Natarbejde og brystkræft
|
|
|
- Rikke Bagge
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt er natarbejde? Hvad betyder varighed og frekvens? Hvad betyder pauser med natarbejde? Hvad betyder det, om man kan lide at arbejde om natten? Hvad betyder konkurrerende årsagsfaktorer? Hvilken rolle spiller natarbejdet for brystkræft på Sydvestjysk Sygehus? Side 2 Hvorfor tale om natarbejde og brystkræft? HYPPIGSTE KRÆFTFORM HOS KVINDER Ca nye tilfælde per år Hvorfor tale om natarbejde og brystkræft? ANDEN HYPPIGSTE KRÆFT DØDSÅRSAG HOS KVINDER Ca nye tilfælde per år Ca dør af sygdommen Faldende dødelighed Nu overhalet af lungekræft Side 3 Side 4 Talrige undersøgelser om mulig sammenhæng mellem brystkræft og forskellige miljøpåvirkninger mm. Talrige undersøgelser om mulig sammenhæng mellem brystkræft og forskellige miljøpåvirkninger mm. Før 2008: Alkohol, hormonindtagelse, hårfarver, kosmetik, kosmisk strålings, kostfaktorer, skifteholdsarbejde, socioøkonomiske status, tobak, mm. foruden de personlige faktorer: alder, alder ved første graviditet, andre brystsygdomme, etnicitet, genetik, hormoner, højde, paritet, mm Danske arbejdsmedicinere i review, 2008: Ingen epidemiologisk evidens for sammenhæng mellem skifteholdsarbejde og brystkræft (heller ikke prostatakræft eller andre kræftformer). videnskabelige beviser på basis af befolkningsundersøgelser Side 5 Side 6
2 WHO s Undersøgte flere kræftformers sammenhæng med natarbejde Konklusion: Langvarigt natarbejde, der forstyrrer den naturlige døgnrytme er Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker. Forskerne uenige!??? Døgnrytme Døgnrytmen reguleres af og regulerer forskellige processer Søvn /vågen cyklus, hjerte kar aktivitet, kropstemperatur, hormonel regulation, metaboliske funktioner og gen udtryk Kroppens indre ure Det overordnede ur kan reguleres af ydre påvirkninger ( zeitgeber ) Vigtigst er lys! Melatonin Er med til at regulere døgnrytmen Påvirkes stærkt af døgnrytmeforstyrrelser Påvirker udviklingen af kræft i flere faser (opståen, vækst, regulation, udbredelse) Billede fjernet af ophavsretslige grunde Side 7 8 Melatonin Billede fjernet af ophavsretslige grunde Forskellige reparationsmekanismer i forhold til kræft påvirkes af melatonin. Årsagen til at vi har brug for søvn??? WHO s IARC s ekspertgruppe konkluderede: Der er overbevisende mekanistisk og dyreeksperimentel evidens ( bevis ) for, at forstyrrelse af den naturlige døgnrytme påvirker melatonin (og andre faktorer, der har indflydelse på døgnrytmen) Svær forstyrrelse af døgnrytme > markant øget forekomst af kræft (dyr) Melatonin påvirker udviklingen af kræft Melatonin har en beskyttende effekt i forhold til brystkræft (hæmmer bl.a. virkning af østrogen) Døgnrytmeforstyrrelser > Melatonin > øger risikoen for brystkræft Teorien bekræftes af talrige biologiske og dyreeksperimentelle undersøgelser Derfor konklusionen: Skifteholdstjeneste, der involverer døgnrytmeforstyrrelser er sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 2A). 9 Side 10 WHO s IARC s ekspertgruppe konkluderede: Der er overbevisende mekanistisk og dyreeksperimentel evidens ( bevis ) for, at forstyrrelse af den naturlige døgnrytme påvirker melatonin (og andre faktorer, der har indflydelse på døgnrytmen) Svær forstyrrelse af døgnrytme > markant øget forekomst af kræft (dyr) Melatonin påvirker udviklingen af kræft Melatonin har en beskyttende effekt i forhold til brystkræft (hæmmer bl.a. virkning af østrogen) Døgnrytmeforstyrrelser > Melatonin > øger risikoen for brystkræft Teorien bekræftes af talrige biologiske og dyreeksperimentelle undersøgelser Derfor konklusionen: Skifteholdstjeneste, der involverer døgnrytmeforstyrrelser er sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker(gruppe 2A). IARC s klassifikationssystem Gruppe Gruppe 1 Gruppe 2A Gruppe 2B Gruppe 3 Gruppe 4 Forklarende tekst Kræftfremkaldende for mennesker Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker Muligvis kræftfremkaldende for mennesker Uklassificerbare mht. til kræftfremkaldende effekt Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennnesker Side 11 Side 12
3 IARC s klassifikationssystem Gruppe Forklarende tekst Gruppe 1 Gruppe 2A Gruppe 2B Gruppe 3 Gruppe 4 Kræftfremkaldende for mennesker Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker Muligvis kræftfremkaldende for mennesker Uklassificerbare mht. til kræftfremkaldende effekt Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennnesker Side 13 Side 14 og andre faktorer Side 15 Side 16 Hvor farligt er natarbejde? Hvad betyder varighed og frekvens? Hvad betyder pauser med natarbejde? Hvad betyder det, om man kan lide at arbejde om natten? Hvad betyder konkurrerende årsagsfaktorer? Hvilken rolle spiller natarbejdet for brystkræft på Sydvestjysk Sygehus? Farlighed er et normativt begreb Fastlægges ud fra hvordan noget bør være eller bør gøres Heri indgår: Personlige præferencer, etiske og moralske overvejelser, godt/ondt, praktiske, politiske, økonomiske hensyn mm. Samfundet plejer at reagere med indgreb eller forebyggelsestiltag, når dødeligheden ved en handling, aktivitet eller påvirkning (fx fra miljø eller arbejdsmiljø) ligger i størrelsesordenen 1: I arbejdsmiljø accepterer man ofte en dødrisiko på 1: Side 17 Side 18
4 Handlinger eller tilstande forbundet med en dødsrisiko på 1: Køre i bil fra/til Varde daglig ½år Bo i Østdanmark (radon) Drikke en mere end 1 genstand per dag Hvad er risiko for brystkræft ved natarbejde? Procent Risikofaktor Niveau risikoøgning Natarbejde pr. 5 år 1 5 Correlations between permanent night shift work and/or recurring night work and the development of breast cancer. A systematic review Finnish Institute of Occupational Health Cochrane OSH Review Group University of Dresden Karolinska Institute Stockholm University of Milano på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen 19 Side 20 Natarbejde sammenlignet med andre risikofaktorer for brystkræft Risikofaktor Niveau Procent Aktuel brug risikoøgning Natarbejde pr. 5 år 1 5 Familiær disp Mor og søster 100 Paritet Ingen børn 30 BMI Fedme postmenopausal 30 Hormonbeh. Østrogener (p piller mv.) >20 Højde pr. 10 cm. 17 BMI Overvægt postmenopausal 15 pr. gnst. pr. dag over Alkohol 10 "anbefalet" Paritet "Forsinket" graviditet (per år) 3 Betydningen af varighed? ANTAL ÅR MED NATTEVAGTER NUVÆRENDE PRAKSIS Mindst 20 sammenhængende år Side 21 Side 22 Betydningen af antal og frekvens? ANTAL NATTEVAGTER NUVÆRENDE PRAKSIS Mindst 1 nattevagt per uge Betydningen af pauser med natarbejde og ophør efter. Usikker Ingen konkrete undersøgelser Melatonin østrogen hypotesen : Aftager formentlig med tiden, som virkningen af hormonbehandling 5 års pause nulstiller Brystkræft, der opstår, 5 år eller mere efter ophør med natarbejde anerkendes ikke Side 23 Side 24
5 Hvad betyder det, om man kan lide at arbejde om natten? Usikker? Ingen konkrete undersøgelser Personer, som ikke er generet af natarbejde stiller hurtigere deres indre ur om. - Betydningen af konkurrerende årsagsfaktorer Familiær disposition (BrCa gen) Hormonbehandling Stort alkoholforbrug Overvægt efter menopause Strålebehandling mod kræft Mand Side 25 Side 26 Hvor meget bidrager natarbejdet til brystkræftdødeligheden? I ALMENBEFOLKNINGEN Kvinder i arbejde (15 65 år): Procent med natarbejde 6,25% Relativ Risiko = 1,05 pr. 5 år Brystkræft, alle årsager (15 65 år): Nye tilfælde årligt: Antal dødsfald årligt: 342 Brystkræftdødsfald (15 65 år): Hos kvinder UDEN natarbejde: 321 MED natarbejde: 21 Forskel per = 0,6 ANSATTE PÅ HOSPITAL Antal kvinder i arbejde: Procent med natarbejde: 28% Relativ Risiko = 1,05 pr. 5 år Brystkræft, alle årsager (15 65 år): Nye tilfælde årligt: 113 Antal dødsfald årligt: 22 Brystkræftdødsfald (15 65 år): Hos kvinder UDEN natarbejde: 16 MED natarbejde: 6 Forskel per = 3,0 Hvor meget bidrager natarbejdet til brystkræftdødeligheden? (HVIS GENNEMSNITLIG NATARBEJDE) Antal kvinder Procent med natarbejde: 28% Brystkræft, alle årsager Nye tilfælde årligt: 4 Antal dødsfald årligt: 0,8 Brystkræftdødsfald Hos kvinder UDEN natarbejde: 0,6 MED natarbejde: 0,2 Forskel = 0,09 eller knap 1 per 10 år. (BASERET PÅ SYGEHUSETS TAL) Antal kvinder Procent med natarbejde: 5% Brystkræft, alle årsager Nye tilfælde årligt: 4 Antal dødsfald årligt: 0,8 Brystkræftdødsfald Hos kvinder UDEN natarbejde: 0,7 MED natarbejde: 0,04 Forskel = 0,015 eller 1 2 per 100 år. Side 27 Side 28 Sammenfatning Dyreforsøg og biomedicinske eksperimenter tyder på, at døgnrytmeforstyrrelser kan påvirke flere faser i udviklingen af kræft Eksperter (IARC) konkluderede i 2010, at natarbejde, der forstyrrer den naturlige døgnrytme sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker og kan øge risikoen for brystkræft, men ikke andre kræftformer En kritisk sammenfatning fra af de foreliggende befolkningsundersøgelser viser en usikker og beskeden øget relativ risiko på mellem 1% og 5% per 5 års natarbejde 2 promille af sygeligheden af brystkræft kan forklares af natarbejde På SVS vil der forventes 4 brystkræfttilfælde per år (alle årsager) Der vil kunne forventes mellem 1 og 10 dødsfald som følge af natarbejde og brystkræft i løbet af 100 år ( alt andet lige ) Tilsyneladende en svag faktor Samme antal og samme risiko i alle år Side 29 Vagtskemaer? Frivillighed? A og B mennesker? Gi det til personer med lav risiko? Dæmpet belysning? Filterbriller? Melatonin tilskud? Helbreds kontrol? Viden/forskning! Hvor stor er risikoen reelt? Er der en tærskel? Virker forslagene ovenfor? Virkningsmekanismer? Betydningen af metabolisk syndrom mv.? 30
Natarbejde og søvnhormon
Natarbejde og søvnhormon Formålet med projektet var: At undersøge om personer, der arbejder om aftenen, natten, eller med skiftende vagter udskiller mindre 6-sulfatoxymelatonin i urin i forhold til arbejde
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde
HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde Cabin Attendants Union (CAU) Fagforening for Cabin Crew ansat i SAS Danmark, med ca. 1.500 medlemmer, heraf ca. 75 %
Guide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Anne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Fedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Syv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER
CASES 15 årig pige henvender sig i konsultationen med sin mor. Moren er bekymret over, at datteren ikke har fået menstruation (menarche). Pigen er normalt udviklet. Hun dyrker en del sport. Er sund og
Det er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998
A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus
TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit
Arbejdsmiljø og kræft
Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver
Fysiske rammer, plads og indretning for svært overvægtige personer 1 Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde
Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Menneskerettighedserklæringen http://alexkrofchak.blogspot.dk Date Event Regulering af
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af
Hvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, [email protected].
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, [email protected] 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation
Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet
Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Behandling for ufrivillig barnløshed
Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres
Fakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler
Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut
Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse:
Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse: Grundelementer i arbejdsmedicinsk journal som i andre specialer - Anamnese Obj. us. ( incl. parakliniske us. ) Specielt for den arbejdsmedicinske personundersøgelse:
Syv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR
Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland
Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Giv nattevagten et servicetjek
Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning
Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning
Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning på medarbejders privatadresse Policenr. for ægtefælle/samlever: Medarbejder Policenr. for medarbejdere: Postnr. By
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman [email protected] Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Jeppe Michael Jensen Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du en bedre søvn Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Sådan får du en bedre søvn INDHOLD I DETTE
MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017
MIDT OM NATTEN Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Anne Helene Garde (projektleder), Marie Aarrebo Jensen Åse Marie Hansen Jesper Kristiansen Kirsten Nabe-Nielsen
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Indlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
NATTERODERI Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers Af Troels Kølln Torsdag den 20. april 2017
NATTERODERI Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers Af Troels Kølln Torsdag den 20. april 2017 Del: Natarbejde fører til dødsfald, lyder konklusionen i et nyt, omfattende
