Refleksion i Java. 8. juli 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refleksion i Java. 8. juli 2003"

Transkript

1 Refleksion i Java Udarbejdet af: Jesper Tejlgaard Pedersen Anders Baumann Tine Thorn IT-højskolen i København 4-ugersprojekt F2001 Vejleder: Kasper Østerbye 8. juli

2 Indhold 1 Forord 3 2 Indledning Problemstilling Refleksionsbegreber Refleksion Reifikation Introspektion Manipulation Strukturel refleksion Opførselsrefleksion Kompileringstids-, load-tids- og køretidsrefleksion Kompileringstidsrefleksion Load-tidsrefleksion Køretidsrefleksion Baseniveau og metaniveau Baseniveau Metaniveau Metaobjekter og metaklasser Metaobjektprotokol (MOP) Opsamling på refleksionsbegreber Refleksion i Java Strukturel refleksion Klasse-loader Dynamiske proxy klasser Opsamling på Java s refleksion Objekt Browser Formål Design Implementation Test af systemet Brugervejledning Opsamling på det praktiske arbejde

3 6 Refleksion i MetaJava Design af MetaJava Event-modellen Forbindelse af metaniveau og baseniveau Metaniveauinterface og event-generering Implementation Skyggeklasser Anvendelse Performance og pladsforbrug Opsamling på MetaJava s refleksion Refleksion i OpenJava Design af OpenJava s MOP Oversættelse og metaobjekter API Anvendelse Opsamling på OpenJava s refleksion Refleksion i Javassist Design Implementation Anvendelse Opsamling på Javassist s refleksion Diskussion Analyse af skema Sammenligning af de enkelte sprog Analyse af performance Konklusion 38 A Appendix: Klassediagrammer 40 B Appendix: Kildekode 41 B.1 Pakken app.browser B.2 Pakken app.gui B.3 Pakken test.browser

4 1 Forord Denne projektrapport er udarbejdet i maj 2001 under vejledning af Kasper Østerbye i forbindelse med et fire-ugersprojekt på IT-højskolen i København. Projektet omhandler refleksion i forbindelse med programmeringssprogene Java og OpenJava samt to prototype-implementationer af Java, nemlig MetaJava og Javassist. Endvidere omhandler projektet design og implementation af en objektbrowser, der kan anvendes i forbindelse med debugging. Kildekoden til objektbrowseren kan ses på webadressen: tejl/objektbrowser/src Klassefilerne til objektbrowseren (objectbrowser.jar) ligger på webadressen: tejl/objektbrowser 4

5 2 Indledning Refleksion er en mekanisme, der gør et program i stand til at se og ændre dels sin egen kode, dels programmeringssprogets syntaks og semantik. Igennem refleksion er et program dermed i stand til at tilpasse sig varierende omgivelser. Dette er en egenskab, som kan anvendes i flere forskellige sammenhænge. Blandt andet kan man benytte refleksion til at få information om objekter, dvs. hvilken klasse objektet er en instans af, hvilke metoder og felter objektet har, samt hvad værdien af disse er osv. Denne information kan eksempelvis benyttes af debuggere og GUIværktøjer. 2.1 Problemstilling Det overordnede formål med dette projekt er, selvstændigt at sætte os ind i emnet refleksion. Dette gøres dels ved et litteraturstudium, dels gennem design og implementering af en simpel objektbrowser. Grundet tidsrammen på fire uger, har vi valgt kun at undersøge refleksion i forbindelse med programmeringssproget Java og forskellige udvidelser af Java (MetaJava og Javassist) samt OpenJava. Eftersom vi ikke havde noget egentligt kendskab til refleksion inden vi påbegyndte dette projekt (projektet bygger ikke videre på et kursusforløb), har vi valgt at fokusere på de procesmæssige aspekter frem for de produktmæssige. Der er derfor lagt stor vægt på at opnå en forståelse af begrebet refleksion frem for den praktiske anvendelse af refleksion. Formålet med at designe og implementere en objektbrowser i Java var udelukkende at stifte bekendtskab med Java s refleksions-api. Det har ikke været et mål at implementere en fuldt ud anvendelig objektbrowser til brug i debuggingsammenhænge. 3 Refleksionsbegreber Formålet med dette afsnit er kort, at introducere de for vores projekt væsentligste begreber vedrørende refleksion. 3.1 Refleksion Refleksion er et systems evne til at ræssonere og handle på baggrund af sig selv, samt kunne tilpasse sig forskellige omstændigheder [1]. Programmet har altså derigennem en indbygget evne til at kunne kigge på, eller ændre på sin egen syntaks, 5

6 semantik eller implementation [2]. Man taler om forskellige former for refleksion, bla. introspektiv, manipulerende, kompileringstids-, load-tids- og køretidsreflekion. Disse begreber defineres i de nedenstående afsnit. 3.2 Reifikation Reifikation betyder at gøre noget tilgængeligt, som ikke normalt er tilgængeligt i programmet eller er skjult for programmøren [1]. Dvs. reifikation er en proces hvor en del af et program eller sprog, der før ikke var tilgængeligt, nu gøres tilgængeligt, ved at bruge en datastruktur der udtrykkes i sproget selv [2]. Herefter har programmet mulighed for at inspicere sig selv (metainformation er tilgængelig). 3.3 Introspektion Introspektion er en evne til at kunne undersøge egenskaber for datastrukturer i et program, f.eks. klasser [3, 4]. 3.4 Manipulation Manipulation 1 af et program betyder, at programmets opførsel eller struktur ændres. 3.5 Strukturel refleksion Strukturel refleksion er evnen til at se eller ændre de datastrukturer der benyttes af et program [4], dvs. evnen til at se eller ændre det abstrakte syntakstræ. Et eksempel på strukturel refleksion er ændring af definitionen af datastrukturer for klasser og metoder [4]. Man kan også sige, at strukturel refleksion er et sprogs evne til at tilbyde fuldstændig reifikation af det kørende program samt af dets abstrakte datatyper [2]. Strukturel refleksion kan både være introspektiv og manipulerende, og der kan optræde strukturel refleksion i alle faser af eksekveringen af et program. Javassist er et eksempel på et sprog der understøtter strukturel refleksion. 3.6 Opførselsrefleksion Opførselsrefleksion er evnen til at kunne se og/eller ændre et programs opførsel, f.eks. ved at ændre metoders opførsel [4]. Derved kan opførselsrefleksion både være introspektiv og manipulerende. Opførselsrefleksion tillader ikke, i modsætning til strukturel refleksion, ændringer af statiske datastrukturer [4]. 1 Dette er vores oversættelse af det engelske begreb intercession 6

7 MetaJava er et eksempel på et sprog der understøtter opførselsrefleksion. 3.7 Kompileringstids-, load-tids- og køretidsrefleksion Afhængigt af hvornår binding mellem basesystem og metasystem foregår, kan man tale om hhv. kompileringstids-, load-tids- og køretidsrefleksion. Der kan i alle disse tre reflektionsformer foretages både strukturel refleksion og opførselsrefleksion Kompileringstidsrefleksion Med kompileringtidsrefleksion er det muligt at udnytte refleksion i et program, når programmet kompileres. OpenJava er et eksempel på et sprog, der understøtter kompileringstidsrefleksion Load-tidsrefleksion Ved Load-tidsrefleksion bliver refleksion udført på en klasse, når den loades af klasse-loaderen. [4]. Det er altså i klasse-loaderen at refleksion foretages. Javassist er et eksempel på et sprog, der understøtter load-tidsrefleksion Køretidsrefleksion Med køretidsrefleksion er der mulighed for refleksion på køretidspunktet, dvs. mens programmet rent faktisk eksekveres. MetaJava er et eksempel på et sprog, der understøtter køretidssrefleksion. 3.8 Baseniveau og metaniveau I forbindelse med refleksion indføres der ofte et baseniveau og et metaniveau. Disse gør det muligt at adskille funktionel kode fra ikke-funktionel kode. Funktionel kode er den kode, der vedrører operationer, som foregår i basesystemet 2. Ikke-funktionel kode er placeret i metasystemet, og har til formål at kontrollere og holde øje med, hvordan den funktionelle kode bliver udført (jvf. figur 1) [5, 1] Baseniveau På baseniveauet findes det program, der skal undersøges eller ændres, hvilket vil sige applikationsprogrammet, hvorpå refleksion skal foretages [3]. 2 Dvs. i det egentlige applikationsprogram 7

8 Figur 1: Metasystem og basesystem. Figuren viser sammenhængen mellem metasystemet og basesystemet. Frit efter [6] Metaniveau På metaniveauet findes den del af koden, der tillader et program at reflektere over sig selv. Det er på metaniveauet, at introspektion såvel som manipulation af programmets strukturelle og opførelsesmæssige egenskaber foretages. For at kunne understøtte refleksive operationer, foretages der på metaniveauet en reificering af programmet på baseniveauet Metaobjekter og metaklasser Et metaobjekt er en instans af en metaklasse. Metaobjektet indeholder information om entiter på baseniveauet, og kan kontrollere udførslen af disse baseentiteter [1]. Et eksempel på en metaklasse er Java s klasse Class. 8

9 3.8.4 Metaobjektprotokol (MOP) En MOP er en protokol, der specificerer et interface til metaniveauet, dvs hvordan metaklasser implementeres, og hvordan metaobjekter tilknyttes baseniveauet (dvs. hvordan der oprettes metaobjekter) [3]. Der er både kompileringstids-, load-tids- og køretids-mop s. Afhængigt af i hvilken fase af programmets eksekvering man er, vil de refleksive beregninger ske på kompileringstidspunktet, load-tidspunktet eller køretidspunktet [3]. OpenJava er en kompileringstids-mop, mens Javassist er en load-tids-mop og MetaJava en køretids-mop. 3.9 Opsamling på refleksionsbegreber Eftersom der er en vis ortogonalitet mellem nogle af de gennemgåede refleksionsbegreber, har vi valgt at systematisere disse i et skema (jvf. nedenstående skema 1). Vi vil undervejs i rapporten placere hvert enkelt programmeringssprog i skemaet, og vil benytte skemaet som udgangspunkt for vores diskussion. Refleksion Kompileringstid Load-tid Køretid Introspektion Opførsel Strukturel Manipulation Opførsel Strukturel Tabel 1: Skema til systematisering af refleksionsbegreberne 4 Refleksion i Java Java er et programmeringssprog der understøtter introspektiv strukturel refleksion på køretid, hvor ved der er mulighed for at få information om et programs datastrukturer under eksekvering af programmet. Det er således muligt at undersøge et objekts tilstand, udføre et metodekald specificeret ved en streng, samt få information om hvilke felter og metoder objektets klasse har. Den strukturelle refleksion beskrives i afsnit 4.1. Udover den introspektive strukturelle reflektion gives der i Java 1.3 mulighed for en begrænset form for opførselsrefleksion. Dette omtales i afsnit

10 4.1 Strukturel refleksion Den centrale klasse i Java s standard refleksions-api er Class [7]. En instans af denne klasse repræsenterer eller reflekterer en klasse på køretid. Ved at kalde dens metoder kan man få returneret instanser af klasserne: Constructor, Method, Field og Class. Man kan så bruge disse objekter til bl.a. at få information om klassens konstruktorer, metoder, felter og superklasser. Eksempelvis returnerer metoden getmethods() i Class et array af instanser af klassen Method. På hver af disse instanser kan man efterfølgende kalde diverse metoder, f.eks. getparametertypes(), der returnerer et array af Class, hvor hver instans repræsenterer typen af en inputparameter. Instanser af Class repræsenterer også interfaces, og man kan derfor også hente oplysninger om modifiers, metoder og konstanter til et interface. Med Java s refleksions-api er det også muligt at oprette instanser af en klasse, hvor navnet på klassen først er kendt på køretidspunktet. Dette gøres med den statiske metode Class.forname(String name), der returnerer et objekt af typen Class. Det er også muligt at se og ændre feltværdier samt kalde metoder, hvis navne først er kendt på køretidspunktet. Et eksempel på en faktisk anvendelse af denne funktionalitet kan ses i afsnit 5, hvor vi har implementeret en såkaldt objektbrowser, der gør det muligt for brugeren at se tilstanden af et givent objekt på et hvilket som helst tidspunkt under programafviklingen. Kald af en metode, hvor metodenavnet først er kendt på køretid er bl.a. anvendelig i en debugger, der tillader brugeren at vælge hvilke metoder han/hun vil kalde under selve programudførslen [8]. 4.2 Klasse-loader Java s virtuelle maskine benytter en klasse-loader til at loade.class-filer. Det er i Java muligt at lave sin egen klasse-loader, ved at definere en subklasse af den abstrakte klasse ClassLoader. I denne subklasse er det muligt at ændre et programs opførsel ved at modificere den loadede bytekode. Denne teknik benyttes af Javassist (se afsnit 8). 4.3 Dynamiske proxy klasser I Java 1.3 er det blevet muligt at bruge en tilnærmet form for opførselsrefleksion ved brug af dynamiske proxy klasser. Disse tillader, at et program på køretid implementerer nye interfaces ved at videresende alle metodekald til en instans af klassen InvocationHandler. Dynamiske proxy klasser kan således tilføje ekstra 10

11 funktionalitet til eksisterende klasser uden at ændre i disse, og de giver derfor programmører mulighed for at tilføje metode-generisk funktionalitet til deres system [9]. Et eksempel på en sådan funktionalitet er logning. I forbindelse med debugging ønsker man ofte at logge en klasses metodekald. Som et eksempel kigger vi på følgende program: interface X public void foo(); public void bar(); class XImpl implements X private int x = 0; private int y = 0; public void foox = y * 2; public void bary = x + 5; Normalt vile man implementere logning ved brug af designmønstret decorator, der gør brug af en såkaldt wrapper-klasse [10]: class XLogger implements X private X _x; public XLogger(X x) _x = x; public void foo()( System.out.println("foo called"); _x.foo(); ) public void bar() System.out.println("bar called"); _x.bar(); Som det ses tilføjer XLogger ekstra funtionalitet til XImpl uden at rette i selve klassen. Denne løsning er dog ikke optimal. For det første er det besværligt at skulle skrive hele klassen XImpl en gang til. For det andet er logning et generisk problem, men det er ovenstående løsning ikke. Hvis vi ønsker at logge en anden klasse Y 11

12 skal vi således skrive en ny wrapper-klasse for Y. Hvis log-funktionalitet skal være generisk og derfor uafhænging af interfacet X, så skal vi bruge en dynamisk proxy klasse. Vi kan få en instans af en dynamisk proxy klasse, der implementerer et givent antal interfaces ved at kalde den statiske metode: Proxy.newProxyInstance(ClassLoader classloadertouse, Class[] interfacestoimplement, InvocationHandler objtodelegateto) Metoden returnerer en dynamisk proxy klasse, der implementerer de interfaces, der er angivet i parameteren interfacestoimplement. Proxyklassen vil delegere alle metodekald i disse interfaces videre til den associerede InvocationHandlers eneste metode: public Object invoke(object proxy, Method meth, Object[]args) Det første argument i denne metode er den proxy-instans, som metoden blev kaldt på. Det andet argument repræsenterer den kaldte metode og det sidste de argumenter, som blev givet som parametre til metodekaldet. Det er i metoden invoke, at man specificerer man hvad der skal ske ved de enkelte metodekald. For at benytte en dynamiske proxy klasse skal vi have en instans af en klasse, der implementerer InvocationHandler-interfacet, og vores proxyklasse vil så sende metodekald videre til dette objekt. class Logger implements InvocationHandler private Object delegate; public Logger(Object o) delegate = o; public Object invoke(object proxy, Method meth, Object[] args) System.out.println(meth.getName()); // Skriv til log. try return meth.invoke(delegate, args); catch (InvocationTargetException e) throw e.gettargetexception(); public static void main(string[] args) 12

13 X logger = (X) Proxy.newProxyInstance( Thread.currentThread().getContextClassLoader(), new Class[] X.class, new Logger(new XImpl())); I vores hovedprogram opretter vi ved brug af den statiske metode Proxy.newProxyInstance en ny proxy, der implementerer de interfaces, der er angivet som anden parameter. I vores tilfælde drejer det sig om interfacet X. Alle kald af X s metoder vil blive delegeret videre til en instans af Logger, som er tredie parameter. For at invoke i Logger kan delegere det modtaget metodekald videre efter at der er blevet skrevet i loggen, er den nød til at eje en instans af en klasse, der implementere det interface, hvor metodekaldet stammer fra. Derfor tager Logger s konstruktør et objekt af typen Object som inputparameter. I vores tilfælde giver vi en instans af klassen XImpl. Som det ses bruger invoke denne instans som inputparameter i det refleksive metodekald: return meth.invoke(delegate, args); Herved vil metoden meth i objektet delegate blive kaldt med args som parametre. Vi har med ovenstående løsning implementeret en generisk logger, der kan bruges på en hvilken som helt klasse. Dynamiske proxy klasser har dog, ligesom resten af Java s refleksions-api, et vist performance overhead på køretidspunktet. 4.4 Opsamling på Java s refleksion Efter at have gennemgået Java, kan vi konkludere at dette programmeringssprog understøtter følgende refleksive egenskaber (jvf. skema 1 i afsnit 3.9): Java understøtter introspektiv opførselsrefleksion og strukturel refleksion på køretidspunktet, da det er muligt at undersøge metoder, instansvariable, hvilken klasse et objekt er en instans af osv. på køretidspunktet. Endvidere understøtter Java manipulerende opførselsrefleksion på køretidspunktet, idet det vha. dynamiske proxy-klasser er muligt at ændre metoder. 5 Objekt Browser 5.1 Formål For at få praktisk erfaring med Javas refleksions-api har vi valgt at implementere en objektbrowser. Ideen med objektbrowseren er at den skal fungere som et hjælpeprogram til brug ved debugging af andre programmer. Brugeren skal på et 13

14 hvilket som helst sted i sit program kunne kalde en statisk metode i browseren med et vilkårligt objekt som input, og objektbrowseren skal så vise objektets instanser og værdierne for disse. 5.2 Design På et overordnet plan består vores system af to dele: en præsentationsdel, der står for præsentation af uddata for brugeren og selve beregningsdelen, hvor vi benytter refleksion til at udtrække de relevante oplysninger om inddata. Denne separation af præsentation og model giver os både et pænt og overskueligt design og giver os samtidig en mulighed for at præsentere uddata på flere forskellige måder. Vi har således valgt at implementere en simpel tekstbaseret præsentation hvor uddata bliver skrevet til Shell en, samt en mere avanceret GUI-version, hvor brugeren har følgende muligheder: Et tryk på en reference vil vise tilstanden af objektet, som referencen refererer til. Et tryk på en klasse vil vise information om klassen: Pakkenavn. Statiske felter. Superklasse. Hvilke interfaces klassen implementerer. Metoder. Det er muligt at browse både frem og tilbage mellem uddata. Vores system har kun et vindue, og når brugeren trykker på et link, vil det nye indhold overskrive det aktuelle. Ved tryk på tilbage-knappen vil det forrige indhold blive vist. Alternativ kunne man havde valgt en løsning, hvor hvert klik fra brugeren åbnede et nyt vindue. Vi mener dog, at vores løsning er enklere og mere brugervenlig. Frem- og tilbageknapperne har vi valgt at placere i en toolbar øverst til venstre i browservinduet, ligesom de er i f.eks. Netscape. For at tydeliggøre for brugeren hvilke ord, det er muligt at trykke på, er alle links markeret med en lilla farve. 5.3 Implementation Vi vil i det følgende gennemgå de vigtigste klasser i vores system (se figur 14 og 15 i appendix A): 14

15 Figur 2: GUI-version af Objectbrowser Figur 3: Shell-version af Objectbrowser ObjectInfo Denne klasse indeholder information om et objekts tilstand. Dens konstruktor tager et objekt af typen Object som input, og udtrækker information om objektets felter og deres værdi ved brug af Java s indbyggede refleksions-api. Til opbevaring af objektets felter anvender ObjectInfo et array af instanser af klassen FieldInfo. 15

16 ClassInfo Denne klasse indeholder information om en klasse svarende til den information brugeren får præsenteret, når han/hun klikker på et klasse-link. Til opbevaring af information om metoder, kontruktorer og statiske felter bruger ClassInfo instanser af klasserne MethodInfo, ConstructorInfo og StaticFieldInfo. ShellBrowser Det er denne klasse, som brugeren skal benytte, hvis han/hun ønsker at få uddata præsenteret i Shell. Klassen benytter en instans af klassen ShellPrinter til at få data udskrevet på skærmen. GUIBrowser Svarer til ShellBrowser, men her bliver uddata vist i et Swing-vindue. BrowserWindow Denne klasse repræsenterer selve den grafiske udgave af browservinduet, som vi har implementeret i Swing. Vi har valgt at lade klassen være en singleton, da vi vil være sikre på, at det altid er den samme instans af klassen vi får fat på, når vi indsætter ny tekst i browservinduet. ObjectInfoCanvas Denne klasse er ansvarlig for at vise et objekts tilstand i en Swing frame. ClassInfoCanvas Denne klasse står for at vise information om en klasse i en Swing frame. For fuldstændig selv at kunne bestemme browservinduets udseende, har vi valgt at bruge specialiseringer af Swings indbyggede klasser. Vi har således benyttet klasser der nedarver fra JLabel, JButton, JPanel og JFrame. For at vores browser kan give et øjebliksbillede af et objekts tilstand, er vi nødt til at standse det kaldende program, indtil browservinduet bliver lukket. Hvis programmet i stedet fortsatte sin udførsel, ville informationen i browservinduet ikke mere være korrekt, da programmets videre forløb kunne ændre det aktuelle objekts tilstand. For at standse det kaldende program har vi derfor implementeret en klassen WaitMonitor, der har to metoder: rest() og goon(). BrowserWindow kalder rest() lige efter at det har åbnet browservinduet, hvilket medfører at det kaldende programs tråd venter i WaitMonitor indtil vinduet bliver lukket og goon() kaldes. 5.4 Test af systemet Vi har ved brug af JUnit skrevet unit test for alle klasser i pakken app.browser (jvf. figur 14 i appendix A). Dvs. de klasser i vores system, der har med refleksion at gøre. Vi har valgt at benyttet testmetoden fra Extreme Programming, hvor testen for hver klasse skrives før selve klassen. Vi testede vores programmer vha. en 16

17 dummy-klasse, og vi oplevede ingen særlige testproblemer, der knyttede sig til, at testene blev udført på et refleksivt program. 5.5 Brugervejledning For at benytte vores objektbrowser, skal filen objectbrowser.jar inkluderes i classpath, og brugeren kan så undersøge et givent objekt o ved enten at kalde ShellBrowser.browse(o) eller GUIBrowser.Browse(o), der ligger i pakken app.browser. 5.6 Opsamling på det praktiske arbejde Introspektiv strukturel refleksion er blevet afprøvet i praksis ved at bruge Java s reflektions-api til at designe og implementere en objektbrowser. Den implementerede objektbrowser giver mulighed for, at undersøge et objekts tilstand samt modtage information om objektets klasse, herunder klassens metoder, konstruktorer, statiske felter og superklasse. Derimod er det i vores objektbrowser ikke muligt at ændre strukturen af klassen, eftersom Java ikke understøtter denne form for manipulerende refleksion. 6 Refleksion i MetaJava MetaJava 3 er en prototype-implementation af Java, der bygger på en uvidelse af Java s virtuelle maskine (kaldet MetaJava Virtual Machine; MJVM). Denne udvidede JVM gør MetaJava i stand til at understøtte opførselsrefleksion på køretid. Intentionen med MetaJava var at lave en refleksiv arkitektur til Java, hvor både strukturel refleksion og opførselsrefleksion var understøttet 4 [1]. Dette var årsag til, at der blev introduceret et metasystem, således at det var muligt at adskille funktionel kode fra ikke-funktionel kode (jvf. afsnit 3.8). 6.1 Design af MetaJava Modellen for MetaJava bygger som før nævnt på et basesystem samt et metasystem. Derudover opererer modellen med begreberne event, metaniveauinterface 3 Senere blev MetaJava omdøbt til metaxa, men vi vil i dette projekt benytte det oprindelige navn MetaJava 4 I MetaJava benyttes begrebet strukturel refleksion som synonym for introspektiv strukturel refleksion, dvs. mulighed for at undersøge egenskaber for strukturen at et program, f.eks. struktur af klasser. 17

18 samt skyggeklasse. I det følgende defineres disse begreber og MetaJava s model beskrives Event-modellen Når man ønsker at understøtte refleksion, er det essentielt at kunne overføre kontrol fra basesystemet til metasystemet. Under eksekvering af applikationsprogrammet udføres der i basesystemet forskellige operationer så som metodekald, læsning/skrivning af instansvariable, dannelse af nye objekter, loading af klasser o.s.v. I den virtuelle maskine er der implementeret default-opførsler for hver af disse operationer. En overførsel af kontrol fra basesystem til metasystem betyder, at det er metasystemet, der afgør hvordan operationerne i basesystemet skal udføres (det kan både være en default-opførsel eller en af metasystemet bestemt opførsel). Til at overføre kontrol fra basesystem til metasystem benyttes der i MetaJava en event-model. Hvis et metaobjekt implementerer en given operation 5, og denne operation udføres i basesystemet, vil der opstå en event. Denne event bliver videredelegeret til metasystemet, hvor den vil blive evalueret og håndteret på passende vis (jvf. figur 4) [6, 11]. De forskellige events der eksisterer for de forskellige operationer kan ses i tabel Forbindelse af metaniveau og baseniveau Måden hvorpå baseniveau og metaniveau knyttes sammen, er ved at tilknytte et metaobjekt til en baseniveauentitet, dvs. en klasse, et objekt eller en reference i basesystemet. Når et metaobjekt er tilknyttet en baseniveauentitet betyder det, at det er dette metaobjekt, der modtager og håndtere alle de events, der vedrører den givne baseniveauentitet (jvf. figur 5) [6, 11, 1]. Metaobjekter kan have forskellige funktioner afhængigt af, hvad de skal bruges til, og hvilken baseniveauentitet de er tilknyttet. Er metaobjektet tilknyttet et baseobjekt, vil funktionen af metaobjektet som regel være at ændre semantikken for dette baseobjekt, og derved gøre objektet refleksivt [6, 11]. Eksempelvis ville metaobjektet kunne reificere alle de metodekald, der stammer fra det specifikke baseobjekt [1]. Ændringer i semantikken for et base-objekt kan opnås ved at modificere objektets klasse (se nedenstående beskrivelse af skyggeklasser). Er metaobjektet tilknyttet en reference, vil det kun være events, der genereres på baggrund af operationer, som bruger denne reference der videredelegeres [1]. Herefter kan metaobjektet på samme måde, som hvis det var tilknyttet et baseobjekt, reificere metodekald, der benytter den givne reference. 5 se afsnit om event-generering 18

19 Figur 4: Event-model. På baggrund af operationer (f.eks. metode-kald, tilgang til felter, klasse-loading osv.) i basesystemet skabes der events, hvis et metaobjekt implementerer en given operation. Event sendes afsted til metasystemet, hvor det er op til det tilknyttede metaobjekt at evaluere og håndtere denne event. Herved overføres der kontrol fra basesystemet til metasystemet. Endelig vil tilknytning af et metaobjekt til en klasse betyde, at metaobjektet modtager de events, der genereres for alle instanser af denne klasse [11, 1]. Dette betyder, at alle instanser af klassen gøres refleksive [5, 11]. Når et metaobjekt skal knyttes til en baseniveauentitet, kan det benytte en af følgende tre metoder [1]: void attachobject(object o) Knytter metaobjektet til et objekt. Object attachreference(object o) Knytter metaobjektet til en objektrefe- 19

20 Event enter-method(object, method, arguments) create-object(class) read-field(object, field) write-field(object, field, value) load-class(classname) aquire-objectlock(object) Beskrivelse Metoden method kaldes på objektet object med argumenterne arguments. Der laves en instans af klassen class. Objektet object s felt field læses. Værdien value skrives i objektet object s felt field. Klassen med navnet classname benyttes for første gang og skal derfor loades. Der optages lås på objektet object. Objektet object s lås frigives. release-objectlock(object) Tabel 2: Events. Tabellen viser hvilke events, der kan genereres på baggrund af operationer i basesystemet. rence. I MetaJava er det ikke muligt at ændre semantikken af en reference. Denne metode returnerer i stedet en ny reference, der besidder de refleksive egenskaber. void attachclass(class c) Knytter metaobjektet til en klasse Metaniveauinterface og event-generering MetaJava er som sagt en udvidelse af Java s virtuelle maskine, og denne udvidelse består af to dele. Den ene del er et såkaldt metaniveauinterface 6 mens den anden del er et event-genererende lag (jvf. figur 6). For at metaobjekter kan få mulighed for at foretage manipulationer af den virtuelle maskine, eller mulighed for introspektiv strukturel refleksion, har metaobjekterne adgang til en række metoder[1, 12]. Det er disse metoder, der har fået betegnelsen metanivauinterface. Alle metoder i metaniveauinterfacet er implementeret som native metoder, hvilket betyder, at metoderne er processorspecifikke. Oven på metaniveauinterfacet ligger det event-genererende lag (jvf. figur 6). Dette lag består af et sæt af metoder skrevet i Java, der arves af alle metaobjekter 6 Dette er en direkte oversættelse af begrebet meta-level interface (MLI). 20

Hvad er Objekter - Programmering

Hvad er Objekter - Programmering Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Hvad er Objekter - Programmering En rigtig god gennemgang af hvad objekter er! Hvordan de oprettes og anvendes! Det er helt klart til nybegyndere, som

Læs mere

AAU, Programmering i Java Intern skriftlig prøve 18. maj 2007

AAU, Programmering i Java Intern skriftlig prøve 18. maj 2007 AAU, Programmering i Java Intern skriftlig prøve 18. maj 2007 Opgavebesvarelsen skal afleveres som enten en printerudskrift eller som et passende dokument sendt via email til fjj@noea.dk. Besvarelsen skal

Læs mere

Hvad er et distribueret objekt? Plan 12.3. Objekter, objektreferencer, metoder, parameteroverførsel. Objekter: notation

Hvad er et distribueret objekt? Plan 12.3. Objekter, objektreferencer, metoder, parameteroverførsel. Objekter: notation Plan 12.3. Oversigt over grundlæggende begreber Java: eksempel på applikation, programmering og oversættelse Uddybning af grundlæggende begreber Java RMI implementation Forklaring af øvelsen Hvad er et

Læs mere

Test af It-komponent

Test af It-komponent Test af It-komponent I programmeringssproget Java Programmet Login service Elev: Mads Funch Klasse 2.4 Mat, It, Programmering Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium HTX Underviser: Karl Dato: 31-08-2016 Side

Læs mere

Eksempel: Skat i år 2000

Eksempel: Skat i år 2000 Kursus 02199: Programmering afsnit 2.1-2.7 Anne Haxthausen IMM, DTU 1. Værdier og typer (bl.a. char, boolean, int, double) (afsnit 2.4) 2. Variable og konstanter (afsnit 2.3) 3. Sætninger (bl.a. assignments)

Læs mere

Klasser og objekter. (Afsnit i manualen)

Klasser og objekter. (Afsnit i manualen) Klasser og objekter (Afsnit 4 + 5 i manualen) Grundbegreber Klasser og objekter beskrivelse oprettelse Attributter og metoder tilstand opførsel Indkapsling afskærmning datarepræsentationsuafhængighed Klasser

Læs mere

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM503 Forelæsning 11

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM503 Forelæsning 11 DM503 Forelæsning 11 Generics Pakker Exceptions Indhold Generics Nedarvning og Generics Generics Nedarvning og Generics Husk Box fra sidst Generics public class Box {! private T object;! public void

Læs mere

Kursusgang 11. Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing

Kursusgang 11. Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing Kursusgang 11 Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing Design af brugerflader 11.1 Samme sted Forskellige steder Sidste kursusgang Samtidigt

Læs mere

Polymorfi. Arv (inheritance) Abstrakte klasser, substitutionsprincippet, overriding, statisk og dynamisk type. Coercion

Polymorfi. Arv (inheritance) Abstrakte klasser, substitutionsprincippet, overriding, statisk og dynamisk type. Coercion Polymorfi Arv (inheritance) Abstrakte klasser, substitutionsprincippet, overriding, statisk og dynamisk type Coercion Tvangskonvertering (forfremmelse og begrænsning) Oversigt Abstrakt klasse abstrakt

Læs mere

Jacob Nordfalk. Ingeniørhøjskolen i København. Nykøbing F itvisioncenter 24. februar 2004

Jacob Nordfalk. Ingeniørhøjskolen i København. Nykøbing F itvisioncenter 24. februar 2004 Genbrugelige komponenter og designmønstre i Java Jacob Nordfalk Ingeniørhøjskolen i København Nykøbing F itvisioncenter 24. februar 2004 Program Om Jacob Nordfalk introduktion (ikke-teknisk del) Komponentbaseret

Læs mere

Løsning af møntproblemet

Løsning af møntproblemet Løsning af møntproblemet Keld Helsgaun RUC, oktober 1999 Antag at tilstandene i problemet (stillingerne) er repræsenteret ved objekter af klassen State. Vi kan da finde en kortest mulig løsning af problemet

Læs mere

Abstrakte datatyper C#-version

Abstrakte datatyper C#-version Note til Programmeringsteknologi Akademiuddannelsen i Informationsteknologi Abstrakte datatyper C#-version Finn Nordbjerg 1/9 Abstrakte Datatyper Denne note introducerer kort begrebet abstrakt datatype

Læs mere

Software Construction 1 semester (SWC) Spørgsmål 1

Software Construction 1 semester (SWC) Spørgsmål 1 Spørgsmål 1 Objekter #1 Giv en kort præsentation af begrebet objekt, samt hvorledes du erklærer(declare), opretter(create) og bruger objekter Du kan beskrive o Datatyper o Variable / Instans variable /

Læs mere

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 2

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 2 DM502 Forelæsning 2 Repetition Kompilere og køre Java program javac HelloWorld.java java HeloWorld.java Debugge Java program javac -g HelloWorld.java jswat Det basale Java program public class HelloWorld

Læs mere

Kursus i OOP og Java. Kursus i Objektorienteret programmering i Java

Kursus i OOP og Java. Kursus i Objektorienteret programmering i Java Kursus i OOP og Java Kursus i Objektorienteret programmering i Java Åben Dokumentlicens Dette foredragsmateriale er under Åben Dokumentlicens (ÅDL) Du har derfor lov til frit at kopiere dette værk Bruger

Læs mere

RMI introduktion. Denne artikel beskriver Java RMI (Remtote Method Invocation).

RMI introduktion. Denne artikel beskriver Java RMI (Remtote Method Invocation). Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk RMI introduktion Denne artikel beskriver Java RMI (Remtote Method Invocation). Den beskriver teorien bag RMI, viser et simpelt kode eksempel og forklarer

Læs mere

Singleton pattern i Java

Singleton pattern i Java Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Singleton pattern i Java Denne artikel beskriver Singleton pattern og implementation i Java. Den forudsætter kendskab til Java men ikke til Singleton.

Læs mere

Grundlæggende Programmering ITU, Efterår 1999. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Programmering

Grundlæggende Programmering ITU, Efterår 1999. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Programmering Skriftlig eksamen i Grundlæggende Programmering ITU, 20. januar 2000 Alle hjælpemidler tilladt, dog ikke datamat. Eksamen er skriftlig, fire timer, og bedømmes efter 13-skalaen. Opgavesættet består af

Læs mere

Objektorienteret Programmering

Objektorienteret Programmering Objektorienteret Programmering Struktureret Systemudvikling Jan Bendtsen Automation and Control Indhold Lidt om programmeringssprog Klasser i Java Klasser i C++ Oversættelse og kørsel af kode Et eksempel:

Læs mere

4 Basal Objekt-orienteret Programmering I.

4 Basal Objekt-orienteret Programmering I. 4 Basal Objekt-orienteret Programmering I. Klasser i forhold til abstrakte datatyper og record-typer. Variable og operationer. Klasse-interfaces. Klasser og typer. Klasse-instantiering og initialisering.

Læs mere

Civilingeniøreksamen 49104 12. januar 2001. Skriftelig prøve den 12. januar 2001 Kursusnummer 49104

Civilingeniøreksamen 49104 12. januar 2001. Skriftelig prøve den 12. januar 2001 Kursusnummer 49104 Skriftelig prøve den 12. januar 2001 Kursusnummer 49104 Kursusnavn: Programmering. Tilladte hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler Opgavesættet består af fire opgaver, der har følgende vægtning: Opgave

Læs mere

Videregående programmering i Java

Videregående programmering i Java Videregående programmering i Java Dag 6 Komponenter (og lidt Swing og MVC) Læsning: VP 4, evt. VP 6 Dette materiale er under Åben Dokumentlicens, se http://www.sslug.dk/linuxbog/licens.html Grafiske komponenter

Læs mere

Objektorienteret design med arv og polymorfi:

Objektorienteret design med arv og polymorfi: Note til Programmeringsteknologi Akademiuddannelsen i Informationsteknologi Objektorienteret design med arv og polymorfi: Substitutionsprincippet Composite Design Pattern Finn Nordbjerg Side 1 Objektorienteret

Læs mere

Videregående Programmering Obligatorisk opgave - 3. semester, efterår 2004

Videregående Programmering Obligatorisk opgave - 3. semester, efterår 2004 Overvågningssystem Beskrivelse Bagagesorteringssystemet består af et antal skranker (check-in) til modtagelse og registrering af bagage, et automatiseret sorteringsanlæg samt et antal terminaler (gates),

Læs mere

Videregående Programmering for Diplom-E Noter

Videregående Programmering for Diplom-E Noter Videregående Programmering for Diplom-E Noter 1. Uddelegering Ét af de væsentlige principper i objektorienteret programmering er, at enhver klasse selv skal kunne "klare ærterne". Enhver klasse skal altså

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

DM507 Algoritmer og datastrukturer

DM507 Algoritmer og datastrukturer DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2016 Projekt, del I Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 29. februar, 2016 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således

Læs mere

Skriftlig eksamen i Datalogi

Skriftlig eksamen i Datalogi Roskilde Universitetscenter Skriftlig eksamen i Datalogi Modul 1 Sommer 1999 Opgavesættet består af 5 opgaver, der ved bedømmelsen tillægges følgende vægte: Opgave 1 15% Opgave 2 15% Opgave 3 8% Opgave

Læs mere

Objektorienterede metoder

Objektorienterede metoder Objektorienterede metoder Denne gang: Designmønstre Skabende designmønstre: Fabrikeringsmetode/Fabrik, Singleton, Abstrakt fabrik (Toolkit), Prototype, Objektpulje Singleton eksempel: Forskellige slags

Læs mere

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 3

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 3 DM502 Forelæsning 3 Indlæsning fra tastatur Udskrift til skærm Repetition Beregning af middelværdi Gentagelse med stop-betingelse (while) Heltalsdivision Division med nul Type-casting ( (double) ) Betinget

Læs mere

30 Objekt-orienteret Programmering i Andre Sprog.

30 Objekt-orienteret Programmering i Andre Sprog. 30 Objekt-orienteret Programmering i Andre Sprog. Abstrakte datatyper i Pascal. Abstrakte datatyper i Modula og Ada. C++ Overordnet organisering Instantiering og initialisering. Interfaces. Nedarvning.

Læs mere

dintprog Manual Revision: 1241 August 24, 2010 I Introduktion 3 1 Notation 3 II Begreber 4 2 Grundbegreber om programmering 4

dintprog Manual Revision: 1241 August 24, 2010 I Introduktion 3 1 Notation 3 II Begreber 4 2 Grundbegreber om programmering 4 dintprog Manual Revision: 1241 August 24, 2010 Indhold I Introduktion 3 1 Notation 3 II Begreber 4 2 Grundbegreber om programmering 4 3 Grundbegreber om modellering 4 III Sprogkonstruktioner 5 4 Klasser

Læs mere

Metaklasser i Smalltalk.

Metaklasser i Smalltalk. 8 Metaklasser i Smalltalk. Motivation Metodeopslag Simple metaklasser Mere udviklede metaklasser Klasse- og metaklassehierarkiet Instantiering og initialisering Skabelse af klasser og metoder Oversigt

Læs mere

DM502. Peter Schneider-Kamp (petersk@imada.sdu.dk) http://imada.sdu.dk/~petersk/dm502/

DM502. Peter Schneider-Kamp (petersk@imada.sdu.dk) http://imada.sdu.dk/~petersk/dm502/ DM502 Peter Schneider-Kamp (petersk@imada.sdu.dk) http://imada.sdu.dk/~petersk/dm502/ 1 DM502 Bog, ugesedler og noter De første øvelser Let for nogen, svært for andre Kom til øvelserne! Lav opgaverne!

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

Forelæsning Uge 6 Mandag

Forelæsning Uge 6 Mandag Forelæsning Uge 6 Mandag Tingene i denne forelæsning er ikke eksamenspensum Forelæsningen afrunder kurset, og forklarer nogle af de begreber, som I har mødt under kurset uden at få detaljeret forklaring

Læs mere

Threads i Java. Denne artikel giver en introduktion til threads i Java. Den beskriver hvad tråde er og forklarer hvordan de bruges i Java

Threads i Java. Denne artikel giver en introduktion til threads i Java. Den beskriver hvad tråde er og forklarer hvordan de bruges i Java Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Threads i Java Denne artikel giver en introduktion til threads i Java. Den beskriver hvad tråde er og forklarer hvordan de bruges i Java Den forudsætter

Læs mere

Indledning. Hvorfor det forholder sig sådan har jeg en masse idéer om, men det bliver for meget at komme ind på her. God fornøjelse med læsningen.

Indledning. Hvorfor det forholder sig sådan har jeg en masse idéer om, men det bliver for meget at komme ind på her. God fornøjelse med læsningen. Indledning...2 Variabler...13 Eksempel: 1...13 Eksempel 2:...13 Eksempel 3:...15 Eksempel 4:...16 Metoder...17 Metode (intet ind og intet ud)...17 Metode (tekst ind)...18 Metode (tekst ind og tekst ud)...19

Læs mere

import java.awt.event.*; import java.awt.*; Container <- Panel <- Applet Component <- Button <- Checkbox <- ScrollPane <- Label

import java.awt.event.*; import java.awt.*; Container <- Panel <- Applet Component <- Button <- Checkbox <- ScrollPane <- Label Programmering 1999 Forelæsning 13, tirsdag 12. oktober 1999 Oversigt Grafiske brugergrænseflader. Komponenter: Knapper, tekstfelter, checkbokse... Vinduer (containere). Hændelser, hændelsesstyret programmering.

Læs mere

Datalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 3/9-2002 - forstå datastrukturer og algoritmer (teoretisk forståelse og intuition)

Datalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 3/9-2002 - forstå datastrukturer og algoritmer (teoretisk forståelse og intuition) Datalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 3/9-2002 Datastrukturer og algoritmer Henning Christiansen henning@ruc.dk http://www.ruc.dk/~henning Formål: at kunne - forstå datastrukturer og algoritmer

Læs mere

Anvendelse af metoder - Programmering

Anvendelse af metoder - Programmering Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Anvendelse af metoder - Programmering En forhåbentlig rigtig god forklaring på hvad metoder er og hvordan de anvendes. Lidt om private og public, retur

Læs mere

BlogReader 1.0.0 Af Jonas F. Jensen.

BlogReader 1.0.0 Af Jonas F. Jensen. BlogReader 1.0.0 Af Jonas F. Jensen. Indholdsfortegnelse Forord.....3 Hvad er BlogReader?......4 RSS, XML og sematic web......4 Klasse struktur i UML......4 Overordnet opbygning......5 UML diagram over

Læs mere

3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper.

3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper. 3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper. Specifikation kontra program. Bestanddele af en algebraisk specifikation. Klassificering af funktioner i en ADT. Systematisk definition af ligninger.

Læs mere

Online billede filtrering

Online billede filtrering Online billede filtrering Eksamensprojekt 2014 Andreas Lorentzen, klasse 3.4 Roskilde Tekniske Gymnasium Programmering C 09-05-2014 I dette projekt vil jeg demonstrerer en af de mange ting moderne browsere

Læs mere

Rename og redefine. Abstrakte klasser. Dynamisk binding.

Rename og redefine. Abstrakte klasser. Dynamisk binding. 11 Nedarvning II. Enkeltnedarvning i Eiffel. Rename og redefine. Initialisering af superklasse-dele af et objekt. Interfaces til klienter og subklasser. Typesammenlignelighed og polymorfi. Abstrakte klasser.

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Objects First with Java A Practical Introduction Using BlueJ

Objects First with Java A Practical Introduction Using BlueJ Objects First with Java A Practical Introduction Using BlueJ En introduktion til objektorienteret programmering for begyndere ud fra et software engineering aspekt Om at programmere i Java, ikke om værktøjet

Læs mere

SWC eksamens-spørgsmål. Oversigt

SWC eksamens-spørgsmål. Oversigt SWC eksamens-spørgsmål Oversigt #1 Typer og variable #2 Aritmetik og logik #3 Klasser (definition, objekter) #4 Klasser (metoder) #5 Klasser (nedarvning, polymorfi) #6 Conditional statements #7 Repetition

Læs mere

Klasser og Objekter i Python. Uge 46 Learning Python: kap 15-16, 19-22.

Klasser og Objekter i Python. Uge 46 Learning Python: kap 15-16, 19-22. Klasser og Objekter i Python Uge 46 Learning Python: kap 15-16, 19-22. Klasser og objekter En klasse beskriver en klump af samhørende funktioner og variable En klasse er en beskrivelse. En kage form Klassens

Læs mere

Skriftlig eksamen i Datalogi

Skriftlig eksamen i Datalogi Roskilde Universitetscenter Skriftlig eksamen i Datalogi Modul 1 Vinter 1998/99 Opgavesættet består af 5 opgaver, der ved bedømmelsen tillægges følgende vægte: Opgave 1 16% Opgave 2 12% Opgave 3 10% Opgave

Læs mere

Tabelbegrebet. Klassediagrammer (III) Oversigt. Anvendelse af Tabeller. Tabeller og qualified associations

Tabelbegrebet. Klassediagrammer (III) Oversigt. Anvendelse af Tabeller. Tabeller og qualified associations Tabelbegrebet Klassediagrammer (III) Tabeller og qualified associations originally by Michael R. Hansen modified/extended by Anne E. Haxthausen Informatics and Mathematical Modelling Technical University

Læs mere

Table of Contents. Prøveværktøj

Table of Contents. Prøveværktøj PRØVEVÆRKTØJ Table of Contents Opret prøve og tilpas dit fronter-rum... 3 Opret prøve... 4 Tilføj prøveværktøj... 6 Fanen "Indstillinger"... 11 Indstillinger for vindue... 15 Mappe til billeder/multimedier...

Læs mere

14.1 Internationale programmer

14.1 Internationale programmer 14.1 Internationale programmer Når et program skal anvendes af flere kulturer og sprog opstår behov for at programtekster, beløb og datoangivelser afhænger af landet og sproget, og man må i gang med at

Læs mere

ITJAV2 Obligatorisk opgave Portering af KVM til RTKernel

ITJAV2 Obligatorisk opgave Portering af KVM til RTKernel Ingeniørhøjskolen i Århus 29. maj 2006 IKT Dalgas Avenue 2 8000 Århus C ITJAV2 Obligatorisk opgave Portering af KVM til RTKernel Studerende: Henrik Brix Andersen, 01079 Tomas Stæhr Berg, 03539 Benjamin

Læs mere

Introduktion til ActionScript

Introduktion til ActionScript Introduktion til ActionScript Kaspar Rosengreen Nielsen kaspar@interactivespaces.net i n t e r a c t i v e s p a c e s. n e t Kaspar Nielsen, kaspar@interactivespaces.net 1 Dagens program Opsamling på

Læs mere

BRP 6.9.2006 Kursusintroduktion og Java-oversigt

BRP 6.9.2006 Kursusintroduktion og Java-oversigt BRP 6.9.2006 Kursusintroduktion og Java-oversigt 1. Kursusintroduktion 2. Java-oversigt (A): Opgave P4.4 3. Java-oversigt (B): Ny omvendings -opgave 4. Introduktion til næste kursusgang Kursusintroduktion:

Læs mere

DM507 Algoritmer og datastrukturer

DM507 Algoritmer og datastrukturer DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2015 Projekt, del I Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 3. marts, 2015 Dette projekt udleveres i to dele. Hver del har sin deadline, således

Læs mere

I denne artikel vil vi bruge en User klasse som vi så vil gruppere på forskellige måder.

I denne artikel vil vi bruge en User klasse som vi så vil gruppere på forskellige måder. Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Collections i.net Når du kigger i namespacet System.Collections finder du over 10 forskellige klasser. At vælge den rigtige til netop din applikations

Læs mere

Udvidelse og specialisering. Klassehierarkier. Nedarvningsterminologi. Interfaces. Statiske og dynamiske typer. Polymorfi. Abstrakte klasser.

Udvidelse og specialisering. Klassehierarkier. Nedarvningsterminologi. Interfaces. Statiske og dynamiske typer. Polymorfi. Abstrakte klasser. 10 Nedarvning I. Udvidelse og specialisering. Klassehierarkier. Nedarvningsterminologi. Interfaces. Statiske og dynamiske typer. Polymorfi. Dynamisk binding og virtuelle operationer. Decentraliseret/centraliseret

Læs mere

Brugermanual. PoP3 og Outlook Express Webmail www.321mail.dk. Udarbejdet af IT-afdelingen 2005

Brugermanual. PoP3 og Outlook Express Webmail www.321mail.dk. Udarbejdet af IT-afdelingen 2005 Brugermanual PoP3 og Outlook Express Webmail www.321mail.dk Udarbejdet af IT-afdelingen 2005 Indholdsfortegnelse 1. ÆNDRING AF OUTLOOK EXPRESS KONTO... 4 2. OPRETTELSE AF OUTLOOK EXPRESS KONTO... 6 2.1

Læs mere

Design by Contract Bertrand Meyer Design and Programming by Contract. Oversigt. Prædikater

Design by Contract Bertrand Meyer Design and Programming by Contract. Oversigt. Prædikater Design by Contract Bertrand Meyer 1986 Design and Programming by Contract Michael R. Hansen & Anne Haxthausen mrh@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark Design

Læs mere

Datalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 10/ Klasser og nedarvning

Datalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 10/ Klasser og nedarvning Datalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 10/9-2002 Klasser og nedarvning Hvad er formålet? Typer, generisk kode, typeparameterisering Kritisk kig på, hvordan man gør i Java. Eftermiddagens opgave:

Læs mere

Introduktion til ActionScript, fortsat

Introduktion til ActionScript, fortsat Introduktion til ActionScript, fortsat Kaspar Rosengreen Nielsen kaspar@interactivespaces.net i n t e r a c t i v e s p a c e s. n e t Kaspar Nielsen, kaspar@interactivespaces.net 1 Dagens program Opsamling

Læs mere

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Mikkel Kaas og Troels Henriksen - 03x 3. november 2005 1 Introduktion Spillet tager udgangspunkt i det gamle kendte 4 på stribe, dog med den ændring,

Læs mere

Overblik. Class Loader. Java. Class Libraries. Bytecode. Verifier Java. Source (.java) Just in Time Compiler. Java

Overblik. Class Loader. Java. Class Libraries. Bytecode. Verifier Java. Source (.java) Just in Time Compiler. Java OOP1 Java intro. Klasser, objekter, interfaces, nedarvning, Association, Aggregation og Composition mvh. Try and catch exceptions. Package Intro. til jar filer. Overblik Compile-time Environment Run-time

Læs mere

Programmering C RTG - 3.3 09-02-2015

Programmering C RTG - 3.3 09-02-2015 Indholdsfortegnelse Formål... 2 Opgave formulering... 2 Krav til dokumentation af programmer... 3 ASCII tabel... 4 Værktøjer... 5 Versioner af ASCII tabel... 6 v1.9... 6 Problemer og mangler... 6 v2.1...

Læs mere

Modern Concurrency Abstractions for C#

Modern Concurrency Abstractions for C# Modern Concurrency Abstractions for C# Nick Benton Luca Cardelli Cédric Fournet Presenter: Henrik Kragh-Hansen September 27, 2007 Motivation for concurrency Forbedring af concurrency Baggrundsinformation

Læs mere

DM01 DM01. 3. Obl. Afl. Jacob Christiansen, 130282, jacob.ch@mail.tdcadsl.dk. D12, Elias 18/3-2003. Side 1 af 11

DM01 DM01. 3. Obl. Afl. Jacob Christiansen, 130282, jacob.ch@mail.tdcadsl.dk. D12, Elias 18/3-2003. Side 1 af 11 DM01 DM01 3. Obl. Afl. Jacob Christiansen, 130282, jacob.ch@mail.tdcadsl.dk D12, Elias 18/3-2003 Side 1 af 11 DM01 Indholdsfortegnelse: BILAG:...2 1 FORMÅL:...3 2 KLASSER:...4 2.1 DILEMMA:...4 2.1.1 METODER:...4

Læs mere

Databaseadgang fra Java

Databaseadgang fra Java Databaseadgang fra Java Grundlæggende Programmering med Projekt Peter Sestoft Fredag 2007-11-23 Relationsdatabasesystemer Der er mange databaseservere Microsoft Access del af Microsoft Office MySQL god,

Læs mere

Bemærk! Et PHP script har kun brug for at forbinde én gang til databaseserveren. Det kan så sagtens udføre flere kommandoer vha. denne forbindelse.

Bemærk! Et PHP script har kun brug for at forbinde én gang til databaseserveren. Det kan så sagtens udføre flere kommandoer vha. denne forbindelse. Mysqli Webintegrator Når vi arbejder med server-side scripting ( i vort tilfælde PHP), har vi ofte behov for at kunne tilgå data, som vi opbevarer i en database. Det kan f.eks. dreje sig om nyhederne i

Læs mere

Dag 10 Flertrådet programmering

Dag 10 Flertrådet programmering Videregående programmering i Java Dag 10 Flertrådet programmering Fremlæggelse af programmering/status for projekter Dokumentation med javadoc Flertrådede designmønstre: Arbejdstråd, Producent Konsument,

Læs mere

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 4

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 4 DM502 Forelæsning 4 Flere kontrolstrukturer for-løkke switch-case Metoder Indhold Arrays og sortering af arrays String-funktioner for-løkke Ofte har man brug for at udføre det samme kode, for en sekvens

Læs mere

dintprog Manual Revision: 731 September 30, 2009 1 Introduktion 3 1.1 Notation... 3 I Begreber 4 2 Grundbegreber om programmering 4

dintprog Manual Revision: 731 September 30, 2009 1 Introduktion 3 1.1 Notation... 3 I Begreber 4 2 Grundbegreber om programmering 4 dintprog Manual Revision: 731 September 30, 2009 Indhold 1 Introduktion 3 1.1 Notation................................. 3 I Begreber 4 2 Grundbegreber om programmering 4 3 Grundbegreber om modellering

Læs mere

Integrationsmanual. Anvendelse af webservice til kursusoversigt i Campus. Brugervejledning til udviklere

Integrationsmanual. Anvendelse af webservice til kursusoversigt i Campus. Brugervejledning til udviklere Integrationsmanual Anvendelse af webservice til kursusoversigt i Campus Brugervejledning til udviklere Moderniseringsstyrelsen Webservice manual til udviklere 2016 1 1. Indholdsfortegnelse Nyt kapitel

Læs mere

Martin Geisler. Uge 49, 2001

Martin Geisler. Uge 49, 2001 Min dintprog-browser Martin Geisler Uge 49, 2001 Resumé Dette dokument beskriver tankerne bag min dintprog-browser, en browser skrevet i Java der skal kunne fortolke en mindre delmængde af HTML 4, kaldet

Læs mere

Brugermanual PoP3 og Outlook Office 2003 Webmail www.321mail.dk. Udarbejdet af IT-afdelingen 2005

Brugermanual PoP3 og Outlook Office 2003 Webmail www.321mail.dk. Udarbejdet af IT-afdelingen 2005 Brugermanual PoP3 og Outlook Office 2003 Webmail www.321mail.dk Udarbejdet af IT-afdelingen 2005 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. OUTLOOK 2003... 4 3. BRUGERVEJLEDNING I BRUGEN AF WEB MAIL...

Læs mere

Videregående programmering i Java

Videregående programmering i Java Videregående programmering i Java VPJ dag 1 Introduktion og overblik over kurset Datastrukturer: Lister, mængder og iteratorer Opsamling: Grafikprogrammering, komponenter, containere og layout Bruge komponenter

Læs mere

12 Metaobjekt protokoller i CLOS.

12 Metaobjekt protokoller i CLOS. 12 Metaobjekt protokoller i CLOS. Begreber og problemer. Sprog designrum. Niveauer i CLOS. Programobserverende protokoller. Programskabende protokoller. Sprogudvidende protokoller. Eksempler. Kurt Nørmark,

Læs mere

Assignment #5 Toolbox Contract

Assignment #5 Toolbox Contract Assignment #5 Toolbox Contract Created by: René Kragh Trine Randløv E mail address cph rk70@cphbusiness.dk 23 11 2014 1 Introduktion Dette dokument indeholder en vertikal kontrakt for et system som skal

Læs mere

A Profile for Safety Critical Java

A Profile for Safety Critical Java A Profile for Safety Critical Java Martin Schoeberl Hans Søndergaard Bent Thomsen Anders P. Ravn Præsenteret af: Henrik Kragh-Hansen November 8, 2007 Forfatterne Martin Schoeberl Udvikler af JOP processoren

Læs mere

Virkefeltsregler i Java

Virkefeltsregler i Java Virkefeltsregler i Java int i; int k; Sequence s; int j; What s in a name? Brian spillede blændende i søndags! Skolen ligger i Viby Ring til Kirsten og sig at... Et navn fortolkes i en kontekst og konteksten

Læs mere

SigmaT.

SigmaT. Java + Groovy Disposition Om SigmaT Eksempel på indlejring af Groovy Overvågning af PEM Ønske om dynamisk loaded Java uden at fifle med classloaderen Groovy til hjælp Opsamling hvad jeg ikke har fortalt

Læs mere

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0 MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11

Læs mere

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 6

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 6 DM502 Forelæsning 6 Klasser og objekter Introduktion Math-klassen Indhold Klasser vs. objekter Først et tænkt eksempel: Vi vil lave en bil i Java 1. spørgsmål: Hvad karakteriserer en bil? Model År Farve...

Læs mere

Forelæsning Uge 1 Torsdag

Forelæsning Uge 1 Torsdag Forelæsning Uge 1 Torsdag Objekters tilstand og opførsel Java og BlueJ Skabelse af objekter (via new-operatoren) Iteration (gentagelser) og parametrisering Java's for løkke Parametre i metoder Forskellige

Læs mere

Tabeller (I) Tabeller

Tabeller (I) Tabeller Tabeller (I) Klassediagrammer (III) Tabeller og qualified associations Michael R. Hansen mrh@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark En tabel fra en mængde A til

Læs mere

Exceptions i Delphi. Try except

Exceptions i Delphi. Try except Exceptions i Delphi Exceptions er en teknik til at fange fejl under programafviklingen. Ikke programmeringsfejl, men fejl der opstår i forskellige situationer, f.eks. en fil der mangler en fil der er skrivebeskyttet,

Læs mere

MapBasic &.NET interaktion. MapBasic.NET. Jakob Lanstorp IT konsulent COWI. Odense 23. Juni 2011. 1 8 jun 2011 MapBasic &.

MapBasic &.NET interaktion. MapBasic.NET. Jakob Lanstorp IT konsulent COWI. Odense 23. Juni 2011. 1 8 jun 2011 MapBasic &. MapBasic &.NET interaktion MapBasic.NET Jakob Lanstorp IT konsulent COWI Odense 23. Juni 2011 1 MapBasic &.NET interaktion Erfaring med MapBasic.NET / Visual Studio Anden programmering 2 Program Hurtig

Læs mere

UML til kravspecificering

UML til kravspecificering UML til kravspecificering UML mini-kompendium - til brug i forbindelse med modellering af kravspecifikationer. Copyright 2006 Teknologisk Institut, IT-Udvikling Aktivitetsdiagram 2/9 Aktion Aktionsnavn

Læs mere

Datastrukturer (recap)

Datastrukturer (recap) Dictionaries Datastrukturer (recap) Data: Datastruktur = data + operationer herpå En ID (nøgle) + associeret data. Operationer: Datastrukturens egenskaber udgøres af de tilbudte operationer (API for adgang

Læs mere

Introduktion til Flash, fortsat

Introduktion til Flash, fortsat Introduktion til Flash, fortsat Kaspar Rosengreen Nielsen kaspar@interactivespaces.net Dagens program Opsamling på sidste forelæsning. Vi vil beskæftige os med følgende emner i dagens forelæsning: Komponenter

Læs mere

Klasser. Grundlæggende Programmering med Projekt. Peter Sestoft Tirsdag 2. september 2008. (Tak til Jakob Bardram for nogle slides) Dagens begreber

Klasser. Grundlæggende Programmering med Projekt. Peter Sestoft Tirsdag 2. september 2008. (Tak til Jakob Bardram for nogle slides) Dagens begreber Klasser Grundlæggende Programmering med Projekt Peter Sestoft Tirsdag 2. september 2008 (Tak til Jakob Bardram for nogle slides) Dagens begreber Felt (field) Metode (method) Parameter (parameter) Sætning,

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

DM507 Algoritmer og datastrukturer

DM507 Algoritmer og datastrukturer DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2012 Projekt, del II Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 15. marts, 2012 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således

Læs mere

Om binære søgetræer i Java

Om binære søgetræer i Java Om binære søgetræer i Java Mads Rosendahl 7. november 2002 Resumé En fix måde at gemme data på er i en træstruktur. Måden er nyttig hvis man får noget data ind og man gerne vil have at det gemt i en sorteret

Læs mere

Datastrukturer (recap)

Datastrukturer (recap) Dictionaries Datastrukturer (recap) Data: Datastruktur = data + operationer herpå En ID (nøgle) + associeret data. Operationer: Datastrukturens egenskaber udgøres af de tilbudte operationer (API for adgang

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Specialeforsvar: Fundamentet for et fleksibelt container bibliotek

Specialeforsvar: Fundamentet for et fleksibelt container bibliotek Specialeforsvar: Fundamentet for et fleksibelt container bibliotek Foundations of an adaptable container library Bo Simonsen Datalogisk Institut, Københavns Universitet Denne præsentation, afhandlingen,

Læs mere