet for æstetik medvirkede instituttet ved oprettelsen af Østeuropas første samling af Søren Kierkegaards værker. Kabinettets daglige leder er den kendte ungarske forfatter András Nagy. Som i de foregående år har instituttet haft stor succes med danskundervisning. Hver uge møder over 50 elever til undervisning på instituttet. De studerende, som er fordelt på 4 niveaudelte hold undervises af instituttets sekretær, Judit Galambos. Thomas Berntsen, leder af Det Danske Kulturinstitut i Kecskemét. SIDE 16 Quiltkunstnere fra Danmark arrangerede workshops. Der blev sluttet af med en udstilling på instituttet sammen med ungarske kolleger. (Foto: Anikó Walter) I 1999 oprettede en gruppe borgere i Kecskemét Det Danske Kulturinstituts Venskabsforening. Foreningen, der har over 100 medlemmer, er en stor hjælp for instituttet i det daglige arbejde. I 2001 fik 21 medlemmer af foreningen med støtte fra Demokratifonden mulighed for at besøge Dansk-Ungarsk Venskabsforening i Danmark. I samarbejde med de to venskabsamter, Bács-Kiskun og Viborg medvirkede Instituttet i et stort udvekslingsprogram for sygeplejersker. Programmet blev støttet af EU. Da instituttet altid har betragtet dansk erhvervsliv som en side af dansk kultur, har instituttet ydet assistance til kommunikation mellem danske og ungarske partnere, rådgivning om generelle erhvervsforhold i de to lande samt holdt foredrag for danske og ungarske grupper om muligheder for samhandel. Det gode samarbejde med Bács-Kiskun og Viborg amter er en stor hjælp for instituttet. Bács-Kiskun amt stiller instituttets smukke bygning til rådighed, og Viborg amt dækker en stor del af udgifterne til aflønning af instituttets sekretærer. Instituttet har i årets løb arrangeret et el- ler medvirket til 11 udstillinger,, 5 kon- certer med 2 orkestr kestre, e, 11 teaterfor forestil- linger,, 14 kurser og konferencer encer,, 36 foredrag samt 54 studierejser ejser,, 23 til Danmar anmark og 31 for danske grupper upper. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B.

16 Kulturinstituttets organisation Repræsentantskab Bestyrelse Generalsekretær Administration Kulturprojekter Benelux Bryssel Estland Tallinn Letland Riga Litauen Vilnius Polen Warszawa/Poznan Storbritannien Edinburgh Tyskland Hannover Ungarn Kecskemét Seminarer, Studierejser og Job-Swop Administrationen er ansvarlig for økonomi, regnskab, indkøb, personale, og fælles funktioner, både på hovedkontoret i København og i forhold til afdelingerne i udlandet. Seminar eminarer er,, studierejser ejser,, og job-swop planlægger og gennemfører seminarer, konferencer, studierejser og job-swop i samarbejde med Instituttets afdelinger og samarbejdspartnere i udlandet. Kulturpr ulturprojekter er opfølgning og afrundning af returprojekter på Kulturministeriets handlingsplan. Personalet på hovedkontor edkontoret et og personaleændringer i udlandet fremgår af næste side. Bestyr estyrelsen elsen og repræsentantskabet fremgår af næstfølgende side. SIDE 17

17 Personale ved hovedkontoret Hovedkontoret er sekretariat for det samlede kulturinstitut med fællesfunktioner. Endvidere har hovedkontoret specialiserede opgaver i samarbejde med udlandsinstitutterne inden for seminar- og konferencevirksomhed, studierejser og job-swop-programmer. Der har siden sidste årsberetning været følgende ændringer i personalesammensætningen: Mikael Jalving fratrådte med udgangen af juni 2001 sin stilling som projektkoordinator. Dor orte Fremm fratrådte med udgangen af december 2001 sin stilling som sekretær for generalsekretæren. Jane Pfeiffer tiltrådte pr. 1. februar 2002 sin stilling som sekretær for generalsekretæren og projektkoordinator. Bitten Smith fratrådte med udgangen af juli 2001 sin stilling som projektkoordinator. Karin Larsen tiltrådte pr. 1. februar 2002 sin stilling som programassistent. Personalet ved hovedkontoret i Danmark er pr. 31 maj 2002: Finn Hanne Lisbeth Ingrid Andersen, Kjærgaard, Manicus, Valentin, generalsekretær afdelingsleder leder af Job- projekt- Swop-programmet koordinator Pia Jørgen Helle Kathrine Rasmussen, Fuhry, Rønne, Winkelhorn, kontorchef kontorassistent programassistent projektkoordinator Jane Birgit Karin Merete Pfeiffer, Hamann, Larsen, Agger, sekretær og projekt- bogholder programassistent projektassistent koordinator Personaleændringer på Instituttets afdelinger i udlandet: Mette Bligaar ligaard fratrådte med udgangen af 2001 sin stilling som leder af Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh. SIDE 18 Kim Caspersen tiltrådte pr. 1. februar 2002 stillingen som leder af Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh.

18 Repræsentantskab og bestyrelse Repræsentantskab Instituttets øverste myndighed er repræsentantskabet, som kan have op til 60 medlemmer. Til repræsentantskabet kan vælges institutioner, der beskæftiger sig med mellemfolkeligt samarbejde. De enkelte institutioner udpeger selv den person, som de ønsker at lade sig repræsentere ved. Enkeltpersoner af betydning for og med interesse for kulturelt samarbejde med udlandet kan også vælges som medlemmer af repræsentantskabet. To medlemmer udpeges af og blandt det ansatte personale, som selv fastsætter valgperioden. De politiske partier i Folketinget tilbydes at lade sig repræsentere med hver et medlem. Institutioner Akademiet for de Skønne Kunster/Carsten Thau Amtsrådsforeningen/Ove Nissen Center for Dansk Billedkunst/Lars Grambye Danmarks Turistråd/ Lars Erik Jønsson Dansk Design Center/Ebbe Simonsen Dansk Folkeoplysnings Samråd/Bent Jacobsen Dansk Forfatterforening/Toni Liversage Dansk Kunstnerråd/Kjeld Løfting Dansk Litteraturcenter/Marianne Kruckow Dansk Musik Informations Center/Birgit Bergholt Dansk Samvirke/Jens Witthøfft Nielsen Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger/Henrik Jensen Danske Kunsthåndværkere/Lene Frantzen Danske Skønlitterære Forfattere/Klavs Bondebjerg Det Danske Filminstitut/Jesper Andersen Det Danske Handelskammer/Peter Brøste Det Kgl. Bibliotek/ Erland Kolding Nielsen Det Kgl. Danske Musikkonservatorium/Marianne Løkke Jakobsen (pr.1/12-02) Det Kgl. Teater/Jane Holkenfeldt Folmer Wisti Fonden for International Forståelse/Helle Wisti Folkehøjskolernes Forening i Danmark/Kim Hjerrild Kommunernes Landsforening/ Peter Gorm Hansen Landsorganisationen i Danmark/Mogens Jensen Nationalmuseet/Annette Vasström Biblioteksstyrelsen/Lise Vandborg Statens Museum for Kunst/Allis Helleland De politiske partier Socialdemokratiet/Eva Fatum Det Konservative Folkeparti/Carina Christensen Venstre, Danmarks Liberale Parti/Ester Larsen Det Radikale Venstre/Henning Nielsen Socialistisk Folkeparti/Sanne-Marie Jacobsen Enhedslisten/Finn Hermann Dansk Folkeparti/Hanne Nødgaard Kristeligt Folkeparti/Tove Videbæk Personlige medlemmer Sølvsmed Mogens Bjørn-Andersen Uddannelseschef Arne Carlsen Fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen Lektor Karsten Fledelius Direktør Litten Hansen Sølvsmed Søren Hansen Hofmarskal Søren Haslund-Christensen Programchef Connie Hedegaard Generalkonsul Jens Høgel Chefredaktør Anne Knudsen Landsretssagfører Steen Langebæk (næstformand) Anders Laursen, Dansk Musiker Forbund Museumsdirektør Bodil Busk Laursen Jens Munch Lund-Nielsen, Next Stop Erik Moseholm, Artistic Director Rådmand Søren Møller (formand) Fhv. chefredaktør Herbert Pundik Advokat Lennart Ricard Generalkonsul Fritz Schur jr. Centerleder Dorte Skot-Hansen Arkitekt Karin Skousbøll Journalist Rosa Trier Personale ersonalevalgte algte Thomas Berntsen, institutleder i Kecskemét Ingrid Valentin, hovedkontoret Repræsentantskabet har i 2001 holdt 2 møder. Bestyrelse Kulturinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Repræsentantskabets formand og næstformand er henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen. Derudover vælges 3 medlemmer af repræsentantskabet. De 2 af personalet udpegede medlemmer af repræsentantskabet er tillige medlemmer af bestyrelsen. Søren Møller, formand Steen Langebæk, næstformand Erland Kolding Nielsen Anders Laursen Lennart Ricard Thomas Berntsen, personalevalgt Ingrid Valentin, personalevalgt Helle Wisti, observatør for Folmer Wisti Fonden for International Forståelse. Bestyrelsen har i år 2001 holdt 5 møder. Ovenstående oplysninger er ajourført 31. maj SIDE 19

19 Støtte Det Danske Kulturinstitut ønsker at takke følgende for støtte i 2001: 3-Stjernet A/S l Auberge du Nord Agape Center, Pärnu Allied Domecq Spirits & Wine AgroForum Alinea Amatørsymfonikerne Arndt Hüttel Arne Kvorning Augustinus Fonden Auslandsgesellschaft NRW Bács-Kiskun amt Balti ES Baltisk Festival i Nordiske Lande Balvi Kommune Bauska Kommune Berthas Bakeri Birstonas Kulturpalæ Bornholms Amt Bornholms Folkehøjskole British Council Bryggerigruppen Center for Estisk Folkekultur CIMO City of Edinburgh Council Coutinho DanClean Dansk Jazzforbund Dansk Komponistforening Dansk Litteraturcenter Dansk Musik Informations Center Danmarks Turistråd, Leiden Dansk-Estisk Selskab Daugavpils Kommune De Danske Spritfabrikker A/S Demokratifonden Den Danske Ambassade i Den Haag Den Danske Ambassade i Bryssel Den Danske Ambassade i Riga Den Danske Ambassade i Tallinn Den Danske Ambassade i Vilnius Den Danske Ambassade i Warszawa Den Estiske Forening for Designbogbindere Den Estiske Forening for Grafiske Kunstnere Den Estiske Kirkemusikforening SIDE 20 Den Klassiske Guitar Klub Motus Recto Det Danske Filminstitut Det Danske Konsulat i Hannover Det Estiske Institut Det Estiske Kunstakademi Det Estiske Kunstindustrimuseum Det Estiske Videnskabelige Akademis Mandskor Det Kongelige Bibliotek Det Nationale Kunstmuseum i Vilnius Det Zemaitiske Kunstmuseum DFDS Transport Dronning Ingrid og Kong Frederiks Fond Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond Edinburgh College of Art Estii Koncert Estisk-Dansk Selskab Estlands Ambassade i Danmark Estlands Musikakademi Estlands Nationalbibliotek Estonian Air EU EU Informationskontor i Tallinn Europa Nostra Europabevægelsen i Danmark Faxe / Albani Bryggerierne A/S Finnair FOF Folkemusikkens fællessekretariat Folmer Wisti Fonden for International Forståelse Forlaget Atena Forsikringsselskabet Nordea, Polen Fredensborg-Humlebæk Kommune Gad GB Contact Place Jourdan Goethe-Institut Gruppe for kulturinitiativer Kvadratas Gyldendal Hansabuss Hartwall Hermod Lannung Fonden Hertha Duus fond Hjørrings Grafiske Værksted HK-Stat, Danmark Holstebro Kommune HTI-Travel Budapest Huset for Mindretalsorganisationernes Sammenslutning Højgaard fonden Ikea, Polen INDsam Internationalt Kultursekretariat Jaruplund Højskole Jazzkaar-festivalen Jõgeva Amt Kecskemét kommune Kellsen-Bisca Kirsten Schrøder Klaipeda Kunstudstillingspalæ Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond Kraft Foods Estonia Kuldiga Kommune Kulturbüro Stadt Dortmund Kulturministeriet i Danmark Kulturministeriet i Estland Kulturministeriet i Letland Kulturministeriet i Litauen Kuressaare Borg Museum Kuursaal i Haapsalu Kvindehjemmet i København Københavns Centralbibliotek Københavns Kommune Land Niedersachsen Land Nordrhein-Westfalen Landeshauptstadt Hannover Lerøy Seafood Group ASA Letlands Ambassade i Danmark Letlands Koncertdirektion Letlands Musikakademi Letlands Nationalbibliotek Letlands Voksenoplysningsforbund Liepaja Amt og Kommune Litauens Ambassade i Danmark Litauisk uddannelsescenter for kulturadministratorer Loksa Kommune Loksa Shipyard Ludza Kommune Lærernes Hus i Vilnius M.Mazvydas Nationale Bibliotek Maersk Logistics Estonia

20 Maersk Sealand Merete Bohse Mobistar Monarch International Estonia Narva Borg Museum Nationalbankens Jubilæumsfond Nationalbiblioteket i Warszawa Nordbok Nordica Nordisk Ministerråd Nordjyllands Amt Nørgårds Højskole Odense Kommune Oginskiai Kulturhistoriske Museum Ole Rasmussen Orangina Orissaare Kommune OSCE Mission to Estonia Otava Otepää Museum Pärnu bys Kulturafdeling Pärnu Museum Pegasusfonden Rakvere Museum Randers Kommune Region Hannover Rezekne Kommune Ribe Amt Rigas Byråd Sakala Center Saldus Kommune SAS Scanshop Siauliai Bygalleri Sonnich Jensen Specialpædagogisk Forlag Sonning Fonden StoraEnso Storstrøms Amt Studio Theatrum SUS - Socialt Udviklingscenter Svanekegården Svitzer Estonia Tallinn bystyre Tallinn Byteater Tallinn Kunsthal Tartu Universitet The British Council Thermo Team Poland Ltd. Thorvaldsen Museum Tine Norske Meierier Uddannelsesministeriet i Estland Ulfborg-Vemb Kommune Ulrik Mondorf Ungarns Specialisten Valga Museum Valmiera Kommune Vendsyssel Kunstmuseum Viljandi Museum Viborg amt Viborg kommune Vidzemes Kammerensemble Vilnius Konservatorium Vilnius Rådhus Vissenbjerg Kommune Volvo, Polen Von Krahli Teater Võru Centralbibliotek Aalborg Kommune Århus Amt SIDE 21