Årsberetning 2004 EFE

Transkript

1 Årsberetning 2004 EFE Endokrinologisk Forskningsenhed Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Nodule volume (ml) Control, P= 0.07 ILP, P= Time (months) Laserbehandling af kold knude i glandula thyreoidea

2 Forklaring til forsideillustrationen som skal ses fra øverst til venstre og med uret: Billede 1: Patient med solitær knude i glandula thyreoidea. Billede 2: Skintigrafisk kold thyreoideaknude. Manglende optagelse svarende til knuden. Billede 3: Ultrasonografisk illustration af laserfiberen placeret i den solide knude. Billede 4: Thyreoideaknudevolumen før og 1, 2 og 6 måneder efter laserbehandling sammenlignet med det spontane forløb efter 6 måneders observation. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 EFE s Forskningsudvalg... 6 Seks udvalgte forskerhistorier fra Odense Androgen Study in the Elderly (OASE) Stamcellebaseret transplantation som en fremtidig behandling af type I diabetes We got eyes for you Effect of ultrasound guided interstitial laser photocoagulation on benign solitary solid cold thyroid nodules 1 versus 3 treatments Flytning til nyt laboratorium - Klinik for Molekylær Endokrinlogi (KMEB) Osteoporose hos mænd Eksempler på igangværende projekter Diabetesgruppen Hypofysegruppen Klinik for Molekylær Endokrinologi (KMEB) Knoglegruppen Thyreoideagruppen Forskere og TAP-personale ved EFE pr. 31. december Diabetesgruppen Hypofysegruppen Klinik for Molekylær Endokrinologi (KMEB) Klinisk sygepleje Knoglegruppen Thyreoideagruppen Publikationer Interne møder og foredrag Udvalgte inviterede foredrag afholdt af EFE s medlemmer ved internationale kongresser og møder Diabetesgruppen Klinik for Molekylær Endokrinologi (KMEB) Klinisk sygepleje Knoglegruppen Thyreoideagruppen Kurser 2004 afholdt af Forskerskolen i Metabolisme Afsluttede videnskabelige afhandlinger Videnskabelige priser Finansiel støtte til EFE fra institutioner og fonde Institutioner og fonde Kontraktforskning samt støtte fra lægemiddelindustrien

4 Forord Inden for endokrinologien lægger vi vægt på evidensbaseret praksis, hvilket betyder, at vores diagnostik og behandling skal være forskningsbaseret. Derfor er det glædeligt, at vi igen i 2004 har set en stigning i aktiviteten inden for alle Endokrinologisk Forskningsenheds (EFE) sektioner. Vi har dog ikke som mål at producere så mange forskningsartikler som muligt, men så gode artikler som muligt. Derfor er det glædeligt at se, at ikke kun antallet stadig stiger - i 2004 nåede vi over 70 publicerede artikler i peer reviewed tidsskrifter - men også kvaliteten. Inden for de sidste par år har enheden således publiceret i både Lancet, New England Journal of Medicine samt Science. Sidstnævnte artikel fra Moustapha Kassems gruppe er netop udkommet og vil indgå i næste års rapport, men skal alligevel nævnes i år, da det er første gang, at Endokrinologisk afdeling M publicerer i dette vel nok mest prestigefyldte tidsskrift i verden! I disse tider tales der meget om problemer med at rekruttere til forskning, men spørgsmålet er om ikke grænsen for genuint interesserede kandidater er nået? Inden for sundhedsvidenskaberne er der en kedelig opfattelse af, at ph.d.-grader kun tjener et formål, nemlig at nå en slutstilling. Hvis dette er motivet for at forske, skal man hellere lade være! Det er en stor opgave for os seniorlæger/-forskere, at få den nye generation til at forstå forskningens betydning og dens naturlige placering, også i en klinisk afdeling. Det at forske er en livsstil, som befordrer god klinik og dermed bedre patientbehandling. At dette er vores mål må aldrig glemmes. Forskning for forskningens skyld kan måske retfærdiggøres i meget basale forskningsinstitutioner, men ikke i klinikken. Derfor er det min opfordring til nye læger (men også stud.med. er): Prøv det! Tænder du på forskningen, vil du få en spændende karriere og blive en god læge. For at styrke forskeruddannelsen og tiltrække talenterne har vi oprettet en forskerskole under Forskningstyrelsen, nemlig Forskerskolen i Metabolisme eller PhD Graduate School in Functional Genomics and Proteomics as applied to Metabolic Diseases (diabetes, fedme og osteoporose). Årets kurser og program for Summer School er derfor medtaget i årsrapporten. 4

5 Som sagt er der meget at glæde sig over i EFE i 2004, bl.a. de mange priser som er tildelt afdelingens personale. Tillykke til Ole Hother-Nielsen, Kurt Højlund, Moustapha Kassem, Dorthe Nielsen, Lone Hammelsvang, Grete Kirketerp, Anne Holmd Nyland, Lillian Petersen og Mette Rothmann. Også KMEB, som er blevet en del af Endokrinologisk afdeling M i 2004, skal ønskes tillykke med de nye flotte laboratorier i Winsløwparken 25, hvor der nu arbejder mere end 20 forskere og TAP er med specielt stamcelle- og metabolisk forskning. En stor tak til Odense Universitetshospitals ledelse, som har gjort dette muligt. Forsidebilledet på dette års rapport viser aspekter af laserbehandling af knuder i thyreoidea. En ny behandling udviklet af Laszlo Hegedüs gruppe, som kun de tilbyder i hele verden. Et eksempel på hvordan ny forskning bliver til gavn for patienterne. Som sædvanlig er der mange, som jeg på vegne af EFE, vil takke. Først alle de patienter og frivillige kontrolpersoner, som har stillet sig til rådighed for forskningen. Dernæst vores meget stabile og flittige personale både på Endokrinologisk afdeling M og KMEB samt de samarbejdende afdelinger på Odense Universitetshospital, nationalt og internationalt. Specielt samarbejdet med det Naturvidenskabelige og Tekniske fakultet har været frugtbart og spændende. Som det fremgår af rapporten har vi fået store beløb fra private fonde (en speciel tak til VELUX FONDEN), men også offentlige og ikke mindst fra Fyns Amt. Vi er derfor politikere og administratorer i Fyns Amt en stor tak skyldig. Det er godt at arbejde i et amt, som prioriterer innovation. Vi vil vide at betale tilbage i form af forskningsresultater, der bedrer patientbehandlingen og sætter Fyn på landkortet også endokrinologisk. Henning Beck-Nielsen Forskningsleder, EFE Endokrinologisk Afdeling M 5

6 EFE s Forskningsudvalg Marianne Andersen Overlæge, ph.d. Hypofysegruppen Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Formand Diabetesgruppen Kim Brixen Overlæge, dr.med. Knoglegruppen Tine Christensen Forskningssekretær Laszlo Hegedüs Overlæge, dr.med. Thyreoideagruppen Moustapha Kassem Professor, overlæge, dr.med. Klinik for Molekylær Endokrinologi (KMEB) Anne Holm Nyland Udviklingssygeplejerske, cand.cur. Klinisk sygepleje 6

7 Seks udvalgte forskerhistorier fra 2004 Eksempler på satsningsområder inden for EFE. 1. Odense Androgen Study in the Elderly (OASE) Kristian Wraae, ph.d.-studerende Introduktion Det er velkendt, at aldring er associeret med sarcopeni, skrøbelighed, osteopeni, overvægt, det metaboliske syndrom og kardiovaskulære lidelser. I hvilken udstrækning, de mandlige kønshormoner påvirker disse parametre, er i det store hele ukendt. Få studier har vist divergerende resultater vedrørende relationen mellem alder og serum testosteron. Det mangler stadig at blive vist, om der er et rent aldersrelateret fald i testosteron, eller om andre faktorer såsom fedme, kronisk sygdom eller medicinering er årsag til det lavere serum testosteron niveau fundet hos ældre sammenlignet med yngre mænd. Med det formål at undersøge disse forhold inkluderes 600 mænd i alderen 60 til 75 år. Formål Formålet med undersøgelsen er at undersøge testosterons (T) relation til kropssammensætning (BC) og fysisk formåen (PP). Mål for BC er muskelmasse (MM), knoglemineraltæthed (BMD) og fedtmasse (FM). Parametre for PP er maximum voluntary force (MVF), muskel power (P) og maksimal iltoptagelse (VO2max). Vi regner med, at T er positivt associeret med MM, BMD og alle PP parametre. Vi vil desuden undersøge om livsstil, medicinering, kronisk sygdom, andre hormoner og bindingsproteiner influerer BC og PP alene via T eller uafhængigt af T. Niveauerne af frit og totalt testosteron i denne kohorte vil blive sammenlignet med en yngre kohorte af mænd i alderen 20 til 30 år. Ydermere vil vi sammenligne associationerne mellem T og BC og PP hos de to kohorter med det formål at undersøge, om T spiller den samme rolle i de to kohorter. Metoder Alle blodprøver bliver taget fastende mellem kl. 8 og kl. 9. Betydningen af livsstil, medicinering, kronisk sygdom, hormoner og bindingsproteiner for T, BC og PP undersøges via fire spørgeskemaer, lægeundersøgelse samt blodprøver. 7

8 MM bestemmes både regionalt (truncus, øvre og nedre ekstremiteter) samt totalt via Dual Energy X-ray Absorptionmetry (DEXA) samt via MRI snit af femur og den aksiale muskulatur. MVF for m. biceps brachii og m. triceps surae måles isometrisk, P måles ved hjælp af specialbygget apparatur (The Nottingham Powerrig). VO2max måles direkte ved en cykelergometertest via online gasanalysator (Jaeger Oxycon Pro). Femoral og lumbal BMD samt total knoglemasse bestemmes via DEXA. Ratio imellem intraperitonal fedtvolumen og total abdominalvolumen såvel som abdominal subkutan FM bestemmes via MRI. Slutteligt bestemmes BMI samt waist-to-hip ratio. Resultater I første omgang blev spørgeskemaer indeholdende demografiske, sociale, helbredsmæssige samt andre spørgsmål sendt til mænd på Fyn i alderen 60 til 75 år. Af disse blev 89% returneret. Af de returnerede skemaer var 85,2% udfyldte, hvilket giver en positiv svarprocent på 75,6%. Herefter fik personer, som havde udfyldt et spørgeskema, tilsendt en invitation til at høre nærmere om undersøgelsen via telefon. Af de personer accepterede 50,8% at blive kontaktet. Indtil nu er 762 personer blevet kontaktet, og heraf har 74% accepteret at deltage. I starten af april 2005 er 550 personer blevet inkluderet. 8

9 2. Stamcellebaseret transplantation som en fremtidig behandling af type I diabetes Ulrik Frandsen, forskningsadjunkt, ph.d. Klinik for Molekylær Endokrinologi (KMEB) Introduktion Mange type I diabetes-patienter udvikler med tiden en række alvorlige senkomplikationer. Dette skyldes bl.a., at insulinbehandlingen ikke kan erstatte beta-cellens meget fintfølende styring af blodsukkerkoncentrationen. Selv hos velregulerede patienter vil små udsvingninger i blodsukkerkoncentrationen med tiden medføre irreversible kemiske reaktioner, der til sidst skaber senkomplikationer som f.eks. øjen-, nyre-, nerve- og hjerte/karsygdomme. En optimal kur mod sygdommen vil være en genetablering af den funktionelle beta-cellemasse, idet beta-cellen har den unikke evne at kunne regulere blodsukkerkoncentrationen ved at producere og udskille insulin præcist efter behovet. I dag kan dette kun ske ved enten transplantation af pankreas eller isolerede langerhanske ø er. James Shapiro og medarbejdere fra Alberta Universitetet i Canada har for nylig vist, at ø- transplantation genetablerer normale blodsukkerværdier hos diabetiske patienter. Der skal imidlertid bruges 2-4 donor-pankreas for at behandle en patient. Der er derfor behov for at finde alternative kilder til beta-celler, før denne procedure kan anvendes som et behandlingstilbud for en større gruppe diabetespatienter, end det er tilfældet nu. Nye forskningsgennembrud med stamceller bl.a. med etableringen af humane embryonale stamcelle- (hes) linier samt en forbedret forståelse af de mekanismer, der styrer pankreasudvikling in vivo, har styrket det håb, at hes i fremtiden kan uddifferentieres til funktionelle insulinproducerende celler med anvendelse i behandlingen af diabetes. Udvikling af humane embryonale stamceller Stamceller hører til blandt nyere tids markante forskningsgennembrud. Forskere isolerede stamceller fra museembryoer for omkring 20 år siden, men det var først i 1998, at forskere ved University of Wisconsin og Johns Hopkins University i USA isolerede humane embryonale stamceller. Embryonale stamceller har to unikke egenskaber: 1) De kan tilsyneladende dele sig uendeligt, 2) de kan potentielt uddifferentiere til alle celletyper og i den forbindelse karakteriseres de som værende pluripotente celler. Deres evne til uendelig symmetrisk celledeling og efterfølgende differentiering gør dem specielt egnede til anvendelse i forbindelse med sygdomsbehandling. Humane ES dannes fra in vitro befrugtede æg (blastocyster), der er blevet tilovers i fertilitetsklinikkerne. Disse 9

10 blastocyster har, når de er 4-5 dage gamle, en cellemasse, der består af ca. 150 celler. For at lave hes linier isoleres den indre cellemasse i blastocysten fra det omkringliggende tropectoderm vha. immunkirugi. Den indre cellemasse overføres derefter til celledyrknigsskåle, der er forbehandlet med embryonale musefibroblaster (feederceller). I løbet af de følgende uger deler de isolerede celler sig, og de flyttes derefter med jævne mellemrum til friske feederceller. Og når det lykkes at passere cellerne flere gange, etableres en egentlig embryonal stamcellelinie. I afdelingerne M og KMEB er teknikken til at transplantere isolerede langerhanske ø er fra nekrodonorer for nyligt etableret. KMEB har desuden fået den første tilladelse i Danmark til at lave hes-linier. Indtil nu er der etableret to nye hes-linier i laboratoriet, og vi har derudover importeret yderligere fem reference hes-linier fra samarbejdspartnere i Sverige og ved Harvard Universitetet i Boston, USA. For at imødegå fremtidens behov for insulinproducerende celler til behandling af diabetes, er vi nu i KMEB meget fokuserede på at etablere protokoller til uddifferentiering af hes cellelinier til funktionelle insulinproducerende celler. For at dette skal blive en realitet, er det inden for stamcelleforskningen nødvendigt først at forstå de mekanismer, der bestemmer om en stamcelle deler sig symmetrisk (selv-renew) eller uddifferentierer i en bestemt retning - til celler, der tilhører en af de tre primære kimlag (endoderm, ectoderm og mesoderm), hvoraf alle væv og organer dannes. Differentiering af hes celler til endodermale væv (lever/pankreas) En forståelse af de mekanismer, der regulerer dannelsen af endoderm, er blevet et forskningsområde af stor betydning i vores laboratorium, fordi lever og pankreas udvikles fra dette kimlag (Fig. 1.). Vi har for nylig etableret en protokol, hvorved hes kan uddifferentiere til leverlignende celler med ekspression af hepatocyte nuclar factors (HNFs), alfa-fetoprotein (AFP), albumin (ALB), Tryptophan oxygenase (TO) og alpha1-antitrypsin (AAT). Vi anvender nu dette modelsystem til at undersøge hvilke mekanismer, der styrer dannelsen af endoderm fra udifferentierede hes. Vi finder vores nye resultater særdeles lovende, eftersom lever- og pankreas-udviklingen in vivo kontrolleres vha. mange fælles mekanismer, men adskiller sig ved deres forskellige afhængighed af hedgehoc signalering. De mammale hedgehog (Hh) gener, sonic (Shh), Indian (Ihh) og desert hedgehog (Dhh) regulerer forskellige aspekter af celleproliferation og -differentiering. I modsætning til Shh s induktive rolle i leverens udvikling, hæmmer Shh udviklingen af pankreas. Shh genekspressionen er f.eks. ekskluderet fra det område af endoderm, der danner pankreas, og det er vist, at overekspressionen af Shh i det område, hvor pankreas normalt udvikles, nedregulerer gener, der 10

11 normalt er essentielle for udviklingen af pankreas. Det er også vist, at blokeringen af shh signalering vha. af cyclopamine, et planteekstrakt der blokerer Shh-receptor-funktion, bevirker udviklingen af pankreas i de dele af endoderm, hvor der normalt er Shh expression, som f.eks. i det område hvor leveren dannes. Sonic hedgehoc signaleringens funktion er med andre ord at hæmme dannelsen af pankreas i det område af endoderm, hvor leveren udvikles, hvorimod pankreas udvikles i det tilstødende område af endoderm, hvor der ikke ses Shh ekspression. Shh har derved stor betydning for reguleringen af udviklingen og størrelsen af pankreas. Og det er derfor sandsynligt, at en præcis blokering af Shh genekspression vil være nødvendig for en succesfuld udvikling af insulinproducerende celler fra hes. Vi undersøger nu denne hypotese ved at anvende sirna- small interfering RNA s og andre antagonister af Shh signalering i vores nyligt etablerede leverdifferentieringsmodel. Ud over den nævnte forskning inkluderer KMEB s embryonale stamcelleforskningsprogram også følgende områder: 1) Etablering af nye humane embryonale stamcellelinier uden anvendelse af xenoproteiner, 2) udvikling af specifikke protokoller for dyrkning af hes, og 3) etablering af differentieringsprotokoller for mesoderm og deraf afledte væv. Fig. 1. Afstamningstræet illustrerer ideen om, at der på hvert enkelt udviklingstrin fra stamcelle til funktionel pankreas træffes beslutninger, som påvirker cellernes skæbne. En stamcelle kan uddifferentieres til en af de tre kimlag ectoderm, mesoderm eller endoderm, som udvikler pankreas. Endoderm uddeles efterfølgende til forskellige organer såsom lunge, lever, mave og pankreas. Under dannelse af pankreas, træffes yderligere beslutninger om at danne galde, exokrine eller endokrine afstamninger. 11

12 3. We got eyes for you Mette Rothmann, Lone Hammelsvang, Lillian Petersen, diabetesssygeplejersker, Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske, cand.cur., og Grete Kirketerp, oversygeplejerske MPM, stud.cur. We got eyes for you er et udviklingsprojekt med fokus på sygeplejeintervention i relation til forebyggelse af nethindeforandringer hos mennesker med diabetes. Formålet med projektet er - At undersøge om tidlig sygeplejeintervention i form af struktureret og differentieret undervisning, vejledning og dialog i relation til generel forebyggelse af nethindeforandringer øger motivation og mestringsevne i relation til blodglukoseniveau, hypertension, vægt, motion samt sociale foranstaltninger. - At gennemføre et pilotprojekt mhp. at lave et opfølgende studie med det formål at vise, om intervention i form af en øjenskole kan forebygge nethindekomplikationer. De to forskningsspørgsmål der ønskes besvaret er følgende 1. Kan deltagelse i et øjenskoleophold optimere diabetikerens viden om nethindeforandringer, livsstilsændringer og egenomsorgsevne? 2. Kan ny viden og nye færdigheder i relation til ovenstående forebygge yderligere nethindeforandringer og dermed redde syn? Design og metode Undersøgelsens målgruppe er mennesker med type 2 diabetes, der får konstateret nethindeforandringer grad 1-2. Undersøgelsen tilrettelægges som et pilotprojekt. I undersøgelsesdesignet indgår randomisering til kontrolgruppe samt til undersøgelsesgruppe med 25 deltagere i hver gruppe. Kontrolgruppen modtager aktuel pleje og behandling, når de møder i øjenscreeningsklinikken. Undersøgelsesgruppen tilbydes deltagelse i øjenskole med relevant, forebyggende undervisning i alt 12

13 fire lektioner af 1½ time fordelt over tre måneder. Eksempler på undervisningens indhold er: Øjets anatomi og fysiologi, nethindeforandringer, forebyggelse og behandling af nethindeforandringer, problemer relateret til refraktion, grå og grøn stær og AMD (aldersrelaterede macula degeneration), som kan påvirke synet samt livet med nethindeforandringer. Undervisningen tager afsæt i tænkningen bag den evidensbaserede praksis, hvor diabetikerens omstændigheder og værdier, den videnskabelige evidens samt den kliniske ekspertise vægtes ligeligt. Ligeledes ses Aron Antonowskys tænkning om Oplevelse Af Sammenhæng som et væsentligt pædagogisk omdrejningspunkt. Dataindsamling foregår på baggrund af spørgeskemaer og fokusgruppeinterview i såvel kontrolgruppen som undersøgelsesgruppen. Alle deltagere følges i en toårig periode. Projektet overholder etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. Projektet anmeldes til videnskabsetisk komité samt afdelingens interne forskningsudvalg. 13

14 4. Effect of ultrasound guided interstitial laser photocoagulation on benign solitary solid cold thyroid nodules 1 versus 3 treatments Helle Døssing, ph.d.-studerende Baggrund Nodulær thyreoideasygdom er et hyppigt klinisk problem, hvor prævalensen stiger med alderen. Hovedparten af benigne, solitære, solide, skintigrafisk kolde knuder forbliver stationære i størrelse eller vokser med tiden. Ved klinisk og biokemisk evaluering samt anvendelse af ultralydvejledt (UL) finnålsaspiration (FNAB) kan antallet af diagnostiske thyreoidectomier reduceres. Derfor er en ikke kirurgisk tilgang til patienter med symptomgivende knude tilladelig. Interstitiel laserfotokoagulation (ILP) er en minimal invasiv procedure. Nekrose induceret af den termiske energi er kontrollabel og kan begrænses uden eller med minimal beskadigelse af det omkringliggende væv. Vi har vist, at ILP er gennemførlig, effektiv og veltolereret. Aktuelt har vort formål i et prospektivt randomiseret studium været at evaluere effekten og dosisresponsrelationen på volumen af den benigne, solitære, solide, kolde thyreoideaknude. Effekten af en ILP behandling blev sammenlignet med tre månedlige ILP behandlinger. Ligeledes blev de knuderelaterede gener evalueret. Materiale og metode Tredive konsekutive euthyreoide patienter med en cytologisk benign, solitær, solid, kold knude og lokale trykgener blev randomiseret til enten en ILP behandling (n=15) eller tre månedlige ILP behandlinger (n=15) og fulgt i seks måneder. Ved inklusionen og ved seks måneders kontrollen blev de knuderelaterede gener (tryksymptomer og/eller kosmetiske gener) evalueret på en 10 cm visuel analog skala. Umiddelbart efter laserbehandlingen blev behandlingens tolerabilitet vurderet på en visuel analog skala, hvor patienterne skulle beskrive graden af ubehag/smerte ved proceduren, og om de ville acceptere en ny laserbehandling, hvis dette blev tilbudt. Behandlingen blev udført ambulant forudgået af lokal bedøvelse, UL-vejledt og under sterile omstændigheder. Den anvendte energi var afhængig af knudens initiale størrelse og beliggenhed. Patienterne blev kontrolleret 1, 2 og 6 måneder efter behandlingen. Ved inklusion og ved kontrollerne blev knude- og total thyreoideavolumen samt stofskiftet undersøgt. 14

15 Resultater I ILP-1 gruppen reduceredes knudevolumen fra 10,1 ml ± 4,3ml (mean ± SD) til 5,7 ml ± 3,2 ml 6 måneder efter behandlingen (p=0,0001) svarende til en reduktion på 45% ± 13% (mean ± SD). I ILP-3 gruppen reduceredes knudevolumen fra 10,8 ml ± 5,5 ml til 4,6 ml ± 3,0 ml svarende til en reduktion på 58% ± 17%. Forskellen i knudevolumenreduktion mellem de to grupper var 13% (p=0,03). I begge grupper blev både de kosmetiske gener og tryksymptomerne signifikant reduceret. Ud over lette til moderate kortvarige smerter registrerede vi ingen bivirkninger. Der kunne ikke påvises nogen korrelation mellem den afsatte energi og knudevolumenreduktionen (r=0,08; p=0,67). Konklusion UL-vejledt ILP er en sikker behandlingsprocedure. Den additive effekt af to supplerende behandlinger resulterer i en yderligere signifikant reduktion i knudevolumen på i gennemsnit 13%. I begge behandlingsgrupper opnås tilfredsstillende klinisk respons hos hovedparten af patienterne. ILP kan derfor blive et ikke-kirurgisk behandlingstilbud til selekterede patienter med benign solitær, solid, kold thyreoideaknude. Fig. 1. Nodule volume (ml) ILP-3 (0-6 months) P= ILP-1 (0-6 months) P= Time (months) Thyreoideaknudevolumen før og 1, 2 og 6 måneder efter ILP 15

16 5. Flytning til nyt laboratorium - Klinik for Molekylær Endokrinlogi (KMEB) Moustapha Kassem, professor, overlæge, dr.med., leder af KMEB Klinik for Molekylær Endokrinologi (KMEB) er flyttet til det nyoprettede Medicinsk Bioteknologiske Center (MBC), Winsløwparken 25 [se ]. MBC er et nyt forskningscenter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Centret består af syv forskergrupper, som hver ledes af en professor og desuden har yngre forskere. Centrets styrke er, at hvert forskerhold besidder unikke molekylærbiologiske, cellebiologiske og immunologiske teknikker, som kan skabe et stærkt og inspirerende forskningsmiljø. Hvert hold har sine egne forskningsprojekter, og der udføres således studier i sygdomme som kræft, sklerose, hjerte-/karsygdomme og hjernens funktioner samt forskning i stamceller, som er forskningsfokus hos KMEB. Den geografiske placering af KMEB på MBC vil give os enorme udviklingsmuligheder og adgang til state-ofthe-art teknologier inden for celle- og molekylærbiologi. KMEB kan endvidere spille en vigtige funktion i at binde basalforskning, som udføres på MBC, og de kliniske afdelinger på Odense Universitetshospital sammen. Den interaktion er vigtig for moderne biomedicinsk behandling og forskning. Det nye laboratorium 16

17 6. Osteoporose hos mænd Morten Frost Nielsen, turnusreservelæge Forekomsten af osteoporose hos kvinder er i de seneste 15 år blevet kortlagt grundigt, ligesom der er udviklet en lang række effektive medicinske behandlinger. Et stort nyt projekt skal nu kortlægge forekomsten af og risikofaktorerne (genetiske, livsstilsfaktorer, endokrine og andre) for osteoporotiske brud hos ældre danske mænd. Study of Osteoporosis and Male Ageing (SOMA) er et et prospektivt studium, der skal løbe over de næste 10 år. Foreløbigt har fynske mænd i alderen år modtaget et spørgeskema og en invitation til at deltage i studiet, men undersøgelsen vil i løbet af det kommende år blive udvidet til at omfatte i alt mænd på Fyn. Morten Frost Nielsen, der for tiden er turnuskandidat på Sønderborg Sygehus, står sammen med overlæge, ph.d. Bo Abrahamsen, RASK, Køge, og overlæge, ph.d. Kim Brixen, Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, for undersøgelsen. Morten Frost Nielsen startede sin karriere inden for området som lægevikar under medicinstudiet og blev straks hvirvlet ind i forskningsarbejdet. Det er en forudsætning for at udvikle evidensbaserede udredningsprogrammer og behandlingstilbud, at vi kender hyppigheden af sygdommen i befolkningen og mekanismerne bag udviklingen af knogletabet, siger Bo Abrahamsen og fortsætter: Hos kvinder har en række naturligt forekommende variationer i arveanlæggene (genetiske polymorfier) vist sig at have betydning for opbygningen af den maksimale knoglemasse (peak bone mass) og det senere knogletab, mens arvelige faktorers betydning for knoglemasse og osteoporotiske brud hos mænd er dårligt belyst. Man ved, at knoglemineraltætheden (BMD) er nedsat hos førstegradsslægtninge (dvs. forældre og søskende) til mænd med knoglebrud som følge af osteoporose, men en række af de arvelige faktorer, der er vigtige hos kvinder, synes at være uden større betydning hos mænd. Dette gælder f.eks. polymorfier i generne for vitamin D receptoren og alfa-helix af type I kollagen. Vi er glade for befolkningens opbakning til vores undersøgelse, siger Morten Frost Nielsen, 70% af de adspurgte har valgt at svare på vores spørgeskema og indgår fremover i undersøgelsen. Det er planen, at alle deltagere, som pådrager sig knoglebrud i de næste år, indkaldes til knogleskanning og en række yderligere undersøgelser. Desuden indkaldes personer, som ikke har pådraget sig brud, og disse personer vil udgøre kontrolgruppen. Det er dermed muligt at påvise, hvilke faktorer der ligger bag udviklingen af osteoporose hos mænd. Morten Frost Nielsen håber at kunne påbegynde et ph.d.-studium med udgangspunkt i data fra undersøgelsen i løbet af

18 Fakta Osteoporose er et betydeligt individuelt og samfundsmæssigt sundhedsproblem. Sygdommen er forbundet med nedsat livskvalitet og arbejdsevne samt hos ældre ofte tab af førlighed, som kan føre til plejehjemsanbringelse. På samfundsniveau er der tale om en betydelig sundhedsudgift. Alene den fynske amtskommunale udgift til behandling af knogleskørhed i 1999 blev anslået til 120 millioner kroner. Problemet er desværre voksende. I de næste 50 år forventes således en fordobling af den europæiske forekomst af hoftebrud fra til Behandlingen af brud på hofte og ryg i EU anslås dermed at lægge beslag på hospitalssenge i år 2010 og senge i Forekomsten af osteoporotiske knoglebrud er i særlig grad stigende hos mænd. I perioden 1981 til 1993 steg den alderskorrigerede hyppighed af hoftebrud hos mænd således med 30%, mens stigningen hos kvinder i samme periode kun var 5%. 18

19 Eksempler på igangværende projekter Diabetesgruppen Søren Feddersen, cand.scient., ph.d.-studerende Anvendelse af lipid massespektrometri i studiet af intracellulære lipider og acyl-coa-bindende proteins funktion i gær samt skeletmuskulatur fra type 2 diabetiske patienter. Hensigten med projektet er at anvende og videreudvikle HPLC- og massespektrometri-baserede metoder til at kortlægge den cellulære lipidprofil af kontrol og ikke-insulinkrævende diabetiske personer ved at måle vigtige metabolitter såsom langkædede acyl-coa`er, ceramider, triglycerider og fosfolipider. Endvidere består en del af projektet i at undersøge, hvilken rolle det acyl-coa-bindende protein har i forbindelse med regulering af genekspression og syntese af komplekse lipider som ceramider og sphingolipider ved at bruge saccharomyces cereviciae som et eukaryotisk modelsystem. Eftersom de fleste af de proteiner, vi fokuserer på, har mammale homologer, er vores arbejde direkte relevant for mammale systemer. Ved at kombinere genomiske og proteomiske teknologier med lipidmassespektrometri vil vores forståelse af lipiders rolle i cellesignalering og for udviklingen af lipidrelatede sygdomme såsom ikke-insulinkrævende diabetes mellitus øges væsentligt. Kurt Højlund, reservelæge, ph.d. Molekylærbiologiske studier af mitokondriel dysfunktion i muskelvæv hos patienter med type 2 diabetes. Udforskningen af muskulær insulinresistens ved type 2 diabetes (T2DM) har hidtil fokuseret på at finde defekter i glukosetransport og glykogensyntese. Man har imidlertid også kunnet påvise forstyrrelser i glukose- og fedtforbrænding og nedregulering af proteiner involveret i oxidativ fosforylering ved T2DM. Oxidation af fedt og glukose foregår i mitokondrierne under dannelse af ATP (koblet respiration), varme (ukoblet respiration) og frie radikaler. En normal mitokondriefunktion er også nødvendig for normal insulinaktivering af glukosetransport og glykogensyntese. Forstyrrelser i cellulære mekanismer, som koordinerer cytosolær lagring og mitokondriel forbrænding af glukose og fedt, kunne derfor spille en rolle for udviklingen af insulinresistens ved T2DM. Formålet med dette projekt er at belyse de cellulære mekanismer bag mitokondriel dysfunktion i muskelvæv ved T2DM. På mitokondrier isoleret fra muskelvæv fra diabetikere og kontroller undersøges den koblede og ukoblede respiration samt dannelsen af frie radikaler, og ved proteomanalyse sammenlignes 19

20 ekspression og fosforylering af mitokondrielle proteiner. Klarlæggelse af disse forhold vil kunne få stor betydning for forståelsen af patofysiologien til T2DM og for udviklingen af nye lægemidler og behandling af denne sygdom. Iben Brock Jacobsen, cand.med., ph.d.-studerende Nye aspekter ved insulinbehandling. Ph.d.-afhandlingen udgør såvel en deskriptiv som en klinisk del, der omfatter to kliniske undersøgelser af dysregulerede type 1 diabetikere. Oversigtsartiklen Evidence based insulin treatment beskriver og validerer de mange randomiserede, klinisk kontrollerede undersøgelser publiceret gennem de seneste 20 år, der omhandler de forskellige insulinpræparater og behandlingsregimer, der til sammen udgør den videnskabelige evidens for behandlingen af voksne type 1 diabetikere. Den kliniske del af afhandlingen udgør et interventionsstudie omkring den kombinerede effekt af Metformin og insulin på HbA1c, lipider og blodtryk hos obese, dysregulerede Type 1 diabetikere. Det andet kliniske studie omhandler insulinanalogen NovoRapid og dennes effekt på især natlig hypoglykæmi belyst ved måling af diurnale profiler af blodglukose, plasma insulin, lipider, væksthormon, kortisol, glukagon, ghrelin og IGF-1. Jørgen Jensen, cand.med., ph.d.-studerende Effekt af vækst- og differentieringsfaktorer på nydannelsen af beta-celler fra stamceller isoleret fra porcin (svine) og human pankreas: Karakterisering af morfologi og genekspression in vitro og funktion in vivo ved transplantation i diabetiske mus. En mulig behandling af diabetes er transplantation af insulinproducerende ø-celler. Da effekten afhænger af antallet af ø-celler, er det ofte nødvendigt at bruge ø-celler fra flere donorer. Da der imidlertid er mangel på donororganer, er der behov for at udvikle metoder til at øge antallet af ø- celler enten fra eksisterende ø-celler eller fra stamceller. Pankreas fra både dyr og mennesker indeholder stamceller, som ved påvirkning af flere kendte faktorer kan udvikle sig til insulinproducerende ø-celler. Målet er således at karakterisere effekten af disse faktorer på stamceller fra nyfødte grise. Resultaterne anvendes som model for forsøg med pankreasvæv fra mennesker. 20

21 Vibe Skov, cand.agro., ph.d.-studerende Genekspressionsanalyse af DNA chips og efterfølgende bioinformatisk analyse med henblik på identificering af gener og biokemiske pathways inden for type 2 diabetes. Der udtages biopsier fra både skeletmuskulatur og fedtvæv fra 50 kontrolpersoner og 50 type 2 diabetikere. Bioinformatik og genekspressions-microarrays (GEM) vil blive anvendt til at få indsigt i den molekylære patofysiologi, der ligger til grund for type 2 diabetes. Ved brug af GEM undersøges tusindvis af geners ekspression på samme tid, hvilket kan give information om fejlregulerede gener og biokemiske pathways. Bioinformatiske softwareprogrammer og databaser benyttes til datamining. Der er planlagt tre undersøgelser. Først undersøges hvilke gener og biokemiske pathways, der er ændret hos diabetikere i forhold til en kontrolgruppe. Dernæst undersøges, om der er en funktionel sammenhæng mellem biokemiske pathways i henholdsvis muskel og fedtvæv. Til sidst grupperes diabetikerne i undergrupper ud fra deres ekspressionsprofil og fænotype, og der konstrueres et klassifikationssystem. Hypofysegruppen Dorte Glintborg, cand.med., ph.d.-studerende Endokrine og metaboliske forhold ved hirsutisme. Betydningen af reduktion af insulinresistens ved polycystisk ovarie syndrom. Hirsutisme defineres som øget behåring af maskulin type hos kvinder og ses hos 10-20% kvinder i fertil alder. I to delstudier karakteriseres nogle af de metaboliske og endokrine forstyrrelser, som ses ved hirsutisme. Delstudie 1 var en populationsopgørelse af 340 kvinder henvist med hirsustisme. Undersøgelsen viste en relativ lav hyppighed på 3,4% af alvorlige endokrine lidelser blandt populationen, men derimod var insulinresistens og type 2 diabetes hyppigt forekommende. I delstudie 2 undersøgtes effekten af PPARgamma agonist på 30 patienter med polycystisk ovariesyndrom i et randomiseret placebokontrolleret forsøg. Ligeledes undersøgtes 14 raske kvinder som kontrolgruppe. Resultaterne fra undersøgelsen viste svær insulinresistens blandt patientpopulationen indbefattende både nedsat oxidativ og non-oxidativ glukosemetabolisme. PPARgamma agonist behandling medførte signifikant øget insulinfølsomhed og øget væksthormonsekretion med kun non-signifikante ændringer af niveauer af testosteron og luteiniserende hormon. 21

22 Thue Kvorning, cand.scient., ph.d.-studerende Testosterons betydning for tilpasning af styrketræning. Under styrketræning stimuleres produktionen af mange af kroppens hormoner, hvilket resulterer i akutte stigninger i blodets koncentrationer af disse hormoner. Hormonkoncentrationerne vil være forhøjet i op til to timer efter træning, hvorefter de igen falder til hvileniveau. Det drejer sig i dette projekt om det naturligt forekommende hormon testosteron. Formålet med projektet er at undersøge dette muskelopbyggende hormons betydning for træningsstimuleret styrketilvækst og muskeltilvækst. Forsøgsdeltagerne inddeles i to grupper og stimuleres via styrketræning i et omfang, hvormed vi kan forvente at registrere et øget niveau af testosteron i blodet. Vi ønsker at udelukke testosterons effekt på muskulaturen under og efter styrketræning via behandling med medicinproduktet, Zoladex. Ved sammenligning af kontrolgruppe og behandlingsgruppe kan vi undersøge testosterons rolle i tilpasningen til styrketræning. Styrken måles på benmuskulaturen, blodprøver tages til analyse af hormoner, muskelbiopsi til analyse af mrna-aktivitet, fibertype og - areal og helkropsscanning til bestemmelse af muskelmasse og knogledensitet. Derudover tages der blodprøver hver anden uge til kontrol af behandlingen. Torben Leo Nielsen, cand.med., ph.d.-studerende Odense Androgen Study in young men (OAS). Første del af dette projekt er en kohorte-undersøgelse af 800 unge mænd i alderen år. Der undersøges relationer mellem androgener, østrogener, vækstfaktorer, lipider, lipidhormoner, kropssammensætning, muskelstyrke, iltoptagelse, livskvalitet og seksuel funktion. Ud over antropometriske mål er der også anvendt DEXA- og MR-skanning til at bestemme kropssammensætning (muskel, fedt, og knoglemineralindhold). Endeligt undersøges betydningen af fødselsvægt, genpolymorfismer (i generne for f.eks. androgenreceptoren, MTHFR, LRP5) og livsstilsfaktorer for samspillet mellem kønshormoner, kropssammensætning og muskelfunktion. 22

23 Klinik for Molekylær Endokrinologi (KMEB) Studier af biologiske karakteristika af mesenkymale stamceller: isolering, opformering og differentiering til osteoblaster, chondrocytter og adipocytter. Formålet med projektet er at udvikle nye metoder for isolering af mesenkymale stamceller fra knoglemarven og studere mekanismerne af deres differentiering til osteoblaster, chondrocytter og adipocytter. Etablering af humane embryonale stamcellelinier og studier af deres differentieringsmekanismer til endoderm og insulinproducerende celler samt mesoderm og osteogen celler (osteoblaster og chondrocytter). Isolering af endotheliale stamceller fra knoglemarven vha. FACS/cellesorter samt studier af deres biologiske karakteristika in vitro og in vivo dyremodeller. Etablering af klinisk behandling af iskæmisk tilstand vha. disse endothelialceller (f.eks. iskæmi efter myokardieinfarkt samt underekstremitetsiskæmi). Malthe Kristiansen, cand.med., ph.d.-studerende Isolering og karakterisering af humane mesenkymale stamceller fra knoglemarven og deres potentielle terapeutiske anvendelse. Opdagelsen af stamceller, der ud over evnen til at dele sig til celler, der ligner dem selv, er ophav til mange forskellige typer af fuldt udviklede celler, har vist sig meget lovende i behandlingen af sygdomme, der skyldes vævs degeneration. Dette har ført til kliniske undersøgelser, hvori man har forsøgt at regenerere væv ved hjælp af stamceller fra knoglemarven. Resultaterne har vist bedring i såvel subjektive som objektive mål for vævs regeneration. Ph.d.-projektet omhandler: 1) Isolering og karakterisering af stamceller fra knoglemarven mhp. at identificere subpopulationer af stamceller, der har det største terapeutiske potentiale. 2) Klinisk anvendelse af stamceller fra knoglemarven i to kliniske situationer: a. Akut myokardieinfarkt. b. Underekstremitets-iskæmi, udløst af svær åreforkalkning. 23

24 Knoglegruppen Sammenligning af MXA, MRX og klinisk bedømmelse af røntgenbilleder af columna. Projektet gennemføres i samarbejde med Trine Torfing og Dana Jensen, Røntgenafdelingen, Odense Universitetshospital, og skal klarlægge om en ny metode til opmåling af ryghvirvlernes højde, som kan udføres på knogleskannerne, kan erstatte konventionel røntgenundersøgelse. I så fald vil det betyde hurtigere undersøgelse af patienterne, som desuden vil blive udsat for en mindre stråledosis. Polymorfier i MTHFR-genet i relation til peak bone mass hos mænd. Projektet gennemføres i samarbejde med Hypofysegruppen, Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, og skal klarlægge om en række hyppigt forekomne genetiske variationer i MTHFR-genet har betydning for den maksimale knoglemasse (peak bone mass) hos mænd. Undersøgelsen omfatter 800 tilfældigt udvalgt fynske mænd i alderen år. Cost effectiveness analysis of a program for systematic tertiary prophylaxis of osteoporotic fractures in patients with recent hip fracture - preliminary results of a Markov analysis. Ved hjælp af en nyligt udviklet model til beregning af omkostningseffektiviteten af medicinske behandlinger af osteoporose (Danish Osteoporosis Outcome Model) har vi i samarbejde med Center for Anvendt Sundhedstjensteforskning (CAST) og Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital, analyseret effekten af at iværksætte en systematisk opsporing af osteoporose blandt patienter, der behandles for hoftebrud. Undersøgelsens resultater vil blive fremlagt på European Calcified Tissues Society s kongres i juni 2005 og ph.d.-studerende, læge, Jesper Ryg har vundet Young Investigators Award for arbejdet. Nis Nissen, cand.med., ph.d.-studerende Betydningen af knoglestruktur og geometri for brudstyrken i proximale femur. Hoftens geometriske mål har selvstændig betydning for risikoen for hoftebrud uafhængigt af knoglemineraldensitetsmålinger. Ph.d.-projektets formål er at forbedre bedømmelsen af risikoen for knoglebrud og derved på længere sigt muliggøre tidlig forebyggelse af osteoporose. Hoftens geometri udmåles på scanningsbilleder af hoften. Disse geometriske udmålinger testes i et kadaverstudie, hvor den prædiktive værdi af bone mineral density (BMD) og en række geometriske para- 24

25 metre for brudstyrken i proximale femur in vitro testes. Denne teoretiske måling testes i klinisk sammenhæng i et case-kontrol-studie. Et tværsnitsstudie undersøger den naturlige variation i hoftens geometriske parametre i relation til køn, alder, højde, vægt og alder ved menarche. Data fra Danish Osteoporosis Prevention Study indgår med henblik på at undersøge hoftens strukturelle parametre over en tiårig periode efter menopausen. Thyreoideagruppen Daniel El Fassi, cand.med., klinisk assistent B-lymfocyt depletering i behandlingen af Graves sygdom. Graves sygdom (GS) er en klassisk antistof-medieret autoimmun sygdom, som rammer ca. 2% af den danske befolkning. B-lymfocytter indgår i det afsporede immunrespons ved autoimmune sygdomme dels som (auto)antigen præsenterende celler og dels som forstadier til de (auto)antistof producerende plasmaceller. I et kontrolleret klinisk studie undersøger vi den kliniske og immunologiske effekt af B-lymfocyt depletering med det monoklonale antistof Rituximab ved GS. Det er vores hypotese, at behandlingen vil have en gunstig effekt på forløbet af GS, en effekt som forhåbentlig vil kunne medføre en ny glukokortikoid-besparende og ikke-invasiv behandlingsmulighed primært til patienter med øjensymptomer ved GS. Vi har etableret et bredt nationalt og internationalt samarbejde til karakterisering af de immunologiske forandringer, der finder sted som følge af B-lymfocyt depleteringen. Det forventes, at den afledte viden vil bidrage væsentligt til forståelsen af GS s patogenese og autoimmunitet generelt. Pia Skov Hansen, cand.med., ph.d.-studerende The relative importance of genetic and environmental effects in the regulation of thyroid function and size. A study of healthy Danish twins. Sygdom i glandula thyreoidea udvikles som følge af et kompliceret samspil mellem adskillige gener og talrige miljøfaktorer. Sygdomsdiagnoserne baseres bl.a. på koncentrationsmålinger af serum TSH, T4 og T3 samt billeddiagnostik af skjoldbruskkirtlen. Vores forståelse af, hvorledes sygdommene opstår, kan uddybes ved at betragte reguleringen af skjoldbruskkirtlens funktion og størrelse hos raske. Herved belyses thyreoidea homeostasen fra forskellige vinkler. I alt individer deltog i studiet. Heraf blev 520 individer ultralydsundersøgt. Intraclass korrelationerne for serum TSH, 25

26 frit T3 og frit T4 koncentrationerne samt for thyroideavolumen var betydelig større for monozygote end for dizygote tvillingepar. Genetiske faktorer var ansvarlige for ca. 65% af variationen for henholdsvis serum TSH, frit T4 og frit T3. Den resterende del af variationen var betinget af unikke miljømæssige faktorer. Hvad angår thyreoideavolumen var 71% (95% CI 61-78%) betinget af genetiske faktorer. De målte risikofaktorer havde kun lille indflydelse på variationen og resultaterne. Viveque Egsgaard Nielsen, cand.med., ph.d.-studerende Prospective randomized double blind study of the effect of recombinant human TSH for the effect of radio-iodine in benign nodular goitre. Ph.d.-projektet omhandler, hvorvidt forbehandling med 0,3 mg rekombinant human TSH (rhtsh) kan øge virkningen af radioaktivt jod (131I) hos patienter med atoksisk nodulær struma, og om rhtsh har akutte effekter på skjoldbruskkirtlens størrelse både hos raske individer og patienter med atoksisk nodulær struma. Projektet er således delt op i 4 delprojekter: 1. Effekten af forbehandling med 0,3 mg rekombinant human TSH for virkningen af radioaktivt jod på skjoldbruskkirtlens størrelse og funktion hos patienter med non-toksisk nodulær struma. En dobbeltblindet randomiseret undersøgelse. 2. Effekten af forbehandling med 0,3 mg rekombinant human TSH for virkningen af radioaktivt jod på skjoldbruskkirtlens størrelse og funktion hos patienter med monstrøs stor struma (>100 ml). En dobbeltblindet randomiseret undersøgelse. 3. Effekten af 0,9 mg rekombinant human TSH på skjoldbruskkirtlens størrelse og funktion hos raske individer. En dobbeltblindet randomiseret cross-over undersøgelse. 4. Effekten af 0,9 mg rekombinant human TSH på skjoldbruskkirtlens størrelse og funktion hos raske individer og patienter med non-toksisk nodulær struma. En dobbeltblindet randomiseret cross-over undersøgelse. 26

27 Forskere og TAP-personale ved EFE pr. 31. december 2004 Diabetesgruppen Forskere Henning Beck-Nielsen, professor, dr.med., forskningsleder (overlæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Michael Gaster, ph.d. (læge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Jan Erik Henriksen, cand.med., ph.d. (overlæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Ole Hother-Nielsen, dr.med. (overlæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Kurt Højlund, ph.d. (reservelæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Dorte Møller Jensen, ph.d. (1. reservelæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Claus Bogh Juhl, ph.d. (1. reservelæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Peter Stæhr, ph.d. (læge, Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital) Birgitte Vind, cand.med. (klinisk assistent, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Knud Yderstræde, ph.d. (overlæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Ph.d.-studerende Søren Feddersen, cand.scient. (Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet) Iben Brock Jacobsen, cand.med. (Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Jørgen Erik Jensen, cand.med. (Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Vibe Skov, cand.agro. (Human MicroArray Center, Odense Universitetshospital) 27

28 Andre studerende Malene Just Pedersen, stud.med. (prægraduat forskerstuderende, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Gæsteforskere Klaus Brusgaard, cand.scient., ph.d. (molekylærbiolog, Afdeling KKA, Odense Universitetshospital) Aase Handberg, dr.med., ph.d. (reservelæge, Klinisk Biokemi, Randers Centralsygehus) Klaus Levin, ph.d. (afdelingslæge, Klinik I, Bispebjerg Hospital) Pernille Poulsen, ph.d. (post.doc., Steno Diabetes Center, Gentofte) Allan Vaag, dr.med., ph.d. (overlæge, Steno Diabetes Center, Gentofte) Jørgen Vinten, professor (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet) Henrik Støvring, cand.scient., MSc (forsker, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Almen Medicin, Syddansk Universitet) TAP-personale Tine Christensen, forskningssekretær Lone Hansen, bioanalytiker Vibe Jensen, forskningssygeplejerske Helle Krüger, bioanalytiker Charlotte Olsen, bioanalytiker Hypofysegruppen Forskere Marianne Andersen, ph.d. (overlæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) 28

29 Magdalena Andries, cand.med. (reservelæge, Medicinsk Afdeling C, Odense Universitetshospital) Claus Hagen, dr.med. (overlæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Anne Pernille Hermann, ph.d. (overlæge, Medicinsk Afdeling, Kolding Sygehus) Rene Støving, ph.d. (afdelingslæge, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Ph.d.-studerende Dorte Glintborg, cand.med. (Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Torben Leo Nielsen, cand.med. (Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Thue Kvorning, cand.scient. (Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet) Kristian Wraae, cand.med. (Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Gæsteforskere Anette Fløgstad, dr.med. (afdelingslæge, Medicinsk afdeling, Aabenraa Sygehus) Joanna Ganc-Petersen (reservelæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Fredericia Sygehus) TAP-personale Ellen Andersen, bioanalytiker Henny Hansen, bioanalytiker Annagrethe Jeppesen, bioanalytiker Jane Nielsen, bioanalytiker 29

30 Klinik for Molekylær Endokrinologi (KMEB) Forskere Bassem Abdallah, cand.scient., ph.d. (forskningsadjunkt, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Jorge Burns, cand.scient., ph.d. (forskningsadjunkt, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Helle Christiansen, cand.scient. (forskningsassistent, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Ming Ding (forskningslektor Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Ulrik Frandsen, cand.scient., ph.d. (forskningsadjunkt, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Chen Li, cand.scient. (forskningsadjunkt, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Moustapha Kassem, professor, dr.med. (overlæge, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Steen Broch Laursen, ph.d. ((til 1. november) forskningslektor, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Amer Mahmood, cand.scient. (forskningsassistent, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Ann Dorte Pørneki, cand.scient. (forskningsassistent, Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Yu Zhentao, post.doc. (Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) Ph.d.-studerende Malthe Kristiansen, cand.med. (Klinik for Molekylær Endokrinologi, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital) 30