Å R S B 02 E R E T N I N G

Transkript

1 02 ÅRSBERETNING

2 Indhold Året der gik v/generalsekretær Finn Andersen... 4 Afdelingerne Nordrhein-Westfalen... 6 Job-Swop og studierejser... 7 Benelux... 9 Estland Letland Litauen Polen Storbritannien Tyskland Ungarn Organisation og regnskab Kulturinstituttets organisation Personale Repræsentantskab og bestyrelse Støtte Resultatopgørelse for Balance for Bilag Bilag A: Formandens beretning til repræsentantskabet Bilag B: Kulturministerens tale til repræsentantskabet Bilag C: Aktiviteter Bilag D: Det Danske Kulturinstituts vedtægter... 42

3 Året der gik v/generalsekretær Finn Andersen Det forløbne år blev på mange måder et godt år for Det Danske Kulturinstitut og den mellemfolkelige kulturudveksling. Dette arbejde bygger i Kulturinstituttets regi på en dyb forankring i dansk samfundskultur sammen med udlandsafdelingernes solide kendskab til partnerlandenes kultur, specifikke ønsker og behov i forbindelse med det kulturelle samarbejde med Danmark. Det er således glædeligt, at Instituttet i 2002 har fået lokale platforme i to vigtige nye indsatsområder. I Skt. Petersborg i form af et fuldt udbygget kulturinstitut, som er blevet en realitet gennem støtte fra Nordjyllands Amt og Ålborg Kommune og en udvidet bevilling fra Kulturministeriet. VELUX FONDEN har herudover ydet en støtte på 2½ mio. kr. til køb af lokaler i Skt. Petersborg, hvilket i høj grad bidrager til at styrke afdelingens langsigtede arbejde i Nordvestrusland. Der er også herigennem fra ministeriel såvel som anden side vist en anerkendelse af Instituttets arbejde og betydningen af udlandsafdelingerne, som er et vigtigt særkende for Det Danske Kulturinstitut. Det vil vi gerne sige mange tak for og kvitterer ved at gøre, hvad vi kan, for at leve op til forventningerne. Efter en lang og temmelig kompliceret etableringsfase er afdelingen med Rikke Helms i spidsen nu sammen med russiske og danske samarbejdspartnere godt i gang med at udvikle spændende udvekslingsprogrammer, og interessen herfor synes at være særdeles stor fra begge sider. Endvidere har Instituttet fået kontorfaciliteter i Zagreb og tilknyttet en projektmedarbejder på ad hoc-basis. Kontoret vil være en filial af Kecskemét-afdelingen. Det er blevet muliggjort ikke mindst gennem velvillig støtte fra Folmer Wisti Fonden for International Forståelse. Det imødekommer et stort behov for ekstra ressourcer til den omfattende samfundskulturelle indsats, der i de senere år er gjort fra Kecskemét-afdelingen i alle de tidligere jugoslaviske lande, hvor interessen og behovet for udvekslinger med Danmark er betydelig. Med indgåelsen af ovennævnte aftaler er der til Instituttet blevet knyttet stor lokal ekspertise med hensyn til dansk-kroatiske udvekslinger, som vi glæder os til at udvikle yderligere. Kulturinstituttets arbejde var i det forløbne år præget af et stort aktivitetsudbud i tilknytning til det danske EU-formandskab i anden halvdel af Mange af aktiviteterne blev afviklet i tæt samarbejde med de lokale danske ambassader i institutlandene og med mange europæiske ambassader i København. Dansk og europæisk kultur var således i høj grad med til at markere det danske formandskab og den succesrige udvidelse af EU. SIDE 4 I København arrangerede Instituttet i samarbejde med Copenhagen Eventures en stor udendørs lyskunstudstilling, Lux Europae 2002, med deltagelse af 19 kunstnere fra 17 europæiske lande, herunder 7 ansøgerlande og 3 ikkeansøgerlande. Projektet var tænkt som både et kunstprojekt, der skulle præsentere tendenser i nutidig europæisk lyskunst, og som et bredt europæisk kultursamarbejdsprojekt med mange samarbejdspartnere. Udstillingen blev den 21. oktober åbnet af Statsministeren på Københavns Rådhus under stor mediebevågenhed, og den tiltrak sig i de følgende 2½ måned stor opmærksomhed, ikke mindst som følge af de forskellige markante installationers meget synlige placeringer i bybilledet. Der blev produceret et katalog og en dvd om udstillingen, og Københavns Kommunes Skolevæsen arrangerede en temauge om lys i tilknytning til projektet. Udstillingen, som havde et budget på 5 mio. kr., støttedes af de deltagende lande, EU s Kultur 2000, Københavns Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd, Kulturministeriet og en række fonde. I Bruxelles markeredes EU-formandskabet med et par større europæiske konferencer og besøg af en dansk jazz-trio. Afdelingen var endvidere medarrangør af en stor nordisk teaterfestival, Nordic Scene, med 35 nordiske teaterforestillinger, og initiativtager til en ny kunsthåndværksudstilling med 50 unge danske kunstnere. Den blev først vist med stor succes i Belgien og Luxembourg, og derefter gik den videre rundt til andre institutlande, først Polen, hvor den i 2002 blev vist i Poznan, Kraków og Warszawa. I de tre baltiske ansøgerlande var opmærksomheden i særlig grad rettet mod Danmark i 2002, og alle tre afdelinger arrangerede i samarbejde med ambassaderne et væld af koncerter, udstillinger, teaterforestillinger, foredrag og seminarer. Det 4-årige projekt Cultural Management for regionale kulturadministratorer fra Danmark og Baltikum fik sin foreløbige afslutning med studierejse og seminar i Litauen, men da de baltiske deltagere insisterede på, at projektet skulle fortsætte fremover, planlægger vi nu næste år en fortsættelse med inddragelse af det nye institutland og afdelingen i Skt. Petersborg, hvortil Rikke Helms efter 12 markante år i Riga nu er flyttet som institutleder. I Polen har afdelingen udviklet nogle stærke strategiske partnerskaber med den danske ambassade i Polen og den polske ambassade i Danmark. Endvidere er der skabt tætte samarbejds-

4 relationer til dansk erhvervsliv i Polen samt de danske amter og kommuner, der har venskabsaftaler i Polen. Dette har været af afgørende betydning for den succesrige gennemførelse af en række større kulturelle fremstød i Polen i det forløbne år: Mød Danmark i Kraków i efteråret, som med 12 udstillinger, en række koncerter, filmforevisninger og seminarer var det hidtil største; Danske Kulturdage i Gorzów; og den årligt tilbagevendende festival Danmark på Slottet i Poznan. Alle har fået massiv mediedækning i Polen og god omtale i dansk presse. I Storbritannien bestræber den nye leder af afdelingen i Edinburgh sig på at brede aktiviteterne ud til et større geografisk område end blot Skotland. Eksempelvis turnerer børnelitteraturudstillingen World of Wonders i til 16 steder overalt i Storbritannien og Irland. Instituttet i Edinburgh vil dog fortsat være et vigtigt centrum for løbende præsentationer af dansk kultur, såsom udstillinger af bl.a. Arne Jacobsen, koncerter, seminarer, m.m. Rhein-Ruhr Kultur var titlen på 2. etape af et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordrhein-Westfalen, som begyndte i 1998 med et stort skandinavisk fremstød i NRW. Programmet i København omfattede arkitektur, videokunst, film, musik, litteratur samt et program for børn og unge. Projektet var en del af Handlingsplanen for Kulturministeriet. Det er håbet, bl.a. ved hjælp af den nye afdeling i Bonn, at holde de etablerede dansktyske kontakter og netværksforbindelser ved lige fremover. På de følgende sider kan man læse om de mangeartede projekter og aktiviteter inden for kunst, kultur og samfund, som Instituttet har været involveret i årets løb. De er gennemført i samarbejde med hundredvis af samarbejdspartnere og sponsorer i ind- og udland, og der skal her rettes en stor tak til dem alle. Vi glæder os til det videre samarbejde. Med udgangen af 2002 flyttede afdelingen i Tyskland fra Hannover til Bonn, og dermed tilbage til Tysklands mest folkerige stat Nordrhein-Westfalen. Samtidig tog vi afsked med institutleder Frede Byg og sekretær Christa Byg, som lod sig pensionere efter 22½ år i Kulturinstituttets tjeneste. De takkes hermed for en stor indsats, ikke mindst inden for det samfundskulturelle område. Afdelingen i Ungarn kunne i efteråret fejre sit 10-års jubilæum i Kecskemét, hvilket skete med et stort jubilæumsprogram, bestående af bl.a. seminarer, udstillinger og koncerter. Over hundrede danske samarbejdspartnere, herunder repræsentanter for mange venskabsbyer, deltog i fejringen på dagen, hvilket siger noget om det omfattende personudvekslingsprogram, Instituttet har stået for i sin levetid. Mange tusinde ungarere og danskere har i årenes løb deltaget i seminarer og faglige studieture begge veje. Her skal siges en stor tak til Viborg Amt og Bács-Kiskun Amt for deres fortsatte støtte til Instituttet. I 2002 kunne Kulturinstituttet også fejre 10-års jubilæum for samarbejdet med Sydafrika, et samarbejde der begyndte med jobswop lærerudvekslinger, men nu også omfatter andre former for kulturudvekslinger. Samtidig fejredes 5-års jubilæet for det sydafrikanske efteruddannelsescenter Ikhwezi Community College, som Kulturinstituttet har været med til at oprette. Det skete med en 3-dages uddannelseskonference med danske foredragsholdere og en stor gallamiddag. Ud over Sydafrika har job-swop programmet især omfattet Øst- og Vesteuropa, Australien, New Zealand og Nordamerika. De faglige studieture er i en stabil gænge, men ikke upåvirket af de indskrænkede finansieringsmuligheder både ude og hjemme. Vi forsøger derfor hele tiden at udvikle nye produkter og emner, ligesom nye indsatsområder er kommet til, herunder Rusland og Kina. SIDE 5

5 Nordrhein-Westfalen Rhein-Ruhr Kultur er titlen på en videreudvikling af et internationalt kulturelt samarbejde mellem Danmark og Nordrhein-Westfalen, som blev sat i gang i For små 5 år siden var en række danske kunstnere en del af et større dansk-nordisk samarbejde, Skandinavia 98 - Kulturdialog mit NRW. Programmet i København var tilrettelagt i samarbejde med Kulturministeriet i Nordrhein-Westfalen og en række københavnske kulturinstitutioner og omfattede: arkitektur, videokunst, film, musik, litteratur samt et program for børn og unge. Fra Nordrhein-Westfalens side var ønsket i høj grad at knytte forbindelser til det danske kulturliv for at styrke og udvikle samarbejdet på længere sigt. I forhold til den omfattende præsentation af dansk og nordisk kultur i 1998 var dette program mindre ambitiøst i omfang. Der var ikke noget ønske om at lave et bestof program. Det sætter ifølge Kulturministeriet i Nordrhein-Westfalen kun sjældent varige spor. I tilrettelæggelsen af dette program har ønsket fra tysk side været at etablere et samarbejde mellem professionelle folk fra Danmark og Tyskland. Tankegangen og ræsonnementet bag dette har fra tysk side været, at det er den måde, man bedst udvikler sin egen kultur på. Det er i høj grad lykkedes, og for Det Danske Kulturinstitut har det været et inspirerende samarbejde. I Nordrhein- Westfalen har man i de sidste år arbejdet struktureret og bevidst på at skabe en mangfoldighed af professionelle platforme inden for stort set alle kunstneriske områder. Det har man haft succes med, og derfor er regionen førende inden for kunst og kultur i det meste af Tyskland og for den sags skyld Europa. Byudvikling og Arkitektur i Meldahls Smedje 14. marts - 28.april. Nordrhein- Westfalen er Tysklands folkerigeste stat med omkring 18 mio. indbyggere og anses for et af de kulturelt mest interessante områder i Tyskland med de mange SIDE 6 kulturbyer Bonn, Dortmund, Düsseldorf, Essen, Köln m.fl. I Rhein-Ruhr-området bor godt og vel 10 mio. mennesker på et geografisk begrænset område. Derfor har nødvendigheden af at gentænke byen og dens funktioner været til at få øje på. Derfor har man så konkret arbejdet med at omforme byen og landskabet med gode og tankevækkende resultater. Dette var baggrunden og udgangspunktet for udstillingen Rhein-Ruhr Arkitektur, som blev åbnet 14. marts af kulturminister Brian Mikkelsen på Holmen i Arkitektskolens udstillingslokale Meldahls Smedje. En udstilling, som var tilrettelagt af Arkitektskolen i tæt samarbejde med Det Danske Kulturinstitut og Goethe Institut i København. Udstillingen blev meget fint omtalt i samtlige dagblade. I tilknytning til udstillingen arrangeredes en forelæsningsrække om industrikultur og den regionale udvikling i Ruhrområdet. Udstillingen var det største og mest markante projekt i forbindelse med hele programmet og udgjorde en væsentlig satsning, som blev værdsat i Danmark og ikke mindst af Kulturministeriet i Nordrhein-Westfalen. Udstillingen er konciperet herhjemme og senere vist i Nordrhein-Westfalen. I forbindelse med udstillingen blev der udgivet et katalog på dansk og engelsk. Videokunst i Nikolaj Udstillingsbygning 27. april - 2. juni. Udstillingen Sig Goddag til Fred og Ro omdannede Nikolaj til et digitalt mekka for international videokunst af første klasse, som modtog 5 ud af 6 mulige hjerter i Politikens kunstguide. En aktuel udstilling, som overbevisende illustrerede, hvor kort der er fra hygge til uhygge, fra stabilitet til ustabilitet og fra kommunikation til enetale. Et musikprogram blev tilrettelagt i samarbejde med Dansk Musik Informations Center, 16. februar, i Radiohuset. I samarbejde med Musikfabrik og Storstrøms Kammerensemble, som begge har specialiseret sig i ny musik, blev der afholdt en 5-dages workshop på Fuglsang. Herefter indgik de to ensembler i Dansk Komponist Biennale med koncert i Radiohuset. De eksperimenterende folk bag Skræp og den audiovisuelle gruppe MeX fra Dortmund præsenterede sammen en koncert på The Lab på Vesterbrogade. Endelig blev der sat et flot punktum for musikprogrammet med WDR s Big Band med en stor koncert på Diamanten i forbindelse med Jazz Festivalen med danskeren Jens Winther som dirigent. Hvidovre Kommune er af Kulturministeriet udpeget som forsøgskommune for børn og unge. Valget faldt på Hvidovre Kommune, da Dortmund Kommune ønskede at udvikle et seminar, hvor danske og tyske professionelle inden for børne- og ungdomskultur mødtes for at drøfte metoder og strategier, der kunne styrke børns kulturelle og kunstneriske dannelse november drøftede personer børns muligheder for at deltage aktivt i kulturelle og kunstneriske aktiviteter. Det var et meget inspirerende seminar og interessant at blive kendt med andre gode arbejdsmetoder, og det forventes, at man arbejder videre i mindre grupper. Faktisk var seminaret så dynamisk, at der nu er oprettet et professionelt netværk med seminardeltagerne som medlemmer. Ideen er at holde hinanden orienteret og ikke mindst inspireret.

6 Job-Swop og studierejser Vi lever i en globaliseret verden. De enkelte lande oplever nye kulturelle og samfundsmæssige udfordringer og håndterer ofte fælles problemer i et gensidigt og frugtbart samarbejde på tværs af landegrænserne. Kulturinstituttets aktiviteter er med til at styrke denne frugtbare dialog mellem de deltagende lande. Det væsentligste i vores arbejde er fortsat at fastholde den faglige kvalitet. I 2002 har der været en tendens til en stigende interesse for danskkurser i København. Kulturinstituttet har afholdt sit danskkursus Dansk Fonetik og Syntaks fra den 22. til den 26. juli i samarbejde med Studieskolen i København. Om formiddagen blev deltagerne undervist i både dansk udtale og grammatik. Desuden havde de udenlandske danskstuderende mulighed for at deltage i en fælles udflugt til Louisiana Kunstmuseum og en tur i biografen for at se en dansk film. Idéen med Job-Swop-programmet er at give deltagerne mulighed for at arbejde sammen med en udenlandsk kollega omkring et fælles projekt. Deltagerne er lærere, skoleledere, pædagoger, konsulenter og administratorer fra skole-, kultur-, social- og sundhedsområdet, der som en del af deres efteruddannelse deltager i en Job-Swop-udveksling. De indkvarteres privat og arbejder sammen med den udenlandske kollega i en periode varierende fra fem til fjorten dage afhængig af destination. I 2002 gennemførte vi udvekslinger med lande i Vest- og Østeuropa samt med oversøiske destinationer i Australien, New Zealand, Nordamerika og Afrika. Job-Swop-udvekslingerne organiseres både som aktiviteter for den enkelte deltager og som et fælles projekt for en snævert defineret målgruppe omkring et fælles tema. Gruppeprojekterne arrangeres i nært samarbejde med den relevante målgruppe. Planlægningen og den praktiske afvikling af en udveksling forudsætter samme pædagogiske, interkulturelle og strategiske overvejelser, som er nødvendige i forbindelse med planlæningen og afviklingen af en faglig studierejse. Og mange temaer går igen inden for begge aktivitetstyper. Som eksempler fra 2002 kan nævnes Skolekultur og Livsværdier i den Private og Offentlige Skole, Estland - et nyt EU-land? Kulturdialog på tværs af Østersøen samt Skole og fritid for folkeskolens ældste klassetrin. Inden for studierejseområdet er det vores mål at planlægge en studierejse, der opfylder deltagernes forventninger. Dette forudsætter lokalkendskab både til deltagernes baggrund og til modtagerlandets kultur og faglighed. Her har vi en stor fordel ved at have en forlænget arm i vores institutter i udlandet, da interaktionen mellem institutlandene og hovedkontoret i København fremmer muligheden for at skabe velfungerende netværk på kort tid. I Sydafrika fungerer Ikhwezi Community College of Education som lokalt kulturinstitut, mens vi i de øvrige oversøiske destinationer arbejder i et mangeårigt velfungerende netværk med relevante samarbejdspartnere. Hvad studierejser angår, har 2002 været præget af manglen på studierejser til Danmark for øst- og centraleuropæiske grupper. Interessen er stadig stor fra østog centraleuropæisk side, men Kulturinstituttet har (ligesom mange andre danske organisationer) ikke kunnet arrangere disse studierejser på grund af manglende sponsormuligheder i Danmark. Det gælder også studierejser for albanske grupper. I 2002 har Kulturinstituttet igen kunnet arrangere en studierejse for andetårsstuderende ved School of Magistrates i Tirana. Studierejsens emne var det danske retsvæsen. Den var finansieret af Udenrigsministeriets program for overgangsbistand til Albanien og blev tilrettelagt i samarbejde med landsdommer Marianne Levy, Østre Landsret. Kulturinstituttet har fået de første henvendelser fra kinesiske grupper, som gerne vil til Danmark for at lære noget om det danske samfund. I august 2002 blev der gennemført en række studiebesøg om det danske retsvæsen for en delegation af kinesiske dommere fra Tianjinprovinsen. Der er en klar tendens til, at flere og flere danske amter og kommuner er interesserede i at tage på studierejse til Holland. I 2002 rejste 4 danske grupper til Holland for at få indblik i den hollandske socialpolitik. Allerede i første halvdel af 2003 har vi planlagt 4 studierejser til Holland og der er 2-3 i støbeskeen. Det er især emnerne Integration af Indvandrere og Flygtninge, Handicapomsorg, Ældreomsorg samt sociale projekter vedr. fx hjemløse, gadebørn og udlevering af fri hash, som har stor interesse. Med henblik på ældreomsorg er danskerne især interesserede i den måde, hvorpå man i Holland modtager de ældre indvandrere. Det er et emne, som i løbet af de næste 5 år vil blive særdeles relevant i Danmark. Men også fra hollandsk og flamsk/belgisk side er interessen i Danmark fortsat stor. Delegationerne er interesserede i den danske samfundsstruktur og i de danske kommuners opgaver - især inden for socialområdet. Selv om den danske samfundsdebat ofte er meget kritisk over for den danske ældreomsorgspolitik, er de hollandske og belgiske grupper meget imponerede over vores ældreomsorg. Det er stadig mennesket, der står centralt i den danske ældreomsorg. Danskerne klager ofte over, at vi betaler for meget i skat, men det er takket være disse skatteindtægter, at vores velfærdssystem har mulighed for at forsyne os med gode plejeboliger/ældreinstitutioner, serviceydelser til handicappede og ældre, hjælpemidler osv., når der er behov for det. Dette er ikke altid tilfældet i udlandet, hvor der ofte skal betales mange penge for SIDE 7

7 en plejehjemsplads, hjælpemidler og serviceydelser. Fra engelsk side er der fortsat stor interesse for uddannelse i Danmark på trods af vores dårlige ry i forskellige internationale rapporter. Således har vi i kalenderåret 2002 haft besøg fra 7 forskellige skoledistrikter. Og de første 5 studierejser for foråret 2003 er allerede bestilt. Temaerne varierer, men enkelte går igen. Således er temaet Social Inclusion tydeligvis hot i både den danske og britiske debat. Fra dansk side er der også stadig stor interesse for forskellige destinationer i Storbritannien. Interessen for faglige studierejser orienteret mod oversøiske destinationer er fortsat stor. Sydafrika - et land i rivende udvikling med et ungt demokrati - var også i 2002 en eftertragtet destination. Og når det drejer sig om integrationspolitik, må vi fortsat konstatere, at vi danskere kan lære noget af Sydafrikas målbevidste arbejde med integration af de tidligere adskilte racer i det multikulturelle samfund. Her bruges begrebet vi af alle sydafrikanere uanset etnisk baggrund, mens vi fra dansk side fortsat i høj grad støder på terminologierne vi for danskere med rødder tilbage til vikingetiden, mens de nyere generationer omtales som de. Temaer, der berører forskellige aspekter af det multikulturelle samfund, ofte kombineret med diverse former for anvendelse af ny informationsteknologi, går igen - også når det gælder de oversøiske lande som Canada, New Zealand og Australien. Det sydafrikanske efteruddannelsescenter Ikhwezi Community College of Education fejrede i dagene marts års-jubilæum i Durban med en 3- dages uddannelseskonference på Westville University samt med en stor gallamiddag med show på Durbans flagskib - det flotte internationale konferencecenter ICC med deltagelse af 2000 gæster, heriblandt repræsentanter for Sydafrikas nationalregering samt repræsentanter for provinsregeringen i KwaZulu-Natal. Ikhwezi Community College of Education blev etableret efter flere års samarbejde med Det Danske Kulturinstitut. Som følge af en række faglige studieture og Job-Swop-udvekslinger mellem Danmark og Sydafrika blev der skabt et velfungerende netværk mellem danske og sydafrikanske uddannelsesinstitutioner. Resultatet af dette samarbejde blev ønsket om at etablere en efteruddannelsesinstitution i KwaZulu- Natal-provinsen med inspiration fra Danmark. Ikhwezi Community College of Education startede som et Danida-projekt med et dansk konsortium bestående af fire uddannelsesinstitutioner, hvoraf Det Danske Kulturinstitut repræsenterer den ene del. De øvrige var Blågaard Statsseminarium, AMU International og Københavns Voksenuddannelsescenter. I dag er Ikhwezi overtaget af lokalregeringen i KwaZulu-Natal. Foruden turneer med flere sydafrikanske kor har især to begivenheder tegnet året. Musicalen Umgcagco - Bryllup og projektet Jungle Dance Stories. Projekterne har på en ny måde koordineret kunst, kultur og uddannelse til gensidig inspiration for alle involverede. Durban i KwaZulu-Natal-provinsen. Produktionens forhistorie går flere år tilbage og tager sit udgangspunkt i et Job- Swop-udvekslingsprojekt mellem Danmark og Sydafrika, hvor Ragnarocks leder for 4 år siden deltog, og hvor idéen tog form. Inspirationen til at lave et fællesprojekt har således været et spændende samarbejde, der gradvist har udviklet sig fra en enkelt mands projekt til en flot musical. Et stykke om et nygifts pars fortid og fremtid og om et kulturmøde mellem Sydafrika og Danmark. Musicalen blev uropført i Durban i juli efterfulgt af en turné i KwaZulu-Natal-provinsen og blev i september måned opført i Frederiksborg og Københavns Amter med en efterfølgende jyllandsturné. I efteråret gennemførtes et dansksydafrikansk udviklingsprojekt for psykisk udviklingshæmmede børn og unge i alderen 4-20 år i form af en række workshops i Albertslund, Rødovre og Søllerød Kommune under ledelse af den sydafrikanske danser og koreograf Gerard Samuel. Under titlerne Et rumskibs eventyr i Afrika, Jungledansfortællinger og Landsbydans for regnen arbejdede Gerard Samuel med deltagerne og søgte at styrke, støtte og opmuntre dem såvel fysisk som mentalt. Projektet viste sig også at fungere som et inspirerende efteruddannelsestilbud til danske undervisere; det forventes gentaget og videreudviklet i handicapåret I forbindelse med opførelsen af de to sidstnævnte projekter i Københavns Amt arbejdede vi sammen med Brændstof, et spændende samarbejde, der tegner til at vokse i forbindelse med nye projekter det kommende år. Det Danske Kulturinstitut fejrede i års jubilæum for samarbejdet med Sydafrika. Jubilæet blev fejret i forbindelse med Ikhwezi Community College of Education s 5-års-jubilæum blandt andet med udgivelsen af jubilæumsskriftet Ten Years in South Africa og en fernisering af maleriudstillingen Little Room - Big Space på Durban Playhouse, der viste resultatet af et samarbejde mellem danske og sydafrikanske kunstnere. SIDE 8 Hvad sker der, når en Zulumand gifter sig med en dansk pige? Hvordan forløber bryllupsfesten, hvor kulturritualerne blandes? Hvordan reagerer de to familier på kærlighedsmødet mellem den lyshårede blonde pige og hendes kommende Zulumand? Umgcagco - Bryllup, en sydafrikanskdansk musical, er skabt i fællesskab af den danske musikteatergruppe Ragnarock fra Fredensborg-Humlebæk kommune og musikteatergruppen Thokolathemba fra townshippen Kwamashu, en fattig township i udkanten af havnebyen En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag C.

8 Kulturinstituttet i Benelux Arbejdet ved Det Danske Kulturinstitut i Benelux har i 2002 været præget af internationalt samarbejde og det danske EUformandskab. En nordisk teaterfestival, Nordic Scene, arrangeret i samarbejde med ni teatre i Bryssel og de nordiske ambassader og kulturinstitutter i Belgien. Festivalen, der fandt sted 20. november - 8. december 2002 blev gennemført med hjælp fra SAS, Nordisk Kulturråd og Brussels Hoofdstedelijk Gewest. Mere end 35 teaterforestillinger fra de nordiske lande, to udstillinger samt den store pressedækning i Bryssel og i Belgien var med til at gøre Nordic Scene til en succes. Teatrene i Bryssel ønsker at gentage festivalen i Udstillingen Unika af nyt dansk kunsthåndværk, som blev vist i Gent og Luxembourg fra marts til juni. (Foto: Lone Leth Larsen) Årets store udstilling, Unika, handler om nyt dansk kunsthåndværk. Instituttet bad væveren Paul Jensen om at være kurator på udstillingen, hvor ca. 50 unge kunsthåndværkere, udgået fra de to kunsthåndværkerskoler i de sidste 12 år, blev bedt om at vise, hvad fremtiden byder inden for dansk kunsthåndværk. Udstillingen fik premiere i Tistrup i Vestjyllands Kunstforening i efteråret 2001 og blev derefter vist på Design Museet i Gent i Belgien i begyndelsen af I maj blev den vist på Château Burglinster i Luxembourg, for derefter at gå videre til Kulturinstituttet i Polen, hvor den blev vist i Poznan, Kraków og Warszawa. Udstillingen blev en stor succes både i Gent og i Luxembourg. Når udstillingen er færdig med sin turné i sommeren 2003, har den været vist 9 steder. EU-formandskabskonferencen Enlargement from a Regional and Local Perspective i Charlemagne-bygningen i Bryssel, juli 2002, var et samarbejde mellem alle danske regionskontorer, der er placeret i Bryssel i forbindelse med EU. Den viste vigtigheden af et samarbejde på tværs, og at de danske institutioner og kontorer i Bryssel ved fælles hjælp kan løfte en stor opgave: En stor reception med dansk jazz: Kaspar Villaume-trioen, hvor der kom ca. 400 mennesker, og i de følgende dage en konference med 600 deltagere fra hele Europa. Instituttet har organiseret 8 udstillinger, der er blevet vist 7 forskellige steder, 8 koncerter, 3 litterære arrangementer, 6 foredrag ved institutlederen, 2 foredrag ved Karen Swyngedauw og Julie Broch- Mikkelsen, 7 studierejser, 5 seminarer/ konferencer og 1 teaterfestival med 35 forestillinger. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag C. Udstillingen var et led i Instituttets plan om en større udstilling hvert andet år samt at følge op på designudstillingen, der i 2000 var blevet vist på designmuseerne i Gent og Arlon, Belgien. Det er ligeledes meningen, at der skal udvikles et større samarbejde mellem udlandsinstitutterne. Unika har været en del af denne strategi, og både Polen og Estland valgte at vise udstillingen. Som strategi var konferencen vigtig, dels pga. den internationale dimension, dels pga. netværksarbejdet mellem alle Danmarks regioner. Lone Leth Larsen, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles SIDE 9

9 Kulturinstituttet i Estland Det danske EU-formandskab i andet halvår af 2002 bragte Danmark meget i fokus. Efter det for Estland succesrige EUtopmøde i København i december, blev året afsluttet med J.S. Bachs Juleoratorium opført for et publikum på 1200 mennesker af de meget anerkendte Concerto Copenhagen og Estisk filharmonisk Kammerkor. Esterne var glade for også at få besøg af andre danske topmusikere som Baroque Fever og Corona Guitar Kvartet. Brødrene Olsens deltagelse i Watergate Festivalen i juli var en uforglemmelig begivenhed. Brødrene er kendt af alle estere og er et bindeled mellem det Europæiske Melodi Grandprix i København i 2001 og 2002 i Tallinn. Concerto Copenhagen, dansk ensemble, som spiller tidlig historisk musik, opførte sammen med Estisk Filharmonisk Kammerkor Bachs Juleoratorium i december. (Foto: Concerto Copenhagen) Vi er glade for at fortsætte det frugtbare kulturelle samarbejde med Nordjyllands Amt, hvor vi arrangerer udveksling af grafiske kunstnere, som søger inspiration ved at arbejde i partnernes grafiske værksteder i hhv. Hjørring og Tallinn. Resultatet af den kreative periode er blevet en udstilling, som er vist med succes både i Danmark og Estland. Initiativer fra de keramiske værksteder Asuurkeraamika i Tallinn og Cassius Clay fra Bornholm har dannet grundlag for et udvekslingsprojekt, hvor værkstederne begyndte i år, og hvor udstillingerne følger næste år. Peder Stougaards malerier blev varmt modtaget i Narva og Tallinn, og de vil turnere i Estland det næste år. Mødet med bogbindere og læderdesignere på Danmarks Pressemuseum i Odense, hvor de kunstneriske indbindninger af 20 populære H.C. Andersen-eventyr udført af de bedste bogbindere i Estland blev præsenteret, giver håb om fremtidigt kreativt samarbejde. Med hjælp fra danske virksomheder i Estland skabte Instituttet sammen med teatret Theatrum Valdemarsdag en munter sommerbegivenhed i den Danske Konges Have, hvor legenderne fra middelalderens Tallinn og markedspladsen med danske produkter samlede Tallinns borgere og turister. Interessen for Danmark og det danske samfund viser sig i tilslutning til de mange foredrag, som Instituttet har arrangeret over hele Estland. Derudover følger præsentationer ved to konferencer og adskillige seminarer. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 7 udstillinger, som er blevet vist 10 steder, 35 koncerter, 4 teaterforestillinger, 10 filmforevisninger, 4 litteraturmøder, 3 seminarer og konferencer, 36 foredrag, 5 studierejser, 3 radio- og 2 TVudsendelser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag C. SIDE 10 Silvi Teesalu, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Estland Verden har gennemgået store forandringer i de sidste ti år, og det er åbenbart, at kultur som central faktor i samfundsudviklingen spiller en vigtig rolle i samarbejdet mellem Estland og Danmark.

10 Kulturinstituttet i Letland Oven på det store 800-års-jubilæum i Riga i 2001 har år 2002 især været præget af aktiviteter i forbindelse med forberedelse til EU-medlemskab som hovedoverskrift på landets politiske og kulturelle begivenheder. I Letland kunne vi i dette regi i september vise den danske kunstner Charlotte Petersens meget særprægede udstilling Ritus Fit i Arsenalets workshop i Riga. Udstillingen tager sit udgangspunkt i menneskers adfærd i Fitnesscentre og demonstrerede dels en række collager, dels nogle specialbyggede fitnessmaskiner, som Smalltalk-maskinen, Treenighedsmaskinen, Ro-Båt-maskinen, hvor interaktionen mellem publikum og udstillingsgenstande kom i centrum. Derudover har vi haft glæde af fortsat kultursamarbejde mellem f.eks. Letlands Stats Dukketeater og Svanekegårdens dukketeater Konkyljen med Preben Harris i spidsen. Konkyljen bragte i år H.C. Andersens Historien om en Moder på turné til Letland, et eventyr, som man i Baltikum ikke tidligere har villet eller vovet at spille for børn pga. dets fokusering på døden. Forestillingens dukker og dekorationer var lavet af den litauiske dukkemester, Vitalius Mazuras, og bragte ved sine visuelle virkemidler en ny tradition til Letland. Et andet samarbejde, der nu har flere år bag sig, er musikskolesamarbejdet mellem Darzins Musikskole i Letland og Ålborg Musikskole, der har overvejende rytmiske traditioner. I år besøgte en gruppe elever og lærere fra Ålborg deres venskabsskole Darzins Musikskole på et genvisit. Sådan går påvirkningerne på kryds og tværs over landegrænserne, og det er det, vi allerhelst vil medvirke til. Endnu en gammel kending, der har fået et navn i Baltikum ved gentagne besøg, er den populære Corona Guitarkvartet, der havde koncerter i alle de tre baltiske lande under EU-formandskabet. Svanekegårdens dukketeater Konkyljen turnerede i Letland med H.C. Andersen-forestillingen Historien om en moder. Fra venstre ses Kim Harris og Anna Reumert. (Foto: Preben Harris) Guitarmusik på professionelt, klassisk niveau er sjældent i Baltikum og derfor en sikker publikumssucces hver gang. Jeg har lyst til at fremhæve vores danske digter Inger Christensens andet besøg i Letland. Det aktive forlag Atena, som ejes af den danske lektor i Riga, Karsten Lomholt, har inden for de sidste 6 år udgivet mere end 100 kvalitetsbøger, hvoraf de ca. 30 er danske! Forlaget har også haft mod til at udgive to af Inger Christensens bøger på lettisk, nemlig sonetkredsen Sommerfugledalen og prosafortællingen Det malede værelse. Vores langsigtede projekt Cultural management for regionale kulturadministratorer fra Danmark og Baltikum fik sin foreløbige afslutning med studierejse og seminar i Litauen i Der er dog planer om at genoptage projektet med en udvidelse til Nordvestrusland i fremtiden. Der har i formandskabsperioden været en del presseinteresse for kandidatlandene fra dansk side, men også i den lettiske presse og på seminarer og konferencer har det været et tema, hvordan de nuværende EU-lande forholder sig til EU. Vi har derfor deltaget i mange møder, også for studierejsende fra Danmark, der har fået øjnene mere og mere op for Baltikum som et rejsemål. I slutningen af 2002 ophørte mit lederskab af institutterne i Baltikum, og det er med stort vemod, at jeg har taget afsked med disse tre lande, hvor jeg har fået mulighed for at leve med i en af de mest betydningsfulde historiske epoker, fra afslutningen af sovjetperioden over genetableret selvstændighed til optagelsen i EU. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 4 udstillinger, 14 koncerter, heraf 1 dansk symfonikoncert, 3 ensembleoptrædener, 1 orgelkoncert, 5 solistkoncerter, 2 rytmiske musikskolekoncerter, 4 dukketeaterforestillinger, 2 filmforevisninger i biograf og 5 i filmklub, 7 konferencer/kurser, 13 foredrag, 2 studierejser, 4 lettiske TV-programmer, to danske radioprogrammer, 3 lettiske avisinterviews. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag C. Rikke Helms, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Letland SIDE 11

11 Kulturinstituttet i Litauen Året, der gik, var helt enestående og succesrigt for Det Danske Kulturinstitut i Litauen. Det har i høj grad at gøre med det danske EU-formandskab og Danmarks store indsats i østudvidelsen og dermed Litauens optagelse i både EU og NATO. Det var vores ønske at bidrage til Danmarks vigtige politiske mission, derfor søgte vi en ny relevant og tidssvarende måde at optræde på og nye rammer for vores virkefelt, således at vores aktiviteter kunne omfatte alle samfundslag. Det blev til et stort projekt Discover Denmark, bestående af 12 punkter i form af mobile arrangementer. Discover Denmark omfattede ikke kun finkultur, kunst, litteratur og musik, men også et så jordnært område som madlavning, og det var vel at mærke dansk mad, der vakte opmærksomhed blandt publikum. Det lykkedes os at tage mange regioner med i projektet, foruden i de 5 storbyer blev mange arrangementer afviklet i provinsen, både i Øst og Vestlitauen, hvor de forløb over al forventning og blev årets begivenheder og fester med pæne besøgstal. SIDE 12 Audra Sabaliuaskiene, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Litauen Kunstværk af Lene Frederiksen, der arbejder med papir og metal. Fra udstillingen Signs from Denmark, som blev præsenteret 3 steder i Litauen fra juli til september. (Foto: Lene Frederiksen) De blev godt dækket af medierne og vakte stor opmærksomhed blandt journalister fra både aviser og TVstationer. Blandt de mest mindeværdige kan man fremhæve to koncerter ved åbningen af Discover Denmark, hvor Corona Guitar Kvartet og Vilnius Skt. Kristoffer kammerorkester demonstrerede deres virtuositet, og hvor nogle i dagens anledning komponerede musikstykker blev spillet for første gang. Afslutningskoncerten med den berømte danske fløjtevirtuos Michala Petri blev akkompagneret af samme orkester. Litauens nationale TV-station har produceret en kulturserie på tre udsendelser om Discover Denmarkprojektet. Så selv om Danmark er et kendt naboland, kan det alligevel overraske. Også vores traditionelle og løbende projekter var succesrige; blandt andre kan vi nævne festivalen Film Spring 02, skrivekonkurrencen Brevet til H.C. Andersen, projektet Printing House of Dance Project/ Trykkeri - Dans, og European Day of Languages. Kulturinstituttet har været partner og medarrangør i et stort litauisk musikprojekt, og takket være vores deltagelse blev det godkendt og fik en bevilling fra EU-programmet Culture 2000, så det store to ugers musikforum, omfattende Den Internationale T. Dokschitzer trompetkonkurrence og Europæisk Ungdomsharmoniorkester, kunne løbe af stablen. For danske og baltiske kulturmanagere arrangerede vi en studierejse til 10 litauiske regioner og projektets afsluttende seminar. Med stor glæde hørte vi, at den første litauer blev udnævnt som H.C. Andersens prismodtager. Det var Antanas Markuckis, direktør og instruktør ved Paneve ys rejsende dukketeater, som i 10 år har været vores trofaste samarbejdspartner; det må være vores lille andel i succesen, da vi aktivt har bidraget til teatrets gode ry både i Litauen og i Danmark. Alt i alt blev året 2002 et godt, succesrigt og frugtbart år, hvor vi afprøvede vores kræfter inden for nye områder, og hvor vi med glæde tog os af en ny målgruppe, den akademiske ungdom, der søger lighedspunkter og fælles interesser med sine jævnaldrende i Danmark. Vores indsats i regionerne var meget synlig, den er blevet en naturlig del af Litauens kulturliv og har bidraget til dets mangfoldighed, givet stærke impulser og sat nye og bredere rammer for vores virkefelt, mens de kendte danske stjerner vakte mediernes og nye sponsorers opmærksomhed. Vi har god grund til at sige, at i 2002 blev Kulturinstituttets og Danmarks gode ry yderligere forbedret her i landet. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 8 udstillinger vist på 22 steder, 10 koncerter i 14 koncertsale, 5 teaterforestillinger, 5 litteraturmøder, 2 filmvisninger, 3 seminarer og 5 studierejser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag C.

12 Kulturinstituttet i Polen Året 2002 var rigt på begivenheder: Instituttet arrangerede tre større projekter og stod for i alt 70 arrangementer i 30 byer. Derudover har institutlederen repræsenteret Instituttet med oplæg under 5 konferencer. Alle arrangementerne blev til i samarbejde med danske og polske kulturinstitutioner, musikere og kunstnere. Årets største projekt var Mød Danmark, forberedt i samarbejde med Krakowregionen, Københavns Amt og Fyns Amt, som med de danske kulturpræsentationer markerede 10 års frugtbart samarbejde. Projektet bestod af 12 udstillinger, fire koncerter, filmforevisninger, to seminarer, en litterær salon, forelæsninger samt en række arrangementer i amtets 12 provinsbyer, bygget op omkring børnebogudstillingen En verden af oplevelser. Projektet havde til formål at præsentere forskellige aspekter af dansk kultur med hovedvægt på de områder, hvor Danmark er blevet internationalt anerkendt: design, børnelitteratur og film. I Mød Danmark var involveret 15 kulturinstitutioner i Krakow og 13 biblioteker i amtet. Det årlige projekt i Poznan, Danmark på Slottet 2002, omfattede 3 udstillinger, en kavalkade af Bille Augusts film, litterær salon med Morten Søndergaard og et foredrag ved ambassadør Laurids Mikaelsen om EU-udvidelsen. Det tredje projekt, Danske Dage i Gorzów, blev arrangeret i samarbejde med Gorzów Kommune og omfattede tre udstillinger, en række filmforevisninger, en koncert, et foredrag og et seminar. En del arrangementer blev præsenteret i flere byer. Dette gjaldt især udstillinger: kunsthåndværkudstillingen Unika, fotoudstillingen Existence, designudstillingen Arne Jacobsen - dansk designs mester, udstillingen om Carl Nielsen Musik er liv, børnelitteraturudstillingerne En verden af oplevelser og Bogens magiske verden samt Karen Blixen - liv og værk, Danske ekslibris og Danske tegneserier. Også forevisninger af I september var søjler i Kraków dækket med 7 forskellige plakater fra projektet Mød Danmark. Her ses bl.a. plakater til udstillingerne Unika, Existence og Arne Jacobsen - dansk designs mester. (Foto: Instituttets arkiv) Bille Augusts film var meget efterspurgt; oprindelig var kavalkaden planlagt til at finde sted i tre byer, men endte med at vises i 8 byer. De mest populære af udstillingerne var Unika med tekstiler, glas, keramik, møbler, smykker, m.m. ved 52 danske kunsthåndværkere, og Arne Jacobsen - dansk designs mester (forberedt i samarbejde med firmaerne Fritz Hansen, Stelton og Louis Poulsen). Alle aktiviteterne fik en omfattende mediedækning (fx. Unika fik 9 anmeldelser, 22 presseomtaler og blev præsenteret af 4 regionale og 2 landsdækkende tv-programmer). Instituttet har produceret 15 tryksager; disse, samt alle aktiviteterne, kunne kun gennemføres takket være offentlig og privat støtte og et godt samarbejde med 60 polske og 20 danske partnere, bl.a. den danske ambassade. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 11 udstillinger, som er blevet vist 52 steder, 8 koncerter med 3 solister eller ensembler, 3 litterære møder, 9 filmserier, 3 seminarer og konferencer. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag C. Boguslawa Sochanska, leder af Det Danske Kulturinstitut i Polen SIDE 13

13 Kulturinstituttet i Storbritannien År 2002 blev indledt med et institutlederskifte i februar, og hovedindsatsen for den nye institutleder kom til at ligge på en gennemførelse af de aktiviteter, der var iværksat af den tidligere leder, at udvikle nye projekter, samt at blive introduceret til eksisterende partnere i Danmark og Storbritannien og ikke mindst at opdyrke nye kontakter. En prioritering vedr. aktiviteter har været i stigende grad at udbrede de aktiviteter, Instituttet er involveret i, til at dække et større geografisk område i Storbritannien. Instituttets placering i Skotland betyder, at en overvægt af aktiviteterne typisk foregår samme sted, men i forbindelse med nye aktiviteter har det, i den udstrækning det har været relevant og praktisk, været forsøgt at øge Instituttets aktivitetsniveau i såvel England, Wales og Nordirland som i Irland. Et godt eksempel på dette er udstillingen World of Wonders, der er en turnerende udstilling om dansk børnelitteratur, produceret af Dansk Litteraturcenter. Den startede i september 2002 med to udstillinger på Shetlandsøerne, for derefter at fortsætte til Glasgow og derfra igen videre til England. I løbet af hele perioden vil udstillingen således blive vist på ca forskellige biblioteker og bogfestivaler og nå ud i alle de fire nationale områder i Storbritannien samt til Irland. Udstillingen fokuserer især på illustrationerne, og en stor del af responsen refererer selvsagt til dette aspekt. Men også mange af emnerne har vist sig at være, om ikke kontroversielle, så i hvert fald overraskende, for en britisk målgruppe, idet dansk børnelitteratur er mere frimodig og altfavnende i sit emnevalg, f.eks. omkring død i familien, skilsmisser m.v., end britisk SIDE 14 Kim Caspersen, Leder af det Danske Kulturinstitut i Storbritannien Milestones & Evergreens-udstillingen består af plancher, men blev i Instituttets galleri i Edinburgh kombineret med Arne Jacobsen møbler fra en lokal distributør. (Foto: Kim Caspersen) børnelitteratur typisk er, og det har givet mange og overraskende positive reaktioner fra publikum. Ud over at eksponere selve genren i Storbritannien og Irland, kan udstillingen derfor også siges at være en flot repræsentant for de normer og traditioner, der præger denne del af dansk kulturliv, og dansk samfundsliv som helhed. Af udstillingerne i Instituttets eget galleri kan især Arne Jacobsen-udstillingen Milestones and Evergreens fremhæves som meget vellykket. Udstillingen er en vandreudstilling bestående af plancher, og et led i 100 års-jubilæet for den berømte danske arkitekt. Udstillingen blev vist i august måned, hvor den indgik i kulturfestivalen Edinburgh International Festival - den største festival i verden af sin art med over solgte billetter i og til lejligheden var der indledt et samarbejde med en lokal importør af Arne Jacobsenmøbler, som leverede udvalgte møbler til udstillingen. Kombinationen af informationsrige plancher og konkrete eksempler på møbler fungerede perfekt, og udstillingen tjente desuden som en appetitvækker på en større Arne Jacobsen-udstilling Evergreens and Nevergreens senere på året i The Lighthouse i Glasgow. Som et led i Instituttets kontinuerlige arbejde med at eksponere danske kunstnere i Storbritannien, og dermed give dem mulighed for at udbygge deres kontaktnet til det lokale kulturliv, gennemførtes i 2002 desuden tre udstillinger i Instituttets eget galleri i Edinburgh samt fem på eksterne udstillingssteder. Blandt disse var Space in Space med vævede vægtæpper af Gudrun Pagter, Sense med fotografier og malerier af hhv. Lotte Tauber Lassen og Hjördis Haack, Drawing the Line - Danish Cartoonists on European Integration med danske dagbladstegnere samt Weaving in our Genes med søstrene Lise Bech og Anne Marie Bech. Instituttet har i årets løb arrangeret 7 koncerter med 3 ensembler eller solister, 6 udstillinger, som er blevet vist 12 steder, 1 seminar, 6 foredrag samt 4 studierejser fra Danmark. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag C.

14 Kulturinstituttet i Tyskland Med udgangen af 2002 afsluttede Christa og Frede Byg deres arbejde for Kulturinstituttet i Tyskland for at gå på pension. Samtidig hermed flyttede Kulturinstituttet fra Hannover, som har været hjemsted for Instituttet i de seneste 7 år, til Bonn, hvor dr. Bernd Kretschmer er den nye leder. At mange har været glade for at have Kulturinstituttet i Hannover blev tydeligt understreget af den store deltagelse ved afskedsreceptionen d. 6. december, hvor gæster mødte op fra nær og fjern for at tage afsked. Der er igennem årene blevet opbygget en række værdifulde kontakter til myndigheder og institutioner såvel som til foreningslivet og privatpersoner i området. Disse kontakter vil - så vidt, det er muligt - fortsat blive plejet af Kulturinstituttet; og Niedersachsen vil være et vigtigt indsatsområde for Instituttet. Igennem en årrække har Kulturinstituttet søgt at hjælpe danskunderviserne fra de kommunale aftenhøjskoler rundt omkring i Tyskland ved at tilbyde dem et weekendkursus, hvor de dels har fået nogle praktiske redskaber i form af didaktiske og pædagogiske tips, men samtidigt - og mindst lige så vigtigt - har disse kurser udviklet sig til et mødested for danskunderviserne, hvor de har kunnet udveksle erfaringer og tanke op til deres egen undervisning. Dette møde fandt i 2002 sted på en folkehøjskole i Springe, syd for Hannover, fra den 19. til den 20. april. 23 danskundervisere deltog i et inspirerende kursus sammen med lektor Else Kjær fra Hamborgs universitet. Blandt Instituttets mange gode samarbejdspartnere er der grund til særligt at fremhæve Akademie Sankelmark ved Flensborg, som der i årenes løb er blevet holdt en lang række kurser og seminarer sammen med. Fra den 27. til den 29. september blev der således gennemført et seminar med titlen Kulturlandschaft Fünen, som satte fokus på det fynske kulturliv i Grundlovsfest arrangeret af Det Danske Konsulat i Hannover og Kulturinstituttet, hvor ca. 200 herboende danskere og danske kontakter deltog. (Foto: Christa Byg) sidste halvdel af 1800-tallet med H. C. Andersen, Carl Nielsen og malergruppen Fynboerne som nogle af de centrale figurer. Med til programmet hørte en dagekskursion til Odense og Fåborg med besøg på henholdsvis H. C. Andersens Hus og Fåborg Museum. Der var 44 deltagere. En fast plads i Instituttets årsplan har grundlovsfesten, som hvert år arrangeres den 5. juni i samarbejde med det danske konsulat i Hannover, som også lægger lokaler til arrangementet. I 2002 var det særlige tema Grønland, hvorfra der blev vist en film, Greenland - A different World. Desuden blev en udstilling med grønlandsk kunst (grafik og fedtstensfigurer) åbnet, som venligst var udlånt af Det grønlandske Hjemmestyres Danmarkskontor. Den 5. juni er efterhånden blevet datoen, hvor danskere og danskinteresserede i Niedersachsen mødes. Det var derfor ikke overraskende, at ca. 200 deltagere mødte op. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 2 udstillinger, 7 koncerter og 3 filmforevisninger. Institutlederen har holdt 19 foredrag og formidlet yderligere 7. Der er blevet gennemført 2 seminarer og 4 studierejser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag C. Frede Byg, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Tyskland SIDE 15

15 Kulturinstituttet i Ungarn En af de største opgaver, som Instituttet har stået for i 2002 har været arrangementerne i forbindelse med 10-årsjubilæet i slutningen af august. Takket være sponsorstøtte fra Bács-Kiskun og Viborg amter, 5 kommuner i Viborg amt, Folmer Wisti Fonden for International Forståelse samt danske og ungarske virksomheder kunne Kulturinstituttet arrangere et flot jubilæumsprogram. I anledningen af Danmarks EU-formandskab blev der arrangeret en konference med temaet: regionalisme, erhverv og kultur. I Instituttets udstillingslokale var der en fotoudstilling, der viste Instituttets arbejde i Ungarn gennem 10 år. Det Internationale Keramik Studie i Kecskemét viste værker af Sandor Perjesi samt danske keramikere, som inden for de sidste 10 år havde opholdt sig på Keramikværkstedet. Ud over de mange ungarske gæster deltog over hundrede danske samarbejdspartnere i jubilæumshøjtidelighederne. Plakat designet af den ungarske kunstner Pócs Péter i forbindelse med 10-års-jubilæet i Ungarn i august. (Foto: Pócs Péter) Jubilæumsaktiviteterne fik stor omtale i de ungarske medier, ligesom der var mange avisinterviews med Instituttets medarbejdere. Derfor har Instituttet medvirket i og arrangeret mange konferencer og seminarer om sanfundsforhold samt arrangeret mange foredrag om det danske samfund. Fra Danmark har interessen især samlet sig om udvekslinger og studierejser inden for det folkelige og samfundskulturelle område. Mange danske uddannelsessteder ønsker at etablere venskabsaftaler med ungarske skoler. Ønsket om hjælp til at arrangere studieture kommer især fra amter, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Instituttet har stadig stor succes med danskundervisningen. Hver uge møder ca. 50 elever, fordelt på 4 hold, til dansklektionerne. Hvert år medvirker Instituttet i rådgivning til danske og ungarske erhvervsvirksomheder om generelle erhvervsforhold i de 2 lande. I forbindelse med jubilæet blev der udgivet et jubilæumsskrift samt en plakat designet af den ungarske kunstner Pócs Péter. I den følgende uge blev der arrangeret 3 koncerter med Det Jyske Ensemble og Kodaly Instituttets Lærerkor. Her blev den melodi, som den ungarske komponist Jozsef Vajda havde komponeret til Instituttets jubilæum, uropført. Endelig skal nævnes, at Restaurant Hárry, Kecskemét, arrangerede Danske Dage med danske retter på menuen. Arbejdet på Instituttet har også i 2002 været præget af mange aktiviteter i nabolandene: Serbien, Slovakiet, Rumænien og Kroatien. Aktiviteterne i Kroatien har efterhånden fået så stort et omfang, at Instituttet har etableret sig med fast kontor i Zagreb med Drago Mutak som daglig kontorleder. Som i de tidligere år har Instituttet valgt at prioritere samfundskulturelle aktiviteter meget højt. Ungarerne har især udtrykt ønske om at få større kendskab til den danske samfundsmodel og etablere venskabskontakt med danske grupper. Instituttet har i årets løb arrangeret 15 udstillinger, 14 koncerter med 5 orkestre, 22 konferencer og seminarer, 48 foredrag samt 28 studierejser, 7 til Danmark og 21 for danske grupper. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag C. SIDE 16 Thomas Berntsen, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Ungarn Det drejer sig især om emner som højskoletraditionen, undervisningssystemet, andelsbevægelsen, det sociale område, det politiske system, nærdemokrati, erhvervsforhold og landbrug.

16 Kulturinstituttets organisation Repræsentantskab Bestyrelse Generalsekretær Administration Kulturprojekter Benelux Bryssel Estland Tallinn Letland Riga Litauen Vilnius Rusland Skt. Petersborg Polen Warszawa/Poznan Storbritannien Edinburgh Tyskland Bonn Ungarn Kecskemét Seminarer, Studierejser og Job-Swop Administrationen er ansvarlig for økonomi, regnskab, indkøb, personale og fælles funktioner, både på hovedkontoret i København og i forhold til afdelingerne i udlandet. Seminarer, Studierejser og Job-Swop planlægger og gennemfører seminarer, konferencer, studierejser og job-swop i samarbejde med Instituttets afdelinger og samarbejdspartnere i udlandet. Kulturprojekter er opfølgning og afrunding af returprojekter på Kulturministeriets handlingsplan. Personalet på hovedkontoret og personaleændringer i udlandet fremgår af næste side. Bestyrelsen og repræsentantskabet fremgår af næstfølgende side. SIDE 17

17 Personale Personalet ved hovedkontoret i Danmark pr. 31. maj 2003: Finn Andersen, generalsekretær Pia Rasmussen, kontorchef Lisbeth Manicus, Leder af Job- Swop-programmet Ingrid Valentin, projektkoordinator Merete Fugl Mortensen, chefsekretær Birgit Hamann, bogholder Helle Rønne, programassistent Kathrine Winkelhorn, projektkoordinator Jørgen Fuhry, kontorassistent Hanne Kjærgaard, afdelingsleder Karin Larsen, programassistent Merete Agger, projektassistent Personaleændringer på Instituttets afdelinger i udlandet: Rikke Helms tiltrådte som leder af det nye Kulturinstitut i Rusland i efteråret 2002 men bestred samtidig stillingen som leder i Riga indtil årsskiftet. Cand. Mag. Mogens Lange tiltrådte pr. 1. marts 2003 stillingen som leder af Det Danske Kulturinstitut i Letland. Han kom fra en stilling i Danmarks Eksportråd som presseansvarlig samt chef for publikationsvirksomheden og redaktør af de to blade Export Fokus og Focus Denmark. Frede Byg fratrådte med udgangen af 2002 sin stilling som leder af Det Danske Kulturinstitut i Tyskland for at gå på pension. Det samme gjorde hans sekretær Christa Byg. SIDE 18 Dr. Bernd Kretschmer tiltrådte pr. 1. januar 2003 stillingen som leder af Det Danske Kulturinstitut i Tyskland. Han var tidligere ansat ved Det Danske Generalkonsulat i Düsseldorf og før da ved Ambassaden i Bonn.

18 Repræsentantskab og bestyrelse Repræsentantskab Instituttets øverste myndighed er repræsentantskabet, som kan have op til 60 medlemmer. Til repræsentantskabet kan vælges institutioner, der beskæftiger sig med mellemfolkeligt samarbejde. De enkelte institutioner udpeger selv den person, som de ønsker at lade sig repræsentere ved. Enkeltpersoner af betydning for og med interesse for kulturelt samarbejde med udlandet kan også vælges som medlemmer af repræsentantskabet. To medlemmer udpeges af og blandt det ansatte personale, som selv fastsætter valgperioden. De politiske partier i Folketinget tilbydes at lade sig repræsentere med hver et medlem Institutioner Akademiet for de Skønne Kunster /Carsten Thau Amtsrådsforeningen /Ove Nissen Biblioteksstyrelsen /Jonna Holmgaard Larsen Danmarks Turistråd /Lars Erik Jønsson Dansk Design Center /Ebbe Simonsen Dansk Folkeoplysnings Samråd /Bent Jacobsen Dansk Forfatterforening /Toni Liversage Dansk Kunstnerråd /Kjeld Løfting Dansk Musik Informations Center /Birgit Bergholt Dansk Samvirke /Jens Witthøfft Nielsen Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger /Henrik Jensen Danske Kunsthåndværkere /Gina Hedegaard Nielsen Danske Skønlitterære Forfattere /Annette Lindegaard Det Danske Filminstitut /Jesper Andersen Det Kgl. Bibliotek /Erland Kolding Nielsen Det Kgl. Danske Musikkonservatorium /Marianne Løkke Jakobsen Det Kgl. Teater /Jane Holkenfeldt Folmer Wisti Fonden for International Forståelse /Helle Wisti Folkehøjskolernes Forening i Danmark /Erik Lindsø HTS Interesseorganisationen /Kjeld Schouboe Kommunernes Landsforening /Peter Gorm Hansen Kunststyrelsen, Litteratursektionen /Marianne Kruckow Kunststyrelsen, Billedkunstsektionen/Hans Christian Rylander Landsorganisationen i Danmark /Mogens Jensen Nationalmuseet /Annette Vasström Statens Museum for Kunst /Allis Helleland De politiske Partier Socialdemokratiet /Eva Fatum Det Konservative Folkeparti /Carina Christensen Venstre, Danmarks Liberale Parti /Ester Larsen Det Radikale Venstre /Henning Nielsen Socialistisk Folkeparti /Sanne-Marie Jacobsen Enhedslisten /Finn Hermann Dansk Folkeparti /Hanne Nødgaard Kristeligt Folkeparti /Tove Videbæk Personlige medlemmer Sølvsmed Mogens Bjørn-Andersen Uddannelseschef Arne Carlsen fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen Lektor Karsten Fledelius Direktør Litten Hansen Sølvsmed Søren Hansen Hofmarskal Søren Haslund-Christensen Programchef Connie Hedegaard Generalkonsul Jens Høgel Chefredaktør Anne Knudsen Landsretssagfører Steen Langebæk (næstformand) Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund Museumsdirektør Bodil Busk Laursen Jens Munch Lund-Nielsen, Next Stop Erik Moseholm, Artistic Director Rådmand Søren Møller (formand) Fhv. chefredaktør Herbert Pundik Advokat Lennart Ricard Generalkonsul Fritz Schur jr. Centerleder Dorte Skot-Hansen Arkitekt Karin Skousbøll Journalist Rosa Trier Personalevalgte Thomas Berntsen, institutleder i Kecskemét Ingrid Valentin, hovedkontoret Repræsentantskabet har i 2002 holdt 1 møde. Bestyrelse Kulturinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Repræsentantskabets formand og næstformand er henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen. Derudover vælges 3 medlemmer af repræsentantskabet. De 2 af personalet udpegede medlemmer af repræsentantskabet er tillige medlemmer af bestyrelsen. Søren Møller, formand Steen Langebæk, næstformand Erland Kolding Nielsen Anders Laursen Lennart Ricard Thomas Berntsen, personalevalgt repræsentant Ingrid Valentin, personalevalgt repræsentant Helle Wisti, observatør for Folmer Wisti Fonden for International Forståelse Bestyrelsen har i år 2002 holdt 5 møder. Ovenstående oplysninger er ajourført 31. maj 2003 SIDE 19

19 Støtte Det Danske Kulturinstitut ønsker at takke følgende for støtte i 2002: AEC Miljø Allied Domecq Estonia Ltd ARCADIA Lightwear Arla Foods Arndt Hüttel Artists Union of Latvia AS Alde Auswärtiges Amt Deutsche Bundesregierung Bács-Kiskun Amt Balti ES Ltd Baltic Development Forum Birstonas Palace of Culture Bisca AS /LTT AS Bite GSM Brussels Hoofdstedelijk Gewest Carlsberg Center for Contemporary Arts, Estonia Center for Dansk Billedkunst Centraal Museum Utrecht City Office for Cultural Affairs, Zagreb Coloplast Contemporary Art Center, Vilnius Copenhagen Eventures Cultural Endowment of Estonia DAMBIS Danisco Danish Softwood Danlat Hotel, Letland Danmarks Designskole Dansk Jazzforbund Dansk Litteraturcenter Dansk Musik Informations Center Den Danske Ambassade i Belgien Den Danske Ambassade i Holland Den Danske Ambassade i Litauen Den Danske Ambassade i Letland Den Danske Ambassade i Luxembourg Den Danske Presses Fællesindkøb Den Estiske Ambassade Den Græske Ambassade Den Lettiske Ambassade Den Norske Ambassade Den Polske Ambassade Den Ungarske Ambassade Den Østrigske Ambassade Det Danske Filminstitut Det Danske Konsulat i Hannover Det Italienske Kulturinstitut DFDS Transport Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond DSB Estonian Air SIDE 20 Estonian Artists Association Estonian Artists Union Estonian Cultural Endowment Estonian Ministry of Culture EU Culture 2002 Eurodek FABA Falck Falck Healthcare A/S Fjends kommune Folmer Wisti Fonden for International Forståelse Fonden Realdania Forlaget Atena, Letland Foton Art Studio Fyns Amt Glasgow City Council Goethe Institut Grundfos Hotel Aranyhomok, Kecskemét House of Prince HTI-Travel, Budapest HUR Hovedstadens Udviklingsråd Icelandic Ministry of Education, Science and Culture Internationalt Kultursekretariat Íslandsbanki ITD Hungary Karup Kommune KE Partner A/S KE Vind A/S Kjellerup Kommune Klaipeda Art Exhibition Palace Kommune Teknik København Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond Kultur Kapital Fonden, Letland Kulturarvsstyrelsen Kulturkapitala Kulturland Oberösterreich Kulturministeriet Kvorning design & kommunikation Københavns Amt Københavns Havn A/S Københavns Kommune Landesbank Kiel Landsbanken NordLB Latvijas Koncertdirekcija Liepajas Symfoniorkester Linz Kultur Lithuanian Cultural Administrative Training Centre Lithuanian National Art Museum Lithuanian National Library Litteraturrådet Loksa Shipyard Ltd

20 Lærernes Hus, Vilnius Maersk Logistics Estonia Marinestation Holmen Medie- og Tilskudssekretariatet Merrild Kaffe, Letland Miljøministeriet Ministerium für Wissenschaft und Kultur des Landes Niedersachsen Monach International Eesti OÜ Motus Recto Classical Guitar Club Museum of Contemporary Art, Zagreb National Opera Estonia National Philharmonic Society Nationalbankens Jubilæumsfond Neonsign NGO Kristupo festivaliai Nordea Ubezpieczenia Nordisk Råd Nordisk Ministerråds Informationskontor i Vilnius Osram Panevezys Puppet Wagon Theatre Philips Politiken Pongrac Pusztaen, Ungarn Provinsen Antwerpen Radisson SAS Realkredit Danmark Roblon Fibre Optics Rockwool SAS Seelite Semogitian Art Museum Siauliai City Gallery Siauliai University Sint Niklaas Kommune Skandinavisk Tobakskompagni Slots- og Ejendomsstyrelsen Sophus Fonden Soros Centre for Contemporary Arts Steklarska sola Rogasla Slatina Teaterrådet The Adam Mickiewicz Institute The Cultural Services Ministry of Education and Culture, Cypern The Flemish Community The Ministry of Cultural Affairs, Grækenland The Ministry of Cultural Heritage, Ungarn The Ministry of Culture, Belgien The Ministry of Culture, Estland The Ministry of Culture, Kroatien The Ministry of Culture, Litauen The Ministry of Culture, Slovenien The Oginskiai Culture History Museum Thermo Team Thisted Kommune Thorvaldsens Museum Tony Walker Interiors Tuborg Tuborgfondet Udenrigsministeriet i Polen Ulrik Mondorf Ungarns Specialisten Varena Regional Municipality Varga Bus Viborg Amt Viborg Kommune Vilnius St.Christopher s Chamber Orhestra Vilnius University, Scandinavian Languages Department Visconti Fine Art Kolizej Ljubljana Witca SGB Stillads ApS SIDE 21