Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Transkript

1 Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var Men som evaluering mangler den rigtig meget: Var der f.eks. en plan, hvad var kriterierne for vurderingen, og spurgte Gud brugerne? Det er et billede vi kender alle sammen: Vi vurderer alt lige fra sovs til biler og politikere. Noget af det der adskiller os fra andre væsener er at vi både reflekterer og Værd - sætter. Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Så hvorfor har vi amukvalitet? Fordi vi har i alle led af uddannelsesfødekæden - manglet et fælles udgangspunkt for at vurdere og diskutere uddannelsesindsatsen på tværs af lærere, kurser og skoler vi har manglet en systematisk, synlig, gennemsigtig og dokumenterbar opsamling af basisviden om hvad kursister og virksomheder mener om uddannelsesindsatsen Uddannelse er som de fleste servicefunktioner i velfærdssamfundet, ligesom sand, der forsvinder mellem fingrene på én. Service uddannelsesydelsen produceres i nu-et. Nogle af de problemer man i den forbindelse står overfor som uddannelsesinstitution, og dermed også i sidste instans som uddannelsessystem er en hel række typiske problemer, man kunne samle under overskriften Den glemsomme organisation: kursister og virksomheders mundtlige tilbagemeldinger eller mere ustrukturerede snak omkring visitation og salg af kurser nedfældes ikke, viden opsamles ikke viden oplagres hos enkeltpersoner, kvalitetssikring hænger på at de deler den = risiko for skævvridning af viden imellem medarbejdergrupper med de samme problemer pga. manglende deling utilfredshed høres, men systematiske undersøgelser og tematiserede evalueringer laves ikke, f.eks. med egne spørgsmål i amukvalitet og idv-modulet = viden slipper op, man kommer aldrig dybere forskellige organisationer og afdelinger har forskellige evalueringskulturer og samarbejdsformer = ikke basis for fælles diskussion, viden spredes ikke medarbejdere forsvinder = viden tabes Det kræver en hel del at fastholde øjeblikket, bl.a. direkte spørgsmål i nu-et til kursisterne. En stor mand har været inde på noget i den retning: Amin Jensen siger altid når Hit Med Sangen er forbi at han håber vi har kunnet li det, for det kan ikke laves om

2 Målet med at arbejde systematisk med fælles redskaber som f.eks. amukvalitet er at forsøge at løse nogle af disse problemer, og derved opnå at vi sikrer og udvikler kvaliteten af uddannelserne. Vi skulle gerne ved fælles indsats kunne levere en god kvalitet i uddannelsesindsatsen: God kvalitet Ministeriet, repræsentanter for efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner har fastlagt, at god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne er en kombination af, at kursisterne når de mål, der er hensigten med den arbejdsmarkedsuddannelse, de deltager i. At de opnår de tilsigtede kompetencer at de opnåede kompetencer er relevante for kursisterne, virksomhederne og / eller arbejdsmarkedet. Fordi uddannelsesydelserne bliver til i skolens konkrete virkelighed, og fordi målinger - hvor gode de end måtte kunne blive f.eks. med amukvalitet ikke er hele sandheden, er det kvalitetskoncept, vi fremmer for arbejdsmarkedsuddannelserne et rammesystem med en række muligheder og pligter, der rækker ud over brugen af et målesystem som amukvalitet. Den overordnede ide fremgår af vores vejledning til lov og bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser, den vejledning vi plejer at kalde Mål og ramme systemet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Den vil der iøvrigt blive holdt møder om i den kommende tid. Kort skitseret er det bærende i kvalitetsarbejdet kvalitetscirklen, som de fleste kender. Kvalitetscirklen er, udover at være ministeriets, også EU's anbefalede model for arbejdet med kvalitet i de erhvervsrettede uddannelser og efteruddannelser. I enkel form ser kvalitetscirklen sådan ud: Budskabet med kvalitetscirklen er, at alle aktiviteter og arbejdsprocesser i forbindelse med kurserne bør tænkes ind og overvejes i forhold til cirklens 4 faser. For hver fase og proces skal man fastlægge og bruge velegnede metoder for arbejdet.

3 Pointen her er lidt firkantet - at det vigtigste i virkeligheden ikke er hvad vi mener er god kvalitet, men hvad I selv oplever og finder ud af er god kvalitet, dvs. hvad der skal til hos jer for at kursisterne kan lære det de skal, og så de og virksomhederne oplever en reel værditilvækst af de kompetencer, kursisterne erhverver sig, altså at kurserne er relevante. Vi har forsøgt ikke at armere regelværket med et arsenal af detailstyring i respekt for at det er jeres ansvar at løfte denne opgave I AMU har vi en uddannelsesfødekæde omkring udviklingen af nye mål og kompetencebeskrivelser, men budskabet her er at vi også har en kvalitetsfødekæde, hvor den bærende ide er at kvalitetssikring = dokumentation og opfølgning Med fælles redskaber: Brugerundersøgelser hos kursister og virksomheder Effektmåling på kursistniveau Refleksion over resultater og opfølgning Kvalitetsudvikling Vi har altså: 1. En grundlæggende ide om god kvalitet og 2. en overordnet køreplan i kvalitetscirklen. Vi skal have 3. fyldt information på, så vi kan 1. 4 vurdere resultaterne og tage aktion. Alle led i uddannelsesindsatsen skal derfor dokumenteres: Der skal være - relevant, - tilgængelig, - hurtig og - troværdig information til dem, der har brug for den, der hvor de har brug for den, til rådighed for vurdering af den indsats, der ydes. Det har vi bl.a. amukvalitet til. Man kan sige at amukvalitet, som det fælles kvalitetssikringsredskab det er, skal skabe fælles billeder af situationen, eller overblik over kaos. amukvalitet leverer altid en vare, men varen kan kun leveres hvis alle spiller med: Det er fastlagt en rollefordeling omkring amukvalitet, der giver uddannelsesinstitutionerne en meget central rolle. Undervisningsministeriet Ministeriet skal: 1. stå for udarbejdelsen af systemfælles spørgsmål 2. bruge resultaterne i dialog med uddannelsesinstitutioner, ved udbudsgodkendelse og i tilsynsopgaver 3. anvende systemet til kvalitetssikring og udvikling af den samlede uddannelsesindsats, herunder 4. drive og udvikle amukvalitet.dk

4 Efteruddannelsesudvalget Udvalget skal: 1. udarbejde spørgsmål til amukvalitet.dk 2. udarbejde egne analyser 3. anvende resultaterne i kvalitetssikring og udvikling af de mål og kompetencebeskrivelser som efteruddannelsesudvalget har ansvaret for 4. medvirke til at udvikle systemet Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen skal: 1. overveje, om de ønsker at udforme specifikke spørgsmål for institutionen - og i givet fald udarbejde og tilføje spørgsmål samt lave egne analyser i amukvalitet.dk. 2. sørge for, at alle kursister deltager i evalueringen ved at besvare evalueringsspørgsmålene 3. sørge for, at en stikprøve af virksomheder får et spørgeskema 4. sikre, at besvarelserne registreres i systemet 5. udarbejde egne analyser i amukvalitet.dk 6. anvende resultaterne i kvalitetssikring og - udvikling af de konkrete uddannelsesforløb 7. inddrage ministeriet og udvalgene, hvis noget bør ændres i arbejdsmarkedsuddannelserne Ambitionerne med amukvalitet har ikke været at systemet skulle give et komplet billede af Kvaliteten, men at det kan levere pejlinger og indikationer på kvaliteten på de områder, der spørges til, for at dokumentere og udvikle kvaliteten Tilfredshedsmålinger kan pege på at det overordnet set går godt, eller at der på enkelte udvalgte områder i første ciffer efter kommaet eller bevægelser i de yderste %-er kan ligge problemer, der skal ses nærmere på. I de situationer skal man et spadestik dybere og bagom. Suppleres med vurderinger fra lærerens mundtlige evalueringer med kursisterne, med nedslagsmålinger, særligt udvalgte spørgsmål eller evalueringer, effektmålinger, oplysninger fra skolens virksomhedskontakt m.m. for at der kan rettes op på evt. kvalitetsbrist. Men man kan komme langt ved at være mere kreativ med mulighederne i amukvalitet. Vores EUC Bænkemærke case er et eksempel, hvor bl.a. amukvalitet kan bruges i forhold til problemerne.

5 Opsamling: Alle led i uddannelsesfødekæden skal arbejde systematisk med kvalitet, for at sikre at kursister og virksomheder får en optimal uddannelsesydelse på arbejdsmarkedsuddannelserne. Det skal ske uanset om ministeriet eller tilskudsreglerne bider een i haserne, fordi det er nødvendigt for fortsat at være efterspurgt som kursus og uddannelsesudbyder. Vi tror det er svært at arbejde med kvalitetssikring og udvikling uden fælles opfattelse af hvad der er godt (nok) fælles begreber for det vi snakker om/ fælles ord for problemer fælles information om problemer og succes er fælles fodslag om løsninger/ løsningsmodeller fælles opfattelser af hvordan vi griber arbejdet med kvalitet an: Man skal kunne se målet med indsatsen, forstå hvorfor og kunne se nytten/besparelsen på længere sigt Arbejdet med kvalitet skal gøres systematisk og ensartet med fælles redskaber, og man skal hele vejen rundt i kvalitetscirklen, fra mål, over indsats, vurdering og måling til revision og nyformulering af mål og indsats, både skolens men også ens egen. Derfor vil vi i disse workshops opnå: mere overblik og indblik i amukvalitet og hvad man kan bruge det til ideer til hvad man selv kan gøre hjemme på ens skole forståelse for sammenhængen mellem kvalitetsarbejdet og amukvalitet som et fælles redskab Vi håber at workshop-dagene kan være med til at krydre jeres og vores forståelse af amukvalitet, og hvor dette system kan være med til at hjælpe i kvalitetsarbejdet, og vi håber det kan være med til at styrke vores samarbejde om at gøre amukvalitet til et bedre redskab. Afsluttende bemærkninger: En fremtrædende kirurg havde den indstilling at der hellere skulle skæres en gang for meget end en gang for lidt. Han havde hen over årene fået flyttet udførelsen af sit arbejde op over formålet med at han var der: helbredelse. Og til den er der mange andre veje end en operation. Der er mange veje til at kursisten kan tilegne sig de kompetencer, der er formålet med kurserne, én af dem er undervisning. Én af vejene til bedre kvalitet er effektiv anvendelse af amukvalitet Vedlagt: Uddrag af det gældende regelsæt.

6 Uddrag af det gældende regelsæt: Lov 446 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. af 10/06/2003 Kapitel 8 Registre og kvalitetssikring 28. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, deltagerne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Stk. 2. Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet. 29. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol. Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at udvikle og forny fælles kvalitetsredskaber. Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsuddannelser BEK nr 802 af 22/09/2003 Kapitel 5 Kvalitetssikring 17. Undervisningsministeriet udvikler og vedligeholder fælles kvalitetssikringsredskaber for arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og kan gennemføre stikprøver om uddannelsestedernes og efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring. Stk. 2. Uddannelsesstederne og efteruddannelsesudvalgene skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber fastlagt af Undervisningsministeriet og medvirker til vedligeholdelse, udvikling og fornyelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber. 18. Uddannelsesstederne skal systematisk foretage kvalitetssikring af og udvikling af uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser med henblik på at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål for uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne. Uddannelsesstederne skal tilrettelægge evalueringer således, at deltagere og en repræsentativ stikprøve af virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelse, evaluerer uddannelsesindsatsen. Stk. 2. Uddannelsesstederne gennemfører effektmålinger som stikprøver og foretager løbende opfølgning af evalueringer og effektmålinger. 19. Efteruddannelsesudvalgene skal ved hjælp af bl.a. de fælles kvalitetssikringsredskaber sikre, at de arbejdsmarkedsuddannelser, udvalgene udvikler, er relevante for virksomhederne og deltagerne og i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.