Region Midt-vest: mangles der læger og balancen er her negativ således, at udbuddet er lavere end efterspørgslen.

Transkript

1 Page 1 of 2 Dorthe Koed Holm Fra: Kate Meedom Klostergaard [kato@dadlnet.dk] Sendt: 10. juli :27 Til: Dorthe Koed Holm Emne: Høringssvar i forbindelse med dimensionering Hermed høringssvar: (jeg håber, det er ok at sende disse her pr mail) Spm 1 : Ja, en del af uddannede almen medicinere vælger ikke praksis men istedet sygehusansættelser og desuden vælger nogle endda efter endt uddannelse som almen mediciner at påbegynde uddannelse til helt andet speciale. Det vil være passende med en fremskrivning som i figur 5 pga en stigning på ca 1/2 million af + 65 årige over de næste 35 år se bilag A- men jeg er tvivlende på, om denne fremskrivning vil holde stik pga ovenstående. Spm. 2: Afhængig af placering i regionen. Region Midt -øst: her venter en del færdiguddannede på passende praksis og en del har været færdiguddannede i flere år men sidder ikke i faste jobs. Region Midt-vest: mangles der læger og balancen er her negativ således, at udbuddet er lavere end efterspørgslen. Spm. 3: Ja jfr ovenstående. Forskelle med positiv og negativ balance i samme region. Man kan evt. indføre krav, om at man højst kan vente X-antal år, inden evt praksisovertagelse, eller evt tvunget ansættelse i H-stillinger eller, at man max kan søge en H-stilling 2-3 gange. Spm.4: Efterspørgslen vurderes større end forventet udbud, da der ikke er taget højde for ex. mange almen medicinere skifter til andet speciale, stigende antal kvinder i specialet, som ønsker deltid, færre ældre i specialet, stigende arbejdsopgaver i praksis med øget krav om effektivisering og stor arbejdsbyrde, som skræmmer mange væk fra specialet. Spm 5: Øget antal kvinder, flere ønsker deltid, nedsat antal ældre, evt tvunget ophold i H-stillinger, goodwill udvikling, antal patienter pr læge i praksis, belastninger i praksis med mange arbejdsopgaver, øget krav om tilgængelighed fra befolkningen-7-eleven-kultur, øget krav om registrering og effektivisering spm. 6: Samme uddannelseskapacitet m. 240 forløb pr år som Disse er jo end ikke besat fremgår tabel

2 Page 2 of 2 spm.7: Ratio 2 mellem i og h-stillinger for at sikre tilgangen til h-stillingerne. Med venlig hilsen Kate Klostergaard Praktiserende Læge Uddannelseskoordinator PKL-Postgraduat Klinisk Lektor Lægerne Nørregade 10, 1.sal 7400 Herning Tlf

3 ! " #$%# & & ' &'& %(()*%(%(# " &+&, -& "- - " - ' + +&, '"& ' &'. && ' / '+ & &- ' # & 0 #& &1 / "' &'"" +- & && /&''&& && 2+ " & &'1 # #+& 3& "'& 1 1 & 1& ' " ' #+ & " &' +& 1 & - ' Søren Olsson + 1# *#

4 Anæstesiologi Kommentarerne er på basis af den uddannelsesmæssige synsvinkel og med fokus på Videreuddannelsesregion Nord de politiske regioner Nord- og Midtjylland.. Spørgsmål vedr. udbud og efterspørgsel: Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger? Nej, der uddannes flere prægraduat. Specialet Anæstesiologi er i hvert fald pt et populært speciale hvorfor det øgede antal der uddannes på universiteterne også forventes at afspejle sig fuldt ud i specialet. Spørgsmål 2: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Der er god balance. Besparelser i begge regioner betyder pt måske en mindre ubalance med et, i de(t) kommende år lidt større udbud end efterspørgsel, men det er min (og specialets holdning/formodning) at denne ubalance hurtigt vil genoprettes. Spørgsmål 3: Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Nej, uddannelsesmæssigt er eventuelle regionale forskelle betinget af hvor attraktive de enkelte stillinger er formentlig rent geografisk betinget. Det opleves dog ikke, at stillinger ikke kan besættes p.gr.a. eksempelvis geografiske årsager. Spørgsmål 4: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger de kommende år, at være større eller mindre end det forventede udbud, jvnf. figur 5? Med hvilken begrundelse? Udviklingen i efterspørgslen tilgodeses formentlig med den beskrevne årlige vækst på 1,1 % - i hvert fald for den trods alt begrænsede tidsperiode dimensioneringsplanen er udarbejdet for. Som ovenfor anført ser vi pt ganske betragtelige besparelser i de to regioner og dermed formentlig på kort sigt et lidt større udbud end efterspørgsel. På lidt længere sigt (> dimensioneringsplanens periode fra 2013 til 2017) vil efterspørgslen formentlig øges ikke uvæsentlig på baggrund af øget behov for speciallæger på såvel FBE som HSE. Herudover vil der formentlig blive behov for et yderligere antal speciallæger i takt med, at den præhospitale indsats øges. Efter min opfattelse vil de forhold eller den opdeling der bedes foretaget ikke at have væsentlig betydning for specialet Anæstesiologi. Ganske vist er der rift om pladserne på HSE som speciallæge, men infrastrukturen i DK betyder, at eksempelvis geografiske forhold ikke har den store betydning. Herudover vil de anførte forhold enten ikke have betydning for specialet eller en udvikling vil naturligt gælde for såvel HSE som FBE.

5 Spørgsmål 5: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? Kønsfordelingen i specialet ændrer sig pt ganske markant med et øget antal kvinder i specialet. På kort sigt vil denne udvikling næppe have den store effekt, men på lidt længere sigt må der forventes et øget behov for speciallæger s.f.a. heraf (barsels-,/forældreorlov etc.). Desuden vil befolkningens ændrede alderssammensætning flere ældre betyde, at risikoen ved anæstesi vil øges. Herudover vil kompleksiteten indenfor mange kirurgiske procedurer også øges og der vil tilkomme yderligere undersøgelsesprocedurer med behov for anæstesiologisk assistance (eksempelvis MR-scanninger) i takt med den teknologiske udvikling og den ændrede alderssammensætning i befolkningen. I forbindelse hermed vil kravene til intensiv behandling også øges. Dette vil betyde et øget behov for speciallæger både til udførelsen af kliniske procedurer og til uddannelse og forskning og dette vil formentlig få betydning indenfor de kommende ganske få år. Spørgsmål vedrørende dimensionering: Spørgsmål 6: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden ? Pt er der balance således at uddannelseskapaciteten synes sufficient, men s.f.a. de under spørgsmål 6 anførte forhold, samt øget fokus på præhospitalsbehandling og akut beredskabet, interhospitale transporter af intensive patienter, tiltagende grad af lægefaglig subspecialisering på specielt HSE, men også FBE, formentlig betyde et øget behov for speciallæger i de kommende år. Det er undertegnedes opfattelse, at uddannelseskapaciteten bør øges således at uddannelsesregion Nord får tilført minimum et hoveduddannelsesforløb mere end de nuværende 18. På landsplan vil dette samlet formentlig betyde en øget dimensionering på 3-4 hoveduddannelsesforløb afhængig af de øvrige regioners forventning om aktivitetsøgning i specialet. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 1,5-2. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre at læger introduceres til specialet? Den nuværende minimumsratio på 1,5 sikrer et passende antal ansøgere til h-forløbene med et mindre men konstant antal flere ansøgere til h-forløbene end der er stillinger til. Imidlertid er anæstesi, intensiv terapi, smertebehandling og traumatologi inkl. akut medicin et så betydningsfuldt tværgående speciale, at der kan argumenteres for, at antallet af introduktionsforløb så rigeligt bør tilgodese mange YL s behov og ønsker om, at kunne de basale anæstesiologiske procedurer som eksempelvis håndtering af luftveje og håndtering af akut syg og måske ustabil patient indtil kvalificeret assistance ankommer. Der er et ikke ubetydeligt patientsikkerhedselement i sådanne ønsker og betragtninger. Ratiovariationen 1,5-2 tilgodeser dårligt, at yngre læger introduceres til specialet.

6 Efterhånden er YL s 4-års regel ved at slå igennem, hvilket er et væsentligt argument for at have så få ikke-klassificerede stillinger som muligt. YL bør være sikret kompetencevurdering i alle deres ansættelser. Som det er nu introduceres en del YL til specialet via ikke-klassificerede stillinger hvilket læringsog uddannelsesmæssigt er meget uhensigtsmæssigt Undertegnede ser derfor gerne ratio øget til 2-2,5, eller evt. blot til 2!! Ratio 1,5 er simpelthen for lidt, medens ratio 2,5 formentlig er i overkanten. Mvh Hans Ole Holdgaard Overlæge PKL og koordinator for færdighedstræning i specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion Nord

7 /&" %%(( /!"" #$%&'( )*+',--%.'((( /*0* 111*/**! 4$7 8! 9 : &(36&(3- " * ; /: * " " # 3(/ : 899 9: : 9*9 : : /:*#: % 9*#/9 / 9 : / : * // 9 9 '9 :* " # $% & < : : 9 9 *#/: : 9 : 8 =*# : * '" ( ) & *" ))$ & 9',/*>9 : *#9 #2&-*("*&(33 $2 4 5 )*2+',--%.'&-& 0* Århus Universitetshospital! " # 36

8 ) A B?:/ B*# :*# 9 / / : 9! *#9 9/ / / / *#/9 /!*# 9 :/ : *# // C7: : *# : 8: : :?9/: B9 :! *4 /9 * -"!& #/ %/9 ' 3*6' 3*.*9*# / *#9 : 8*!". & #/ >?& &,B**>:9 / *89 :/ 9/**/ : 9: > * D 4 4$ 7 8 E:!"" %&'( &6 Århus Universitetshospital! " #

9 Page 1 of 1 Dorthe Koed Holm Fra: Anne Karin Braae Olesen [annebraae@dadlnet.dk] Sendt: 11. juli :47 Til: Dorthe Koed Holm Emne: SV: Høring om dimensioneringsplan, fejl i dato.!" # $ % $&# '& & (" )* " " +', &-./"' """0 ' "', "&'$ " 1", "& $ "7 8$9:)))89; <6<=<6<=<, 6<=<6;<=< 6<= <6<= (>=<"6<=? 1=<$6<=?!@=<$6<=1 =< 6<=+0, 3=<"6<=>4"=< 6<=<""6<=33=44= (0 =<$"6,<= (=.@"=<,6<= <6<=+-'=<6<=/?=<6<=1.= <6,< 4$ Kære PKL er Ved en fejl har jeg skrevet, at fristen for høringssvar vedr. dimensioneringsplanen er senest fredag den 11. juli Jeg mente senest mandag den 11. juli Jeg beklager fejlen. Mvh Dorthe Fuldmægtig Videreuddannelsessekretariatet Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Tlf og mobil Mail: Dorthe.Holm@stab.rm.dk Skottenborg 26, 8800 Viborg

10 ! "# $ #% %& ' % '" $&( $% ) (*+", & (- & (.- & - %--/012 $13- & 4 & 1# &34 #++ +$& + +5 & & '6!! & & 5 %' (& ' %(6 % &'!

11 ) (.(-%' %(- & & %( *&&, 7 " # $!%&' 5' *',4 '% % & 5 & % *6(&8/&)9, % 7 ' & 4 & %' % ' : & &"# & & ( 7 & & 5& &' ;' & % *'1, 6

12 .*'1,.& ' & & 4 ' ) *+*,$ (*' --/0, (4 4 '& & % '32 2, - + +$&% % < %&& = 3' )

13 !! " # $%& %' & & ( )(*!'+)(*, "! "#$% % & % #$ '#$(% & )! " % * *" )) %")+% ) %,) - " )% )!.& %%%*")) & & % )! *%)+ & *)* %" - %) % % % &! %) %! % & *)% % )& * % % & %& &! %* %+"%! #$$-) *)& & & %* %"!./ %*)) ) & %) %% %& % )& ) % %! *" ))) ") "!% %& % % & " % * %")% % %!0% % *%1* " % % *)& 2% )2 % )%% ))!

14 3 & ) 4 5 )) %& ))% %) %& ))& & )% & & % % )! 6,% & ) ) ) 5 6 "% #$% % % 3 & ) 4 5 )! ) ) " %%))/ 3 & ) 5 ) % & % 5 6 "+"%!%$! "#$-! 7 " & % %) * % # + 6 "1 "& )) - %) &!0%, & ) * " %% %8 )5 3 9 /! 6 3 :) 3 & ) 5 ) 5 & *!!*6 6 3 & ) )5 )%; </ 6 =#>?$@$ #

15 )('& +-& ( &. (* /??>5 3 % %))%& & %% )! )!% ) % ) ))! +%( (*, " 0012 Uddannelsesregion Nord (DSOG) (DSOG data 2000) Ansatte speciallæger Vakancer? 10 0 Tilførte stillinger fra 13 region Syd (Horsens) fra 1. januar (DSOG data 2011) I alt #$$#$& %%&!(A+##& - ) % )#$$ %% %!"#$$(!B & )#$#& (C%& *)* % & )%&!.% " %5 3 "#$ +# (* 3.4( 4 5 +"%!#D% ))5 03))5 3)5 ) #? # CC 7 (+)B& E-?+)B& E- +%- % - 7. C # B& )))FE FG *7 *6!))%& % %#$$? #@%#$A*) & )!$A% #$$#$ $+"%!#-!) )) % % % & $)! )('& +9*& & (' <)* ))%%% &!% *% ) & ))+ '@-& %

16 & *%, )!,! <%& & ) #$$#$& & & ) +H+ -* +-*)+-*+-* ) +#-*7 +- H +#-!% &!I %% )& )& % %)&!/ % & )& & ) %!:%%)& & % "%&! )('& :+- ('& & & & (' /! (' 5 9 & ( (* " 3. 5 # & & & 3)((( Region Midt/Nord Region Syd Region Øst JKC$=#JC$'CC= JC@'C?=CJ@$'@C=@J@@'@?=>J>$'>C=(J>@'>?=LJM>? # & & " ( 0012 Uddannelsesregion Nord (DSOG) (DSOG data 2000) Alder < 55 år 81 (91%) 84 (81%) 82 (55%) Alder 55 år 15 (9 %) 20 (19%) 67 (45%) I alt (DSOG data 2011) C

17 <%& )) % >> #$#'#$## & & <% & ( A&! & )*(@A >$&!@$A%& O>$! % % & %! & %)!!(*.. 1; " < % Vagt + Vagt 9. (* 3. 5 $'& & 3)<(((4& 5 ( (* $ = < > < Kvinder Mænd JKC$=#JC$'CC=

18 % *?A!B )! G!?$A%& 3 & ) 5 ))!. ) +< %#$$-!)& *% & %& %" )!,% &!% % * ) $& % & 3 & ) 5 ) %& ) & &! 5 $..& (*..3 ( ('5 5 ) & O>$%% &!B & %% % & % )))% *& & )) L'$)%!<)#%))'& & 7 * 7'& M%& #$A%&! %7 %! ) #$& & &! %& % & #% *5 $. ' 3 ( ('5 % %%)& & %%&!. %% <'& % * 7'& %! %%%*%%) %%& %* )* ) +! ) = C P )-! <) % %7 *) *7 7 **D6 D! <) )%%)") & )))% ) & ) )& *) % &! 5 $.. ' ( 3 ( ('5 )7'% %?*@@*@ %! *& % % %, & ' "! & % & *& ) %) )%Q/ %))"!. #$$#$%& %#$+!L7' % -) (7'& +#7'% -!L@A!<% >

19 %# L%#$A!<%& %L 5 6 *%7* *7 *)" +& R <'& -)%%& *% &!. % % + -%&,& 6 "%5 "! $. (* ( * '! " "#! $ %"!&!%!#% ' %!"!"! $ ""!"!!#" ( "!!!!#! ) %* ""!!#" '!!%!# * data inkluderer de 5 professorer på Skejby samt 1 professor i Ålborg samt alle ledende overlæger. Herudover er der ansat 4 speciallæger på Fertilitetsklinikken i Brædstrup, 2 speciallæger på Fertilitetsklinikken i Skive, 3 speciallæger på Fertilitetsklinikken i Dronninglund samt 4 på Fertilitetsklinikken på Skejby som i varierende grad bidrager til yngre lægers uddannelse i fokuserede uddannelsesuger. ** årsværk % %& & %!<% )C7'& % *! & % 7'& +(')%< - *%& )! & &!C& *% %7* ))*%*&!* %%& % ))))%&.% & )% % % %5 3 #$$C*), & & )& ) %! )('& >+! (' (* & &.'&. / %)! )('&?+%.. (. (* (* / %)! " ) )% & % (

20 % ) & 3 5 %)% )) 3 & ) 5 )! 5 $. & & * 3. ('5 <%7 <'& <!%<'&? # P )!<'& %%S> 3 & ) ) 5 )%" 7'& ) )& ) )) %)%*) & & %& )%! <'& *))% & 3 & ) )5 )%% )& %*) % &! )('&.' & )(& 6+%. (* ( :26/. #$$( #$C@& %!B#$$?)%7'% & #*! * %D,6 % 6 +%& %) - #$$('#$(%& 7'& * % #$$L'#$#! Årstal Antal nyuddannede speciallæger i henhold til dimensioneringsplanerne Reelt antal nyuddannede speciallæger pr år * **** I alt F)%L#$$?%%)#$ FF)%L##$$'#%%)#$C FFF)%L##$$' '%%)#$@ L

21 FFFF% )! - &.*( & ( :26,+ <& $ +#$#'#$#- J?? 8 < +M@@- ) J >( < +M@@- < %K@@+ >A- I % &!A& )+& ) <!#A+- J I!) & +)%&, %% $$ $ ( :26+ %)% %5 3 %) % 3 5 "%% % 7'% 3 5 % #$ '#$($7'%!. %,$#$ $,C#$C) %7' & ) )% 6 "! =.+ % % & % #$#'#$(& ) % *& % % %)! & & %& ) % & +"%!%%)%)%7'-! & %%& & % * & +M >$-* ) )%% & *% % % %!?

22 $ %2 &. # & %23@5 %2 : > 7" # D,6 $+- < > C+>- )" > C+>- ) # 7 +C- 7. # >+L- L+#- 8 %23@>5 %2 : > 7" # < C C )" > > ) $ 7 C 7 A? 8 & + C7'% H 7'% D,6. % H, < #% H,) % )", >7'% )". % )",7. % )",7!% #% )",) % )",7 $

23 )('& 6+%. & & 2. '.'. (' 2 ' * (* %))/ % %.'& & L!!L 7'%! Q o C')& %+%% )) %-!D%#$$?* A%& & & + & )-! o )%3 5 & o ) ).'& +%& % )%.'& - o % D'6 % < 8 & & A2 " & 7" < # D,6 $ # # # )" # # ) # $ 7 7 # A B B

24 IM: gastroenterologi og hepatologi Sundhedsuddannelser Region Midtjylland Regionshuset Viborg 8800 Viborg Randers Vedr. høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen: Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. Hermed fremsender Specialerådet for gastroenterologi og hepatologi besvarelse af spørgsmål fra Region Midt vedr. dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen. Baggrund for besvarelsen: Der er anvendt oplysninger fra Rapport for specialet Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi, 2008 og Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi, Behovet for speciallæger må forventes at stige i de kommende år som det også fremgår af Sundhedsstyrelsens prognose. En række sygdomme indenfor specialet (fx inflammatorisk tarmsygdom og levercirrose) viser stigende incidens og prævalens. Samtidig øges undersøgelses- og behandlingsmulighederne og bliver mere avanceret. Da hovedparten af de gastro-hepatologiske patienter kan undersøges og behandles ambulant/daghospital er det påkrævet at der er tilstrækkeligt med speciallæger i dagtiden. Med forventning om at speciallæger fremover skal deltage i vagt vil behovet øges yderligere. Specialet er i Region Midt organiseret således at der på 5 hospitaler er hovedfunktion (Randers, Horsens, Herning, Silkeborg og Viborg). På Århus Sygehus er der hoved- regions- og højtspecialiseret funktioner. Hovedparten af undersøgelser og behandlinger indenfor specialet kan foregå på hospitaler med hovedfunktionsniveau. Ifølge specialerapporten er behovet på sigt realistisk 1 speciallæge per indbyggere. Det svarer således til at vi i Region Midt (1,25 mill. indbyggere) skal være ca. 42 speciallæger. Der er aktuelt ansat ca. 27 speciallæger i Region Midt fordelt på Regionshospitalerne med ca. 18 og Århus Sygehus ca. 9 speciallæger. Man må forvente at behovet for speciallæger fremover er større i Vestdanmark end i Østdanmark, hvis man ser på den aktuelle speciallægefordeling. Ifølge specialerapporten skal man minimum være 3 fastansatte speciallæger til varetagelse af hovedfunktionsniveau. Det er Specialerådets opfattelse at man på et Regionshospital med hovedfunktionsniveau skal være 4-6 speciallæger (alt afhængig af størrelse på optageområdet og vagtfunktion) for at kunne varetage de egentlige specialefunktioner og opretholde et fagligt miljø med mulighed for udvikling samt forskning. På Århus Sygehus med regions-og højtspecialiseret funktioner skal der være mindst 3 speciallæger som kan varetage de enkelte ekspertfunktioner. På den baggrund estimeres behovet på Århus Sygehus at være ca. 15 speciallæger. Behovet vil

25 nødvendigvis øges med forskningsaktiviteten, idet man kan forvente et øget antal speciallæger som er i delestilling (½ klinik og ½ forskning). I Videreuddannelsesregion Nord er der 5 hoveduddannelsesstillinger i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. Der vil således fremover uddannes ca. 5 speciallæger per år. Man må forvente at ca. 3 af disse speciallæger bliver tilknyttet Region Midt. Besvarelse af spørgsmål: Spørgsmål 1.1 og 1.2: Med baggrund i ovenstående må der forventes en øgning i det samlede antal speciallæger til ca. 45 i Region Midt. Der mangler således ca. 18 speciallæger i forhold til det nuværende antal. Der forventes som minimum en afgang pga. alder på ca. 25%, svarende til ca. 7 speciallæger. I alt forventes behovet således at være ca. 25 speciallæger indenfor de kommende 10 år. Spørgsmål 1.3: Der henvises til ovenstående (baggrund for besvarelsen). a) Nye behandlingsmetoder: Generelt bliver undersøgelses- og behandlingsmulighederne mere avanceret. Man må forvente en væsentlig øgning i endoskopiaktiviteten i forbindelse med cancerscreening, specielt koloskopier i forbindelse med screening for coloncancer. b) Ændringer i specialets fordeling på regionens hospitaler vil formentlig kun have betydning i forbindelse med ændret vagtdækning/hyppighed. c) Fælles akutafdelinger og faget akutmedicin: I det omfang at speciallæger skal deltage i vagt vil det have betydning for efterspørgslen. Faget akut medicin forventes ikke som sådan at have betydning, medmindre at speciallægerne på den måde kan friholdes for tilstedeværelsesvagt. d) Vagtarbejde: Deltagelse i vagtarbejde, specielt tilstedeværelsesvagt vil øge behovet. De fleste akutte gastro- og hepatologiske tilstande kan afklares per telefon, hvorfor tilkalde- eller beredskabsvagter indenfor specialet er tilstrækkeligt jf. ovenstående. e) Ændret opgavevaretagelse: Der henvises til spørgsmål 1.5. Vil næppe have den store betydning for efterspørgslen af speciallæger i specialet. Spørgsmål 1.4: Fordeling i antal speciallæger på henholdsvis hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau forventes fremover at være uændret, således at ca. 2/3 er ansat på Regionshospital og ca. 1/3 på Århus Sygehus. Spørgsmål 1.5: Udarbejdelse af retningslinjer til almen praksis for udredning af hyppige og ikke alvorlige lidelser indenfor specialet. Således foreligger der allerede retningslinjer (Klinisk Info) til udredning og behandling af dyspepsi, colon irritable og forhøjet leverenzymer. Erfaringsmæssigt kan almen praksis ikke varetage behandlingen af de egentlige gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme. Den enkelte praksis vil kun se få patienter med fx inflammatorisk tarmsygdom, hvilket ikke er tilstrækkeligt at opnå den nødvendige erfaring. Uddannelse af specialsygeplejersker til varetagelse af fx ukompliceret inflammatorisk tarmsygdom eller pleje og terapi af leverpatienter er en mulighed. Dette er allerede iværksat flere steder, men der mangler endnu dokumentation for at det vil reducere behovet for speciallæger.

26 Spørgsmål 2.1 og 2.2: Over de næste 10 år forventes uddannet i alt ca. 30 nye speciallæger i Region Midt. Spørgsmål 2.3: Indenfor de næste 10 år forventes minimum 25% af speciallægerne at gå på pension. Det vil nødvendigvis øge behovet jf. spørgsmål 1.1 og 1.2. Spørgsmål 3.1: Der er aktuelt mangel på speciallæger med formentlig 2-4 ubesatte stillinger. Spørgsmål 3.2: Jf. ovenstående besvarelse forventes balancen at være passende mellem udbud (ca. 30) og efterspørgsel (ca. 25) af antal speciallæger i Region Midt. Man må forvente en vis afgang af speciallæger til andre stillinger (fx akut medicin, forskning, kvalitets-udviklingsarbejde, ledelse), hvorfor udbuddet passende er større end den forventede efterspørgslen på klinisk arbejdende speciallæger. Spørgsmål 4.1: Der anbefales uændret 5 hoveduddannelsesforløb i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi i Videreuddannelsesregion Nord. Spørgsmål 4.2: Det er meget vanskeligt at bedømme en ratio mellem introduktion- og hoveduddannelsesforløb, idet introduktionsstillinger i intern medicin ikke er tilknyttet et bestemt grenspeciale. Indenfor intern medicin: gastroenterologi og hepatologi har vi aktuelt et passende antal ansøgere til hoveduddannelsesstillingerne. Med venlig hilsen Søren Lyhne Formand for Specialerådet Overlæge, PhD Medicinsk afdeling Regionshospitalet Randers.

27 Page 1 of 2 Dorthe Koed Holm Fra: Jens Frederik Dahlerup Sendt: 8. juli :41 Til: Dorthe Koed Holm Emne: SV: Høring om dimensioneringsplan, fejl i dato. Intern medicin: gastroenterologi og gastroenterologi - JFDahlerup region Nordjylland Kære Dorthe Mhp på om antallet af HU stillinger indenfor Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi er tilstrækkelig mhp at dække behov samt forventet afgang af speciallæger i region Nordjylland: ja der vil med Fortsat 5 HU stillinger i uddannelsesregion NORD være dækning også for region Nordjyllands behov - under forudsætning at de uddannede speciallæger bliver her i området (region Midtjylland og region Nordjylland). med venlig hilsen, Jens F. Dahlerup, overlæge, lektor, dr. med. Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk afdeling V, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.!!"# $ %!!!!! Kære Jens Tager denne besvarelse også højde for forholdene i Region Nordjylland? Mvh Dorthe &' ( )*( )!!"# $ %!!!!! Kære Dorthe Koed Holm, Vedhæftet er høringssvar mhp intern medicin: gastroenterologi og hepatologi, hvor jeg har været involveret som postgraduat klinisk lektor. med venlig hilsen, Jens F. Dahlerup, overlæge, lektor, dr. med. Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk afdeling V, Århus Universitetshospital/Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C

28 IM: geriatri Høringssvar vedrørende dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen i intern medicin:geriatri for Videreuddannelsesregion Nord. 1. Der ønskes tilgængelige speciallæger i geriatri til samtlige sygehuse med de akutmedicinske modtagefunktioner. Konsekvensen er, at specialet er under udbygning/optrapning/udvidelse med speciallæger og uddannelsestillinger. I skrivende stund findes fra tidligere kun uddannelsesfunktion i de tre år af den geriatriske uddanelsestid med geriatri i Aarhus, Aalborg samt ( under opbygning) endvidere i Horsens. Akutte modtageafsnit findes for øjeblikket derudover i Sygehus Vendsyssel (Hjørring m.fl.), Viborg, Herning/Holstebro, Randers og i nogen udstrækning i Silkeborg. Samtlige disse sygehuse skal i løbet af få år have etableret geriatriske funktioner. 2. En fuldt udbygget geriatrisk funktion i dag består udover speciallæger og uddannelseslæger af : a. Sengeafsnit med geriatrisk uddannet plejepersonale og terapeuter b. Dagafsnit / amubulatoriefunktion c. Udadgående teams (udrednings- og behandler teams, følge-hjem team, hospital-i-hjemmet team) d. Faldklinik e. Og i fremtiden med store fælles akutmedicinske modtagefunktioner og geriatere med i front i vagtholdet bliver der brug for yderligere antal geriatere 3. Det geriatriske speciale er bl.a. karakteriseret ved at have løbende tæt samarbejde i hverdagens arbejde med paramedicinsk tværfagligt personale og tværsektorielt med primærsektoren. Derfor er det af største vigtighed, at de geriatriske funktioner (sengeafdeling, ambulatorie og teams) er bemandet med personale, som er geriatrisk uddannet og ikke kun har en almen intern medicinsk tilgang til patientklientelet. (det her betyder, at vi ikke kan uddanne geriatere, hvis vi har seks senge i hjørnet af en hvilken som helst anden sengeafdeling). Netop sengeafdelingen er dér, hvor nye i specialet kan sidemandoplæres. Sengeafdeligen er geriatriens operationstue om man vil Ovenstående er poienteret, idet man undertiden møder den misforståelse, at når geriatri skal være ude i byen og ude overalt, er det ikke nødvendigt med sengeafdeling. Men tværtimod er funktioner som ambulante udredningsteam, følge-hjem teams og hospital-i-hjemmets teams afhængige af, at der netop findes sengeafdeling, hvis det pludselig alligevel ikke går derhjemme. Dedikerede sengeafdelinger er desuden en nødvendig forudsætning for uddannelse af speciallæger i geriatri. 5. I Aarhus findes fuldt udbygget geriatri, men fortsat ubesatte speciallægestillinger pga mangel på speciallæger. Det samme gælder Aalborg. 6. I Horsens er geriatrifunktion under opbygning og foreløbig 3 speciallæger i geriatri. Men to arbejder på reduceret tid. 7. I Herning findes én geriatrisk overlæge, som er igang med forsigtig opstart (vanskelig opgave før ankomst af yderligere speciallæger) 8. I Nordjylland flytter én speciallæge fra Aalborg til Hjørring sygehus her i sommer. Derved er der i få måneder kun én speciallæge i geriatri begge steder. Men nyuddannet geriater ansættes pr 1. september i Aalborg..

29 9. Herning og Hjørring således så småt i opstart. 10. Randers og Viborg mangler helt geriatrisk speciallæger og dermed alle geriatriske funktioner. Det samme gælder for Silkeborg. 11. De to år i geriatriuddannelsen, som er intern medicin, har vi netop i år lavet aftaler med samtlige sygehus i Videreuddannelsesregion Nord om, at de blivende geriatere får de år ude i regionen. 12. Geriatrisk speciallægepraksis eksisterer ikke. Ingen har kunnet få overenskomst med sygesikringen. De geriatrisk interventioner er dels baseret på den stærke tværfaglighed, dels ganske tidskrævende, og endelig pga de svært og komplekst multisygepatienter forudsættes en sengeafdeling som bl.a. back-up for dne geriatrisk intervention. Sammenfatningsvis er der i Videreuddanelsesregion Nord fortsat meget store behov for nye speciallæger i intern medicin:geriatri. Endnu kan de kun uddannes fuldt i Aarhus og Aalborg. Horsens har næsten fuldt tilbud. Herning og Hjørring er under opstart, og der er brug for hurtigt at få yderligere geriatere dertil. Viborg, Randers og Silkeborg ( som indtager en særlig posisition, også for geriatriens vedkommende) har ikke nogen geriatri endnu.. Et ikke urimeligt mål til en begyndelse må være at der er mindst to speciallæger pr geriatrisk funktion (se pkt 2 ), så en uddannelseslæge aldrig står uden supervisionsmulighed. 14/ MVH Marianne Metz Mørch Overlæge og PKL Geriatrisk Afdeling Aarhus

30 Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger? Svar: Jeg mener at fremskrivningen er retvisende i forhold til en nogenlunde stabil karriere-struktur inden for specialet. Intern medicin:hæmatologi har ikke betydende rekrutteringsproblemer. Hoveduddannelseslægernes alder er gennemsnitlig, og tilbagetrækningsalder ligeså. Spørgsmål 2: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Svar: Nøgternt set er der fortsat mangel på speciallæger, selvom stabene er vokset betydeligt i de senere år. Mangelen gør sig både gældende i højt specialiserede funktioner og i regionale funktioner Spørgsmål 3: Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Svar: Tendensen i specialeplanen for intern medicin:hæmatologi er samling af en række højt specialiserede funktioner. Dette vil accentuere vækst på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Region Sjælland er aktuelt i en udbygningsfase som vil sidestille region Sjælland med de øvrige regioner med hensyn til regionalt niveau, hvilket formodentlig vil medføre et ekstraordinært behov for speciallæger i Region Sjælland i den kommende 5-års periode. Spørgsmål 4: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, specialfunktionsniveau samt højtspecialiseret funktionsniveau. Svar: Efterspørgslen efter speciallæger i de kommende skønnes at svare til det forventede udbud. Specialets struktur gør det vanskeligt at opdele speciallægerne på de nævnte funktionsniveauer: Afdelingerne med højt specialiseret funktion rummer tillige specialfunktionsniveauet i de respektive regioner. Inden for disse afdelinger vil ansatte unge speciallæger gradvis opnå højt specialiseret profil for til sidst at ende som fortrinsvis højt specialiserede. Aktuelt er stort set alle speciallæger ansat i afdelinger med specialfunktionsniveau, men speciallægerne vil også kunne få en væsentlig større udbredelse på afdelinger, hvor der kun er hovedfunktionsniveau i forbindelse med dannelse af komplette medicinske stabe ved akutsygehusene og Centers of excellence. Endelig er der et

31 stort potentiale for beskæftigelse i medicinalindustrien, hvor løn- og arbejdsvilkår formentlig vil kunne tiltrække et større antal speciallæger fra den offentlige sektor end det aktuelt er tilfældet. Spørgsmål 5: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokus- og indsatsområder, strukturændringer mv. Der kan i besvarelsen hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens specialerapporter, som findes på: cialeplan_2010.aspx Særligt kapitlerne vedrørende særlige udfordringer og udviklingstendenser samt personale vurderes som værende relevante for besvarelsen. Svar: De væsentligste faktorer er den demografiske udvikling og den teknologiske udvikling med fremkomst af mange nye, effektive og veltolererede behandlinger: Den demografiske udvikling vil bidrage væsentligt til en øgning af speciallægebehovet indtil ca De mest ressourcekrævende og potentielt kurable hæmatologiske kræftsygdomme, diffust storcellet B-lymfom og akut myeloid leukæmi, har begge en median debut alder omkring 65 år. Alene dermed forøges patient-tallet væsentligt. Man må også formode, at den aldersrelaterede komorbiditet vil falde, således at behandlingsniveauet af denne grund kan intensiveres. Tre meget væsentlige sygdomme, myelomatose, follikulært lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi har median debutalder mellem 65 og 70 år. Disse sygdomme er inkurable, men tilbuddet af veltolererede og effektive behandlinger er øget meget væsentligt. For disse sygdomme øges både overlevelseslængde, aldersbetinget prævalens og antal behandlinger per forløb. Et kvantitativt skøn vil være hasarderet. For kronisk myeloide sygdomme gælder de samme prævalensbetragtninger, idet debutalder også her er over 60 år. Her er det til gengælde mere tvivlsomt om behandlingsintensiteten øges, bortset fra kronisk myeloid leukæmi, som på grund af mere effektiv behandling aktuelt akkumulerer voldsomt mange patienter med en fordoblet prævalens de sidste 10 år og forventet steady state ca Yderligere er især mini-allogen knoglemarvstransplantation i aktuel vækst med øgede indikationsog aldersområder. Af disse patienter vil en del fortsat frembyde specialiserede kroniske helbredsproblemer, som i det væsentlige skal løses på højt specialiseret niveau. Der er bestræbelser i retning af yderligere integrering af hæmostaseområdet i klinisk hæmatologi, hvilket som minimum vil kræve et antal højt specialiserede kliniske hæmatologer. Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Svar: Der anbefales samme kapacitet som i de seneste år. Der kan forventes et betydeligt antal pensioneringer inden for de næste 10 år, og den demografiske og teknologiske udvikling, som ovenfor beskrevet, er allerede i gang. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 2-3,5. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes

32 nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre at læger introduceres til specialet? TP 1!" # "#

33 !"!# $# $$%$ & "'() *+&"$%, &&, $ $ -.%/%, 0, %, %,(&%12 $ $&( 3&$4$ #%( $ 4 # % $5$ ( 6 % # % $ 1%$ # % # $ $, 7/%+)8 $5.5% 9-, ' 2% : 9:- 9, ' 2 /168# 49%

34 +&0 04&($ 34%4( + 7&$ ; < 4$#' < 7 4 =# % *%& $#!$%$$5$!"!>!" ># $ %$!" &

35 ! "# $% %# &'(% % ) * %%#+, "-. #+!./0 "102#$ %..#.##$ 3 "%% #$.. ". # 4.5 %%# &' ) &%6. % ". 3$%#$ % "%% ##$ #&% #$ # *. "% # &'(% " % %.5) $" 9. &3. 3# $%%# % #:" % " $%#$ % % #

36 &-';% % ".%# $../".%% "% 3. ) $ "%3. "%.6 #$ 3. % 6.%% 3. 0<# = " #% %.5.0 ".. %" %.5%# &2'%%0!".%'& "%%%". %. %%".. % " " %748>4% #"%# :%. -.,. # &!'$ %0. 0?# *3 % %%.. #

37 IM: nefrologi Sundhedsstyrelsens høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen i nefrologi. Høringssvar til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger? Prognosen for nefrologiske speciallæger på landsplan viser en udvikling fra 100 speciallæger i 2010 til 232 i Denne prognose er ikke realistisk, idet den fremskrevne tilgang er alt for høj. Blandt de uddannelsessøgende i specialet bemærkes en stigende bekymring over mulighederne for at få slutstilling. Spørgsmål 2: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? I Videruddannelsesregion Nord har den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel været tilfredsstillende. Enkelte (sidst) nyuddannede speciallæger har fået ansættelse uden for nefrologien. Der er ikke p. t. ledige stillinger i specialet regionalt. Spørgsmål 3: Er der særlige regionale forskelle i efterspørgsel og udbud, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? På landsplan synes der at optræde regionale forskelle i efterspørgsel og udbud, idet især Videreuddannelsesregion Syd har haft vanskeligt ved at besætte slutstillinger. Det er uklart om dimensioneringsplanen kan ændre ved sådanne forhold. Spørgsmål 4: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud? Efterspørgslen forventes mindre end udbuddet de kommende år, og den foreliggende prognose indebærer således en overkapacitet i uddannelsen. Ikke meget tyder på behov en større øgning i antallet af speciallæger de kommende år, med mindre specialet fremover i højere grad skal varetage behandling af sygdomme, som for øjeblikket håndteres i f. eks. almen praksis, f. eks. hypertension. Det skønnes, at fordelingen af speciallæger på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau på de fire afdelinger (Aalborg, Viborg, Holstebro og Skejby) inden for de næste 5-10 år vil være stort set uændret. Krav om tilstedeværelse af nefrologisk ekspertise på nyoprettede akutafdelinger vil kunne øge behovet for speciallæger. Spørgsmål 5: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? De økonomiske forhold spiller en afgørende rolle. Tilgangen af patienter med behov for kronisk dialyse har de seneste år været stagnerende. Omvendt kan en udvikling med en øgning af den ældre befolkningsgruppe meføre et behov for en udvidet nefrologisk indsats, ligesom behov for nefrologisk assistance vil øges i takt med udviklingen i de øvrige specialers behandlingstilbud. Spørgsmål 6: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden og med hvilken begrundelse? Uddannelseskapaciteten for intern medicin:nefrologi foreslås reduceret, så der på landsplan uddannes op til 8 speciallæger årligt mod aktuelt 13. Det kunne for Videreuddannelesregion Nord formentligt betyde 3 årlige hoveduddannelsesforløb mod nu 4 stillinger. Den foreslåede kapacitet indebærer en lidt større tilgang end forventet afgang, hvilket kan tilgodese behovet for nefrologer i andre specialer, f. eks. akut medicin. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 2-3,5. Den nuværende ratio er tilfredsstillende. 8. juli 2011 Jens Kristian Madsen

38 Overlæge, ph.d. (uddannelsesansvarlig) Nyremedicinsk Afdeling C Aarhus Universitetshospital

39 ! "! # $" % &! "!'()*+!%,-&! ",-(. "'" / 0 (! ) "1 " #$. 23%4&!)/% &(44%&/ 0" (5 2! )/(. *-!,- %& # 0! -4!

40 '! # 6 "7"% " &! : +,- "89 2% 7& : 2"%4!1&!(! 2)/ "!

41 : $ ;. 2 2-;. 2 :1 )- ) $ 89 8 );. )/ )-;. )/ 4

42 : 4 4 (- ( $ -9 8 (;. ( (-;. ( 07%<!) /!6!+!= + %'&&!! )%+&" >3 ;74 >!" %?,-&! "4-7 ;4 ') ' 5 / > " ;1 0 8"4 " = " "" 0! " / " 0 7",-%7!1!49!3! & 1

43 (! )"* )+, # 5 "! -7 "!")*+8"! )*+ ",-( +- *# *,'.! *# #* A -,-" B B) C /01 +<6 '6!)

44 Kirurgi Høringssvar om dimensionering af speciallægeuddannelsen i Kirurgi Region Nord Karen Lindorff-Larsen, PKL Kirurgi Bemærkninger til Sundhedsstyrelsens prognose, regionale forskelle, balance i udbud og efterspørgsel. Uddannelsesudvalget under Dansk Kirurgisk Selskab har i foråret 2011 foretaget en rundspørge til de kirurgiske afdelinger om antal af aktuelt ansatte speciallæger, det forventede behov i løbet af de næste 10 år og aldersfordelingen blandt de nuværende ansatte speciallæger. Disse tal viser en forventet betydelig overproduktion af speciallæger i kirurgi, dog især i Region Øst i mindre grad i de to øvrige regioner. Disse tal vil blive fremsendt fra udvalget. Nedenstående relaterer sig til tallene fra region Nord. For Region Nords vedkommende er der i øjeblikket 133 kirurgiske speciallæger ansat i det offentlige sundhedsvæsen. De fordeler sig således: Midtjylland Universitetshospital 33 Regionshospital 53 Nordjylland Universitetshospital 25 Regionshospital 22 I alt 133 Af det fremsendte materiale fremgår det, at der er 11 privatpraktiserende speciallæger, 2 i private sektor samt 2 i forskning og uddannelse. Der forventes ikke større ændringer i dette. De ledende overlæger har estimeret et behov om 10 år på 163 speciallæger. Midtjylland Nuværende Ca Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Universitetshospital Regionshospital I alt

45 Der forventes i regionen en afgang fra specialet på grund af alder på 60 læger de næste 10 år baseret på en pensioneringsalder på 65 år (heraf 40 læger fra Region Midtjylland). Behovet for nye speciallæger i løbet af de næste 10 år er således 90 (64 i Region Midtjylland). Der bliver uddannet ca. 50 speciallæger frem til Det vil sige, at basisbehovet frem til 2021 er 40 speciallæger svarende til 4 speciallæger årligt. I Region Nord er der stadig et efterslæb på grund af ubesatte hoveduddannelsesforløb og en estimering af et let øget behov for speciallæger. Selvom der ikke længere er problemer med at besætte stillingerne med velkvalificerede ansøgere, adskiller regionen sig fra Region Øst på denne måde. Fremtidige vagtfunktioner: Der vil imidlertid opstå et behov for speciallæger til dækning af bagvagtsfunktion i stedet for de nuværende hoveduddannelseslæger. P.t. er der 55 årsværk i hoveduddannelsen heraf mindst 2/5 i bagvagt svarende til 22 læger. Hvis disse stillinger skal besættes med afdelingslæger øges behovet til mindst i alt 62. Vi ser også en tendens til fagområdedækning i vagten (for eksempel kolorektal og øvre kirurgi vagtdækning døgnet rundt), hvilket vil øge speciallægebehovet. Det er ligeledes sandsynligt, at den nye struktur med akutte modtageafdelinger og krav om døgndækning af speciallæger i tilstedeværelsesvagt vil øge behovet for speciallæger. Til gengæld kan man ikke udelukke, at nye fremtidige sammenlægninger af afdelinger kan ændre på behovssituationen. Øvrige faktorer som kan få indflydelse på behovet af speciallæger Nye opgaver: Der skal indføres befolkningsscreening for kolorektalcancer i Dette forventes at medføre en betydelig stigning i antallet af endoskopiske procedurer. En del af disse vil kunne udføres af specialtrænede sygeplejersker, men denne opgaveglidning er der ikke enighed om, og den er kun implementeret i ringe grad. Ny teknologi: Det er erfaringen at nye behandlingsmetoder som for eksempel laparoskopiske operationer for cancer i hvert fald i en periode gør området mere ressourcetungt på grund af oplæring og dublering af funktioner. Noget lignende vil gøre sig gældende med stigende anvendelse af NOTES kirurgi og robotkirurgi. Nye sygdomme : De kirurgiske specialafdelinger oplever en tilgang af patienter med tidligere ikke sete lidelser som følge af fedmekirurgi. Det drejer sig især om patienter med intern herniering, en komplikation der opstår sent i forløbet hos ca. 7 procent. Det er uvist om nye operationsmetoder vil kunne reducere forekomsten af denne tilstand. Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden Med baggrund i ovennævnte behovssituation anbefales 7 årlige hoveduddannelsesforløb Uddannelsesregion Nord mod aktuelt 11.

46 Ratio mellem introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb Der er erfaringsmæssigt et vist frafald fra introduktionsforløb til hoveduddannelsesforløb. Desuden anvender uddannelseslægerne nogle af stillingerne som supplement til kirurgisk uddannelse i andre kirurgiske specialer. Der anbefales en ratio på 3:1 Med venlig hilsen Karen Lindorff-Larsen PKL Kirurgi, Udannelsesregion Nord kgll@rn.dk

47 1 Klinisk Fysiologi og nuklearmedicin Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen Spørgsmål vedr. udbud og efterspørgsel Spm. 1. Bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger Fremskrivningen synes noget optimistisk, men egentlig uden betydning for region nord da ca. 2/3 af speciallægerne er ansat i region øst og da væksten iht. tabellerne er størst i region øst. Antal af speciallæger er som udgangspunkt 74 og ikke 76 Det er egentlig ikke den totale mængde af speciallæger der er interessant, men den mænge der er hospitalsansat og her kan forventes en nedgang grundet større ønsker om deltids-ansættelse med tid til forskning hos kommende generationer af speciallæger. Vi har og får også få speciallæger der er af anden nordisk afstamning som kunne forventes at tage tilbage til Norge og Sverige Spm. 2 Hvordan opleves den nuværende balance ml udbud og efterspørgsel på speciallæger i specialet? Der er stadig store regionale forskelle med en del vakancer, dvs. ubesatte speciallæger i region nord. Der sker en ringe udveksling af speciallæger ml regionerne med en herskende tendens til at ansætte speciallæger uddannet i regionen. De afdelinger der ikke kan få besat stillingerne vælger enten at lade dem stå vakante mens de venter på ansættelse af nyuddannet speciallæger, det betyder at en del opgaver ligger og venter. En anden løsning er ansættelse af udenlandske læger, her får man umiddelbart løst en del rent faglige opgaver i relation til medicinsk ekspert områder, men opgaver med relation til uddannelse, kvalitet og udvikling løses ikke. De udenlandske læger har ofte en højere løn og har forhandlet sig til nogle fordele eks flere feriedage og kongres deltagelse, hvilket giver en skævhed i flokken af speciallæger. Spm. 3 Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Inden for Region Nord er der stadig problemer med at få både I og -H -stillinger besat, og der har altid kun været få eller én ansøger pr stilling. Især på central/regionshospitalerne har der været perioder uden ansøgere til I og H forløb, kun på regionens Universitetshospital i Århus har stillingerne kunne besættes. På regionen anden universitetshospital i Aalborg har man oftest besat stillingerne med udenlandske læger. Afdelinger med udenlandske læger har været nød til forlængelse af I-stillinger, så lægen kunne lære alle kompetencerne. En anden model hos udenlandske læger har været ansættelse i en uklassificeret stilling før I-stillingen. Alt sammen noget der forlænger speciallægeuddannelses- tiden Spm. 4 Vurderes udvikling i efterspørgselen efter speciallæger de kommende år at værre større eller mindre end det forventede udbud?

48 2 Patienterne der undersøges på specialets afdelinger tilhørere hovedsagelig den ældre del af befolkningen, og som sådan forventes der en stigning jf. den voksende andel af ældre. Specialets undersøgelse er for en stor del på onkologiske patienter og udviklingen indenfor onkologien smitter af på undersøgelserne i nuklearmedicinen både mht. type og antal. Store tidskrævende undersøgelser så som PET/CT vil ved implementering i terapi-planlægningen ved onkologiske lidelser betyde et voksende behov for speciallæger. Hurtigere udredningsforløb vil give større behov for hurtigere svartsider og flere speciallæger i klinikken/vagt Voksende ønske om deltidsansættelse hos kommende speciallæger vil betyde behov for ansættelse af flere. Der er i tiltagende grad fokus på kvaliteten af udredningsprogrammerne med etablering af multidisciplinære konferencer, dette er ressourcekrævende og vil betyde behov for ansættelse af flere speciallæger. Spm 5 Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet for speciallæger i specialet? Kommende opgaver i specialet så som præterapeutisk terapiplanlægning ved PET/CT, flere store hybrid undersøgelser med både SPECT/CT og PET/CT, deltagelse i multidisciplinære konferencer, ny terapiformer med radioaktivt mærkede lægemidler og helt nye undersøgelses modaliteter så som PET/MR vil give større behov for speciallæger. Der er flere kvindelige speciallæger, flere speciallæger med fortsat ønske om forskning efter ph.d. opnåelse dvs. behov for flere deltids-stillinger eks. med ½ klinik og ½ forsknings tid. Ønske at koble ph.d. med H-forløb giver længere produktionstid for en speciallæge Spørgsmål vedr. dimensionering Spm. 6. Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden og med hvilken begrundelse? Der anbefales for region nord et uændret antal Hoveduddannelsesstillinger på 3 H-forløb pr år. Dette anbefales pga. 1) fortsat vakante speciallægestillinger i regionen, 2) der vil være naturlig afgang af 2 speciallæger med deraf behov for dækning, 3) Uddannelse af speciallæge der er så gammel at vedkommende kun kommer til at arbejde som speciallæge i ganske få år, 4) mange store opgaver som anført i spm. 5 er ikke fuldt implementeret i regionen og vil kræve bedre normering af speciallæger på de nuklearmedicinske afdelinger fremover og 4) ønske om deltidsstilling hos kommende speciallæger der gerne vil forske på ½ tid. Spm 7. Hvilken ratio ml introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig. Der bør være en større ratio ml introduktions og hoveduddannelsesforløb på eks 3-3,5 pga. 1) større frafald blandt I-læger, 2) besvær med at få I-stillinger besat perifert i regionen, og 3) fortsat perioder med kun én eller ingen ansøger til hoveduddannelses-stillingerne. Anne Arveschoug, 5 juli 2011 Overlæge, PKL i klin fysiologi og nuklearmedicin i Region Nord

49 3

50 Page 1 of 2 Dorthe Koed Holm Fra: Gorm von Oettingen [oettingen@mail.dk] Sendt: 3. juli :59 Til: Dorthe Koed Holm Emne: Re: Høring om dimensioneringsplan, Neurokirurgi Neurokirurgi 1. Sundhedsstyrelsens forventning om en vækst på 75,7 % i antallet af speciallæger i neurokirurgi frem til 2030 er urealistisk. Væksten over en 7 årig periode fra 2002 til 2009 er på 5 speciallæger og over en 10 årig periode 7,14 speciallæger. Fremskrives dette fra 2010 til 2030 svarer det til en vækst på 14 speciallæger dvs ca 20%. Er der i SST tal indregnet den naturlige afgang/pension? 2. Den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel af speciallæger i specialet betyder, at der er overskud af speciallæger og begyndende arbejdsløshed blandt disse. Alene i Region Midt er 4 speciallæger uden ansættelse på Neurokirurgisk afdeling Århus Universitetshospital men er søgt til udlandet eller til tilgrænsende speciale. 3. I forbindelse med sammenlægningen af to neurokirurgiske afdelinger i Region Øst har det betydet arbejdsløshed blandt speciallæger i neurokirurgi. Samme udvikling kunne man forvente indenfor neurokirurgi i Region Nord og Midt evt Syd indenfor de næste 20 år. 4. Efterspørgslen vil helt sikkert være mindre end forventet med baggrund i mulige sammenlægninger af afdelinger, yderligere centralisering af behandlinger, tab af ikke højt specialiserede behandlinger til ortopædkirurgi som fx den degenerative rygkirurgi mv. Neurokirurgi varetager kun højt specialiseret behandling. Antallet af uddannelsesstillinger bør nok reduceres fra 6 til 3 per år som vil medføre at antallet af aktive speciallæger kan bevares på det nuværende niveau. 5. Faktorer, der forventes at kunne få indflydelse på behov for speciallæger i specialet er den samling af højt specialiserede funktioner, der foregår på større sygehuse. Dette vil begrænse behovet for speciallæger i neurokirurgi. Den diskrete udvikling i befolkningens alder, sammensætning og demografi vil formentlig betyde et ændret casemix i specialet neurokirurgi, men næppe et øget behandlingsvolumen hoveduddannelsesforløb/år. 7. Ratio mellem introduktions- og uddannelsesforløb bør reduceres tilsvarende med fordelingen 2:1 (Intro/hoveduddannelse). Mvh Gorm von Oettingen PKL Region Nord! " #$ %& & " #$ %&%& % '%& % %%&() %&% Kære PKL Se venligst vedhæftede filer. Med venlig hilsen Dorthe Koed Holm Fuldmægtig Videreuddannelsessekretariatet Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord