4 Basal Objekt-orienteret Programmering I.
|
|
- Grethe Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4 Basal Objekt-orienteret Programmering I. Klasser i forhold til abstrakte datatyper og record-typer. Variable og operationer. Klasse-interfaces. Klasser og typer. Klasse-instantiering og initialisering. Operationer på klasser kontra konventionelle procedure-kald. Klienter og suppliers: relationer mellem klasser. Eksempel på en klasse i Eiffel. I nærværende kapitel i disse noter tales om objekt-orienteret programmering generelt, og stort set uafhængigt af et konkret programmeringssprog. Der vil forekomme syntaks for klasser og operationer i klasser, i en notation, som ikke stammer fra noget bestemt programmeringssprog. Dette kapitel handler altså ikke om Eiffel, men om objektorienteret programmering i almindelighed. Det vil klart blive angivet i titlen af slides, når der tales om Eiffel-specifikke emner. Med mindre andet er nævnt, vil vi i resten af noterne referere til Eiffel3, når vi blot skriver Eiffel. Som omtalt i introduktionen til disse noter, er der meget væsentlige forskelle mellem Eiffel, som beskrevet i "Object Oriented Software Construction" og vores implementation af sproget. Bøgerne (manualerne) "Eiffel the Language", "Eiffel the Libraries og "Eiffel the Environment" afspejler vores implementation af sproget. De læsere, som er meget nysgerrige efter, hvad Eiffel2 (det gamle Eiffel) er for et sprog, kan henvises til appendix B i OOSC. Dette appendix indeholder en god og hurtig læst oversigt over sproget. Den tilsvarende oversigt for Eiffel3 kan findes i kapitel 1 af bogen Eiffel the Language. 43
2 Klassebegrebet i forhold til ADT-er. En klasse er en abstraktions-form i et programmeringssprog, som realiserer en abstrakt datatype. Klassebegrebet involverer en række detaljer, som sædvanligvis ikke diskuteres i forbindelse med abstrakte datatyper, bl.a.: Beskrivelse af tilstand. Instantiering af klasser. Synlighed af klassers egenskaber. Klasse-sammensætning ved brug af nedarvning. Abstraktion: Vi kender andre abstraktions-former, nemlig procedureabstraktion og funktionsabstraktion. En procedure er en abstraktion over en mængde af kommandoer (sætninger), som gives et navn, og som typisk generaliseres med et antal parametre. En funktion er tilsvarende en abstraktion over et udtryk. Klasser som abstraktion: man kan sige, at en klasse er en abstraktion over et antal definitioner, som igen i dette tilfælde gives et navn (og måske generaliseres med et antal simple parametre eller type parametre). 44
3 Klassebegrebet i forhold til records: Øget indkapsling. En klasse kan opfattes som en udvidelse af record-begrebet: type R = record f1: T1; f2: T2; f3: T3 end procedure op1(p: R) begin... end class R f1: T1; f2: T2; f3: T3; operation op1 begin.. end; operation op2 (x: int) begin.. end end procedure op2(p: R; x: int) begin... end Kun data er indkapslede i recorden. Både operationer og data er indkapslede i klassen Forskellen mellem en record og en klasse er, at procedurerne, som tager record-typen som parametre, bogstaveligt talt er "puttet" ind i klassen (og kassen). Endvidere er første parameter til procedurerne implicit for klassens operationer; det er nemlig altid en instans af klassen selv. Dette er en meget vigtig iagttagelse. Senere i dette kapitel vil vi se på forskelle i anvendelse (kald) af operationerne. Syntaksen for den viste klasse tilhører ikke noget bestemt programmeringssprog. Vi vil senere i denne forelæsning vende tilbage til, hvordan klasser ser ud i Eiffel. 45
4 Variable og operationer i klasser. En klasse kan indeholde: Data Operationer Data Variable eller konstanter, som repræsenterer objekters tilstand. kan være tilknyttet instanser af klasser (instans-variable) eller klassen som så (klasse-variable). er erklæret af en bestemt type (statisk typing). kan værer allokeret statisk eller dynamisk. Operationer Procedurer eller funktioner. parametre og resultat er erklæret af bestemte typer (statisk typing). Ved statisk typing forstår vi, at typen af ethvert udtryk i en programtekst kan bestemmes ved at analysere programteksten. Det betyder for det meste, at typen af enhver variabel og enhver parameter direkte fremgår af programteksten i erklæringen af variablen hhv. parameteren. (Se også slide om datatyper i kapitlet "Grundbegreber"). Operationerne i klassen kan kategoriseres som konstruktorer, transformatorer og accessorer på lignende måde som vi gjorde med funktionerne i en algebraisk specifikation. Konstruktorerne er vigtige i forbindelse med skabelse og initialisering af objekter. Dette vender vi tilbage til senere i dette kapitel. 46
5 Klasseinterfaces og information hiding. 'Interface' betyder 'grænseflade'. En klasse's interface er den mængde af klassens egenskaber, som er synlig og brugbar udadtil i forhold til klassen. Andre af klassens egenskaber er skjult, og dermed kun brugbare indadtil. I forskellige objekt-orienterede programmeringssprog er der varierende konventioner for at definere, hvilke egenskaber, der tilhører klassens interface: Alle data er interne, og alle operationer er en del af klasseinterfacet. Det angives eksplicit, hvilke egenskaber der tilhører klassens interface. Operationer kan være interne, data kan tilhøre klasse-interfacet. Klassens egenskaber kan grupperes i en privat afdeling og en offentlig afdeling. Klassen angiver en liste af egenskaber, som"eksporteres" fra klassen. Et interface udtrykker, hvilke egenskaber der kan bruges udaftil i forhold til klassen. Hvis ikke alle klassens egenskaber kan bruges af klienter, er der nogle egenskaber, der er private. Dette er udtryk for synlighedskontrol af klassens egenskaber. På engelsk bruges ofte termen 'information hiding'. Synlighedskontrol (eller information hiding) ved definition af interfaces er et nøgle-emne i objekt-orienteret programmering. Årsagen til, at dette er så vigtigt, er den simple, at hvis en egenskab ikke er (direkte) synlig og brugbar for en klient, er der mulighed for at man kan ændre lokalt på egenskaben, uden at det får globale konsekvenser for alle klienter. Dette er brandmurseffekten, som vi tidligere har omtalt. Denne slide er ikke helt præcis med hensyn til brug af ordet interface. Interfacet kan dels være af betydning for, hvilke egenskaber en klient kan bruge fra en "supplier" klasse; der kan være tale om et andet interface mellem en klasse og sub-klasser (specialiseringer) af klassen. Dette andet interface vil vi vende tilbage til i første forelæsning om nedarvning. Sproget Smalltalk er et eksempel på et sprog, hvor alle operationer udgør klassens interface (ingen data -- instansvariable -- er en del af interfacet). I C++ kategoriseres egenskaber som offentlige og private. Også i Eiffel kategoriseres egenskaber i nogle grupper, dog ikke i en privat og en offentlig afdeling, men efter hvilke klasser, der kan bruge egenskaben. I Eiffel2 (det gamle Eiffel) indeholder hver klasser en eksport liste, der opremser navnene af de egenskaber, der synlige i andre klasser. 47
6 Klasser som typer, moduler og simple typer. En klasse kan anvendes som en datatype i et objekt-orienteret programmeringssprog: 1. Der kan erklæres variable af klasse-typer. 2. Operationers parametre kan type-erklæres med klasse-typer. 3. Funktioner kan returnere data af en klasse-type. Et modul er en syntaktisk ramme om en mængde definitioner: Et modul er ikke en type, men kan indeholde en eller flere typedefinitioner. En simpel, sprogdefineret type (integer, character, mv) ligner en klasse ved at De kan bruges som forskrift for objektdannelse. De har et antal tilknyttede operationer. og er forskellige ved at Syntaksen af operationskald er ofte speciel i forhold til anvendelse af opeationer på objekter af klasser. Simple typer kan typisk ikke udvides med flere egenskaber. Det kan klasser derimod. Følgende er marginale bemærkninger i forhold til emnet: De tre karakteristika (1--3) øverst på denne slide sammenfatter man ofte til udsagnet: "Objekter er af første klasse". Andre elementer i programmeringssprog er ikke af første klasse, f.eks. procedurer i Pascal eller Eiffel. Man kan ikke lagre procedurer i variable, og procedurer kan ikke returneres som resultat af en funktion (men i Pascal kan de overføres som parametre). Der findes programmeringssprog, hvor procedurer er af første klasse, f.eks. i Scheme, som er en Lisp dialekt. Det fører for vidt at komme ind på dette her. Om moduler i forhold til klasser: Når man vil bruge et modul ligesom en klasse definerer man ofte en type i modulet, og en række operationer der tager parametre af denne type, eller returnerer objekter af typen. I Eiffel er de simple sprogdefinerede typer definerede af klasser. Disse kaldes Basic Classes, og er beskrevet i kapitel 32 i Eiffel the Language. 48
7 Eksempel: anvendelse af klasser som typer. class C procedure op1(p:d);... end class D function op2(p: C): D... end x: C; v, w: D her instantieres og initialiseres objekter ; x.op1(v); if w.op2(x) = v then x.op1(v) end Karakteristika ved et objekt-orienteret program: Alle operationer anvendes på objekter. Det illustreres, at klasser anvendes i variabelerklæringer, i parameterlister og som resultat af en funktion på samme måde som simple typer. Ovenfor antages, at proceduren op1 er del af klientinterfacet for klassen C. Tilsvarende antages, at funktionen op2 er en del af interfacet for klassen D. 49
8 Instantiering af klasser & initialisering af objekter. En klasse kan opfattes som en skabelon for dannelse af instanser (objekter) af klassen. Objekt-dannelse sker i to faser: Instantiering: Lager af passende størrelse afsættes til objektet. Initialisering: Det afsatte lager tilskrives passende start-værdier af data-felterne. Klasse Instantiering Ikke-initialiseret objekt Initialisering Initialiseret Objekt Det er vigtigt, at programmeringssproget understøtter, at instantiering efterfølges af en fornuftig initialisering af objektet. 50
9 Statisk og dynamisk instantiering. Man taler om to forskellige former for instantiering af klasser til objekter: Statisk instantiering: En instantiering, som foreskrives i en af programmets erklæringsdele. En statisk instans skabes implicit sammen med det omkringliggende objekt. En statisk instans kan erkendes, inden programmet udføres. Dynamisk instantiering: En instantiering, som foreskrives i et af programmets handlingsdele. En dynamisk instans skal skabes eksplicit, typisk gennem en særlig kommando. En dynamisk instans kan først erkendes på udførelsestidspunktet af programmet. I Eiffel er instanser af klasser som grundregel dynamisk instantierede, medens instanser af simple typer er statisk instantierede. Klasse-typer kan dog godt instantieres statisk i Eiffel; hvis man ønsker at attributten 'a' bliver statisk instantieret skriver man og ikke blot a: expanded C a: C. Ovenstående er omvendt i forhold til Pascal og mange andre traditionelle programmeringssprog. I sådanne sprog er grundreglen statisk allokering af data, både hvad angår simple typer og sammensatte typer (såsom arrays og records). 51
10 Initialisering af objekter. Forskellige muligheder for beskrivelse af initialisering: Klassen har en initialiseringsdel. Initialiseringen af objekter er beskrevet i tilknytning til variablene i klassen. En eller flere operationer i klassen er helliget initialisering. Den først beskrevne initialiseringsteknik består i, at hver klasse har et stump initialiserings program tilknyttet som "kroppen af klassen". Denne stump kode udføres efter hver instantiering af klassen, bl.a. med det formål at initialisere det nye objekt. Simula og Beta er eksempler på sprog, der følger dette mønster. Det er i nogle sprog muligt til enhver variabel i klasse at beskrive, hvilken initialværdi variable skal antage. Hvis dette ikke er en fast værdi, kan man i nogle sprog endvidere angive hvilken parameter under instantieringen, der skal bruges for at specificere en initial-værdi. CLOS (the Common Lisp Object System) er et sådant sprog. Det mest almindelige er, at initialiseringen foretages ved brug af en initialiseringsoperation. I C++ er der såkaldte konstruktorer, som har samme navne som klassen. I Eiffel kan initialisering foretages af en såkalde creation procedure (som vi vender tilbage til i næste kapitel). 52
11 Operationer på objekter i forhold til konventionelle procedurekald. Konventionel procedure-definition og -kald: procedure P (x: C; y: D); begin... end var a: C; b: D;... P(a, b) Operations-definition og -kald i et objekt-orienteret program: class C operation P (x: D)... end var a: C; b: D;... a.p(b); I det objekt-orienterede tilfælde er det en forudsætning, at operationen P tilhører klassens interface. Med andre ord, P må ikke være en skjult, intern operation i klassen C. 53
12 Operationskald i objekt-orienterede sprog. I et objekt-orienteret program anvendes enhver operation på et objekt, evt. med et antal andre objekter overført som parameter til operationen. Almindelige procedurekald (uden angivelse af hvilket objekt, der opereres på) forekommer ikke. Dot-notationen objekt.operation(aktuelle-parametre) er typisk notation for anvendelse af en operation med et antal parametre på et objekt. Eksempel: account.transfer(5000.0, Overhead ) Mål-objekt (target) feature-angivelse aktuel parameter liste Når det siges, at almindelige procedurekald ikke forekommer i objekt-orienterede sprog, kan det forekomme som en sandhed med modifikationer. I Eiffel, og også C++, forekommer der typisk mange procedurekald internt i operationer på en klasse. Sådanne procedurekald er imidlertid i Eiffel blot udtryk for en forkortelse. Meningen er, at procedurekaldet er udtryk for en operation på det nuværende objekt. Der gives et eksempel på dette sidst i denne forelæsning, hvor vi ser på en Eiffel klassedefinition for en bankkonto. Så almindelige procedurekald forekommer altså ikke i det ultimativt objekt-orienterede sprog. Nederst vises et konkret eksempel på et operationskald, og der introduceres noget terminologi, som delvis knytter sig til Eiffel. En feature er i Eiffel en fællesbetegnelse for en en operation og en variabel/konstant i en klasse (mere om dette i næste kapitel). 54
13 Klasseroller: klienter og leverandører. class C data og operations erklæringer end; class D x: C; op(p: C); f(...): C... end; Klassen D er en klient (client) af C. "D køber fra C". Klassen C er en leverandør (supplier ) til D. "C sælger noget til D". D's klientforhold til C kan skabes på fire forskellige måder: 1. Ved at D erklærer en variabel af typen C. 2. Ved at en operation i D har en parameter af typen C. 3. Ved at en funktion i D returnerer en værdi af typen C. 4. Ved at en operation i D erklærer en lokal variabel af typen C. Kun de tre første tilfælde er illustreret på denne slide. Man skal bemærke, at relationen, som den er indført på denne slide og i bogen "Object Oriented Software Construction", er en relation mellem to klasser. Relationen lader sig let overføre til en relation mellem et objekt og en klasse. 55
14 Et eksempel på en klasse i Eiffel. class BANK_ACCOUNT creation make feature balance: real; interest_rate: real; owner: PERSON; make(b, ir: REAL; per: PERSON) is do balance := b; interest_rate := ir; owner := per end; deposit(amount: real) is do add(amount) end; withdraw(amount: real) is do add(-amount) end; add_interest(number_of_days: integer) is do add(balance * (interest_rate/100) * (number_of_days / 360) ) end; feature{none} add(amount: real) is do balance := balance + amount end end -- class BANK_ACCOUNT Klassen bank_account definerer tre klasse attributter (variable) og fire operationer. Under ét kaldes disse for features. Alle features pånær add er synlige i klienter af bank_account. De tre attributter (variable) kunne uden videre omdefineres til at være funktioner uden parametre, uden at det berører klienter af klassen. Add proceduren er intern i klassen (kan ikke benyttes af klienter af bank_account). Dette ses derved at add findes i et afsnit af programmet, som er markeret med feature{none}, hvilket vil sige at denne feature ikke eksporteres til nogen klasser. Det er bemærkelsesværdigt, at add tilsyneladende kaldes som en konventionel procedure fra andre operationer i klassen. Meningen er imidlertid, at add kaldes på det nuværende objekt, som jo er en instans af bank_account. Objektet, der arbejdes på, er altså implicit angivet i dette tilfælde. Klassen PERSON er ikke defineret på denne slide. For at bringe bank_account til anvendelse, skal der laves en klientklasse, som opretter et antal bankkonti, og opererer på dem via operationerne i bank_account's klient interface. Opgave: Udskift 'balancen' med et array af withdraw/deposit beløb. Ændringen af klassen skal foregå således, at interfacet af klassen bevares intakt og uforandret. 56
15 Karakteristika ved klassebegrebet i Eiffel. Eiffel er et objekt-orienteret programmeringssprog med statisk typing. Variable af klasse-typer allokeres som en grundregel dynamisk i Eiffel. Variable af simple typer (integer, boolean, real, character) allokeres statisk. Interfacet af en klasse bestemmes af en markering af grupper af definitioner i en Eiffel klasse. Operationer kan være interne i klassen; variable kan gøres til en del af interfacet. Variable, der eksportes, kan læses, men ikke modificeres. Hvis klassen B er en klient af klassen A, og hvis x er en variable af typen A i B, kan man ikke se, om udtrykket x.a refererer til en variable a eller til en funktion a i A. Alle variable, der beskriver data i en Eiffel klasse, initialiseres til faste, sprogdefinerede værdier. Det er muligt at lave såkaldte creation procedurer, som initialiserer variable i klasser til program-definerede værdier. Klasser kan ikke indlejres i hinanden i Eiffel. Denne slide beskriver på kort form hvordan programmeringssproget Eiffel er designet med hensyn til nogle af de emner, vi har diskuteret i dette kapitel. I den følgende forelæsning vil vi koncentrer os om detaljer i basal, objekt-orienteret Eiffel programmering. Det er værd at hæfte sig ved, at variable, som eksporteres, kan læses udefra, men det er ikke muligt direkte at assigne til disse. Hvis variable i en klasse skal ændre værdi som følge af en ekstern begivenhed, skal det ske gennem operationsinterfacet. Hvorfor mon denne begrænsning? Fuld skrivetilladelse udvikler sig let til anarki, idet klienter da vil kunne tilskrive dele af objektets repræsentation vilkårlige værdier. Dette vil kunne bryde klassens invariant. Vi vender tilbage til dette emne. Det modsatte ekstrem tvinger alle variabelaflæsninger til at foregå gennem funktioner, hvilket i mange situationer kan forekomme tungt. 57
16 Terminologi Smalltalk Eiffel C++ Interface Protokol Feature Member Operation Metode Routine Function member Operationskald Sende en besked Variabel Instansvariabel Attribut Data member I forskellige sprog og i forskellige objekt-orienterede subkulturer anvendes der forskellig terminologi for begreber, der enten er de samme, eller ligner hinanden meget. Denne slide giver en lille (og ikke særlig komplet) oversigt over beslægtet terminologi. 58
30 Objekt-orienteret Programmering i Andre Sprog.
30 Objekt-orienteret Programmering i Andre Sprog. Abstrakte datatyper i Pascal. Abstrakte datatyper i Modula og Ada. C++ Overordnet organisering Instantiering og initialisering. Interfaces. Nedarvning.
Læs mereUdvidelse og specialisering. Klassehierarkier. Nedarvningsterminologi. Interfaces. Statiske og dynamiske typer. Polymorfi. Abstrakte klasser.
10 Nedarvning I. Udvidelse og specialisering. Klassehierarkier. Nedarvningsterminologi. Interfaces. Statiske og dynamiske typer. Polymorfi. Dynamisk binding og virtuelle operationer. Decentraliseret/centraliseret
Læs mere2 Abstrakte datatyper.
2 Abstrakte datatyper. Motivere eksempel: top-down udvikling af program 'mini-bank' Strukturering af et program: efter data eller funktion? Definition af en abstrakt datatype og tilknyttede begreber. Fænomener,
Læs mere5 Basal Objekt-orienteret Programmering II.
5 Basal Objekt-orienteret Programmering II. Historik og sprogoversigt. Programbeskrivelse kontra programudførelse. Referencer og værdier. Skabelse af objekter i Eiffel. Features og deres klassificering
Læs mere3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper.
3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper. Specifikation kontra program. Bestanddele af en algebraisk specifikation. Klassificering af funktioner i en ADT. Systematisk definition af ligninger.
Læs mere29 Opsamling af Objekt-orienteret Programmering.
29 Opsamling af Objekt-orienteret Programmering. Bottom-up kontra top-down design. "The shopping list approach". Hvordan finder man på objekterne. Klasser og dataabstraktion. Klasse interface og interface-teknikker.
Læs mereÅrsagen til fejl. Erkendelse af fejl. Håndtering af fejl.
9 Fejlhåndtering Årsagen til fejl Erkelse af fejl Håndtering af fejl Fejlerkelse og -håndtering i objekt-orienterede sprog Fejlerkelse og -håndtering i Eiffel Udbredelse af fejl i Eiffel Nuanceret fejlhåndtering
Læs mereRename og redefine. Abstrakte klasser. Dynamisk binding.
11 Nedarvning II. Enkeltnedarvning i Eiffel. Rename og redefine. Initialisering af superklasse-dele af et objekt. Interfaces til klienter og subklasser. Typesammenlignelighed og polymorfi. Abstrakte klasser.
Læs mereUgeseddel 4 1. marts - 8. marts
Ugeseddel 4 1. marts - 8. marts Læs følgende sider i kapitel 6 i lærebogen: s. 233 258 og s. 291 317 (afsnit 6.3 overspringes). Begynd at overveje, hvad afleveringsopgaven skal omhandle. Læs vejledningen,
Læs mereMetaklasser i Smalltalk.
8 Metaklasser i Smalltalk. Motivation Metodeopslag Simple metaklasser Mere udviklede metaklasser Klasse- og metaklassehierarkiet Instantiering og initialisering Skabelse af klasser og metoder Oversigt
Læs mere8 Specifikation med Logiske Udtryk.
8 Specifikation med Logiske Udtryk. Specifikation kontra program. Specifikation af funktioner. Specifikation af funktions-orienterede ADT-er. Integreret specifikation og program i Eiffel. Korrekthed af
Læs mereKlasser og objekter. (Afsnit i manualen)
Klasser og objekter (Afsnit 4 + 5 i manualen) Grundbegreber Klasser og objekter beskrivelse oprettelse Attributter og metoder tilstand opførsel Indkapsling afskærmning datarepræsentationsuafhængighed Klasser
Læs mereObjekt-orienteret programmering uden klasser: Self.
Objekt-orienteret programmering uden klasser: Self. Sammenligning klasse-baseret og klasseløs programstrukturering. Basale forhold Singulære objekter Dynamisk nedarvning Variable i forhold til metoder.
Læs mereObjektorientering. Programkvalitet
1 PROSA-Bladet nr. 4 1993 Objektorientering = Programkvalitet? Af Finn Nordbjerg, adjunkt ved Datamatikeruddannelsen, Aalborg Handelskole 1. Indledning Objektorientering er blevet et edb-fagets mest udbredte
Læs mereÅben uddannelse, Efterår 1996, Oversættere og køretidsomgivelser
3/10/96 Seminaret den 26/10 vil omhandle den sidste fase af analysen og de første skridt i kodegenereringen. Det drejer sig om at finde betydningen af programmet, nu hvor leksikalsk og syntaktisk analyse
Læs mereclass Time { int hours, min; } } Time t1; // Erklær variabel af type Time class Time1 { public static void main(string[] args) { Time t1; t1.
Programmering 1999 Forelæsning 4, fredag 10. september 1999 Klasser og objekter Felter, konstruktorer, this Eksempler på klasser: Time, Appointment Eksempler på metoder i Time og Appointment Klassefelter:
Læs mere26 Programbeviser I. Noter. PS1 -- Programbeviser I. Bevis kontra 'check af assertions' i Eiffel. Betingelser og bevisregler.
26 Programbeviser I. Bevis kontra 'check af assertions' i Eiffel. Betingelser og bevisregler. Hvad er programverifikation? Bevisregel for 'tom kommando'. Bevisregel for assignment. Bevisregler for selektive
Læs mereMETODER ARV KLASSER. Grundlæggende programmering Lektion 5
METODER KLASSER ARV Grundlæggende programmering Lektion 5 1 METODER Sekvenser af kode om samme emne 2 REPETITION Række af statements der udfører en handling Mindst én metode der hedder main Forskellen
Læs mere22 Hobe. Noter. PS1 -- Hobe. Binære hobe. Minimum-hob og maximum-hob. Den abstrakte datatype minimum-hob. Opbygning af hobe. Operationen siv-ned.
22 Hobe. Binære hobe. Minimum-hob og maximum-hob. Den abstrakte datatype minimum-hob. Opbygning af hobe. Operationen siv-ned. Indsættelse i hobe. Sletning af minimalt element i hobe. Repræsentation. 327
Læs mere9 Introduktion til CLOS.
9 Introduktion til CLOS. Klasser Metoder Generiske funktioner Slots Nedarvning Class precedence lists Klasse-redefinition og objektopdatering Ændring af objekters klassetilhørsforhold Eksempler Kurt Nørmark,
Læs mereObjects First with Java A Practical Introduction Using BlueJ
Objects First with Java A Practical Introduction Using BlueJ En introduktion til objektorienteret programmering for begyndere ud fra et software engineering aspekt Om at programmere i Java, ikke om værktøjet
Læs mere1 Grundbegreber. Noter. Stilarter i programmering og sprog. Syntaks og semantik. Datatyper. Kontrolstrukturer. Udtryk. Abstraktioner.
1 Grundbegreber. Stilarter i programmering og sprog. Syntaks og semantik. Datatyper. Kontrolstrukturer. Udtryk. Abstraktioner. Parametermekanismer. Blokke og navnebindinger. Scope og scoperegler. 3 Parallelle
Læs mereKlasser. Grundlæggende Programmering med Projekt. Peter Sestoft Tirsdag 2. september 2008. (Tak til Jakob Bardram for nogle slides) Dagens begreber
Klasser Grundlæggende Programmering med Projekt Peter Sestoft Tirsdag 2. september 2008 (Tak til Jakob Bardram for nogle slides) Dagens begreber Felt (field) Metode (method) Parameter (parameter) Sætning,
Læs mereDatalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 10/ Klasser og nedarvning
Datalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 10/9-2002 Klasser og nedarvning Hvad er formålet? Typer, generisk kode, typeparameterisering Kritisk kig på, hvordan man gør i Java. Eftermiddagens opgave:
Læs mere16 Træer. Noter. Definition af et træ. Definitioner i tilknytning til træer. Repræsentation af træer. Binære træer. Den abstrakte datatype.
16 Træer. Definition af et træ. Definitioner i tilknytning til træer. Repræsentation af træer. Binære træer. Den abstrakte datatype. Gennemløb af binære træer. Træer i Eiffel. 229 Definition af et træ.
Læs mereSoftware Construction 1. semester (SWC) januar 2014 Spørgsmål 1
Spørgsmål 1 Grundlæggende objektorienterede begreber o Klasse (class) o Objekt (object) o Metode (method), herunder return type og parametre o Instansvariable (instance variables) & egenskaber (properties),
Læs mere13 Objekt-orienteret Design.
13 Objekt-orienteret Design. Analyse i forhold til design. Programbeskrivelse og designbeskrivelse. Sømløs udvikling. Design i forhold til OO Eiffel programmering. Kategorisering af klasser i et design.
Læs mereSoftware Construction 1 semester (SWC) Spørgsmål 1
Spørgsmål 1 Objekter #1 Giv en kort præsentation af begrebet objekt, samt hvorledes du erklærer(declare), opretter(create) og bruger objekter Du kan beskrive o Datatyper o Variable / Instans variable /
Læs mereAAU, Programmering i Java Intern skriftlig prøve 18. maj 2007
AAU, Programmering i Java Intern skriftlig prøve 18. maj 2007 Opgavebesvarelsen skal afleveres som enten en printerudskrift eller som et passende dokument sendt via email til fjj@noea.dk. Besvarelsen skal
Læs mereVideregående Programmering for Diplom-E Noter
Videregående Programmering for Diplom-E Noter 1. Uddelegering Ét af de væsentlige principper i objektorienteret programmering er, at enhver klasse selv skal kunne "klare ærterne". Enhver klasse skal altså
Læs mereSproget Rascal (v. 2)
Sproget Rascal (v. 2) Til brug i K1 på kurset Oversættere Opdateret 29/11 2004 Abstract Rascal er et simpelt Pascal-lignende imperativt sprog. Dette dokument beskriver uformelt Rascals syntaks og semantik
Læs mereTree klassen fra sidste forelæsning
Programmering 1999 Forelæsning 12, fredag 8. oktober 1999 Oversigt Abstrakte klasser. Grænseflader. Programmering 1999 KVL Side 12-1 Tree klassen fra sidste forelæsning class Tree { int age; // in years
Læs mereKlasser og Objekter i Python. Uge 46 Learning Python: kap 15-16, 19-22.
Klasser og Objekter i Python Uge 46 Learning Python: kap 15-16, 19-22. Klasser og objekter En klasse beskriver en klump af samhørende funktioner og variable En klasse er en beskrivelse. En kage form Klassens
Læs mereForelæsning Uge 4 Torsdag
Forelæsning Uge 4 Torsdag Klassevariabler og klassemetoder Levetid for variabler og parametre Virkefeltsregler Projektopgave Kaninjagt Lommeregner (for MAT studerende) Klassevariabler og klassemetoder
Læs mere15 Arrays og Lister samt Stakke og Køer.
15 Arrays og Lister samt Stakke og Køer. Introduktion til arrays. Algebraisk specifikation af arrays. Arrays i Eiffel. Introduktion til lister og kædede lister. Fælles egenskaber ved stakke og køer. Algebraisk
Læs mereForelæsning Uge 2 Torsdag
Forelæsning Uge 2 Torsdag Niveauer af programbeskrivelser Statiske / dynamiske beskrivelser Klassevariabler og klassemetoder Variabler og metoder der et tilknyttet klassen (i stedet for at være tilknyttet
Læs mereForelæsning Uge 2 Mandag
Forelæsning Uge 2 Mandag Sætninger Simple sætninger (assignment, interne og eksterne metodekald) Sammensatte sætninger (blok, selektion, gentagelse) Udtryk og operatorer Java syntax og style guide Afleveringsopgave:
Læs mere28 Algoritmedesign. Noter. PS1 -- Algoritmedesign
28 Algoritmedesign. Algoritmeskabelon for Del og Hersk. Eksempler på Del og Hersk algoritmer. Binær søgning i et ordnet array. Sortering ved fletning og Quicksort. Maksimal delsums problem. Tætteste par
Læs mereForelæsning Uge 4 Torsdag
Forelæsning Uge 4 Torsdag Algoritmeskabeloner findone, findall, findnoof, findsumof (i mandags) findbest Levetid for variabler og parametre Virkefeltsregler Hvor kan man bruge de forskellige variabler?
Læs mere18 Multivejstræer og B-træer.
18 Multivejstræer og B-træer. Multivejs søgetræer. Søgning i multivejssøgetræer. Pragmatisk lagring af data i multivejstræer. B-træer. Indsættelse i B-træer. Eksempel på indsættelse i B-træ. Facts om B-træer.
Læs mereForelæsning Uge 4 Torsdag
Forelæsning Uge 4 Torsdag Algoritmeskabeloner findone, findall, findnoof, findsumof (sidste mandag) findbest Levetid for variabler og parametre Virkefeltsregler Hvor kan man bruge de forskellige variabler?
Læs mereKontraktbaseret Design. Anker Mørk Thomsen
Kontraktbaseret Design Anker Mørk Thomsen 5. marts 2014 -2 Kontraktbaseret Design Anker Mørk Thomsen 1. udgave ISBN: 9788740491500 Forord Bogen er blevet til gennem undervisning i faget Kontraktbaseret
Læs mereDM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2013 Projekt, del I Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 5. marts, 2013 Dette projekt udleveres i to dele. Hver del har sin deadline, således
Læs mereUML til kravspecificering
UML til kravspecificering UML mini-kompendium - til brug i forbindelse med modellering af kravspecifikationer. Copyright 2006 Teknologisk Institut, IT-Udvikling Aktivitetsdiagram 2/9 Aktion Aktionsnavn
Læs mereKursusgang 11. Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing
Kursusgang 11 Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing Design af brugerflader 11.1 Samme sted Forskellige steder Sidste kursusgang Samtidigt
Læs mereAbstrakte datatyper C#-version
Note til Programmeringsteknologi Akademiuddannelsen i Informationsteknologi Abstrakte datatyper C#-version Finn Nordbjerg 1/9 Abstrakte Datatyper Denne note introducerer kort begrebet abstrakt datatype
Læs mereModuler i Standard ML
Moduler i Standard ML Hans Hüttel December 2001 I løbet af datalogikurset har vi haft glæde af en hel række forskellige standardmoduler som f.eks. Math, Int, Real og String. Disse moduler kan, har vi set,
Læs mereDatalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 3/9-2002 - forstå datastrukturer og algoritmer (teoretisk forståelse og intuition)
Datalogi OB, Efterår 2002 OH er, forelæsning 3/9-2002 Datastrukturer og algoritmer Henning Christiansen henning@ruc.dk http://www.ruc.dk/~henning Formål: at kunne - forstå datastrukturer og algoritmer
Læs mereSkriftlig eksamen, Programmer som Data 2. 3. januar 2014
Skriftlig eksamen, Programmer som Data 2. 3. januar 2014 Dette eksamenssæt har 5 sider. Tjek med det samme at du har alle siderne. Eksamenssættet udleveres elektronisk fra kursets hjemmeside torsdag 2.
Læs mereKommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person
Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt
Læs mereKlasser og nedarvning
Datalogi C, Efterår 2004 OH er, forelæsning 21/9-2004 Klasser og nedarvning Hvad er formålet? Typer, generisk kode, typeparameterisering Kritisk kig på, hvordan man gør i Java. Opgaven til senere: Generalisere
Læs mereDatabasesystemer. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002
Databaser, efterår 2002 Databasesystemer Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk
Læs mereForelæsning Uge 2 Torsdag
Forelæsning Uge 2 Torsdag Niveauer af programbeskrivelser Statiske / dynamiske beskrivelser Klassevariabler og klassemetoder Variabler og metoder der et tilknyttet klassen (i stedet for at være tilknyttet
Læs mereDesign by Contract Bertrand Meyer Design and Programming by Contract. Oversigt. Prædikater
Design by Contract Bertrand Meyer 1986 Design and Programming by Contract Michael R. Hansen & Anne Haxthausen mrh@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark Design
Læs mereForelæsning Uge 2 Mandag
Forelæsning Uge 2 Mandag Sætninger Simple sætninger (assignment, interne og eksterne metodekald) Sammensatte sætninger (blok, selektion, gentagelse) Udtryk og operatorer Java syntax og style guide Afleveringsopgave:
Læs mereObjektorienteret design med arv og polymorfi:
Note til Programmeringsteknologi Akademiuddannelsen i Informationsteknologi Objektorienteret design med arv og polymorfi: Substitutionsprincippet Composite Design Pattern Finn Nordbjerg Side 1 Objektorienteret
Læs mereclass subklasse-navn extends superklasse-navn { } NorwaySpruce har superklassen Spruce, som igen har superklassen Tree.
Programmering 1999 Forelæsning 11, tirsdag 5. oktober 1999 Oversigt Klasse-hierarkier: superklasser og subklasser Nedarvning Polymorfi Programmering 1999 KVL Side 11-1 Hierarkier En klasse repræsenterer
Læs mereNoter til C# Programmering Iteration
Noter til C# Programmering Iteration Programflow Programmer udfører det meste af deres arbejde vha. forgrening og løkker. Løkker Mange programmeringsproblemer kan løses ved at gentage en handling på de
Læs mereSWC eksamens-spørgsmål. Oversigt
SWC eksamens-spørgsmål Oversigt #1 Typer og variable #2 Aritmetik og logik #3 Klasser (definition, objekter) #4 Klasser (metoder) #5 Klasser (nedarvning, polymorfi) #6 Conditional statements #7 Repetition
Læs mereLektion 3. Grundlæggende programmering i VR
Lektion 3 Grundlæggende programmering i VR Plan for i dag UML Usecase diagrammer Aktivitets diagrammer Klasse diagrammer Udforskning af forskelligt VR og andre måder at udvide virkeligheden på Cardboard
Læs mereForelæsning Uge 2 Torsdag
Forelæsning Uge 2 Torsdag Niveauer af programbeskrivelser Statiske / dynamiske beskrivelser Klassevariabler og klassemetoder Variabler og metoder der et tilknyttet klassen (i stedet for at være tilknyttet
Læs mereBasale forudsætninger. Sortering ved fletning med tre bånd, i to faser.
25 Sortering III. Basale forudsætninger. Sortering ved fletning med tre bånd, i to faser. Sortering ved fletning, med fire bånd, i én fase (balanceret fletning). Polyfase fletning med tre bånd. Generaliseret
Læs mereMultiparadigme Programmering
Multi Programmering Repetition: De grundliggende r Systematisk karateristik. Paradigmesupplering. Symmetrisk multi programmering Leda eksempler på logikprogrammering kombineret med imperativ og funktionsorienteret
Læs mereReal-time programming safety in Java and Ada
Real-time programming safety in Java and Ada Bo Sandén Presenter: Thomas Bøgholm 25. oktober 2007 Forfatteren Artiklen Synkroniserings Begreber Bo Sandén Professor på Colorado Technical University Beskæftiger
Læs mereEksempel: Skat i år 2000
Kursus 02199: Programmering afsnit 2.1-2.7 Anne Haxthausen IMM, DTU 1. Værdier og typer (bl.a. char, boolean, int, double) (afsnit 2.4) 2. Variable og konstanter (afsnit 2.3) 3. Sætninger (bl.a. assignments)
Læs mereForelæsning Uge 2 Mandag
Forelæsning Uge 2 Mandag Sætninger Simple sætninger (assignment, interne og eksterne metodekald) Sammensatte sætninger (blok, selektion, gentagelse) Udtryk og operatorer Java syntax og style guide Afleveringsopgaver
Læs mereLektion 6. Grundlæggende programmering i VR
Lektion 6 Grundlæggende programmering i VR Plan for i dag Simpelt FPS Triggerzones og animationer C# og objekt orienteret programmering Interfaces Generics Google Cardboard Video om VRs fremtid App til
Læs merePolymorfi. Arv (inheritance) Abstrakte klasser, substitutionsprincippet, overriding, statisk og dynamisk type. Coercion
Polymorfi Arv (inheritance) Abstrakte klasser, substitutionsprincippet, overriding, statisk og dynamisk type Coercion Tvangskonvertering (forfremmelse og begrænsning) Oversigt Abstrakt klasse abstrakt
Læs mereForelæsning Uge 4 Mandag
Forelæsning Uge 4 Mandag Algoritmeskabeloner Kan (ved simple tilretningerne) bruges til at implementere metoder, der gennemsøger en arrayliste (eller anden objektsamling) og finder objekter, der opfylder
Læs mere2 Funktionsorienteret programmering i Scheme.
2 Funktionsorienteret programmering i Scheme. Lisp og Scheme. Listebegrebet i Lisp. Funktionsdefinition og lambdaudtryk. Navnebinding. Iteration. Første-klasses funktioner. Closures som klasser. Praktisk
Læs mere12 Nedarvning III. Noter. Multipel nedarvning. Nedarvning og assertions. PS1 -- Nedarvning III. Kurt Nørmark, Aalborg Universitet, 1994.
12 Nedarvning III. Multipel nedarvning. Nedarvning og assertions. 169 Multipel nedarvning. A C Klassen C arver egenskaberne fra både A og. A og egenskaber er umiddelbart tilgængelige i C. x A C x x er
Læs mereForelæsning Uge 1 Torsdag
Forelæsning Uge 1 Torsdag Objekters tilstand og opførsel Java og BlueJ Skabelse af objekter (via new-operatoren) Iteration (gentagelser) og parametrisering Java's for løkke Parametre i metoder Forskellige
Læs mereKursus i OOP og Java. Kursus i Objektorienteret programmering i Java
Kursus i OOP og Java Kursus i Objektorienteret programmering i Java Åben Dokumentlicens Dette foredragsmateriale er under Åben Dokumentlicens (ÅDL) Du har derfor lov til frit at kopiere dette værk Bruger
Læs mereIt og informationssøgning Forelæsning oktober 2006 Jakob Grue Simonsen. Klasser
It og informationssøgning Forelæsning 7 25. oktober 2006 Jakob Grue Simonsen Klasser Downey, Elkner & Meyers: Chapt. 12-14 Andersen & Simonsen: kap. 7 Vi har tidligere set, at Python tilbyder en række
Læs meredintprog Manual Revision: 1241 August 24, 2010 I Introduktion 3 1 Notation 3 II Begreber 4 2 Grundbegreber om programmering 4
dintprog Manual Revision: 1241 August 24, 2010 Indhold I Introduktion 3 1 Notation 3 II Begreber 4 2 Grundbegreber om programmering 4 3 Grundbegreber om modellering 4 III Sprogkonstruktioner 5 4 Klasser
Læs mereProjekt - Visual Basic for Applications N på stribe
Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Mikkel Kaas og Troels Henriksen - 03x 3. november 2005 1 Introduktion Spillet tager udgangspunkt i det gamle kendte 4 på stribe, dog med den ændring,
Læs mereCitation for pulished version (APA): Nordbjerg, F. E. (1993). Objektorientering = Programkvalitet? Prosabladet. De it-professionelles fagblad, (4).
Danish University Colleges Objektorientering = Programkvalitet? Nordbjerg, Finn Ebertsen Published in: Prosabladet. De it-professionelles fagblad Publication date: 1993 Document Version Pre-print: Det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 - juni 2010 Institution HTX Sukkertoppen/Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereSkriftlig eksamen i Datalogi
Roskilde Universitetscenter side 1 af 9 sider Skriftlig eksamen i Datalogi Modul 1 Vinter 1999/2000 Opgavesættet består af 6 opgaver, der ved bedømmelsen tillægges følgende vægte: Opgave 1 5% Opgave 2
Læs mereSproget Six. Til brug i rapportopgaven på kurset Oversættere. Vinter 2006. Abstract
Sproget Six Til brug i rapportopgaven på kurset Oversættere Vinter 2006 Abstract Six er baseret på det sprog, der vises i figur 6.2 og 6.4 i Basics of Compiler Design. Den herværende tekst beskriver basissproget
Læs mereForelæsning Uge 1 Torsdag
Forelæsning Uge 1 Torsdag Objekters tilstand og opførsel Java og BlueJ Skabelse af objekter (via new-operatoren) Iteration (gentagelser) og parametrisering Java's for løkke Parametre i metoder Forskellige
Læs mereForelæsning Uge 2 Mandag
Forelæsning Uge 2 Mandag Sætninger Simple sætninger (assignment, interne og eksterne metodekald) Sammensatte sætninger (blok, selektion, gentagelse) Udtryk og operatorer Java syntax og style guide Afleveringsopgaver
Læs mereHvad er Objekter - Programmering
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Hvad er Objekter - Programmering En rigtig god gennemgang af hvad objekter er! Hvordan de oprettes og anvendes! Det er helt klart til nybegyndere, som
Læs mereDokumentation af programmering i Python 2.75
Dokumentation af programmering i Python 2.75 Af: Alexander Bergendorff Jeg vil i dette dokument, dokumentere det arbejde jeg har lavet i løbet opstarts forløbet i Programmering C. Jeg vil forsøge, så vidt
Læs mereSpil Master Mind. Indledning.
side 1 af 16 Indledning. Spillet som denne rapport beskriver, indgår i et større program, der er lavet som projekt i valgfaget programmering C på HTX i perioden 9/11-98 til 12/1-99. Spillet skal give de
Læs mere14 Algoritmeanalyse. Noter. Algoritmebegrebet. Hvad er algoritmeanalyse? Problemstørrelse og køretid. Køretid for forskellige kontrolstrukturer.
14 Algoritmeanalyse. Algoritmebegrebet. Hvad er algoritmeanalyse? Problemstørrelse og køretid. O og Ω. Køretid for forskellige kontrolstrukturer. Eksempler på algoritmeanalyse. Eksponentiel og polynomiel
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereAlgoritmeskabeloner: Sweep- og søgealgoritmer C#-version
Note til Programmeringsteknologi Akademiuddannelsen i Informationsteknologi Algoritmeskabeloner: Sweep- og søgealgoritmer C#-version Finn Nordbjerg 1/9 Indledning I det følgende introduceres et par abstrakte
Læs mereSWC Elementer i klassedefinition
SWC Elementer i klassedefinition Indhold Eksempel... 2 Karakteristika for en klasse... 3 Karakteristika for et instance field... 4 Karakteristika for en constructor... 5 Karakteristika for en property...
Læs mereSider og segmenter. dopsys 1
Sider og segmenter dopsys 1 Lokal vs global sideallokering (1) Med (a) som udgangspunkt giver (b) lokal hhv. (c) global allokering forskellige resultater dopsys 2 Lokal vs global sideallokering (2) Den
Læs mereForelæsning Uge 2 Torsdag
Forelæsning Uge 2 Torsdag Java syntax og style guide Sætninger Simple sætninger (assignment, interne og eksterne metodekald) Sammensatte sætninger (blok, selektion, gentagelse) Udtryk og operatorer Brug
Læs mere12 Metaobjekt protokoller i CLOS.
12 Metaobjekt protokoller i CLOS. Begreber og problemer. Sprog designrum. Niveauer i CLOS. Programobserverende protokoller. Programskabende protokoller. Sprogudvidende protokoller. Eksempler. Kurt Nørmark,
Læs mereGrundlæggende Programmering ITU, Efterår 1999. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Programmering
Skriftlig eksamen i Grundlæggende Programmering ITU, 20. januar 2000 Alle hjælpemidler tilladt, dog ikke datamat. Eksamen er skriftlig, fire timer, og bedømmes efter 13-skalaen. Opgavesættet består af
Læs mereArkitektur for begyndere
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Arkitektur for begyndere Denne artikel beskriver forskellige basale n-tier arkitekturer. Som man bør kende og have valgt inden man går igang med at udvikle
Læs mereIntroduktion til Funktionsorienteret Programmering.
Introduktion til Funktionsorienteret Programmering. Sammenligning med det imperative paradigme Assignment kontra navnebinding. Iterative kontra rekursion. Introduktion til højereordensfunktioner. Evalueringsrækkefølge.
Læs mereHøringssvar vedr. Serviceinterface for Person
Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...
Læs mereForelæsning Uge 3 Mandag
Forelæsning Uge 3 Mandag Niveauer af programbeskrivelser Statiske / dynamiske beskrivelser ArrayList Collection med variabelt antal elementer Der er mange andre Collection typer (se Collection interfacet
Læs mereFunktionsterminologi
Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereForelæsning Uge 4 Mandag
Forelæsning Uge 4 Mandag Algoritmeskabeloner findone, findall, findnoof, findsumof Primitive typer (forfremmelse og begrænsning) Identitet versus lighed (for objekter, herunder strenge) Opfølgning på Skildpadde
Læs mere19 Hashtabeller. Noter. PS1 -- Hashtabeller. Hashing problemet. Hashfunktioner. Kollision. Søgning og indsættelse.
19 Hashtabeller. Hashing problemet. Hashfunktioner. Kollision. Søgning og indsættelse. Sammenligning af hashtabeller og søgetræer. 281 Hashing-problemet (1). Vi ønsker at afbilde n objekter på en tabel
Læs mere