FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS

Transkript

1 FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS Civilingeniør Ole Frimodt Pedersen Orbicon A/S Geolog Kurt Møller Civilingeniør Charlotte Beiter Bomme Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007

2

3 RESUMÉ De seneste år er der anvendt store ressourcer på at kortlægge grundvandets beskyttelse. Det har efterfølgende vist sig utrolig svært at indarbejde resultaterne i operationelle indsatsplaner. Bag-grunden er bl.a., at amterne ofte har fået udarbejdet en række brudstykker af kortlægningen, der ikke er sat i relation til de rammer som et lokalområde i forvejen definerer for indsatsen. I et indsatsområde ved Værebro Å har de daværende Frederiksborg og Roskilde amter derfor valgt at supplere den traditionelle geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske kortlægning med en kortlægning af arealanvendelsen og forureningskilder. Inddragelsen af arealanvendelsen og forureningskilder fra starten og et bevidst fokus på formidling af den regionalt opbyggede viden i forhold til de enkelte vandværker og deres oplande vurderes at være et vigtigt værktøj i forhold til at effektivisere processen hen mod den egentlige indsats. BAGGRUND OG FORMÅL Frederiksborg og Roskilde amter udbød i 2005 i fællesskab en traditionel kortlægningsopgave under vandforsyningslovens gebyrordning. I modsætning til de fleste andre kortlægninger, der ofte alene koncentrerer sig om geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske temaer, kombinerede amterne sårbarheden med kortlægning af arealanvendelsen og forureningskilder. Inddragelsen af arealanvendelsen og forureningskilder fra starten har senere vist sig at være en stor fordel i forhold til mulighederne for at konkretisere den grundvandsfaglige viden i lokale indsatsmuligheder. Metodisk er denne del i projektet yderligere styrket gennem et bevidst fokus på formidling af den regionalt opbyggede viden i forhold til de lokale vandværker og deres oplande. I den kommende opdeling af kortlægning og indsatsplanlægning mellem stat og kommune skal miljøcentrene lave kortlægningen og skabe det store overblik. Men på samme tid skal centrene sikre et grundlag for kommunernes indsatsplaner. Den metodiske tilgang, der er introduceret af de to amter og Orbicon, vurderes med udgangspunkt i det lokale fokus at have et stort potentiale i miljøcentrenes løsning af denne opgave.

4 METODE Frederiksborg og Roskilde amter udbød i 2005 som forberedelse til indsatsplanlægningen en kortlægningsopgave for et fælles indsatsområde langs Værebro Å (se figur 1). Indsatsområdet på 68 km 2, der oprindeligt var udpeget på baggrund af ældre oplandskort, dannende sammen med afgrænsningen af det hydrologiske opland for Værebro Å grundlaget for udpegningen af et større kortlægningsområde på 80 km 2. Figur 1: Indsats- og kortlægningsområde Amterne havde efter en større geofysisk kortlægning af området på forhånd opdelt opgaven i fire delopgaver, der skulle samtolkes i en hovedrapport med bla. udpegning af sårbare områder og forslag til indsats jf. princippet for opgaveløsningen i figur 2. De fire delopgaver bestod af: - Opstilling af en geologisk model og vurdering af dæklag - Grundvandskemisk kortlægning - Hydrogeologisk kortlægning - Kortlægning af arealanvendelse og forureningstrusler

5 Kommuner INDSATSPLAN ANVENDELSESORIENTERET INDSATS FORSLAG TIL INDSATSPLAN SAMTOLKNING AF UDFØRTE KORTLÆGNINGER: - SAMLET SÅRBARHEDSVURDERING - KONCEPTUELLE TOLKNINGSMODELLER - RISIKOVURDERING AF FORURENINGSTRUSLER GEOFYSISK OG GEOLOGISK KORTLÆGNING HYDROGEOLOGISK KORTLÆGNING GRUNDVANDSKEMISK KORTLÆGNING KORTLÆGNING AF AREALANVENDELSE Figur 2. Princip for opgaveløsningen ved Værebro Opstilling af en geologisk model og vurdering af dæklag Inden opstillingen af den geologiske model blev de geologiske forhold i kortlægningsområdet beskrevet, herunder bla. topografi, geomorfologi, stratigrafi og dannelseshistorie. På baggrund af den geologiske beskrivelse og geofysiske data blev der opstillet en geologisk lagmodel. Modellen er helt central i vurdering af grundvandsmagasinernes udbredelse og sårbarhed og dermed i den indsats, der anbefales. Grundvandskemisk kortlægning I beskrivelse af grundvandskvaliteten blev der lagt vægt på et overblik over grundvandets nuværende tilstand. Herudover blev der lagt vægt på at analysere udviklingstendenser med henblik på en beskrivelse af den fremtidige grundvandskvalitet. Der var særligt fokus på den nuværende kvalitet i boringerne i forbindelse med vandværker og kildepladser. Hydrogeologisk kortlægning I den hydrogeologiske kortlægning var fokus et detaljeret potentialebillede, der kunne danne grundlag for vurderinger af indvindingsopland og herigennem mulighederne for at målrette indsatsforslagene i forhold til det enkelte vandværk. Herudover var der i kortlægningen lagt vægt på at beskrive vandudvekslingen mellem overfladevand og grundvand.

6 Arealanvendelsen, planlægning og forureningstrusler Hovedvægten i kortlægningen blev lagt på beskrivelse af temaer, der enten truer eller beskytter grundvandet. Den nuværende og fremtidige arealanvendelse blev kortlagt og tematiseret på baggrund af region-plantemaer samt på baggrund af kommuneplaner og lokalplaner, understøttet af Top 10 DK og AIS data understøttet af ortofoto. Derudover indgik relevante dele af kommunale spildevandsplaner samt vandforsyningsplaner. Landbrugets arealanvendelse blev beskrevet i forhold til dyrkningsgrad, afgrødetype, dyrehold og dyreenheder ud fra oplysninger fra det Generelle Landbrugsregister (GLR), der indeholder oplys-ninger om afgrødedata på markblokniveau, og det Centrale husdyrregister (CHR) der indeholder oplysninger om besætninger på ejendomme. Data herfra blev herudover anvendt til en vurdering af det teoretiske nitratoverskud. Kortlagte forureninger (V1- og V2-kortlagte grunde) blev listet individuelt og tematiseret ud fra brancheerfaring og eventuelle konkrete oplysninger om forureningskomponenter, kildestyrke og udbredelse. Andre potentielle trusler f.eks. gårdspladser eller fladebelastninger fra by- og erhvervsområder blev vurderet på overordnet niveau. Vurderinger baserede sig på oplysninger fra kommunerne og en række generelle erfaringer fra litteraturen f.eks. BAM-rapporterne (/1/, /2/) og brancheerfaringer fra jordforureningslovens kortlægningsundersøgelser. Som et resultat af beskrivelse af forureningstruslerne blev der udarbejdet en tematisering af de kendte og potentieller kilder hørende til følgende stofgrupper: Nitrat Klorerede opløsningsmidler Pesticider og nedbrydningsprodukter (herunder BAM) BTEX er og oliestoffer MTBE RESULTAT I det gennemførte kortlægningsprojekt blev der med udgangspunkt i arealanvendelsen arbejdet systematisk med formidling af en samlet forståelse og samtolkning af indvindingsoplandenes geologi, hydrogeologi samt grundvands- og geokemi (illustreret forståelsesmodel figur 3) for det enkelte opland og vandværk. Hovedpunkter er en beskrivelse af: 1. Vandværket. Herunder antallet af boringer, filtersætning, indvindingsmængder over tid og forsyningsområde. Kloridindhold, forvitringsindeks, ionbytning, hårdhed samt indhold af nikkel og arsen samt eventuelle miljøfremmede stoffer. 2. Arealanvendelse og forureningstrusler i oplandet. 3. Oplandets magasinforhold samt dæklag over det primære magasin. 4. Oplandets vandtype og sårbarhed fund af forurenende stoffer.

7 NV (B) SØ (B ) Øvre lag Figur 3. Konceptuel model gennem oplandet til Værebro Vandværk baseret på snit B-B.

8 På baggrund heraf og under inddragelse af eksisterende plantemaer blev der udarbejdet en risikovurdering, og der blev fremsat en række forslag til konkrete indsatselementer i det enkelte opland. Inddragelse af arealanvendelsen og forureningstrusler på niveau med den geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske kortlægning vurderes at styrke dialogen med vandværkerne, fordi kommunikationen tager udgangspunkt i deres verden. Diskussion og konklusion I december 2006 blev en ny Bekendtgørelse om indsatsplaner vedtaget. Bekendtgørelsen fastsætter reglerne for udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen efter kommunalreformen. Reformen og bekendtgørelsen betyder som bekendt, at kommunerne overtager amternes ansvar for at udarbejde indsatsplanerne, mens udarbejdelsen af de detaljerede hydrogeologiske kortlægninger, der skal danne grundlaget for indsatsplanerne, udføres af statens miljøcentre. Forskellen mellem bekendtgørelsens endelige udformning i forhold til den tidligere bekendtgørelse og det udkast der blev sendt i høring, er særlig tydeligt ved, at den ikke indeholder en beskrivelse af indholdet af den detaljerede hydrogeologiske kortlægning. Blandt andet er det ikke længere et krav i bekendtgørelsen, at den detaljerede hydrogeologiske kortlægning skal indeholde en opgørelse over behovet for indsats. Men selv om de formelle krav er ændret, er de reelle krav de samme. Resultatet af kortlægningsprojekterne skal danne grundlaget for en efterfølgende politisk og administrativ proces en proces der helst skal ende med et lokalt engagement i en indsatsplan, der beskytter grundvandet. Dette er stadig udfordringen både for statens miljøcentre, kommunerne og for rådgiverne. Derfor skal den viden, der anvendes og opbygges under projektet formidles, så det forstås af lægmand og deles med interessenterne. Den verden, interessenterne befinder sig i og kan relatere sig til, er lokal og tager først og fremmest afsæt i arealanvendelsen og driften af deres vandværk. Det er derfor vigtigt at formidle den grundvandsfaglige viden med dette udgangspunkt. Med dette projekt er det vist, at det med få midler er muligt. I Værebro Indsatsområde har de to amter og Orbicon arbejdet systematisk med et lokalt udgangspunkt for den faglige formidling. Dette har sammen med inddragelse af arealanvendelsen i kortlægningsprocessen sikret, at skitserne til indsatsplanerne er sat op i en realistisk og lokalforankret ramme. REFERENCER /1/ Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr Pesticider og vandværker, Udredningsprojekt om BAM forurening /2/ Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr BAM's skæbne i grundvand