FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker
|
|
- Christina Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FREMTIDENS BIBLIOTEK - borgerens ønsker
2 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Overblik Side 4 Skab fremtidens bibliotek nu Side 5 Hvem besøger bibliotekerne? Side 6 Hvorfor går danskerne på biblioteket? Side 7 Det digitale bibliotek og andre trends Side 9 Bibliotekarens rolle Side 11 Fremtidens bibliotek Side 13 Kontakt Side 15 2
3 Fremtidens bibliotek borgerens ønsker Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Sådan lyder de første ord af den første paragraf i den gældende udgave af biblioteksloven fra Loven stammer oprindeligt fra 1920, og i den første udgave var formålet formuleret som at Udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning. Formålet med bibliotekerne har altså ikke ændret sig markant. Det har til gengæld samfundet omkring bibliotekerne og de tekniske muligheder for at leve op til formålet. Der er langt fra de første små folkebiblioteker fra tiden før år 1900 til de enorme samlinger af bøger, tegneserier, musik, film og viden - og i øvrigt også sociale mødesteder - som nutidens biblioteker i dag udgør i de danske byer. Især i de seneste 20 år har bibliotekernes rolle og funktion ændret sig markant. Det samme gør det faktum, at bibliotekerne har mere åbent end nogensinde ikke mindst på grund af, at 260 af landets i alt 484 biblioteker (2014) er såkaldt åbne biblioteker, hvor borgerne kan gå på biblioteket tidlig morgen eller sen aften. Bibliotekerne bruger de nye muligheder til at skabe rum for læring, læsning og sociale arrangementer, men også til at tilbyde de klassiske biblioteksydelser bøger og viden på nye måder. Med denne undersøgelse har vi sat os for at undersøge danskernes forhold til deres lokale bibliotek. Undersøgelsen er gennemført i marts 2016, og vi har spurgt repræsentativt udvalgte danskere over 18 år om, hvordan de bruger deres lokale folkebibliotek, og hvad de forventer af biblioteket nu og i fremtiden. For blot få år siden var biblioteket et sted, hvor borgerne, udover at låne bøger, bl.a. kunne gå hen for at komme på internettet. Det kan de stadig, men internettet er i dag lige så meget en vej for bibliotekerne til at komme ud til borgerne. Det spiller en stor rolle i nutidens 24-timers samfund. 3 Biblioteket er det eneste sted i vores samfund, hvor alle kan komme uden at være inviteret, uden at skulle noget særligt. Det er udtryk for sandt demokrati. På biblioteket er viden, trykt og digitalt og af alle slags, tilgængelig for alle, og gennem biblioteket kan vi have en samtale med mennesker fra andre tider og andre steder. Dét synes jeg er stort. Merete Pryds Helle, forfatter (2011)
4 FREMTIDENS BIBLIOTEK Hvor ofte besøger du dit bibliotek? 8 % 29 % 52 % 27 % Hvor ofte anvendes digital adgang? MINDST EN GANG OM UGEN 16% MINDST EN GANG OM MÅNEDEN 37% MINDST EN GANG OM ÅRET 60% SJÆLDNERE 20% ALDRIG 16% Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst en gang hvert halve år Sjældnere VED IKKE 3% Hvad skal der være i det digitale bibliotek? Bibliotekerne udvider i disse år med flere digitale tilbud, med åbne biblioteker og med øget adgang til selvbetjening. Her er nogle af de ting brugerne efterspørger: Lydbøger 53% E-kurser Film 49% Musik E-bøger 69% Fremtidens bibliotek Hvad skal et bibliotek byde på for at få dig til at komme oftere? Hvorfor besøger du dit lokale bibliotek? Events, foredrag eller læsegrupper Mulighed for kommunal borgerservice Gratis kurser 27% Flere materialer (ud over bøger) Flere faciliteter/events til børn Flere hyggeområder 12% 11% 11% For at få adgang til internettet For at få tiden til at gå For at låne bøger eller tegneserier For at læse eller studere Andre tjenester som f.eks. postkontor 22% Bedre studiefaciliteter 11% For at deltage i kurser eller høre foredrag En vision for fremtidens bibliotek og hvad det skal være et oplevelsessted med viden og litteratur som omdrejningspunkt et sted, hvor læring igangsættes, udvikles og deles et sted, hvor fortidens og nutidens historie er i fokus et sted, hvor læsning er en dannelsesrejse et samlingssted, hvor man møder andre mennesker 62% 50% 40% 39% 25% 23% et sted med undervisning i at bruge digitale tjenester
5 Vores anbefaling: Skab fremtidens bibliotek nu I fremtiden er biblioteket både en bygning med bøger, viden og mennesker i og en service, der kan puttes i bukselommen. Det er den korte version. Danskerne vil beholde det fysiske bibliotek, som de kender det, og de vil udvide det til at kunne mere. Og så vil de have adgang til biblioteket når som helst og hvor som helst. Det giver mindst tre dimensioner, der skal tænkes sammen i udviklingen af fremtidens bibliotek. DEN DIGITALE DIMENSION Den digitale udvikling buldrer af sted, og bibliotekerne bliver revet med. I fremtiden skal bibliotekernes viden være tilgængelig alle vegne. Bøger, film, foredrag og alle de andre adgange til viden, bibliotekerne rummer, skal ligestilles. Det stiller i sig selv store krav til fremtidens bibliotekssystemer. Yderligere skal materialer og viden også kunne findes ved simple søgninger på en app, så borgerne kan søge viden uden at skulle gå fysisk på biblioteket. Og e-bogs konceptet skal videreudvikles. Med andre ord ligger der en kæmpe opgave med at designe og udvikle fremtidens digitale bibliotek og ovenstående er kun fragmenter. DEN FYSISKE DIMENSION Det fysiske bibliotek bliver trods den digitale udvikling ikke mindre vigtigt. Bogen af papir er fortsat hovedattraktionen på biblioteket, og de åbne bibliotekers succes vidner om, at danskerne ikke er trætte af at gå på biblioteket. Tværtimod så vil danskerne gerne have mere ud af en tur på biblioteket. De vil gerne kunne forny passet eller kørekortet også, de vil have læsegrupper og foredrag, og de vil bruge biblioteket som socialt mødested. Det skal fremtidens systemer understøtte eksempelvis ved at kunne styre differentieret adgang til faciliteterne på de åbne biblioteker uden for normal åbningstid. DEN MENNESKELIGE DIMENSION Bibliotekaren har høj troværdighed, og danskerne føler sig godt betjent på deres bibliotek. Men bibliotekarernes viden kan bringes mere i spil. De kan mere offensivt end i dag anbefale materiale på baggrund af brugernes læsevaner og hidtidige lån. De kan blive tilgængelige digitalt, og de kan indtage en mere faciliterende rolle, hvor de mere aktivt formidler indhold fra bøger af papir over e-bøger og film til foredrag, kurser og events. Også her spiller design af bibliotekssystemer en rolle. Effektiv deling af viden i alle formater digitalt såvel som fysisk bliver omdrejningspunktet for en stor del af udviklingen. 5
6 Hvem besøger bibliotekerne? Internet, e-bøger og smartphones har stor indflydelse på vores læsevaner, på vores måde at være sammen på og på vores adgang til viden. Borgerne kan i dag gå på biblioteket uden at forlade dagligstuen eller kontoret, og derfor har vi undersøgt, hvor meget danskerne bruger det fysiske bibliotek, og hvem der er de mest aktive brugere. STØRSTEDELEN AF DANSKERNE HAR ET FORHOLD TIL DERES BIBLIOTEK Helt overordnet så ligger antallet af besøg på de danske biblioteker stabilt på omkring 36 millioner fysiske besøg om året, viser tal fra Slots- og Kulturstyrelsen. Vores undersøgelse viser, at 29 procent af den voksne danske befolkning besøger deres bibliotek engang om måneden eller oftere. 79 procent af befolkningen giver udtryk for, at de besøger deres bibliotek i et eller andet omfang, mens 20 procent aldrig bruger biblioteket. Der er en tendens til, at kvinder går oftere på biblioteket end mænd men forskellen er lille. FÆRRE BESØG PÅ DET FYSISKE BIBLIOTEK Pensionister er de mest flittige biblioteksbrugere sammen med dem under uddannelse og dem i en alder, hvor de har hjemmeboende børn men generelt er aldersfordelingen relativt jævn. Den sammenhæng stemmer godt overens med, at biblioteket af mange opfattes som et sted, hvor læring igangsættes, udvikles og deles. Samtidig er der en tydelig tendens til, at folks erindring om, hvor meget de brugte biblioteket som børn, viser, at de brugte biblioteket mere som børn, end de gør i dag som voksne. Dermed er der en tendens til, at bibliotekets rolle er vigende. Hvor ofte besøger du dit lokale bibliotek? 72% 84% Som voksen Som barn 8% 38% 29% 52% 27% 21% 8% 9% Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst en gang hvert halve år Sjældnere Aldrig / ved ikke 6
7 Hvorfor går danskerne på biblioteket? Oplysning har været et hovedformål, siden de første folkebiblioteker så læselampens lys i slutningen af 1800-tallet. Men i dag er biblioteket langt fra den eneste vej til at søge viden, som ikke allerede findes i hjemmets, studiets eller arbejdspladsens bogreol. Internettet bugner med viden, og biblioteket er blot én blandt flere kilder. Det stiller krav til bibliotekerne, hvis de fortsat skal være relevante og leve op til formålet. Vi har derfor undersøgt, hvorfor danskerne går på biblioteket. KERNEYDELSEN ER BOGEN AF PAP OG PAPIR Trods digitalisering og e-bøger er bogen af pap og papir stadig førstevalget for danskerne, når de går på biblioteket. For 84 procent af danskerne er det at låne bøger og tegneserier med hjem stadig den primære grund til at gå på biblioteket. Det gælder i øvrigt også uden for normal åbningstid. På de åbne biblioteker, der har åbent på skæve tidspunkter, er lån af bøger det, flest kommer efter. Udlån af film, spil og musik ligger også højt på hitlisten. Der er dog en tendens til, at udbredelsen af streamingtjenester som eksempelvis Spotify er ved at udkonkurrere den fysiske CD, på samme måde som man ser det i pladebutikkerne. Udlån af musik er faldet betydeligt imellem 2010 og 2014 hele 57 procent er udlånet faldet i perioden. Tendensen er den samme på filmområdet, og det er en indikation på, at de kommercielle streamingtjenester er ved at overtage dette område. Samtidig står det klart, at danskerne bruger bibliotekerne til andet og mere end at hente bøger med hjem. Mange vælger også at tilbringe tid på biblioteket for at studere, læse avis eller være sammen med venner, familie eller børn. Hvorfor besøger du dit lokale bibliotek? 84% 28% 16% 15% 13% For at låne bøger eller tegneserier, som jeg læser hjemme eller et andet sted For at låne film, spil, musik eller lignende (der ikke er bøger eller tegneserier) For at læse diverse aviser, ugeblade eller magasiner For at deltage i kurser eller høre foredrag For at læse eller studere på biblioteket 12% 10% 7% 4% For at være der sammen med f.eks. venner, familie eller børn Andet For at få adgang til internettet eller få ITassistance For at få tiden til at gå, når jeg ikke har andet at lave 7
8 Og så er bibliotekets rolle som rum for læring også signifikant. 15 procent af danskerne peger på deltagelse i kurser og foredrag som en af grundene til, at de går på biblioteket. DANSKERNE VIL HAVE FLERE KURSER OG FOREDRAG Netop kurser, foredrag og andre aktiviteter er det, flest danskere peger på som noget, der kan få dem til at besøge det lokale bibliotek oftere. Hvad skal dit bibliotek byde på for at få dig til at komme oftere? 27% Events, foredrag eller læsegrupper Mulighed for kommunal borgerservice som f.eks. pas, kørekort eller rådgivning Gratis kurser (f.eks. sprogkurser eller kurser i digital teknologi Desuden peger mange på, at andre ydelser som f.eks. muligheden for at få nyt pas eller gå på posthuset kunne få dem til at besøge biblioteket oftere. Meget tyder på, at bibliotekerne lytter til borgernes ønsker. I hvert fald tilbyder de stadig flere kurser og arrangementer. Siden 2011 har der ifølge Slots- og Kulturstyrelsens rapport Folkebiblioteker i tal 2014 været en stigning i antallet af arrangementer på 38 procent. Der blev i 2014 holdt foredrag, forfatterarrangementer, 267 debatarrangementer, kurser i digital betjening samt andre typer arrangementer. ÅBNE BIBLIOTEKER ER POPULÆRE De første åbne biblioteker blev åbnet i 2004, og især siden 2010 har brugen af dem for alvor taget fart. Et åbent bibliotek har åbent for selvbetjening uden for normal åbningstid det vil sige tidlig morgen og sen aften. I dag udgør den selvbetjente tid 61 procent af bibliotekernes samlede åbningstid. 22% 18% 12% 10-11% 6% Andre tjenester som f.eks. postkontor Der er ikke noget, mit bibliotek kan tilbyde, der kan få mig til at besøge det oftere Flere materialer ud over bøger, f.eks. dvd er, computerspil eller musik Flere faciliteter eller events til underholdning af børn Flere hyggeområder En udvidet bogsamling (inkl. tegneserier) Flere teknologibaserede tilbud som f.eks. internet, scanning, print og lignende Mulighed for at møde lokale byrådsmedlemmer, erhvervsfolk eller andre offentlige personer Flere eller bedre studiefaciliteter Andet De udvidede åbningstider falder i god jord hos den danske befolkning. Tre ud af fire danskere synes godt om de åbne biblioteker, og næsten lige så mange seks ud af ti bruger de åbne biblioteker i praksis. Udlån af bøger er også uden for normal åbningstid den vigtigste grund til at gå på biblioteket. Men ligesom i dagtimerne bliver aftener og weekender også brugt på at studere eller arbejde, ligesom adgang til computere og printere spiller en rolle. 8
9 Det digitale bibliotek og andre trends Bibliotekerne udvider i disse år med flere digitale tilbud, med åbne biblioteker og med øget adgang til selvbetjening. At dømme efter svarene i denne undersøgelse falder tiltagene i god jord. Eksempelvis er flere bøger i digital form noget af det, flest 69 procent ønsker sig mere af. Flere lydbøger, film, e-kurser og digital musik er også på ønskelisten. Hvilke digitale tjenester synes du, der skal være flere af? Flere lydbøger 53% Flere e-kurser Flere film 49% Andet 3% Mere musik Flere e-bøger 69% 9
10 DET DIGITALE BIBLIOTEK ER POPULÆRT Det digitale bibliotek det vil sige adgang til bøger, film eller musik via nettet er populært. 37 procent af danskerne bruger de digitale adgange en eller flere gange om måneden, og 60 procent bruger adgangene mindst en gang om året. Fordelingen på aldersgrupper er relativt jævn både unge, voksne og ældre bruger de digitale adgange. For nogle få 6 procent er hjemmecomputeren den eneste vej til biblioteket, og for mange flere 53 procent er digital adgang et vigtigt supplement til det fysiske bibliotek. Dermed er digitaliseringen vel modtaget af flertallet. Kun 2 procent er deciderede modstandere af det digitale bibliotek. KENDSKABET TIL BIBLIOTEKERNES DIGITALE TILBUD ER LAVT Samtidig med at de digitale adgange til bibliotekerne er populære, er kendskabet til dem relativt lavt. Bibliotek.dk, som er en database over, hvad der findes på danske offentlige biblioteker, er kendt af 69 procent af danskerne. Derudover er der ingen digitale bibliotekstilbud med en kendskabsgrad over 50 procent. E-reolen og Filmstriben kommer tættest på, mens blot 6 procent kender ekursus.nu. De årige er overvejende dem, som kender bedst til de digitale tilbud. Kender du følgende digitale tjeneste? Hvor meget bruger du selv digitale adgange til hhv. bøger, musik og/ eller film? MINDST EN GANG OM UGEN 16% MINDST EN GANG OM MÅNEDEN 37% 69% BIBLIOTEK.DK 40% FILMSTRIBEN 13% BIBLIOTEKSVAGTEN 43% EREOLEN 20% LITTERATURSIDEN 8% PALLES GAVEBOD MINDST EN GANG OM ÅRET 60% SJÆLDNERE 20% 6% EKURSUS.NU ALDRIG 16% VED IKKE 3% DANSKERNE VIL HAVE SELVBETJENING Danskerne ser tilsyneladende hellere bibliotekarerne som rådgivere end som ekspedienter. I hvert fald mener 85 procent, at det er en god ide med automater, hvor man kan aflevere eller låne bøger frem for at skulle stå i kø ved skranken. Kombineret med at danskerne er glade for de åbne biblioteker, hvor det er muligt at gå på biblioteket uden for normal åbningstid, tegner det et billede af, at danskerne er glade for, at bibliotekerne tilpasser sig samfundets stigende individualisering. 10
11 Bibliotekarens rolle Bibliotekaren og biblioteket hænger tæt sammen. Den vidende bibliotekar, der kan hjælpe med alt fra bøger til musik og tegneserier, er værdsat. Men samtidig er bibliotekspersonalets rolle under forandring. Danskerne ønsker personlig rådgivning i det fysiske møde på biblioteket og digitalt, samtidig med at de i stort omfang bruger selvbetjeningsløsninger. BIBLIOTEKARERNES RÅDGIVNING OM FAG- OG SKØNLITTERATUR ER VÆRDSAT Danskerne vurderer, at bibliotekarernes evner til at vejlede om skøn- og faglitteratur er gode. Men når det kommer til børnebøger, film og musik samt om evnen til at vejlede om digitale tilbud, er vurderingen svagere. Det skyldes dog i større omfang uvidenhed end manglende tiltro til bibliotekarernes evner. Mange svarer ved ikke, og kun et fåtal vurderer bibliotekarerne negativt. FÆRRE ANSATTE PÅ BIBLIOTEKERNE Fra 2010 til 2014 er der blevet færre ansatte på de danske biblioteker. I perioden er antallet af biblioteksansatte faldet med 12 procent. De uddannede bibliotekarer udgør fortsat den største gruppe af ansatte selvom de er blevet 12 procent færre. Den største reduktion er med 18 procent sket i gruppen af biblioteksassistenter. Til gengæld er der kommet flere frivillige på bibliotekerne. Gruppen af frivillige er steget 102 procent. Ser man på danskernes holdning til det, er det kun 9,5 procent, der vurderer, at manglen på professionelt uddannede bibliotekarer er den største udfordring for bibliotekerne i fremtiden. Det kan muligvis hænge sammen med, at danskerne generelt tager godt imod automater og andre former for selvbetjeningsteknologi. E-BIBLIOTEKAREN KUNNE GODT BLIVE DANSKERNES NYE VEN Bøger, film og musik i digital form har vundet indpas hos danskerne, og digital vejledning fra bibliotekarerne kunne også godt blive et hit, tyder undersøgelsen på. På trods af at digital bibliotekarrådgivning i dag kun findes i begrænset omfang, giver 55 procent af danskerne udtryk for, at de i større eller mindre grad er åbne for ideen. Den yngre generation ønsker Er bibliotekarerne i dine øjne gode nok til at vejlede om: Film Musik 32% Digitale adgange 42% Børnebøger 51% Faciliteter 51% Skønlitteratur 69% Faglitteratur 70% 11
12 i højere grad at benytte bibliotekarernes rådgivning digitalt, men også den ældre generation viser interesse. 76 procent af danskere i aldersgruppen år ville benytte sig af bibliotekarenes råd-givning, hvis den var til rådighed digitalt. Villigheden til at benytte digital rådgivning falder, jo ældre danskerne bliver, men selv når man spørger dem på 70 år eller over, siger 52 procent, at digital rådgivning ville have interesse. DANSKERNE ER KLAR TIL DIGITALE UPDATES FRA BIBLIOTEKET Danskernes digitale parathed og tillid til bibliotekarerne spiller også ind på paratheden til at modtage uopfordret information fra biblioteket. 52 procent af danskerne er klar til at modtage fra biblioteket, og derudover er 11 procent åbne for at interagere med biblioteket på sociale medier, og 12 procent er klar til sms er eller info via en app. Digital bibliotekarrådgivning er faktisk en service, som de danske biblioteker allerede tilbyder igennem websitet Danskerne kender dog ikke til den digitale biblioteksvagt. Kun 13 procent ved, at den eksisterer. 12
13 Fremtidens bibliotek Bibliotekerne er under forandring. Både tekniske landvindinger, befolkningens vaner og ønsker samt de økonomiske rammer stiller konstant nye krav til bibliotekerne og der er uden tvivl både udfordringer og nye muligheder forude. En tredjedel af den danske befolkning tror, at bibliotekernes største fremtidige udfordring bliver, at tilpasse sig nye behov fra forbrugerne. Den stigende mængde af åbne biblioteker i Danmark samt danskernes ivrighed efter at benytte dem viser dog også, at det er en udfordring, der imødekommes. De vigtigste trends er, at danskerne vil have mere digitalt materiale, de vil have flere tilbud, og de vil have udvidede åbningstider. MERE DIGITALT MATERIALE Bogen er stadig i centrum, men digitalt indhold er fremtiden, vurderer mange danskere. 56 procent vil have mere digitalt indhold fra bib- HVILKE AF NEDENSTÅENDE UDSAGN MENER DU, AT ET BIBLIOTEK BØR VÆRE KENDT FOR? 62% - Biblioteket skal være et oplevelsessted med viden og litteratur som omdrejningspunkt 50% - Biblioteket skal være et sted, hvor læring igangsættes, udvikles og deles 40% - Biblioteket skal være et sted, hvor fortidens og nutidens historie er i fokus 39% - Biblioteket skal være et sted, hvor læsning er en dannelsesrejse 25% - Biblioteket skal være et samlingssted, hvor man møder andre mennesker 23% - Biblioteket skal undervise i at bruge digitale tjenester 22% - Biblioteket skal være et sted, hvor brugernes kreativitet igangsættes 19% - Biblioteket skal være rammen om at lære om vores demokrati 13% - Biblioteket skal være et sted, hvor brugernes kreativitet præsenteres og deles 13
14 liotekerne, mens 25 procent er tilfredse med det nuværende niveau. Kun 4 procent vil rulle den digitale udvikling baglæns. De eksisterende digitale tilbud bliver i høj grad benyttet, og kigger man på, hvor mange der har benyttet bibliotekernes digitale tilbud, så er der en klar stigning fra 2011 til Herefter er der et fald, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at besøg på ereolen og Palles Gavebod (omdøbt til biblo.dk) fra mobiltelefoner og tablets ikke bliver registreret. Faldet i besøg fra kan altså tyde på, at tablets og smartphones er vigtige i den fremtidige digitale udvikling. Det vil dog kræve en opdatering af de nuværende bibliotekssystemer, før man kan få mere klar viden om dette. FLERE FUNKTIONER Ud over bøger og viden vil danskerne gerne have, at et besøg på biblioteket kan være som at slå to eller flere fluer med et smæk. Mulighed for kommunal borgerservice som pas eller kørekort, adgang til postkontor og øget fokus på læring er alt sammen ting, der kunne få danskerne til at gå mere på biblioteket. Det samme er foredrag, læsegrupper og kurser. FRYGT FOR NEDSKÆRINGER Nedskæringer og dårligere tilbud er det, flest danskere 55 procent tror kan true bibliotekerne i fremtiden. Konkurrence fra digitale tilbud og streamingtjenester er også en trussel, vurderer 47 procent, ligesom 29 procent tvivler på, at bibliotekerne formår at tilpasse sig brugernes behov. Og så er der en gruppe 23 procent som tror, at de fysiske biblioteker vil udkonkurrere sig selv, efterhånden som bibliotekernes materiale i stigende omfang bliver tilgængeligt digitalt. OPBAKNING TIL BIBLIOTEKERNES OPRINDELIGE FORMÅL Den tendens hænger fint sammen med, at halvdelen af danskerne ser biblioteket som et sted, hvor læring igangsættes, udvikles og deles, og at 62 procent ser biblioteket som et oplevelsessted med viden og litteratur som omdrejningspunkt. På den måde ønsker danskerne på samme tid, at biblioteket udvider sit domæne, så der bliver flere grunde til at besøge det, men samtidig har danskerne et klart blik for og et ønske om at bevare bibliotekets oprindelige formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. 14
15 Kontakt os (+45) Axiell Danmark A/S Ørestads Boulevard 69, 2. sal 2300 København S 15
Biblioteker i Struer Kommune
Biblioteker i Struer Kommune Beskrivelse af brugerundersøgelse 2010 Struer Indhold Indhold...2 1. Deskriptiv analyse af biblioteksbrugere i Struer kommune...3 2. Hvor ofte, hvornår på dagen besøges biblioteket
Læs mereGruppebeskrivelse MULTIZONEN 3 FLERE MATERIALER
BOGLDEN (RØD) I rollespillet spiller I de unge fra gruppen Bogladen. I mener, at biblioteket skal tilbage til at et sted, hvor det handler om bøger. Så mange bøger som muligt! Det vigtigste er, at man
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereBiblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014
Kurser for voksne Efterår 2014 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereTilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011
Tilfredshedsundersøgelse Aalborg Bibliotekerne 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion og metode 3 2. Baggrundsspørgsmål 4 3. Generel tilfredshed 6 4. Bibliotekets tilbud 7 5. Bibliotekets faciliteter
Læs mere» Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn«
» Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn«bruger, Herning Bibliotekerne Velkommen til Herning Bibliotekerne 1 Bibliotekschef Pernille Schaltz byder dig velkommen til Herning
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereJeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!
Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Læs mereResultataftale 2016 og resultatberetning 2015
Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereVirtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte
Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereDanskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004
Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964 Rapporten kan bestilles hos akf forlaget Bestilling Trine Bille, Torben Fridberg, Svend Storgaard og Erik Wulff, april
Læs mereHjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark
Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har
Læs mereDanskernes læsevaner og tryksagens image
Danskernes læsevaner og tryksagens image Analyseinstituttet YouGov 2014 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse 2014. test
Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereKultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID
Kultur & Fritid Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Udviklingsplan 2016 Indledning Slots- og kulturstyrelsen har bl.a. på baggrund af tre konferencer
Læs mereGenerationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15
Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBorgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014
Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereHvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google?
Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google? Jeg har søgt på nettet, men det er uoverskueligt! er en standardreplik bibliotekaren møder igen og igen. Kender du Faktalink? er et ligeså ofte stillet
Læs mereHørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen
Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Åbningstider: Alle dage kl. 8 22. Betjening man. fre. fra kl. 11-18 og lørdag 10-14 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereÆldres anvendelse af internet
ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereAVU FVU OBU. Almen voksenuddannelse. voksenundervisning
AVU FVU OBU Almen voksenuddannelse Forberedende Ordblindeundervisning voksenundervisning 2016-2017 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2016-2017 I dette program
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Eniro Danmark Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 30-04-2012 Indhold 1. Baggrund og metode... 2 2. Centrale fund... 3 3.1. Produktsøgning og søgetjenester/-maskiner... 3 2.2 Køb af produkter...
Læs mereIndividualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.
1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereEvaluering af KidSmart
Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereResultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011
Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor
Læs mereANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser
ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereGenerelle indlæringsvanskeligheder
CSV Voksenspecialundervisning Efterår 2016 Generelle indlæringsvanskeligheder Undervisning for personer med generelle indlæringsvanskeligheder og sent udviklede Undervisningstilbuddene for perioden august
Læs mereDigitalisering og retssikkerhed
Digitalisering og retssikkerhed Høring på Christiansborg Den 4. marts 2016 Ingrid Stokholm Lauridsen Ældre Sagen isl@aeldresagen.dk 1 Digitaliseringens betydning for borgernes retssikkerhed i kontakten
Læs mereBrugerundersøgelse Hjortshøj Kombi-bibliotek 2010
Brugerundersøgelse Hjortshøj Kombi-bibliotek 2010 12 Hvor tilfreds er du generelt med dit bibliotek? Abs. Pct. Meget tilfreds 42 64% Tilfreds 22 33% Hverken eller 1 2% Utilfreds 0 0% Meget utilfreds 1
Læs mere1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Læs mereBrugernes benyttelse af Ejby og Bjæverskov biblioteker. Bilag 4
Brugernes benyttelse af Ejby og Bjæverskov biblioteker Bilag 4 Profil Skal være målrettet småbørnsfamilier, børn og ældre Skal have en målrettet materialebestand og indkøbsramme med fokus på målgruppen
Læs mereBIT-evaluering efteråret 2013
BIT-evaluering efteråret 13 Spørgeskemaundersøgelsen Som en del af BIT-projektet på Randers HF & VUC har vi bedt de deltagende kursister om at besvare et spørgeskema, der blandt andet afdækker kursisternes:
Læs mereFolkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014
Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag
Læs mereTelefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013
Bilag 3 Bilag 3.1 Telefoninterview Telefoninterview med Carsten Munk Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013 5 C= Carsten Munk, A= Anne Pedersen, J= Josephine
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereBORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen
BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereNemt på Nettet IT-kursuskatalog
Nemt på Nettet IT-kursuskatalog FORÅR 2015 NEMT PÅ NETTET 1 Nemt på nettet Borgernes kommunikation med det offentlige bliver i stadig højere grad digital. Holbæk Kommunes projekt Nemt på nettet er et tilbud
Læs mereHVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?
HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereForslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt
Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Anj, den 24. november 2010 Fics brevid: 1136240 Indhold 1. Forældretilfredshed i dagtilbud... 2 2. Andel sikre læsere i folkeskolen...
Læs mereThisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek
Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder
Læs mereMan burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereKlart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Når borger og kommune mødes digitalt Anja Flebbe Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive 2014
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mere1.1 Den unge arbejder
1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereZA4881. Flash Eurobarometer 241 (Information society as seen by EU citizens) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4881 Flash Eurobarometer 241 (Information society as seen by EU citizens) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 241 INFORMATION SOCIETY Q1. Jeg vil nu oplæse en liste over fritidsaktiviteter.
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mere24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mere1.1 Den kulturelle superbruger
1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at
Læs mereBrugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereNotat. Assens Kommune på Facebook
Notat Assens Kommune på Facebook Facebook sigter i langt højere grad end traditionelle hjemmesider på at skabe personlig dialog og netværk og er derfor en velegnet platform for digital dialog mellem borgere
Læs mereSideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.
1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...
Læs mereMål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker
for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning
Læs mereAPPSCAFÉ FOR ALLE I AARHUS
APPSCAFÉ FOR ALLE I AARHUS Hvad er AppsCaféen? AppsCaféen er et gratis tilbud til dig, der har brug for lidt hjælp til at komme godt i gang med at bruge din smartphone eller tablet. Vi hjælper med at hitte
Læs mereÆldres anvendelse af internet
Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre
Læs mereRetten til vind i håret
Retten til vind i håret Det, der begyndte som kærlighed til cykling og almindelig medmenneskelig nysgerrig, er vokset til en verdensomspændende organisation for Ole Kassow og hans frivillige netværk Cykling
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mere