DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV"

Transkript

1 DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med Christian Alsted Kvalitativ Markedsindsigt Aps. Analysen er foretaget af Epinion.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. HOVEDKONKLUSIONER 4 3. DIGITAL ADFÆRD Antal enheder i husstanden Enheder danskerne råder over Brug af tjenester 7 4. PROFILER 9 5. DIGITALE SPOR Delt adgang til enheder, medier og konti DIGITAL ARV Oplevelser med udfordringer med digital arv HoldningER til digital arv METODE Sammenligning af tal

3 1. INDLEDNING Denne rapport afdækker danskernes digitale adfærd samt deres holdninger til og interesse for digitale spor og især digital arv. Rapporten er udarbejdet for Foreningen Liv og Død i samarbejde med Christian Alsted Kvalitativ Markedsindsigt ApS, der har bestilt analysen hos Epinion. Undersøgelsen skal bruges til det videre arbejde med at gøre den danske befolkning opmærksom på problematikken om digital arv, samt på længere sigt at øge danskernes viden om, forståelse af og interesse for deres digitale arv. Formålet med undersøgelsen er, at skabe indsigt i danskernes opmærksomhed omkring, interesse for og adfærd knyttet til problematikken om digital arv. Hovedspørgsmålene er derfor: Hvor mange har oplevet problemer med digital tilgængelighed, da en nær pårørende døde? Hvilken viden findes om den digitale arv og digitale fodspor? Hvilken forståelse? Hvilken adfærd udvises over for emnet? Hvilken IT-adfærd udviser man i forhold til datasikkerhed, sociale medier, passwords og tilgængelighed? Er der en sammenhæng imellem denne adfærd og adfærden over for digital arv? Hvor er man især til stede digitalt i hvilke lagringsmedier? Er der fokus på de digitale ejendele, herunder private fotos mv.? Hvor mange kunne overveje at tage skridt til at få styr på den digitale arv? Hvilke handlemuligheder overvejes her? I det kommende afsnit præsenteres analysens hovedkonklusioner. Kapitel 3 stiller skarpt på danskernes digitale adfærd, herunder hvilke enheder de råder over. I kapitel 4 præsenteres rapportens to profiler, der er inddelt på baggrund af deres erfaringer med, eller kendskab til, udfordringer med digitale spor i forbindelse med dødsfald. De to profiler beskrives med afsæt i demografiske karakteristika og digital adfærd. De følgende kapitlers temaer belyser både danskerne fordelt på de to profiler og samlet set. Kapitel 5 sætter fokus på danskernes digitale fodspor, mens kapitel 6 belyser deres oplevelse af digital arv samt holdning hertil. I det afsluttende kapitel beskrives den metode, der ligger til grund for rapporten. 3 3

4 2. HOVEDKONKLUSIONER Kendskabet til digitale spor er relativt lavt blandt danskerne, hvor knap en tredjedel har erfaringer med eller kendskab til udfordringer med digitale spor i forbindelse med dødsfald (digital arv). På trods af et lavt kendskabsniveau synes flertallet af danskerne, at problematikken om digital arv er vigtig. Undersøgelsen peger endvidere på, at der er en sammenhæng mellem danskernes kendskab og holdning til emnet. Således viser undersøgelsen, at særligt de danskere, som har erfaringer med og/eller kendskab til emnet, i højere grad finder problematikken om digital arv vigtig. Flere i denne gruppe er afklaret med, at de ikke ønsker et digitalt efterliv. Men når vi kommer til adfærd ift. sikring af digital arv, er der mindre forskel på dem som har erfaringer med og/eller kendskab til emnet og dem, som ikke har. Størstedelen af danskerne har ikke taget skridt til at sikre deres digitale arv, men er åben overfor oplysning specielt i TV og på de sociale medier, som kan øge interessen herfor. De fleste danskere har adgang til en bærbar computer og en smartphone særligt de yngre aldersgrupper. De yngre har også i højere grad erfaringer med eller kendskab til udfordringer med digitale spor i forbindelse med dødsfald. Det er ensbetydende med, at gruppen af danskere med erfaringer og kendskab til emnet i højere grad benytter bærbare computere og smartphones. Ligeledes viser undersøgelsen, at det primært er de yngre aldersgrupper, der anvender specifikke og generelle online tjenester såsom Facebook og mailtjenester. Det er således ikke overraskende, at digital arv er et emne, som flest yngre danskere har kendskab til, og forholder sig til. Størstedelen af danskerne oplever, at de spor, de efterlader digitalt, kan udgøre et problem i forhold til dem selv og deres nærmeste. De fleste tænker på manglende kontrol med, hvad der sker med private, digitale spor på de sociale medier. Kun en femtedel af danskerne fremhæver de nærmeste pårørendes udfordringer med at få adgang til konti og tjenester ved sygdom eller død som et problem. Undersøgelsen peger da også på, at størstedelen af danskerne ikke har gjort noget for at sikre deres digitale arv. En stor andel af danskerne mener at mere oplysning om, hvordan man kan undgå, at digital arv bliver et problem for de efterladte, ville få dem til at tage stilling til deres digitale arv. Ligeledes mener størstedelen af danskerne, at de ville få mest ud af en oplysningskampagne om digitale spor og digital arv på TV og de sociale medier. 4 4

5 3. DIGITAL ADFÆRD Størstedelen af danskerne råder over nyere digitale enheder, såsom bærbare computere og smartphones. Det er ligeledes disse enheder, som er bedst repræsenterede i husstandene. Der ses en tendens til, at danskernes digitale adfærd i høj grad hænger sammen med alder. Således anvendes de nyere digitale enheder i højere grad af de yngre generationer, mens de ældre generationer i stedet anvender løsninger såsom stationære computere og almindelige mobiltelefoner. Brugen af tjenester hænger ligeledes sammen med alder, idet de yngre generationer i højere grad anvender online tjenester. 3.1 ANTAL ENHEDER I HUSSTANDEN Ser man på den digitale adfærd, er der ingen tvivl om, at de nyere, digitale løsninger har vundet indpas blandt danskerne. Således viser undersøgelsen, at 90 pct. har mindst én bærbar computer i husstanden og næsten ligeså mange (86 pct.) har mindst én smartphone. Væsentligt færre danskere har en stationær computer (52 pct.) og almindelig mobiltelefon (41 pct.) i husstanden. Figur 1. Oversigt over antal enheder i husstanden 10 7% 9% % 3% 1% 1% 12% 12% 23% 28% 39% 43% 42% 14% 31% Bærbar computer Smartphone Tablet Stationær computer Almindelig mobiltelefon 48% 59% Ingen Over 4 N= Svarkategorien Ved ikke er ikke medtaget Særligt alder og indkomst har betydning for hvilke og hvor mange enheder husstanden råder over. 5 5

6 Jo ældre danskerne er, desto større er andelen med stationære computere og almindelige mobiltelefoner. Ligeledes er der en tendens til, at jo yngre danskerne er, desto større er andelen med bærbare computere og smartphones. Der er derimod ikke store forskelle i brugen af tablets, som benyttes af unge og ældre. Aldersgrupperne år har flest bærbare computere (92-95 pct.) og tablets (74-81 pct.), hvilket kan hænge sammen med, at der i denne aldersgruppe er flere, som bor sammen i husstanden. Indkomst har også betydning for, hvilke digitale enheder, der er i husstanden. Andelen af danskere, som har tablets, smartphones og bærbare computere, stiger, jo højere indkomsten er. Således er danskere med en hustandsindkomst på kr. eller derover også den gruppe, hvor flest har tablets (87 pct.), smartphones (97 pct.) og bærbare computere (96 pct.) i husstanden. 3.2 ENHEDER DANSKERNE RÅDER OVER Figur 2. Oversigt over andelen, der råder over en enhed, og andelen af enheder, som er beskyttet af passwords % 79% 56% 42% 15% 25% 33% 38% 85% 8 75% 67% 62% Enheder man råder over Beskyttet af PIN-kode Ikke beskykket af PIN-kode N=1122 Figur 2 viser at størstedelen af de danskere, som råder over flere enheder, faktisk også benytter passwords eller PIN-koder til disse. Over tre fjerdedele af danskerne bruger password til deres tablets samt bærbare computere og hele 85 pct. beskytter deres smartphones med en PIN-kode. Væsentligt færre beskytter de ældre, digitale enheder med PIN-koder; 67 pct. beskytter deres stationære computere og 62 pct. beskytter deres almindelige mobiltelefoner. 6 6

7 3.3 BRUG AF TJENESTER Vendes blikket mod brugen af generelle sociale medier og online konti ser vi, at danskerne især gør brug af mailtjenester (87 pct.). Resten af de generelle tjenester benyttes af mindre end halvdelen af befolkningen. Figur 3. Oversigt over privat brug af generelle tjenester % 48% 45% 33% 24% 7% 6% 5% 6% N=1122 Der er en tydelig tendens til, at jo yngre danskerne er, desto større er andelen, som anvender mailtjenester, lagringstjenester, videotjenester, musiktjenester og datingtjenester mv. Eksempelvis anvender alle de adspurgte i aldersgruppen år mailtjenester, sammenlignet med fire ud af fem af dem over 65 år. Der er dog også visse tjenester, som hovedsageligt benyttes af mere specifikke målgrupper. Eksempelvis benyttes datingtjenester såsom dating.dk og Tinder i højere grad af singler (17 pct.), ligesom danskere i arbejde i højere grad gør brug af mailtjenester, lagringstjenester og delt arbejde. Når det kommer til specifikke digitale tjenester, er Facebook den store vinder. Som figur 4 viser, bruger tre ud af fire danskere Facebook (75 pct.), mens over en tredjedel benytter tjenester som LinkedIn, Skype og Google+. De resterende tjenester benyttes af under 20 pct. af danskerne. 7 7

8 Figur 4. Oversigt over privat brug af specifikke tjenester % 7 42% 38% 33% 19% 19% 12% 9% 5% N=1122 Det er i højere grad kvinder end mænd, som gør brug af Facebook (82 vs. 66 pct.), Instagram (29 vs. 9 pct.) og Pinterest (14 vs. 3 pct.). På samme måde er der flere mænd (13 pct.) end kvinder (6 pct.), som slet ikke bruger nogen af de specifikke tjenester. Der ses en tendens til, at jo yngre danskerne er, desto større er andelen, der bruger Facebook, LinkedIn, Instagram og Pinterest. Eksempelvis bruger næsten 100 pct. af de unge mellem år Facebook, mens tallet er 60 pct. for gruppen på 65 år eller over. Andelen af danskere, som ikke bruger specifikke tjenester, findes primært blandt de lidt ældre aldersgrupper (55 + år), hvor én ud af seks ikke benytter specifikke tjenester. Brug af tjenesten LinkedIn hænger endvidere sammen med demografi. LinkedIn benyttes i højere grad af danskere, som bor i region Hovedstaden og placerer sig i den højeste indkomstgruppe ( kr. eller over). 8 8

9 4. PROFILER I det følgende afsnit beskrives forskelle og ligheder blandt undersøgelsens to profiler De erfarne og De uerfarne. De to profiler er udformet på baggrund af danskernes erfaringer med eller kendskab til udfordringer med digitale spor i forbindelse med dødsfald. De erfarne dækker således over danskere, som har erfaring med eller har hørt om udfordringer med digitale fodspor i forbindelse med dødsfald, mens de uerfarne dækker over danskere, som ikke har erfaringer med eller hørt om dette. De erfarne De uerfarne Gruppen af erfarne udgør 29 pct. af de adspurgte danskere. Gruppen af uerfarne udgør 64 pct. af de adspurgte danskere. De erfarne består i højere grad af kvinder. De uerfarne består af en jævn fordeling af mænd og kvinder, dog er der en lille overvægt af mænd år De erfarne består i højere grad af danskere i aldersgrupperne år og år. 55+ De uerfarne bestå i højere grad af danskere på 55 år eller derover. De erfarne er i højere grad i arbejde eller uden for arbejdsmarkedet (arbejdsløs, hjemmegående eller under uddannelse) Gruppen af de erfarne består i højere grad af pensionister. De erfarne har i højere grad bærbare computere og smartphones i husstanden og råder også i højere grad over disse enheder. De uerfarne har i højere grad stationære computere og almindelige mobiltelefoner i husstanden og råder også i højere grad over disse enheder. De erfarne gør i højere grad brug af både gennerelle og specifikke tjenester. De uerfarne gør i mindre grad brug af både gennerelle og specifikke tjenester. Synes problematikken om digital arv er vigtigere end de uerfarne Synes problematikken om digital arv er mindre vigtig end de erfarne Størstedelen har ikke gjort noget for at forhindre problemer ift. digital arv Størstedelen har ikke gjort noget for at forhindre problemer ift. digital arv 9 9

10 De to profiler er præget af forskellige demografiske sammensætninger. Den væsentligste indsigt er, at gruppen af erfarne i højere grad består af kvinder (58 pct.) og aldersgruppen år (53 pct.), mens gruppen af uerfarne i højere grad har en ligelig kønsfordeling og består af danskere i aldersgruppen 55+ (52 pct.), jævnfør figur 5. Figur 5. Køn og alder fordelt på grupper 7 58% 52% 48% 42% Mand Kvinde 7 32% 23% 23% 17% 19% 13% 11% 13% år år år år 65+ De erfarne De uerfarne De efarne De uerfarne N=1035. Der er en betydelig højere andel af pensionister i gruppen af uerfarne (33 pct.), hvilket ikke er overraskende, idet 32 pct. af de uerfarne er 65 år eller derover. Flere af de erfarne er derimod i den erhvervsaktive alder, hvorfor også flere er i arbejde eller uden for arbejdsmarkedet (f.eks. arbejdsløs, hjemmegående eller under uddannelse). Figur 6. Arbejdssituation fordelt på grupper % 56% 33% 15% 15% 8% 2% 2% I arbejde Uden for arbejdsmarkedet Pensionist Andet De erfarne De uerfarne N=

11 Vendes blikket mod gruppernes karakteristika i forbindelse med digital adfærd, findes der ligeledes en række forskelle på de to grupper. Andelen af uerfarne, som hverken har bærbare computere eller smartphones i husstanden, er signifikant højere end blandt de erfarne. 12 pct. af de uerfarne har ikke en bærbar computer i husstanden, mens hele 16 pct. ikke har en smartphone. Blandt gruppen af erfarne er det derimod kun 6 pct., som ikke har en bærbar computer og 9 pct., som ikke har en smartphone i husstanden. Kigger vi på, hvilke enheder de råder over, ser vi af figur 7, at de erfarne i også betydeligt højere grad råder over bærbare computere og smartphones. Figur 7. Oversigt over, hvilke enheder danskerne råder over fordelt på grupper % 81% 85% 78% 7 59% 54% 39% 42% 26% 29% Bærbar computer Smartphone Tablet Stationær computer Almindelige mobiltelefon De erfarne De uerfarne N=1035 Mht. de to gruppers brug af sociale medier og online konti er der også forskelle, hvor vi kan se, at de uerfarne overordnet set benytter færre generelle og specifikke tjenester end de erfarne. Dette kan skyldes, at mænd og aldersgruppen 65+ i højere grad er repræsenteret i gruppen af uerfarne. Af de uerfarne benytter 7 pct. ikke generelle tjenester og 11 pct. benytter ikke specifikke tjenester, mens dette kun gælder for henholdsvis 2 pct. og 5 pct. af de erfarne

12 5. DIGITALE SPOR Størstedelen af danskerne har i et eller andet omfang oplevet problemer med digitale spor. Det er i høj grad problemer med hacking af fortrolige digitale informationer, spredning af private oplysninger på sociale medier samt manglende kontrol med, hvad der sker med private spor på de sociale medier, der fremhæves som potentielle problemer. Kun en femtedel af danskerne fremhæver problemer med digitale spor efter deres død som et potentielt problem. Der ses betydelige forskelle mellem de erfarne og de uerfarne. De uerfarne oplever i mindre grad problemer med digitale spor, og mener heller ikke, at der kan opstå problemer i forhold til dette. De erfarne oplever derimod i høj eller meget høj grad, at digitale spor kan give problemer, og har derfor i højere grad forsøgt at undgå disse. Størstedelen af danskerne (73 pct.) oplever, at de spor, de efterlader digitalt, kan udgøre et problem i forhold til dem selv og deres nærmeste. De erfarne har i højere grad en oplevelse af problemet: 19 pct. af disse oplever i høj grad, at deres digitale spor kan udgøre et problem. Der ses således en større opmærksomhed omkring problemer med digitale spor blandt de erfarne. I modsætning hertil har flere uerfarne ikke samme oplevelse af problemer med digitale spor i forhold til dem selv og deres nærmeste (20 pct.). Blandt de uerfarne er der også betydeligt flere, som ikke har taget stilling til denne problematik (11 pct.). Figur 8. Oversigt over oplevelsen af, at digitalt spor kan udgøre et problem i forhold til dem selv og deres nærmeste 35% 25% 31% 27% 26% 32% 32% 32% 17% 15% 5% 6% 3% 4% 13% 9% 12% 6% 11% I meget gøj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N=

13 En stor andel af danskerne angiver (49 pct.), at det er den manglende kontrol med, hvad der sker med private spor på de sociale medier, som bekymrer dem. Her af peger 66 pct.af de erfarne og 41 pct. af de uerfarne på dette (jf. figur 9). Andre væsentlige problemer, som der peges på, er hacking af fortrolige digitale informationer (47 pct.) og spredning af private oplysninger på de sociale medier (44 pct.) igen med de erfarne i førertrøjen. 23 pct. i alt mener, at der ikke kan opstå problemer i forhold til digitale spor, eller at de ikke har taget stilling hertil, hvilket må betragtes som en forholdsvis høj andel. Figur 9. Oversigt over hvilke problemer danskerne mener, kan opstå i forbindelse med digitalt spor 7 66% 57% 49% 49% 47% 44% 41% 41% 37% 36% 36% 23% 17% 15% 13% 8% 13% 4% Manglende kontrol med, hvad der sker med private spor på de sociale medier Hacking af fortrolige digitale informationer Spredning af private oplysninger på sociale medier Adgang for uvedkommende på private PCer, telefoner og andre enheder Mine nærmeste kan ikke få adgang til konti og tjenester ved sygdom eller død Jeg mener ikke, der kan opstå problemer ift. digitale spor Ved ikke N=1017. Kategorien Andet er ikke medtaget. Ser man på, hvad danskerne har gjort for at undgå problemer med digitale spor, findes der ligeledes store forskelle blandt de erfarne og de uerfarne. De erfarne har i højere grad gjort noget aktivt for at undgå problemer, idet halvdelen af de erfarne har gjort noget, mod en tredjedel af de uerfarne. Der ses således en tendens til, at danskernes viden om og erfaring med digitale spor kan få dem til at handle med henblik på at undgå disse potentielle problemer. Men det er kun hver anden af de erfarne der siger, at de rent faktisk har gjort noget

14 Figur 10. Oversigt over om danskerne eller deres familier har gjort noget for at undgå problemer med digitale spor 51% 47% 38% 38% 32% Ja Nej N=882. Kategorien Ved ikke er ikke medtaget. 5.1 DELT ADGANG TIL ENHEDER, MEDIER OG KONTI Danskerne har i højere grad har kendskab til deres nærmestes adgangskoder til beskyttede computere, tablets el.lign. (56 pct.) end adgang til deres nærmestes sociale medier og/eller sociale konti (41 pct.). Flere erfarne har en adgangskode til deres nærmestes beskyttede computere, tablets el. lign., end de uerfarne (63 pct. vs. 54 pct.). Dette samstemmer med, at de erfarne i højere grad beskytter deres enheder med password eller PIN-kode

15 Figur 11. Oversigt over danskernes kendskab og adgang til deres nærmestes adgangskoder 7 Adgangskoder til oplåsning af enheder 14% 16% 15% Ja ubegrænset Ja i et vist omfang 49% 45% 41% 42% 38% 36% Nej 7 Adgang til sociale medier og online konti 12% 9% 11% Ja ubegrænset Ja i et vist omfang 58% 57% 57% 33% 28% Nej N= Kategorien Ved ikke er ikke medtaget. Vender vi billedet om og ser på de nærmestes kendskab til adgangskoder til enheder, sociale medier og online konti (figur 12), ses de samme overordnede tendenser. Lidt over halvdelen af de nærmeste har kendskab til adgangskoder til beskyttede computere, tablets el.lign., mens kun 38 pct. af de nærmeste har adgang til sociale medier og/eller sociale konti. Der er ingen forskel på, om man er erfaren eller uerfaren. Figur 12. Oversigt over de nærmestes kendskab og adgang til pårørendes adgangskoder 7 Adgangskoder til oplåsning af enheder 13% 14% 14% Ja ubegrænset 46% 41% 42% 43% 42% Ja i et vist omfang Nej 7 Adgang til sociale medier og online konti 9% 9% 9% Ja ubegrænset 29% 29% 29% Ja i et vist omfang 61% 61% Nej N= Kategorien Ved ikke er ikke medtaget

16 6. DIGITAL ARV Langt størstedelen af danskerne har ikke oplevet udfordringer med digital arv efter dødsfald i familien. På trods af dette finder flertallet problematikken om digital arv vigtig. De erfarne udgør de 29 pct. af danskerne, som har oplevet udfordringer med digital arv efter dødsfald eller hørt om det. Problematikken om digital arv, herunder problemer relateret til digitalt efterladte spor, er også mere vigtig for dem, hvilket omfatter at de ikke ønsker et digitalt efterliv. På trods her af har mange i denne gruppe (i lighed de med uerfarne) ikke gjort noget aktivt for at sikre den digitale arv, de efterlader ved deres død. De uerfarne, som udgør 64 pct. af danskerne, er i højere grad ureflekterede i forhold til den digital arv, og størstedelen af denne gruppe har heller ikke gjort noget aktivt for at sikre den digitale arv, de efterlader ved deres død. De adspurgte mener, at mere oplysning om, hvordan man kan undgå, at digital arv bliver et problem for de efterladte samt oplysning om en sikker måde at opbevare oplysninger på, ville få dem til at tage stilling. TV og sociale medier angives som de medier, danskerne vil få mest ud af ved en oplysningskampagne om digitale spor og digital arv. 6.1 OPLEVELSER MED UDFORDRINGER MED DIGITAL ARV Gruppen af erfarne udgør 29 pct. af den adspurgte gruppe, mens de uerfarne udgør 64 pct. Størstedelen af de adspurgte danskere har altså ikke erfaring med eller kendskab til udfordringer med digitale spor i forbindelse med dødsfald. Når vi spørger danskerne, om de i forbindelse med dødsfald i familien har oplevet problemer med adgang til eks. telefon, PC, online konto el.lign., er det klart størstedelen, som ikke har oplevet problemer (87 pct.). Der er dog 13 pct. af de erfarne, som har oplevet det, mens det kun gør sig gældende for 4 pct. blandt de uerfarne. Det lader altså til, at den erfaring og det kendskab, som den erfarne gruppe har til udfordringer med digital arv, delvist skyldes personlige erfaringer fra dødsfald i familien

17 Figur 13. Oversigt over oplevede adgangsproblemer i forbindelse med dødsfald i familien fx problemer med at få adgang til telefon, PC, online konto mv % 9 87% 13% 4% 7% 5% 7% 6% Ja Nej Ved ikke N=1035. De hyppigste problemer er knyttet til adgang til eller nedlukning af sociale medier eller online konti efter dødsfald (67 pct.), hvor af 40 pct. udgør adgang til selve enheden eks. en smartphone eller computer hvorpå der var lagret personlige oplysninger. Figur 14. Oversigt over oplevede problematikker i forbindelse med dødsfald i familien % 67% 39% 45% 32% 15% 26% 19% Adgang til/nedlukning af sociale medier og/eller online konti Adgang til pc/tablet/smartphone el.lign. eller oplysninger lokalt på enheden Andet N=65. Kategorien ved ikke er ikke medtaget. Vær opmærksom på lille base

18 De erfarne adskiller sig fra de uerfarne ved i højere grad at have oplevet problemer vedrørende digital arv ift. online konti eller sociale medier (84 pct. vs. 39 pct.). Af den undergruppe, som har oplevet udfordringer med online konti eller profiler, drejer det sig hovedsageligt om udfordringer med profiler på sociale medier (55 pct.), abonnementer på online tjenester (43 pct.), online konti med digitale penge (38 pct.) samt mailtjenester (37 pct.). Af dem, som har oplevet problemer med at tilgå oplysninger lokalt på enheder i forbindelse med dødsfald i familien, drejer udfordringerne sig hovedsageligt om den generelle adgangskode til enheden (82 pct.). Udfordringer med at få adgang til vigtige, fælles dokumenter, som kun afdøde havde liggende (51 pct.), samt adgang til informationer om afdøde, som skulle bruges i tiden efter dødsfaldet (36 pct.), opleves i mindre grad. 6.2 HOLDNINGER TIL DIGITAL ARV Mht. holdninger til digital arv ser vi, at en stor andel af de adspurgte finder problematikken om digital arv vigtig, og der er flere, som finder det vigtig end dem, som ikke finder det vigtig. Dette fremgår af figur 15. Betydeligt flere erfarne finder problematikken om digital arv vigtig (57 pct.) i forhold til de uerfarne (37 pct.) Flere af de uerfarne end de erfarne peger på, at problematikken ikke er vigtig (35 pct. vs. 22 pct.). Figur 15. Oversigt over, hvor vigtig problematikken om "din digitale arv" er Samlet 13% 18% 26% 27% 16% De erfarne 6% 16% 21% 37% De uerfarne 16% 19% 28% 22% 15% Slet ikke vigtig Meget vigitg N=950. Kategorien Ved ikke er ikke medtaget 18 18

19 Halvdelen (48 pct.) af danskerne ønsker ikke, at deres sociale medier og online konti skal eksistere på nettet efter deres død. Et mindretal, ca. en femtedel ønsker, at de pårørende træffer beslutningen om, hvorvidt deres online konti og profiler på de sociale medier skal eksistere. Og en anden femtedel er ligeglade, mens kun 2 pct. ønsker, at deres sociale medier og online konti skal eksistere på nettet efter deres død. I tråd med at flere af de erfarne finder problematikken om din digitale arv vigtig, er det ikke overraskende, at betydeligt flere danskere i gruppen af erfarne ikke ønsker et digitalt efterliv. Figur 16. Oversigt over danskernes ønsker i forhold til profiler på sociale medier og/eller online konti efter deres død 53% 48% 45% 18% 19% 19% 17% 18% 2% 2% 2% 3% 8% 6% 8% 7% 5% Jeg ønsker ikke, at de skal eksistere på nettet efter min død Jeg ønsker, at mine pårørende tager beslutningen om hvorvidt de skal eksistere på nettet efter min død Jeg er ligeglad (jeg er jo død) Jeg ønsker at de skal eksistere på nettet efter min død Andet / jeg har ikke profiler på sociale medier eller online konti Ved ikke N=1035. At flere af de erfarne ikke ønsker, at deres online konti og profiler på sociale medier skal eksistere efter deres død, kan ligeledes være drevet af, at betydeligt flere i denne gruppe mener, at de har ting, som de anser for så private, at de ikke ønsker, at disse skal kunne tilgås efter deres død. 37 pct. af de erfarne mener at have sådanne ting, mens dette kun gælder for 19 pct. af de uerfarne. Hele 71 pct. har ikke foretaget sig noget for at sikre deres digitale arv (jf. figur 16). Der er påfaldende mange af de erfarne (64 pct.) som ikke har gjort noget aktivt for at sikre deres digitale arv, hvilket peger på et gap imellem de erfarnes erfaringer, holdninger - og adfærd. Problemet skubbes ud i fremtiden selv om mange ved, at det kan give problemer. Ser man på, hvad der er gjort for at sikre den digitale arv, har flest (16 pct.) videregivet adgangskoder eller sikret nem adgang til deres koder. Betydeligt flere danskere i gruppen af erfarne har videregivet adgangskoder eller udfyldt Min Sidste vilje (jf. figur 17)

20 Figur 17. Oversigt over danskernes strategier for at sikre deres digitale arv % 74% 71% 22% 16% 13% Videregivet adgangskoder/sikret nem adgang til mine koder 9% 6% 6% 6% 5% 5% 7% 4% 5% Lagt vigtige foldere eller filer på ekstern harddisk Gemt adgangskoder i fx min bankboks Udfyldt Min Sidste Vilje 3% 2% 2% Andet Ingenting N=1035. På spørgsmålet om hvad der kan skabe stillingtagen til den digitale arv angiver knapt halvdelen (44 pct. fordelt med 52 pct. af erfarne og 40 pct. af uerfarne) mere oplysning om, hvordan man kan undgå, at digital arv bliver et problem for de efterladte. Knapt en tredjedel (31 pct. fordelt med 41 pct. af erfarne og 26 pct. af uerfarne) mener, at en sikker måde at opbevare oplysninger på, ville få dem til at tage stilling. 28 pct. mener, at man skal rammes af en alvorlig sygdom. 20 pct. af de uerfarne ved ikke hvad der kan få dem til at tage stilling. Det samme gælder kun 10 pct. at de erfarne

21 Figur 18. Oversigt over, hvad danskerne tror der skal til, for selv at tage stilling til din digitale arv efter egen død 52% 44% Oplysning hvordan man undgår problemer for efterladte 41% 26% 31% En sikker måde at opbevare oplysningerne på 27% 28% Hvis jeg blev alvorligt syg 35% 21% 25% 24% 24% 18% 16% Oplysning om Opfordring fra opbevaring af familien koder 11% 15% Muligheden for "Min Sidste Vilje" 17% 6% 7% 7% 3% 2% 2% Ingenting Andet Ved ikke N=738. Flest angiver TV og de sociale medier som gode platforme til en oplysningskampagne om håndtering af digitale spor og digital arv. 45 pct. mener, at de vil få mest ud af en oplysningskampagne på TV, og 36 pct. mener, at de vil få mest ud af en kampagne på de sociale medier

22 Figur 19. Oversigt over, hvilke medier danskerne vil få mest ud af en oplysningskampagne 54% 45% 41% 47% 36% 32% 29% 24% 23% 21% 17% 16% 12% 11% 8% 7% 6% 9% 18% 15% I TV På sociale medier I aviser I blade/magasiner, jeg læser I radioen Jeg ønsker ikke at blive oplyst om mit digitale efterliv Ved ikke N=1035. Gruppen af erfarne angiver i betydeligt højere grad TV og de sociale medier som platforme for en oplysningskampagne, og over halvdelen af dem angiver TV som platform, mens kun 41 pct. af de uerfarne angiver TV som den platform, hvor de vil få størst indsigt i emnet. Ligeledes angiver 47 pct. af de erfarne de sociale medier som den mest optimale platform for en oplysningskampagne, mens blot 32 pct. af de uerfarne angiver sociale medier som bedste kanal for en oplysningskampagne. Gruppen af uerfarne er betydeligt mindre reflekterede over, hvor de vil få mest ud af en oplysningskampagne om digitale spor og digital arv. 18 pct. af de uerfarne ved ikke, hvilken platform for oplysningskampagnen de ville få mest ud af

23 7. METODE Denne rapport baserer sig på en kvantitativ stikprøve, gennemført blandt danskere over 25 år. I forbindelse med stikprøven er der blevet gennemført 1122 interviews i ugerne 18, 19 og 20. For at sikre, at undersøgelsens to profiler kunne sammenlignes, har vi sikret os, at minimum 400 personer svarede ja til spørgsmålet Har du erfaring med eller hørt om udfordringer med digitale fodspor i forbindelse med dødsfald? Forskelle mellem profilerne er blevet inddraget igennem rapporten, når dette har været relevant. For at sikre, at stikprøven repræsenterer danskere over 25 år, er stikprøven vejet på baggrund af folketal fra Danmarks Statistik. Stikprøven er vejet, så den er repræsentativ i forhold til fordelingen af køn, alder og region blandt befolkningen. 7.1 SAMMENLIGNING AF TAL Der er altid en statistisk usikkerhed forbundet med anvendelsen af stikprøver (et udsnit af en befolkning), som denne undersøgelse baserer sig på. Den statistiske usikkerhed er påvirket af stikprøvens størrelse. Desto større stikprøven er, desto mindre udsving vil der være i sandsynligheden, og jo mindre stikprøven er, desto større udsving. Kort fortalt, er der altså større statistisk usikkerhed om et tal, når der er færre, der har besvaret spørgsmålet. Når man sammenligner to tal baseret på to stikprøver, som det er tilfældet når eks. de to profiler sammenlignes, skal man have den statistiske usikkerhed in mente. En forskel mellem to tal kan blot være et udtryk for et udsving alene og dermed ikke et udtryk for en egentlig forskel mellem profilerne. Jo større stikprøverne er jo flere der har besvaret spørgsmålene desto mere sikker kan vi være på, at tallene rent faktisk er statistisk forskellige fra hinanden. Rapporten fokuserer på de steder, hvor der er en statistisk signifikant forskel

24 59% har ikke adgang til deres nærmestes sociale medier og/eller sociale konti. 44 % har ikke kendskab til deres nærmestes adgangskoder til beskyttede computere, tablets o.l. 69 % anser problematikken omkring digital arv for vigtig. 48 % af danskerne ønsker ikke at eksistere på nettet efter deres død. 71 % har ingen strategier for at sikre deres digitale arv. Nikolaj Plads 1067 København K Telefon

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

DR Teenagere. Danmarks Radio. 17. maj 2016

DR Teenagere. Danmarks Radio. 17. maj 2016 t DR Teenagere Danmarks Radio 17. maj 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med Partivalg... 19 4. Om Undersøgelsen...

Læs mere

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER 1 CODEX KÆRE FORÆLDRE Børn og unges liv bliver mere og mere digitalt, både i skolen og i hjemmet. Det digitale liv bringer mange fordele, men også sikkerhedsrisici,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

THE TALL SHIPS RACES 2013

THE TALL SHIPS RACES 2013 THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Center for Selvstændige Boformer - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Beboernes brug af digitale medier... 3 Centerniveau...

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO Faktapapir om hæleri 6. november 2015 1.0 Hvad er hæleri, og hvordan straffes det? Hæleri er en kriminel handling, som knytter sig til salg, køb, modtagelse, transport og opbevaring af genstande, der stammer

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. 2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre

Læs mere

Persondata og IT-sikkerhed. Vejledning i sikker anvendelse og opbevaring af persondata

Persondata og IT-sikkerhed. Vejledning i sikker anvendelse og opbevaring af persondata Persondata og IT-sikkerhed Vejledning i sikker anvendelse og opbevaring af persondata December 2015 Indledning Denne vejledning har til formål, at hjælpe ansatte på IT-Center Fyns partnerskoler med at

Læs mere

EDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications

EDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications Affiliated EDELMAN Public Relations Market Communications InformationsGruppen Hovedgaden 6 DK 2970 Hørsholm Reg.no.16093 Giro 901 9537 Fax: +4545 7600 82 Tel.: +45 45 76 00 22 edelman@post3.tele.dk ApS

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse Rapporteringsmåned: December 2007 Kunde: Ishøj kommune TNS Gallup INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 DATAGRUNDLAG 4 3 HOVEDKONKLUSIONER 5 3.1 KOMMUNIKATION

Læs mere

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Ligestilling. 29. april 2015

Ligestilling. 29. april 2015 29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Almindelig sund fornuft med IT Gode råd og regler om IT sikkerhed

Almindelig sund fornuft med IT Gode råd og regler om IT sikkerhed Almindelig sund fornuft med IT Gode råd og regler om IT sikkerhed Langeland Kommune Sikkerhed i Langeland Kommune Sikkerhed er noget vi alle skal tænke over. Vi behandler følsomme informationer om vores

Læs mere

Like min virksomhed. - En undersøgelse af brugen af sociale medier i mindre danske virksomheder i 2012. 1. august 2012

Like min virksomhed. - En undersøgelse af brugen af sociale medier i mindre danske virksomheder i 2012. 1. august 2012 Like min virksomhed - En undersøgelse af brugen af sociale medier i mindre danske virksomheder i 2012 1. august 2012 Det er tilladt at gengive tal og figurer fra rapporten med kildehenvisning til IVÆKST.

Læs mere

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Danskerne og kemikalierne 2015

Danskerne og kemikalierne 2015 Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om Facebook

Det siger FOAs medlemmer om Facebook FOA Kampagne og Analyse 12. september 2013 Det siger FOAs medlemmer om Facebook FOA har i perioden d 6.-18. august foretaget en undersøgelse om medlemmernes brug af Facebook via forbundets elektroniske

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere