Nordjyllands Historiske Museum Årsplan 2013

Transkript

1 Nordjyllands Historiske Museum Årsplan Forord 1.1 Organisation 2.0 Ansvarsområder 3.0 Mission og vision 4.0 Fokusområder Overordnede fokusområder Digital formidling Frivilligpolitik Bygninger Skoletjeneste Udvidelse af Samlingshuset Samlingsrevision 4.2 Aalborg Bymuseum Aalborg års jubilæum Hals Skanse Aalborghus Slot Ulsted Mølle 4.3 Mariagerfjord Fyrkat Mariager Museum Rosendal 4.4 Rebild Boldrup Museum REGAN VEST 5.0 Strategier 5.1 Nyere Tid Forskningsstrategi Nyere Tid Planlægning og samarbejder Forholdet mellem forskning og indsamling Formidling af forskningsresultater Det antikvariske arbejde Forskningsprojekter Hals Skanse When China Awakens Glasproduktion i dansk renæssance tallets professionalisering af apotekerfaget Aalborg Historiske Museum Møllerne og kulturlandskabet Hadsunds gadenavne 5.2 Arkæologi Forskningsstrategi for Arkæologi Forskning og indsamling Formidling af arkæologi Planlægning og samarbejder

2 5.2.2 Det antikvariske arbejde Danefæ Tilsynet med fredede fortidsminder Forskningsprojekter Limfjorden fra yngre jernalder til middealder Bejsebakken Før Aalborg blev by Byhøjen ved Nørre Tranders Aalborghus Slot og byens befæstning Andre og mindre forskningsprojekter 5.3 Samlingerne Strategi for samlingerne Planlægning og mål 5.4 Formidling Formidlingsstrategi Målgrupper og brugere Rammer for formidling Skoletjeneste og læringspolicy Forlagsvirksomhed Formidling generelt Formidling i udstillinger Formidling på internettet 5.5 Kommunikation Strategi for Kommunikation Hjemmeside Sociale medier Nyhedsbrev Brochurer og annoncer Fælles grafisk profil 5.6 Administration og drift Bygninger 6.0 Personale 1.0 Forord Nordjyllands Historiske Museum har de seneste år primært haft fokus på implementeringen af den seneste fusion, en opgave som bl.a. har krævet fokus på administration og organisation. Dette arbejde er nu veloverstået, og fokus kan rettes mod andre opgaver, som bevidst eller ubevidst har været nedprioriteret i perioden. Således vil forskning og ikke mindst formidling igen være højt placerede fokusområde ligesom blikket rettes mod andre synergier ved fusionen end de umiddelbart høstede. Det drejer sig eksempelvis om fælles registrering og magasinering samt ikke mindst det omfattende arbejde med optimering og vedligehold af museets ofte ældre og nedslidte bygningsmasse. 1.1 Organisation I forbindelse med fusionen indførte Nordjyllands Historiske Museum ny organisationsstruktur, som afspejler museets ledelsesområder og udstillingssteder. Ledelsesstrukturen er opbygget således, at personerne alle favner flere afdelinger/udstillingssteder og flere af museumsverdenens fem søjler. Ledergruppen inddrages i spørgsmål af væsentlig karakter for museets drift. 2.0 Ansvarsområder Nordjyllands Historiske Museum skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af kulturarven samt belyse forandring og kontinuitet i

3 menneskets livsvilkår. Museets har til opgave at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden samt for forskere og udbrede resultaterne af såvel egen som andres forskning baseret herpå. Nordjyllands Historiske Museum er landsdelens største kulturhistoriske museum, og ønsker som sådan at placere sig som Kulturstyrelsens, Nationalmuseets samt andre nationale og internationale institutioners naturlige valg af samarbejdspartner for løsning af kulturhistorisk relaterede opgaver indenfor sit ansvarsområde. Museet udfører en lang række centrale opgaver i samarbejde med lokale, regionale og statslige samarbejdspartnere indenfor især følgende områder: arkæologi, etnologi, historie, bevaring, behandling af danefæ og tilsyn med fredede fortidsminder. I sit arbejde skal museet sikre formidling af sin viden til gavn og glæde for såvel lokale som turister, ligesom museet ønsker at fokusere på kvalitet i ydelser og samarbejde i relation til primærkommuner og bygherrer. I denne forbindelse ser museet sig som en naturlig samarbejdspartner i relation til kommunernes politik på det kulturhistoriske område. Museet definerer sig som en aktiv deltager i oplevelsesøkonomien, og vil samarbejde med regionens erhvervsliv til gensidig inspiration og udvikling. 3.0 Mission og vision Museets mission er: Nærværende Historie Museets vision er: Med et solidt fagligt fundament og en folkelig appel skal Nordjyllands Historiske Museum i sit virkeområde skabe og vedligeholde grundlaget for forståelsen af historien. Inden for en horisont på 5 til 10 år skal museet være blandt de 5 bedste museer i Danmark, målt på museumsområdets fem søjler indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling. 4.0 Fokusområder 2013 Generelt ønsker museet i de kommende år at fokusere sin indsats på områder som formidling på alternative måder/placeringer, arbejdet med de frivillige samt optimering af bygningsmassen. Et godt fundament for dette arbejde er den udviklingsaftale med Aalborg, Rebild og Mariagerfjord Kommuner, som museet indgik for perioden 2013 til 2016, hvor der er indarbejdet nedenstående fokusområder og nøgleord i forbindelse hermed. - Implementering af fusionen synergi, emnemæssig specialisering af udstillingssteder, fælles magasinering og registreringspraksis, opleves som ét museum, opkvalifisering af samarbejde med frivillige, yde hjælp til lokale museer. - Formidling levendegørelse, aktiviteter, alternativ placering af udstillinger/oplevelser, digitale løsninger, inddrage frivillige, øget sammenhæng i museets formidling til brugerne. - Økonomi samarbejde med kommunerne om øgning af statstilskuddet til museet. - Arkæologi der arbejdes for evt. udvidelse af det arkæologiske ansvarsområde. - Vedligehold af bygninger og udenomsarealer i samarbejde med de enkelte kommuner afklares opgaver og udgifter i forhold til bygninger og arealer. De nævnte fokusområder er afspejlet i flere konkrete projekter, som løber af stabelen i Nordjyllands Historiske Museum har naturligvis mange flere projekter, end denne arbejdsplan giver mulighed for at nævne, hvorfor kun de væsentligste for opnåelse af museets mål i 2013 er nævnt i afsnit 4. For yderligere oplysning op enkelte projekter og strategier henvises til afsnit 5, der omhandler de enkelte enhedslederes arbejdsplaner. 4.1 Overordnede fokusområder Digital formidling Nordjyllands Historiske Museum arbejder i flere projekter med ny digital formidling. I ABM-samarbejdet med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Bibliotekerne er museet således ved at udvikle en digital platform, som grundlag for repræsentation af historisk viden i byens rum. Ligeledes indeholder projekterne Bymuseum Aalborg, Artistens Værksted, Møllehistorisk Samling, Kulturhistoriske Rapporter på Nettet, Sundhedshuset i Pandrup og Fyrkat Museum formidling i digital form. Samlingen formidles og tilgængeliggøres på nationale platforme, eksempelvis MUSSAM.dk samt fundogfortidsminder.dk.

4 4.1.2 Frivilligpolitik Nordjyllands Historiske Museum har et ønske om i stigende grad at inddrage borgerne i museets arbejde. Formuleringen og implementeringen af museets frivilligpolitik er et væsentligt element heri. - Udkast til museets frivilligpolitik præsenteres for diverse grupper af frivillige primo Udkast til frivilligpolitik præsenteres for museets bestyrelse medio marts Nye grupper/laug af frivillige dannes i løbet af medio Bygninger generelt Nordjyllands Historiske Museums bygningsmasse er af ældre dato med meget varierende ejerforhold. Museet arbejder løbende på at skabe overblik over bygningsmassen som grundlag for eget og kommunernes arbejde med bygningerne. - Bygningsrapport 2010 følges op og Mariager Museum implementeres heri. - Magasin- og værkstedsbygning i Valsgård er uegnet til sit formål og i så dårlig stand, at bestyrelsen har besluttet at afhænde den. Magasinerne erstattes med udbygning af Samlingshuset. Der afholdes møde med repræsentanter for Mariagerfjord Kommune i 1. halvår Der er fokus på energibesparende tiltag, og i det omfang museets økonomi tillader det, investeres heri Lindholm Høje Museet får således installeret sparepærer og timere primo Mulighederne for investering i solceller på bl.a. Lindholm Høje Museet og Rosendal undersøges Skoletjeneste Der arbejdes fortsat med koordinering af skoletjeneste samt at udbrede kendskabet til museets nye fælles skoletjeneste Udvidelse af Samlingshuset Nordjyllands Historiske Museum har siden opførelsen af Samlingshuset arbejdet for en udvidelse heraf Samlingsrevision Som et led i at opnå synergi efter fusionen foretages en indledende revision af samlingerne med henblik på at skabe overblik og mulighed for kassation. På sigt skal dette arbejde danne grundlag for en fælles indsamlingspolitik. Revisionen er støttet af Kulturstyrelsen. 4.2 Aalborg Bymuseum Aalborg Under overskriften Bymuseum Aalborg arbejder museet med udvikling af forskellige måder at anskue museet i byen og byen i museet Change/Exchange. I denne proces er der fokus på alle kommunikations og formidlingsmåder fra de lette og billige opmærksomhedsskabende til de vanskelige og dyre ombygningskrævende. - Til at hjælpe har museet kontraheret med design- og kommunikationsfirmaet Kollision samt arkitektfirmaet C. F. Møller. Inden museets 150 års jubilæum i 2013 foreligger en færdig projektmappe omfattende konklusionerne på rådgivningsarbejdet års Jubilæum Aalborg Historiske Museum har 150 års jubilæum i Museet var et blandt de første fem museer i provinsen og ønsker at markere jubilæet på en folkelig og inddragende måde i andet halvår af juni åbnes udstillingen Aalborg og Verden af rådmand Thomas Kastrup Larsen. Desuden afholdes mindre marked foran museet i Algade, gøgl og hestevognskørsel. Dagen festligholdes tillige med reception, hvor festtalen holdes af lektor Johannes Andersen, AAU. - I efteråret udgives en publikation om museets virke november afholdes History Slam på Studenterhuset, Aalborg. Hensigten med arrangementet er en anderledes formidling af historisk stof til et ungt publikum.

5 4.2.3 Hals Skanse Med udgangspunkt i Skanseprojektet en revitalisering af Hals Skanse søges selve skansen og dens omliggende bastioner renoveret. Indholdsmæssigt bygger projektet på et ph.d.-projekt finansieret af Nordjyllands Historiske Museum - FOLK OG FÆSTNING - En undersøgelse af relationerne mellem befæstning, by og kongemagt. Bygningsmæssigt omfatter projektet arbejder med Tøjhuset på Skansen og Toften (administrationen i Hals) samt opbygningen af en sceneestrade uden for Skansen. - Sceneestraden nord for Skansen forventes at stå færdig i Projektet finansieres af Aalborg Kommune og Nordjyllands Historiske Museum. - Diverse udvendige renoveringsarbejder på Tøjhuset forventes igangsat i 2013, disse finansieres af Aalborg Kommune. - Der arbejdes videre på at søge midler til den indvendige renovering af Tøjhuset. Så snart dette arbejde er tilendebragt kan museet flytte fra Toften, og koncentrere sit virke om Tøjhuset. - Magasiner fra Tøjhuset flyttes til Samlingshuset i løbet af Aalborghus Slot Aalborghus er et af de markante historiske huse i Aalborg. - Årets Aalborgbog omhandler Aalborghus og skrives af medarbejdere fra museet udkommer primo november. - Ultimo 2013 laves der på slottet og i samarbejde med Statsforvaltningen en mindre udstilling samt publikation om Aalborghus Slot gennem tiderne. Udstilling og publikation er et led i museets strategi for formidling på andre lokaliteter end museets egne bygninger Ulsted Mølle Nedtagning og søgning af midler. - Ulsted Mølle bliver i samarbejde med AaK-bygninger i foråret 2013 taget ned og lagt i mølpose for at undgå yderligere skader på bygningen. Herefter bliver der søgt midler til genopførelse og restaurering til funktionsdygtig stand. På sigt vil møllen kunne blive en god undervisningsmølle for møllepasserkurser og lignende. Arbejdet må forventes at strække sig over en årrække og finansieringen klares i etaper. 4.3 Mariagerfjord Fyrkat Fyrkat Museum og UNESCO. - Det har længe været et ønske, at udbygge formidlingsfaciliteterne ved Vikingeborgen Fyrkat, og flere projektforslag har været udarbejdet. Bygningsforholdene ved Fyrkat Mølle er nu afklarede med Nationalmuseet, og der udarbejdes i løbet af 2013 et oplæg til finansiering af et egentligt forprojekt for det senere byggeprojekt. - Nordjyllands Historiske Museum har siden 2007 spillet en ledende rolle i det internationale arbejde med optagelsen af bl.a. vikingetidens ringborge på UNESCO verdensarvsliste. Efter udskydelse af processen i 2012 som følge af administrative beslutninger ved det svenske Rikantikvarieämbete forventes det, at ansøgningen kan indsendes i januar Nordjyllands Historiske Museum er derfor fortsat involveret i arbejdet på samme plan som tidligere Mariager Museum Den 1. januar 2012 blev Mariager Museum en del af Nordjyllands Historiske Museum. Mariager Museum, der i 90 år har været drevet af frivillige fra en museumsforening, er indrettet i et større købstadshus fra begyndelsen af 1700-tallet. - Samlingerne. De fysiske rammer for udstillinger og magasiner er klimamæssigt særdeles uhensigtsmæssige og direkte skadelige for museumsgenstandene. Der skal i 2013 laves en gennemgang af den del af samlingerne, der står i et meget vådt magasin i Vognporten. Det må forventes, at en del genstande ikke kan reddes, og at der skal søges udskillelse.

6 - Bygningerne. Museumsbygningen (forhuset fra 1700-tallet) er problematisk for såvel gæster som personale: Bygningen er af uisoleret bindingsværk med mange utætheder ved døre og vinduer (giver træk) De gamle trapper er farlige at færdes på. Der er ingen muligheder for opvarmning eller varmt vand Toiletforholdene er kritisable. Når en planlagt bygningsgennemgang er gennemført i foråret 2013, forestår arbejdet med at gøre bygningerne mere hensigtsmæssige til deres formål. Arbejdets udførelse er afhængigt af hel eller delvis ekstern finansiering. Bedre fysiske rammer er en forudsætning for at arbejdet med en mere tidssvarende formidling på stedet kan påbegyndes Rosendal Siden Hadsund Egns Museum flyttede sine samlinger til gården Rosendal i 1970 erne har man kæmpet med det problem, at der er to indgange til museet, men kun én kustode, der har meget svært ved at overskue, hvem der går ind ud af den bygning, vedkommende ikke selv opholder sig i. Det resulterer ikke blot i dårlig service i forhold til gæsterne, men udgør også et sikkerhedsmæssigt problem. - Løsningen af dette problem kunne med fordel kædes sammen med løsningen af de øvrige bygningsmæssige problemer på Rosendal. Der mangler en skolestue/foredragssal, der kan rumme en skoleklasse. I dag må undervisning oftest henlægges til skolerne og foredrag til Kulturcenteret. Hvis der var mulighed for at disse aktiviteter kunne foregå på Rosendal, ville det styrke museets synlighed i lokalsamfundet betydeligt. - De nuværende adgangsforhold til Egnssamlingen er uhensigtsmæssige for gangbesværede. Dette kunne afhjælpes med en handicapvenlig mellembygning og ny belægning på gårdspladsen. - De nuværende toiletforhold svarer ikke til gældende krav og bestemmelser (kun ét toilet og dermed ikke særskilte toiletter for gæster og personale; toilet i direkte forbindelse med spiseplads, ingen adgangsmulighed for kørestolsbrugere etc.). I de kommende år arbejdes med planlægningen af opførelsen af den ønskede mellembygning, samt med forbedringer af belægninger o.lign. på gårdspladsen, som kan lette adgangen for handicappede. 4.4 Rebild Boldrup Museum Fra museum til levende formidling. - I de seneste år har der været en positiv proces med Boldrup Museumsforening, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum om en omkalfatring af Boldrup Museum, så det i fremtiden bliver mindre museum men mere oplevelse. Hovedtanken er, at arealerne med egentlig udstilling mindskes til fordel for arealer med formidling. Tanken er, at man fremover skal kunne bruge museet og de originale genstande i forbindelse med eksempelvis arrangementer, hvor der laves mad. - Der ansættes primo 2013 en medarbejder til varetagelsen af noget af formidlingen samt bygninger og grønne arealer REGAN VEST I forbindelse med Regeringsbunker Vest REGAN VEST har museet fået bevilget midler hos Kulturstyrelsen til dokumentation af anlægget, hvilket er en forudsætning for en senere anvendelse af dette til offentlig formidling. Der er desuden planlagt indledende klimatekniske undersøgelser i Strategier 5.1 Nyere Tid Forskningsstrategi Nyere Tid Enheden Nyere Tid arbejder med væsentlige kulturhistoriske problemstillinger i Nordjyllands historie og topografi fra middelalder til i dag. Der fokuseres på økonomiske, sociale og kulturelle tilstande og forandring i: - købstadslivet (fra handelsplads til industriby) - opkomsten af de nye byer (handelspladser og stationsbyer)

7 - samspillet mellem natur og kultur - kulturlandskabet, bebyggelseskultur samt udnyttelsen af naturgivne ressourcer, der er relevante for Nordjylland - herunder også råstofudvinding og vedvarende energiformer. Med hensyn til allernyeste tid tilstræbes at dokumentere og analysere de væsentlige forandringer, der foregår for øjnene af os. - Museets nyere tids inspektører er fysisk placeret forskellige steder i det geografiske ansvarsområde, hvilket i nogen grad afspejles i de enkeltes specialisering og arbejde. Det tilstræbes dog, at al forskning sættes ind i en fælles nordjysk kontekst hvor det er relevant også i en national eller international kontekst Planlægning og samarbejder Enheden Nyere tid koordinerer selv sin forskning og udarbejder årligt budgetforslag med tilhørende arbejdsplan. Arbejdsplanerne skal relatere sig til de satsningsområder, der er udpeget i 4-årsplanerne. På nationalt plan deltager museet i følgende puljer: møllepuljen, industripuljen, herregårdspuljen, dragtpuljen. På internationalt plan deltager museets ansatte i arbejdet i: The International Molinological Society og TICCIH (The International Commitee For The Conservation Of The Industrial Heritage) Forholdet mellem forskning og indsamling Al forskning er snævert forbundet med museets aktive indsamling, der skal afspejle de nævnte temaer. Da museet er blevet til ved flere fusioner, forestår en række undersøgelser i egne samlinger, med henblik på at danne sig et overblik over, hvilken fælles fond af viden de sammenbragte samlinger repræsenterer. Passiv indsamling kan forekomme i det omfang, de tilbudte genstande bidrager til museets viden om de skitserede temaer, men bør i alle tilfælde afføde en større eller mindre undersøgelse af proveniens. Genstande uden proveniens indlemmes ikke i samlingerne, og allerede indlemmede genstande helt uden proveniens bør så vidt muligt søges udskilt fra samlingerne. Ansvaret for det samlede museums indsamling ligger hos samlingsinspektøren i snævert samarbejde med Nyere Tids inspektører. I forbindelse med en samlingsgennemgang, må det forventes, at visse genstande søges udskilt fra samlingerne pga. manglende proveniens og/eller dårlig bevaringstilstand eller manglende tilknytning til museets ansvars- og arbejdsområder Formidling af forskningsresultater Det er hensigten, at al forskning skal publiceres under en eller anden form, det være sig som udstilling, trykt eller digital publikation. Formidlingen til museets brugere i bred forstand vægtes højt Det antikvariske arbejde Nordjyllands Historiske Museum samarbejder med offentlige myndigheder mht. fysisk planlægning i henhold til Museumslovens kapitel 8. Rådgivning på baggrund af den viden, som museet allerede har, stilles gratis til rådighed. Henvendelser, der kræver nye og større undersøgelser, skal dog finansieres eksternt. Nordjyllands Historiske Museum stiller sin viden til rådighed i forbindelse med forespørgsler fra fagfæller, studerende, slægts- og amatørhistorikere samt andre brugere af museet. Forespørgsler, der kræver egentlige undersøgelser, finansieres i henhold til museets bestemmelser herom. Kapitel 8 arbejdet har tidligere i princippet været varetaget af en enkelt inspektør, dog således at sager vedrørende vandspærringer og andre møllerelaterede planer har været placeret hos en inspektør med særlig viden om dette område. På grund af arbejdsmængden og for at sikre større lokalkendskab vil samarbejdet med kommunerne om den fysiske planlægning i fremtiden blive delt ud på tre inspektører med ansvar for kontakten til hhv. Aalborg, Mariagerfjord og Rebild kommuner. Undtaget herfra er dog sager, hvor en enkelt inspektør kan forventes at have særlig indsigt. Sager omkring vand- og vindmøller vil således fortsat for det samlede ansvarsområde kunne behandles af inspektøren i Hadsund.

8 Dokumentation og proveniensundersøgelser i forbindelse med a) tidligere indkommet materiale og b) passiv indsamling (i det omfang sådant finder sted) sker løbende i et forsøg på at gøre samlingerne så veldokumenterede som muligt og for at skaffe overblik over de ved fusioner sammenbragte samlinger. Dette overblik er en nødvendig forudsætning for, at der kan lægges en fremadrettet indsamlingspolitik for det samlede museum. Behandling af forespørgsler fra fagfæller, studerende, slægts- og amatørhistorikere samt andre brugere af museet fordeles på alle Nyere Tids inspektører i henhold til specialisering og lokalkendskab Forskningsprojekter Hals Skanse Museet har i samarbejde med Aalborg Universitet og Hals Museumsforening oprettet en ph.d.-stilling til cand.phil Henrik Gjøde Nielsen, der i 2014 forventes at barsle med en afhandling om FOLK OG FÆSTNING - En undersøgelse af relationerne mellem befæstning, by og kongemagt. Projektet undersøger de politiske, økonomiske og sociale relationer mellem befæstning (med dens garnison), fæstningsby og kongemagt i det danske rige fra renæssance til enevældens ophør. Endvidere vil projektet diskutere problemer og muligheder i forbindelse med formidling af denne type militær kulturarv. Resultaterne af projektet danner grundlag for nye udstillinger og formidlingstiltag på Hals Skanse When China awakens Det er en sejlivet forestilling, at Danmark forblev et landbrugsland, mens andre lande forvandledes til industrinationer, og at industrien har været et udefrakommende fænomen en invasiv art, der har forstyrret en oprindelig dansk folkekarakter. Nyere forskning har imidlertid afdækket, at især perioden frem til 1920 var en dansk multinational guldalder, hvor danske virksomheder med succes etablerede sig kloden rundt. Den adfærd udfordrer bondebilledet, og udgør en erfaringsbank for nutidens erhvervsliv - men har ikke været genstand for målrettet forskning. Én af virksomhederne var F.L. Smidth & Co., der fra 1897 til 1939 byggede størstedelen af Asiens cementindustri og etablerede afdelinger i Kina (1924), Japan (1926) og Indien (1938). Dette projekt vil afdække den strategiske baggrund og erfaringerne med at vælge besværet med etableringen i den omskiftelige, risikofyldte og kulturelt fjerntstående sfære, frem for blot at eksportere og benytte lokale samarbejdspartnere. I kraft af en unik mulighed for adgang til virksomhedsarkivet vil periodens internationalt betydeligste danske virksomheds multinationale strategi for første gang blive analyseret. Projektet vil derved tilvejebringe et nyt grundlag for forståelsen af danskasiatiske relationer og styrke nytolkningen af dansk industris rolle med paralleller til nutiden, hvor særligt Kina anses for en uundgåelig del af danske virksomheders fremtid, og hvor behovet for fjernøstlige erfaringer ofte fremhæves. Projektet gennemføres ved Center for Industri- og Erhvervshistorie, Syddansk Universitet af ph.d. Morten Pedersen over en treårig periode ( ) for midler fra Det Frie Forskningsråd. Projektet ligger i forlængelse af de seneste års forskning på Nordjyllands Historiske Museum, der i 2007 blev affødt af Kulturstyrelsens udpegning af cementfabrikken Aalborg Portland som nationalt industriminde Glasproduktion i dansk renæssance publicering af udgravningerne i Glargårde. I 1964 foretog museumsdirektør Peter Riismøller flere undersøgelser af glashytter i Jylland, og ved en sonderende undersøgelse ved Glargårde (Visborg sogn) fandtes spor efter glasproduktion, men en nærmere undersøgelse fandt ikke sted. Riismøller foretog også rekognosceringer på Djursland for at stedfæste tomter. Mht. Glargårde/Tinsholt opkastede Riismøller den teori, at der i området var spor af flere glashytter, som skulle være opstået ved, at når én glashytte brændte ned, byggede man en ny. Den nye blev af hensyn til brændselsforsyningen anlagt så tæt på skov som muligt, hvilket betød at glashytterne gennem tiden flyttede rundt, alt efter hvor skoven var mindst forhugget. Aalborg Historiske Museums genudgravninger i 1990 erne havde bl.a. til formål at be- eller afkræfte denne teori. Da det viste sig, at en formodet glasovn faktisk var glasmagerens bolig, og at der i kælderen fandtes

9 både rester fra glasproduktion og en lang række andre effekter, gav undersøgelserne ikke blot svar på de stillede spørgsmål, men afkastede også et rigt kildemateriale vedr. dagliglivet på stedet i 1500-tallet. Formålet med projektet er således at kunne præsentere en revision af Riismøllers resultater fra 1964, og at belyse alle væsentlige led i arbejdsgangen i glashytten, hvilket vil give en bedre forståelse af andre danske glashytter samt relatere disse til glashytter på det europæiske kontinent. Museumsinspektør emeritus Jens N. Nielsen ansættes i en 3-måneders periode finasieret af Kulturstyrelsen til at færdiggøre manuskriptet med henblik på publicering i efteråret talles professionalisering af apotekerfaget. I tæt samarbejde med Dansk Farmacihistoriske Samling udførte ph.d. Jacob Ørnbjerg i 2012 en undersøgelse af apoteker Johannes Frederich Friedenreichs virke i Aalborg Undersøgelsen var finansieret af eksterne midler og forventes publiceret dels i artikelform, dels som e-bog med gengivelse af hele det meget omfattende skifte efter Friedenreich. Det viste sig, at der er et rigt kildemateriale til belysning af professionaliseringen af apotekervæsenet i Aalborg. I et kommende studie ønsker vi om muligt at udbrede forskningen til at omfatte komparativt materiale fra andre jyske købstæder ca Her igennem vil det forhåbentligt blive muligt at afdække, om og hvordan den professionalisering af apotekerfaget i Aalborg, der slog igennem omkring året 1700, også gør sig gældende her. De købstæder, der i særlig grad kunne være interessante at beskæftige sig med kunne være Randers og Aarhus. Ganske som Aalborg er der her tale om havnebyer med et stort opland og et købestærkt publikum blandt adel og borgerskab. En købstad som Viborg, der havde helt andre økonomiske og sociale forudsætninger for apoteksdrift end havnebyerne, vil også med fordel kunne inddrages i undersøgelsen. Inden der søges om midler til dette projekt, skal der dog gennemføres en forundersøgelse for at sikre, at det nødvendige kildemateriale eksisterer. Der budgetteres med to måneders arbejde, som søges eksternt finansieret Aalborg Historisk Museum I anledning af Aalborg Historiske Museums forestående 150 års jubilæum den 8. juni 2013 gennemfører museumsinspektør Inger K. Bladt og samlingsinspektør Bodil Frandsen en undersøgelse af museets historie. Resultaterne publiceres dels i en mindre udstilling dels i en publikation, som udkommer sidst på året Møllerne og kulturlandskabet I 2007 gennemførte museumsinspektør Lise Andersen og møllebygger John Jensen en fuldstændig registrering af de bevarede møller i Region Nordjylland. Registreringen omfatter beskrivelse af bevarede bygninger, kraftkilder, gangtøj og maskineri (endnu ikke publiceret). For området omkring Mariager Fjord blev resultaterne suppleret af et arkivalsk studie, hvorved også de forsvundne møller er beskrevet (publiceret i 2012). Med afsæt i disse undersøgelser ønskes det at afdække de determinerende faktorer for lokaliseringen af møllerne i hhv. førindustriel og industriel tid. Det er en almindelig antagelse, at placeringen af de tidlige møller, der gjorde brug af vedvarende kraftkilder (vand og vind), var determineret af naturgivne forhold, mens det 20. århundredes industrimølleri var placeret med henblik på let adgang til transportveje (havne og jernbaner). Denne hypotese er imidlertid aldrig dokumenteret, ligesom den demografiske udviklings betydning for møllernes antal og placering ikke er undersøgt. Undersøgelsen påbegyndes ultimo 2013, og med mindre der findes muligheder for frikøb, må den forventes at strække sig over flere år, idet den pågældende inspektør også har administrative og ledelsesmæssige opgaver. Resultaterne ønskes publiceret i bogform Hadsunds gadenavne For flere år siden lavede Lise Andersen, Hadsund Egns Museum en lille udstilling om Hadsunds gadenavne. Hadsund Håndværkerforening tog initiativ til gadenavnegivning i 1910, men først i 1923 blev byens

10 gadenavne vedtaget af sognerådene (Hadsund var delt mellem to kommuner). I bogen ønskes beskrevet både den måde gadenavnene blev givet på og baggrunden for de enkelte navne. Materialet ønskes suppleret og udgivet som en populær bog, der forventes udgivet i Målgruppen er primært lokalhistorisk interesserede i Hadsund og nærmeste omegn. 5.2 Arkæologi Forskningsstrategi for arkæologi Målet er at styrke forskningen indenfor arkæologi med baggrund i museets ansvarsområde og særlige satsningsområder. Tidsrammen er fra slutningen af seneste istid ca f.kr. til middelalder og renæssance. Museets forskning skal være af en kvalitet svarende til national/international standard. Dette sikres ved at forskningen publiceres i fagfællebedømte artikler og monografier. Endvidere ønsker museet at sikre en sammenhæng mellem forskning og formidling således, at der i forskningsprojekter altid er indtænkt formidling til et bredere publikum f.eks. via foredrag, digitale medier, udstilling, museets årbog osv. Museets arkæologiske forskning bidrager dermed til museets mission nærværende historie. De konkrete målsætninger er, at museet inden for en femårig periode fra 1. januar 2014 skal publicerer følgende: en monografi eller en ph.d.-afhandling og to til tre internationale, fagfællebedømte artikler og fem danske, fagfællebedømte artikler. Væsentlige satsningsområder for den arkæologiske forskning er er: -det østlige Limfjordsområde fra jernalder til renæssance -Aalborg bys historie -købstæderne inden for ansvarsområdet herunder Hobro og Nibe Den arkæologiske forskning ved Nordjyllands Historiske Museum skal udvikles ved, at der kontinuerligt arbejdes med en styrkelse og udvikling af det faglige og akademiske niveau på museet ved bl.a.at give mulighed for forskningstid. Endvidere er det allerede nu en fast strategi at opkvalificere personalet således, at de der har lyst og evner evt. indgår i samfinansierede ph.d.-forløb. Det har på længere sigt en selvforstærkende effekt på forskningen eftersom den arkæologiske afdeling bliver mere dynamisk og forskningsorienteret. Endvidere muliggør ansættelsen af flere ph.d.-ere på museet større muligheder for at tiltrække eksterne forskningsmidler. Ved nyansættelser tilstræber museet at ansætte inspektører med specialer i forskellige arkæologiske hovedperioder, således at forskningen på museet bliver nuanceret og repræsentativt i forhold til vores satsningsområder. Arkæologisk enhed udarbejder hvert år en arbejdsplan med udgangspunkt i budgettet, og enheden koordinerer selv forskningen inden for rammerne af de overordnede 4 årsplaner Forskning og indsamling En meget stor del af museets indsamling inden for arkæologi er foranlediget af de lovpligtige arkæologiske opgaver (kapitel 8-arbejdet). I mange tilfælde kan dette arbejde kobles til/koordineres med og indgå i museets forskningsstrategi, hvilket især gælder udgravninger fra jernalder, vikingetid og middelalder i det østlige Limfjordsområde. Eksempler på dette er f.eks. tidligere undersøgelser af byhøjene ved Nørre Tranders og Nørre Hedegårde, yngre jernalders bebyggelse på Bejsebakken og de mange undersøgelser i de middelalderlige købstæders bykerner. En mindre del af indsamlingen er bevirket af indlevering af detektorfund fra borgerne Formidling af arkæologi Arkæologienheden ønsker at formidle forskningen på mange forskellige niveauer som eksempelvis: - Åbent hus arrangementer på udgravninger. - Tilbud til bygherre om formidling og brug af arkæologi til markedsføring som f.eks. Pandrup Sundhedshus (projekt i 2013 samfinansieret med Region Nordjylland). - Foredrag i Folkeuniversitets regi samt for kommuner og bygherrer samt andre fora.

11 - Udstillinger både på museet i Algade og på Lindholm Høje, men også i nærmiljøet fx udstilling af vognfadingsgrav i Hobro, udstillingen Det ældste Hobro, sølvskatten fra Sønder Tranders på Lindholm Høje. - Publicering af kulturhistoriske rapporter fra de enkelte udgravninger på nettet. Folk der f.eks. køber en grund kan således læse om nærområdets lokalhistorie. - Højt specialiserede forskningspublikationer såvel artikler som monografier Planlægning og samarbejder Arkæologienheden tilstræber at udvikle en forskning, som udspringer af relevante faglige netværk og forpligtende forskningssamarbejder med andre museer og vidensinstitutioner i ind- og udland, således har enheden bl.a. igangværende projekter i samarbejde med Nationalmuseet, Aarhus Universitet, Museet for Thy og Vester Hanherred samt British Museum, London. Enhedens ansatte er desuden engageret i forskellige nationale fora inden for forskning, registrering og metodeudvikling som f.eks. Museernes Udgravnings Database, Middelalderarkæologisk Metodenetværk og Styregruppen for Byarkæologisk Møde Det antikvariske arbejde En del af arbejdet i den arkæologiske enhed består i at varetage bestemmelserne i Museumsloven. Dette finder sted i et tæt samspil med de fire kommuner Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord, som tilsammen udgør museets arkæologiske ansvarsområde. Arkæologerne servicerer desuden borgere, private firmaer og offentlige myndigheder forud for byggerier, anlægsarbejder, skovrejsning og råstofindvinding mv. Afdelingens medarbejdere vurderer ved arkivalsk kontrol og ved forundersøgelser på land og i by sandsynligheden for fund af væsentlige fortidsminder fra den seneste istids afslutning og til og med nyere tid - tidsrummet ca f. Kr. til ca e. Kr. Det primære formål er, at kendte og væsentlige fortidsminder enten friholdes for anlægsarbejder og dermed destruktion, eller at de udgraves og dokumenteres. Udgravningsvirksomhed udgør således en væsentlig del af enhedens arbejde Danefæ Limfjordsområdet er på nationalt og internationalt plan kendt for de mange danefæfund og store detektorpladser. Forvaltningen af danefæfund foregår i tæt samspil med Nationalmuseet. Danefæ og detektorpladser er blandt Nordjyllands Historiske Museums satsningsområder Tilsynet med fredede fortidsminder Nordjyllands Historiske Museum er et af ti museer i Danmark, der efter aftale med Kulturstyrelsen varetager tilsynet med de fredede fortidsminder. Museet har således ansvaret for de ca i det tidligere Nordjyllands Amt. Gældende kontrakt med Kulturstyrelsen løber fra Museet tilbyder endvidere på konsulentbasis, som følge af den viden museet har opnået vedrørende de fredede fortidsminder i kommunerne i det tidligere Nordjyllands Amt, rådgivning vedrørende plejebehov, pleje af fortidsminder og formidling heraf. For nærværende har museet således kontrakt med Jammerbugt og Aalborg Kommuner om levering af ydelser i forbindelse med pleje af fortidsminderne, hvortil kommer en kontrakt med Danmarks Naturfredningsforening (Mariagerfjord Kommune) om formidling af fortidsminderne i Mariagerfjord Kommune Forskningsprojekter Limfjorden fra yngre jernalder til tidlig middelalder - bindeled mellem øst og vest i et maritimt præget Nordvesteuropa Samfinansieret ph.d.-projekt med titlen: Limfjorden fra yngre jernalder til tidlig middelalder - bindeled mellem øst og vest i et maritimt præget Nordvesteuropa, som løber fra efteråret 2013 til efteråret Projektet er et samarbejde mellem Nordjyllands Historiske Museum, National Museet, Museet for Thy og Vester Hanherred og Aarhus Universitet. Nordjyllands Historiske Museum samt Museet for Thy og Vester

12 Hanherred rolle i projektet er som leverandør af undersøgelsesområde og data. Nationalmuseet leverer også data og indgår samarbejdspartner i forbindelse med et større forskningsprojekt ved ph.d. Anne Pedersen: Moving objects and peoples: A qualitative analysis of base metal objects recovered in metal detector surveys. Samarbejdet med Nationalmuseet sammenkæder desuden projektet til igangværende projekter ved British Museum, London. Hensigten med projektet er at skabe et samlet overblik over detektorpladserne, detektorfundene og det øvrige fundmateriale fra Limfjordsområdet. Et overblik som skal danne basis for en analyse af Limfjordens og Limfjordsbebyggelsernes formentlig skiftende roller i et Nordeuropa under forandring. Ph.d.-projektet er en fortsættelse af et af museets større satsningsområder, som omfatter den østlige Limfjord i jernalder, vikingetid og middelalder. Et satsningsområde der allerede har kastet flere monografier og artikler af sig og viser sammenhængskraft til museets formidling ved den nye udstilling på Lindholm Høje museet. Foruden Nordjyllands Historiske Museum samt Museet for Thy og Vester Hanherred og Aarhus Universitet støttes projektet af Kulturstyrelsen i 2013 med mulighed for også at få en bevilling i 2014 og Bejsebakken - publicering I udgravede Aalborg Historiske Museum mere end m² ved Bejsebakken (Sorthøj) syd for Aalborg. Ved undersøgelserne fandtes omfattende bebyggelsesspor fra senneolitikum og yngre jernalder. Bebyggelsen fra yngre jernalder var i forvejen kendt som følge af Nationalmuseets forundersøgelser i 1950 erne. Dette gav sammen med de mange detektorfundne smykker fra området lokaliteten et gådefyldt præg, og begreber som centralplads, rigdomscenter mv. blev brugt i flæng i den arkæologiske litteratur. Først med undersøgelserne i blev lidt af sløret løftet for, hvilken type bebyggelse Bejsebakken repræsenterede. Mere end 400 grubehuse, 62 treskibede huse, kulturlag mv. blev undersøgt inden for et ca m² stort område. I disse anlæg fandtes et meget righoldigt oldsagsmateriale bestående af bl.a. keramik, knogler, jerngenstande, fibler osv. Mange grubehuse indeholdt ten- og vævevægte og antyder således, at en storstilet tekstilproduktion fandt sted. Andre håndværk, bl.a. en smedje, er dog også til stede på pladsen. Fibler fra bl.a. Norge og Sverige, sammenholdt med lokalitetens centrale placering i Limfjordsområdet, viser, at den nordjyske region var en del af et større europæisk handelsnetværk. En form for magtcentralisering er repræsenteret ved en stormandsgård i tre faser. I stolpehuller tilhørende gården fandtes bl.a. foden af et frankisk glas, dele af mindst 10 spyd og lanser og to pilespidser - alle af jern og bevidst ødelagt før nedlæggelsen. Det primære formål med publikationen er at fremlægge udvalgte dele af det righoldige materiale i en monografi, da de nordjyske detektorpladser generelt er karakteriseret af en forskningsmæssig lakune. Her tænkes i særdeleshed på de forskellige anlægstyper, særligt grubehuse og langhuse, sammenholdt med udvalgte dele af genstandsmaterialet. Herved skabes der mulighed for at klarlægge lokalitetens karakter og kronologi Før Aalborg blev by. Aktører og strukturer ca Formålet med projektet er i en større artikel at belyse aktører og strukturer i Aalborgs præurbane periode i yngre germansk jernalder og vikingetid og at perspektivere det præurbane Aalborg i forhold til relevante danske, nordiske og nordeuropæiske arkæologiske lokaliteter. Aalborg Historiske Museum har en lang tradition for byarkæologiske undersøgelser, og resultaterne heraf blev sidst præsenteret samlet i Aalborgs Historie 1 fra Siden hen er der gennemført mange udgravninger i den historiske bymidte, og en del af disse udgravninger kan anvendes i udforskningen af Aalborgs præurbane tid. Projektet placerer sig centralt inden for museets ansvarsområde, og det knytter resultater fra forskellige, gamle som nye undersøgelser sammen til en helhed. Dermed skabes et overblik, som vil være af uvurderlig nytte i det fremtidige arkæologiske arbejde i Aalborg, og som også vil have stor relevans for det nationale arkæologiske forskningsmiljø generelt.

13 Byhøjen ved Nørre Tranders - publicering Byhøjen Nr. Tranders ved Aalborg blev delvist udgravet i årene Der er tale om en omfattende bebyggelse fra ældre jernalder (500 f.kr e.kr.). Udgravningen omfattede mere end 100 langhuse, hvor af flere var yderst velbevarede med intakte gulve, ildsteder og stenlægninger. Husene har oprindeligt været en del af en større landsby med samtidige gårde, der kontinuerligt er blevet udskiftet gennem en 600-årig periode. Dette har resulteret i dannelsen af en mindre forhøjning i landskabet, en såkaldt byhøj. Udgravningen omfattede desuden et stort og varieret genstandsmateriale, bestående af lerkarskår, knogler og enkelte metalfund (smykker, våben m.v.). I perioden blev materialet bearbejdet i forbindelse med et sammenfinansieret Ph.d.-projekt mellem Nordjyllands Historiske Museum og Aarhus Universitet. Afhandlingen er planlagt publiceret som en monografi, og det omfattende grafiske arbejde (genstandstegninger, redigering af fotos, opsætning af katalog m.v.) er i den forbindelse igangsat primo Projektet er støttet i 2013 ved en bevilling fra Kulturstyrelsen Aalborghus Slot og byens befæstning Siden 1530 erne har Aalborghus Slot udgjort et af Aalborgs mest markante bygningsværker, og med den nye havnefront er slottet atter kommet til ære og værdighed. Aalborgbogen 2013 vil tegne et billede af de bygninger, personer og begivenheder, der tegnede slottets profil i perioden 1530 erne til Den periode, hvor Aalborghus Slot udfyldte funktionen som den danske konges nordjyske lensslot. Dertil vil denne Aalborgbog kaste nyt lys over de befæstnings- og anlægsarbejder omkring Aalborg by, der sammen med Aalborghus Slot udgjorde byens og Nordjyllands militære forsvar i renæssancen. Renæssancebefæstningen har sin forudsætning i Aalborgs middelalderlige befæstning, som kan følges tilbage til kort efter I bogen vil der derfor tillige blive gjort rede for byens volde, grave og porte samt for borgen Aalborghus, hvis historie strækker sig fra 1330 rne og til Grevens Fejde i Andre og mindre forskningsprojekter i 2013 Disse publiceres alle i artikelform: - Byarkæologi i Aalborg Sejlflod. Keramikken fra gravpladsen - The introduction of the Ertebølle Ceramics - Studier af nordjyske gravehøje - Planløsninger og indretninger i træhuse fra Aalborg fra Samlingerne Strategi for samlingerne Enheden Samlingerne er en tværgående afdeling, der varetager det overordnede ansvar for dokumentation og bevaring, herunder registrering og konservering af museets samlinger. Afdelingen ledes af museets konservator og samlingsinspektør. Hovedparten af museets samlinger er samlet i Samlingshuset Vang Mark i Vestbjerg, hvor også enheden til dagligt har arbejdsplads. Dele af samlingerne befinder sig dog i forskellige eksterne magasiner, hvoraf en del har problematiske bevaringsforhold. Etableringen af gode magasinforhold for hele samlingen har høj prioritet. Arbejdet defineres efter følgende overordnede principper: - Der skal etableres ensartet niveau og retningslinjer for samlingsarbejdet i hele organisationen. - Alle samlinger skal opbevares under bevaringsmæssigt forsvarlige forhold - Det ønskede opbevaringsklima skal så vidt muligt opnås ved hjælp af passiv klimatisering, og der skal lægges vægt på lavt energiforbrug. - Konserverende indgreb skal kun finde sted, hvor det er nødvendigt for at stabilisere genstandene. Restaurerende indgreb skal som hovedregel kun finde sted i forbindelse med faglig bearbejdning eller formidling. - Prioriteringen af konserverings- og restaureringsopgaverne skal ske i tæt samarbejde med faginspektørerne.

14 - Alle genstande registreres i Regin efter ensartede principper, fastlagt af samlingsinspektøren i tæt dialog med museets faginspektører. - Indsamling, revision og evt. udskillelse foregår i et tæt samspil mellem faginspektører, konservator og samlingsinspektør - Samlingerne skal gøres tilgængelige for offentligheden gennem udstilling og anden formidling, og stilles til rådighed for forskning Planlægning og mål - Alle genstande samles i fællesmagasinet i Vestbjerg med faciliteter for modtagelse, registrering, konservering og samlingsadministration. Samlinger med høj brugsfrekvens eller med særlig tilknytning til en bestem afdeling kan dog forblive i magasin ved den pågældende afdeling. - Alle magasiner med standardklima skal overholde klimakravene 8 20 o C, % RF. TWPI-værdien for magasinerne skal være minimum 50 og der skal tilstræbes en værdi på 100 eller derover. - Alle specialmagasiner (f.eks. tørt magasiner til arkæologisk metal) skal have et klima der giver tilsvarende gode opbevaringsforhold for de pågældende materialer. - Gældende retningslinjer for magasiner med hensyn til belysning, støvbeskyttelse, tilgængelighed, installationer, overvågning m.m. skal overholdes. - Alle genstande på magasinerne skal være rengjorte, stabile og tilgængelige for undersøgelse. - Der skal være faste ensartede rutiner for overvågning af klima, opståede skader, skadedyr m.m. i alle magasiner og udstillinger. - Alle udstillingslokaler skal som standard overholde klimakravene % RF, 15-25o C. Hvor genstandene kræver det, skal der etableres specialklima f.eks. ved hjælp af klimastyrede montrer. Gældende retningslinjer for sikring, belysning, materialer til inventar m.m. skal så vidt muligt overholdes. - Opbevaringen af digitale sagsdata skal sikres, både hvad angår opdatering, back-up og sikkerhed. - Implementering af én fælles Regin-database for det samlede NJM, og dermed overgang til et fælles journalnummersystem - Samlingsrevision med henblik på at opnå et samlet overblik over det fusionerede museums samlinger både i forhold til bevaringsstatus, tilstedeværelse og repræsentativitet. Overblikket skal indgå i arbejdet med udarbejdelse af profiler, indsamlings- og forskningsstrategier. - Udarbejdelse af rutiner og arbejdsgange i Samlingshuset Vang Mark - Formidling og tilgængeliggørelse af museets samlinger via div. digitale platforme. 5.4 Formidling Formidlingsstrategi Formidlingsenheden arbejder med formidling indenfor Nordjyllands Historiske Museum, på tværs af museets afdelinger og beskæftiger sig med alle former for formidling fra udstillingsvirksomhed over arrangementer, digital formidling til forlagsvirksomhed. Det lokale/regionale særpræg skal holdes for øje samtidig med at den fælles sammenhængskraft skal sikres; det gælder i plakater, brochurer, fælles grafisk design og andre fællestræk. Udstillings- og formidlingsvirksomheden på de mange afdelinger skal tilrettelægges og koordineres, så det giver størst muligt udbytte for brugerne. På samme måde arbejdes der på løbende at koordinere skoletjenestetilbud på de enkelte afdelinger Målgrupper og brugere Nordjyllands Historiske Museums væsentligste målgrupper er skolebørn (især på mellemtrinnene), børnefamilier, voksne uden børn, ældre lokale borgere og turister. Der arbejdes på at formidlingen ved hjælp af out-reachfilosofien skal nå ud til museumsfremmede grupper (f.eks. som i udstillings- og indsamlingsprojektet Grønland i Aalborg ). Nordjyllands Historiske Museum tænker i rummelighed overfor brugere der skal være plads og tilbud til mange forskellige brugergrupper. Så vidt muligt skal der arbejdes

15 på brugerinddragelse i formidlingstilbuddene, hvilket eksempelvis sker i aktiviteter på Boldrup Museum og Vikingecenter Fyrkat. Det er hensigten, at al forskning skal publiceres under en eller anden form, det være sig som udstilling, foredrag, trykt eller digital publikation. Formidlingen til museets brugere af de mange forskningsresultater vægtes højt Rammer for formidlingen Museumsformidlingen hænger tæt sammen med de andre 4 søjler i museumsloven som alle finder vej til publikum via formidlingen. Det er hensigten, at al forskning skal publiceres og tilgængeliggøres under en eller anden form, det være sig som udstilling, foredrag, trykt eller digital publikation. Formidlingen til museets brugere i bred forstand vægtes højt, også samlingerne skal afspejles i formidlingen, f.eks. ved at tilgængeliggøre dele af samlingerne på nationale digitale platforme. Det er væsentligt, for Nordjyllands Historiske Museum, at dets formidling følger med tiden, både hvad angår udstillingsmedier, publikationer, publikumsaktiviteter, skoletjeneste og forskellige former for digital formidling. I den forbindelse er det vigtigt at de aktuelle satsningsområder afklares Skoletjeneste og læringspolicy Museet har formuleret et samlet koncept for sine undervisnings- og formidlingstilbud til skoler og uddannelsesinstitutioner og sørger på den måde for, at undervisningstilbuddene i højere grad ligger inden for rammerne af det samlede museum frem for de enkelte afdelinger. Der samarbejdes med bl.a. UCN, og yderligere samarbejder med undervisnings- og uddannelsessektoren etableres. Nordjyllands Historiske Museums tilbud til skolerne skal gøre historien nærværende overfor eleverne, i historiefortællingen og ved at give sanselige og autentiske oplevelser. Museet skal tilbyde læring for alle ved at give differentierede undervisningstilbud, der kan imødekomme forskellige gruppers behov. Her tænkes i grupperinger ud fra alder, kultur, handicap, køn, religion, indlæringsniveau og pædagogik. Nordjyllands Historiske Museum har målrettet sine undervisningstilbud, så de passer med læreplanerne på de forskellige trin på uddannelsesinstitutionerne, og undervisningstilbuddene omfatter tillige elever, der kan være vanskelige at engagere i en skoleklasse, eksempelvis ressourcesvage, handicappede og tosprogede elever. Der arbejdes løbende på at udarbejde nye og tilrette eksisterende undervisningstilbud, der ligesom de allerede eksisterende tilbud er tilgængelige på ww.nordmus.dk, på e-museum og i et trykt skoletjenestehefte Forlagsvirksomhed: Museet står selv som udgiver af 1) en årbog, der kort og i populær form tegner et billede af museets aktuelle forskning. 2) monografiske publikationer, hvori museets forskningsresultater formidles til fagfæller såvel som et særligt interesseret publikum. 3) mindre publikationer af primært formidlende karakter, der henvender sig til et bredt publikum primært museets brugere. Disse publikationer vil ofte have tilknytning til specifikke udstillinger og sikrer dermed, at forskningsresultater formidlet i udstillingsform får en mere blivende værdi. Herudover tilstræber museets nyere tids inspektører at gøre sig gældende i anerkendte danske og udenlandske fagtidsskrifter Formidling generelt Generelt afholder Nordjyllands Historiske Museum mange publikumsaktiviteter på de forskellige afdelinger, eksempelvis mølledag, sortkrudtmarked og vintersolhvervsmarked. Af museets andre større formidlingsprojekter i 2013 kan desuden nævnes: - Fælles skoletjeneste der arbejdes videre med fælles skoletjeneste og udbygnings af tilbuddene til skolernes forskellige klassetrin.

16 - Artistens værksted, Cirkusmuseet I samarbejde med foreningen bag Cirkusmuseet etableres i 2013 den interaktive udstilling Artistens værksted, hvor publikum via videoer får demonstreret artisterier til efterfølgelse. - Jubilæumsaktiviteter og udstilling på Aalborg Historiske Museum I forbindelse med 150 års jubilæet afholder museet forskellige aktiviteter fra sommeren og året ud, se afsnit Besættelsestidsudstilling på Aalborg Historiske Museum Med udgangspunkt i museets egen samling og nyt materiale modtaget fra Aalborg Kommunes besættelsestidssamling etableres en udstilling, som er udgangspunkt for diverse aktiviteter i bl.a. vinterferien. - Middelalderudstilling på Hobro Museum De seneste årtiers udgravninger i og omkring Hobro formidles i en udstilling. - Formidling af og ved Gråbrødrekloster Museet der afholdes gudstjeneste og ølsmagning i kælderen foruden almindelige rundvisninger i løbet af året. - Boldrup Museum som oplevelsessted Omformningen af Boldrup Museum til et mere oplevelsesorienteret sted tog sin begyndelse i 2012, og i 2013 sættes yderligere fokus på et anderledes program Formidling i udstillinger Museet omfatter 13 meget forskellige udstillingssteder: - Aalborg Historiske Museum, i den gamle museumsbygning i Algade, rummer udstillinger om udvalgte afsnit af Aalborg Bys nyere historie, temaudstillinger om sølvtøj og glas, samt to interiører. I de seneste fire år har afdelingen desuden vist syv særudstillinger foruden en række forhalsudstillinger. - Gråbrødrekloster Museet i Algade i Aalborg formidler fortællingen om middelalderens gråbrødrekloster i Aalborg med udgangspunkt i de bevarede ruiner af det nedrevne kloster. Udstillingen åbnede i Kulturarvsstyrelsen fastslår i sin kvalitetsvurdering, at udstillingen på forbilledlig vis formidler sit emne. Udstillingen fortjener stor opmærksomhed. - Lindholm Høje Museet åbnede i 1992 og blev i 2008 suppleret med endnu et udstillingsafsnit og et auditorium. Museet formidler den omkringliggende gravplads og bebyggelse på Lindholm Høje, der stammer fra perioden 400 til ca e. Kr., og giver en generel introduktion til centrale temaer i Nordjyllands oldtid. Udstillingerne benytter sig af moderne tekniske formidlingsformer og svarer i karakter til Gråbrødrekloster Museet. I tilknytning til museet findes værkstedsfaciliteter, som benyttes til levendegørelser og undervisningsforløb. - Hals Museum rummer en traditionel lokalmuseumsudstilling med vægt på håndværks- og landbrugsgenstande. HMMs ansvarsområde, med særlig vægt på Hals Skanse, formidles i udstillinger, bøger, artikler, foredrag, radio- og tv-udsendelser lokalt, regionalt og landsdækkende, teaterstykker samt i visse tilfælde på nettet. Hals Museum omformes i de kommende år til udelukkende af fokusere på Skansens historie. - Hadsund Egnsmuseum formidler de perioder af Sydøsthimmerlands historie, der især har sat sig spor på egnen: Renæssancen, tiden umiddelbart efter landboreformerne, den nye by Hadsund, industrialiseringen i 1970-erne. De perioderelaterede udstillinger i stuehuset er nye. - Havnø Mølle og Ulsted Mølle er arbejdende museer, der formidler dansk mølleri. På Havnø Mølle gennemføres undervisningsforløb for folkeskolen og ungdomsuddannelserne vedr. fagene historie, matematik/geometri, samfundskundskab (miljødebat) m.v. - Vikingecenter Fyrkat: selve centeret skal anskues som et oplevelsescenter, hvor formidling er prima fokuspoint. Hidtil har dette fungeret ved hjælp af inddragelsen af forskellige aktiviteter, hvor blandt andet håndværk har været demonstreret, mens grupper kan bestille en rundvisning med dertilhørende arkæologisk foredrag. - Boldrup Museum; museet fremstår som et arbejdende husmandssted anno 1900 og der afholdes i den forbindelse forskellige mærkedage, hvor publikum kan få et hands on indblik i husmandslivet. Derudover er skoletjenesten godt besøgt.

17 - Cirkusmuseet; Udstillingen er fra 1997, men med adskillige tilføjelser. Museet fremviser desuden Ridehuset, samt 3 cirkusvogne, hvoraf to viser hvordan cirkus hverdagsliv og den sidste bruges til mindre udstillinger. Museet indeholder også et særudstillingsrum. Rummet fungerer også som skolerum for stedets skoletjeneste. I 2013 etableres den interaktive udstilling Artistens værksted, hvor publikum via videoer får demonstreret artisterier til efterfølgelse. - Hobro Museum: Består af to udstillinger, en arkæologisk og en byhistorisk udstilling fra henholdsvis 2000 og Dertil findes et særudstillingslokale på Aldersro, hvor skiftende udstillinger kan sættes op herunder en udstilling i 2013 om middelalderen i Hobro. - Lystfartøjsmuseet; Udstillingen er opbygget frem til 2002, hvorefter den løbende er blevet suppleret med genstande. Udstillingen suppleres stadig løbende når midler og plads tillader det. - Apotekersamlingen på loftet af Jens Bangs Stenhus. Udstillingen viser genstande og interiører fra Svaneapoteket i stueetagen, der har eksisteret siden Ud over udstillinger har museet en bred vifte af formidlingsaktiviteter knyttet til disse. Omvisninger, levendegørelser på Fyrkat og i Boldrup, bogmesse, sommerskoler, Historiens Dag, mølledage, kulturnatsarrangementer, skansemarked og sortkrudtsfestival, Fjordens Dag, naturture, Skt. Hans-fest osv. Dertil kommer, at museets fagpersonale afholder mange foredrag i landsdelens foreninger Formidling på internettet De fleste af museets undervisningsmaterialer er tilgængelige via internet på E-museums-portalen. Museets hjemmeside formidler viden om museets afdelinger, arrangementer, kontaktoplysninger, nyheder, venneforeninger mv. Skolemateriale til udstillingerne kan downloades fra museets hjemmeside. Museets Lindholm Høje afdeling er repræsenteret på internettet med sine udstillinger og historie i regi af et nordisk internetsamarbejde kaldet Vikingaresan. Præsentationen henvender sig bl.a. til skoler forud for besøg på museet. Desuden deltager museet i projekt Museernes formidling til børn og unge i Himmerland, der skal synliggøre og tilgængeliggøre de formidlings- og undervisningstilbud der findes på de himmerlandske museer. Af anden digital formidling bør nævnes, at Nordjyllands Historiske Museum sammen med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Bibliotekerne gennem det fælles Historie Aalborg søger en fælles digital formidlingsform. 5.5 Kommunikation Strategi for kommunikation Nordjyllands Historiske Museum består af en række forskelligartede udstillingssteder og forskningsområder og har dermed også en række meget forskelligartede formidlingstilbud. Målet med kommunikationen ved Nordjyllands Historiske Museum er at sikre, at museet bliver kendt og genkendt, som en kulturinstitution med mange interessante tilbud og facetter. Endvidere arbejdes der ved hjælp af kommunikationen mod at sikre, museets positive image i befolkningen, og blandt fagfolk, fonde og meningsdannere. Kommunikationsafdelingen ved Nordjyllands Historiske Museum koordinerer og understøtter arbejdet med museets profil ud af til. Dette sker dels gennem museets digitale profil, ved hjælp af hjemmeside, nyhedsbreve og facebooksider og dels gennem pressemeddelelser og annoncering og brochurer. Lederne af de enkelte afdelinger har pligt til at fodre kommunikationsafdelingen med emner (nyheder, arrangementer o.l.) til videre formidling. Kommunikationsafdelingen udsender i samarbejde med det faglige personale pressemeddelelser og koordinerer disse, så pressemeddelelser altid er at forefinde på hjemmesiden. Det er vigtigt, at nyheder der går ud af huset, også er at finde på museets digitale platform. Pressen og diverse onlinemedier er et meget væsentligt led i museets arbejde med at formidle tiltag, tilbud og forskningsresultater til et bredere publikum. Pressemeddelelser godkendes så vidt muligt af museumsdirektøren inden udsendelse Hjemmeside Nordjyllands Historiske Museums digitale profil skal sikre at museet er synlig, digital nærværende og relevant for almindelige netbrugere med interesse for museets forskning og formidling. Museets

18 hjemmeside er hjørnestenen i den digitale tilstedeværelse. På hjemmesiden skal altid kunne forefindes opdaterede oplysninger om udstillingsstederne, arrangementer, pressemeddelelser og ikke mindst oplysninger om museets virke til den almindelige borger. Kvalitetssikringen af hjemmesiden foregår ved et tæt samarbejde med museets faglige personale og et af succeskriterierne er brugerfrekvensen på hjemmesiden. I 2013 vil museets hjemmeside blive udvidet med en e-butik. Dette skulle, ud over e- handelsdelen, gerne være med til at sætte fokus på museumsbutikkerne og skabe en interesse for denne del af museets drift Sociale medier Museets tilstedeværelse på de sociale medier forsøges endvidere højnet, da denne type kommunikation virker mere inkluderende end hjemmesidens kommunikation. På facebook er der mulighed for en dialog med brugerne af siderne. Det skal sikres, at de sider, der pt. findes, fungerer og opdateres jævnligt, ellers mister siderne hurtigt deres værdi. Facebooksiderne har hver især faginspektører tilknyttet, men også webadministratoren har adgang til at poste indlæg. Alle indlæg fra museet skrives i en god tone. Klager o.l. besvares ikke via sociale medier, derimod opfordres klageren til at kommunikere via mail Nyhedsbrev Museet udsender kvartalsvis nyhedsbreve til interesserede abonnenter. Dette giver mulighed for en direkte formidling af nyheder til interesserede, og er en unik mulighed for at skabe tættere bånd mellem museet som organisation og i forvejen interesserede brugere. Nyhedsbrevet vil fremadrettet indeholde et link til museets arrangementskalender for alle museets udstillingssteder, ligesom museets afdelinger så vidt muligt bør være repræsenteret i nyhedsbrevet, så det afspejler alle museets aktiviteter Brochurer og annoncer Kommunikationsafdelingen sørger endvidere for opsætning og tryk af brochurer til omdeling ved eksempelvis turistinformationer og campingpladser. Alle annoncer (såvel net som trykte medier) tegnes af kommunikationsafdelingen. For at optimere effekten følges alt dette arbejde jævnligt op med brugerundersøgelser Fælles grafisk profil Der sigtes mod en stærkere grafisk profil eksempelvis på pressemeddelelser, , power point, hjemmeside, skilte og tryksager. 5.6 Administration og drift Enheden har ansvaret for administrationen, håndværkerfunktionen samt IT, og er i den forbindelse ansvarlig for udarbejdelse af årlig arbejdsplan og budget. Enheden er i samarbejde med de øvrige enheder ansvarlig for budgetopfølgning og økonomistyring. På baggrund af materiale fra medarbejderne udarbejder enheden en årbog. Administration og drift har den overordnede styring af museet, og koordinerer bygnings- og udstillingshåndværkernes arbejde. Der arbejdes på digitalisering af museets arkiv og eventuelt opkobling på edoc ved Aalborg Kommune, og der arbejdes på at få digital attestation af regninger til at fungere igen Bygninger Enheden bygninger vedligeholder og varetager driftsfunktioner for alle bygninger samt udenom arealer under Nordjyllands Historiske Museum. Dette sker i tæt samarbejde med de respektive kommuner, som enten ejer bygningerne eller har holdninger og indflydelse på driften heraf. Enheden bygninger deltager i åbning og lukning af udstillingssteder, som har sæson. Aalborg Historiske Museum - Udstillingsåbning 150 års jubilæum 8. juni 2013, samt hjælp ved diverse arrangementer. - Maling af Cafeen. Aldersro - Almindeligt vedligehold.

19 - Der følges op på angreb af borebiller. Als Hjemstavnsmuseum - Afvikling af museumsbygningen. Apotekersamlingen - Vedligeholdelse af udstilling og samling i samarbejde med Samlingsenheden. Boldrup Museum - Vurdering af bygninger og udenoms arealers tilstand. - Vedligeholdelse af bygninger. - Pleje af grønne arealer. - Arbejder i forbindelse med omlægning af udstilling til aktiv formidling. Cirkusmuseet - Arbejder i forbindelse med nye interaktive udstillinger. - Vedligehold af bygninger og vogne. - Slibning af gulv. - Maling hegn. - Pleje af grønne arealer. Gråbrødrekloster Museet - Vedligeholdelse af udstilling og tekniske installationer. Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling - Vedligehold af udstillinger og mindre reparationsarbejder. Havnø Mølle - Mindre vedligeholdelsesopgaver. - Udskiftning af lejer. - Pleje af grønne arealer. Hals Museum - Vedligeholdelsesopgaver herunder dialog med AaK-bygninger om udførelse af meget tiltrængte renoveringsarbejder. - Deltagelse i Sortkrudtfestival. - Forbedring af udstillingsklima. Hobro Museum - Maling og kalkning - Almindeligt vedligehold Lindholm Høje Museet - Vedligeholdelse af udstilling. - Energibesparende foranstaltninger. - Lysafskærmning i auditorium. - Forbedring af udstillingsklima. Lystfartøjsmuseet - Der følges op på angreb af borebiller. - Maling af facade. - Frostsikring af brandskab. Mariager Museum - Diverse indvendige vedligeholdelsesopgaver, loft, trappe og vægge. - Nødtørftige reparationer og arbejder for at gøre forholdene tålelige for personalet, primært på kontor og toilet. - Indretning af kontor. Samlingshuset - Mindre vedligeholdelsesopgaver. - Mærkning af museets værktøj. - Lovliggørelse af gammelt maskineri og installation af evt. nyt maskineri.

20 - Indretning af værksteder og kontor. - Opbygning af specialinventar. Ulsted Mølle - Deltagelse i arbejdet med nedtagning af møllen til depot. Valsgård - Diverse opgaver ved en eventuel lukning af stedet. - Forbedring af magasinklima. Vikingecenter Fyrkat - Vedligehold af bygninger en overordentlig arbejdstung opgave. - Lerklining og kalkning. - Etablering af hegn. - Udbedring af tag over ovn. 6.0 Personale og økonomi Nordjyllands Historiske Museum er årligt arbejdsplads for mere end 100 personer svarende til lidt mere end 50 fuldtidsstillinger. Museet har samdriftsaftale med Aalborg, Rebild og Mariagerfjord Kommuner, som alle yder tilskud til museet. Museets budget er på omtrent 22 millioner kr. fordelt med ca. 40 % i kommunale tilskud, 20 % i statslige tilskud og 40 % i egne indtægter. Arkæologienheden ved Nordjyllands Historiske Museum omsætter årligt for rundt regnet 10 millioner kr., hvorved museets samlede omsætning bliver på lidt mere end 30 millioner kr. Omsætningen, som kan relateres til den bygherrefinansierede del af den arkæologiske virksomhed kan adskilles fra museets øvrige omsætning. Nordjyllands Historiske Museum søger i sin personale og ansættelsespolitik at være en rummelig arbejdsplads, med rum til udfoldelse af talenter i alle arbejdslivets faser.