Salmer: // Prædiketekst: Mat. 6,5-13, Om Fadervor.

Transkript

1 Prædiken tl nytårsdag 2016 Salmer: // Prædiketekst: Mat. 6,5-13, Om Fadervor. Når man står ved begyndelsen tl et nyt år, vil det altd være med en vis bæven eller frygt. For hvad kommer det nye år mon tl at rumme? Hvilke overraskelser kommer vi ud for? Vi vil gerne vide os sikre, men det kan vi ikke. Vi har altd noget at frygte. Men det er altså som om frygten har indtaget scenen på en helt ny og markant måde igennem det forgangne år. Vi har talt meget om frygt, og så om sikkerhed, og igen om frygt ikke mindst frygt for den terror der har sneget sig ind i vores ellers så trygge danske hverdag. Vi har oplevet voldsomme, rystende begivenheder, der har chokeret os. Vi er blevet angrebet af fanatske mennesker uden respekt for menneskeliv. Med det formål at destabilisere, påføre sorg og smerte, skabe rådvildhed og frygt. Terrorfrygten er virkelig gået os i blodet. Fjendebillederne skærpes. Vi forstærker vores grænser og sæter fere og mere hårdt bevæbnet polit på gaderne. Det er lang td siden, den danske betjent var ham, der standsede trafkken for at andemor og hendes små ællinger kunne komme sikkert over vejen som på Viggo Vagnbys berømte plakat. Det går også mere og mere op for os, at klimaet hænger over os som en tkkende bombe. Og de store fygtningestrømme som ikke ser ud tl at høre op, vækker både sympat og medlidenhed, men også angst og rådvildhed. Der er nok at være bange for, nok at frygte - og der er ikke noget at sige tl, at frygten er blevet et tema, og at vi har det som om, verden aldrig har set så utryg og kaotsk ud som lige nu. Men deri tager vi fejl.

2 Verden har aldrig været tryg og sikker. Der har altd været krig og kaos. Der har altd været voldsomme, truende kræfer omkring os, og mennesker har altd haf det som om deres td er den hidtl værste og mest truende. Jeg husker selv hvordan angsten for atomkrigen, den altudsletende krig, sad i mig da jeg var barn. Og jeg vidste om fere ældre mennesker som havde kælderen fuld af dåser, og fryseren fyldt med forsyninger, så var de klar hvis krigen kom. Ja der var endda nogen som havde bygget en beskytelseskælder i deres hjem. Der fndes fredfyldte lakuner i verden. Men i hele verdenshistorien har der også samtdig været krig, vold, terror, epidemier noget som truede menneskers liv og sikkerhed. Sådan er det også i juleevangeliet denne tds grundfortælling. Der fødes Guds barn ind i en voldsom verden, i et land der på den ene side havde mistet sin frihed tl den romerske besætelsesmagt, og blev fernstyret af den mægtge kejser Augustus - og på den anden side måte lide under deres egen tyran af en konge, den navnkundige kong Herodes. Det var ham, der foranstaltede et grusomt folkemord på alle små drengebørn under to år, fordi rygtet sagde, at der var født en ny kongesøn, hvis rige skulle være uden ende. Så det lille barn i krybben, som vi samles om i julen og fremstller hyggelige krybbescenarier af, blev altså født med uhyggen og utrygheden lurende lige uden for stalddøren. Den rå virkelighed var, at han blev født på et koldt gulv af fatge forældre, som snart efer var en familie på fugt, der måte søge om asyl i Egypten. På den måde er julens fortællinger et spejl af den verden vi kender en verden med utryghed og afmagt og hensynsløse herskere i et magtspil, der altd går ud over de små. Men budskabet i juleevangeliet, det vi skal lyte tl, det vi får givet i hænde tl at modstå den kaotske verden, det er englens Frygt ikke! og så de to ord som følger med, nemlig glæde og fred.

3 Vi har altd noget at frygte. Fordi vi har meget at elske, har vi også meget at frygte. Men frygten forhindrede ikke englene i at synge julenat. Frygten forhindrede ikke glæden i at komme tl stalden på marken ved Betlehem. For et barn var født, et nyt liv var begyndt. Underet oplyste rummet og jog de mørke skygger på fugt. Juleevangeliet viser at midt i alle vores bekymringer, midt i modgang og kaos og terror og truende farlige kræfer omkring os, har vi altd muligheden for at glæde os ved al den skønhed og alt det smukke og gode, der også er. Livet er underfuldt og smukt, fyldt med musik og kunst og humor og spændende opgaver og gode hverdage og varme og medmenneskelighed. Glæden det er det ene vi skal tage med os ind i det nye år. I det skrøbelige og kaotske liv er der trods alt så meget der kalder på vores glæde. Vi har altd muligheden for at glæde over kærligheden og det gode liv - både det vi kan skabe omkring os, og det som også kommer tl os, sommetder uventet og som et under. Det andet vi skal tage med os, er alt det som ligger i ordet fred. Fred tl mennesker med Guds velbehag, synger englene. Ja, tænker vi, lad os håbe på fred. Lad os få fred fra alt det som truer os i den verden vi lever i. Fred og sikkerhed. Men spørgsmålet er hvad der ligger i det ord fred? Det overvejede den store tyske teolog Dietrich Bonhoefer i en tale der blev holdt på en økumenisk konference på Fanø inden 2. verdenskrig brød ud. Bonhoefer sagde der: Vi forveksler fred med sikkerhed. Fred kan ikke skabes gennem sikkerhed. Fred skal vækkes. Fred udspringer af mod, vovemod modet tl at leve sammen med andre her i denne verden. Modet tl at leve stærkt og håbefuldt, trods krig og vold og utryghed. Modet tl ikke at krybe i skjul. Ja sikkerhed er det modsate af fred, pointerer han. For jo mere vi sikrer os, jo mere vi prøver at betrygge vores egen lille verden, jo mere dyrker vi mistroen og hadet tl det fremmede.

4 Selvfølgelig skal vi bekæmpe ondskaben, det er vi nødt tl - Bonhoefer var selv med i det mislykkede atentatorsøg mod Hitler 1943 og blev sat i fængsel og senere likvideret i Men, siger han, freden vindes ikke ved våben. Freden vindes ved tro og styrke, ved mod og åndelig oprustning. Fred er en forpligtelse. Og fred er at lægge sit liv i Guds hænder, i tro og lydighed. Vi forbinder så meget fred med stlhed, passivitet, med en slags lykke eller wellness. Det er vores ret at kunne være i fred, tænker vi. Men sådan er det ikke hvis man går tl de store kristne tænkere: Bonhoefer eller Luther eller Grundtvig. Eller tag bare digterpræsten Jens Chr. Hostrup som havde mistet sin første kone, tre af sine børn, og selv var han alvorligt syg, da han skrev sin julesalme om julebudet som vi skal synge om lidt: Julebud under storm og torden/ melder og giver fred på jorden, fred tl at stride vor strid med mod,/ fred tl at vente på enden god. Fred er ikke at være i fred. Fred er at fnde ind tl det sted hvor man med løfet hoved kan stå ved sig selv. Det er at fnde fred med sig selv og sin Gud. Det er at frygte og stole på Gud, og ikke på hvad andre måte mene om os. Lisbeth Smedegaard Andersen siger i en salme: Du nægter os den onde fred, vi modløst higer efer, en kredsende urørlighed, der lammer vore kræfer. Det er denne onde, lammende fred som ofe fortryller os. En selvkredsende urørlighed. Men fred er også og fremfor alt at kunne kæmpe og have modet tl at stå ved det som er mere værd end alt. Fred er ikke at lade sig kue. Da den italienske premierminister Mateo Renzi kort efer terrorangrebet i Paris holdt en tale tl natonen, sagde han at terror først og fremmest skal bekæmpes med ånd og kultur. Terrorristerne ødelægger statuer, vi elsker kunst. De brænder bøger, men vi er bibliotekernes land. Og så lovede han at investere 1 milliard euro i kulturlivet. Heraf blev der bl.a. udstedt en check tl alle 18årige på 500 euro som skulle bruges på kulturelle aktviteter: teater, museumsbesøg og

5 koncerter. Det er desværre ikke der vi er i Danmark, hvor signalet er at kultur er noget man beskærer. Men vi kan bekæmpe frygt og terror med tro. Troen på det dyrebare liv. At der i dete skrøbelige liv er noget som er mere værd end alt, og som vi selvfølgelig skal turde værne om og kæmpe for. Troen at Gud ikke svigter os, men stadig viser veje ind tl glæde og fred. Og nytårsdag, den første dag i det nye usikre år, beder vi tl Gud om hjælp og viser at vi kan ikke andet end at stole på ham. Selv nok så megen sikkerhed, grænsekontrol, overvågning, bevæbnet polit, sikrer ikke vores fred. Freden kommer når vi er dér hvor vi skal være. Når vi ikke kun tænker på os selv, men ser os selv som redskaber for en større vilje, som hænder for Gud. Komme dit rige, giv os at leve af dit daglige brød, ske din vilje, forlad os vor skyld, led os ikke i fristelse, og fri os fra det onde. Disse livsnødvendige bønner i Fadervor handler ikke først og fremmest om alt det derude. Det gør de måske også. Men fremfor alt om det som skal fnde indpas og sted i os. Vi beder om at vi må se og tage i mod og glæde over Guds rige som er omkring os, men selvtlstrækkelige og blinde ænser vi det ikke. Vi beder om at Guds vilje må forme vores vilje, så vi ikke kun lever for os selv. Vi ved at det onde stadig fnder sted - også i det nye år. Men vi beder om at det ikke sæter sig i os og forhærder os og låser os fast i hadets og frygtens og smålighedens onde og bitre liv. Vi beder Gud om at bevare vores sjæl for alt det som er ondt. Hvordan? Her vil jeg tl sidst læse for jer hvad en parisisk familiefar skrev på facebook efer at have mistet sin kone ved terrorangrebet på spillestedet Bataclan:»Fredag afen stjal du et exceptonelt liv mit livs kærlighed, moderen tl min søn men du vil ikke få mit had...hvis denne Gud, som du så blindt følger, skabte os i sit billede, vil hver en kugle i min kones krop være endnu et sår i hans hjerte. Så nej, jeg vil ikke give dig den gave at hade dig. Du beder om det, men

6 at svare på had med vrede er det samme som at blive ofer for den samme ignorance, som har gjort dig tl den, du er. Du vil have mig tl at blive bange, tl at se på mine medmennesker med mistllid, tl at ofre min frihed for sikkerhed. Men du har tabt. Jeg så hende denne morgen. Endelig, efer at have ventet i dage og næter. Hun var lige så smuk, som da hun gik fredag afen, lige så smuk, som da jeg blev hovedløst forelsket i hende for mere end 12 år siden. Selvfølgelig er jeg knust af denne sorg, den lille sejr giver jeg dig, men denne smerte vil være kort. Jeg ved, at hun vil være hos os hver eneste dag, og at vi vil fnde hinanden igen i et paradis af fri kærlighed, som du ikke har adgang tl. Vi er kun to, min søn og mig, men vi er stærkere end alle hære tlsammen i denne verden. Jeg har ikke mere td at spilde på dig. Jeg vil gå ind tl Melvil, som er ved at vågne fra sin lur. Han er knap 17 måneder gammel. Han vil spise sine måltder som sædvanligt, og vi vil lege, som vi plejer, og hver eneste dag vil denne lille dreng gennem hele sit liv true dig ved at være lykkelig og fri. For nej, du vil heller ikke få hans had.«sådan må vi bede om at det onde ikke får tag i os. At vi får styrke tl at stå imod. Kæmpe for det dyrebare liv. Og sæte vores lid tl Gud. Ja, himmelske far, Vi takker dig for overbærenhed og velsignelse og dagligt brød i det forløbne år. Tak fordi du har fulgt os gennem sorger og glæder og vist din kærlige omsorg for os. Alligevel er vi bange for dagen i morgen som vi ikke kender. Vi frygter for det onde, for det som slår livet i stykker, og for det vi ikke kan overskue og forstå. Derfor beder vi dig i Jesu Navn: Gå med os ind i de nye dage. Lær os at tage imod, hvad der kommer fra dig. Lad ikke tlværelsens onde og hårde tlskikkelser slå os så meget ud af kurs, at vi tvivler på dit nærvær, og vi mister styrken tl at kæmpe og stå imod. Lad os ikke gå forbi vores næste og forbi al den skønhed vi ser.

7 Hver dag er en mulighed for indlevelse og fordybelse. Hver dag kalder på vores kærlighed og glæde og handlekraf. Hver dag inviterer du os ind tl en dybde og en visdom som kommer fra dig. Velsign os, så vi får overskud tl at give og kræfer tl at være tl stede og gøre gavn. Vi beder om med din velsignelse at være hos de mennesker som står vort hjerte nær, hvad enten er de iblandt os eller er langt herfra. Vær hos vor dronning Margrethe den 2., hos regering og folketng, giv alle magtudøvere og alle som skal træfe beslutninger, kærlighedens visdom og dømmekraf. Og modet tl at fnde sammen og træfe de beslutninger som er nødvendige for de mange som er udsate, på fugt eller i nød. Lær os at tænke stort og se langt og turde gøre det der skal tl for at de kommende generatoner også kan leve på en klode med vrimlende liv. Herre vi beder dig: Vær hos de menneske som lige nu ingen mening kan se. Vær hos ofrene for terror og krig, og hos dem som har måtet forlade deres hjem. Vær hos dem som føler sig tl overs vis dem liv og opgaver som kalder på dem Vær som lyset for den der sidder i mørke og i dødens skygge. Velsign din kirke. Lad det lys du har tændt for os ved din Søns komme tl verden, lyse for os alle ud over den vide jord. Vi beder dig for det år som kommer, og for de mennesker der i glæde og sorg får deres gang i kirken. Må de fnde fred og styrke i dig. Trøst de sørgende, le med de glade, lad os mærke din nærhed og gør sammen os tl et levende fællesskab med håb. Amen Glædeligt nytår!