Jobprofiler og uddannelsesstrukturer

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for Bygge / Anlæg og Industri Afrapportering marts 2009 Jobprofiler og uddannelsesstrukturer Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... side 3 2 Rapportens opbygning... side 3 3 Formål... side 4 4 Indhold og fokus... side 5 5 Metode og projektorganisering... side 6 6 Jobprofiler... side 7 7 Bygningsdele... side 10 8 Uddannelsespakker... side 11 9 Formidling... side Opsamling... side 12 Bilag side 14 2

3 1 Indledning Efteruddannelsesudvalget for byggeri, anlæg og industri (BAI) har igennem Undervisningsministeriets ordinære udviklingspulje 2007, søgt og fået bevilget midler til at gennemføre en afdækning af jobprofiler indenfor Bygge og Anlæg samt udvikle de tilhørende uddannelsesstrukturer. Denne rapport er en præsentation af hvilke anerkendte jobprofiler der eksisterer indenfor Bygge og Anlæg, samt en opsamling på de allerede kendte og under projektet udviklede uddannelsesstrukturer, der kan føre frem til de kompetencer der er ønskelige for på en kvalificeret og kompetent måde at kunne bestride disse jobs. Derudover vil vi vise to andre systematikker, der kan være med til at synliggøre uddannelsesmulighederne indenfor BAIs AMU uddannelser. 2 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op så den indledningsvis beskriver baggrund for og formål med udviklingen af jobprofiler og uddannelsesstrukturer, samt de metoder der er anvendt for at sikre projektets resultater. Den væsentligste metode har været samarbejde med de uddannelses ansvarlige indenfor byggeriet, i denne forbindelse er det arbejdsmarkedets organisationer og uddannelsesinstitutionerne samlet i de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Herefter beskrives i afsnittet Jobprofiler det landkort af jobprofiler der har været i spil og de overvejelser der har resulteret i de endelige jobprofiler og uddannelsesstrukturer der er projektets resultater. Dernæst præsenteres uddannelser oplistet ud fra principper der bygger på bygningsdele samt uddannelsespakker. Rapporten rundes af med en opsamling på projektet samt en vurdering af metoder og resultater. Bilagsmaterialet indeholder de uddannelsesstrukturer der vil blive formidlet udadtil. 3

4 3 Formål Efteruddannelsesudvalget Bygge Anlæg og industri (BAI)er ansvarlige for at udvikle de nødvendige efteruddannelser til området. Disse uddannelser er opstillet under 13 Fælles kompetence beskrivelser (FKB) 1, der er beskrivelser af jobområder indenfor byggeriet. FKB`erne har vist sig at være en beskrivelsesform der er vanskelig at orientere sig i, for personer der ønsker uddannelse indenfor området, eller vejledere der skal henvise til uddannelse indenfor området. Det er derfor projektets mål at undersøge hvilke kendte jobprofiler der er indenfor området og sammensætte en uddannelsesstruktur af AMU uddannelser, der giver de relevante kompetencer. Projektet formål er at udarbejde vejledende, men ikke formelle, uddannelsesstrukturer. Overordnet bør opstilling af aktuelle jobprofiler og dertil egnede uddannelsesstrukturer medvirke til at sikre den nødvendige arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet, samt øge kvaliteten og mobiliteten i arbejdsstyrken, både inden for branchen og for de der skal ind i branchen. Herudover giver jobprofilerne og uddannelsesstrukturerne alle med interesse herfor, mulighed for at orienterer sig om (efter)uddannelsesmuligheder i byggeriet på en nem og overskuelig måde. For det ufaglærte område i byggeriet drejer det sig om, at uddannelsesmulighederne er overskuelige og om at vise, hvilke beslægtede faglærte uddannelser, der findes. Også for de faglærte skal efteruddannelsesmulighederne indenfor byggeriet gøres overskuelige. Hvilke specialer findes der uddannelser til inden for ens eget fag, og hvilke muligheder er der inden for beslægtede fag? Hvilke muligheder er der f.eks. for en murer, der vil kvalificere sig inden for betonområdet, eller inden for vådrumsområdet? Hvilke kurser er der, hvis man vil specialisere sig inden for slibning af gulve? Hvordan er mulighederne for en faglært, der ønsker at blive konduktør eller entrepriseleder? 1 Fælles Kompetence Beskrivelser De fælles kompetencebeskrivelser (FKB) er omdrejningspunktet i den nye Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), der trådte i kraft i En FKB omfatter - en beskrivelse af jobområdet - en beskrivelse af de relevante kompetencer på arbejdspladserne i jobområdet - en beskrivelse af de tilknyttede mål for uddannelsen Det drejer sig dels om AMU-uddannelserne, dels om de enkeltfag på erhvervsuddannelserne, der er omfattet af FKB. FKB skal være med til at sikre et voksen- og efteruddannelsestilbud med en klar arbejdsmarkedsrettet profil. 4

5 I projektet er der taget udgangspunkt i kendte og eksisterende jobprofiler for at få fastlagt nogle uddannelsesstrukturer, der bl.a. fremmer overskueligheden i de ca. 500 uddannelsesmål, der alene findes på bygge-/anlæg og industri bare inden for efteruddannelsesområdet. Der ønskes en systematisering af områder snarere end fag. Samtidig skal strukturen kunne pege på hvilke muligheder, der er for merit til erhvervsuddannelserne. Med de fremkomne uddannelsesstrukturer og vejledende uddannelsespakker vil vi kunne vejlede: Faglærte i byggeriet, som vil ajourføres og/eller kvalificeres yderligere inden for eget fagområde, eller som vil kvalificere sig indenfor andre byggefag (eller kvalificeres indenfor helt andre fagområder, herunder alment). Ufaglærte med erfaring fra byggeriet, som vil kvalificere sig på særligt afgrænsede områder Ufaglærte med erfaring fra byggeriet, som måske ønsker en fuld erhvervsuddannelse Personer uden byggefaglig baggrund, som vil kvalificere sig til byggebranchen Uddannelsesplanlæggere/ansvarlige i virksomheder Job - og uddannelseskonsulenter i Jobcentre og UU-centre, som skal vejlede ledige og uddannelsessøgende 4 Indhold og fokus Fokus for projektet var gennem et samarbejde med de faglige udvalg at opstille og navngive jobområder, som findes inden for hvert område Vi ønskede gennem projektet at foreslå hvilke relevante AMU-mål der kan anbefales som uddannelsestilbud til jobområdet og eventuelt beskrive hensigtsmæssige uddannelsesstrukturer, hvori disse AMU-mål indgår. De faglige udvalg er ligeledes blevet opfordret til at tage stilling til hvilken merit de oplistede AMU-mål og uddannelsesstrukturer giver på erhvervsuddannelserne. 5

6 5 Metode og projektorganisering BAI har i samarbejde med de faglige udvalg indenfor Bygge og anlæg tilrettelagt en proces hvor de faglige udvalg har deltaget i alle projektet faser. Udgangspunktet har været udarbejdelsen af en fælles skabelon for jobprofiler. På denne baggrund har de faglige udvalg hver især udmeldt hvilke jobprofiler der er kendt indenfor deres faglige område og har så vidt muligt udarbejdet en tilhørende uddannelsesstruktur. Nedfor, er gengivet den projektplan der blev lagt i starten af projektet. Projektplan: Udarbejdelse af strukturer indsendes fra de faglige udvalg til BAI senest d. 28.september 2007 Koordineringmøde FUS/BAI oktober 2007 (indkaldes) Fokusgruppe interview Evt. justering af profiler Information og formidling af resultater og produkter til de faglige udvalg til drøftelse Tilbagemelding til BAI i december 2007 Skabelon for udarbejdelse af jobområder med tilhørende uddannelsesstrukturer Nedenfor er den simple skabelon, som er bruges af de faglige udvalg til enten at angive jobområder og funktioner og/eller uddannelsesstrukturer, som samlet giver et hensigtsmæssigt uddannelsesforløb. Faglige kurser/ AMU-uddannelsesmål/ Titel/navngivning (skal pege på et arbejdsområde og/eller en jobfunktion) 6

7 Enkeltfag (Produktionsafhængige) Angiv nr. og titel på uddannelsesmål Tværfaglige kurser/almene uddannelsesmål (Ikke-direkte produktionsafhængige) Angiv nr. og titel på uddannelsesmål Andet, herunder certifikatkurser Angiv nr. og titel på uddannelsesmål De faglige udvalg blev bedt om at angive hvordan de enkelte elementer i strukturen giver merit til erhvervsuddannelserne. 6 Jobprofiler I projektet er der taget udgangspunkt i at der indenfor BAI s område allerede findes en række jobområder/ jobprofiler, hvortil der er udarbejdet et kursusforløb, eller en uddannelsesstruktur, der samlet kan kvalificere til et job i bygge- og anlægssektoren: Kontraktuddannelser m.v.: Murerarbejdsmand Betonmager Nedriver Stilladsmontør Erhvervsdykker Vejasfaltør Certifikatbelagte uddannelser: Kloakmester 7

8 Rørlægger Brøndborer Deponiuddannelser Med baggrund i disse allerede kendte uddannelsesstrukturer er der under projektet udarbejdet strukturer for følgende jobprofiler: Anlægsarbejder Bygningsarbejder Forskalling, armering og beton Maskinbetjening Kabel og ledning Teknisk isolatør Sjakbajs For de mere traditionelle håndværksfag er der udarbejdet profiler for følgende områder: Træfagenes Byggeuddannelse: Tag tømrer Døre og vindues montør Loft og liste montør Glarmesterfaget: Opdelt på Funktionsområder Byggeri generelt Auto Facade/Alu Indramning Rudemontage Restaurering Murerfaget: 8

9 Fordelt på specialer indenfor murerfaget: Flisemurer Gavl og tage Bygningsrestaurering og renovering Historisk og nutidig puds Murede konstruktioner og efterspændt murværk 9

10 Projektet har til formål at alle interesserede skulle kunne orientere sig om efter-og uddannelsesmuligheder indenfor byggeriet på en nem måde. Målet for det ufaglærte område har været, at det skal det være tydeligt hvilke beslægtede faglærte områder der findes, og for det faglærte område skal man kunne tage efteruddannelse indenfor andre faglærte og ufaglærte områder. Strukturerne skal kunne pege på merit i EUD. Der er tre udgangspunkter for de resultater der er opnået: 1. Der er de Gamle BAI uddannelsesstrukturer fra kontraktuddannelserne og certifikatuddannelserne. 2. Der er nye uddannelsesstrukturer udviklet fra isolatør samt jord og beton området. 3. De traditionelle faglærte områder. De profiler der er udviklet indenfor disse områder er at betragte som specialer der er en overbygning på fagene. Det skal i den forbindelse bemærkes at AMU loven ikke stiller krav om forudgående uddannelse for at deltage på AMU, uddannelserne er åbne for alle der har et behov. Tømrer området har opstillet tre uddannelsesrækker med følgende profiler; Tag tømrer, Døre og vindues montør, Loft og liste montør Indenfor murerfaget er efteruddannelserne grupperet omkring forskellige specialer. Flisemurer, Gavl og tage, Bygningsrestaurering og renovering, Historisk og nutidig puds Murede konstruktioner og efterspændt murværk. Tilsvarende er glarmesterfagets efteruddannelse opdelt på funktionsområder. Fælles for alle fag og grupper er Sjakbajsuddannelserne der er en jobprofil og en uddannelsesstruktur beregnet for de medarbejdere der ønsker at udvikle deres ledelseskompetencer. 7 Bygningsdele Præsentationen af BAIs uddannelser er i dag organiseret ud fra to principper; en alfabetisk oplistning af alle uddannelsesmål, samt fordelt på fagområder. 10

11 Da man indenfor de traditionelle faglærte uddannelser ikke kan opnå kvalifikationer som faglært gennem uddannelsesstrukturer med AMU mål, har der i projektet været undersøgt en anden organisering af de ca. 500 uddannelsesmål. Her har temaet været at gå på tværs af alle fag ved at præsentere uddannelsesmål på bygningsdele. Der er ifølge flere rapporter (Fagglidning 2009, Analyse af behovet for efteruddannelse i traditionelle bygningshåndværk 2008) et behov for at bygningsarbejdere udvikler bredere kompetencer end de traditionelle faggrænser lægger op til. En oplistning af uddannelsesmål på bygningsdele kunne synliggøre hvilke nye kompetencer man kan opnå ved at tage efteruddannelse. Her tænkes både på de tværfaglige kompetencer som samarbejdskompetencer, og på fag tekniske kompetencer, som når en murer kan have glæde af deltagelse på et AMU forløb der giver kompetence til isætning af døre, en kompetence der traditionelt har været udført af bygningssnedkere. Der er vedlagt et eksempel på en sådan struktur for Tagarbejde som bilag 8 Uddannelsespakker En anden vej til at synliggøre de mange efteruddannelses mål er at samle uddannelsesmålene i pakker ud fra en fælles overskrift. Et eksempel på en sådan overskrift er med baggrund i den voksende interesse for klimaspørgsmålet, og i anledning af FNs klimakonference i København: Energioptimering af bygninger I denne pakke er samlet uddannelsesmål der vedrører Isolering, Energioptimering og Bygningsreglement. Denne uddannelsespakke giver et overblik over relevante uddannelser til de virksomheder og deres medarbejdere, der ønsker at udvikle deres kompetencer indenfor dette aktuelle område. En anden pakke er Samarbejde på byggepladsen her er samlet de uddannelsesmål der er relevante for de virksomheder og medarbejdere der ønsker at bruge den nyeste viden om en bedre organisering af byggeprocessen, på baggrund af et mere udviklet samarbejde mellem byggeprocessens mange deltagere. Der er vedlagt en række uddannelsespakker som bilag. 11

12 9 Formidling Baggrunden for projektet var et ønske om at åbne Byggebranchen op for de mange interessenter og aktører på uddannelses og jobformidlingsområdet der ikke kender byggeriet til bunds. Det var derfor en selvstændig pointe at formidlingen af de udviklede og kendte jobprofiler og tilhørende uddannelsesstrukturer blev så tilgængelig som muligt, i en erkendelse af at AMU-uddannelser også er under en stadig forandring er der ikke relevans i at udgive projektets resultater i papirform, derfor er resultaterne tilgængelige via BAIs hjemmeside hvor de kan revideres i takt med revisioner af de AMU-mål der anvendes til uddannelses strukturer der fører frem til aktuelle jobprofiler og uddannelsespakker. 10 Opsamling Gennem samarbejdet med de faglige udvalg er der blevet opsamlet en række jobprofiler og uddannelsesstrukturer. Der er bred enighed blandt de faglige udvalg om at præsentere flere uddannelsesmål ud fra bygningsdele. Dette skulle kunne føre til at de forskellige faglærte kan lade sig inspirere til at deltage i relevant uddannelse indenfor beslægtede fag. Desuden kan det give erfarne ufaglærte mulighed for at bruge de faglærtes efteruddannelse, hvis det er efteruddannelse de i praksis har fået de fornødne forudsætninger for at deltage i. Uddannelsespakkerne er en tredje vej til at synliggøre efteruddannelsen indenfor byggeriet, opstillet i pakker ud fra relevante emner. Eksempler, færdige forslag og idé skitser for ovenstående vedlægges som bilag 1,2,3. Det har gennem projektets metode været vanskeligt at skabe klarhed over om de nyudviklede jobprofiler dækkende. En undersøgelse der tager et empirisk udgangspunkt i byggeprocessen kunne måske føre frem til at der er nye behov for jobprofiler med nye uddannelsesstrukturer, et eksempel kunne være Efterhjælper, der havde faglige kompetencer på tværs af nuværende uddannelser til at løse de mangler der er ved afslutningen af mange byggesager. 12

13 I en tid hvor byggeriet flytter fra nybyggeri til anlæg og renovering er det relevant at pege på uddannelsesstrukturer der kan øge faglærte såvel som ufaglærtes mobilitet indenfor byggeriet ved hjælp af efteruddannelse. Samarbejdet med de faglige udvalg har ført frem til disse tre beskrivelsesmetoder der kan være medvirkende til at forøge kendskabet til uddannelse som et middel til at opnå beskæftigelse og øge mobiliteten indenfor byggeriet. Reference: forsidebillede: Bilag Anlægsarbejder 2. Bygningsarbejder 3. Kabel og ledning 4. Maskinbetjening 5. Teknisk Isolatør 6. Sjakbajs 7. Tag tømrer 8. Døre og vindues montør 9. Loft og liste montør 10. Glarmester 11. Bygningsdel: Tag 12. Uddannelsespakke Energioptimering 13. Uddannelsespakke Samarbejde 14. Uddannelsespakke Isolering 15. Uddannelsespakke Arbejdsmiljø 16. Uddannelsespakke Malerteknikker 17. Uddannelsespakke Restaurering Reference: forsidebillede: 13

14 Bilag 1: Jobprofil: Anlægsarbejder (oversigt uddannelsesmål) Tværfaglige kurser grundlæggende uddannelser Nr. Titel Antal dage Anvendelse af bygge- og anlægstegninger 3, Impl. af arb.miljøpolitik i bygge- og anlægsvirks. 2, Nivellering 5, Kvalitetssikring i byggeriet udførelse 2, Ergonomi i.f.t. ufaglærte og faglærte job 2,1 Faglige kurser grundlæggende uddannelser Vejbygning Bygning af fortovsarealer 5, Vejbygning Bygning af mindre veje 10, Vejen som arbejdsplads 2, Vejasfaltarbejde - Overfladebeh. og koldasfalt 5, Anvendelse af bygge- og anlægstegninger 3, Betjening af minigravere og minilæssere 2, Betjening af minidumpere og motorbører 1,0 Efteruddannelse og valgfrie kurser Kabelarbejde - etablering af nyanlæg 5, Kabelarbejde - retablering af belægninger 5, Teodolit og totalstation 5, Tegningslæsning, kabel- og ledningsarbejde 3, Tilsyn med vejanlæg og sidearealer 10, Brolægning - udførelse af kombinationsbrolægning 4, Brolægning - udførelse af mønsterbrolægning 5, Brolægning - udførelse af støttemure og trapper 5, Brolægning, underlagsopbygning og komprimering 5, Forurenet jord ved anlægsarbejde 3,2 14

15 43748 Kommunikations- og samarbejdsmetoder på 2,0 byggeplads Anhugning på byggepladsen 3, Brolægning forskrifter og regler 1,0 15

16 Bilag 2 Jobprofil: Bygningsarbejder Forskalling, armering og beton (oversigt uddannelsesmål) Tværfaglige kurser grundlæggende uddannelser Nr. Titel Antal dage Anvendelse af bygge- og anlægstegninger 3, Impl. af arb.miljøpolitik i bygge- og anlægsvirks. 2, Nivellering 5, Kvalitetssikring i byggeriet udførelse 2, Ergonomi i.f.t. ufaglærte og faglærte job 2,1 Faglige kurser grundlæggende uddannelser Forskalling - udførelse af enkle løsninger 5, Systemforskalling - opstilling af vægforskalling 3, Armering - placering af indstøbningsdele 3, Armering - udarbejdelse af klippe- og bukkelister 3, Armering - anv. af elektriske klippe-/bukkemask. 2, Slap armering - udførelse af enkle opgaver 3, Betonteknologi fremstilling af konstruktionsbeton 5, Betonblanding - konstruktionsbeton 3,0 Efteruddannelse og valgfrie kurser Forskalling - udførelse af specielle løsninger 5, Systemforskalling - udfør. af specielle løsninger 3, Forskalling - opstilling til vibreringsfri beton 2, Slap armering - udførelse af specielle opgaver 3, Finisharbejde på hærdet beton 3, Hærdestyring af beton - sommer- /vinterstøbninger 3, Anhugning på byggepladsen 3, Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads 2,0 16

17 Bilag 3 Jobprofil: Kabel og ledning (oversigt uddannelsesmål) Tværfaglige kurser grundlæggende uddannelser Nr. Titel Antal dage Vejen som arbejdsplads 2,1 dage Ergonomi i.f.t. ufaglærte og faglærte job 2,1 dage Impl. af arb.miljøpolitik i bygge- og anlægsvirks. 2,0 dage Faglige kurser grundlæggende uddannelser Kabelarbejde - etablering af nyanlæg 5,0 dage Kabelarbejde - Tegningslæsning og kabelsøgning 3,0 dage Kabelarbejde bedømmelse af jord 1,0 dage Kabelarbejde - retablering af belægninger 5,0 dage Kabelarbejde planlægning og samarbejde 3,0 dage Kabelarbejde retablering af belægninger 3,0 dage Efteruddannelse og valgfrie kurser Betjening af minigravere og minilæssere 2,0 dage Pasning og vedligeholdelse af entreprenørmaskiner 3,0 dage Vejasfaltarbejde - Overfladebeh. og koldasfalt 5,0 dage Udførelse af styret underboring 5,0 dage Anhugning på byggepladsen 3,0 dage 17

18 Bilag 4 Jobprofil: Maskinbetjening (oversigt uddannelsesmål) Tværfaglige kurser grundlæggende uddannelser Nr. Titel Antal dage Anvendelse af bygge- og anlægstegninger 3, Impl. af arb.miljøpolitik i bygge- og anlægsvirks. 2, Nivellering 5, Kvalitetssikring i byggeriet udførelse 2, Ergonomi i.f.t. ufaglærte og faglærte job 2,1 Faglige kurser grundlæggende uddannelser Betjening af entreprenørmaskiner 5, Betjening af gummihjulslæssere 3, Betjening af hydrauliske gravemaskiner 5, Betjening af rendegravere 5, Eftersyn af entreprenørmaskiner 3, Finplanering og regulering med entreprenørmaskiner 5, Komprimering med entreprenørmaskiner 2, Maskinudgravning til større kloakanlæg 5, Pasning og vedligeholdelse af entreprenørmaskiner 3,0 Efteruddannelse og valgfrie kurser Anvendelse af ekstraudstyr til entreprenørmaskiner 1, Betjening af dozere 5, Betjening af minidumpere og motorbører 1, Betjening af minigravere og minilæssere 2, Betjening af personlifte 2, Udførelse af eftersyn på personlifte 2, Betjening af teleskoplæssere med mandskabskurv 2, Betjening af teleskoplæssere 3, Udførelse af eftersyn på personlifte 2, Udførelse af styret underboring 5, Økonomikørsel med entreprenørmaskiner 2, Håndt. af brændstoffer og smøremidler til ent.mask 2, Kranløft med entreprenørmaskiner, G - certifikat 4, Tårn- og svingkraner med integreret anhugning - A 20, Tagdækning - sikkerhed ved arb. med asfaltmat. 2, Anhugning på byggepladsen 3,0 18

19 Bilag 5 uddannelser Jobprofil: Teknisk Isolatør (oversigt uddannelsesmål) Nr. Titel Antal dage Impl. af arb.miljøpolitik i byg 2,0 Tværfaglige kurser grundlæggende ge- og anlægsvirks Kvalitetssikring i byggeriet udførelse 2, Ergonomi i.f.t. ufaglærte og faglærte job 2,1 Faglige kurser grundlæggende uddannelser D Lyddæmpning 5, Pladeudfoldning, flader og tanke 5, Pladeudfoldning, specielle kanaler 5, Sikkerhed ved udførelse af teknisk isolering 1, Teknisk isolering, asfaltpap 2, Teknisk isolering, pap og lærred 2, Teknisk isolering, kanalisolering 2, Teknisk isolering, PVC-folie 4, Teknisk isolering, PVC-folie, specielle afslutn. 4, Køleisolering, anlægskendskab 1, Køleisolering/cellegummie 4, Køleisolering/cellegummi T-stk. 4, Køleisolering/cellegummi, beholdere 1, Køleisolering, foamglas 2, Pladeudfoldning, bøjninger 5, Pladudfoldning, T-stykker, grenrør og overgange 5, Pladeudfoldning, specielle udfoldninger 10, Pladeudfoldning, kanalisolering 5, Pladeudfoldning 10, Teknisk isolering, skibe 5, Brandisolering, skibe 5, Køleisolering med polystyrol - alm. installationer 3, Køleisolering med cellegummi - komplicerede inst. 3, Beregning af isoleringstykkelser 2, Udførelse af brandisolering på stålkonstruktioner 1,0 19

20 Bilag 6 Jobprofil: Sjakbajs (oversigt uddannelsesmål) Tværfaglige kurser grundlæggende uddannelser Nr. Titel Antal dage Sjakbajs Ny i rollen som sjakbajs 4,0 Tværfaglig efteruddannelse valgfrie kurser Sjakbajs - Procesgranskning og kvalitetssikring Sjakbajs - Planlægning og styring i byggeriet Arbejdsmiljø Sikkerhed og sundhed på byggepladsen Sjakbajsen som leder 2,0 3,0 2,0 2,0 Tværfaglig efteruddannelse - valgfrie kurser Sjakbajs Økonomi og ressourceoptimering Sjakbajs Aftaleforhold i byggeriet Sjakbajs Service og kundepleje Sjakbajs Byggeriets lov- og regelsystem 2,0 1,0 1,0 1,0 20

21 Bilag 7 Jobprofil: Tag tømrer (oversigt uddannelsesmål) Tværfaglige kurser grundlæggende uddannelser Nr. Titel Antal dage Impl. af arb.miljøpolitik i bygge- og anlægsvirks. 2, Kvalitetssikring i byggeriet udførelse 2, Ergonomi i.f.t. ufaglærte og faglærte job 2,1 Faglige kurser efter uddannelse Undertage- montering af faste undertage Undertage- rådgivning om undertage 2, Undertage- montering af banevarer 2, Tagvinduer montering i tagkonstruktioner 1, Tagkonstruktioner montering af tagkonstruktioner 2, Tagkonstruktioner -forankring af tagkonstruktioner 0, Tagkonstruktioner- beregning af vinkler og længder 1,0 21

22 Bilag 8 Jobprofil: Døre og vindues montør (oversigt uddannelsesmål) Tværfaglige kurser grundlæggende uddannelser Nr. Titel Antal dage Impl. Af arbej. miljøpol. I bygge og anlægsvirks. 2, Kvalitetssikring i byggeriet - udførsel 2, Ergonomi i.f.t ufaglærte og faglærte jobs 2,1 Faglige kurser efteruddannelse Fuger - fugning ved vinduer og døre 3, Bygningskomponenter - montering af vinduer og døre 1, Låse - Montering af microswitch, 3- og 5-punktlåse 1, Låse - mont. af elektromekaniske låse med motorer 1, Låse - mont. af elektromekaniske låse uden motorer 1,5 Certifikatkursus Fugning - personlig sikkerhed ved fugning mv. 1,0 22

23 Bilag 9 Jobprofil: Loft og liste montør (oversigt uddannelsesmål) Tværfaglige kurser grundlæggende uddannelse Nr. Titel Antal dage Impl. Af arbej. miljøpol. I bygge og anlægsvirks. 2, Kvalitetssikring i byggeriet - udførsel 2, Ergonomi i.f.t ufaglærte og faglærte jobs 2,1 Faglige kurser efteruddannelse Lister - Finish ved indvendigt listearbejde 1, Loftbeklædning - Faste og nedhængte lofter gipsplader, metalplader, træfiberplader, bræddebeklædninger, plader af isoleringsmateriale, fibercement samt træbeton 0,5 multiplankursus kan afholdes op til 7x0,5 dage. Certifikatkursus Rulle- og bukkestilladser 1,0 23

24 Bilag 10 Glarmester Funktionsområde Indhold/Kursusmål Tid og sted Almene Dansk Matematik Engelsk Tysk PC/informationsteknologi Motion Personlig udvikling Byggeri Generelt Kundeservice Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggepladsen Ergonomi Planlægningsmetoder i bygge- og anlægsbranchen Anvendelse af bygge- og anlægstegninger Kvalitetssikring i byggeriet - udførelse Jura i byggeriet anvendelse Bygningsreglementet anvendelse Bygningsreglementet for småhuse anvendelse CAD Udarbejdelse af plantegninger Fuge (3 dage) Montering af vinduer og døre Tagvinduer montering i tagkonstruktioner Kurser inden for dette område udbydes i stort omfang lokalt af aftenskole, VUC og HF. EUC NVS, Audebo 7/11 9/ Lokale AMU-skoler EUC NVS, Audebo 12/12 14/ Arbejdsmiljø/sikkerhed Auto Udførsel af APV i små bygge- og anlægsvirksomheder (2 dage) Implementering af arbejdsmiljøpolitik i bygge- og anlægsvirksomheder ( 2 dage) Rulle- og Bukkestillads (1 dag) Betjening af personlifte Betjening af arbejdsplatforme Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 dage) Autoruder montage af limede autoruder Autoruder arbejde med lim- og Lokale AMU-skoler EUC NVS, Audebo 22/10 23/ /11 27/ /12-18/ EUC NVS, Audebo 24

25 Facade/alu Indramning Rudemontage Restaurering primerteknik Autoruder udførelse af stenslagsreparation Autoruder udskiftning af autoruder Aluminium produktion af helglasdør Aluminium produktion af vindueselement Aluminiumsprofiler planlæg. af kvalitetssikring Foldedøre og altanlukninger Indramning fremstilling af passepatout (1 dag) Indramning montering af maleri, lærred (1 dag) Indramning opklipning og samling af rammer (1 dag) Indramning opspænding af billeder (1 dag) Indramning restaurering af rammer (1 dag) Funktionsruder rådg. om energibesparende glas Funktionsruder rådg. og montering af lyddæmp. glas Funktionsruder rådgivning om sikkerhedsglas Funktionsruder rådg. og montering af sikringsglas Funktionsruder rådg. om solafskærmende glas Vinduesrenovering forbedring af vinduer Vinduesrenovering renovering af vinduer Vinduesrenovering vurdering af vinduer EUC NVS, Audebo EUC NVS, Audebo 21/4 25/ EUC NVS, Audebo Alle fem kurser gennemføres 18/2 22/ EUC NVS, Audebo Mandag den 3/ EUC NVS, Audebo Fredag den 7/ EUC NVS, Audebo Tirsdag den 4/12 EUC NVS, Audebo Onsdag den 5/ EUC NVS, Audebo Torsdag den 6/ EUC NVS 25

26 Bilag 11 Bygningsdel/Jobområde: Tag. Jobområder Faglige kurser nr. Faglige kurser titel Tværfaglige kurser nr. Tværfaglige kurser titel Certifikat kurser Tag arbejde Materialeken dskab, stillads Enkeltsøjlet stilladser med drager og tårne mv. Skorstens- og rygningsstilla dser, stål og alu Byggeledelse - tilbudsgivning v. bygge-/anlægsopg Planlægningsmetoder i bygge- og anlægsbranchen Praktikvejledning af eudelever/lærlinge Jura i byggeriet - anvendelse Kvalitetssikring i byggeriet - udførelse Bygningsreglementet for småhuse - anvendelse Nedrivning - anvendelse af love og regler mv Nedrivning - materialehåndtering Nedrivning - praktisk tilrettelæggelse Sikkerhed ved udv. arbejde med asbestmaterialer Råd og svamp mv udbedring af råd og svampeskade Beregning af isoleringstykkelser Stillads - Evakuering og redning i højde 26

27 Brandisolerin g af stråtage Tagkonstrukti oner - afstivning af spær Undertage - rådgivning om undertage Tagvinduer - montering i tagkonstrukti oner Dampspærre - montering i væg-, loft- og tagkonstr. Undertage - montering af faste undertage Beton- og teglstenstage - anv. af regler ved oplæg Plankedæknin g - skrå tage Shinglesdækn ing - skrå tage Tagbeklædnin g Tagdækning - udfør. af listedækning på skrå tage Tagkonstrukti oner - montering af tagkonstrukti oner Beton- og teglstenstage - anv. af regler ved oplæg 27

28 Bilag 12 Oversigt over kurser vedr. Energioptimering - Isolering - Bygningsreglement Isolering - Energirigtige løsninger ved isolering AF 3, og fremefter Isolering - Konvent. og alternative materialer AF 2, og fremefter Isolering - God praksis og kvalitet i murerarb. AF 5, og fremefter Isolering - Mursamlinger i.h.t. isoleringskrav AF 3, og fremefter Isolering - BR og Varmetabsberegning ved AF 3, og fremefter bygninger Isolering - Anvendelse af teglblokke AF 1, og fremefter Isolering - Håndtering af genbrugsprodukter AF 1, og fremefter Isolering - Fredede og bevaringsværdige bygninger AF 1, og fremefter Bygningsreglement - konstr/fugt/brand/klima/energi AF 0, og fremefter Fuger - fugning ved vinduer og døre AF 3, og fremefter Fugt-, varme- og lydisolering ved murværk - udfør. AF 1, og fremefter Bygningsreglementet - anvendelse AF 2, og fremefter Bygningsreglementet for småhuse - anvendelse AF 1, og fremefter Udvendig isolering af bygninger - udførelse AF 3, og fremefter Dampspærre - montering i væg-, loft- og tagkonstr. AF 1, og fremefter Tagdækning, fugtisolering AF 5, og fremefter Tagdækning, isolering og faldopbygning AF 5, og fremefter Tagdækning - udførelse af bromembraner AF 3, og fremefter Tagdækning - udførelse af fugtmembraner AF 2, og fremefter Træhuse - Rådgivning om brand- og lydtek. forhold AF 1, og fremefter Træhuse - Rådgivning om fugt og varmetek. forhold AF 1, og fremefter Træhuse - Rådgivning om levering og montering AF 1, og fremefter 28

29 Bilag 13 Uddannelser om samarbejde og opstart af byggeplads Opstart af bygge- og anlægsprojekter AF 1, og fremefter Planlægningsmetoder i bygge- og anlægsbranchen AF 3, og fremefter Kommunikations- og samarbejdsmetoder AF 2, og på byggeplads fremefter Byggepladslogistik AF 2, og fremefter Videndeling og læring for medarbejdere AA 3, og fremefter Projektforståelse - bygge og anlæg AF 2, og fremefter 29

30 Bilag 14 Oversigt over kurser vedr. Isolering Nr. og titel EUU Status Godkendelsesperiode (EUU/UVM) Isolering - Energirigtige løsninger ved AF GOD /GOD og fremefter isolering Isolering - Konvent. og alternative materialer AF GOD /GOD og fremefter Isolering - God praksis AF og kvalitet i murerarb. GOD /GOD og fremefter Isolering - Mursamlinger i.h.t. AF GOD /GOD og fremefter isoleringskrav Isolering - BR og Varmetabsberegning ved AF GOD /GOD og fremefter bygninger Isolering - Anvendelse AF af teglblokke GOD /GOD og fremefter Isolering - Håndtering AF af genbrugsprodukter GOD /GOD og fremefter Isolering - Fredede og AF bevaringsværdige bygninger GOD /GOD og fremefter Bygningsreglement - konstr/fugt/brand/klima/energi AF 0, og fremefter Fuger - fugning ved vinduer og døre AF 3, og fremefter 30

31 Bilag 15 Uddannelser vedr. arbejdsmiljø inden for bygge- og anlæg Generelle Arbejdsmiljø- Sikkerhed og sundhed på byggepladsen Udførelse af APV mv. i små bygge- og Anlægsvirks Impl. af arb.miljøpolitik i bygge- og Anlægsvirks Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads AF 2, og fremefter AF 2, og fremefter AF 2k og fremefter AF 2, og fremefter 31

32 Bilag 16 Maleteknikker Oversigt over uddannelser Nr. og titel EUU Status (EUU/UVM) Godkendelsesperiode Dekorative maleteknikker - Stil og farveudtryk AF GOD /GOD og fremefter Dekorative maleteknikker - Skyggetegning AF GOD /GOD og fremefter Dekorative maleteknikker - Staffering og skabelon AF GOD /GOD og fremefter Dekorative maleteknikker - Kalk og silikat AF GOD /GOD og fremefter Dekorative maleteknikker - Tredimensional ådring Dekorative maleteknikker - Tredimensional marmor AF AF GOD /GOD og fremefter GOD /GOD og fremefter Dekorative maleteknikker - Forgyldning AF GOD /GOD og fremefter Dekorative maleteknikker - Illusion af overflader AF GOD /GOD og fremefter Dekorative maleteknikker - Trompe L Oeil - Stor AF GOD /GOD og fremefter Ældre maleteknikker - staffering og skabelonteknik AF GOD /GOD og fremefter Anvendelse af ældre maleteknikker - ådring AF GOD /GOD og fremefter Anvendelse af ældre maleteknikker - marmorering AF GOD /GOD og fremefter Anvendelse af ældre maleteknikker - forgyldning AF GOD /GOD og fremefter Anvendelse af ældre maleteknikker - limfarveteknik AF GOD /GOD og fremefter Anvendelse af ældre maleteknikker - kalkning AF GOD /GOD og fremefter Anv. af ældre maleteknikker i moderne sammenhæng AF GOD /GOD og fremefter 32

33 Bilag 17 Oversigt over uddannelsesmål vedr. restaurering Nr. og titel EEU Godkendelsesperiode Restaurering - traditionelle træsamlinger AF 2, og fremefter Restaurering - ældre vinduer og døre AF 2, og fremefter Restaurering - Konstrukt. af historiske tagformer AF 5, og fremefter Bygningsrestaurering - udarb. af løsningsforslag AF 2, og fremefter Restaurering af stuk AF 3, og fremefter Restaurering af tavl i bindingsværk AF 3, og fremefter Indramning - restaurering af rammer AF 1, og fremefter Natursten - anvendt stilhist. i fbm. restaurering AF og fremefter Natursten - gravminderestaurering AF 4, og fremefter Natursten - restaurering af bygningselementer AF 3, og fremefter Vinduesrenovering - forbedring af vinduer AF 2, og fremefter Vinduesrenovering - renovering af vinduer AF 2, og fremefter Vinduesrenovering - vurdering af vinduer AF 1, og fremefter Anvendelse af love og regler ved byfornyelse AF 1, og fremefter Bygningsrestaurering - udarb. af løsningsforslag AF 2, og fremefter Renovering - vurdering af stråtage AF 5, og fremefter Bæredygtigt byggeri byggematerialers AF 3, og fremefter livscyklus Tækkemand - modellering af tagværk AF 4, og fremefter Brandisolering af stråtage AF 1, og fremefter Råd og svamp mv. - udbedring af insektangreb AF 1, og fremefter Råd og svamp mv. - udbedring af råd og AF 1, og fremefter svampeskade Råd og svamp mv. - udbedring af AF 1, og fremefter skimmelsvampskader Brandlovgivningens anvendelse på AF byggeområdet 2, og fremefter Murværksnormens anvendelse AF 1, og fremefter Brandforanstaltninger v. gnistproducerende AF 1, og fremefter værktøj Planlovgivningens anvendelse på byggeområdet AF 1, og fremefter 33