Fremtidens natur i Svendborg Kommune

Transkript

1 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune

2 Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 97 lokale afdelinger. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. DN arbejder for befolkningens muligheder for gode naturoplevelser og med emner som natur- og miljøbeskyttelse, naturgenopretning, adgang til naturen, lovgivning og oplysning. DN arbejder for, at tabet af den biologiske mangfoldighed standser. Dermed beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsmetoder, der har afgørende indflydelse på naturens vilkår. DN arbejder især med den danske natur og mulighederne for at opleve den, men også med mere brede miljøemner og deltager i internationalt samarbejde gennem EU og Danmarks nærområder, Østersøen og Nordsøen. Foreningen har godt medlemmer, hvoraf et par tusinde er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening Tlf dn@dn.dk Indhold Side Det vil Danmarks Naturfredningsforening i Svendborg Naturgrundlaget Naturperler Naturen er trængt Naturpleje og naturgenopretning Miljøvenligt jordbrug Fortidsminder Stier og rekreative områder Landsbyer og bebyggelser i det åbne land Øhavet fremtidens nationalpark Beskyttet natur Litteraturliste Bidragydere og fotografer Bilag: Kort over Svendborg Kommune med nuværende fredede og beskyttede naturområder samt forslag til fremtidens naturnetværk. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening Tlf dn@dn.dk Tekst: Lokalkomiteerne i Svendborg Kommune. Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune

3 Det vil Danmarks Naturfredningsforening i Svendborg Flere og flere ser naturværdierne som afgørende for vores sundhed, livskvalitet og velfærd. Det viser mange undersøgelser. Selv om penge, der satses på naturen, ikke giver noget umiddelbart afkast, kan det alligevel være en god investering. Desuden har vi en lovgivningsmæssig forpligtigelse og ikke mindst en moralsk forpligtigelse, som et rigt og privilegeret samfund, til at værne om vores naturværdier til gavn for generationerne efter os. Naturnetværk På Fyn og ikke mindst den sydlige del er naturen opsplittet og sårbar. Det er vigtigt at skabe sammenhæng mellem de spredte øer af natur. Det kan for eksempel være ved at udlægge våde enge langs vandløbene, genoprette græsningsarealer, etablere skov, etablere vandhuller, genoprette moser og søer, ekstensivere driften af skovene og pleje naturarealer. Et sammenhængende naturnetværk i Svendborg Kommune bygger på de eksisterende naturområder i kommunen og områder der ifølge danske og internationale lovgivning er beskyttet. Disse naturområder er de levende byggesten for fremtidens natur i Svenborg Kommune. Det drejer sig om fredede områder, fredskove, 3 områder og Natura 2000 områder. Kun fra den eksisterende natur kan ny natur brede sig i netværket. Fra vision til naturplan Det er Danmarks Naturfredningsforenings mål, at der udarbejdes en plan for fremtidens natur i Svendborg Kommune, som har bred politisk og folkelig opbakning. Vi giver i dette hæfte vores bud på en samlet plan for, hvordan naturen i kommunen kan udvikle sig i løbet af år. Planen for fremtidens natur kan rea-liseres af både private, virksomheder og kommunen. Det vigtigste er at alle arbejder mod det fælles mål: At realisere planen. Det kan konkret ske gennem genopretningsprojekter. I de udpegede Natura 2000 områder, skal kommunen udarbejde planer, som indebærer at områderne forbedres biologisk og landskabsmæssigt, så naturen opnår en gunstig bevaringsstatus. Udtagning af marginaljord langs ådalene til genslyngning af vandløb og etablering af våde enge er helt centralt for at realisere naturnetværket. Desuden skal der ske ekstensivering af landbrugsproduktionen i de planlagte korridorer mellem naturarealerne. Det er desuden vigtigt at tage særlig hensyn til naturen, når der gives tilladelser til husdyrproduktion. Vejlen på Tåsinge er et eksempel på Danmarks Naturfredningsforenings vision for fremtidens natur i sammenhængende natur, vandområder i landskabet og græssede enge. Til lykke til alle borgere med den nye Svendborg kommune og til lykke til politikere og embedsværk. I får nu hovedansvaret for at passe på vores natur og miljø i Svendborg Kommune. Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Svendborg Kommune ser frem til et konstruktivt samarbejde. Vi ønsker med dette hæfte at give et bidrag til debatten om, hvordan vi i Svendborg Kommune kan bevare naturen og give den et løft. DN s afdeling Svendborg har kortlagt naturen i kommunen og giver sit forslag til, hvor og hvordan den kan få det bedre. Vi fremlægger en vision for et sammenhængende netværk, der kan forbinde alle de smukke naturområder fra Revsøre i nord over Tåsinge og øerne i det sydfynske øhav til bakkerne i Egebjerg. Ideen bag et sammenhængende naturnetværk er først og fremmest at skabe brede grønne korridorer mellem de eksisterende naturområder. Men også at forbedre naturen inden for netværket ved for eksempel naturpleje og naturgenopretning af naturområder, således at dyr og planter kan opbygge levedygtige bestande. Det vil gøre Svendborg Kommune smukkere og give planter og dyr mulighed for at sprede sig naturligt og ikke mindst at give befolkningen flere gode naturoplevelser og rekreative muligheder. På kortet bag i hæftet ses DNs afdeling Svendborg s bud på, hvor naturen i Svendborg Kommune især skal tilgodeses. I 2004 udgav Danmarks Naturfredningsforening bogen Fremtidens Natur i Danmark. Bogen er naturfredningsforeningens vision for hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i naturen, så Danmarks igen kan få et smukt og varieret landskab med en rig og mangfoldig natur. Kommunalreformen Fra 2007 er en lang række miljøopgaver flyttet fra de nedlagte amter ud til kommunerne. Fremover er det Svendborg Kommune, der har ansvaret for det åbne land, naturen og miljøet. Med det stadig stigende pres på naturen og miljøet fra byudvikling, landbrug, kemiske stoffer og klimaændringer står Svendborg Kommune overfor store udfordringer. Grønne korridorer som her ved Tange Å binder naturområder sammen. Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune

4 Naturgrundlaget Naturen i Svendborg Kommune rummer mange af de danske naturtyper og plante- og dyrearter. Kystområdernes natur er dominerende, men også bakker og skove inde i land har en markant plads i kommunen. Dette sydfynske landskab er dog også tæt befolket og ret intensivt udnyttet til både jordbrugsformål og bymæssige og rekreative formål. Oprindelig var en tredjedel af Danmark dækket af vand søer, moser, åer, rørskove og våde enge. Det var dengang storken var vores nationalfugl. Dræning og udretning af vandløb har udtørret landskabet, så vi i dag kun har en brøkdel af vådområderne tilbage. De åbne naturtyper på land er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, og disse arealer er kortlagt af Fyns Amt (se kortbilag ). Opgørelsen over de samlede arealer af ferske enge, strandenge, moser, overdrev og søer (inkl. vandhuller på mindst 100 m2) viser, at Svendborg Kommune har et stort areal af strandenge og moser. Bortset fra strandenge har kommunen dog en mindre andel af naturtyperne end hele landet. Set i forhold til det øvrige Fyn har Naturtyper i Ny-Svendborg Arealer i ha 305 Svendborg samme andel søer og strandenge, men mindre af ferske enge, moser og overdrev. Fra omtrent at have været fuldstændig skovdækket efter den sidste istid, havde Danmark omkring år 1800 kun et skovareal på cirka 2-3 % tilbage. I dag er cirka 12 % af 553 Vand i landskabet gavner naturen. Vandhul på Hjortø med bestand af den sjældne Klokkefrø. Ferske enge Strandenge Moser Overdrev Søer/vandhuller Danmarks areal dækket af skov. I Svendborg Kommune er cirka 14 % af landarealet skovdækket. Strandenge Engene langs kysten, som er påvirket af havvand i forskellig grad, rummer meget store naturværdier. I Svendborg kommune findes nogle af de bedste strandenge i regionen, heriblandt Thurø Rev, Monnet, Vejlen på Tåsinge og strandenge på Hjortø, Skarø og Drejø. Vegetationen er specielt sammensat af salttålende arter og rummer sjældnere arter som Tætblomstret Hindebæger, Tangurt, Mangeblomstret Ranunkel, Soløje-Alant og Spidshale. 2 sjældne paddearter, grønbroget tudse og strandtudse har nationalt vigtige ynglesteder her. De øvrige paddearter foretrækker højereliggende levesteder. Fuglelivet er enestående i strandengsområderne. Her yngler internationalt vigtige bestande af 3 ternearter, almindelig ryle og klyde, ligesom store bestande af ederfugl, 5 mågearter og de øvrige arter af vadefugle har deres vigtigste levesteder her. Uden for yngletiden har strandengene også stor betydning for trækkende og overvintrende fugle. Her raster flokke af knopsvane, sangsvane, grågås, mørkbuget knortegås og småfugle som gul vipstjert, bjergirisk og snespurv. De overvintrende rovfugle fjeldvåge, blå kærhøg, havørn og vandrefalk samt mosehornugle kan på de store strandenge som Monnet finde føden vinteren igennem. Strandengene har gennem tiderne været vedligeholdt gennem græsning og høslet. En stor del er stadig afgræssede, men udviklingen gennem de seneste årtier er gået mod at græsningen er ophørt på flere og flere strandengsarealer - med tilgroning til følge. For de fleste plante- og dyrearter forringer tilgroningen livsbetingelserne og en del arter forsvinder. Indsatsen for at bevare strandengene består derfor hovedsageligt i at opretholde eller genindføre græsning. Ferske enge De ferske enge langs vandløb, ved søer og moser ligger inde i land og er til forskel fra strandengene ikke påvirket af havvand. Engene er fugtige med en righoldig flora og fauna. Disse arealer havde en meget større betydning for landbruget tidligere, man sagde at eng er agers moder, idet engene ved oversvømmelser fra vandløbene optog de udskyllede næringsstoffer, som så gennem foder til husdyrene blev ført tilbage til de dyrkede marker. Engene har ikke samme betydning længere, og de er i Svendborg Kommune som andre steder blevet afvandet og opdyrket i stor stil. Ved de bedste af de tilbageværende engarealer findes den kendte engflora med blandt andet eng-kabbeleje, eng-blomme og maj-gøgeurt. Her træffes også mange paddearter og snog. Blandt ynglefuglene er karakterarterne vibe, rødben og dobbeltbekkasin, samt på enge med oversvømmelser en sjælden art som Atlingand. Engarealer kan være oversvømmede i vinterhalvåret og grågås og mange svømmeænder blandt andet gråand, krikand og Eng-kabbeleje på våde enge ved Vejlen. skeand raster og fouragerer her. Da afvanding, opdyrkning og tilgroning har reduceret engarealet meget, vil bevarelse og forbedring af denne naturtype indebære vandstandshævning og etablering af græsning. Vådområde-projekter har genskabt våde enge. I Svendborg Kommune er det sket i Sortemosen ved Vejstrup Å, Valdemars Slot på Tåsinge og Rødkilde ved Hundstrup Å. Ferske enge Strandenge Moser Overdrev Søer/ vandhuller i alt % af Svendborg Kommune 0,7 1,3 1,2 0,3 0,8 4,3 % af Fyns Amt 1,6 1,4 1,9 0,5 0,8 6,1 % af landet 2,4 1,0 2,1 0,6 1,3 7,4 Tætblomstret Hindebæger i blomst på Monnet. Strandeng med loer på Hjælmshoved. Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune

5 Moser De fleste moser i kommunen er næringsrige lavmoser. Der er og har været fattigkær, men næppe egentlige højmoser. Moserne er våde og har ofte søflader i de laveste dele. De kan godt være græssede og med gradvis overgang til ferske enge. Der er en stor artsrigdom i de fleste Majgøgeurten er en af de sjældne orkideer, der vokser i moser med rent vand. Moser er vigtige levesteder for knopsvaner. af kommunens moser, men flest arter findes i moser på kalkrig bund uden forurening eller tilførsel af for mange næringsstoffer. Disse moser rummer blandt andet orkideerne maj- og kødfarvet gøgeurt, sumphullæbe og mange arter af halvgræsser og siv. Moserne er vigtige levesteder for padder og snoge, og vandfugle som lappedykkere, knopsvane, grågås, svømmeænder, vandhøns og mange arter af småfugle, heriblandt nattergal. Rørhøg er rovfuglen i denne naturtype, og den findes i flere af kommunens moser. Nogle vigtige moseområder i kommunen er i Syltemade Ådal, Ollerup Mose, Holmdrup Mose, Gudme Sø og Noret på Tåsinge. Vigtige fattigkær findes i skovene sydøst for Kirkeby. Som for de ferske enge har afvanding, opdyrkning og tilgroning reduceret mosearealet væsentligt. Nye arealer eller udvidelse af eksisterende moser kan ske gennem vandstandshævning, som der sker ved de førnævnte vådområde-projekter. Men det største problem for de eksisterende moser er nok tilgroning med krat og høj urtevegetation. Rydning og græsning er derfor nødvendig for at bevare moserne i kommunen. Overdrev Hulkravet Kodriver og Kornet Stenbræk vokser på overdrev og skrænter. Overdrev var oprindeligt fælles græsningsarealer for landsbyerne før udskiftningen. Nu omfatter betegnelsen udyrkede, lysåbne, tørre arealer med en stor artsrigdom af græsser og blomster. Det er ofte bakker og skrænter det drejer sig om, og der er ofte krat af tjørn eller slåen. Overdrev er levested for mange sjældne planter og dyr, især er insektfaunaen righoldig. Der er samlet set kun lidt overdrev i kommunen, idet de fleste af de historiske overdrev for længst er opdyrkede. Fyns vel nok bedste overdrev, Rødme Svinehaver, findes dog i Egebjerg Bakker. Det er Fyns eneste voksested for Guldblomme. Vegetationen på overdrev kræver udvikling over mange år, så genetablering af opdyrkede overdrev er normalt vanskelig. Indsatsen for denne naturtype må koncentreres om at bevare de eksisterende arealer gennem rydning og græsning. Der er dog i enkelte tilfælde gode erfaringer med genetablering af vegetationen på naboarealer til eksisterende overdrev, for eksempel ved Rødme Svinehaver. Vejstrup Å ved Vejstrup. Søer og vandhuller De godt 1100 søer i kommunen er mest vandhuller under 1000 m 2, blandt andet talrige mergelgrave, som endnu findes spredt på markerne. De små vandhuller har stor betydning som levesteder for padderne, for insekterne og for større dyr som drikkesteder. Vandhullerne udgør sammen med levende hegn små oaser og trædesten for planter Levende hegn er vigtige levesteder for planter og dyr i det intensivt dyrkede land. og dyr i det ofte intensivt drevne agerland, så tilsammen udgør småbiotoperne en stor naturressource i kommunen. De vigtigste større søer er Ollerup Sø, Hvidkilde Sø, Sørup Sø og Gudme Sø. Gudme Sø. Dertil kommer en del grusgravssøer i Stenstrup-Kirkeby området. Søerne udgør sammen med vandløbene levested for en rigdom af vandplanter, alger og dyr. Fuglelivet er til dels det samme som i moserne, men søerne er desuden fouragerings- og rasteplads for større flokke af grågås, gråand, taffeland, troldand m.fl. samt sjældnere Stor- og Lille Skalleluger om vinteren. Søerne er i særlig grad påvirket af næringsstoffer fra spildevand og landbrug, som bevirker algevækst, uklart vand og reduktion af bundvegetationen. Dermed forringes forholdene for søernes fisk og øvrige dyreliv. Bestræbelserne for at bevare og forbedre denne naturtype drejer sig derfor primært om at begrænse tilførsel af næringsstoffer. Vandløb De større vandløb afleder vand fra de højtliggende morænebakker i den nordlige del af kommunen til kysten mod øst eller syd. De vigtigste vandløb er Hundstrup Å (har udløb i Fåborg-Midtfyn kommune), Syltemade Å, Vejstrup Å og Stokkebæk Å. Af mindre vandløb kan nævnes Tange Å og Trappebækken. Vandløbene har deres egne særlige fauna, som ofte er meget afhængig af rent, iltrigt vand. I åerne lever ørreder, som vandrer fra havet og til gydepladser i åerne. Udretning og rørlægning har forringet mange vandløb, og spærringer som for eksempel vandmøller har hindret fisk og smådyr i at vandre op ad vandløbene. Arbejdet med at forbedre vandløbene har derfor drejet sig om genetablering af oprindelige åløb sammen med miljøforbedrende tiltag. Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune

6 Skove På Sydfyn bemærkes et særligt sammenhængende naturområde. Det omfatter de overvejende skovklædte randmoræner, der strækker sig fra Svanninge Bakker i vest til Hvidkilde skovene - og videre i et bælte af mindre skove fra Brændeskov til Gudbjerg og videre mod nord. Blandt disse skove kan nævnes Gundestrup Hestehave og Galte løkker skove (i EF-habitatområdet Skove ved Brahetrolleborg), Sibirien, Stenbanker og Snævren (delvist overdrev), skovene ved Kroghenlund og Skjoldemose, Rødme Svinehaver (fredet overdrev), Hvidkilde skovene (særligt Amalielyst), Brændeskov, Gudbjerg Skov, Mullerup Skov og Brenderup Vænge. Langs kysten er der også mange småskove, hvor man ofte finder gamle vindkrogede bøge og ege helt ud til stranden. Af og til vælter et træ når bølgerne har undermineret roden. Blandt kystskovene skal nævnes: Præstens Skov, Lehnskov, Tankefuld, Lille Eng, skovene omkring Vindeby, Troense, Valdemar Slot, Vemmenæs, Horseskov, Vornæs Skov, Thurø Østerskov, skove omkring Bjørnemose, Tiselholt, Lundeborg og Purreskov. Disse skove var oprindeligt alle løvskove med en rig vegetation, mange vådområder og overdrev ind imellem. Moderne skovdrift har ændret dette billede drastisk. Mest iøjnefaldende er konverteringen til nåletræer, som har betydet en forringelse af skoven som levested for vores naturligt forekommende planter og dyr. Der findes dog stadig naturskovsprægede skovarealer, som består af naturligt indvandrede træarter, som vokser og dør uden menneskelig indblanding. Døde træer giver levesteder for alle skovbundens naturlige organismer som mosser, laver. svampe, insekter, fugle med mere. Skovområderne i Svendborg Kommune har særlig betydning for nogle fåtallige og truede dyrearter. Det gælder især Hasselmus, fordi en meget stor del af den fynske bestand findes her. Også Springfrø er en art, der har en af sine hovedforekomster i kommunens skove. Selvom den yngler i vandhuller, tilbringer den en stor del af livet i skovbunden. Der er grund til at fremhæve de to arter. Dyrene og deres levesteder er nemlig særligt beskyttet af EF habitatdirektivet. Alle skovene især de bynære skove og kystnære skove har stor rekreativ værdi. Hvidkildeskovene Anemonetæppe i bøgeskov. og skovene østpå omkring Hallindskov er særdeles velbesøgte både sommer og vinter. Et stadigt større område bør blive dækket af skov, idet Folketinget i forbindelse med blandt andet vedtagelsen af Naturbeskyttelsesloven i 1992 har sat det som mål, at skovarealet skal fordobles i løbet af de kommende år. Urørt skov og naturskov. I skoven Amalielyst syd for Hvidkilde Sø findes enkelte små lokaliteter af naturskov. Denne skovtype er sjælden i Danmark og findes normalt kun hvor skovdrift ikke kan betale sig, for eksempel langs søer, åer og våde områder. Kystskoven. På grænsen mellem det beskyttede Svendborg Sund og det mere åbne hav står gamle vindkrogede bøge og store popler helt ud til stranden. Af og til vælter et træ når bølgerne har undermineret roden. Juletræ- og pyntegrøntproduktion er ensartede plantager med fremmedartede nåletræer i kort omdrift (juletræer cirka 8 år). Her gødes og sprøjtes med pesticider. Naturnær skovdrift. Naturnær skovdrift er en ny driftsform, som er indført for at forbedre skovkvaliteten i produktionsskoven. Der dyrkes flere forskellige træarter og i flere aldre. Træerne fældes enkeltvis, når de er hugstmodne. Naturnær skovdrift er mere robust over for storme og andre ekstreme vejrforhold. Et eksempel er Galte løkker, som er en del af et EF-habitatområde. 10 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 11

7 Art Levested Status *) Eng-Ensian Strandenge Rødlistet Blomstersiv Fattigkær Rødlistet Tangurt Strandeng Rødlistet Strudsvinge Skovmoser Rødlistet Stor Gyvelkvæler Kalkskrænter Rødlistet Kongebregne Skovmoser Rødlistet Guldblomme Overdrev Gullistet Hjertelæbe Fattigkær Gullistet Skælrod Skov Gullistet Spidshale Strandeng Gullistet Strand-Loppeurt Strandeng Gullistet Strand-Loppeurt vokser enkelte steder på strandenge. Klokkefrø Vandhuller, eng/overdrev Rødliste, habitatart bilag 2 og 4 Dværgternen er en sjælden ynglefugl, som har gavn af uforstyrrede reservater i det Sydfynske Øhav. Stor Vandsalamander Vandhuller Habitatart bilag 2 og 4 Grønbroget Tudse Vandhuller, strandeng Rødlistet, habitatart bilag 4 Fredninger og beskyttede områder En række områder er blevet beskyttet gennem en fredningskendelse, som fastlægger særlige regler ud over de generelle i naturbeskyttelsesloven. De vigtigste fredede naturområder i kommunen er: Rødme Svinehaver, Syltemade Af hensyn til ynglende og rastende fugle er der efter regler i naturbeskyttelsesloven og jagtloven indført adgangs- eller jagtbegrænsninger i følgende områder i Svendborg kommune: Vresen: Adgangsforbud i yngletiden ( ) Thurø Rev: Adgangsforbud i yngletiden på lille odde ( ) Monnet: Adgangsforbud i yngletiden ( ) Skarø Odde: Adgangsforbud i yngletiden ( ) Ådal, Hesselager Møllegård, Gudme Sø, Vejlen på Tåsinge og Monnet. Områder af international betydning er udpeget efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (ynglefugle og trækfugle), EF-habitatdirektivet (plante- og dyrearter samt naturtyper) og Ramsarkonventionen (trækfugle), fælles benævnt NATURA 2000 områder. For disse områder udarbejdes særlige NATURA Hjælmshoved: Adgangsforbud i yngletiden ( ) Hjortø vestende: Adgangsforbud i yngletiden ( ) Mejlhoved på Drejø og Kalveodde på Skarø: Der henstilles at færdsel undgås i yngletiden ( ) Sydfynske Øhav Vildtreservat: Jagtbegrænsninger i forskelligt omfang i zoner ud fra et kerneområde syd for Tåsinge. Også begrænsning i surfing. planer. 6 af disse områder ligger helt eller delvist i Svendborg kommune: Skove og søer syd for Brahetrolleborg, Rødme Svinehaver, Søer ved Tårup og Klintholm, Vresen, Thurø Rev og Sydfynske Øhav. Sjældne arter I Svendborg Kommunes naturområder findes særligt sjældne eller truede arter, som på landsplan og måske også internationalt har fået en særlig status. Disse arter fortæller om naturens kvalitet og vi har en forpligtigelse til at beskytte dem og deres levesteder. På side 13 ses de arter af karplanter, padder, pattedyr og fugle, som vi har kendskab til forekommer i kommunen: Strandtudse Vandhuller, strandeng og grusgravsområder Gullistet, habitatart bilag 4 Spidssnudet Frø Vandhuller, fersk eng Habitatart bilag 4 Springfrø Vandhuller, skove Habitatart bilag 4 Alle flagermus Naturtyper, bygninger Habitatart bilag 4 Hasselmus Skov og krat Habitatart bilag 4 Mosehornugle Strandenge Rødlistet, EF-art Spidsand Strandenge Rødlistet Atlingand Ferske enge Rødlistet Pirol Kystskove Rødlistet Rørdrum Rørskove Rødlistet, EF-art Almindelig Ryle Strandenge Rødlistet, EF-art Lille Præstekrave Grusgravsområder Rødlistet Dværgterne Strandenge, holme Rødlistet, EF-art Havterne Strandenge, holme EF-art Fjordterne Klyde Strandenge, holme, søer Strandenge, lagunesøer EF-art EF-art *) Rødlistet: plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne. Gullistet: plante- og dyrearter, som er i tilbagegang, men dog ikke medtaget i rødlisten. Habitatart: arter som er givet særlig beskyttelsesstatus i EF-habitatdirektivet. EF-art: fuglearter som er givet særlig beskyttelsesstatus i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Strudsvinge, en sjælden bregne, her ved Stokkebæk. Klokkefrø, en sjælden art, der kræver særlig beskyttelse. 12 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 13

8 Naturperler Monnet på Tåsinge Monnet lokalt kaldet Månen (sandsynligvis på grund af det flade, kortgræssede landskab med mange tuer af gul engmyre og de uregelmæssige tidevandsrender). Det er Fyns største uinddigede strandeng på 126 ha med en rigdom af sjældne og karakteristiske plante- og dyrearter. Sidst på sommeren blomstrer tætblomstret hindebæger med intens lilla farve, og sjældne arter Rylen er en sjælden ynglefugl, som endnu findes på Monnet. Overdrev i Rødme Svinehaver. Hvad enten man traver over øhavets udstrakte strandenge eller er kravlet ned i slugten i Egebjerg bakker, vil man opdage, at landskaberne på Sydfyn gemmer på et væld af spændende naturoplevelser. Her er udvalgt nogle af de vigtigste områder med forslag til forbedring og vedligeholdelse: Rødme Svinehaver i Egebjerg bakker, Hvidkilde Sø, Ollerup Sø og Syltemade Ådal, Monnet og Vejlen på Tåsinge og lokaliteterne Thurø Rev og Klintholm. Rødme Svinehaver Højt i Egebjerg Bakker ligger det gamle overdrev Rødme Svinehaver på cirka 15 ha, hvoraf 6,7 ha er fredet (1939). Græsningsområdet har været meget større, men opdyrkning og tilplantning har reduceret arealet. I de seneste år har Fyns Amt opkøbt naboarealer, hvor overdrevsvegetationen nu er ved at indvandre. Området ligger 100 meter over havet på kanten af en randmoræne. Mod syd er der udsigt over øhavet mod nord mod den flade Stenstrup Issø.Naturområdet på samlet 41 ha er udpeget som selvstændigt habitatområde. Svinehaverne er et af de største overdrev på Fyn, og området er både biologisk og kulturhistorisk enestående. Kerneområdet har aldrig været dyrket, hvilket ses af de talrige store sten, som ligger spredt i jordoverfladen. Mange tuer af gul engmyre viser at området har været afgræsset langt tilbage i tiden. Kreaturernes bid har gjort buskene af hvidtjørn og vildæble karakteristisk kegleformede. På overdrevet er der en karakteristisk og sjælden vegetation. Her finder man meget sjældne arter, blandt andet guldblomme (eneste voksested på Fyn) og orkideerne plettet gøgeurt, maj-gøgeurt, skovgøgelilje og bakke-gøgelilje.ifølge fredningskendelsen er der kun adgang til det fredede areal efter aftale med ejeren (Egebjergvej 37). Der er adgang til de offentligt ejede arealer nordvest for Svinehaverne. De øvrige arealer kan ses fra vejene. Ønsker for Rødme Svinehaver: Større og vedvarende græsningstryk for at hindre tilgroning, som truer med at kvæle den sjældne overdrevsvegetation. Udvidelse af overdrevsområdet gennem yderligere opkøb af eller driftsaftaler for naboarealer. Rydning af plantage. Den sjældne og truede Guldblomme, Rødme Svinehave. som soløje-alant og tangurt vokser i store bestande på strandengen. I vandhullerne yngler Grønbroget Tudse og Strandtudse. For fuglelivet har Monnet særlig stor betydning her yngler de sidste få par på Fyn af almindelig ryle, som tidligere var en karakterart for mange af de græssede enge. Det samme gælder stor kobbersneppe, som kun har 1-2 andre ynglepladser i øhavet. Sjældne ænder som spidsand, skeand og knarand, samt de truede kystfuglearter havterne og dværgterne yngler også på Monnet. Monnet blev fredet For at sikre ynglefuglene fred er der ikke adgang til Monnet fra 15. marts til 1. juli. Den østlige del er desuden jagtfrit område, ligesom det er tilfældet med havområdet omkring Monnet. Uden for reservatperioden er det en stor oplevelse at besøge Monnet. Sporet tværs over strandengen ender i Vårø Knude. Herfra er der er en flot udsigt til øerne syd for Tåsinge. I vinterhalvåret raster og fouragerer blå kærhøg, mosehornugle, snespurv og bjerglærke. Er man heldig ses havørn eller vandrefalk. Ønsker for Monnet: Større græsningstryk for at hindre tilgroning med højt græs og buske. Rydning af buske. Flugtskydningsbane bør flyttes væk fra strandengen, her bør ynglefuglene have førsteprioritet. Fugletårn bør opføres i kanten af området så alle kan få et indtryk af fuglelivet i yngletiden uden at forstyrre. Udvidelse af naturområdet langs kysten mod vest gennem udlægning af græsningsarealer og hævning af vandstand. 14 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 15

9 Vejlen ved vintertide. I fugleskjulet er man tæt på fuglene i Vejlen. Vejlen på Tåsinge Vejlen og engområdet Noret var tidligere en fjord med direkte forbindelse til Det Sydfynske Øhav. I 1765 blev området inddiget og benyttet til græsningsareal. I vinteren 1904/1905 brød havet igennem dæmningen, og selv om dæmningen blev genopbygget, blev Vejlen ikke helt tørlagt igen. Vejlen blev efterhånden et vigtigt naturområde. Selve Vejlen på 54 ha blev fredet i 1941 for at bevare områdets planteog dyreliv. Vejlen rummer et rigt fugleliv. Der yngler i alt cirka 40 arter tilknyttet den lavvandede lagunesø og de udbredte rørskovsarealer kombineret med smalle engbræmmer. Her i blandt kan fremhæves sjældne og fåtallige arter som rørdrum, sorthalset lappedykker (indtil 1991), knarand, krikand, spidsand, atlingand, skeand, plettet rørvagtel, klyde og skægmejse. Desværre holdt hættemågerne op med at yngle i Vejlen i 1997, og flere arter som sorthalset lappedykker mangler den beskyttelse som hættemågekolonien udgjorde. Vejlen kan opleves på tætteste hold fra et fugleskjul i søkanten og fra stien ud gennem rørskoven til skjulet i den østlige del af området. Ønsker for Vejlen: Vandkvaliteten bør forbedres ved at tilledning af næringsstoffer fra husholdning og landbrug mindskes, således at bundplanter og dermed fødemuligheder for vandfuglene øges. En stadig indsats for at opretholde velafgræssede og våde enge til gavn for de truede engfugle. Thurø Rev Fra det sydøstlige hjørne af Thurø strækker revet sig langt ud i havet, og ved grunden er dannet et vinkelforland, hvor havet har aflejret sand og sten fra begge sider. Bag strandvoldene er der nu en strandeng på cirka 34 ha gennemskåret af et udbredt losystem (lo er en rende). De højere dele udgør et overdrev med tjørnebuske. Gule engmyrer danner myretuer i store områder. Thurø Rev har en meget righoldig vegetation - blandt andet havde orkideen skrueaks indtil 1979 et af sine sidste danske voksesteder her. Strandengens lagunesøer og loer er vigtige levesteder for de ynglende vadefugle som rødben og strandskade samt rastende svømmeænder som krikand og pibeand. På en lille krumodde har havterne og dværgterne ynglet, og der er derfor etableret et ynglereservat her. Tidligere ynglede der flere hættemåger og vade- og andefugle på strandengen end nu. Staten ejer strandengen, som plejes med afgræsning. Det er et flot og meget typisk sydfynsk kystlandskab, hvor der altid er mulighed for naturoplevelser. Der er offentlig adgang på hele strandengen, bortset fra ternereservatet. Smørmosen nær ved er ligesom den sydøstlige del af revet en velbesøgt badestrand I bøgeblandings-skoven tæt ved findes i lysåbne partier ud mod havet en fin skovbundsflora med flere arter af gøgeurter. Ønsker for Thurø Rev: Strandengen holdes åben for tilgroning gennem græsning og rydning af buskopvækst. Der bør informeres mere om, at man ikke må forstyrre de sårbare ynglefugle på strandengen og i ternereservatet. Ternereservatet er for lille og efterhånden også så tilgroet på grund af ophobet tang, at ternerne ikke længere yngler regelmæssigt. Det bør overvejes at udvide det og fjerne tangvoldene. Hvidkilde Sø, Ollerup Sø og Syltemade Ådal I det store tunneldalsystem vest for Svendborg ligger en række søer og moser, som tilsammen danner et stort og varieret naturlandskab. Hvidkilde Sø er den største af søerne på 68 ha, og søen rummer 3 øer. Her yngler toppet lappedykker, grågås og svømmeænder. Søen fryser sjældent til på grund af undersøiske kilder, og om vinteren er den et vigtigt levested for især troldand, taffeland og stor skallesluger. Hvidkilde Slot og Røde Mølle ligger flot ved søen, og der er mulighed for at gå langs søbredden fra Rønninge Mølle i Amalielystskoven sydøst for søen. Vandet fra søerne i tunneldalen løber til Det Sydfynske Øhav gennem Røde Mølle og Hvidkilde Slot. Syltemade Å i den dybt nedskårne dal. Den flotte ådal er fredet (91 ha) med adgang ad en sti langs åen. Især om foråret høres de mange småfugles sang. Der er også en rig flora med blomstrende skrænter, enge og kær. Ønsker for sø og ålandskabet: Bedre vandkvalitet i søerne bør opnås gennem begrænsning af tilledning af næringsstoffer fra husholdning og landbrug. Pleje med rydning af buske og græsning af eng og mosearealer ved søerne og langs åerne. Etablering af flere græsningsarealer, således at tunneldallandskabet bliver mere sammenhængende. 16 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 17

10 Klintholm og østkysten nord for Lundeborg Kalkholdige søer med klokkefrøer (Klintholm). Den fynske østkyst er forholdsvis stejl mod Langelandssundet og Storebælt. Der er derfor ikke store strandengsarealer eller rev med muligheder for kystfuglene. Til gengæld er her en zone med mildt klima, hvor skove veksler med mindre marker og overdrev. Her finder vi blandt andet det gamle kalkgravsområde Klintholm, det eneste sted på Fyn, hvor kalklagene fra kridttiden når helt op i overfladen. Der er sjældne planter knyttet til kalkrig jordbund, blandt andet stor gyvelkvæler en plante uden bladgrønt, som vokser på rødderne af knopurt Med til landskabsbilledet hører dog også den store fælleskommunale losseplads bag naturområdet og en flugtskydningbane samt hundetræning inde i området det er et kontrasternes område. Indtil for 25 år siden var der en sammenhængende bestand af klokkefrøer langs østkysten af Fyn, men klokkefrøens levesteder forsvandt i takt med intensivering i landbruget og udstykning af naturområder langs kysten til sommerhuse og campingpladser. Ved Klintholm losseplads uddøde Klokkefrøen også. Den væsentligste årsag var at en del vandhuller blev fyldt op i forbindelse med etablering af lossepladsen. En særlig indsats fra Fyns Amt og frivillige med indsamling af æg og opdræt af frøer søger at sikre klokkefrøens overlevelse. EU bevilgede i 1999 millionstøtte. På Klintholm blev der gravet flere vandhuller, og klokkefrøer blev opformeret og udsat. Resultatet er en succes og klokkefrøen yngler nu igen i området, men bestanden er sårbar og en fortsættelse af projektet med etablering af flere vandhuller er nødvendig. Mod syd ved Lundeborg findes ved udløbet af Tange Å den berømte jernalder-handelsplads for Gudme-kongen. Stedet havde den største betydning i år efter Kristi fødsel. Dalen med Tange Å og landskabet ved Hesselagergård er naturskønt, og en tur langs den ny øhavssti kan bringe én tilbage i historien. Der er rejst fredningssag på et område på godt 100 ha fra Tange Å s udløb og ind i landet. Ønsker for Klintholm og østkysten: Naturområderne er noget adskilte, og der bør arbejdes for en større sammenhæng i landskabet gennem etablering af afgræssede arealer og flere vådområder. Skydebanen på Klintholm og hundetræningen er aktiviteter, der ikke er forenelige med et højt prioriteret naturområde, og de bør derfor flyttes. Der er visse steder problemer med tilgroning med de invasive arter kæmpe-bjørneklo, kæmpe-pileurt og rynket rose (hybenrose), som bør ryddes. Den sjældne halvsnylter, Stor Gyvelkvæler, vokser på de kalkrige overdrev ved Klintholm. En offentlig sti fører langs kysten igennem Klintholm-området. Tange Å ved Hesselagergård. Gl. Lundeborg fredning Lokale lodsejere og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab mener ikke, at området nordvest for Lundeborg skal ødelægges af campingpladser eller anden bebyggelse. Derfor har DN rejst fredningssag for det smukke herregårdslandskab øst for herregården Hesselagergård (109 hektar). Området har kulturhistoriske værdier af international kaliber. Blandt andet mange bopladser, offermoser, agersystemer og landsbytomter, som tilsammen vidner om menneskets tilstedeværelse i området i tusinder af år. Fredningsforslaget skal også ses i sammenhæng med, at herregårdslandskaber gennem flere hundrede år har fastholdt et landskab, der ellers er ved at forsvinde helt med strukturudviklingen i landbruget. Her udfolder landskabet sig med en herlighed af levende hegn og frodige grønne enge med græssende dyr. Og lige under overfladen i netop dette område er der rester fra vores fjerneste fortid og op til i dag. Foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen, der har fulgt sagen på nærmeste hold, fordi hun bor i kommunen, siger: Sagen viser med al tydelighed, at der er situationer, hvor kun en fredning kan sikre et område på langt sigt. Samtidig er fredningsforslaget blevet til i et meget konstruktivt samarbejde med de lokale lodsejere. Det viser, at der findes en stor vilje hos mange mennesker til at beskytte naturen, også selvom man kan tjene penge ved at lade være. 18 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 19

11 Naturen er trængt Skarø, Drejø og Hjortø De små beboede øer Skarø, Drejø og Hjortø vest for Tåsinge rummer meget store natur- og kulturhistoriske værdier. Der er fortsat landbrug på øerne, selvom udviklingen går mod mere ekstensiv drift. Der drives fiskeri, og mange af de værdsatte fjordrejer fanges omkring øerne. Strandenge og rev er sammen med småholme nær øerne meget vigtige levesteder for kystfugle som terner, måger, ederfugle og vadefugle. De ferske vandhuller på øerne har stor betydning som drikkesteder for kreaturerne og som branddamme. Vandhullerne er samtidig ynglesteder for padder, som nyder godt af at vandhullerne bliver oprenset og holdt åbne. På Hjortø lever den sjældne klokkefrø, som har fået navn efter sin stemme, der lyder som fjerne klokker. Grønbroget tudse og strandtudse er to andre sjældne padder, som på øerne har gode levesteder. Strandeng på Hjortø. Græssende køer på Skarø. Danmark er et kulturlandskab, som tydeligt bærer præg af den tusindårige vekselvirkning mellem menneskets udnyttelse af jorden og vandet og naturens kræfter, der altid prøver at vinde det tabte tilbage. De egentlige vilde naturområder, hvor naturens kræfter får lov at råde frit, findes stort set kun i kystzonen. Inde i landet findes kun uberørt natur, hvor der i tide er gennemført fredninger, eller hvor det absolut ikke har kunnet betale sig at opdyrke naturen. Mange af de områder, der opfattes som typisk dansk natur, er et resultat af en kulturpåvirkning. Det gælder enge, overdrev, strandenge og heder. Disse åbne, plejekrævende naturtyper er opstået ved, at menneskene har slået eller af- Afgræssede strandenge på Monnet. Enkelte steder er der oprettet ynglefuglereservater med adgangsforbud 1. marts 15. juli. Udløbet af Tange Å ved Lundeborg med campingpladser. Grønbroget tudse findes i vandhullerne på øerne i Det Sydfynske Øhav. Der er rige naturoplevelser for den, som besøger de tre øer. Tag hensyn til ynglefuglene forår og forsommer. Undlad at færdes og tage ophold på kyster og strandenge, hvor fuglene skælder ud det betyder nemlig at de har æg eller unger i nærheden. Ønsker for Skarø, Drejø og Hjortø: Landbrugsdriften bør generelt ekstensiveres og gøres mere natur- og miljøvenlig. Større dele af øerne kan drives med afgræsning, således at planter og dyr knyttet til strandenge og overdrev sikres flere levesteder. Græsningsdriften bør støttes gennem offentlige ordninger. Vandhuller og strandsøer bør sikres mod tilgroning gennem oprensning og afgræsning. Yderligere vandhuller bør graves og vandstanden hæves i strandsøer hvis muligt. Idyl på Skarø. brændt vegetationen og ladet deres dyr græsse. I løbet af de seneste år er disse halvkulturarealer gået voldsomt tilbage først og fremmest på grund af landbrugets teknologiske udvikling. I 2001 slog et bredt sammensat udvalg med tidligere industriminister Niels Wilhjelm i spidsen fast, at kvaliteten af Danmarks natur og biologiske mangfoldighed ikke tidligere har været så ringe. Udvalget konstaterede, at de væsentligste grunde til, at naturtyper og arter er trængte, er at: naturen har for lidt plads naturområderne er for små og for opsplittede vandet er forsvundet fra landskabet næringsstofferne forurener lysåbne naturtyper gror til For at sikre naturen skal de eksisterende naturområder beskyttes bedre, og vigtige dele af det dyrkede land gives tilbage til naturen. Rødben lever på strandenge. I 2004 udgav Danmarks Naturfredningsforening bogen Fremtidens Natur i Danmark. Bogen er naturfredningsforeningens vision for hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i naturen, så Danmarks igen kan få et smukt og varieret landskab med en rig og mangfoldig natur. Denne følges nu op af lokale hæfter som dette i de fleste af landets kommuner. 20 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 21

12 Naturpleje og naturgenopretning Mål og prioritering For at stoppe tilbagegangen og vende den til fremgang for kommunens natur er en målrettet og vedvarende indsats nødvendig. Først og fremmest er det nødvendigt at sikre de eksisterende naturværdier gennem naturpleje, og indsatsen bør prioriteres, så områder af høj kvalitet med stor mangfoldighed og lang kontinuitet kommer i første række. Derefter eller sideløbende hermed skal naturarealerne udbygges gennem genopretning af forsvunden eller forringet natur. Denne model bygger på, at det er vanskeligt eller umuligt at få forsvundne plante- og dyrearter tilbage, når de først er uddøde i et område. Det er langt lettere at forbedre og udvide den eksisterende natur end at skabe helt ny natur. Naturnetværket, som Danmarks Naturfredningsforening angiver på kortet i dette hæfte, rummer allerede nogle af kommunens vigtigste naturområder, og der er her et stort naturpotentiale. Derfor bør indsatsen for mere og bedre natur koncentreres i naturnetværket. Der kan derved skabes meget mere sammenhæng i naturen, og dyr og planter kan lettere spredes i landskabet. Uden for naturnetværket er der dog også meget natur, især småbiotoper. Disse må ikke overses eller opgives. En samlet naturforbedring indebærer, at vi også beskytter og tager vare på den mere almindelige natur. Drift og pleje En stor del af de lysåbne naturtyper har været opretholdt gennem mange generationer ved græsning og høslet. Det gælder både tør og våd natur. Landbruget har ikke længere det samme behov for disse græsningsarealer, og derfor er der sket afvanding, opdyrkning og tilgroning. For alligevel at få passet naturområderne er det nødvendigt med hjælp og støtte til rydning af opvækst af træer og buske, hegning og eventuelt drikkevand til dyrene. Våde områder kan forbedres ved at reducere afvandingen, som ud over at tilgodese særlige plante- og dyrearter, også mindsker tilgroningen. På arealer, hvor der ikke kan komme græssende dyr fra nærliggende gårde, er der mulighed for at oprette kogræsserlaug eller lignende, hvor folk får opfyldt et dobbelt formål: kvalitetskød til fryseren og naturpleje af et naturområde de holder af. Her kan der samarbejdes ved, at kommunen hjælper med hegning og rydningspleje, og borgerne sikrer afgræsningen ved at tilse dyr og aftage kødet. Naturgenopretning Tidligere naturområder, som er afvandet, opdyrket eller tilplantet ses ofte tydeligt i landskabet. Det er her, der er mulighed for at udvide de eksisterende naturområder eller genskabe helt nye. En øjeblikkelig og meget iøjnefaldende effekt er der ved genskabelse af vandområder. Nye lavvandede søer af en vis størrelse tiltrækker store mængder vandfugle, og der er allerede flere eksempler på meget vellykkede projekter. Naturgenopretning skal følges op med hjælp til drift og pleje for at sikre de bedste forhold på længere sigt. Det gælder både de projekter, der allerede er startet og de kommende projekter. Sortemosen Etableringen af vådområdet beregnes at kunne fjerne ca. 30 ton kvælstof hvert år. Prisen var 9,2 mio. kr., heraf 7,4 mio. kr. til arealerstatninger (120 ha erstatningsjord). Området kan indtil videre kun beses fra de omliggende veje. Gårdejer Hans Vesterlund Pedersen, der blandt andet har lagt jord til, skriver: Indtil slutningen af Anden Verdenskrig og frem til 1950 blev der gravet tørv i Sortemosen. Der var et rigt fugleliv og blomsterflor. Efter 1950 begyndte en del af moseområdet at blive drænet til stor skade for fugle og blomster, men det blev værre endnu da landbruget omkring begyndte at blive industrialiseret og køerne forsvandt fra gårdene. Så blev der drænet, og det gav plads til effektiv planteproduktion til endnu større skade for moseområdets na- Viben nyder godt af genskabte våde enge. Vandløbsvedligeholdelse I åer og bække bør der være vand i tilstrækkelige mængder, det skal være rent, og der skal være gode fysiske forhold som fx en variation mellem dybe og lave steder og forskellige bundmaterialer fra sten til mudder. Med den rette kombination af de tre forhold er vandløbene gode levesteder for smådyr og fisk for eksempel ørreder, en indikator for god vandløbskvalitet. Skånsom vedligeholdelse med begrænset grødeskæring har gavnet vandløbenes dyreliv. I de (gamle) fynske amtsvandløb steg tætheden af ørreder til det femdobbelte alene pga. den skånsomme grødeskæring. Vandløbenes nærmeste omgivelser ser anderledes ud i dag, hvor bredplanterne lades i fred, og sommeren igennem er her et rigt planteliv med gode levesteder for vandløbets voksne insekter og for markens fugle, pattedyr og insekter. Genopretning af fiskenes frie passage ved dæmninger, styrt o.l. hører til de mest almindelige restaureringer. Den frie passage er livsvigtig for blandt andet laks og havørred, der kommer ind fra havet for at yngle i vandløb. Styrtene er nu mange steder erstattet af flade stryg af sten og grus. Ved opstemninger, fx ved mølledamme, kan man lave et stejlere stryg i form af en sliske af sten fra toppen af dæmningen til bunden af vandløbet. Ved større dæmninger kan man sende en del af vandet udenom i et ofte hårnåleslynget omløb. Køer på græs på Hjortø. Sortemosen bliver igen et af Fyns største vådområder. Efter mange års forarbejde er det lykkedes Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen at afslutte et projekt der skal omdanne et 144 hektar stort landbrugsområde i Sortemosen i tidligere Gudme kommune til vådområde. 30 lodsejere er omfattet og det bliver Fyns største vådområde. Området gennemstrømmes af fire vandløb - Vejstrup Å, Sortemose Å, Egehøj Bæk og vandløbet ved Mosegård. turværdi. Genopretning, som nu tager sin begyndelse i Sortemosen, har vi set andre steder for eksempel Karlsmosen ved Egeskov. Det ser ud til at være en naturgevinst af de store. Vi kan her på Sydfyn håbe, at Sortemosen også kan blive en sydfynsk naturperle. Jeg tror det vil vise sig hurtigt i løbet af Jeg husker området som et godt sted for blomster, fugle, dyr, og så bliver det også et rart sted at være naturmenneske. Rene vandløb med et rigt planteliv giver gode levesteder for insekter og fisk. 22 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 23

13 Miljøvenligt jordbrug Fortidsminder Miljøvenligt jordbrug giver mere natur. Svendborg kommune er præget af frugtbar landbrugsjord. De grønne erhverv er typisk intensive jordbrugsbedrifter indenfor planteavl, husdyrbrug eller plantagedrift. Industrilandbrugets koncentrationer af især svinehold medfører udledninger af kvælstof til vand og luft, som påvirker naturområderne. Sammen med den omfattende brug af pesticider og vækstregulerende midler har det medført en reducering af artsrigdom og mangfoldighed i det sydfynske landskab. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at kulturlandskabets artsrigdom sikres gennem beskyttelse af naturrige landskabskorridorer og arealer med opretholdelse af natur som driftsbetingelse. For at reducere anvendelsen af miljøfremmede stoffer i de grønne erhverv, bør arealer med økologisk og/eller miljøvenligt jordbrug øges væsentligt på Sydfyn. Det bør sikres, at der ikke er intensivt jordbrug over eller i nærheden af grundvandsressourcer, der er vigtige for drikkevand. Der bør ikke være konventionelt jordbrug i de nære oplandsområder til vandløb, enge, vådområder og kystnære arealer. Aftaler om miljøvenligt jordbrug (MVJ) kan indgås mellem lodsejerne og staten. Det er dog kommunerne, som skal udpege de særligt følsomme landbrugsområder (SFL), hvor MVJ-aftalerne kan indgås. Svendborg kommune bør arbejde aktivt for at der fortsat kan tilbydes MVJ-tilskud til driften af naturområderne. Levende hegn på økologisk landbrug. Naturplaner for jordbrug De større gårde og godsers rolle som natur- og landskabsforvaltere er særlig vigtig, da de ofte omfatter et helt lokalområde med mange forskellige og værdifulde naturtyper og kulturminder. Derfor er det en god ide at udarbejde en naturplan: Den skaber overblik og sammenhæng i naturforvaltningen og kan indgå som et vigtigt element i ejendommens drift. Den kombinerer kulturhistoriske samt natur- og landskabsmæssige hensyn med en effektiv drift. Den kan placere et (større) landbrug som en hjørnesten i en afbalanceret forvaltning af det lokale naturgrundlag. Naturplanen bygger på principper om at bevare det endnu uskadte (eksisterende biotoper), beskytte velbevarede biotoper mod påvirkning fra dyrkningsfladen, genoprette naturmæssigt forringede biotoper og etablere nye naturområder i sammenhæng med eksisterende. Der har boet mennesker på Sydfyn siden isen trak sig tilbage for år siden. Man har ingen direkte spor, men på Ærø finder vi karakteristiske pilespidser fra rensdyrjægere fra den tid. Rensdyrene som foretog årlige vandringer er kommet forbi på dette sted på vej til sommergræsning, og her lå jægerne på lur. Derimod findes masser af spor fra jægerstenalderen ( f. k.) langs Svendborg - og Skårupsund. Kulturen er opkaldt efter bopladsen i Ertebølle ved Limfjorden. Ved ekstremt lavvande kan man mellem Svendborg og Thurø og ved Røgeriet på Thurø finde bopladser med redskaber fra Ertebølletiden. Fra den senere del af stenalderen (bondestenalderen f. k.) har vi flere synlige oldtidsminder. Fra bondestenalderen har vi langdysser og runddysser. De mest imponerende fra denne tid er Gudbjerglund, hvor der findes to langdysser og to runddysser tæt ved hinanden. Tåsinge har en meget smuk langdysse, Capeshøj, som en gang skjulte sig under en bronzealderhøj. Den blev restaureret en gang i 1970-erne, og ligger smukt i landskabet og synlig fra vejen. I Oure, Brudager og Elsehoved findes der også runddysser. I kommunen findes også jættestuer for eksempel den i Gudme tæt ved Ørkildborgen voldsted er landets største voldsted. Gudbjerglund. To af de fire langdysser er over 100 meter lange. Møllegårdsmarken, som nu fremtræder flot restaureret. Bronzealderen ( f. k.) er meget synlig: flere høje i Gl. Hestehauge og Ingershøj på Tåsinge. En meget stor høj danner rundkørsel på Højensvej i Egense. Men de her nævnte er kun en brøkdel af dem der fandtes en gang. Jernalderen er rigt repræsenteret, men ikke så synlig som de andre perioder. Gudme var ganske simpelthen et centralt sted i yngre romersk jernalder ( e. kr), den største og rigeste bebyggelse, med egen havneby, Lundeborg, Der var kontakter til romerriget, Østersøområdet, Jylland og længere op i Skandinavien. Gravfeltet på Møllegårdsmarken er det største fra den tid, over 1500 grave er gravet ud. Ingen steder er der fundet så meget guld som i Gudme. Importgenstande fra Rom er talrige. Men Gudmes betydning ebbede ud og dens position blev overtaget af andre. Germansk jernalder og vikingetid har ikke efterladt sig så mange synlige spor i vort område. Den eneste runesten findes på Gudbjerg kirkegård bortset fra den på Svendborg Museum. Borgen Ørkil nord for Svendborg er restaureret og vedligeholdt på forbilledlig vis. De arkæologiske udgravninger viser at borgen var i funktion i 1200 tallets begyndelse og at den sandsynligvis blev anlagt i 1100 tallets anden halvdel. Den rejser sig på højre hånd når man kører ind mod byen fri for uvedkommende bebyggelse og plantevækst. Alt i alt er Svendborg Kommune en egn af landet som er rig på fortidsminder. 24 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 25

14 Stier og rekreative områder Fritidsaktiviteter af alle kategorier vil spille en større og større rolle i menneskers liv, og mulighederne for at dyrke disse vil ofte indgå i valget af bosætningsområde. Bevarelse og udbygning af de mange enestående naturlokaliteter i Svendborg Kommunen er det overordnede mål for Danmarks Naturfredningsforening, men muligheden for at besøge disse på en nænsom og samtidig interessant måde kan styrkes ved forbedrede stisystemer. Øhavsstien (trampestien) mellem Falsled og Lundeborg, som næsten er etableret, vil gennemløbe storkommunen fra Egebjerg bakker gennem Svendborg og videre over Tåsinge til Siø eller mod nordøst imod Lundeborg. Danmarks Naturfredningsforenings forslag til udbygning af Svendborg Kommunes stisystemer: Øhavsstien bør udbygges ved at skabe sløjfer eller oplyse om offentlig transport tilbage til udgangspunktet, så stisystemerne kan benyttes fleksibelt i forhold til varighed og sværhedsgrad. Der bør etableres stisystemer og overnatningsmuligheder for havkajakker med mere. Der bør etableres cykelruter på tværs af kommunegrænserne. Oplysninger om toiletforhold, picnicfaciliteter med mere bør fremgå. Udgivelser af foldere med turbeskrivelser bør fortsættes og udbygges. DN vil gerne indgå i et samarbejde med kommunen om at udarbejde turfoldere og skiltninger på udvalgte steder. Oplysninger om landskabet, spændende og unikke planter og dyr kombineres med oplysninger om fredningstider og hensyn. DN har tidligere udgivet turbeskrivelser for Egebjerg bakker (Stenstrup Issø), Tåsinge (med Valdemar slot, Vornæs og Monnet), for øerne og for skovene øst for Svendborg (Gammel Hestehave, Hallindskov med flere). Mange af de foreslåede tiltag vil være gratis eller omkostningslette. Andre, som anlæg af cykel og gangstier på vigtige og vanskelige lokaliteter vil være dyre og må Blomstrende vejkant værdsættes af både sommerfugle og turister. Cykelruten ved Stokkebæk Strand. derfor indgå i en langsigtet strategi som for eksempel en gang og cykelsti fra Nyborgvej til turistcenter Lundeborg. Bynære rekreative områder De mest populære aktiviteter blandt danskere er almindelige gå - og cykelture i grønne områder. Flere undersøgelser viser, at det virker afstressende at opholde sig i eller have udsyn til grønne områder. Gåture, cykelture og havearbejde er former for fysisk aktivitet, der kan modvirke en lang række livsstilsrelaterede sygdomme. Desuden vil børns indlæringsevne og kreativitet stimuleres. Undersøgelser viser desuden at hyppigheden af vold og kriminalitet er mindre i boliger med udsigt til grønne områder end boliger uden udsigt til grønne områder. Endelig kan muligheden forbedres for socialt samvær på tværs af alder, etniske tilhørsforhold, sociale klasser og fysisk formåen. Naturen er alsidig og rummer muligheder og aktiviteter for menneskers forskellige behov. Svendborg Kommune rummer værdifulde rekreative områder ved Christiansminde, Trappebækken og Rantzausminde. I det nordøstlige hjørne af Svendborg ligger et af de få store områder med etagebyggeri. Det er også tæt befolket med små rækkehuse og parcelhuse. Her er ikke mange grønne områder. Ringvejens østlige forlængelse er under bygning så området vil bliver omkranset af de store veje Nyborgvej, Ørbækvej og Ringvejen. Danmarks Naturfredningsforening foreslår at der netop her anlægges flere rekreative arealer og sammenhængende skovområder. Det vil være en god idé at forbinde Store og Lille Byhave med Fruerskov med en grøn korridor gennem industriområdet. Øhavsstien langs Vejstrup Å. Danmarks Naturfredningsforening inviterer på vandring langs Øhavsstien. Lundeborg badestrand. 26 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 27

15 Landsbyer og bebyggelser i det åbne land Udarbejdet af Foreningen for Bygningsog Landskabskultur for Sydfyn. Landskabet er i stadig forandring på grund af de aktiviteter mennesker foretager. Når vi kikker ud over landskabet møder blikket det naturlige som træer, bække, åer, kystlinier og havet. Men blikket møder også de synlige menneskeskabte elementer som elmaster og vindmøller samt bygninger som transformerstationer, bondegårde, parcelhuse, landsbyer, købstæder, veje med mere. Bygninger som kulturarv På bøndergårdene ses dynamikken i samfundet særligt tydeligt. På samme gårdanlæg kan udviklingen direkte læses gennem et virvar af tilbyggede produktionsanlæg, der er opført især indenfor de sidste 40 år. Bygningskomplekset afspejler, at maskinerne er blevet større, mere jord er blevet inddraget i driften og effektiviteten er øget. Landbrugsbygningerne er udtryk for en kulturarv. I bymæssig bebyggelse sikres enestående kulturmiljøer gennem bevarende lokalplaner. De er et middel til at sikre, at områder med høj kulturhistorisk værdi kan eksistere i et dynamisk samfund med modsatrettede interesser, således området udvikler sig til gavn for både individet Kvæggård anno Bevaringsværdige huse i Vester Skerninge. og fællesskabet. I Svendborg er der eksempelvis bevarende lokalplan for Revsøre Fiskeleje og Troense. Bygninger som æstetik At fremme den sydfynske natur handler også om at rydde op i den eksisterende bygningsmasse og styre den ny der opføres, så den indpasses i det eksisterende miljø og landskab. Størrelsen på bygningen, formen og materialevalget er afgørende for oplevelsen af både bygningen, det bebyggede miljø og dets omgivelser. Mange driftsmæssige funktionsbygninger, der er opført indenfor de sidste år, kan med fordel ryddes væk. Det vil fremme herlighedsværdien af naturen og landskabet. Landbrugsorganisationerne har i sommeren 2006 beregnet at landbrugsbedrifter forventes at blive overflødige de kommende år. Det skyldes blandt andet de strukturforandringer landbruget i disse årtier oplever. I Svendborg kommune ligger i dag en række landsbyer og en del isolerede huse i det åbne land. En del af disse bygninger er i miserabel forfatning. De hører hverken ind under kategorien æstetiske forfald eller sydfynsk charme en udvikling, der kan forværres de kommende år, når endnu flere landbrugsbygninger bliver overflødige. Skal Fremtidens Natur sikres og udvikles på Sydfyn er man nødt til at få registeret bygningsmassen og kulturmiljøet. Et godt eksempel er Kulturmiljøatlas-Langeland som se på Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker at man fastholder adskillelsen mellem by og land, at kysten bevares fri Gadekær i Skarø by. for bebyggelse, at man sikrer det karakteristiske åbne land, sikrer havekultur, sikrer fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i landskabet og at man fortsætter en stram administration af lovgivningen om beskyttelse af kyster, landskaber og kulturmiljøer med udgangspunkt i regionplanen 2005 (landsplandirektiv). Foreningen kunne ønske sig flere oversigter over værdifulde landskaber og deres rette brug og beskyttelse. Samt at det tillidsfulde samarbejde med Svendborg Museum om kulturmiljøer og kystkulturmiljøer udbygges. Glæden ved smuk bygnings- og landskabskultur skal deles med så mange som muligt. Helt ud i krogen af kommunen og til vore gæster og interesserede tilflyttere. Foreningen for Bygnings- og Landskabskulturs anbefalinger: Svendborg Kommune bør tage initiativ til at der udarbejdes en landdistriktspolitik, som understøtter en kommende arkitektur- og monumentpolitik. Landdistriktspolitikken bør indeholde retningslinier for bygningskulturen og monumenterne i landsbyerne og det åbne land. Der bør udarbejdes en politik for landsbyøkologi og Agenda 21 for området for at sikre at landsbyerne er ressourcemæssigt bæredygtige. Landdistriktspolitikken bør starte med en indledende drøftelse mellem alle relevante parter. Hvert 4 år, i god tid før det kommende kommunevalg, bør der udarbejdes en årbog over de sidste 4 års byggerier og initiativer som fremmer bygningskulturen i og ved landsbyerne i kommunen. Den skal være konkret, kortfattet og ledsaget af fotos med en vurdering af hvor kommunen bevæger sig hen. Svendborg Kommune bør indføre en arkitekturpris for godt byggeri i og udenfor byerne (Arkitekturens dag). Svendborg Kommunes administrative praksis i byggesager offentliggøres med det sigte at borgere, rådgivere og firmaer kender mål og intentioner i den vedtagne arkitekturpolitik. Der bør udarbejdes stilblade og vejledningsmaterialer om god bygningsbevaring vedrørende bygninger fra især før Svendborg Kommune bør få et samlet overblik over de gældende lokalplaner mv. i kommunen samt værdifulde bygninger og miljøer i landdistrikterne. Hele bygningsmassen i Svendborg Kommune bør snarest vurderes for bevaringsværdier. Der bør oprettes et udvalg for arkitektur og bygningskultur i landsbyerne og det åbne land. Kommunens hjemmeside bør udbygges med en oversigt over fredede bygninger samt kommunens planer. Borgerne bør inddrages i arbejdet med bygningsbevaring og lokalplanarbejdet. 28 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 29

16 Udviklingen af havkajaksejlads er i fuldt sving i Øhavet. Udfordringen bliver at sikre, at den sårbare natur ikke lider overlast af turister i kajakker og andre småbåde. Øhavet fremtidens nationalpark Wilhjelm-udvalget anbefalede i 2001 at etablere nationale naturområder seks steder i Danmark, herunder Det Sydfynske Øhav. Fem andre steder i landet gik lokalbefolkningen i gang med at forme deres vision for nationalparker, men på Sydfyn var Fyns Amt og flere af områdets dengang ni borgmestre imod naturbeskyttelse i form af en nationalpark. Den daværende miljøminister droppede derfor i 2003 alle planer om Øhavets Nationalpark. Indtil videre er Øhavets Nationalpark altså alene en drøm. Realistisk vil der nok gå adskillige år, før der kan blive tale om en nationalpark syd for Fyn. Der er trist, for 450 km² af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt Natura 2000-område, heraf er cirka 330 km² vand. De lavvandede havområder med spredte øer, grunde og holme er et af klodens største druknede istidslandskaber. Her lever et stort antal af ynglende, rastende og overvintrende vandfugle. Øhavet rummer store biologiske og landskabelige værdier og mægtige muligheder for naturgenopretning. Her lever klokkefrøen og marsvinet tumler sig i bølgerne. En lille bestand af spættet sæl vokser langsomt. En nationalpark giver muligheder for at sikre sjældne og truede arter og hele økosystemer hvor naturlige økologiske processer kan forløbe mere frit. En nationalpark skal altså først og fremmest beskytte naturen og sikre, at den får bedre forhold end i dag. Men en park skal også give besøgende endnu større naturoplevelser. Øhavets Nationalpark skal fokusere på natur og kultur, rent hav, botanisk rigere strandenge og udvikling af naturnær turisme. En række af initiativerne vil være til glæde for ø-boerne og de mange gæster der vil besøge Øhavet på grund af dets autentiske værdier. I de senere år er fremtiden dog blevet lysere for Øhavets Nationalpark. I Regionplan 2005 anbefaler Fyns Amt at der laves en nationalpark i Øhavet! På et stort borgermøde på Ærø i marts 2005 var der flertal for at lave et pilotprojekt for Øhavets Nationalpark, hvis chancen måtte komme igen. Udviklingen i Danmarks første nationalpark(er) vil givetvis blive lokomotiv for andre lokalområder. Den største udmærkelse et naturområde kan få er prædikatet Nationalpark. Turistindustrien er den hurtigst voksende industri i Verden. Den vil også øges i Det Sydfynske Øhav i fremtiden. Ved at sætte sig sammen i nationalparkgrupper kan brugerne af Øhavet ikke mindst beboerne på øerne sætte dagsordenen for fremtiden. Først og fremmest ved at få indflydelse på fremtidens turisme. Hvad kan naturen bære? En række af de aktiviteter der kan gavne turismen hytteudlejning, naturvejledning, sejlads, bed & breakfast med mere kan også gavne lokalsamfundene i Øhavet. Danmarks Naturfredningsforening mener, at nationalparkprojektet først og fremmest skal sikre rigere natur med pleje, naturgenopretning og regulering af færdsel på holme og andre vigtige yngleområder. At en park også gavner turismen og lokalbefolkningen er gode sidegevinster. Skotsk højlandskvæg afgræsser engene på Skarø. Lokale beboere driver i fællesskab græsningslauget. Dermed får engene igen den korte vegetation, der sikrer at vadefugle og engflora trives - og den biologiske mangfoldighed øges. Rigere natur i Øhavet: Træskibe i Lunkebugten. Mere naturnær skovdrift på de større øer, større sammenhængende områder med overdrev og enge i baglandet, naturgenopretning af strandenge og inddæmmede nor, flere vandhuller for truede padder vandhuller og strandsøer sikres mod tilgroning gennem oprensning og afgræsning forbedring af vandkvaliteten ved at begrænse næringsstofudledningen, ekstensivering af landbruget ved blandt andet dyrkningfri bræmmer, øget naturpleje, regulering af færdsel på holme og andre vigtige yngleområder Rigere friluftsliv i Øhavet: Fortsat udvikling af naturturisme i form af småbådssejlads og vandrestier flere naturformidlingscentre sejlads på tværs af øerne og flere overnatningsmuligheder. 30 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 31

17 Beskyttet natur Sangsvaner græsser på mark med vintersæd. Vinterstemning på Monnet. Den danske natur er underlagt lovgivningsmæssige rammer, både danske og internationale, som beskytter naturen. De vigtigst præsenteres nedenfor. Fredninger Omkring 5 % af Danmarks areal er fredet. Fredninger har til formål at bevare et område i en bestemt tilstand eller at fastlægge en særlig drift, så området udvikler sig hen mod en bestemt, ønskelig tilstand. Fredninger er enestående, fordi en fredning kan fastlægge rammer for et område ud i al fremtid. Derfor er fredning den mest sikre form for naturbeskyttelse. En fredningssag kan rejses af Miljøministeriet, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening. Tilsyn og pleje af fredede områder varetages af kommunerne. Fredskov De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov, hvilket betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter Skovlovens krav om god og flersidig skovdrift. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealer skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Fredskovspligten indebærer, at skovbryn af løvtræer og buske skal bevares. Sårbare naturtyper, der ligger i fredskovsområder, for eksempel vandhuller, moser og enge skal bevares og må ikke ændres. Naturområder i fredskov er gode levesteder for vilde planter og dyr. Der gives tilskud til pleje af naturområder i fredskov. Natur- og vildtreservater Natur- og vildtreservater er fristeder, hvor bestande af fugle, pattedyr og planter sikres. Der er i dag over hundrede natur- og vildtreservater på cirka ha. Mere end 90 % af reservaterne er vådområder. Vildtreservater oprettes i henhold til Lov om jagt og vildtforvaltning med det formål at beskytte og ophjælpe bestande af fugle og pattedyr. Naturreservater oprettes i henhold til Naturbeskyttelsesloven på statsejede arealer og i danske farvande med det formål at beskytte bestande af dyr og planter og deres levesteder. Et reservat kan omfatte kerneområder, som helt friholdes for jagt og andre væsentlige forstyrrende aktiviteter, og bufferzoner med færre restriktioner. 3-områder Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter generelt alle moser, overdrev, ferske enge, strandenge, strandsumpe og heder på mere end m2. Desuden beskyttes alle søer og vandhuller over 100 m2, samt alle udpegede vandløb. Beskyttelsen betyder at driften af områderne ikke må intensiveres i forhold til niveauet på det tidspunkt, da beskyttelsen trådte i kraft, og at områdernes tilstand ikke aktivt må ændres. De fleste sten- og jorddiger er beskyttet mod ødelæggelser i Museumsloven. EF - Habitatdirektivet Habitatdirektivet fra 1992 forpligter EU s medlemslande til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning inden for EU. Beskyttelsen består især i, at man udpeger beskyttelsesområder, de såkaldte habitatområder, hvor man skal sikre eller forbedre forholdene for en række naturtyper og arter. En del af disse er særligt prioriteret, hvilke medfører et ekstra ansvar for at beskytte og bevare netop dem. I Danmark er der udpeget 254 hav og landområder efter Habitatdirektivet, med et samlet areal på cirka km 2. EF Fuglebeskyttelsesdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. I Danmark er der udpeget 113 områder efter direktivet, fortrinsvis på havet. Direktivet skal sikre fuglenes yngle- og levesteder og, at der bliver fastsat regler for, hvilke fuglearter, der må jages, og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Alle fuglebeskyttelsesområder er desuden omfattet af Habitatdirektivet. Natura 2000 EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i Et af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er de såkaldte Natura 2000 direktiver. Habitat og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder og her indgår de såkaldte Ramsarområder også. Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for vandfugle på træk. 32 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune 33

18 Litteraturliste Danmarks Naturfredningsforening, Fremtidens natur i Danmark. Forlaget Rhodos. Dahl, Knud, Fredede områder i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening, Skarv Høst og søn. Fyns Amt, 2005: Regionplan Fyns Amt 2006: Ny Svendborg Kommune. Naturgenopretning, udvikling og pleje af den lysåbne natur. Fyns Amt, Natur- og Regionplankontoret december Harritz, Poul Henrik, Danmarks fredede områder. Danmarks Naturfredningsforening, Politikens Forlag. Vinter, E. (red.) 2006: Natura 2000 basisanalyse. Fyns Amt. Bidragydere Anette & Otto Fabricius, LK Gudme Bettina Fisker, LK Svendborg Christina Åkerman, LK Svendborg Ella Maria Bisschop-Larsen, LK Gudme Hans Vesterlund Pedersen, LK Gudme Fotografer Leif Bisschop-Larsen alle fotos bortset fra: Ole Heilmann-Clausen 4 fotos side 11 Annette Fabricius side 26 nederst Poul Henrik Harritz side 30 og 31 øverst Henrik Butze-Ruhnenstjerne, LK Gudme Klaus Kristiansen, LK Gudme Leif Bisschop-Larsen Ole Heilmann-Clausen, LK Svendborg Poul Henrik Harritz 34 Fremtidens natur i Svendborg Kommune Bådeplads i Nørreskov, Tåsinge. Fremtidens natur i Svendborg Kommune 35

19 I dette hæfte peger Danmarks Naturfredningsforening afdeling i Svendborg på en række områder i Svendborg Kommune, som er perler i den enestående natur, og som er et stort aktiv for den nye kommune - til glæde for kommunens egne indbyggere og attraktion for turister og tilflyttere. Foreningen By og Land har bidraget med afsnit om landsbyer og bebyggelser i det åbne land. Hæftet er tænkt til inspiration for såvel kommunens politikere og embedsmænd som for borgerne. Hæftet indeholder forslag til et sammenhængende naturnetværk forbinder alle de eksisterende og smukke naturområder med brede grønne korridorer mellem eksisterende naturområder, men også forslag til hvordan naturen kan forbedres med naturpleje og naturgenopretning. En pragtfuld natur får først sin økonomiske værdi, hvis den bliver kendt og skattet både udadtil i den brede offentlighed i Danmark og indadtil blandt kommunens egne indbyggere. Der er ingen tvivl om, at Svendborgs naturkvaliteter kan udnyttes bedre. Dette kan ske for eksempel ved et storstilet naturprojekt som i Sortemosen. Vores vurdering er at etablering af en nationalpark i det sydfynske øhav også kan være fordelagtigt for kommunen. Hæftet findes i pdf-format på Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!