AVISEN NR. 2 JUNI 2015

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE AVISEN NR. 2 JUNI 2015 Åbent Hus på Brøndby Genbrugsstation SIDE 2 Letbanen kommer til Brøndby SIDE 10

2 Åbent Hus på Brøndby Genbrugsstation Den 9. maj 2015 slog Brøndby Genbrugsstation atter dørene op for et festligt arrangement for kommunens borgere. Det er en tilbagevendende begivenhed, som er blevet gennemført under forskellige navne Kompostdag, Havens Dag og nu Grøn Dag. Af Morten Heegaard, Brøndby Kommune Formålet med åbent hus på genbrugsstationen er at nå ud til borgerne med oplysning om de nye ting, der sker i kommunen, som påvirker borgerne og skabe opmærksomhed om aktuelle emner inden for miljøområdet. Affaldssortering og byttemarked På Grøn Dag 2015 havde vi valgt at sætte fokus på bedre affaldssortering og direkte genbrug. Der var således arrangeret en stand, hvor man kunne høre om affaldssortering og -håndtering. Her var der eksempler på sortering af forskellige affaldstyper, som måske kunne give anledning til grublerier i hverdagen og en udstilling af mindre systemer til indsamling af flere affaldstyper hjemme i køkken eller bryggers. Inde i Undervisningshuset kunne man høre om den nyligt gennemførte brugerundersøgelse om den nye affaldsløsning og lære, hvordan man bruger affaldsapp en og hjemmesiden. Herinde var der også etableret et lille værksted, hvor børn og andre kreative sjæle kunne lave smykker af cykelslanger, bordskånere af skår og anden skraldekunst. Udvalgsformand Vagn Kjær-Hansen holder tale. INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 7 Åbent Hus på Brøndby Genbrugsstation Snart slut med at afkalke elkedlen Kalkmørtel er vejen frem Nu må virksomheder selv genanvende emballage Hvordan bygger man bæredygtigt? SIDE 8 Kort nyt SIDE 9 Nyt byggeri, gamle mursten SIDE 10 Letbanen kommer til Brøndby SIDE 11 Sådan håndterer du bygge- og anlægsaffald 2

3 I år var der også arrangeret et Byttemarked under mottoet Giv hvad du har, og tag hvad du kan bruge. I et telt kunne borgerne komme og aflevere deres brugte ting - køkkengrej, legetøj, spil, bøger, møbler, tøj osv. Når man har afleveret noget, kan man frit vælge mellem alle de andres gode sager. Som en fast del af programmet var der uddeling af gratis pølser, drikkevarer og slik, samt konkurrencer med præmier til både børn og voksne. 3

4 Snart slut med at afkalke elkedlen Næste år får borgere og virksomheder i Brøndby det lidt lettere. De får mindre arbejde med at afkalke toiletter og armaturer og færre udgifter til at udsyre varmtvandsvekslere og varmtvandsbeholdere. I 2016 kan HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, nemlig levere vand i Brøndby uden ret meget kalk i. Af Dorthe von Bülow og Christina Otzen, HOFOR Når der er meget kalk i vandet, kalder man vandet for hårdt. Når HOFOR nu reducerer kalken i vandet, så får forbrugerne i Brøndby blødt vand i hanen. Og det er der god mening i for den enkelte forbruger, men også for samfundet. Blandt andet er elforbruget højere, når varmelegemer og varmtvandsbeholderen kalker til. Det øger CO 2 -udledningen. Når der er blødt vand i hanerne, skal forbrugerne bruge færre rengøringsmidler og kan dosere mindre vaskepulver. Det bløde vand medvirker derfor også til, at færre kemikalier og sæberester skal renses ud af spildevandet. Beregninger, som COWI har lavet for HOFOR, viser, at en familie på fire på trods af en lille stigning i vandprisen kan spare 500 kroner om året. Besparelserne fordeler sig på udgifter til rengørings- og afkalkningsmidler, vaskepulver, sæbe og el. Oven i det kan man forvente, at apparater som vaske- og opvaskemaskine, el-kedel samt varmtvandsbeholder har en længere levetid. Vandets vej gennem vandværket med kalkudfældning A Boring B Råvandsledning C Pelletbeholder D Iltningstrappe Sådan gør vi vandet blødt Teknisk set sker blødgøringen af vandet ved at bygge et afkalkningsanlæg med en pelletreaktor på vandværket. I pelletreaktoren blødgøres vandet med dosering af natriumhydroxid (NaOH) og desinficeret sand til vandværkets råvand. Kalken binder sig til sandkornene, som bliver til små kugler, der synker til bunds, fjernes og genbruges - eksempelvis til jordforbedring på marker. Det afkalkede vand behandles E Efterfilter F Rentvandstank G Rentvandsledning efterfølgende ved traditionel vandbehandling med iltning og filtrering, som det foregår på vandværket i dag. Det vand, som forbrugerne ender med at tappe fra vandhanen, ændrer hverken smag, lugt eller udseende, så borgere og virksomheder i Brøndby kan stadig nyde det billige rene postevand. Og efter planen så vil alle HOFORs kunder få glæde af det bløde vand i fremtiden. Pelletbeholder til kalkudfældning NaOH ind Vand ind Vand ud Fluidiseret sand Sand ind Dysebund GEVINSTER VED BLØDT VAND Reducerer udgiften til at udsyre varmtvandsvekslere og varmtvandsbeholdere. Forlænger levetiden af virksomheders og ejendommes ledningsnet og stigstrenge Bedre udnyttelse af varmeeffekt fra fjernvarme- og olie/gasanlæg Gavner miljøet, fordi den samlede miljøbelastning ved produktion og brug af vand mindskes Forlænger levetiden for vaskemaskiner, opvaskemaskine og elkedler Sparer familierne for tid, besvær og udgifter til at rengøre toilet, haner og bruserum for kalk Reducerer forbruget af energi, shampoo, rengøringsmidler, sæbe og afkalkningsmidler Hindrer dryppende haner, løbende toiletter og belægninger i elkedler, vandrør og varmtvandsbeholdere Gør vasketøjet blødere Pellets ud For mere info om blødt vand se 4

5 Kalkmørtel er vejen frem Det skal være slut med cement i dansk nybyggeri! I hvert fald hvis det står til virksomheden KALK A/S, der producerer mørtel til 100 % genanvendelse. En Cradle to Cradle certificering skal sikre et produktsortiment, der kan genanvendes igen og igen til gavn for mennesker og miljø. Af Sara Jörn, cradlepeople, redigeret af Maria Brix Balle, Greve Kommune Kalk, vand og sand. Det er alt, hvad mørtelprodukterne fra KALK A/S består af, og det giver mange fordele, fortæller Rasmus Jørgensen, direktør i Kalk A/S. - Boliger bygget med kalkmørtel er langt mere holdbare og lettere at reparere. Der er ingen afgasning, hvilket er godt for indeklimaet, og i forhold til cement er kalkmørtel langt nemmere at fjerne fra murstenene, uden at de knækker, oplyser Rasmus Jørgensen. Et cementfrit byggeri åbner derfor muligheden for genanvendelse af såvel mursten som mørtel. Tiden er kommet til at bruge kalkmørtel i nybyggeriet, hvor cementmørtel i dag er det dominerende produkt Sammen med Hans Holmstrøm, administrativ/ teknisk chef i Kalk A/S, er Rasmus Jørgensen i gang med at gøre arkitekter, entreprenører og håndværkere rundt om i hele Norden opmærksomme på mulighederne i kalkmørtel i det byggede miljø. Tiden er kommet til at bruge kalkmørtel i nybyggeriet, hvor cementmørtel i dag er det dominerende produkt. Vi vil være med til at skabe bedre bygninger, som vi i fremtiden ønsker at bevare, og samtidig vil vi blive bedre til at restaurere eksisterende bygninger nænsomt og bæredygtigt. Produkter der bidrager til, at bygningerne bliver fleksible, åndbare og ressourceeffektive, siger Rasmus Jørgensen. En lukket cyklus Egentlig har virksomheden altid været bæredygtig, da produkterne består af rene og naturlige råmaterialer. Da produkterne er baseret på kalk, hvilket er et rent råstof, så indgår nogle af komponenterne allerede i et biologisk kredsløb, hvor de kan nedbrydes og føres tilbage til naturen. Visionen er, at produkterne også skal indgå i en teknologisk cyklus, hvor de kan renoveres, genanvendes og forbedres, så de kan indgå i nye produkter. På den måde er der ikke behov for at indvinde så meget af kalken i undergrunden, og samtidig vil vi spare energi til produktion og transport af nye produkter. Innovation er ikke bare et spørgsmål om at opfinde nye tallerkner. Det er et spørgsmål om at se de nye anvendelsesmuligheder, der er for produkterne, og det arbejder vi løbende på, siger Hans Holmstrøm. Blandt andet har KALK A/S i samarbejde med virksomheden Gamle Mursten taget initiativ til at udvikle kalkmørtler lavet af brugte kalkmørtler fra nedtagne huse. -Vi skal til at genanvende den nedbrudte mørtel i vores produkter, for med den nye mørtel kan vores produkt genanvendes 100 %, fortæller Hans Holmstrøm. Og umiddelbart ser det ud til, at satsningen ikke bare miljømæssigt, men også økonomisk har været frugtbar. Vi tror stadig på det, og det gør kunderne også, afslutter Hans Holmstrøm. 5

6 Nu må virksomheder selv genanvende emballage Ændret lovgivning gør det muligt for virksomheder at bruge emballagen fra deres egne produkter igen og igen. Af Signe Termansen, Miljøavissamarbejdet Kassen fra IKEA s nye serie FJÄLLA er lavet i 80 % genbrugspap, som blandt andet stammer fra tidligere emballage. De seneste år har flere virksomheder vist interesse for at lave tilbagetagningsordninger for deres emballage, så de kan genanvende den. Det er der nemlig både penge og miljø i. Virksom hedernes interesse har givet Miljøminister Kirsten Brosbøl anledning til at ændre affaldsreglerne. Jeg vil ikke spænde ben for initiativer, der både kan spare virksomhederne for udgifter til nye materialer og mindske presset på klodens sparsomme ressourcer, siger hun i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet. En kaffekapsels livscyklus Én af de virksomheder, der var med til at sætte skub i lovgivningen, er kaffeproducenten Nespresso. Virksomhedens kaffe kommer i små aluminiumskapsler, og de er oplagte at genanvende, da aluminium med den rette behandling kan genanvendes i det uendelige. Genanvendelsen kræver tilmed kun 5 % af den energi, det kræver at udvinde aluminium ud fra naturen. I praksis fungerer Nespressos ordning sådan, at forbrugerne afleverer deres brugte kaffekapsler til et af de over 30 opsamlingspunkter i landet. Herefter bliver kapslerne omsmeltet og kan bruges til nye produkter. Fra genanvendt pap til produkt Ud over Nespresso er der flere virksomheder, der har genanvendelse på virksomhedsplanen. Én af dem er IKEA. I deres varehuse sker det indimellem, at kunderne efterlader emballagen, inden de bringer varerne hjem. Den efterladte emballage indsamles og sorteres til genanvendelse. Størstedelen er pap, som kan blive til ny emballage og produkter såsom kasser, æsker og kontorartikler. Vi stræber efter at gøre så meget som muligt med så få ressourcer som muligt. Jo mere vi genanvender, jo mindre er presset på naturens ressourcer. Det giver både miljømæssigt og økonomisk rigtig god mening, siger miljøchef Jonas Engberg til spørgsmålet om, hvorfor IKEA genanvender emballagen. Bedre bundlinje IKEA arbejder også med genanvendelse og cirkulær økonomi bredere set. I virksomhedens nuværende drift og produktion bliver defekte produkter repareret, restprodukter genbrugt, og der sorteres i gennemsnit ca. 90 % af affaldet i varehusene. Det har haft den effekt, at der på fire år er sparet 5,9 millioner kr. på de samlede årlige affaldsudgifter i Danmark. For hvert ton pap IKEA sorterer, sparer virksomheden ca. 500 kr., hvorimod det koster omkring 500 kr. for hvert ton usorteret affald, der brændes af. Jonas Engberg understreger, at arbejdet med genanvendelse og cirkulær økonomi ikke blot er et miljøtiltag. Det handler om at bruge sine ressourcer optimalt, og det hænger derfor uløseligt sammen med det at drive forretning: Copyright: IKEA Hvis vi ikke sparer på de ressourcer, vi har brug for, ødelægger vi vores egen forretning på sigt. Ved at genanvende emballage får vi færre omkostninger, både fordi vi mindsker vores affaldsmængde, ikke skal bruge penge på nye materialer og er med til at reducere priserne på råmaterialer, forklarer han. Kom i gang Når man som virksomhed skal genanvende sin emballage, skal man opfylde de regler, der står i affaldsbekendtgørelsen, og herunder skal man, inden man går i gang med at tilbagetage den brugte emballage, anmelde ordningen til Miljøstyrelsen. For nyligt er det desuden også blevet lovligt at tilbagetage brugte produkter, eventuelt sammen med emballagen. FAKTA OM LOVGIVNINGEN: Fra april 2014 blev det lovligt for virksomheder at lave tilbagetagningsordninger for deres produkter med henblik på genanvendelse. Den 19. december 2014 ændrede Miljøminister Kirsten Brosbøl den nye lov til også at inkludere emballage. Virksomheder skal anmelde ordningerne til Miljøstyrelsen, inden de går i gang med at tage deres produkter eller emballage retur. Virksomheder skal altid sikre, at deres genanvendelige affald frasorteres til genbrug eller genanvendelse. 6

7 Hvordan bygger man bæredygtigt? Energistyrelsen har udviklet to beregnings modeller om bæredygtigt byggeri. Ved hjælp af dem er det nu muligt at vurdere et byggeris langsigtede virkninger både med hensyn til miljø og økonomi. Sådanne modeller har længe været efterlyst af byggebranchen. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Byggeri og drift af bygninger belaster miljøet væsentligt, men der har manglet retningslinjer for, hvornår et byggeri er bæredygtigt. Med Energistyrelsens to nye beregningsmodeller og en publikation om bæredygtigt byggeri, er der nu skabt et grundlag for at vurdere et byggeri langsigtet i forhold til miljø og økonomi. Vejen til et styrket byggeri Beregningsmodellerne er en del af regeringens strategi for byggeri i Danmark. Strategien hedder Vejen til et styrket byggeri i Danmark, og blev lanceret i november Der er fem hovedindsatsområder: Kvalitet i reguleringen af byggeriet Styrket konkurrence i byggeriet Effektivt offentligt byggeri Vækst på tværs af værdikæden Bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri er det område, hvorunder modellerne er udviklet. Derfor er det efter regeringens opfattelse nødvendigt at udvikle bæredygtige og konkurrencedygtige løsninger for byggeriet, så samfundet ikke i fremtiden står med unødvendige omkostninger og store miljøproblemer på grund af overforbrug af ressourcer. Byggeriet er ressourcekrævende Byggesektoren tegner sig for 40 % af det samlede materialeforbrug på verdensplan og bidrager på europæisk niveau med 20 til 35 % af de vigtigste negative klima- og miljøpåvirkninger, herunder CO 2 - udledning, forsuring, næringsbelastning, vandforbrug og affaldsgenerering. Beregningsmodel for miljøpåvirkninger LCAbyg Til støtte for miljøvurderingerne har Energistyrelsen lanceret LCAbyg (LCA: Life Cycle Assessment), som er et livscyklusberegnings-værktøj. Med LCAbyg kan et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug beregnes. Informationer om bygningsdelene og eventuelt bygningens energiforbrug skal tastes ind. Værktøjet tager sig automatisk af livscyklusberegningerne og samler resultaterne i en rapport. De miljøpåvirkninger, der indgår i beregningerne, opstår i hovedtræk i forbindelse med fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold samt ved bortskaffelse og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer. Beregningsmodel for totaløkonomien LCCbyg Energistyrelsen forudsætter, at hvis et byggeri skal være økonomisk bæredygtigt, skal der være balance mellem omkostninger og opnået kvalitet over bygningens levetid, men også den værdiskabelse, som bygningerne kan medføre både i byggefasen og i driftsfasen - skal indregnes. Til støtte for de økonomiske beregninger har Energistyrelsen udviklet et beregningsværktøj kaldet LCCbyg (LCC: Life Cycle Costing). Med en totaløkonomisk beregning af byggeriets levetidsomkostninger bliver bygherren ifølge Energistyrelsen i stand til at vælge de løsninger, som på lang sigt giver den bedste balance mellem investering og kvalitet i forhold til anlæg, drift, renovering, energiforbrug m.m. Find modellerne på Begge beregningsmodeller ligger frit tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside og vil blive videreudviklet i løbet af Der er også udarbejdet en tilhørende installationsguide og brugervejledning, som detaljeret beskriver, hvordan værktøjet anvendes. Derudover findes også en ny vejledning om bæredygtigt byggeri. Ressourceforbruget skal ned Baggrunden for udvikling af modellerne kan findes i den befolkningstilvækst, der forventes globalt inden for de næste ti til tyve år. Samtidig forventes den globale middelklasse at vokse med omkring tre milliarder mennesker frem til Det medfører et stort behov for at øge antallet af bygninger i verden. Eksempel på global opvarmning for et typisk parcelhus fordelt på materialer og driftsenergiforbrug opført efter henholdsvis det gældende bygningsreglementskrav (BR 2010), lavenergiklasse 2015 (LE 2015) og bygningsklasse 2020 (BK 2020).Beregnet for en periode på 50 år. 7

8 Kort nyt Energieffektivisering i virksomhederne Af landets 98 kommuner har 62 kommuner Af landets 98 kommuner har 18 kommuner energispareaktiviteter, der retter sig mod erhvervslivet. Energistyrelsen har i samarbejde der systematisk med udvalgte aktiviteter, 18 flere målrettede typer af aktiviteter. 26 arbej- med Det Økologiske Råd undersøgt, hvilke - og har sporadiske aktiviteter, mens 36 kommuner hvor mange - aktiviteter kommunerne har i fortæller, at de ikke har aktiviteter rettet mod forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomhedertivisering. Aktiviteterne omfatter en bred erhvervsvirksomheder i forhold til energieffek- vifte af initiativer som fx tilbud om energirådgivning, informationsmøder, etablering af erfa-netværk, udvikling af værktøjer, kampagneaktivitet m.m.. Undersøgelsen peger på, at aktivitetsniveauet generelt er højest i hovedstadsområdet og i de store kommuner. Kilde: Energistyrelsen, Billigere elektricitet fra solceller Ifølge Energistyrelsen ventes produktionsomkostningerne bliver mere effektive, samtidig med at de bliver på solcelleanlæg at falde med billigere at producere. Det vurderes, at 1 kwh godt 40 procent hen mod Anlæggene vil falde fra omkring øre i 2015 til omkring godt 30 øre i 2030, og at prisen vil falde yderligere til omkring 25 øre hen mod Kilde: Miljøstyrelsen, Elektronik bliver fri for skadelige ftalater EU forbyder nu fire skadelige ftalater i elektronik De fire ftalater er klassificerede som repro duktionstoksiske 1B. Det betyder, at de kan skade efter en intensiv arbejdsindsats fra dansk side. Forbuddet træder i kraft i 2019 og gælder for fertiliteten og er mistænkt for at skade det alt elektronik. ufødte barn. I 2007 udgjorde ftalater i kabler og ledninger en sjettedel af den samlede mængde af ftalater i produkter på det europæiske marked. Kilde: Miljøstyrelsen, Øgning af eksporten af energiteknologi med mere end 10 procent Danske virksomheder, der producerer energiteknologi, 74,4 milliarder kroner. Det er en stigning på i vækst. Til sammenligning steg den samlede eksporterede sidste år mere end no- 10,7 procent i forhold til året før. Det er spe- vareeksport med 0,6 procent. gensinde tidligere. I alt blev der eksporteret for cielt eksporten af grøn energiteknologi, der er Kilde: Energistyrelsen, Lovstof i høring: Ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald Miljøstyrelsen har sendt et udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald i høring. Ændringen i forhold til den gamle bekendtgørelse vedrører især regler for håndtering af PCB-holdigt byggeaffald. Der er høringsfrist den 30. juni Materialet findes på hoeringsportalen.dk/hearing/details/

9 Nyt byggeri, gamle mursten Mursten har det hidtil kun være muligt at genbruge, hvis murstene blev knust til fx vejfyld. På trods af at det bliver betragtet som genbrug, er der dog tale om at murstene får en lavere værdi. En måde til at kunne udnytte de gamle mursten, kan man finde hos virksomheden Gamle Mursten. Af Mathias Hvam, Solrød Kommune og Bettina Osmark, Greve Kommune Gamle Mursten har to værker i henholdsvis Svendborg og Hedehusene. Før i tiden skulle man rense brugte mursten i hånden, men virksomheden har løst udfordringen med rensning af gamle mursten. Gamle Mursten har fundet en metode, som gør dem i stand til på forsvarlig vis at rense mursten i timen. Det er typisk mursten fra byggeri opført i perioden , der har en kvalitet, som gør det muligt at genbruge dem og samtidig få et godt produkt. Brug gamle mursten og spar miljøet for CO2 Gamle Mursten har vurderet, at der årligt bliver nedbrudt 190 mio. mursten i Danmark og skønner at omtrent 50 % af disse, kan blive genanvendt. Hver gang der bliver anvendt én gammel mursten i byggeriet i stedet for én ny, bliver miljøet skånet for 0,5 kg CO 2. Det svarer til 1 ton sparet CO 2 for hver genanvendte gamle mursten. Gamle mursten med fornyet værdi De gamle mursten er i sin tid blevet brændt i en gammeldags ringovn, hvor kul har bidraget til at give leret de unikke kombinationer af farve. Den gammeldags måde murstenene blev lavet på, og respekten for det gamle håndværk har medvirket til at give stenene lang holdbarhed og skabe et godt indeklima i nye huse. Gamle Mursten behandler årligt 3-4 millioner gamle mursten til brug i byggeriet. Udover de almindelige mursten tilbyder de en række forskellige produkter baseret på de oprindelige typer af mursten. Gamle Mursten leverer: Mursten til byggerier hvor et rustikt udtryk ønskes. Murstene er renset med maskine og sorteret i hånden. Renovering af eksisterende byggeri. Stenene er renset i hånden. Gulvsten til både indendørs gulvbelægning og som udendørs belægningssten. Gamle mursten skåret som skaller på 2cm til opklæbning på eksisterende vægge. Naturlig kalkmørtel til at forlænge murstenenes livscyklus. Færdigbyggede resultater Resultaterne af Gamle Murstens foretagende kan ses flere steder rundt i landet. Børnehuset Brobækken er den første svanemærkede institution i Danmark, som samtidigt opfylder kravene for byggeri i Energiklasse 1. Facaderne er muret af to forskelligt farvede mursten - de gule mursten i normal dansk format og den samme gule sten efterbehandlet med naturfarver og kalkvand. Der blev brugt gamle mursten i byggeriet, i alt blev miljøet skånet for 15 ton CO 2. Toves hus er et eksempel på, hvordan høje krav til husets udseende kan imødekommes uden at gå på kompromis med miljøet. Det gråpatinerede murværk i Toves hus er udvalgt i samarbejde med kunden. Kombinationen af farver, sten, patinering og fugematerialer er tilsammen et udtryk for de mange muligheder, genanvendelse af gamle mursten giver. Hvor kommer du af med murstenene? Du kan aflevere gamle mursten på genbrugsstationen. Eller direkte til Gamle Mursten. Du kan læse mere om Gamle Mursten på deres hjemmeside: Aflever de brugte mursten på genbrugsstationen eller direkte til Gamle Mursten. Tove's hus. Foto fra Gamle Mursten. 9

10 Letbanen kommer til Brøndby Når den kommende letbane på Ring 3 mellem Lyngby og Ishøj slår dørene op for passagerdrift, bliver det med to stationer i Brøndby og to stop lige på den anden side af kommunegrænsen. Letbanen bliver dermed løftestang for videreudvikling af erhvervsområderne i Brøndby Kommune. Af Anni Hornbark Sperling, Brøndby Kommune men også til at tænke grøn byudvikling med plads til attraktive boliger. placering tæt på både regionaltog, S-tog og motorvejsnettet samt den kommende let- Brøndby Kommune samarbejder med de øvrige kommuner langs Ring 3, Staten og Hovedstadsregionen om en letbane på Ring 3. Når letbanen åbner med 27 stationer fordelt på 27 kilometer, får passagererne adgang til hurtig og effektiv transport rundt i Hovedstadsområdet. En letbane er en moderne togforbindelse, der kører på skinner på vejen - adskilt fra den øvrige trafik. Det bliver let at hoppe på letbanen, da den kører med afgang hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut i aftentimerne og om søndagen. Øget erhvervsudvikling Traditionelt medfører letbaner øget erhvervsudvikling langs linjeføringen men især i områder nær stationer og stoppesteder. Det vil Brøndby Kommune drage nytte af til især at udvikle erhvervsområderne Kirkebjerg og Ragnesminde Når letbanen åbner med 27 stationer fordelt på 27 kilometer, får borgerne adgang til hurtig og effektiv transport rundt i Hovedstadsområdet. Letbanen vil styrke Brøndby som en attraktiv kommune at bo og drive virksomhed i. Vores erhvervsområder får fx mulighed for at udvikle sig, fordi det bliver lettere for medarbejderne at komme frem og tilbage og det lokale erhvervsliv får dermed bedre adgang til regionens samlede arbejdsmarked. Det kommer især Kirkebjerg-kvarteret til gode men bestemt også det store Ragnesminde-kvarter vest for ringvejen, siger Brøndbys borgmester Ib Terp. Erhvervsområderne Kirkebjerg og Ragnesminde Kirkebjerg er et af Hovedstadsregionen mest attraktive erhvervsområder med en unik bane. Fra at være et traditionelt erhvervsområde er det i færd med at ændre karakter. Visionen er, at Kirkebjergområdet skal udvikle sig til en attraktiv bydel for både borgere og virksomheder. Ved udvikling af Kirkebjerg erhvervsområde vil kommunen lægge vægt på at tiltrække servicevirksomheder, kontorvirksomheder og pladskrævende detailbutikker. Alt sammen på et område, der vil få en markant grøn struktur og et stisystem, som gør det nemt at bevæge sig rundt i området. Letbanen vil også få betydning for et andet af kommunens erhvervsområder, Ragnesminde. Fortsættes side 11 } 10

11 Sådan håndterer du bygge- og anlægsaffald Vestforbrænding har i samarbejde med en række kommuner lavet et orienteringshæfte, der med fokus på PCB, forklarer reglerne for håndtering af bygge- og anlægsaffald. Af Anne-Mette Jansen, Solrød Kommune Når du skal rive ned, renovere eller bygge nyt, kan der fremkomme farligt og miljøskadeligt affald. Både det farlige affald og det forurenede affald skal du håndtere korrekt for at undgå skader på miljøet og sundheden og for at spare på ressourcer. For at fastholde den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald, er det nødvendigt at identificere og isolere de dele af bygge- og anlægsaffaldet, der kan være til fare for sundheden og miljøet. En sammenblanding vil medføre, at en større mængde ellers uforurenet bygge- og anlægs-affald ikke kan genbruges eller genanvendes. Ældre bygninger kan indeholde en lang række problematiske stoffer. Eksempler på udvendige bygningsdele med stoffer og materialer, der skal frasorteres. Fortsættes side 12 } } Fortsat fra side 10 To letbanestop ved henholdsvis Park Allé og Vallensbækvej, vil betyde bedre trafikbetjening og mulighed for en bredere erhvervssammensætning som i givet fald skal planlægges i dialog med områdets virksomheder og naboer. Arbejdet forventes at gå i gang i 2016 I slutningen af 2016 går arbejdet med at anlægge den nye letbane i gang, og den forventes at stå færdig senest i Transportministeriet er i gang med at lave en VVM-redegørelse for arbejdet med letbanen. VVM står for Vurdering af Virkninger for Miljøet og er en undersøgelse, der bliver foretaget på store anlægsprojekter, før der bliver givet tilladelse til at gå i gang med projektet. Anlægsarbejdet vil give støj og udfordringer med fremkommeligheden i den periode, hvor letbanen bliver bygget. Det kan ikke undgås. Men arbejdet gennemføres i faser fordelt over den samlede strækning på 27 km, så de enkelte områder kun periodevist bliver berørt. Den præcise linjeføring i Brøndby Kommune er ikke endeligt fastlagt. Letbaneselskabet er i færd med at foretaget de nødvendige undersøgelser og analyser, der vil få betydning for banens eksakte placering på Ring 3. Når Transportministeriet sender VVM-redegørelsen i offentlig høring til maj/juni og Brøndby Kommune efterfølgende modtager et udkast fra Letbaneselskabet til yderligere detaljering af linjeføringen mv. - et såkaldt dispositionsforslag - vil der naturligvis komme nærmere information, ligesom Brøndby Kommune vil invitere til borgermøde om letbanen. Letbanen får to stoppesteder på Søndre Ringvej i Brøndby Kommune: Et i krydset Søndre Ringvej / Park Allé Et i krydset Søndre Ringvej / Vallensbækvej Tæt på kommunegrænsen vil der også blive letbanestationer: Ved Glostrup Station. Ved Vallensbæk Station 11

12 } Fortsat fra side 11 Opgaven med at identificere og klassificere de forskellige dele af bygge- og anlægsaffaldet er ofte vanskelig. I orienteringshæftet kan du læse om regler, samt hvilke typer af affald du skal være særlig opmærksom på. Hæftet er illustreret med billeder med eksempler på, hvor det farlige affald kan findes. Betonelementer med PCB-holdig fuge. 4 trin til rigtig håndtering Hæftet deler de tiltag, du skal gøre op i 4 trin. 1. Gennemgå bygningen og identificer, hvilke typer affald der er 2. Anmeld dit bygge- og anlægsaffald til Kommunen 3. Sorter dit bygge- og anlægsaffald 4. Genbrug eller bortskaf dit affald korrekt efter Kommunens anvisninger Betonen genanvendes og jernet smeltes om. Hvert trin er detaljeret beskrevet i hæftet. I slutningen af hæftet er de bygge- og anlægsmaterialer, der kan indeholde farlige stoffer beskrevet og illustreret. Der er også lavet en pixivejledning, som giver et hurtigt overblik. Sålbænk kan indeholde asbest. Du kan finde begge vejledninger, anmeldeskemaer og meget mere på Brøndby Kommunes hjemmeside Byggeaffald.aspx MILJØAVISEN I BRØNDBY udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontakperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Albertslund, Ballerup, Glostrup, Greve, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.