Indhold: Studieguide for sidefag i psykologi SF-K05, Biologi, fysiologi og adfærd SF-K05, Biology, physiology and behavior Ulrich Kirk

Transkript

1 Titel Modulbestyrer Studieadm. koordinator Dato Indhold: Studieguide for sidefag i psykologi SF-K05, Biologi, fysiologi og adfærd SF-K05, Biology, physiology and behavior Ulrich Kirk Uddannelsessekretær Anne-Christina Nielsen 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide Om modulet... 2 Modulbestyrer... 2 Studieadministrativ koordinator... 2 Underviserne... 2 Undervisningslokaler... 3 Modulets varighed... 3 Forudsætning... 3 Formål... 3 Modulets genstandsområder/indhold/læringsmål Studieordningens mål for modulet... 4 Fagspecifikke målbeskrivelser... 4 Generelle målbeskrivelser Undervisningsaktiviteter og -form Ugeplan... 5 Moduluge 1 (uge 35)... 5 Moduluge 2 (uge 36)... 6 Moduluge 3 (uge 37)... 7 Moduluge 4 (uge 38)... 8 Moduluge 5 (uge 39)... 9 Moduluge 6 (uge 40) Moduluge 7 (uge 41) Moduluge 8 (uge 42) Prøven Omprøve Litteratur Evaluering af modulet Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb... 14

2 1. Om studieguiden Formålet med denne studieguide Studieguiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til prøven). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studieguiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives 1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet mm. 2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om der er ekstra materiale på e-learn. 3. Litteratur til undervisning 4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter 2. Om modulet Modulbestyrer Ulrich Kirk, Institut for Psykologi, - Telefon: Studieadministrativ koordinator Anne-Christina Nielsen, - Telefon: Underviserne I dette modul vil du møde følgende undervisere: Ulrich Kirk. Modulbestyrer. Ph.d. Lektor. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Steven Ludeke. Ph.d. Post doc. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Ole Jakob Storebø. Ph.d. Adjungeret lektor. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Øvrige forelæsere: Cathrine Søndergaard Baastrup. Ph.d. Klinisk Biokemisk Afd., Aarhus Universitetshospital. Torben Leo Nielsen. Ph.d. Afdelingslæge. Endokrinologisk Afd., Odense Universitetshospital. Torben A. Kruse. Ph.d. Professor. Human Genetik, Odense Universitetshospital. Henrik Bjarke Vægter. Ph.d. Post doc. Smertecenter Syd. Odense Universitetshospital. 2

3 Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus finder du Se punkt 5 Ugeplaner for forelæsninger for nærmere information om undervisningslokaler. Modulets varighed Modulet begynder mandag den 24.august og slutter mandag den 12.oktober Forudsætning At den studerende har tilegnet sig grundlæggende statistisk viden svarende til det på modul 3 tilrettelagte statistiske kursus. At den studerende er i stand til selvstændigt at anvende relevante videnskabelige litteratur søgesystemer og databaser. Formål Faget handler overordnet om adfærdens biologiske og fysiologiske basis (herunder neurobiologiske processer), samt grundlæggende teorier og forskning om psykologisk funktion ud fra et biologisk og fysiologisk perspektiv og individuelle forskelle heri. Modulet giver studerende en forståelse af, hvordan undersøgelsen af biologiske og fysiologiske processer kan bidrage til at udvikle teorier om adfærd og andre psykologiske begreber såsom personlighed, perception, indlæring, hukommelse, motivation, emotion mv. Modulet har til formål at give studerende viden om og forståelse for grundlæggende ideer, teorier og forskning inden for biologisk- og fysiologisk psykologi, så at den studerende efter afslutning af modulet kan opnå de tilknyttede fagspecifikke og generelle målbeskrivelser. I modulet skal de studerende endvidere erhverve en grundlæggende forståelse for psykologiske forskningsmetoder incl. eksperimentel design, hypotesedannelse og videnskabelig afrapportering. Modulets genstandsområder/indhold/læringsmål De sidefagsstuderende har ikke forpligtigelse til at følge Metode-delen (disse forelæsninger er markeret med et M ud for de specifikke forelæsninger). Men siden de fleste forelæsninger i metode-delen er integreret i modulets øvrige indhold anbefales derfor, at sidefagsstuderende deltager i alle forelæsninger. Den biologiske- og fysiologiske psykologis historie og udvikling. Grundlæggende teorier, begreber og empiri om biologisk- og fysiologisk psykologi. Nutidige tilgange og problemstillinger inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. Læsning, forståelse og evaluering af videnskabelig litteratur inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. Anvendelse af videnskabsteoretiske metoder til løsning af problemstillinger inden for 3

4 biologisk- og fysiologisk psykologi. Etiske problemstillinger knyttet til biologisk- og fysiologisk psykologi. 3. Studieordningens mål for modulet Fagspecifikke målbeskrivelser Der henvises til studieordningens Kapitel 3, 9, Uddannelsens moduler (PSY B05) for en uddybning af de fagspecifikke målbeskrivelser for dette modul. Generelle målbeskrivelser Der henvises til studieordningens Kapitel 2, 6, Kompetenceprofil for en uddybning af de generelle målbeskrivelser for bacheloruddannelsen i psykologi. 4. Undervisningsaktiviteter og -form Undervisningstype: Forelæsning 54 Holdundervisning 6 Øvrige undervisningsaktiviteter 18 Total: 78 Lektioner: Forelæsninger: Her vil blive gennemgået centrale metoder, begreber og teoridannelser inden for biologisk- og fysiologisk psykologi samt forskningsmetode, ved modulbestyrer Ulrich Kirk, samt gæsteforelæsninger ved et antal relevante aktører. I nedenstående beskrivelse af modulet er undervisningsgange der indeholder metodeundervisning angivet med et (M) anført i parentes ud for overskriften. Udformning af empirisk artikel: De studerende skal på baggrund af et forskningsmetodisk eksperiment inden for området biologi, fysiologi og adfærd og som led i aktiverende undervisning gennemføre en videnskabelig undersøgelse. Undervisningen vil foregå som en blanding af forelæsninger, hold- og øvelsesundervisning. E-læringsaktivitet: Aktiviteten har til hensigt at skemaligge og systematisere arbejdet med metodeopgaven ift. den empiriske artikel (metodeopgaven). De studerende inddeles i grupper (2-5 studerende pr. gruppe. Alternativt finder studerende sammen i de grupper som de ønsker at arbejde sammen med ift. metodeopgaven). Undervisning opdeles i a) Gruppearbejde og peer-feedback og fungerer som selvstændigt hjemme-/gruppearbejde formaliseret som udarbejdelse af wiki. Online træningsprøver og test: Biologi, fysiologi og adfærd afsluttes med en MCQ- samt en metodeopgave/empirisk artikel. I løbet af modulet trænes der til MCQ eksamen i form af online træningstest med mundtlig feedback. 4

5 5. Ugeplan Moduluge 1 (uge 35) MANDAG DEN 24. AUGUST 2015 KL I U150 Introduktion til biologisk psykologi og modulet v. Ulrich Kirk Med forelæsningen gives en introduktion til Modul 5: Biologisk psykologi og forskningsmetode (b). Der gives en beskrivelse af modulets struktur, og temaerne for forelæsningsrækken samt det kliniske eksperiment, der vil ligge til grund for forskningsmetode (b). Endvidere introduceres og kommenteres modulets grundbøger og det øvrige anbefalede litteratur, samt eksamensform. Endelig introduceres forskellige undersøgelsesmetoder som anvendes indenfor biologisk psykologi. Breedlove (2013), Kap. 1-2 MANDAG DEN 24. AUGUST 2015 KL I U150 (M) Forskningsmetode (b): Klinisk eksperimentel forskningsmetode v. Ulrich Kirk Med forelæsningen gives en præsentation af eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle undersøgelsesmetoder. Med udgangspunkt i det randomiserede, kontrollerede kliniske eksperiment præsenteres rationalet for modulets eksperiment. De studerende randomiseres i to/tre grupper, der over de næste 4 uger aktivt indgår i en kontrolleret undersøgelse af effekten af henholdsvis: 1) Mindfulness meditation og 2) Afspænding i forhold til en række afhænge variable. Zachariae, B. (1998), s Forslag til supplerende litteratur: Kirk et al., (2009) TIRSDAG DEN 25. AUGUST 2015 KL I U150 Hjernens signalsystemer v. Cathrine Søndergaard Baastrup Hjernen består af et komplekst netværk af nervetråde (neuroner) over , der kommunikerer med hinanden via synaptiske spalter og bestemte signalstoffer (neurotransmittere). Med forelæsningen gives en grundlæggende introduktion til hjernens signalsystemer og de vigtigste neurotransmitter systemer og deres virkningsområder i hjernen. Det gennemgås hvordan neuroner kommunikerer via elektriske signaler, der omsættes til neurotransmitter stoffer. Processer omkring dannelsen af signalstoffer samt præ- og postsynaptiske mekanismer beskrives. Med forelæsningen gives grundlaget for at forstå virkningsmekanismerne bag forskellige psykofarmaka og psykoaktive stoffer. Breedlove (2013), Kap. 3 og kap. 4 5

6 HOLD 1A ONSDAG DEN 26.8 KL. 9-12; HOLD 1B ONSDAG DEN 26.8 KL ; HOLD 2A TORS- DAG DEN 27.8 KL. 9-12; HOLD 2B TORSDAG DEN 27.8 KL ; HOLD 3A FREDAG DEN 28.8 KL. 9-12; HOLD 3B FREDAG DEN 28.8 KL TERMINALRUM 8 -T8 - Gennemførelse af neuropsykologiske eksperimenter ift. interventionsstudiet del! v. Ulrich Kirk (M) Interventionsstudiets design udformes som et randomiseret kontrolleret forsøg og fordrer derfor dataindsamling/gennemførelse af neuropsykologiske eksperimenter både før og efter en intervention som de studerende deltager i. Den praktiske testning og dataindsamling udføres. Konkrete eksperimenter som de studerende skal gennemføre er: arbejdshukommelse (OSPAN), opmærksomhed (Flanker task), Iowa Gamling Task, Mind-wandering (SART) m.m. Endvidere udleveres diverse spørgeskemaer (MAAS, PSS etc.) Deltagelse i dataindsamling er obligatorisk for alle! Om en studerende ikke kan deltage med det oprindelige hold den ene dag bedes vedkommende deltage på et andet hold en anden dag. Eksperimenterne kører over flere dage, og derfor forventes det at ALLE finder tid til deltagelse. Der føres fraværsprotokol ift. gennemførelse af de neuropsykologiske eksperimenter. Moduluge 2 (uge 36) MANDAG DEN 31. AUGUST 2015 KL I U150 (M) Forskningsmetode (b): Interventionsstudie påbegyndes. v. Ulrich Kirk Første session af de tre interventionsformer, mindfulness og afspænding og kontrol udføres i grupperne. Der gives en introduktion til teknikkerne og forsøgspersonerne (de studerende) guides gennem henholdsvis en mindfulness øvelse og en afspændingsteknik. Materialer til daglig hjemmetræning over de næste 4 uger udleveres sammen med træningsdagbog og baseline spørgeskemaer til effektmåling. Interventionen påbegyndes mandag den 31.august med daglig hjemmetræning. Segal et al., (2002) TIRSDAG DEN 1. SEPTEMBER 2015 KL I U150 Biologisk fundament for mindfulness interventioner v. Ulrich Kirk Hvori består den neurale virkningsmekanisme for behandlingsformen mindfulness? I denne forelæsning gives et overblik over neurobiologien bag mindfulness, ligesom den nyeste forskning inden for mindfulness vil blive præsenteret. Desuden vil forelæseren gennemgå det metodiske design samt præliminære resultater i et aktuelt MR-projekt (Magnetisk Resonans), hvor mindfulness-behandling blev anvendt for at undersøge effekter af denne behandling på adfærdsmæssige samt underliggende neurale beslutningsprocesser. Hermed gives der eksempler på, hvordan brugen af mindfulness behandlinger i sammenhæng med billeddannende teknikker såsom MR kan bruges til interventionsforskning samt peger frem mod applikationer af mindfulness som klinisk redskab. Philippot et al, (2009) Kirk et al., (2011a) Kirk et al., (2014) 6

7 Creswell et al., (2007) Forslag til supplerende litteratur: Hölzel et al., (2011) ONSDAG DEN 2. SEPTEMBER 2015 KL I U150 Neurobiologien i svære sindslidelser v. Ulrich Kirk Denne forelæsning omhandler neurobiologiske faktorer ved svære sindslidelser som depression, bipolar affektiv lidelse og skizofreni. Med udgangspunkt i empiriske undersøgelser vil undervisningen fokusere på hvordan forskellige faktorer såsom neuroanatomiske, neurofunktionelle og neurokemiske afvigelser kan bidrage til forståelsen af disse sygdommes symptomer og ætiologi. Ydermere vil de empiriske funds betydning for diagnosticering og behandling blive belyst. Breedlove (2013), Kap. 15 (s ) og kap. 16 Forslag til supplerende litteratur: Insel (2010) Insel (TEDxCaltech): King-Casas et al., (2008) Moduluge 3 (uge 37) E-undervisning: Udarbejdelse af wiki omhandlende hypotese-dannelse og litteratursøgning ift. metodeopgaven (M) I denne uge påbegyndes gruppearbejde med metodeopgaven formaliseret som e- læringsaktivitet. Udgangspunktet for gruppearbejdet er forelæsningen Metodeopgave, hypoteser og udformning af artikel. Gruppearbejdet udføres som selvstændigt hjemmearbejde/gruppearbejde ift. tilnærmelse af hypoteser som fundament for metodeopgaven. Der er afsat tid i moduluge 4 til online-baseret (Blackboard) spørgetime ift. hypotese-dannelse. Gruppearbejdet består af udarbejdelse af en wiki. Formelle krav til gruppearbejdet præsenteres i forelæsningen Metodeopgave, hypoteser og udformning af artikel. Omfang: 9 timer. MANDAG DEN 7. SEPTEMBER 2015 KL I U150 (M) Metodeopgave, hypoteser og udformning af artikel v. Ulrich Kirk Der gives en generel introduktion til udformning af hypoteser. Forskellige eksempler på hypoteser diskuteres med udgangspunkt i eksempler. Der udvælges specifikke forskningsspørgsmål som kan testes i form af specifikke hypoteser i det indsamlede datamateriale. Artiklens indledning gennemgås og litteratursøgning igangsættes. Endvidere gennemgås kravet til den videnskabelige artikel (eksamensopgaven). Den klassiske IMRAD model (Introduktion, Metode, Resultater, Analyse, Diskussion) og der gives eksempler på opbygningen af artiklens indledning og en fælles diskussion påbegyndes af studiets (interventionsstudiet) metodiske begrænsninger. Dette skal danne udgangspunkt for skrivning af eksamensartiklen. Zachariae, B. (1998), s

8 TIRSDAG DEN 8. SEPTEMBER 2015 KL I U150 Hjernens plasticitet: udvikling, organisering og reorganisering v. Ulrich Kirk Forelæsningen gennemgår grundprincipper for nervesystemets neuroplastiske processer, der ses i den voksne hjerne. Herunder gennemgås eksempler på de hjernemæssige forandringer, der hos voksne kan ses i forbindelse med diverse former for anvendelse af hjernen. Når hjernen rammes af sygdom eller skader, forekommer der i mange tilfælde forandringer (såvel i form af formindsket som forøget plasticitet inden for den ellers forekommende neuroplasticitet). Og i mange tilfælde mest radikalt i forbindelse hjerneskader ses en funktionel reorganisering, som det først gennem de seneste år er lykkedes at få en mere grundlæggende forståelse af. Breedlove (2013), kap. 7 og kap 17 (s ) ONSDAG DEN 9. SEPTEMBER 2015 KL I U150 Introduktion til smertesystemet og det biologiske fundament for smerteoplevelse og smertemodulation v. Henrik Bjarke Vægter Med forelæsningen gives først en gennemgang af smertesystemets basale fysiologi. Endvidere gives laves der en gennemgang af smerteoplevelsen og fysisk helbred. Forelæsningen vil trække på nyeste forskning inden for neuropsykologien. Det evolutionære grundlag for smertesystemets funktion vil desuden blive diskuteret i forhold til forebyggelse af kroniske smerter. Breedlove (2013), kap. 8 Jensen et al., (2003) Moduluge 4 (uge 38) MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 KL I U150 Neuropsykiatri, psykiske lidelser og neurofarmakologi v. Cathrine Søndergaard Baastrup Med forelæsningen gives en gennemgang af psykofarmakas virkningsmekanismer. Det beskrives hvordan forskellige former for psykofarmaka, herunder antidepressiva, stemningsstabiliserende stoffer og antipsykotika påvirker hjernens signalsystemer og derved psykiske lidelser. Endelig berøres virkningen af de hyppigst misbrugte psykoaktive stoffer på hjernens belønningssystem. Breedlove (2013), Kap. 3 og kap. 4 Gerlach et al., (2010) TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2015 KL I U150 En præsentation af det endokrine system v. Torben Leo Nielsen 8

9 Breedlove (2013), Kap. 5 TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2015 KL (M) Spørgetime på Blackboard vedrørende hypotese-dannelse v. Ulrich Kirk I denne e-aktivitet bliver der mulighed for at stille spørgsmål vedr. hypotese-dannelse og statistisk analyse m.m. af metodeopgaven. Der vil blive oprettet et åbent online-forum for spørgsmål og diskussion. ONSDAG DEN 16. SEPTEMBER 2015 KL I U150 Introduktion til genetik v. Torben Kruse Pinel (2010), s Rosenberg et al. (2013), kap 6 Moduluge 5 (uge 39) E-undervisning: MCQ eksamensfærdigheds-øvelse: i løbet af denne uge skal der trænes til MCQ-eksamen på Blackboard, så der dannes overblik over særlige problemområder. I moduluge 7 vil der blive givet mundtlig feedback på udvalgte problemområder. Omfang 3 timer. MANDAG DEN 21. SEPTEMBER 2015 KL I U150 Introduktion til evolutionspsykologi v. Steven Ludeke Med denne forelæsning gives en bred introduktion til moderne evolutionspsykologi og de redskaber, der bruges til at teste evolutionspsykologiske hypoteser. Basale evolutionsteoretiske begreber som naturlig og seksuel selektion, inklusiv fitness m.m. vil blive præsenteret og nogle af de hyppigste misforståelser omkring evolutionsteori og psykologi vil blive diskuteret. Breedlove (2013), kap. 6 Buss (2012), s TIRSDAG DEN 22.SEPTEMBER 2015 KL I U150 Stress-begrebet og homeostase v. Torben Leo Nielsen Vi udsættes konstant for ændringer og påvirkninger af det ydre såvel som indre miljø. For at overleve som art er vi derfor udstyret med en komplekst og yderst tilpasningsdygtigt system, der skal sikre organismens sundhed og overlevelse. Med forelæsningen gives en indføring i hvordan belastninger fysiske såvel som psykiske kan medføre ændringer i kroppens ligevægtssystem resulterende i forskellige stress relaterede sygdomme. I forelæsningen beskrives beskrives hvordan centrale og perifere stresshormoner påvirker kroppens ligevægtssystem (homeostase/allostase) med HPA aksen som central regulatorisk mekanisme. 9

10 Breedlove (2013), Kap. 13 og kap. 15 (s ) ONSDAG DEN 23. SEPTEMBER 2015 KL I U150 Genetisk forskning og psykologi/psykiatri v. Torben Kruse Pinel (2010), s Rosenberg et al. (2013), kap 6 Moduluge 6 (uge 40) MANDAG DEN 28. SEPTEMBER 2015 KL I U150 Medicinsk behandling af ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder) v. Ole Jakob Storebø Befolkningsundersøgelser anslår, at ADHD rammer godt 3-5 % af børn i skolealderen, og antallet af ADHD diagnoser er steget dramatisk gennem de senere år. Dette har medført, at ADHD er den hyppigste diagnosticerede psykiatriske tilstand i barndommen. Inden for de sidste årtier har prospektive opfølgningsstudier af ADHD-ramte børn imidlertid vist, at mange ikke vokser fra det. ADHD findes med andre ord også hos voksne. Diagnosen er dog kontroversiel og lidelsens ætiologi er i store træk ukendt. Det centralstimulerende præparat methylphenidat (Ritalin) er nationalt og internationalt det medicinske medikament, der er first choice behandling til disse børn og voksne. Methylphenidat har været brugt til medicinsk behandling af børn med ADHD i over 50 år. I dette forelæsning vil der blive set nærmere på ADHD og behandling af denne generelt, og især på virkningsmekanismerne ved behandling med methylphenidat og på de gavnlige og skadelige virkninger af denne medicin. Engert & Pruessner (2008) Forslag til supplerende litteratur: Jepsen (2009) HOLD 1A TIRSDAG DEN 29.9 KL. 9-12; HOLD 1B TIRSDAG DEN 29.9 KL ; HOLD 2A ONS- DAG DEN 30.9 KL. 9-12; HOLD 2B ONSDAG DEN 30.9 KL ; HOLD 3A TORSDAG DEN 1.10 KL. 9-12; HOLD 3B TORSDAG DEN 1.10 KL TERMINALRUM 8 -T8 - Gennemførelse af neuropsykologiske eksperimenter ift. interventionsstudiet del! v. Ulrich Kirk (M) Interventionsstudiets design udformes som et randomiseret kontrolleret forsøg og fordrer derfor dataindsamling/gennemførelse af neuropsykologiske eksperimenter både før og efter en intervention som de studerende deltager i. Den praktiske testning og dataindsamling udføres. Konkrete eksperimenter som de studerende skal gennemføre er: arbejdshukommelse (OSPAN), opmærksomhed (Flanker task), Iowa Gamling Task, Mind-wandering (SART) m.m. Endvidere udleveres diverse spørgeskemaer (MAAS, PSS etc.) Deltagelse i dataindsamling er obligatorisk for alle! Om en studerende ikke kan deltage med det oprindelige hold den ene dag bedes vedkommende venligst deltage på et andet hold en anden dag. Eksperimenterne kører over flere dage, og derfor forventes det at ALLE finder tid 10

11 til deltagelse. Der føres fraværsprotokol ift. gennemførelse af de neuropsykologiske eksperimenter. Moduluge 7 (uge 41) MANDAG DEN 5. OKTOBER 2015 KL I U150 Præsentation og gennemgang af datasættet for metodeopgaven & spørgetime vedrørende dataanalyse v. Ulrich Kirk Denne forelæsning indeholder en praktisk gennemgang af det samlede datasæt som ligger til grund for metodeopgaven. De studerende vil få indsigt i materialet for metodeundersøgelsen. Datasættet vil umiddelbart før forelæsningen være tilgængeligt på Blackboard. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål til datasættet i forelæsningen. Endvidere vil der i forelæsningen præsenteres en række af de test-redskaber, der bruges til at indkredse og belyse kognitive forskelle. Vi diskuter, hvad de udsiger om menneskelig kognition og hvad de ikke siger. Endvidere vil der blive mulighed for at stille spørgsmål vedr. dataanalyse af metodeopgaven. TIRSDAG DEN 6. OKTOBER 2015 KL I U150 Menneskets overlevelsesopgaver v. Steven Ludeke Fortsættelse af introduktionsforelæsningen samt en gennemgang af de basale overlevelsesopgaver for arten mennesket. I lighed med alle andre dyr har det historisk gjort sig gældende for mennesket som art, at flere individer er blevet født, end der har været ressourcer til. Således har forskelle individerne imellem favoriseret visse individer frem for andre i kampen om ressourcerne. Breedlove (2013), kap. 6 Buss (2012), s Moduluge 8 (uge 42) MANDAG DEN 12. OKTOBER 2015 KL (M) Spørgetime på Blackboard vedrørende metodeopgave v. Ulrich Kirk I denne e-baseret undervisning bliver der mulighed for at stille spørgsmål vedr. metodeopgaven. Der vil blive oprettet et åbent online-forum for spørgsmål og diskussion. I bedes i det omfang det er muligt oploade jeres spørgsmål til Discussionforum på Blackboard forud for forelæsningen. 6. Prøven Prøveform: Der afholdes to eksamener/delprøver, der hver for sig skal bestås med mindst karakteren 02. Karakteren for modulet beregnes som et vægtet gennemsnit af de to karakterer givet i de to delprøver. 11

12 Delprøve 1: Skriftligt kortsvarsessay uden hjælpemidler. Varighed: 4 timer. Delprøven svarer til 50 % af den samlede karakter (5 ECTS). Bedømmelse: Intern prøve efter 7-trinsskalaen Eksamensdato (delprøve 1): Mandag den 26. Oktober 2015 Delprøve 2: Skriftlig multiple-choice prøve uden hjælpemidler (50 spørgsmål). Delprøven svarer til 50 % af den samlede karakter (5 ECTS). Bedømmelse: Intern prøve efter 7-trinsskalaen Eksamensdato (delprøve 2): Tirsdag den 27. Oktober 2015 Censur: Delprøve 1 og 2 indgår i den rullende censur, jf. studieordningens 8, stk. 3. FØR PRØVEN Du skal medbringe studiekort til prøven. Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr skal slukkes og afleveres til vagterne inden prøven. Du skal møde op udenfor lokalet minimum 15 min. før start med mindre andet er angivet. BEDØMMELSE Fra 1. september 2007 bedømmes prøve efter 7-trinsskalaen: Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: 7. Omprøve Tidspunkt for omprøve oplyses senere. Eksamensform (delprøve 1): Skriftligt kortsvarsessay uden hjælpemidler. Varighed: 3 timer. Eksamensform (delprøve 2): Skriftligt kortsvarsessay uden hjælpemidler. Varighed: 3 timer. 8. Litteratur Nedenfor er Metode-litteraturen markeret med * Anbefalet litteratur (bøger/bogkapitler): Breedlove MS & Watson NV (2013). Biological Psychology (7.edition). Sinauer Associates, Inc. Publishers. Kapitel 1-8, 13, 15, 16, 17 (s ). (370 sider). Buss DM (2012). Evolutionary Psychology - the new science of the mind (4.edition). Pearson. S (103 sider). 12

13 Gerlach J & Vestergaard P (2010). Psykofarmaka (2.udg.). Psykiatriens Forlag. Kapitel 13. (33 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) Jensen TS Dahl J & Arendt-Nielsen L (2003). Smerter - en lærebog. Fadl s forlag. Kapitel 2. (14 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) Segal ZV Williams JMG & Teasdale JD (2002). Mindfulness-base cognitive therapy for depression. The Guilford Press, London. Kapitel 2-4. (58 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) *Zachariae B (1998). Det vellykkede eksperiment introduktion til klinisk eksperimentel forskningsmetode. Munksgaard. Side & (90 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) Pinel, J.P.J. (2010). Biopsychology (8.ed). Pearson. Side (15 sider). (placeres på semesterlånshylde på SDUB) Rosenberg, R. & Videbech, P. (2013). Klinisk neuropsykiatri fra molekyle til sygdom. Fadl's forlag. Kapitel 6 (24 sider). (placeres på semesterlånshylde på SDUB) Anbefalet litteratur (forskningsartikler): Creswell JD Way BM Eisenberger NI Lieberman MD (2007). Neural correlates of dispositional mindfulness during affect labeling. Psychosom Med. Jul-Aug;69(6):560-5 (5 sider). Engert V & Pruessner JC (2008). Dopaminergic and noradrenergic contributions to functionality in ADHD: The role of methylphenidate. Current Neuropharmacology 6: (5 sider). Kirk U Gu X Harvey AH Fonagy P Montague PR (2014). Mindfulness training modulates value signals in ventromedial prefrontal cortex through input from insular cortex. Neuroimage. Jun 21;100C: (9 sider). Kirk U Downar J Montague PR (2011). Interoception drives increased rational decisionmaking in meditators playing the Ultimatum Game. Frontiers in Neuroscience; Apr 18;5;49 (11 sider). Philippot P & Segal Z (2009). Mindfulness based psychological interventions. J Consciousness Studies 16:10-12: (22 sider). Antal sider i alt anbefalet litteratur (bøger/bogkapitler): 707 Antal sider i alt anbefalet litteratur (forskningsartikler x 2): 104 Total antal sider: 811 Forslag til supplerende litteratur: Pallant, J. (2010). SPSS survival manual. Maidenhead, UK: Open University Press. ISBN-13: (Bogen er tidligere anvendt på modul 3, tæller derfor ikke med i litteratur) Hölzel, B.K., Lazar, S.W., Gard, T., Schuman-Olivier, Z., Vago, D.R., & Ott, U. (2011). How does mindfulness meditation work? Proposing mechanisms of action from a conceptual and neural perspective. Perspectives on Psychological Science, 6, Insel, Thomas, TEDxCaltech. Mental disorders as brain disorders: Insel, T (2010). Faulty circuits. Sci. Am. Apr Jepsen, J. R. M. (2009). ADHD. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P. M. Pedersen (red) Klinisk neuropsykologi, kap. 30., pp København: Frydenlund. 13

14 King-Casas B, Sharp C, Lomax-Bream L, Lohrenz T, Fonagy P, Montague PR. (2008). The rupture and repair of cooperation in borderline personality disorder. Science. Aug 8;321(5890): (6 sider). Kirk U, Skov M, Christensen MS, Nygaard N. (2009). Brain correlates of aesthetic expertise: a parametric fmri study. Brain Cogn. Mar;69(2): Evaluering af modulet Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret på baggrund af evalueringer blandt andet. Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i: Studenterboghandelen Campusvej 55 Campustorvet (ved hovedindgangen) 5230 Odense M Tlf.: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl