Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald

Transkript

1 Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald NR I RELATION TIL FKB: 2676 praktisk kirketjeneste Annette Kappelgaard 2009 Undervisningsministeriet. 13. november Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Annette Kappelgaard. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Annette Kappelgaard. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kontor og Ledelse 1

2 Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen 40779, Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald Materialet har til formål at give inspiration til, hvordan AMU-uddannelsens mål kan nås, herunder en synliggørelse af centrale temaer og emner, som kan indgå i undervisningen. Desuden en beskrivelse af det udviklede undervisningsmateirale, og hvorledes det kan anvendes og omsættes pædagogisk til brug i undervisningen. Materialet giver således konkrete forslag til undervisningens gennemførelse i form af en beskrivelse af uddannelsesstruktur, forløb, indhold og de rammer, undervisningen kan gennemføres på baggrund af. 2

3 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB Uddannelsessmålet findes i FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste. 2. Uddannelsesmål 40779, Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald Deltageren kan give en professionel og etisk korrekt betjening af borgerne i forbindelse med dødsfald, valg af gravsted, kirkelig handling og urnenedsættelse. Deltageren kender procedurer/regler om jordpåkastelse, kistemateriale og håndtering af kister og har en viden om de juridiske og administrative procedurer (protokolføring) ved dødsfald, herunder viden om, hvem der juridisk bestemmer over afdøde. 3. Målgruppe, jobfunktion og deltagerforudsætning Uddannelsen henvender sig til kirkefunktionærer. Gravere, gravermedhjælpere, kirketjenere, kordegne. Ledige, der søger arbejde inden for folkekirken. 4. Uddannelsesstruktur Uddannelsen er en selvstændig uddannelse, men hænger kurset naturligt sammen med øvrige uddannelser. 5. Holdsammenhæng til andre uddannelsesinitiativer Deltagerantal Forløbet er tænkt som sammenhængende undervisning i 3 dage, men kan også afvikles som split. 6. Centrale temaer i uddannelsen Administrative procedurer Begravelsesetik Kirkegårdsregler/vedtægter 7. Undervisningsmateriale Til deltager: Sangbog Vejledninger: - Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde - Vejledninger om bevaringsbestemmelser for arkivalier i folkekirken 3

4 - Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos pastoraterne - Begravelsesmyndighedens opgave. - Kirken en begravelsesplads for alle. - Kirkegårdsvedtægter, en vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg - Folkekirkens kirkebygninger og kirkegård Aktuelle div. artikler: - Valg af kirkegård og gravsted, Kirkeministeriet - Urnenedsættelse på privat ejendom, Kirkeministeriet - Askespredning, Kirkeministeriet - Når nogen dør- 10 praktiske råd til pårørende, Kirkeministeriet - Anmeldelse af dødsfald, Kirkeministeriet - Kirkelig begravelse, Kirkeministeriet Cirkulære nr. 22 af 19. april 2007 om betaling for gravstedserhvervelse, vedligehold og fornyelse. Vejledning om flytning af lig og urner. Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v. Kistedeklaration, Krematorieforeningen. Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding 4

5 Lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding Branchevejledning for bedemænd og ansatte i krematorier Kistedeklaration Hjemmesider: Til underviser: Sangbog Kirkegårdsprotokol Vejledninger: - Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde - Vejledninger om bevaringsbestemmelser for arkivalier i folkekirken - Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos pastoraterne - Begravelsesmyndighedens opgave. - Kirken en begravelsesplads for alle. - Kirkegårdsvedtægter, en vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg - Folkekirkens kirkebygninger og kirkegård Aktuelle div. artikler: - Valg af kirkegård og gravsted, Kirkeministeriet - Urnenedsættelse på privat ejendom, Kirkeministeriet - Askespredning, Kirkeministeriet - Når nogen dør- 10 praktiske råd til pårørende, Kirkeministeriet - Anmeldelse af dødsfald, Kirkeministeriet - Kirkelig begravelse, Kirkeministeriet 5

6 Cirkulære nr. 22 af 19. april 2007 om betaling for gravstedserhvervelse, vedligehold og fornyelse. Vejledning om flytning af lig og urner. Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v. Kistedeklaration, Krematorieforeningen. Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding Lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding Branchevejledning for bedemænd og ansatte i krematorier Kistedeklaration Pc program fra Skovbo eller Brandtoft Protokol Lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding 8. Ideer til pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Emne / aktivitet Mål Undervisningsmateriale / pædagogisk metode Begravelse Deltagerne kender forskellen på lov, cirkulære, be- kendtgørelse og vejledning Deltagerne kender til betydning af Lov om begravelse Kirkegårdsregler Deltagerne kender kirkegårdsreglerne og kan arbejde derefter Opgave 4. Kirkegårdsvedtægter Herunder gravfred Deltagerne kender regler om kirkegårdsvedtægter, kirkegårdsvedtægter og Deltager medbringer kirkegårdsvedtægter 6

7 Emne / aktivitet Mål Undervisningsmateriale / pædagogisk metode kan arbejde derefter fra arbejdspladsen. Arbejdsfunktioner Deltagerne kender deres samt kollegaers arbejdsfunktioner ved dødsfald og kan henvise pårørende til rette person. Opgave 1. Begravelsesmyndighedens rolle Præstens forberedelse til handling Det formelle arbejde ved dødsfald Skik og tradition Eks. Synge kiste ud Ringning med klokker Hvorfor begravelsesetik? Hvad er god begravelsesetik? Begravelsesetik ved jordbegravelse? Begravelsesetik ved kremering? Hvordan møder jeg pårørende i sognet? Etik ved urnenedsættelse Deltagerne kender begravelsesmyndighedens rolle og kan henvise dertil Deltagerne kender de forskellige traditioner og skikke ved dødsfald Deltageren kender til god begravelsesetik og kan handle derefter. Opgave 2 Krematorium Jordbundsforhold og vejrlig Fredningstid Deltagerne arbejder her med egen kirkegårdsvedtægt Jordpåfyldningsteknik Herunder afstivning og afdækning. Valg af kister og urner Håndtering af kister Deltagerne har set krematorium og kan anvende denne viden i dagligdagen. Deltagerne er kendt med, hvilke faktorer der har indflydelse på fredningstid Deltagerne kender til de praktiske forhold i forbindelse med udarbejdelse af grav og jordpåfyldning Deltagerne kender de krav der er til kister og urner, herunder krav til materiale Besøg på krematorium Opgave 3 7

8 Emne / aktivitet Mål Undervisningsmateriale / pædagogisk metode og størrelser. Deltagerne kan håndtere kister efter gældende regler. Kirkegårdsprotokolføring Hvorfor føre protokol? Hvem fører protokol? Hvordan føres protokol? Gennemgang af krav til protokol? Hvad er legatgravsted, og hvad betyder det? Sikkerhed i forbindelse med elektronisk føring af protokol? Evaluering Deltagerne kender til krav til protokolføring og kan udføre kirkegårdsprotokolføring i praksis. Mundtlig evaluering. Viskvalitet.dk Udviklerinstitution og personer AMU-Fyn Petersmindevej Odense Tlf Att.: Annette Kappelgaard ak@amu-fyn.dk Øvrige ressourcepersoner Graver Bjarne Rødkjær bbr.edelsminde@mail.tele.dk 8

9 Brev udsendes før kursusstart. Til Kirkefunktionær I forbindelse med kurset Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald vil du bl.a. komme til at beskæftige dig med kirkegårdsvedtægter. For at få det bedste udbytte beder vi dig derfor om at tage kirkegårdsvedtægterne med fra din arbejdsplads Med venlig hilsen 9

10 Opgave 1. Diskuter i grupper og skriv jeres resultat på flip-over. I forbindelse med dødsfald er der en række opgaver præst og kirkefunktionær tager sig af, men hvad og hvem tager sig af de forskellige opgaver Hvilke opgaver har præsten i forbindelse med dødsfald og begravelse? Hvilke opgaver har graveren i forbindelse med dødsfald og begravelse? Hvilke opgaver har kirketjeneren i forbindelse med dødsfald og begravelse? Hvilke opgaver har kordegnen i forbindelse med dødsfald og begravelse? 10

11 Gruppeopgave 2 Diskuter i gruppen følgende punkter: Hvad er begravelsesetik? Hvad er god begravelsesetik? Hvad er dårlig begravelsesetik? Hvilken betydning har god begravelsesetik i jeres hverdag? 11

12 Gruppeopgave 3 Undersøg hvilke krematorium der er i jeres område? Er der krav til kistestørrelser? Hvad er max. størrelsen i jeres område? Hvad skal man være opmærksom på ved valg af kister? Hvilke forskelle er der på kister til begravelse og til kremering? Jens Hansen er død og skal bisættes fra jeres kirke, I bliver spurgt, om det er i orden at benytte den kiste Jens Hansen har bygget i sin tid som pensionist. Kisten er lavet af spånplader, malet med oliemaling, har nogle store messingbeslag og -ornamenter samt pyntet med plastblomster. Kan Jens Hansen anvende sin hjemmelavede kiste, eller har I evt. nogle ændringsforslag? 12

13 Gruppeopgave 4 Opgaverne gennemlæses og drøftes i grupper. Opgaverne gennemgås i klassen. 1. I forbindelse med en begravelse konstateres, at afdøde, der er en yngre mand, er ubemidlet, hvorfor kommunen bliver inddraget i sagen. Kommunen, der skal betale omkostningerne ved begravelsen, kræver, at det bliver en bisættelse med efterfølgende kremering og urnenedsættelse. Hvem træffer afgørelse om begravelsen? 2. Afdøde var fraskilt, men levede de sidste måneder af sygdommen sammen med sin fraskilte ægtefælle og parrets børn, hvoraf den ældste var 17 år. Afdødes mor, der gerne ville have et gravsted, har betalt erhvervelse af gravstedet. Moderen vil ikke tillade, at den fraskilte ægtefælle lægger blomster på gravstedet, ligesom opsætning af en gravsten på gravstedet diskuteres meget. Hvem er brugsberettiget til gravstedet, og hvem kan bestemme? 3. Afdøde var medlem af Hell s Angels, og organisationen tilbyder, at de opsætter en sten på gravstedet. Dette accepteres, og der opsættes en 1 ½ meter høj sten med afdødes navn, Hell s Angels logo og markering af, at det er Hell s Angels gravsten. Menighedsrådet mener, at gravstenen er skræmmende og upassende for kirkegården. Hvad gør menighedsrådet? 4. På kirkegården er et stort familiegravsted, der hører sammen med en af de store gårde i sognet. Der er én gravplads, hvor fredningstiden ikke er udløbet. Der mangler 10 år. Der er ikke tegnet legataftale, idet ejeren af gården vedligeholder gravstedet. Det er også ejeren af gården, der er noteret som gravfæster. I forbindelse med, at gården sælges, og familien flytter fra sognet, retter gravfæsteren henvendelse til graveren og beder om at få gravstedet nedlagt. Graveren efterkommer ønsket. Ca. ½ år derefter bliver graveren opsøgt af familien til den senest begravede, og vedkommende protesterer mod, at gravstedet er nedlagt. Skal gravstedet oprettes? Hvem skal betale omkostningerne? 5. På kirkegården har der været en del store familiegravsteder. Disse bliver nedlagt, da der mangler plads til en plæne, hvor der kan etableres plænegrave og lignede. Kirkeværgen og graveren drøfter dette spørgsmål, og de bliver enige om, at graveren i forbindelse med, at kirken renoveres, har god tid, da gudstjenester og kirkelige handlinger afvikles i nabokirken. Den tid kan bruges til, at graveren foretager anlægsarbejderne på kirkegården, og graveren påbegynder nedlæggelse af grave og ændringer af kirkegårdens indretning. Grave- 13

14 ren forhandler med de brugsberettigede om flytning af urner og kister, hvis placering er til hindring for gennemførelse af planen. Hvorledes skal denne sag gribes an, og hvilke godkendelser skal der indhentes? 14

15 Etik Moral eller etik er begreber, som enten betegner en rettesnor for, hvordan man bør opføre sig, eller en lære om, hvordan man kan udlede en sådan rettesnor. Moral og/eller etik er indbegreber af, hvad en person eller en gruppe af personer har anset (og anser) for sømmeligt og rigtigt vedrørende menneskelig handlen. Kilde wikipedia 15

16 Max. kistemål Krematorium Max. kistemål (H x B X L) BALLERUP 59 x 72 x 224 ESBJERG 60 x 80 x 220 FREDERIKSBERG/SØNDERMARK 65 x 85 x 210 FÆLLESKREM.KOLDING/FREDERICIA PROVSTIER 75 x 85 x 220 GLADSAXE 59 x 75 x 217 (ved autoinds.) 64 x 77 x 217 (ved man.inds.) GLOSTRUP 58 x 64 x 210 HELSINGØR 70 x 70 x 220 HILLERØD 60 x 75 x 210 HJØRRING 70 x 80 x 230 HOLBÆK 65 x 80 x 230 HOLSTEBRO 70 x 80 x 230 HORSENS 75 x 85 x 245 KØBENHAVN, CENTER FOR KIRKEGÅRDE - BISPEBJERG KØBENHAVN, CENTER FOR KIRKEGÅRDE KØBENHAVN, CENTER FOR KIRKEGÅRDE - SUNDBY 70 x 85 x 215 KØGE 60 X 60 X 210 LYNGBY 67,5 x 75 x 240 MARIEBJERG 70 x 80 x 230 NAKSKOV 70 x 84 x 205 NYKØBING F. 85 x 85 x 235 NÆSTVED 70 x 85 x 220 ODENSE 60 x 85 x

17 RANDERS 70 x 65 x 230 ROSKILDE 75 x 85 x 220 RØNNE 60 x 75 x 202 SILKEBORG 70 x 71 x 220 SLAGELSE 60 X 75 X 230 STRUER 70 x 80 x 220 SVENDBORG 80 x 85 x 220 VEJLE 73 x 90 x 230 AABENRAA 70 x 70 x 210 AALBORG 65 x 80 x 215 AARHUS 80 x 80 x 220 Kilde: Dansk Krematorieforenings hjemmeside