14 Der skal altså rigtig meget til for at lære to sprog 23 Jeg kan langt færre ord end dem nede i Bosnien 14 De har jo lidt mere temperament

Transkript

1 Indhold Kapitel 1 DET KOMMER! Kapitel 2 HVAD SIGER MAN? OG HVAD GØR MAN? Kapitel 3 ET STED AT BO Kapitel 5 KROP OG BEVÆGELSE Kapitel 6 FRIVILLIGT ARBEJDE Kapitel 7 UHELD OG ULYKKER Kapitel 8 HVORDAN GÅR DET? Kapitel 9 IMPONERENDE Kapitel 10 MENNESKER MØDES Kapitel 11 HELD OG UHELD 14 Der skal altså rigtig meget til for at lære to sprog 23 Jeg kan langt færre ord end dem nede i Bosnien 14 De har jo lidt mere temperament 10 Det trives jeg meget bedre med 17 Lejlighed og kolonihavehus 20 Et ret vildt kvarter 2 Når Simon er tilskuer 8 Simon om vintersport 16 Det kan godt se lidt voldeligt ud 24 I militæret 8 Gå-Ud-Gruppen 12 Bindeled mellem familien og foreningen 12 Bang! lige ind i en glasdør 20 Uha, det må have gjort ondt 6 Jeg kan godt prøve at få en afløser 18 Stress 19 Og hvordan reagerer du så? 9 Beundringsværdigt og imponerende 13 Det er stærkt at turde gøre det i en så stor forsamling 11 Det er en, der hedder Jimmy 12 Noget i luften 7 Nej, hvor vildt! 14 To lynlodder

2 DET KOMMER! 1 14 Der skal altså rigtig meget til for at lære to sprog Rikke: Hej! Paul: Hej, Rikke... Rikke: Hej. Paul: og Fritz! Hej! Hvordan går det? Rikke: Det går rigtig godt. Paul: Nåh, det var godt. Rikke: Paul: Hvor gammel er han blevet nu? Rikke: Han er blevet et halvt år. Paul: Hvor er han stor, hva? Rikke: Vi snakker vi snakker rigtig meget om det med sprog lige i øjeblikket. Du ved æh, Fritzes far er jo tysker. Paul: O.k., ja. Rikke: Æh, og du har en fransk far, ikke? Paul: Ja, det har jeg. Rikke: Hvad hvad gjorde I, da du var barn? Paul: Vi æh, du tænker med sprog? Jamen altså, jeg talte dansk med min mor, og min far talte jeg både dansk og fransk med. Æhm så og og så kom jeg på skole, på fransk skole, og først der, der lærte jeg at tale rigtigt fransk. Så jeg kunne faktisk ikke så meget fransk, da jeg da jeg startede skolen. Der skal altså rigtig meget til for at lære to sprog. Rikke: Og din far snakkede ikke fransk til dig derhjemme? Paul: Det gjorde han, men men ikke nok til at jeg kunne tale sådan... øh... flydende fransk, vil jeg sige. Jeg kunne ikke tale det sammenhængende. Så det var først, da jeg kom i skole, at jeg lærte det. Rikke: Hvorfor? Ved du, hvorfor han ikke talte fransk til dig? Paul: Jo, men han talte fransk til mig. Men der skal bare rigtig meget til, vil jeg sige, for at man lærer det. Rikke: Og, og hvad hvad gør du med din egen datter? Paul: Jeg har en datter på ti år, og jeg vil også rigtig gerne have, at hun lærer at tale fransk. Æh, så jeg har prøvet at læse godnathistorier for hende og prøvet at tale så meget til hende som muligt på fransk. Men der må jeg også sige, at der skal altså rigtig meget til, og hun går på dansk skole så Hun forstår en del fransk, men men kan ikke tale sådan i sammenhængende sætninger. Rikke: Nej. Paul: Rikke: Ja, ja. Paul: Så jeg vil sige, hvis jeg skal give et godt råd, så skulle Fritzes far tale tysk til ham hele tiden. Helt konsekvent. Så tror jeg, så så er der en chance for at eller så vil han kunne tale begge sprog, når han starter i skolen. Rikke: Har du en god ide til, hvis man synes, det er svært, det med konsekvent at tale tysk hele tiden, hvad man så kan gøre? Paul: Nej, altså fordi jeg vil sige, at man skulle nok begynde på det, fra han er helt lille allerede fra nu af, og så tale tysk... at Fritzes far taler tysk til ham helt konsekvent. Rikke: Ja, han prøver nemlig også. Han prøver at tale tysk til ham hele tiden, og han synger godnatsange for ham på tysk og...

3 DET KOMMER! 1 23 Jeg kan langt færre ord end dem nede i Bosnien Du er tosproget, ikke? Jo det er jeg. Jeg kommer fra Bosnien. Så jeg kan tale bosnisk og dansk. Taler du sprogene lige godt, synes du? Nej, det gør jeg ikke. Jeg taler dansk bedre, vil jeg sige. Hvad taler I derhjemme? Der taler vi nok mest bosnisk. Men jeg taler dansk med min lillesøster. Også når når jeres forældre er der? Ja, det er meget nemmere for os. Hvad betyder det at være tosproget, når man lærer sprog i skolen? Altså hvad betyder det at have den baggrund, når man nu skal lære engelsk og tysk og fransk eller hvad I skal lære? Øhm. Altså jeg har hørt nogle steder, at tosprogede har nemmere ved at lære sprog. Og jeg vil da også sige, at nogle gange så kan jeg nemmere genkende ord eller noget grammatik fra bosnisk eller sådan noget, men jeg har ikke kunnet mærke nogen forskel fra mig og de andre på min klasse. Altså, du synes ikke, du er blevet bedre til andre fremmedsprog, eller til fremmedsprog? Nej, det synes jeg ikke, jeg er. Nej. Hvordan skriver du bosnisk? Nej det gør jeg faktisk aldrig, sådan rigtigt. Nej. Kan du? Ja, det kan jeg godt. Jeg skriver det måske nogle gange, hvis jeg skal skrive fødselsdagskort eller sådan noget, men eller ikke. Har du fået undervisning i bosnisk? Ja det vi fik undervisning, da vi var mindre da vi lige var kommet til Danmark. Men jeg kan ikke rigtig huske så meget fra det. Det var sådan noget hvor vi skulle skrive nogle ord og tale sammen og sådan noget. det var det modersmålsundervisning I fik? Er I somme tider hjemme og besøge familie? Ja, i sommerferien rejser vi altid ned til Bosnien for at besøge min far og mors side af familien. Men vores mormor, hun bor hjemme hos os. Så hende har vi altid. Hører I så hvordan de andre i Bosnien oplever jeres bosnisk? Siger kommer de med kommentarer til jeres til hvordan I taler bosnisk? Nej, det har jeg faktisk aldrig oplevet. Nej, det er ikke sådan, at de synes, at I taler med accent eller sådan noget? Nej, det tror jeg faktisk heller ikke vi gør, fordi vores forældre jo kan så godt bosnisk. Så taler vi jo ligesom dem. Jeg kan mærke at jeg kan langt færre ord end dem nede i Bosnien. Jeg kan jeg kan ikke tale lige så godt som dem, fordi jeg ikke taler det hver dag. Men jeg har aldrig oplevet, der er nogen der har sagt noget til mig. Læser du bøger på bosnisk? Nej, det gør jeg ikke. Mine forældre synes jeg skal, men det er også fordi det er sværere for mig. Og så skal man lige komme i gang. Øh men jeg tror, jeg vil gøre det.

4 HVAD SIGER MAN? OG HVAD GØR MAN? 2 14 De har jo lidt mere temperament Hvad med de folk, som kommer og henvender sig i skranken. Er der sådan forskel på, hvordan de gør det? Ja, det synes jeg der er. Der er dem der kommer for eksempel fra Asien, ude fra Østasien, de er meget høflige Nåh? Ja, det synes jeg. De er rigtig flinke at snakke med og behagelige. Ja? Og så folk fra Sydeuropa for eksempel, de har jo lidt mere temperament og er lidt mere store i slaget Hvad mener du med det, at de er store i slaget? at de de taler for eksempel højere, de taler hurtigere også og de har mere temperament i blodet Ja? Og så folk oppe fra Nordeuropa er også rigtig, rigtig høflige og taler pænt og stille og roligt. Men der er jo selvfølgelig også dem, som er meget krævende og som hurtigt kan blive lidt sure eller ophidsede for eksempel, og så må man jo tale stille og roligt til dem så godt man kan Er det sådan du reagerer, hvis nogen kommer og er krævende og ophidsede, så bliver du bare stille og rolig Nej, ikke altid jeg kan også godt blive lidt ophidset og hæve min stemme, fordi de gør det. Ja, fordi det smitter. Ja det smitter lidt, hvis de er sure for eksempel. Men ellers prøver jeg for så vidt muligt at tale pænt til dem selvfølgelig og få dem lidt ned på jorden, hvis de er meget ophidsede. Det plejer altid at hjælpe.

5 ET STED AT BO 3 10 Det trives jeg meget bedre med Nina, hvor gammel var du, da du flyttede hjemmefra? Jeg var 18, tror jeg. Og det var, mens du gik i gymnasiet? Ja, det var det. 2. g, 3. g? 3. g. Hvorfor gjorde du det? Det var, fordi jeg fik et godt tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg havde ikke planlagt at flytte så tidligt hjemmefra, men min kusine spurgte mig, om jeg ville flytte sammen med hende i hendes lejlighed... Så I havde en delelejlighed? Ja, eller jeg lejede et værelse hos hende. og det sagde jeg ja til. Det er også en god måde at starte med at flytte hjemmefra, og så bo hos hos en kusine. Jo, det var det. Det var det. Men nu bor du i bofællesskab? Nej, efter at jeg boede sammen med min kusine, så fik jeg et endnu bedre tilbud og flyttede ud i et bofællesskab sammen med tre af mine veninder. Aha. Men det blev jeg faktisk lidt træt af, fordi at der var for mange mennesker hele tiden. Så fik jeg et tredje tilbud om at flytte ud i en lejlighed med en af mine andre veninder, hvor jeg så bor nu. Så I var kun to igen? Ja, nu er jeg nu bor vi bare to sammen. Ja, ja. Og det er du glad for? Ja, det trives jeg meget bedre med. Men er det så en lejlighed, I har lejet eller købt eller hvad? Nej, det er vores fælles veninde, som har den lejlighed, og hun har så fremlejet den til os. Nå, så Så vi bliver faktisk smidt ud her om tre måneder. Så er det slut med at fremleje den? Ja, og så skal jeg finde på noget endnu bedre nej, det kan jeg nok ikke. Ja, hvad gør du så for at finde noget nyt? Altså jeg har meldt mig som aktiv boligsøgende, eller hvad det hedder, på alle mulige hjemmesider, boligportaler og sådan noget... og betalt en masse penge for at kunne komme i takt, komme i kontakt med folk, der udlejer værelser eller lejligheder. Giver det nogen resultater? Nej, det gør det ikke rigtigt. Det er ret frustrerende. Har du hørt om nogen, der har fået noget resultat ud af det? Ja, det har jeg faktisk. Æhm. Men jeg har også hørt, at at man kan vente rigtig, rigtig lang tid på noget, og at folk ikke svarer dem, som har annoncer på nettet, og at og at flere af annoncerne slet ikke eksisterer. At det bare er snyd! Og det, synes jeg, er enormt frustrerende altså. Jeg var meget optimistisk i starten, da jeg begyndte at søge, men der sker ikke rigtig noget. Sig mig Du har ikke tænkt på at flytte på kollegium? Nej. Nej. Hvorfor ikke? Nej. Fordi at æhm Jeg tror at når jeg Jeg fik nok af at bo sammen med fire piger og og sådan have fælles køkken og have fælles bad og sådan. Jeg vil hellere bare Når jeg kommer hjem, så er jeg helt alene om mit eget. Det kan jeg allerbedst lide så For mange mennesker hele tiden, det det er ikke lige mig.

6 ET STED AT BO 3 17 Lejlighed og kolonihavehus Katrine, er du gift? Ja, det er jeg. Hvor bor I henne? Vi bor i en lejlighed på Vesterbro. Æh, der bor vi om vinteren og om sommeren, så bor vi i vores kolonihavehus æh på grænsen mellem Frederiksberg og Vanløse. Så du bor I København? Ja, det gør jeg. Og så står t.. lejligheden tom om sommeren? Nej, det gør den ikke. Vi fremlejer den. Altså, vi flytter i maj måned. Der flytter vi ud i vores kolonihave, og så fremlejer vi lejligheden. Æh, og så i oktober, så flytter vi tilbage til lejligheden, når det begynder at blive for koldt. Så æh så vi flytter to gange om året, og det er vores venner meget glade for. Så de hjælper jer? Ja, to gange om året, så kommer de alle sammen og så giver vi en god frokost og æh... Ja, det hører vi meget for. Ja, det er noget af et arbejde! Ja, men altså heldigvis vi flytter ikke møbler og sådan nogle ting. Altså vi vi har Vi flytter kun sådan de personlige ting: tøj og bøger og stereoanlæg og sådan nogle ting. Hvor hvordan har I fået en lejlighed midt på Vesterbro? Det er da svært. Ja, men det var sådan helt tilfældigt altså i Da jeg flyttede til København i 97, da inden jeg et halvt år inden jeg flyttede til København, da rejste jeg i Afrika. Og inden jeg skulle af sted, så æh så sagde jeg til min kusine, som på det tidspunkt boede i København, da sagde jeg til hende, om ikke hun ville holde øje med en lejlighed til os eller til mig, var det på det tidspunkt. Øhm, og så siger hun, nej, men hun skulle flytte til Australien et halvt år senere, så kunne jeg bare overtage hendes lejlighed. Og det er så den, jeg bor i nu. Så Og hvor stor er den? Den er 57 m 2. Ja 2½-værelses. Den fungerer som en 3-værelses, fordi vi har et køkken med sådan en der er sådan en bue fra køkkenet og ud til sådan et lille rum, og vi kan have et spisebord stående og Så den fungerer som en 3-værelses. Ja, men nu skal I jo være tre. Er der så plads til tre? I lejligheden? Det får vi Det ved vi ikke endnu. Det satser vi på. Nej, men det Jo, de første par år, der der regner vi med, at det kan gå. Og så æh, så må vi se, hvordan det blive derefter. Æh, jeg ved ikke, jeg tror ikke nødvendigvis, at det er meget plads, der gør, at man at børn har det godt. Altså, selvfølgelig skal de kunne komme ud og sådan nogle ting, men men det ville være værre, hvis vi boede i en stor dyr lejlighed og var nødt til at arbejde helt vildt meget i ugen for at for at få råd til at bo der, så Så du vil hellere bo mindre og have en bedre økonomi? Ja, jeg vil hellere bo mindre og så arbejde mindre. Så jeg har tid til at være sammen med mine børn.

7 ET STED AT BO 3 20 Et ret vildt kvarter Mikkel: Hvad så? Jeg hører, du er flyttet. Anna: Ja, det er rigtigt. Jeg er flyttet til Vesterbro. Mikkel: Til Vesterbro? Anna: Mikkel: O.k. Anna: Æh, sådan lige omme bag Hovedbanen. Mikkel: Nå. Anna: Det er et ret vildt kvarter, og jeg har boet der et par måneder nu. Men æh, jeg er blevet ret glad for det. Mikkel: Men hvordan er det ligesom? Anna: Altså, der står nok, æh, der står æh rigtig mange junkier ude foran min gadedør. Mikkel: Men er det rigtigt? Anna: Og så nedenunder min lejlighed der ligger en stor grønthandler med en masse sjove mennesker, som har vildt travlt. Æh, men det er et rigtig sjovt sted. Der er rigtig meget liv. Mikkel: O.k. Anna: Der er i hvert fald ikke kedeligt. Mikkel: Der er der Jeg bor ude Men det ved du godt. Jeg bor ude på Østerbro. Anna: Nå ja, det er rigtigt. Mikkel: Æh, i den der lejlighed mine forældre købte til mig Anna: Mikkel: Æh, og det er nemlig æh Jeg tænkte lige her forleden dag på, hvor kedeligt det egentlig er. Anna: O.k. Mikkel: Æh, det er sådan et meget fint kvarter Anna: Mikkel: og der er mange æh, som har rigtig mange penge, ikke? Anna: Mikkel: Men det er ligesom om Det gør også sådan, at det hele er sådan lidt æh, at der ikke sker så meget. Anna: Mikkel: Og der er sådan nogle gallerier og en restaurant, som som er sådan meget fin og meget kedelig. Anna: O.k. Mikkel: Æh, så Det kunne være, jeg skulle flytte ind på Vesterbro. Anna: Ja, men der er i hvert fald sjovt. Mikkel: Hvad med alle de der narkomaner og sådan noget. Er det ikke, æh Altså er du blevet overfaldet eller sådan noget? Anna: Æhm, altså man kan sige Når de står der hver dag, så er de lige som også vant til, at man selv kommer. Så alle vænner sig ligesom til, at man har sin daglige gang Mikkel: O.k. Anna: lige der og så det Nej, de gør ikke noget. Altså det er bare desperate mennesker altså. Mikkel: Anna: De er ikke ude på at gøre noget som helst. Mikkel: O.k. Anna: så. Og så bor jeg i en rigtig fin opgang, hvor der bor en masse unge mennesker, som er vildt søde og Mikkel: altså sådan nogle studerende eller? Anna: Ja, det er primært unge mennesker egentlig. Jeg forstår ikke helt, hvordan de har råd til det, men Mikkel: Jamen, det skal du bare være glad for. Altså der i min opgang der bor nemlig primært gamle mennesker. Altså sådan plus æh 65 eller sådan noget, ikke. Og de æh altså de klager altid, fordi Jeg bor sammen med nogle venner ikke, der også er på min alder, og vi Altså det er ikke engang, fordi vi larmer særlig meget, men vi larmer jo lidt nogle gange Anna: Mikkel: og så kommer de op og klager, og der skal ingenting til altså før Anna: Er det rigtigt? Mikkel: Der er også en af dem, der har sådan en lille hund, som altid gør og sådan noget. Anna: Nej, nej, nej. Mikkel: Altså, det Det er jeg sgu ved at være lidt Anna: Mikkel: Anna: træt af. Nå. Nej, jeg har aldrig fået nogen klager, og jeg har spillet meget højt.

8 KROP OG BEVÆGELSE 5 2 Når Simon er tilskuer Hvornår har du sidst været tilskuer til en sportsbegivenhed? Det har været semifinalekampen imellem FCK og et andet hold jeg ikke kan huske for et par uger siden. Spiller FCK håndbold? FCK har et fodboldhold, som nok er mest kendt, og så har de også et håndboldhold. Og så skal jeg ikke kunne sige, om de også har flere sportshold. Hm. Går du tit til til kampe? Nej, det gør jeg ikke. jeg kan faktisk bedre lide at se dem i fjernsynet, fordi der kan man bedre overskue, hvad der foregår. Hm Og jeg er ikke så stor fan af selve den stemning der er i en sportshal eller på et stadion. Nej? Hvad er det du ikke kan lide? Jamen, det med at man ikke kan se, hvad der foregår hele tiden og nogle gange så jubler man bare fordi andre jubler, selv om man ikke har set, at der er mål. Og så kan jeg godt lide det med at sidde i en sofa og så har man nem adgang til køleskabet. Men du er ikke så vild med at juble bare fordi, nu gør alle de andre det det passer ikke til dig? Joh, men det kan man sagtens gøre i sofaen, hvis man sidder flere og ser en kamp Hvad med dig selv? Dyrker du sport? Ja jeg løber. Og så vil jeg gerne begynde på at svømme. Ja? Du vil gerne begynde på det. Hvorfor? Ja, fordi det er en god sport, hvor man får brugt kroppen godt. Men der er lidt langt til svømmehallen, så når jeg engang får flyttet tættere på en svømmehal, så vil jeg gerne begynde at svømme. Ja men så kan du jo løbe hen til svømmehallen. og få en god tur ud af det. Ja, det kunne jeg i teorien godt, men det er måske lidt for meget motion på én gang.

9 KROP OG BEVÆGELSE 5 8 Simon om vintersport Sådan som jeg husker det, så har du da stået rigtig meget på ski. Ja, det har jeg. Min far og jeg har været på skiferie flere gange hvor at, da jeg var lille, så tog vi til Norge og stod på langrend, og så senere tog vi til Alperne, hvor vi stod på slalom Og de seneste par år har vi så stadig taget til Alperne, men jeg har skiftet til at stå på snowboard. Og hvorfor det? Jeg synes, det er sjovere end at stå på ski. Man kan nogle andre ting, og der er en anden stemning ved det. Hvordan er oplevelsen anderledes? Jamen det det er bare anderledes Jeg synes man skal koncentrere sig mere, når man står på ski. Snowboard så er man lidt mere fri. Man kan lave nogle andre bevægelser det går lidt hurtigere i svingene. Hm. Er det ikke farligt? Jo, det er lidt farligere at stå på snowboard end på ski, fordi at, fordi at hvis man falder på ski, så ryger skiene af, men hvis man falder på et snowboard, så sidder man fast. Så det kan være lidt mere alvorligt at falde på snowboard. Har man noget specielt beskyttelsestøj på? Ja, man kan stå med rygbeskytter og hjelm og håndbeskyttere og hvad man nu har lyst til. Jeg står kun med hjelm. Og har ikke været ude for noget alvorligt? Nej, kun i den første uge, hvor jeg skulle lære det, hvor man faldt en masse på bagen. Ja? På bagen. Der slår man sig ikke så meget. Jo, når man er faldet syv dage i træk. Så er det ikke så sjovt. Nej. Men du er ovre det stadium, nu du er blevet god. Ja, nu falder jeg ikke så meget mere. Så skal du af sted til vinter? Ja, jeg skal af sted med min klasse. Det bliver rigtig sjovt. Vi har lejet en hytte oppe i Sverige, og så skal vi stå og lave mad, og hvad man nu ellers gør. Mm. Og de dyrker også snowboard eller hvad? Jeg tror, det er meget blandet med snowboard og ski. Det kommer an på, hvad man er vokset op med.

10 KROP OG BEVÆGELSE 5 16 Det kan godt se lidt voldeligt ud Har du briller på, når du spiller kamp? Nej, jeg spiller med kontaktlinser. Så putter jeg dem i, før jeg skal til træning. Er der nogen, der spiller med briller? Øh, altså, ikke i min klub, men der er andre steder, fordi så kan man få sådan nogle plasticbriller som ikke er særlig dyre, og så er der sådan en snor, der går rundt om, så de bedre sidder fast. Mm Og så kan man godt spille med dem, men jeg synes det er for besværligt, og så hvis man får dem i hovedet og sådan noget. Så kan det nok godt gøre ondt. Du har ikke prøvet at tabe en kontaktlinse så? Nej, eller der var en gang, hvor jeg fik en bold i hovedet, tror jeg, så var der en, der røg ud, men så kunne jeg godt putte den ind igen. Hvordan får man mange skader, når man spiller håndbold? Det ved jeg ikke altså jeg har ikke fået nogen rigtige jeg har forstuvet en finger en gang men jeg har ikke fået nogen rigtige skader, men der er jo selvfølgelig andre, som får skader. Det er jo forskelligt og det kommer an på, hvad man laver. Hm hm men det er en lidt hård sport? Ja, det kan godt være lidt det kan godt se lidt voldeligt ud, synes jeg. Det er der også mange der siger den er, men jeg synes ikke selv, den er så voldelig. Når man er midt i det, så oplever man det ikke sådan? Nej.

11 KROP OG BEVÆGELSE 5 24 I militæret Sune, hvor længe har du været i militæret? Jeg har vær næsten været der fire måneder nu. Og blev du indkaldt, eller hvordan er det sket? Nej, jeg var til session, og så trak jeg frinummer, men æh, så valgte jeg bagefter alligevel at melde mig frivilligt. Hvad jeg egentlig havde tænkt mig fra start af. Jeg ville lige se. Du havde altså lyst? Ja, jeg havde lyst. Til at prøve det? Hvordan har det så været? Ja, det har været rigtig spændende og rigtig lærerigt. Det er helt sikkert. Det har også været æh hårdt. Og alligevel så er jeg glad for, at det er ved at være slut nu. Men det har i hvert fald været meget spændende. Og hvordan har det været hårdt? Jamen, altså det har været fysisk hårdt. Det er helt sikkert. Meget hårdere end jeg havde regnet med i hvert fald. Hvad er det for eksempel I skal lave, der er så hårdt? Men nu har jeg jo for eksempel lige været på en uges øvelse, hvor det er at vi er blevet presset på mad og søvn, og vi har skullet vandre af sted kilometer efter kilometer efter kilometer med oppakning på kilo, ikke? Ja, det lyder hårdt. Ja, det var Det var det helt sikkert ret hårdt at gå om dagen, om natten og så videre, ikke? Og hvordan har Og var det i går, det sluttede? Ja, det var i fredags. I fredags? Hvordan har du det så nu? Ja, nu Jeg ved sgu ikke æh Mine mine fødder har det ikke så godt, men jeg klarer mig. Jeg skal jo i gang her på mandag igen, så... Så skal du igen ud på en eller anden hård tur eller hvad? Ja på mandag, tror jeg ikke, bliver så hård, men tirsdag der der skal jeg ud og løbetræne og så videre så skal jeg være klar. Men er du sådan en, der dyrker meget sport i forvejen? Ja, jeg dyrker lidt sport i hvert fald, så jeg er i o.k. form i forvejen. Men det er noget andet, når man bliver kommanderet, altså man skal gøre det på kommando. Ja, det ved jeg ikke altså. Det er selvfølgelig noget andet, men æh Altså man gør det bare. Det er sådan set ikke noget problem. Det er også meget sjovt nogle gange at ligesom få løn for at gå rundt og træne, og det er jo Det er jo meget rart at komme i form. Ja, du får løn. Ja, jeg får æh cirka kr. om måneden for at være i militæret. Det er så inklusive madpenge. Og så skal du selv betale mad. Det koster cirka 150 kr. om dagen. Nu har du sådan en fin uniform på, og der står noget, jeg ikke forstår. Der står H. Hvad betyder det? H, det står for Henri som æh fordi vi er Prinsens Livregiment. Prins Henriks Livregiment? Prins Henriks. Men det er på fransk, kan jeg forstå. Ja... Så Og så står der også Vanløse? Ja, men det er fordi at Det er jo ikke mit rigtige navn selvfølgelig. Det er der, hvor jeg kommer fra.

12 FRIVILLIGT ARBEJDE 6 8 Gå-Ud-Gruppen Mikkel, laver du frivilligt arbejde? Ja, det gør jeg. Jeg laver sådan lidt forskellig slags, men det jeg laver mest af i øjeblikket det er Jeg er med i noget, der hedder Gå-Ud-Gruppen. Og det er en gruppe for homoseksuelle, unge homoseksuelle, æh som mig, der tager ud og oplyser eller fortæller om homoseksualitet, specielt til unge mennesker også. Hvem arrangerer det? Øh, det hører ind under Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, som er den overordnede organisation for bøsser og lesbiskes rettigheder i Danmark. Altså sådan en paraplyorganisation? Ja, det kan man godt kalde det. Æhm, der er en afdeling i København, og en i Århus og Odense og rundt omkring. Æhm og så undergruppen her. Der er så en undergruppe der hedder Gå-Ud-Gruppen, og det er den, jeg er med i. Og hvor går I så hen? Jamen, vi går så ud på æh, æh folkeskoler primært. Folkeskoler og efterskoler. Æh, og en sjælden gang gymnasier. Ud til de ældste klasser, altså 8., 9. og 10. klasser. 8., 9. og 10. klasser og så holder vi så oplæg. Men hvor mange er I? Jamen, vi er i gruppen er vi 8-9 stykker. Det er sådan en lidt løs gruppe. Der er jo sådan en hjælpeorganisationsgruppe så det er frivilligt arbejde, så folk Der er stor udskiftning, ikke? Æhm men når man tager på arrangement, så tager man altid en fyr og en pige ud, altså en bøsse og en lesbisk. Æh, så der er noget fra hver lejr, ikke? Og og så holder vi så først et oplæg om, hvordan vi hver især oplevede det at være homoseksuel altså hvordan vi fandt ud af det, og hvordan var det at være teenager og have en anderledes seksualitet end andre og så videre. Og det er det vi kalder vores spring udhistorier altså du ved spring ud af skabet, ikke? Æh, og og så når vi så har fortalt den historie, så er der så spørgerunde. Hmhm. Og der lægger vi meget op til, at eleverne må spørge om hvad som helst. Så de må også stille personlige spørgsmål for eksempel? Ja, ja. Og det siger vi også direkte til dem. Æh, måden vi så håndterer det på, det er hvis vi får for nogle gange får man jo så spørgsmål, som faktisk er for personlige. Altså helt private? Helt private, som man ikke har lyst til at de som heller ikke vedkommer og det er tit nogle af drengene, som er sådan lidt De skal lige prøve nogle grænser af og sådan noget, ikke? Æhm. Men det lærer man så efterhånden at enten at svare lidt humoristisk på eller svare på det generelt.

13 FRIVILLIGT ARBEJDE 6 12 Bindeled mellem familien og foreningen Louise: Jeg mangler kun tre sider. Hvad æh Skal vi så ikke stoppe? Lise: Jo. Jeg er også lige ved at være der. Jeg gider heller ikke mere for i dag. Louise: Jeg tænkte på, om ikke du vil med ud og drikke en kop kaffe eller sådan et eller andet? Lise: Det kan jeg ikke i dag. Jeg har en en guidning for idrætsguiderne senere. Louise: Idrætsguiderne? Lise: Louise: Æh, hvad er det for noget? Lise: Det er æh et projekt, jeg er på som er under Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg i dag skal ud Jeg skal mødes med med Nour her klokken 17. Louise: Nour? Lise: Æhm. Ja, det er det er den pige, jeg skal jeg skal guide i dag. Hun æh hendes familie kom hertil fra æh fra Iran for fire år siden. Æh og hun vil gerne spille håndbold. Æhm, men hendes familie har lidt svært ved at at kommunikere med foreningen, fordi de endnu ikke er så stærke æh til dansk, så derfor så skal jeg hjælpe hende med at at starte til håndbold, så jeg sådan bliver et bindeled mellem familien og foreningen. Louise: Så skal du Så skal du med hende til håndbold i dag? Lise: Ja, så sidder jeg og kigger på Louise: Nå. Lise: mens hun spiller. Øhm indtil hun bliver tryg ved det og så æh Louise: Er det det, du har et badge fra, hvor der står Flygtninge eller hvad? Lise: Det er Dansk Flygtningehjælp. Det er ikke lige idrætsguiderne, men men det er et projekt under Dansk Flygtningehjælp for for flere kvoteflygtninger flygtninge årligt. Louise: Æh, du har to. Må jeg ikke få det ene? Lise: Det er da det, der var meningen med det. Louise: Er det rigtigt? Lise: Ja, det var. Louise: Hvor smart! Den tager jeg lige så. Lise: Yes. Hvad med hvad med dig? Har du egentlig ikke også lavet noget frivilligt arbejde på et tidspunkt? Louise: Jo, jeg har gjort. Jeg jeg gør ikke mere... men æh Lise: O.k. Louise: men jeg har jeg har været med i en organisation, der hedder Operation Dagsværk, som æh som består af gymnasieelever, og så hvert år er det et nyt projekt hvor æh gymnasieeleverne så tager ud og arbejder en dag æh for at give penge til projektet, og det er altid sådan nogle uddannelsesprojekter øh og så så siger man, at man giver en dag af sin uddannelse for at andre kan få en uddannelse. Lise: Og er det så forskellige steder i verden pengene går til, eller er det det samme land hver gang? Louise: Meget forskellige steder

14 UHELD OG ULYKKER 7 12 Bang! lige ind i en glasdør Bodil: Har du hørt, at... Nadia hun gik lige ind i glasdøren der og slog hovedet? De er ret farlige. Altså, der skete ikke noget. Michael: Altså, jeg kan fortælle dig jeg er også engang gået ind i sådan en glasdør. Og det var på en café her nede i gågaden. Du ved: to glasdøre, den ene er åben, den anden er lukket. Du kan ikke se forskel. Jeg var sammen med min mor. Vi snakkede sammen og BANG! lige ind i den ene glasdør. Bodil: Hvad skete der? Michael: Ja, venstre øjenbryn her, det flækkede, og det blødte og det blødte. Jeg kunne faktisk slet ikke se med venstre øje. Bodil: Neej! Michael: Og hvad så? Jeg måtte på skadestuen. Det var nede på gågaden. Der var ingen biler. Der var ingen taxaer og så videre, så jeg gik til Kommunehospitalet, hele vejen. Bodil: Gud, der er da langt! Michael: Ja, jeg gik øh minutter. Bodil: Med blod i ansigtet? Michael: Men jeg kom til skadestuen. De var søde. Jeg kom ind, og de syede min flænge her. Bodil: Hvor mange sting fik du? Michael: Fem! Bodil: Nej, så har den været stor. Michael: Nå, men o.k. Og jeg kom så ud, og så skulle jeg lige sidde lidt, ikke? Og så kom der en mand på skadestuen. Han kunne ikke høre på det ene øre. Så sagde jeg: Hvorfor? Så sagde han, at han sad derhjemme og fordi det kløede i øret, så sad han med en blyant, du ved, med sådan et viskelæder på et lille viskelæder. Bodil: Jaa? Michael: Sådan: Dagadagadagadaga! Og det brækkede af, det der viskelæder, og han kunne ikke få det ud. Han kom ind. De tog det ud. Han kom ud igen. Og så kunne han høre igen! Bodil:... og så kunne han høre. Neeej!

15 UHELD OG ULYKKER 7 20 Uha, det må have gjort ondt Mette: Nå, hvordan går det? Annette: Jamen, det går godt Ja, bortset fra i går. Der måtte jeg bruge fire timer på skadestuen. Mette: Nej, hvad skete der? Annette: Jamen... Altså, det var Sune, der havde været ude at spille fodbold, og så har han altså fået en hård tackling af en af modstanderne. Mette: Nej! Annette: Og så var træneren så kørt ind på skadestuen med ham. Mette: Annette: Så ringede de så efter mig. Mette: Annette: Og så viste det sig heldigvis den her gang Æh, for det er sket to gange før. Mette: Ja, jeg kan godt huske det. Annette: Men, men altså den her gang, da var det kun en forstuvning. Mette: Nå, kun en forstuvning! Annette: Ja, fordi de to andre gange, der brækkede han benet Mette: Nej! Annette: så det måtte vi jo bruge hele eftermiddagen på. Mette: Det er forfærdeligt, så lang tid man skal vente somme tider, ikke også? Annette: Jo, det er dødssygt at sidde inde på en skadestue Mette: Ja, ja, ja. Annette: i så lang tid. Mette: Ja, du behøver ikke at fortælle mig om det. Altså vi har også været på skadestuen rigtig mange gange... Annette: Er det rigtigt? Mette:... dengang vores var små. Nej, det værste det var dengang Oscar var, jeg tror, han var seks år. Da brækkede han begge arme ovre på fritidshjemmet på en gang. Annette: Begge arme? Mette: Annette: Hold da op! Mette: Han, han stod og gyngede. Han stod op altså stod op og gyngede, ikke? Og så faldt han af gyngen og og og faldt ned på jorden og satte begge hænder i jorden på samme tid. Krasj! sagde det så. Annette: Uha, det må have gjort ondt. Mette: Da de sagde, han havde brækket begge armene Jeg fik et chok! Og så fik han armene i gips. Annette: Mette: Så han fik en rød gipsarm og en grøn gipsarm. Annette: Nej, hvor sjovt! Mette: Ja, det var jo flot. Det hjalp lidt på det. Annette: Altså, altså hvordan? Æh, var gipsen farvet rød og grøn? Mette: Ja, ja det havde det var et specielt tilbud, de havde til børn, Annette: O.k. Mette: til uheldige børn. Annette: Nej, det synes jeg er flot, at de gør sådan noget. Mette: Ja, han var smaddersød, lægen. Det var han virkelig. Annette: Din søn han må da også have været helt stolt af sådan en rød og en grøn... Mette: Ja, det var han også. Det var han virkelig også.

16 HVORDAN GÅR DET? 8 6 Jeg kan godt prøve at få en afløser Hallo! Hej! Det er Issa. Jeg tænkte på... æh. Må jeg tale med Helen? Tak. Hej Helen! Det er Issa. Hej! Altså, jeg ringer simpelthen, fordi at Jeg må altså nok melde afbud i dag, fordi jeg ligger derhjemme i sengen og har det rigtig dårligt. Ja, det det ved jeg godt, men men det er altså, det er virkelig Jeg har været til lægen, og jeg er på penicillin og sådan noget. Men jeg ved godt, det er tredje gang. Men men men altså Jeg kan godt prøve at få en afløser, hvis det er Det er bare Jeg jeg er altså ikke i stand til at undervise lige nu. O.k. Jamen altså jeg Altså lægen sagde, at det at det højst vil vare en en uge. Så jeg kan sagtens komme i næste uge, hvis det er. men jeg ved godt, at det at det ikke er så smart. O.k. Hvad? Ja, o.k. Men det det skal jeg nok. Og jeg prøver, jeg prøver at finde en anden så. O.k. Tak skal du have.

17 HVORDAN GÅR DET? 8 18 Stress Louise: Bliver du aldrig stresset? Lise: Jo, det gør jeg. Men jeg tror faktisk mest af alt, at jeg bliver stresset over mig selv. Louise: Hvordan det, eller Lise: Jamen, fordi at jeg er fordi jeg er et rodehoved og derfor bliver jeg nødt til at lave nogle planer for mig selv. Æh for eksempel besluttede jeg mig for for en måned siden, at jeg skulle løbe fem kilometer tre gange om ugen. Så så konkret bliver det nødt til at være, og når jeg så en holder det en uge og efterfølgende bryder det, så bliver jeg stresset over, at jeg ikke holder de løfter, jeg jeg giver mig selv at jeg ikke at jeg ikke holder dem. Det kan også være være i forhold til oprydning, eller når jeg skal læse noget i skolen, eller når jeg så når jeg så bryder mine egne regler, så bliver jeg stresset. Louise: Men er du så ikke altid stresset? Kan du Kan du nogensinde over Altså jeg kan aldrig overholde sådan nogle planer. Lise: Nej, det kan jeg heller ikke. Og derfor laver jeg heller ikke så mange af dem. Men når jeg så gør det, forsøger jeg at overholde det, og tit tit gør jeg det heller ikke, og derfor passer jeg meget og derfor er jeg meget opmærksom på at passe på ikke at lave for mange af dem fordi jeg ved, det stresser mig.

18 HVORDAN GÅR DET? 8 19 Og hvordan reagerer du så? Fortsat fra kapitel 2 Hvad siger man? Og Hvad gør man? Nr. 14. Det vil sige, det er sådan en situation, som godt kunne være stressende i det job. Hvis folk kommer og er ophidsede? Ja, eller for eksempel hvis der kommer mange en dag, og telefonerne ringer samtidig, og vi har rigtig travlt, og hvis der kommer mange nye kursister for eksempel, der har en masse spørgsmål, som de jo selvfølgelig har, og det skal man også bruge tid på selvfølgelig, så kan det godt blive lidt stressende. Og hvordan reagerer du så, når du bliver stresset? Jeg bliver nok lidt kort for hovedet og svarer ja eller nej på deres spørgsmål. Det er ikke lange uddybende svar, jeg kommer med. Det synes jeg ikke, der er så meget tid til. Er det noget man bliver undervist i, når man uddanner sig til at arbejde på sådan et kontor, hvor man har kundekontakt? Vi er ikke blevet undervist i det. Det er mere en føling, tror jeg. Vi har jo forskellige temperament, os der sidder nede i administrationen, så det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer.

19 IMPONERENDE 9 9 Beundringsværdigt og imponerende Hvad hvad imponerer dig? Altså, jeg tænker på hvad hvad hvad kunne folk gøre, som virkelig ville imponere dig? Øhm, jeg synes de folk der arbejder for hjælpeorganisationer rundt om i verden det synes jeg er meget beundringsværdigt og imponerende. Mm For eksempel Læger uden grænser, der tager rundt til verdens brændpunkter. Der var for eksempel med tsunamien for et par år siden, hvor der var masse masser af danskere, der var med i Læger uden grænser, der tog derud og arbejdede frivilligt for at hjælpe. Det synes jeg er er meget flot. Og så synes jeg hvis man snakker i dagligdagen for eksempel Herhjemme? Herhjemme i Danmark for eksempel. Ja, der synes jeg, folk der arbejder i sundhedssektoren, inden for hjemmeplejen, der tager sig af de ældre brandmænd for eksempel, politiet, som prøver som vil hjælpe dig som har valgt et fag som har valgt en livsstil med at hjælpe folk Det synes jeg er imponerende. Ja? Ja, det synes jeg.

20 IMPONERENDE 9 13 Det er stærkt at turde gøre det i en så stor forsamling Lise: Hvor var det godt, at Simon spurgte om det der til forelæsningen. Jeg havde ikke forstået det. Havde du det? Louise: Nej, overhovedet ikke. Det tror jeg ikke, der var nogen, der havde. Det var jo sort. Altså, det var jo Det det Lise: kunne jeg ikke. Det Nej, overhovedet ikke. Jeg sad længe og ikke forstod det. Men jeg vidste ikke, om jeg skulle spørge, for jeg troede, I havde forstået det alle sammen. Louise: Ja, ja. Men jeg sad også og tænkte: Ah, skulle man? Skulle man være den, der sagde det? Men jeg synes bare så tit, at jeg Det er mig, der sidder og har lyst til at spørge om noget. Så er man bange for at føle sig for dum altså at hvis nu alle andre har forstået det, så vil man ikke være den eneste, der ikke der ikke har fattet noget som helst. Lise: Louise: Men det beundrer jeg ham virkelig for, at han bare Det gør han tit. Altså, han er tit den, som som er god til at række hånden op og sige: Jeg forstår ikke det her, og så viser det sig, at der er ikke nogen af os, der forstår det. Lise: Det er, det er stærkt at turde gøre det i en så stor forsamling. Louise: Vi sidder alligevel 70 mennesker til sådan en forelæsning. Lise: Louise: Det beundrer jeg ham for.

21 MENNESKER MØDES Det er en, der hedder Jimmy Issa: Jeg mødte lige Kasper. Han sagde, at du havde fået ny kæreste. Er det rigtigt? Dina: Ja, det er rigtigt. Det er ikke så lang tid siden. Issa: Nå, men hvem er, hvem er han? Dina: Det er en, der hedder Jimmy. Issa: Jimmy, o.k. og hvor mødte du ham henne? Dina: Det var på en bar. Jeg var ude sammen med en veninde for en måneds tid siden. Issa: Nå, og så gik du bare hen til ham og sagde, at Du ser sød ud? Dina: Ja, det gjorde jeg faktisk Issa: nåh det var da meget sjovt. Dina: han så sød ud. Og så gik jeg over til ham. Og så dansede vi hele natten. Issa: Nåh, det var da hyggeligt. Dina: Ja Issa: Og hv hvad er det nu det hedder og hvordan ser han ud, ud over at han er sød at se på? Dina: Han er højere end mig og så er han muskuløs og (har) mørkt hår. Issa: og mørkt hår? Dina: og ser sød ud. Issa: O.k. Og hvad laver han så? Hv arbejder han, eller er han under uddannelse? Dina: Ja, han er mekaniker. Issa: Han er mekaniker? Nåh hvor sjovt. Dina: Mm. Issa: O.k. Dina: Hvad med hvad med dig? Issa: Jamen øh jeg er jo stadig sammen med Stephanie, hvis du kan huske hende. Dina: Nej ikke rigtig Issa: Ikke så godt? Det er hende. Hun er hun er måske lidt højere end dig. Og så danser hun. Og hun er hun er mørkhåret. Dina: Nå, hvad laver hun nu? Issa: Jamen, lige nu spiller hun noget teater, som hun er rigtig glad for. Og så og så efter det, tror jeg godt, hun vil ud og rejse. Dina: O.k.? Hvad spiller hun for noget teater? Issa: Hun spiller en forestilling, der hedder West Side Story. Dina: Ja, den er god! Issa: Ja, det er sådan en klassisk kærlighedshistorie. Dina: Ja, den er rigtig god. Nej, hvor spændende. Issa: Ja, det er meget sjovt. Dina: Hvordan mødte I hinanden? Issa: Jeg har faktisk kendt Stephanie i rigtig lang tid. Dina: Nå? Issa: Men bare altid set hende som en rigtig god veninde. Så lige pludselig var der lige noget kemi. Dina: Ja? Issa: Og så var vi sammen en aften. Dina: O.k. Issa: Og nu har vi været sammen i et halvt år. Dina: Aj, hvor dejligt for jer! Det var godt. Issa: Ja, jeg er også rigtig glad for det.

22 MENNESKER MØDES Noget i luften Hvordan mødte du og din kone hinanden? Det gjorde vi, ved at jeg spillede i Nakskov Forsamlingsbygning i Spillede? Spillede i orkestret til en koncert, vi havde lavet dernede i Nakskov. Og da jeg bemærkede, at der var en ung dame, der var ved scenen hele tiden, og så tænkte jeg, der er måske lidt noget i luften, men der skete så ikke mere den dag. Så gik der ikke så forfærdelig lang tid, så skulle vi så spille i en lille landsby, der hed Utterslev, hvor hun boede, og der så jeg hende også, og der gjorde jeg så mig den ulejlighed at i pausen, der var jeg nede og tale med hende, og så snakkede vi da så sammen, og derefter så kørte jeg hende hjem, og så blev der ikke mere ud af det. Men jeg vidste jo, hvor hun boede, så der gik der et stykke tid, så kørte jeg ned og bankede på. Så kom hendes far ud, og det var jeg ikke forberedt på, men jeg kendte ham, og så siger jeg så æh eller skyndte mig at sige: Er det her Jørgen Andersen bor? Og så sagde han: Nej, men det gør Birgit. Kom du bare ind., for han var godt klar over, at det var hende jeg skulle tale med, så det var derfor, vi mødte hinanden dengang. Hvor gamle var I dengang? Jamen, der har jeg været omkring de år, da vi mødtes. Og så i 1970 blev vi gift og har været gift siden.

23 HELD OG UHELD 11 7 Nej, hvor vildt! Anna: Nina, jeg har købt et skrabelod. Vi skal vinde nogle penge Nina: Anna: til sommerferien. Nina: Vi kan vinde en million Anna: Nina: eller en månedsløn, ekstra månedsløn 7000 kr. hver måned i syv år. Anna: Det Skal vi satse på det? Nina: Det er ikke dårligt. Anna: Vi deler pengene, ikke? Nina: Jo. O.k. Anna: O.k. Nina: Også hvis det bliver 25 kr. Anna: Så køber vi en is. Nina: Nina: Nej, du skal høre en historie om et skrabelod. Min fætter han havde en æh en ven som ikke havde nået at købe julegave til sin kæreste. Anna: O.k. Nina: Og så fordi han var utjekket og sådan, ikke? Anna: Nina: Og så skyndte han sig ud og købe et skrabelod, og så gav han hende det. Og så sagde han nåede han lige at sige, inden at hun skrabede den, at hvis du vinder over eller sådan et eller andet så deler vi. Og så vandt hun sindssygt mange penge. Jeg kan ikke huske Anna: Nej, hvor vildt! Nina: Det var en halv million eller en million. Anna: Nej, hvor vildt! Nina: Ja, det var helt vildt, og så og så delte de pengene og så tog de ud og rejse og sådan noget alt muligt. Men så kort tid efter at Anna: Hvor meget var det? ? Nina: , tror jeg, det var. Anna: O.k. Nina: en halv million og så og så kort tid efter så så slog de op. Og så havde de fået eller hvor meget det nu var hver. Og han brugte dem fornuftigt, og hun købte bare Guccitasker og alt muligt. Anna: Er det rigtigt. Nina: Anna: Hun bare brugte pengene bare på alt muligt? Nina: Ja, ja. Anna: Nå, og hvad med ham? Nina: Men han købte en lejlighed og sådan noget, tror jeg. Anna: Det var da fantastisk. Nina: Nå, men det skal vi også. Vi har stadigvæk en chance her. Nå. Anna: Nå. Nej. Nina: Ingenting. Anna: Man vinder aldrig noget. Nina: Nej. Vi må prøve igen en anden gang. Anna:

24 HELD OG UHELD To lynlodder Leif, der er mange danskere, der spiller hver uge på lotto og tips, og jeg ved ikke hvad. Hvad med dig? Jeg gør det ikke mere. Jeg har gjort. Jeg spillede faktisk i to år på et tidspunkt på lotto jeg købte noget, der hedder en en nej, jeg købte to lynlodder hver lørdag med joker og det balancerede faktisk fint. Altså, jeg blev ikke rig af det, men jeg tror heller ikke, jeg havde udgifter på det. Så du vandt altså nogle gange? Ja ja, det gjorde jeg. Jeg vandt ikke hver gang, men jeg vandt engang imellem, og det kunne så svinge lidt en gang imellem var det 43 kroner og somme tider var det 143 kroner. O.k. Så der kom balance. Hvis du nu vandt den helt store gevinst, fx 38 millioner, som jeg har hørt, og jeg har læst om også, at en dansker har vundet. Hvad ville du så bruge dem til? Ja, jeg ved ikke, hvad jeg ville bruge dem alle sammen til, men jeg ved noget, jeg gerne ville bruge penge til. Det skulle fx være, at mit barnebarn og hendes mor og far, altså min søn, kunne købe sig ud af deres gæld på det hus, de bor i og den bil, de kører i. Det kunne være rigtig fint. Og så skulle de også have lidt ekstra, sådan så de kunne komme ud og rejse. Så det ville i hvert fald være noget, jeg gerne ville bruge penge på. Så tror jeg også jeg ville sørge for, at resten af familien, selv om de egentlig har det meget godt, det er voksne mennesker alle sammen og de tjener udmærket... De mangler ikke noget? De mangler ikke noget, men de kunne godt få lidt også. Det spiller såmænd ingen rolle. Hvis man vinder 38 millioner, så er der nok at tage af. Så ville jeg sørge for, at fx Læger uden grænser og Amnesty International fik nogle penge til at lave hjælpearbejde med. Det er jo et stort flot stykke arbejde, de laver ude i hele verden, så der vil jeg godt give noget mere, end jeg gør allerede nu. Nu snakker du om din familie, og du snakker om hjælpeorganisationerne. Hvad med dig selv og din kone? Jooo, men vi skal sandelig også sørge for at have noget at gøre godt med, altså det jeg selvfølgelig vil sørge for det er, at vi har nok selv på kistebunden til at kunne holde op med at arbejde, når vi ikke gider mere og så for at sikre at vi stadigvæk kan leve en fornuftig tilværelse. Så det skal selvfølgelig også med. Men I skal ikke ud og rejse, som man så tit hører? Det kan du tro, vi skal. Jo, det skal vi. Undskyld jeg afbrød. Jo, det skal vi. Min kone er meget interesseret i at komme ud og lave et stykke hjælpearbejde et eller andet sted i verden. Og hun er blevet inspireret lidt af en niece, vi har, som er canadier, men som for øjeblikket er i Kina og arbejder ude i de små kommuner som engelsklærer for kineserne. Og det gør hun gratis eller? Det gør hun gratis, ja. Ja, helt frivilligt? Fuldstændig frivilligt. Det vil sige, hun får kost og logi, så helt gratis er det ikke, men men hun tjener ikke på det, kan man sige.