Lægen, der også er forsker Ph.d.-studerende Ole Schjerning kombinerer med succes forskning og behandling i sit daglige arbejde.

Transkript

1 Man kan altid gøre en lille forskel Anne Sofie Hansen er reservelæge i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor relationen er nøglen til en vellykket behandling. Side 4 Lægen, der også er forsker Ph.d.-studerende Ole Schjerning kombinerer med succes forskning og behandling i sit daglige arbejde. Side 8 Patienten i centrum Anne Pedersen har været indlagt to gange og ved, hvad der kendetegner en god læge. Side 10 VÆLG UDDANNELSE OG KARRIERE I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND

2 Vi ser det hele menneske Morten Kjølbye, cheflæge i Psykiatrien i Region Nordjylland Forestil dig, at du har to patienter med den samme diagnose. Den ene patient, lad os kalde hende Sara, har en farmor, en faster og en fætter, der alle gentagne gange har lidt af depressioner. Sara har altid haft et tæt forhold til sine forældre og sin søster, som har støttet og været der for hende, når det har set sortest ud. Den anden patient, Hanne, har to skilsmisser bag sig og har haft en barndom præget af en voldelig far og en mor, der stiltiende lod stå til. Samme diagnose forskellige årsager Begge patienter har fået diagnosen depression, og begge har været indlagt på en psykiatrisk afdeling flere gange. Men der er stor forskel på årsagen til eller baggrunden for deres depression og dermed også på, om det primært er medicin eller psykoterapi, der er den bedste behandling. Som læge i Psykiatrien i Region Nordjylland får du brug for alle dine lægefaglige kompetencer i dit arbejde med patienterne. Du skal både kunne stille den rette diagnose ud fra nogle konkrete symptomer, men du skal også kunne se på og forstå det menneske, der er bag diagnosen. Du skal sætte patientens symptomer ind i patientens livskontekst og tilrettelægge behandlingen ud fra dette. Du skal turde kigge indad og have mod til at bruge dig selv i arbejdet med patienterne. Videnskabeligt grundlag I Psykiatrien i Region Nordjylland arbejder vi både ud fra en natur- og humanvidenskabelig forståelse. Vores arbejde handler om at hjælpe vores patienter til et længere og bedre liv. Det gør vi ved at gå systematisk til værks i alt det behandlingsarbejde, vi udfører og ved at lære patienter at forstå den lidelse, de har, således at de med behandlingen oplever en helbredelse eller symptomlindring. Kort om Psykiatrien i Region Nordjylland I Psykiatrien i Region Nordjylland er der fokus på bl.a. patientinddragelse, faglig specialisering og udvikling af den ambulante psykiatri. Psykiatrien omfatter to lægefaglige specialer: voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. I voksenpsykiatrien arbejdes der med følgende fagområder: Angst og tvang Mani og depression Personlighedspsykiatri Skizofreni og psykoser Retspsykiatri Ældrepsykiatri Akut psykiatri I børne- og ungdomspsykiatrien er der et dag- og døgnafsnit samt fire diagnoseopdelte ambulatorier: Spiseforstyrrelser ADHD Angst og depression Autisme og psykose De fleste funktioner er samlet på de psykiatriske hospitaler i Aalborg og Brønderslev. Desuden er der decentrale enheder i bl.a. Frederikshavn, Hjørring og Thisted. Udgiver: Psykiatrien i Region Nordjylland Redaktion: Rikke Vilsgaard Jespersen, Lene Horsholt, Trine Juul Elmegaard Kristensen 2 Sindssygt Spændende Speciale Dato: November 2015 Sindssygt Spændende Speciale 3

3 Man kan altid gøre en lille forskel Det er et meget personudviklende job, hvor du har mulighed for en karriere med livslang læring og udvikling, siger Anne Sofie Hansen, der er reservelæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland. Et speciale i børne- og ungdomspsykiatrien er et speciale med meget energi og livsglæde på trods af de komplekse problemstillinger, der også er en del af hverdagen. Nogle gange handler det ikke om at fikse noget her og nu, men om at rumme, se og lytte på den måde kan man altid gøre en lille forskel. Anne Sofie Hansen er reservelæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland og i gang med sit andet år på hoveduddannelsen. Hun var oprindeligt startet i almen praksis, men savnede en niche. - Det, jeg godt kan lide ved børne- og ungespecialet, er, at lægerollen bliver brugt meget bredt, hvor der både er fokus på det naturvidenskabelige og det hermeneutiske. Derudover lærer man også meget om sig selv, da det kræver engagement og involvering at få skabt en god relation og relationen er netop nøglen til at åbne op for nogle af de sårbare sider hos børn og unge. Det kan være en stor udfordring, men på den anden side er det også dét, der gør det utroligt unikt og meningsfuldt og dét, der er med til at give stor arbejdsglæde, forklarer Anne Sofie Hansen. For at klæde læger i Psykiatrien endnu bedre på til at håndtere patienternes komplekse problemstillinger, tilbydes de supervision af en læge med stor erfaring. Desuden er der, som en del af hoveduddannelsen, en grunduddannelse i psykoterapi, som sætter dem i stand til at bruge sig selv i samtalen med børn, unge og deres pårørende. - Det er et meget personudviklende job, hvor du har mulighed for en karriere med livslang læring og udvikling, siger Anne Sofie Hansen. Tværfagligt detektivarbejde Børn, der er ramt af en psykisk sygdom, indeholder et stort udviklingspotentiale, og der er gode muligheder for at hjælpe i samarbejde med netværket omkring dem. På den måde bliver det en mere helhedsorienteret indsats, man kan lave. Den helhedsorienterede indsats bliver yderligere forstærket ved, at man i børne- og ungdomspsykiatrien lægger stor vægt på det tværfaglige arbejde internt, hvor læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere bidrager med deres forskellige kompetencer og perspektiver. På vej frem - Børne- og ungdomspsykiatrien er et godt sted at være, og det er et område, man i regionen har fokus på. Men vi er udfordret af, at vi ikke er hænder nok. Vi er dog i gang med en spændende proces i forhold til faglighed, kvaliteter og arbejdsmiljø. Der er kun en vej, og det er frem, slutter Anne Sofie Hansen. Du skal vælge børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland, fordi det er et diagnoseopdelt speciale med brede opgavetyper og variation der er god mulighed for medindflydelse på, hvilket interesseområde man ønsker at arbejde med der er gode kolleger - både i lægegruppen og tværfagligt der er vagtfri aften, nat og weekend der er god mulighed for en slutstilling der er mulighed for at være med til at præge den fremtidige børne- og ungdomspsykiatri Anne Sofie Hansen er reservelæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland. Hun synes, netop børne- og ungespecialet er interessant, da lægerollen bliver brugt meget bredt der er både fokus på det naturvidenskabelige og det hermeneutiske. 4 Sindssygt Spændende Speciale Sindssygt Spændende Speciale 5

4 En dag i lægens liv Peter Uggerby er 1. reservelæge i Region Nordjyllands Klinik Psykiatri Syd i Aalborg. Hans arbejdsdag følger en fast tidsplan, som indimellem afbrydes af hverdagens uforudsigeligheder. Her fortæller han om en typisk arbejdsdag: 8:00: Morgenkonference. Nyindlagte patienter fremlægges, problemstillinger fra vagten, som fx symptomer, behandlingsmuligheder og evt. tvangsforanstaltninger, drøftes. Der afholdes 10 kliniske minutter, hvor en kollega fremlægger en interessant videnskabelig artikel. Morgenkonference, stuegang og supervision - det er elementer i Peter Uggerbys dagligdag som læge i Psykiatrien i Region Nordjylland. 09:00-12:30: Stuegang med sideløbende bedside-undervisning, idet der er medicinstuderende på afsnittet. De studerende har selvstændige samtaler med patienterne under supervision, og de deltager i patientsamtaler med afsnittets læger. Vi gennemgår bl.a. væsentlige dele af psykiatriloven, bivirkninger ved forskellige præparater og diskuterer psykopatologien hos patienterne. 13:00-14:00: Supervision og vejledning af en yngre kollega, der har foretaget et struktureret diagnostisk interview af en patient. Desuden opfølgning på stuegang. 14:00-14:30: Samtale med en ambulant patient, bl.a. for at justere patientens medicin. Faglighed, udsyn og forskning Vi er optaget af at gøre det, der virker - og som har værdi for patienterne. Udredning, diagnostik og behandling bygger på evidens. Vi prioriterer uddannelse og integrerer forskning i det daglige arbejde med patienterne. 14:30-15:30: Diktering til patientjournaler og administrativt arbejde. VÆLG UDDANNELSE OG KARRIERE I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND 6 Sindssygt Spændende Speciale Sindssygt Spændende Speciale 7

5 Farmakologi i fokus Ole Schjerning har gode muligheder for at kombinere forskning og behandling med en samlet ph.d. og H-stilling i psykiatri. Når 34-årige Ole Schjerning er på arbejde, handler det meste om skizofreni men på to forskellige måder. En god del af tiden er han lægen, der udreder og behandler patienter, og ellers er han forskeren, der arbejder med at tilvejebringe viden, så behandlingen på sigt kan gøres mere effektiv, sikker og skånsom. De to roller går fint i spænd ikke mindst fordi kontakten og samarbejdet med patienterne bidrager direkte til at kvalificere forskningsarbejdet, og omvendt giver forskningen en bred teoretisk viden, der kan anvendes i patientbehandlingen. Ole Schjerning har været ansat i Region Nordjyllands Center for Skizofreni siden 2010, hvor han valgte at rykke fra Fyn til Aalborg for at blive en del af et spirende forskningsmiljø i den nordjyske psykiatri. Her fik han fra start mulighed for at forske på halv tid som en integreret del af sit arbejde. For øjeblikket arbejder han på fuld tid med sit ph.d.-projekt, der nærmer sig den afsluttende fase. Det har dog vist sig, at mange patienter også lider af angst faktisk fortæller patienterne, at det er angsten, der gør det største indhug i deres livskvalitet og udfoldelsesmuligheder. - Derfor er vi optaget af at undersøge, hvordan deres angst bedst kan behandles. Bl.a. afprøver vi effekten af lægemidlet Pregabalin, som allerede anvendes ved behandling af generaliseret angst, forklarer Ole Schjerning. Effekt af placebo og hvad så? For at vurdere om der er effekt af behandlingen, skal graden af symptomer måles og en vigtig faktor i den forbindelse er patienternes forventning til den medicin, de får: - Det er velkendt inden for lægemiddelforskningen, at patienter kan opleve bedring af deres sygdom ved behandling med placebo. Måske er det selve forventningen om at få det bedre, der spiller ind? Eller er det en mere fokuseret kontakt med behandleren, der gør en forskel? Når man som forsker oplever dette fænomen, gør det, at man som kliniker bliver lidt mere ydmyg. Man ser, hvor vigtigt det er at blive ved med at forholde sig nysgerrigt til de meget komplekse problemstillinger, vi arbejder med i psykiatrien, understreger Ole Schjerning. Miljø for forskning Enheden for Psykiatrisk Forskning Kliniske forskningsprojekter, registerforskning og lægemiddelstudier. Forskningsprogrammer med fagligt fællesskab. Samarbejde med andre regioner og hospitaler, herunder somatikken. Faglig og administrativ støtte og vejledning til medarbejdere, der gerne vil forske. Kontorfællesskab for forskere. Center for Skizofreni Projekter af klinisk, epidemiologisk, genetisk og immunologisk karakter - overordnet med henblik på at udvikle og forbedre diagnostik og behandling. Forskningsenhed for børne- og ungdomspsykiatri. Registerforskning og klinisk forskning. Støtte, vejledning m.v. til medarbejdere i børneog ungdomspsykiatrien. Ole Schjerning, der er ph.d.-studerende i Psykiatrien i Region Nordjylland, får idéer og input til, hvad der er relevant at forske i, fra den kliniske hverdag. Lægemiddelforskning skal afhjælpe belastende symptomer Det er især lægemiddelforskning, han er optaget af, og en stor del af tiden går derfor med at analysere data og laboratoriesvar. Men idéerne til, hvad der er relevant at få undersøgt, er hentet fra den kliniske hverdag: - Det er velkendt, at mennesker med skizofreni typisk har psykosesymptomer som hallucinationer og vrangforestillinger, og traditionelt har der i behandlingen været størst fokus på dem. Mange skizofrenipatienter lider også af angst. Derfor er vi optaget af at undersøge, hvordan deres angst bedst kan behandles. Fx afprøver vi effekten af lægemidlet Pregabalin, som allerede anvendes ved behandling af generaliseret angst, forklarer læge og ph.d.-studerende Ole Schjerning. Plads og hjælp til forskning Der er stor vilje til at understøtte forskning i Psykiatrien i Region Nordjylland, og der er plads til at prøve kræfter med forskning på flere niveauer. - Har du idéen, hjælper vi dig med sparring, protokol, statistik og fondsansøgninger. Vi har også kombi-stillinger, hvor du både arbejder i klinik og med forskning. Derudover kan man kobles på allerede eksisterende projekter. Der er desuden planer om at etablere en klinik for bipolare lidelser, hvor idealet er, at hver patient indgår i et projekt, siger professor og forskningschef Rasmus W. Licht. 8 Sindssygt Spændende Speciale Sindssygt Spændende Speciale 9

6 - Relationen mellem læge og patient er rigtig vigtig for et godt behandlingsforløb. En relation, hvor lægen på den ene side giver noget af sig selv, men på den anden side også bevarer sin professionalisme og faglighed, forklarer Anne Pedersen, der har haft to indlæggelsesforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten i centrum - I Region Nordjylland er vi på forkant med udviklingen i Danmark, idet også yngre læger har været med til at sætte dagsordenen. Blandt andet er selve lægerollen under transformation, så patienten i langt højere grad er i centrum. Det betyder, at vi i større omfang skal fokusere på dét, der betyder noget for patienten. Vi har altså ambitioner på både lægernes og patienternes vegne, hvor vi agerer på deres præmisser og på dét, de efterspørger. Vi er ikke i mål endnu men det betyder bare, at du som læge i Region Nordjylland kan være med til at præge, hvordan fremtiden skal tegne sig. Vi søger derfor læger, der ikke blot har lyst til at være med til at præge lægeverdenen, men også til at ændre den verden, vi lever i. Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland Jeg blev mødt som den, jeg er Det var vigtigt for mig at forstå, hvad der var mig, og hvad der var sygdommen på den måde kunne jeg bedre acceptere det, siger Anne Pedersen, der har været indlagt to gange i Psykiatrien i Region Nordjylland. Som psykiatrisk patient er det afgørende, at læger og andet personale tager sig tiden til at skabe en god relation, og at der bliver taget udgangspunkt i patienterne og deres situation og ikke i diagnosen. Det er nøglen til et godt behandlingsforløb. Anne Hostrup Pedersen er 27 år og har haft to indlæggelsesforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland i forbindelse med sin depression. To forløb, som har budt på lidt af hvert, men som hun ikke ville være foruden. Inden Anne Pedersen blev indlagt, havde hun været syg i flere år og igennem flere former for behandling, uden at man kunne finde ud af, hvad hun fejlede. - Jeg kunne mærke, at der var noget helt galt indeni. Men da der ikke var nogen af behandlingerne, der virkede, begyndte jeg at tro, at det bare var sådan, jeg var som menneske. Og hvis det var tilfældet, havde jeg ikke lyst til at leve, fortæller Anne Pedersen. Heldigvis fik Anne Pedersens mor hende omsider med til lægen, som henviste dem til Psykiatrien. Og her starter den både værste og bedste dag i hendes liv. Hjælp til at komme ud - Den dag, hvor jeg blev indlagt, viste sig at blive et vendepunkt i mit liv. Trods en lang og forfærdelig proces i forbindelse med min indlæggelse, så viste det sig faktisk, at mit ophold gav mig tryghed og sikkerhed og for første gang oplevede jeg, at jeg ikke var alene om at føle sådan, som jeg gjorde, forklarer Anne Pedersen. Den første tid var vanskelig for Anne Pedersen, og hun isolerede sig på sin patientstue. Men med hjælp fra personalet kom hun ud fra værelset og kom i snak med andre patienter. Disse samtaler har betydet meget for hende, da de har været med til at sætte det hele i perspektiv og skabe nye måder at forstå det kaos, der var indeni. Det var også under sin indlæggelse, at Anne Pedersen for første gang fik fortalt, at hun led af en depression, og det var årsagen til, at hun nogle gange havde det, som hun havde og gjorde, som hun gjorde. - Det var vigtigt for mig at forstå, hvad der var mig, og hvad der var sygdommen på den måde kunne jeg bedre acceptere det, siger Anne Pedersen. Dét, der betyder noget Anne Pedersen blev udskrevet efter ca. tre måneder. I januar 2015, to år senere, besluttede Anne Pedersen i samarbejde med sin kontaktperson fra den ambulante psykiatri, at det ville være en god ide, hvis hun igen ville lade sig indlægge. Der var ikke plads på det samme afsnit, som hun tidligere havde været indlagt på, så hun fik plads på et andet sengeafsnit i en anden by. Det blev ikke helt den samme oplevelse, Anne Pedersen fik, men det satte nogle tanker i gang i forhold til, hvad det egentlig er, der betyder noget under et indlæggelsesforløb, og ikke mindst hvad der kendetegner en god læge. - Under mit sidste ophold havde jeg en rigtig god relation til min læge, som tog udgangspunkt i mig, og som forstod mig. Og det lykkes ham at indgå personligt i relationen, men samtidig bevare sin professionalisme og sin faglighed, forklarer Anne Pedersen og tilføjer: - Når jeg ser tilbage på mine ophold i Psykiatrien i Region Nordjylland som helhed, så har jeg været igennem nogle gode terapeutiske forløb, hvor der er blevet lyttet til mig, og hvor lægen har taget mig alvorlig. Og der er taget udgangspunkt i mig og min situation og ikke min diagnose. På den måde bliver det heller ikke så samlebåndsagtigt. Og så kan man tydeligt mærke, om en læge er engageret og brænder for det og det betyder altså noget i forhold til at åbne op og skabe en god og brugbar relation. I det hele taget har jeg mødt meget kompetent personale, som har givet mig lov til at være syg, men som naturligvis også har hjulpet mig til at få det bedre. 10 Sindssygt Spændende Speciale Sindssygt Spændende Speciale 11

7 Hvor kommer galskaben fra? Der er rigtig meget, vi endnu ikke ved om de psykiatriske sygdomme, men svarene findes derude og skal måske især afsøges i biologien. Jimmi Nielsen er ledende overlæge, dr.med. i Region Nordjyllands Klinik Psykiatri Syd, og han arbejder målrettet på at afklare diagnoser ud fra biologiske faktorer. Gemmer årsagerne til psykisk sygdom sig kun i hjernen, eller er de alvorlige sindslidelser systemiske sygdomme, hvor fx immunforsvaret eller tarmsystemet også har en betydning for, hvad der gør os syge i sindet? - Når vi skal finde ud af, hvad patienterne fejler, bygger vi rigtig meget på det, de selv fortæller om deres symptomer. Det er selvfølgelig vigtigt at lytte til og forstå den enkelte patient, men hvis vi skal blive klogere på psykiatriske sygdomme generelt, skal vi også lede efter forklaringer, der kan efterprøves videnskabeligt ud fra biologiske karakteristika, siger Jimmi Nielsen. Lige nu fylder immunologien en del i psykiatrisk forskning. Der er meget, der tyder på, at skizofreni, ætiologisk set, er mere end 100 forskellige sygdomme. Mekanismerne er delvist ukendte, men lige nu er der meget, der peger i retning af, at immunologien spiller en vigtig rolle; fx er forekomsten af infektioner i det tidlige liv en risikofaktor for senere udvikling af skizofreni. De sværeste sygdomme har nøglen Psykiatri er et bredt sammensat lægefagligt speciale med elementer af naturvidenskab, psykologi, filosofi og en vis portion jura. Antallet af psykiatriske patienter stiger, og det stiller krav til at diagnosticere korrekt, så patienterne bliver tilbudt den rigtige behandling. - Ætiologien for især de kroniske patienter i psykiatrien er meget interessant. Her er koblingen til somatikken særligt tæt. De er fulminante i deres symptombillede og formentlig også i den underliggende patologi. De sværeste sygdomme i psykiatrien har desuden nøglen til at forstå og dermed også behandle de lettere sygdomme. Derudover er det ingen hemmelighed, at man i arbejdet med kronisk psykisk syge patienter får udfordret sit normalitetsbegreb, mens man samtidig har muligheden for at følge patienternes udvikling over lang tid, forklarer Jimmi Nielsen. Meget uopdyrket land Hvorfor noget medicin har en særligt positiv virkning på visse patienter er fortsat uafklaret. Der er således masser af uopdyrket land i psykiatrien. - Fx har det vist sig, at NSAID-præparater har vist effekt i forhold til at dæmpe nogle af skizofreniens symptomer sandsynligvis ved at dæmpe inflammation i hjernen. Jo mere vi ved om, hvorfor noget medicin virker på nogle patienter, men ikke på andre, jo bedre kan vi også forstå ætiologien og på sigt tilbyde bedre behandling. De største landvindinger i forhold til at forstå psykiatriske sygdomme i en biologisk sammenhæng venter stadig forude. Går du rundt med en spirende nobelprismodtager i maven, er en karriere inden for psykiatrisk forskning derfor ikke den værste vej at vælge, siger Jimmi Nielsen. - Går du rundt med en spirende nobelprismodtager i maven, er en karriere inden for psykiatrisk forskning ikke den værste vej at vælge, siger ledende overlæge, dr. med. Jimmi Nielsen. Det er selvfølgelig vigtigt at lytte til og forstå den enkelte patient, men hvis vi skal blive klogere på psykiatriske sygdomme generelt, skal vi også lede efter forklaringer, der kan efterprøves videnskabeligt ud fra biologiske karakteristika, siger Jimmi Nielsen, ledende overlæge, dr.med. i Psykiatrien i Region Nordjylland. 12 Sindssygt Spændende Speciale Sindssygt Spændende Speciale 13

8 Alle har en mening om psykiatri, men det er os, der har den faglige indsigt. Det skal vi blive bedre til at stå fast på, siger René Ernst Nielsen, læge, ph.d. og ansat i Psykiatrien i Aalborg siden Vi er en del af et universitetshospital, og det forpligter. Det faglige miljø i Psykiatrien i Region Nordjylland er styrket over de seneste år, men fagligheden skal også formidles ud over egne rækker, siger læge og ph.d. i Psykiatrien i Region Nordjylland René Ernst Nielsen. Psykiatrien skal træde i karakter Der skal kæmpes på flere fronter for at gøre psykiatrien mere hot end not René Ernst Nielsen har allerede taget kampen op. - Alle har en mening om psykiatri, men det er os, der har den faglige indsigt. Det skal vi blive bedre til at stå fast på, siger René Ernst Nielsen, læge, ph.d. og ansat i Psykiatrien i Aalborg siden Vi må fortsat ofte forsvare vores fag - et behov, som fx ortopædkirurger eller kardiologer ikke har, fordi der bredt i befolkningen er en tillid til det, de kan, og der sættes kun sjældent spørgsmålstegn ved deres metoder og resultater. Drejer det sig om psykisk sygdom, er der til gengæld mange, der har en mening om, hvad der er rigtigt og forkert, og når den psykiatriske behandling står for skud i medierne, får kritikken ofte lov til at stå uimodsagt. Her skal vi mere på banen - og insistere på vores faglighed, påpeger René Ernst Nielsen. Videnskultur har vokset sig stærkere René Ernst Nielsen er ikke bare læge, men også vejleder, forsker, videnskabelig redaktør og en hel del mere. Oven i det er han en af dem, der går forrest for at styrke den lægefaglige kultur: - Vi er en del af et universitetshospital, og det forpligter. Det faglige miljø er styrket over de seneste år med bl.a. flere uddannelses- og forskningsaktiviteter, og det er blevet helt naturligt at inddrage ny viden og evidens i det, vi gør, siger René Ernst Nielsen. Masser af somatik i specialet Fagligheden skal formidles ud over egne rækker, og psykiatrien skal tales op som et ligeværdigt speciale, bl.a. ved at udfordre de mange fordomme, der fortsat findes om, at psykiatere nærmest bare prøver sig frem og ikke er rigtige læger. - Ser man fx på de hyppigst anvendte medicinske lægemidler, er mængden af symptomreduktion indenfor psykiatri på niveau med de somatiske specialer. Så her er vi godt med. Desuden er vores tilgang til patienterne langt mere somatisk, end mange er klar over, allerede fra vi ser dem første gang. I udredningen arbejder vi systematisk med først at udelukke mulige fysiske årsager, for viser det sig, at patientens symptomer er udløst af fx en stofskifteforstyrrelse eller en tumor, er det jo ikke psykofarmaka eller et terapiforløb, der er brug for, forklarer René Ernst Nielsen. Rækker ud efter viden og verden Også som hyppig underviser i flere sammenhænge er han med til at tydeliggøre fagligheden i specialet, bl.a. ved den årlige Aalborg Psychiatric Summer School, som han også er leder af. Her bidrager eksperter fra det meste af Europa og USA med en god saltvandsindsprøjtning af opdateret viden, og der opbygges også et fagligt netværk, der rækker langt ud i verden. 14 Sindssygt Spændende Speciale Sindssygt Spændende Speciale 15

9 En øget opmærksomhed på, at patienternes symptomer kan være psykisk betinget, kan være det, der skal til for at ændre billedet, forklarer Zoltan Kovacs, der er overlæge i Ambulatorium for Liaisonpsykiatri i Psykiatrien i Region Nordjylland. Se samlet på krop og psyke Når kroppen siger fra, kan det skyldes svær psykisk belastning. Overlæge Zoltan Kovacs arbejder på tværs af psykiatri og somatik med gode resultater. - For en ambitiøs person kan det fx være svært at erkende, at man er hårdt ramt af stress. Tilsvarende kan svære traumer være gemt så langt af vejen, at personen ikke mentalt har forbindelse til dem. Men belastningen er der alligevel og patienterne føler sig syge, uden de forstår hvorfor. Svære mavesmerter eller alvorlige føleforstyrrelser er symptomer, som kan være psykisk betinget. Omvendt kan en alvorlig fysisk sygdom medføre symptomer på fx angst eller depression. Den sammenhæng mellem krop og psyke beskæftiger overlæge Zoltan Kovacs sig med i Ambulatorium for Liaisonpsykiatri i Region Nordjylland. Mange mennesker cirkler i dag rundt i sundhedssystemet med tilsyneladende uforklarlige somatiske symptomer, som i høj grad belaster deres hverdag. Ofte står det på gennem længere tid, og trods flere former for undersøgelser, lykkes det ikke at finde frem til, hvorfor de har det så dårligt. Men sådan behøver det ikke at være: - En øget opmærksomhed på, at patienternes symptomer kan være psykisk betinget, kan være det, der skal til for at ændre billedet, forklarer Zoltan Kovacs, der er overlæge i Ambulatorium for Liaisonpsykiatri i Psykiatrien i Region Nordjylland. Kroppens reaktion på det, der er svært Hver dag tager han turen over til somatisk sygehus i Aalborg, hvor han bl.a. hjælper med at vurdere patienter, der lider af fx svære mavesmerter eller alvorlige føleforstyrrelser eller lammelser, der har vist sig svære at udrede. - Nogle gange viser det sig, at patienterne bærer på store psykiske belastninger eller traumer, som har sat sig i kroppen og nu er brudt frem som alvorlige fysiske symptomer, forklarer Zoltan Kovacs og uddyber: Indledende samtaler med patienterne kan føre til en egentlig psykiatrisk udredning og ved behov et behandlingsforløb i ambulatoriet, hvor patienterne får hjælp til at erkende, acceptere og bearbejde de problemer, de har. Psykiske reaktioner på fysisk sygdom I Ambulatorium for Liaisonpsykiatri behandles også patienter, der har udviklet symptomer på angst eller depression i forbindelse med alvorlig fysisk sygdom. Det kan fx være patienter, der har haft hjertestop, og nu er bange for, at det kan ske igen. - Sendes de hjem fra sygehuset med ubehandlede psykiske symptomer, er der risiko for, at de ikke kan finde overskud til fx nødvendig genoptræning, og herved forringes både deres rehabilitering og livskvalitet, siger Zoltan Kovacs. På de somatiske afdelinger er der stor interesse for samarbejdet med Psykiatrien fordi det tydeligvis gør en forskel for patienter, som man tidligere har haft svært ved at hjælpe. 16 Sindssygt Spændende Speciale Sindssygt Spændende Speciale 17

10 God sammenhæng mellem karriere og familieliv Du skal vælge Psykiatrien i Region Nordjylland, fordi der er: god fokus på uddannelse kort vej til ledelsen, også som ung læge ansvar men med god mulighed for supervision, så man ikke står alene tæt på en skøn natur og dejlige strande en lufthavn lige i nærheden praktisk i forbindelse med de mange kurser på hoveduddannelsen Camilla Stoustrup er 1. reservelæge i voksenpsykiatrien i Region Nordjylland og flyttede I Psykiatrien i Region Nordjylland er der gode muligheder for at forene en god og spændende karriere med et familieliv. Camilla Stoustrup er 1. reservelæge på det intensive sengeafsnit S5 og flyttede til landsdelen tilbage i 2006 i forbindelse med sit turnusforløb. Camilla Stoustrup kommer fra København, så det var umiddelbart en stor omvæltning at skulle hive teltpælene op og flytte familien til Nordjylland. Planen var dog, at de skulle flytte tilbage til Sjælland, når Camilla Stoustrup havde overstået sin turnus efter 1½ år, derfor havde de også beholdt deres hus, og Camilla Stoustrups mand pendlede imellem de to landsdele. Men sådan skulle det ikke gå. - Vi blev faktisk rigtigt glade for Aalborg og det, den kan tilbyde på trods af sin størrelse. Men det, der var afgørende for, at vi blev boende, var, at der er rigtige gode muligheder for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Og med en familie med tre børn på 13, 8 og 6 år spiller det en ret væsentlig rolle, siger Camilla Stoustrup. Børnehus tilknyttet hospitalet - Når man er langt væk fra sin familie, kan det nogle gange være vanskeligt at få tingene til at hænge sammen, når man skal dække vagter på alle tider af døgnet. Derfor var det meget centralt for min mand og jeg, at der var tilknyttet et børnehus bestående af vuggestue og børnehave til hospitalet. På den måde kunne vi få pasning, når det var nødvendigt. Der var endda også mulighed for, at jeg kunne sove i børnehuset, når jeg var på vagt. På trods af varierende arbejdstider kunne jeg således få så meget tid som muligt sammen med mine børn, forklarer Camilla Stoustrup. Camilla Stoustrup og hendes familie bor fortsat i Aalborg, hvor de har købt et hus. Børnene går i skole, og hendes mand har også fået arbejde i nærområdet. - Jeg er stadig meget glad for København, men jeg er nu også glad for Aalborg. Byen er inde i en spændende udvikling, hvor der sker mange interessante ting. Nu er vi i en situation, hvor det hovedsageligt er børnene, der bruger byens tilbud i form af de mange fritidstilbud. Der er noget for enhver smag, men også gode skoler kan byen bryste sig af, slutter Camilla Stoustrup. Aalborg Lufthavn AALBORG KØBENHAVN AALBORG AMSTERDAM AALBORG LONDON AALBORG FRANKFURT 45 MIN. 60 MIN. 90 MIN. 100 MIN. til landsdelen i forbindelse med sit turnusforløb. Hun og familien valgte at blive boende efter turnus, fordi de havde rigtig gode muligheder for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Når man flytter til en anden landsdel og væk fra familie og venner, kan det være meget godt at komme ind i et fællesskab med andre i samme situation. Det oplevede Camilla Stoustrup, da hun og familien flyttede ind i en af de mange lægeboliger, der er til rådighed i Psykiatrien i Region Nordjylland, og som ligger i umiddelbar tilknytning til hospitalet. Her boede de side om side med læger fra forskellige egne af landet, som også var i Aalborg i forbindelse med deres turnusforløb. Derudover var de også samme sted i livet, hvor de lige havde stiftet familie. Camilla Stoustrup oplevede det derfor som et rigtig fint og udbytterigt fællesskab, hvor de kunne sparre både fagligt og socialt. Vi blev faktisk rigtigt glade for Aalborg og det, den kan tilbyde på trods af sin størrelse. Men det, der var afgørende for, at vi blev boende, var, at der er rigtige gode muligheder for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Og med en familie med tre børn på 13, 8 og 6 år spiller det en ret væsentlig rolle, siger Camilla Stoustrup, der er 1. reservelæge i Psykiatrien i Region Nordjylland. 18 Sindssygt Spændende Speciale Sindssygt Spændende Speciale 19

11 Det hele menneske Vi ønsker at forstå mennesker og deres livshistorie. Vi ser på både krop og psyke og gør bredt brug af de lægefaglige kompetencer. Vi følger patienternes udvikling - og selv når de har det sværest, er der altid noget, vi kan gøre. VÆLG UDDANNELSE OG KARRIERE I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND 20 Sindssygt Spændende Speciale