Praktikstedsbeskrivelse Sygeplejestuderende Center for Socialpsykiatri Døgnboligen, Grimstrupvej 101C, 4700 Næstved

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Sygeplejestuderende Center for Socialpsykiatri Døgnboligen, Grimstrupvej 101C, 700 Næstved Faglig og Administrativ leder: Dorthe Olsen Telefon: Mobil: Mail: Godkendt: Beskrivelse af klinisk uddannelsessted for døgnboligen september 201 1

2 Indhold 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskriv afdelingstype, organisation og struktur Struktur Overordnet ledelse af afdelingen Afdelingens personalesammensætning, fx sygeplejersker, SSA med specielle funktioner og deres faglige efter- og videreuddannelser Vagtdækning hvor mange personaler i vagt? Beskrivelse af de kliniske vejledere og deres kvalifikationer hvor mange er vejledere hvem er vejledere forventninger til vejledere? Hvordan er uddannelsen organiseret i afdelingen: Studieenhed? Plejegrupper? Undervisningsfaciliteter? Uddanner afd. andre faggrupper og er der et formelt struktureret samarbejde med disse undervisning, klinikker, samtaler? Sygeplejefaglige forhold Beskrivelse af beboerkategorier Begreber, der knytter sig til de beboere, der er i botilbuddet hvilke interne og eksterne samarbejdspartnere indgår ift. de beboere der er i botilbuddet Beskrivelse af samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt Hvilke sygeplejeopgaver har I overvejende i afd.? Hvilke sygeplejemetoder anvender I? Beskrivelse af de sygeplejefaglige kvalitets-(standarder), udviklings- og forskningsprojekter der er i botilbuddet for både beboere og personale Beskrivelse af mål for sygeplejen i botilbuddet eller værdier for sygeplejen Uddannelsesmæssige forhold Hvordan introduceres de studerende til kliniske uddannelsessted? Hvordan planlægges det kliniske uddannelsesforløb? vagtdeltagelse i klinisk uddannelse? Hvordan er læringsmiljøet i botillbuddet? Hvad kan botilbuddet tilbyde de studernde? Hvilke læringsmetoder / redskaber anvendes? Hvilke patientforløb udbydes? Forventninger til de studerende? Hvordan anvender afd. de studerendes evaluering af klinisk uddannelsessted?

3 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1. Beskriv afdelingstype, organisation og struktur Struktur Socialpsykiatrien består af følgende afdelinger Grimstrupvej 101 A-C Døgnboligen (Otte lejligheder 108). Ti støtteboliger med støtte fra 85. Fortuna Grimstrupvej, et uvisiteret værested med diverse aktivitetstilbud. Kollegiet Ti lejligheder fordelt i to opgange ( 107). Jernbanegade 10 Støttecenter, cafe og ungegrupper. Socialpsykiatrisk støtteteam, som yder 85 støtte i egen lejlighed. Omsorgsteam Næstvedvej 107 botilbud i Fensmark med syv lejligheder. Oversigt over Døgnboligen, Grimstrupvej 101C Funktion Adresse Antal brugere Antal medarbejdere Paragraf Bemærkninger 8 døgnboliger Grimstrupvej 8 visiterede. 7 medarbejdere. 101 C 108 stk. 2 værelses og stk. 1 værelses lejligheder Overordnet ledelse af afdelingen Virksomhedsleder: Ingrid Eriksen, uddannet sygeplejerske. Faglig og Administrativ og fungerende klinisk ansvarlig vejleder Dorthe Olsen. 1.. Afdelingens personalesammensætning, fx sygeplejersker, SSA med specielle funktioner og deres faglige efter- og videreuddannelser Ansatte til beboere i døgnboligen 2 socialpædagoger: En pædagog med diplom uddannelsen i specialpædagogik, agogik, to er uddannet som vejleder for pædagog studerende. To er kognitivt uddannet. De fleste e af pædagogerne har et specialkursus i medicin. To plejere Den ene har casemanager uddannelsen og har funktion som tovholder på kost og fællesspisning. Den anden er fast nattevagt. Tre social og sundhedsassistenter. En med uddannelse i sundhedpraksis og har endvidere et længere recovery kursus. To har længerevarende kognitivt kursus. En har desuden uddannelse indenfor anerkendende relationer, kost og ernæring, selvskadende adfærd og er uddannet sundhedscoach.

4 Klinisk vejleder Dorthe Olsen: Uddannet sygeplejerske i 199. Været fungerende klinisk ansvarlig vejleder siden specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, - Et-årige uddannelse i kognitiv adfærdsterapi, - arbejdsmiljøuddannelse, samt med-uddannelsen. - diplom i offentlig ledelse afsluttet i juni 201 Der er desuden nedsat et vejlederteam, som fungerer tværfagligt. Vi stræber efter at personalet efteruddannes i kognitiv tænkning/terapi og recovery med henblik på anvendelse i det daglige i forhold til beboerne. Vi har desuden fokus på konflikthåndtering og vores psykiske arbejdsmiljø. Vi har et medicinteam, som består af sundhedsfaglige medarbejdere. 1.. Vagtdækning hvor mange personaler i vagt? Der er så vidt muligt to faste personaler tilstede i hverdagene i tidsrummet fra kl nattevagten er alene på vagt fra kl Beskrivelse af de kliniske vejledere og deres kvalifikationer hvor mange er vejledere hvem er vejledere forventninger til vejledere? Se punkt Hvordan er uddannelsen organiseret i afdelingen: Studieenhed? Plejegrupper? Undervisningsfaciliteter? Der vil blive afholdt vejledning minimum en gang ugentlig af 1-1½ 1½ timers varighed. Der tilbydes endvidere undervisning i de hyppigst forekommende psykiatriske diagnoser og behandling. Hele personalegruppen deltager i den daglige vejledning. Der er mulighed for at man kan komme på studiebesøg i de andre delorganisationer og hvis man som studerende har mulighed for, at arrangere besøg på lukket afsnit anbefales dette. Der arrangeres undervisning i ECT- behandling(elektro-chok behandling). Det meste læring foregår i dagligdagen og i den faglige dialog som foregår tværfagligt. Elever og studerende deltager i personalemøderne, som afholdes to gange på seks uger Uddanner afdelingen andre faggrupper og er der et formelt struktureret samarbejde med disse undervisning, klinikker, samtaler? Vi har desuden pædagogstuderende, som er i praktik i seks måneder og social og sundhedsassistenter, ter, som er i praktik i tre måneder. De har hver deres egne mål for praktikken, men der tilbydes fælles undervisning og andre fælles aktiviteter. Der er ofte to sosu-elever i praktik. For beskrivelse af undervisning med mere se punkt Sygeplejefaglige forhold

5 2.1. Beskrivelse af beboerkategorier Aldersmæssigt kan brugerne være mellem 18 og 65 år for både brugere i døgnboligen. Der vil under en praktik periode opnås kendskab til brugere med de hyppigst forekommende psykiatri diagnoser. For eksempel. skizofreni, depression m.m. Der modtages undervisning i flere sygdomme, samt somatisk relaterede sygdomme. For eksempel livsstilsygdomme Begreber, der knytter sig til de beboere, der er i botilbuddet. Menneskesyn Respekt Ligeværdighed Jeg-støttende/styrkende social skærmning håbet kommunikation lytte hjælp til selvhjælp give plads omsorg empati rummelighed betydningsfuldhed kognitiv behandling recovery. 2.. Hvilke interne og eksterne samarbejdspartnere indgår i forhold til de beboere der er i botilbuddet. Internt Personale ansat til støtteboliger og værested, administrative medarbejdere, ledelsen. Socialpædagoger, social og sundhedsassistenter, samt plejere. Eksternt Psykiatrisk center Nord(primærbehandlere og psykiatere), Oringe (N1, N2 og skadestuen hovedsagelig), praktiserende læge, vagtlæge, pårørende, politiet, tandlæge, pædagogisk visitator fra kommunen. 2.. Beskrivelse af samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt Se punkt 2.. Hvor meget kontakt den enkelte beboer har med samarbejdspartnere arbejdspartnere er individuelt. Vi har et tæt samarbejde med Psykiatrisk center Nord, hvor flere af beboerne er tilknyttet en primærbehandler(pb) og en psykiater. Ved handleplansmøder deltager, udover førnævnte, også sagsbehandlere, kontaktpersoner og eventuelt andre med relation og betydning for beboeren. Under længerevarende indlæggelser deltager kontaktpersonerne ligeledes i planlægningsmøder på afdelingen Hvilke sygeplejeopgaver har I overvejende i afd.? 5

6 Hyppigst forekommende fysiske, psykiske og sociale opgaver. Fysisk Observation af almentilstand Personlig pleje Evne til at varetage egne behov (for eksempel kost, hygiejne m.m.) Motion og dagligdagsaktiviteter Guidning og vejledning Medicin og dets eventuelle bivirkninger. irkninger. Psykisk Observation af psykiske symptomer, ressourcer, behov for støtte, egenomsorgskapacitet. Afhjælpe angst (råde/vejlede) kendskab til psykofarmaka og dets bivirkninger, råde og vejlede i forhold til medicinindgift (medicinpædagogik) Kommunikation Skabe tillid, relationsdannelse Containerfunktion. Socialt Observation af social adfærd. Øge/støtte netværk. Være en del netværket. Guidning og vejledning af adfærd i det sociale rum og generelt i kontakten til andre mennesker. Andre arbejdsopgaver Være rollemodeller. Aktiv lytning. Jeg-støttende/styrkende sygepleje. Social skærmning. Realitetskorrigerende. Være kontaktperson. Være troværdig, rummelig. Madlavning og ADL træning. Vi arbejder med kontaktpersonssystem, hvor beboer har tilknyttet en primær kontaktperson. Det vurderes om der derudover er behov for sekundær kontaktperson eller en mentor Hvilke sygeplejemetoder anvender I? Vi ønsker at støtte vores beboere i at leve det liv, han/hun ønsker at leve under hensyntagen til de udfordringer, begrænsninger og ikke mindst i kraft af de ressourcer vedkommende har det vil sige at vi ud fra vores værdigrundlag vil: Give omsorg uden at omklamre. Ikke afvise eller fordømme. Medinddrage brugerne i så mange beslutninger og gøremål som muligt. Styrke brugernes eget netværk. Vi ønsker at skabe håb, fatte mod og se handlemuligheder og alternativer det vil sige at vi ud fra vores værdigrundlag vil: Have en ligeværdig kommunikation med beboere. Skabe en kontakt med beboeren, der er troværdig og tillids skabende og øge evnen til relationsdannelse. 6

7 Skabe et miljø, der er opbyggende og rummeligt og kan give succes for beboernes selvopfattelse. Vi ønsker at de får tag i virkeligheden (igen) og overtage ansvaret for sit eget liv, det vil sige at vi ud fra vores værdigrundlag vil: Støtte beboeren i at genlære tabte færdigheder eller lære nye. Støtte beboerne i tiltag, der fremmer en aktiv, gunstig proces. Vi ønsker at har ret til indflydelse og involvering. Ud fra vores værdigrundlag vil vi: Respektere beboerens ret til at leve det liv, de ønsker såfremt det ikke er til alvorlig ulempe eller skade for beboeren selv eller andre. Sikre en respektfuld dialog med beboeren, således at de får reel mulighed for at involvere sig i organisationens liv samt styre eget liv. Pårørende Vi ønsker at udvikle en kultur, som pårørende er en naturlig del af - herunder: At pårørende bliver hørt. At pårørende får den fornødne støtte og vejledning. At pårørende involveres, såfremt brugeren ønsker det. At pårørende bliver taget med på råd i særlige alvorlige situationer Beskrivelse af de sygeplejefaglige kvalitetsog forskningsprojekter der er i botilbuddet for både beboere og (standarder), udviklings- personale. I døgnboligen arbejder vi målrettet med at udvikle dokumentation i EKJ (elektronisk klientjournal), implementering af opbevaring af medicin i eget hjem og evt. selvadministration. Anerkendende relationer, kognitive samtaler til de beboere, som ønsker at ind gå i dette. Vi har desuden fokus på recovery, netværksdannelse, selvskadende adfærd, kommunikation og dets betydning. At turde i talesætte det der er svært at snakke om Beskrivelse af mål for sygeplejen i botilbuddet eller værdier for sygeplejen. Se punkt 2.5, 2.6 og Uddannelsesmæssige forhold.1. Hvordan introduceres de studerende til kliniske uddannelsessted? En til to uger før praktik start modtager den studerende et velkomstbrev. Vagterne for minimum 1 dage er vedlagt i brevet og der står anbefalet litteratur inden opstart. Af brevet fremgår det ligeledes hvem klinisk vejleder er og hvornår det forventes at afholde forventnings samtale og første vejledning. Den studerende vil de første 1 dage af praktikken indgå i hverdagen og få tildelt relevante opgaver med henblik på at lære beboerne at kende og opbygge en relation. Efter 1 dage forventes det at den studerende har udvalgt en beboer, som vedkommende tilknyttes resten af perioden, således at den studerende har større mulighed for at etablere mere planlagte forløb, 7

8 samt etablere en bæredygtig relation. Hvis aktuelt kan den studerende tilknyttes mere end en beboer. Det forventes at den studerende opnår bl.a. stort kendskab til funktionen som primærkontaktperson, og hvilken betydning netop den relation har..2. Hvordan planlægges det kliniske uddannelsesforløb? Efter introduktionsperioden vil den studerende blive tilknyttet minimum en beboer og vil under vejledning deltage i de forskellige opgaver omkring denne person. Den studerende skal rådføre sig med vejleder og/eller personalet om hvilke arbejdsopgaver vedkommende ønsker at varetage i forhold til målene for praktikken og beskrive egne intentioner/ideer/mulige handlinger og give begrundelser. Den studerende forventes ugentligt at beskrive/reflektere over forskellige arbejdsopgaver/gøremål/aktiviteter i forhold den enkelte beboer, som så vil blive anvendt til vejledning med klinisk vejleder. Det anbefales at den studerende anvender de redskaber som er udleveret fra uddannelsesstedet. Resten af praktikperioden planlægges sammen med den studerende udfra dennes ønsker. Det forventes at: - at den studerende udviser ansvarlighed i forhold til egne uddannelse og engagerer sig i det daglige arbejde. - at den studerende udviser initiativ og nysgerrighed. - at den studerende involverer sig i det daglige arbejde med beboerne og således selv aktivt deltager i at skabe mulighed for at kombinere teori med praksis. - at den studerende arbejder målrettet og struktureret. - at den studerende er modtagelig overfor vejledning. - at den studerende er åben overfor andre faggruppers ressourcer. - at den studerende deltager aktivt i undervisning og vejledning. - at den studerende stiller spørgsmål, hvis der er noget vedkommende er i tvivl om eller uenig i, altså forholder sig konstruktivt/kritisk til det vedkommende oplever/hører/ser... vagtdeltagelse i klinisk uddannelse? Den sygeplejestuderende indgår ikke i den faste normering. Vagterne vil typisk være almindelig dagvagter (8-16). Der vil forekomme eftermiddagsvagter og aftenvagter. Der tages individuelle hensyn, såfremt det er foreneligt med driften. Den studerende e skal forvente at arbejde hver weekend... Hvordan er læringsmiljøet i botillbuddet? Hvad kan botilbuddet tilbyde de studernde? Se tidligere punkter Det er vejlederens opgave: - at støtte den studerende i at reflektere over egne og andres handlinger, for således at kombinere teori og praksis og øge handlekompetencen. - at skabe rum og synliggøre muligheden for refleksion. - at synliggøre tværfagligheden og således skærpe den studerendes opmærksomhed i forhold til de forskellige ressourcer dette medfører. - synliggøre sygeplejen og gøre den til genstand for refleksion. - Tilbyde vejledning ugentlig. - fremme et hensigtsmæssigt studiemiljø og opfordre til samarbejde mellem alle elever og studerende. 8

9 .5. Hvilke læringsmetoder / redskaber anvendes? Faglig vejledning og sparring, direkte beboer kontakt, indsigt i kognitiv tænkning med mere. Se yderligere de tidligere beskrivelser.6. Hvilke patientforløb udbydes? Lejlighederne i døgnboligen er at betragte som deres eget hjem og hører ind under serviceloven. Det er svært at beskrive et konkret forløb da beboerne er meget forskellige og har individuelle behov. Der udarbejdes indsatsplaner sammen med beboeren som varetager beboerens ønsker og drømme for fremtiden og hvor personalet aktivt forsøger at støtte op omkring den enkelte..7. Forventninger til de studerende? Se punkt Hvordan anvender afd. de studerendes evaluering af klinisk uddannelsessted? Vi opfordrer til at den studerende i slutningen af praktikken udarbejder en evaluering af praktikperioden, som kan anvendes som læring i botilbuddets vejlednings praksis. Den hænges offentligt frem så alle personaler har muligheder for at læse den eller distribueres via mail. Udarbejdet jan 2011 og redigeret i 201, samt sept Faglig Administrativ leder Dorthe Olsen (klinisk vejleder) 9