Celleforandringer i livmoderhalsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Celleforandringer i livmoderhalsen"

Transkript

1 Celleforandringer i livmoderhalsen

2 Indhold

3 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer? 17 Tanker og bekymringer 18 Hvad er HPV-vaccination? 20 Ordliste 21 Om livmoderhalsen

4

5 Indledning Celleforandringer er ikke kræft. Celleforandringer er forstadier, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke bliver behandlet. Mange kvinder får celleforandringer i livmoderhalsen. En del forsvinder af sig selv, mens andre kræver behandling. Hvert år bliver der foretaget kegleoperationer for at fjerne svære forstadier til livmoderhalskræft. Behandlingen er relativt enkel, og stort set alle kvinder bliver fuldstændig helbredt. De fleste celleforandringer bliver opdaget i forbindelse med de regelmæssige tjek for celleforandringer, som kvinder mellem 23 og 65 år får tilbudt. Det kaldes også screening. Ved undersøgelsen får kvinden taget en celleprøve (smear) hos lægen. Formålet er at finde og behandle forstadier, så de ikke får lov at udvikle sig til livmoderhalskræft. I denne pjece kan du læse om celleforandringer i livmoderhalsen: Om årsagen, undersøgelser og behandlingen. Du kan også læse om nogle af de tanker og bekymringer, der kan opstå hos kvinder, der får at vide, at de har celleforandringer. Mange kvinder bliver meget forskrækkede over at have celleforandringer, fordi de tror, at celleforandringer er kræft. Det er det ikke. Hvis du gerne vil læse om andre kvinders reaktioner på at have celleforandringer, kan du gå ind på hjemmesiden om forebyggelse af livmoderhalskræft. Maj 2016 INDLEDNING 3

6 Hvad er celleforandringer? Hvis du får konstateret celleforandringer i livmoderhalsen, betyder det ikke, at du har kræft. Celleforandringer kan være forstadier til kræft, men forstadier er ikke kræft. Ubehandlede celleforandringer kan føre til kræft på længere sigt. På latin hedder forstadium dysplasi. Atypiske celler og forstadier til livmoderhalskræft Ordet celleforandringer bruges både om atypiske celler og om forstadier til livmoderhalskræft. At celler er atypiske vil sige, at de ser unormale ud, når de undersøges i et mikroskop. Ofte kan man ikke se, hvad celleforandringerne skyldes. De kan skyldes betændelse, som går væk af sig selv igen, men de kan også være forstadier til livmoderhalskræft. Derfor bliver kvinder med lette celleforandringer kontrolleret, mens kvinder med sværere celleforandringer bliver tilbudt behandling. Tegningen på næste side viser, hvordan cellerne forandrer sig fra normale celler til kræftceller. Tidligere inddelte man celleforandringer i lette (B), moderate (C), svære (D) og carcinoma in situ (E). I dag inddeles celleforandringer i en vævsprøve ud fra den såkaldte CIN-klassifikation. CIN 1: Celleforandringerne findes kun i den allernederste del af cellelaget (let dysplasi) CIN 2: Forandringerne går højere op i cellelaget (moderat dysplasi) CIN 3: De sværeste grader af celleforandringer, før det bliver til kræft. Cellerne vokser ikke ud i omgivelserne (svær dysplasi og carcinoma in situ). 4 CELLEFORANDRINGER I LIVMODERHALSEN

7 A B C D E F Tegningen viser et tværsnit af cellelaget. B-E illustrerer de fire stadier af dysplasi. A: Normal. Cellerne er helt normale. B: Let dysplasi. Celleforandringerne findes kun i den allernederste del af cellelaget. (CIN 1) C: Moderat dysplasi. Forandringerne går højere op i cellelaget. (CIN 2) D: Svær dysplasi. Forandringerne går næsten op til overfladen af cellelaget. (CIN 3) E: Carcinoma in situ. Den sværeste grad af celleforandringer, før det bliver til kræft. Cellerne ligner kræftceller hele vejen op gennem cellelaget. Men cellerne vokser kun der, hvor de må være. På latin betyder in situ på sin plads. (CIN 3) F: Carcinom. Her vokser cellerne ud i omgivelserne. Først på dette stadium er der tale om kræft eller på latin: carcinom. HVAD ER CELLEFORANDRINGER? 5

8 Hvad er årsagen til celleforandringer? Celleforandringer skyldes Human papillomavirus, der oftest forkortes HPV. HPV er en fællesbetegnelse for mere end 100 forskellige typer virus, som hver har et nummer. Mindst 15 HPV-typer kan give forstadier og måske senere livmoderhalskræft. De mest almindelige er HPV 16 og HPV 18, som tilsammen er skyld i 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Andre HPV-typer kan f.eks. give kønsvorter (kondylomer). HPV smitter ved seksuel kontakt, og langt de fleste vil på et tidspunkt i deres liv blive smittet med HPV. Man kan godt blive smittet med HPV uden at have haft samleje, fordi virus også kan sidde på huden omkring kønsorganerne. 6 CELLEFORANDRINGER I LIVMODERHALSEN

9 Det er en meget almindelig infektion hos både kvinder og mænd. Man regner med, at cirka 80 procent af alle seksuelt aktive på et eller andet tidspunkt i deres liv vil blive smittet. Infektionen er dog mest almindelig hos kvinder under 35 år. En HPV-infektion giver ingen symptomer hos hverken mænd eller kvinder, så du kan godt være smittet uden at vide det. I de fleste tilfælde forsvinder infektionen af sig selv, ligesom en forkølelse gør. Men hos en lille gruppe kvinder bliver infektionen kronisk, og de kvinder har en øget risiko for at få livmoderhalskræft. HPV-infektionen i sig selv er ikke nok til at forårsage forstadier til livmoderhalskræft. Der skal andre faktorer til. Forskerne har endnu ikke det fulde overblik over hvilke faktorer, men man ved, at rygning spiller en væsentlig rolle. Det tager ofte mange år, fra en kvinde bliver smittet med en af de HPV-typer, der kan give forstadier, til hun rent faktisk udvikler forstadier og i nogle tilfælde senere livmoderhalskræft. Derfor kan det være svært at vide, hvornår og af hvem man er blevet smittet. Ryger du? Hvis du ryger, er det en god ide at holde op. Rygning øger nemlig risikoen for, at en HPV-infektion bliver kronisk. Og dermed har du en større risiko end ikke-rygere for at udvikle livmoderhalskræft. Det kan være svært at holde op med at ryge. Men du kan få råd og hjælp flere steder, blandt andet hos din praktiserende læge. Mange kommuner og apoteker har tilbud om rygestop. Du kan også ringe gratis til Stoplinjen og få personlig rådgivning og materialer om rygestop. Du kan også sende en sms med teksten rygestop til 1231, så bliver du ringet op. Læs mere på HVAD ER ÅRSAGEN TIL CELLEFORANDRINGER? 7

10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? De fleste celleforandringer bliver opdaget i forbindelse med de regelmæssige tjek for celleforandringer, der er et tilbud til alle kvinder i Danmark mellem 23 og 65 år. Du får en skriftlig invitation med posten. Undersøgelsen foregår hos din praktiserende læge, som tager en celleprøve fra livmoderhalsen. Celle prøven bliver sendt til et laboratorium og undersøgt i mikroskop for at se, om cellerne er forandrede. Lette og atypiske celleforandringer Atypiske celler og lette celleforandringer forsvinder i en del tilfælde af sig selv. Hvis din celleprøve viser atypiske celler eller lette celleforandringer, vil du som regel blive tilbudt en ny celleprøve 3 til 12 måneder senere. Det gentages efter yderligere 12 måneder. Efter 2 negative celleprøver kan du vende tilbage til de regelmæssige tjek for celleforandringer (se side 10). Nogle læger vil henvise dig til en gynækolog eller en gynækologisk afdeling på et sygehus umiddelbart efter din første celleprøve hos Ved en kolposkopi ser gynækologen på livmoderhalsens overflade med en kikkert, der forstørrer overfladen gange. 8 CELLEFORANDRINGER I LIVMODERHALSEN

11 lægen. Nogle steder vil du blive tilbudt en såkaldt HPV-test. Ved en sådan test kan man vurdere, om celleforandringerne skyldes HPV eller ej. HPV-testen undersøges ud fra celleprøven, så der skal ikke tages yderligere prøver. Sværere celleforandringer Hvis din celleprøve viser svære celleforandringer eller carcinoma in situ (se side 4-5), vil du altid blive henvist til gynækolog. Her vil du blive undersøgt nærmere. Hos gynækologen Hvis du er blevet henvist til en gynækolog, vil du få lavet en kikkertundersøgelse (kolposkopi). Gynækologen vil tage vævsprøver (biopsier) og en ny celleprøve fra livmoderhalsen. Med et kikkertlignende apparat ser gynækologen direkte ind på livmoderhalsen. De vævsprøver, der bliver taget, sendes til undersøgelse i mikroskop. Du vil måske føle små trækninger eller lette smerter, når gynækologen tager vævsprøverne. Nogle kvinder mærker ingenting, mens andre synes, at det kan gøre lidt ondt. Undersøgelsen tager ca minutter. HVORDAN UNDERSØGER MAN FOR CELLEFORANDRINGER? 9

12 20392_KB_celleforan_ind 20/06/06 15:06 Side 6 6 Undersøgelser Ved en biopsi tager gynækologen en lidt større vævsprøve fra livmoderhalsen. Ved en portiobiopsi tager gynækologen en lidt større celleprøve fra livmoderhalsen til nærmere undersøgelse. Det kan bløde lidt efter en vævsprøve, så det er en god idé at tage et bind på bagefter. Ved en cervical abrasio skraber lægen væv ud fra Cirka 2 uger efter undersøgelserne er der svar på vævsprøverne. Så får livmoderhalsen til undersøgelse i du at vide, om det er nødvendigt mikroskop. med behandling. Regelmæssige tjek for celleforandringer (screening) I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 23 og 65 år regelmæssigt at få taget en celleprøve fra livmoderhalsen. Det kaldes også screening. Ordet screening er engelsk og betyder at sigte eller sortere. Når man screener for sygdomme, undersøger man grupper af befolkningen for tegn på en bestemt sygdom eller forstadier til sygdom. Formålet med de regelmæssige tjek er at finde og behandle forstadier til livmoder halskræft, så forstadierne ikke får lov til at udvikle sig. Er du mellem 23 og 49 år, får du en skriftlig invitation hvert tredje år. Er du mellem 50 og 65 år, får du en invitation hvert femte år. Undersøgelsen foregår hos din egen læge, og du skal selv ringe og bestille tid. 10 CELLEFORANDRINGER I LIVMODERHALSEN

13 Hvordan behandles celleforandringer? Hvis din celleprøve viser svære celleforandringer eller carcinoma in situ, vil du få foretaget en kegleoperation (konisation). Hvis celleprøven viser moderate celleforandringer, vil man i nogle tilfælde vælge at se tiden an. Kegleoperation En kegleoperation er en forholdsvis lille operation. Nogle få kvinder får den lavet under fuld bedøvelse, men langt de fleste bliver kun lokalbedøvet og derfor heller ikke indlagt. Under operationen ligger du på samme måde som ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. Kegleoperationen foregår gennem skeden og varer mellem 15 og 25 minutter. Gynækologen fjerner en kegleformet skive fra den nederste del af livmoderhalsen ved hjælp af en elektrisk slynge eller laser. Nogle kvinder mærker ikke noget, nogle kan mærke nogle jag. Andre kvinder HVORDAN BEHANDLES CELLEFORANDRINGER? 11

14 Livmoder Æggeleder Æggestok Livmoderhals Skede Lymfekar Lymfeknude Den sorte firkant på billedet viser livmoderhalsen. Billedet er forstørret i tegningen nedenfor. Livmoderhals Skede Ved en kegleoperation fjerner gynækologen en kegleformet skive fra den nederste del af livmoderhalsen. 12 CELLEFORANDRINGER I LIVMODERHALSEN

15 oplever, at det kan gøre ondt. Det fjernede væv er typisk 1-2 cm tykt, men det varierer fra kvinde til kvinde. Vævet bliver undersøgt i mikroskop for at se, om alle unormale celler er fjernet. Det er man sikker på, hvis der kun er normale celler på keglens kanter. Efter operationen skal du gå til opfølgning. Forløbet varierer fra kvinde til kvinde og afhænger af, om alt det syge væv blev fjernet ved kegleoperationen. Efter kegleoperationen Hvis du har fået lavet en kegleoperation, vil du være sygemeldt i et par dage. Hos en lille gruppe kvinder opstår der kraftig blødning inden for det første døgn efter operationen. Hvis det sker, skal du kontakte din gynækolog eller lægevagten og få standset blødningen. Efter operationen kan du have små blødninger eller brunligt udflåd i op til et par uger. I de første dage er det vigtigt ikke at belaste kroppen. Derfor bør du f.eks. undgå at cykle og bære tunge ting. Det gør ikke ondt at have samleje efter en kegleoperation, men på grund af risikoen for bakterier bør det undgås de første par uger efter operationen. Af samme årsag bør du lade være med at gå i svømmehallen og ikke tage karbad dage efter operationen kan der komme mere frisk blødning, når sårskorpen på livmoderhalsen afstødes. Den første menstruation efter kegleoperationen kan være voldsom og vare længere end normalt. Du må ikke bruge tampon i et par uger efter kegleoperationen kun bind. 3 til 5 uger efter operationen er livmoderhalsen helet op, og en ny slimhinde dækker det område, hvor keglen blev fjernet. Livmoderhalsen vil være afkortet nogenlunde svarende til den mængde væv, der er fjernet (cirka 2-5 millimeter), og der vil være en lille smule arvæv. Opfølgning Hvis du har fået konstateret atypiske celler eller lettere celleforandringer, skal du gå til opfølgning, inden du kan vende tilbage til de regelmæssige tjek for celleforandringer, hvor du får et invitationsbrev med posten hvert tredje eller femte år, afhængig af din alder. HVORDAN BEHANDLES CELLEFORANDRINGER? 13

16 Opfølgning efter lettere celleforandringer Hvis du ikke er blevet behandlet for celleforandringer, skyldes det, at de højst sandsynligt vil gå væk af sig selv. Men det er vigtigt at holde øje med forandringerne. Derfor skal du i en periode gå til opfølgning. Forløbet afhænger af, om du har fået taget en HPV-test, dvs. om celleprøven er blevet undersøgt for HPV. Hvis du ikke har fået taget en HPV-test, skal du have lavet en ny celleprøve 3 til 12 måneder efter, du fik taget celleprøven hos lægen. Hvis der fortsat er celleforandringer, vil lægen vurdere, om du skal behandles. Hvis der ikke er celleforandringer, skal du til opfølgning endnu en gang efter 12 måneder. Hvis denne prøve også er negativ, kan du vende tilbage til de regelmæssige tjek for celleforandringer og blive undersøgt hos din læge hvert tredje eller femte år, afhængig af din alder. Har du fået taget en HPV-test, som var negativ, skal du have taget en ny celleprøve efter 12 måneder. Hvis der stadig er celleforandringer, vil lægen vurdere, om de skal behandles. Er prøven normal, kan du vende tilbage til de regelmæssige tjek for celleforandringer hvert tredje eller femte år, afhængig af din alder. 14 CELLEFORANDRINGER I LIVMODERHALSEN

17 Hvis du har fået taget en HPV-test, som var positiv, vil du blive henvist til en gynækolog. Opfølgning efter kegleoperation for sværere celleforandringer Oftest er alle unormale celler fjernet ved kegleoperationen. I så fald bliver du tilbudt at komme til opfølgning hos din læge efter 6 måneder. Du skal selv bestille tid hos lægen. Hos ca. 15 procent af de kvinder, der bliver behandlet for sværere celleforandringer, vil der være celleforandringer i kanten af det fjernede kegleformede stykke væv. Disse kvinder vil blive fulgt af en gynækolog efter 6 måneder og derefter af egen læge. Det mest almindelige er, at celleforandringerne forsvinder af sig selv, efterhånden som såret på livmoderhalsen heles. Kun hos få kvinder er det nødvendigt at foretage endnu en kegleoperation, hvis celleforandringerne på det tidspunkt ikke er forsvundet. Efter behandlingen skal du gå til opfølgning, fordi forstadier kan komme igen. Hvor ofte du tilbydes opfølgning afhænger af, om der stadig viser sig celleforandringer og HPV. Af samme grund er det meget vigtigt at deltage i de regelmæssige tjek for celleforandringer (se side 10), når dit opfølgningsforløb er slut. Kan jeg blive gravid efter en kegleoperation? At få en kegleoperation påvirker ikke din mulighed for at få børn. Du kan stadig blive gravid og gennemføre en graviditet, selvom du har haft celleforandringer uanset hvilken grad af celleforandringer der er tale om. Hvis du har fået en kegleoperation, er der en lille risiko for at føde lidt for tidligt, men det sker kun for nogle få procent. HVORDAN BEHANDLES CELLEFORANDRINGER? 15

18 Hvis forstadierne på et tidspunkt kommer igen, kan du få lavet en ny kegleoperation. Det er meget lidt væv, man fjerner ved en kegleoperation, og der dannes nyt væv efter operationen. I forbindelse med en operation anbefaler Sundhedsstyrelsen at overholde lavrisikogrænserne for alkohol at holde helt op med at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen, hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen at holde helt op med at ryge senest 6 uger før operationen Rygning og alkohol kan medføre komplikationer ved operation, f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Du kan nedsætte din risiko for komplikationer ved at holde op med at ryge og ved at overholde lavrisikogrænserne: Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 5 genstande ved samme lejlighed 16 CELLEFORANDRINGER I LIVMODERHALSEN

19 Tanker og bekymringer Mange kvinder bliver bange og nervøse, når de får at vide, at de har celleforandringer i livmoderhalsen. Forskellen på forstadier til kræft og egentlig kræft kan være svær at forstå, og det er ikke ualmindeligt at blande de to ting sammen. Men celleforandringer er ikke kræft. At få konstateret celleforandringer kan give dig mange tanker: Er jeg syg? Hvilken behandling skal jeg have? Hvad med bagefter? Og hvad skal jeg fortælle familie og venner? Det er helt normalt, hvis det påvirker dit humør, indtil du får svar på dine spørgsmål. Nogle kvinder får besvær med at sove eller får mindre lyst til sex. Det er en helt naturlig reaktion i perioder med bekymring og nervøsitet. Hvis du gerne vil læse om, hvordan andre har oplevet at have celleforandringer, kan du gå ind på her fortæller en række kvinder bl.a. om, hvordan celleforandringerne blev opdaget, om behandlingen og om deres tanker undervejs. Cirka kvinder får hvert år konstateret celleforandringer i livmoderhalsen, og cirka af dem bliver behandlet for forstadier til livmoderhalskræft med en kegleoperation. TANKER OG BEKYMRINGER 17

20 Hvad er HPV-vaccination? HPV 16 og HPV 18 er tilsammen skyld i 70 procent af tilfældene af livmoderhalskræft i Danmark. Takket være HPV-vaccinen kan kvinder blive vaccineret mod livmoderhalskræft. Der findes to HPV-vacciner, der begge beskytter mod HPV 16 og HPV 18. HPV er en seksuelt overført virus. Derfor er det bedst at få vaccinen før seksuel debut, fordi man så helt sikkert ikke er smittet med HPV. Det er vigtigt, at piger i 12-års-alderen får HPV-vaccinen, der tilbydes gratis i vaccinationsprogrammet mod livmoderhalskræft. Men det er ikke for sent at blive vaccineret, hvis man allerede er seksuelt aktiv, da man ikke nødvendigvis er blevet smittet med HPV endnu. Hvis man er smittet med HPV 16, vil man stadig blive beskyttet mod HPV 18 og omvendt. Og hvis man har været smittet tidligere, vil vaccinen hjælpe kroppen med at beskytte sig mod en eventuel ny infektion. Vaccinen gives i armen eller låret. Voksne kvinder, dvs. kvinder fra 18 år og opefter, skal have tre stik for at være dækket. HPV-vaccination og celleforandringer Vaccinen beskytter ikke imod allerede opståede celleforandringer, men den kan beskytte mod nye celleforandringer. Det afhænger af, hvilken type HPV der er skyld i de aktuelle celleforandringer. Flere gynækologer anbefaler vaccination, fordi kroppen én gang har vist, at den ikke selv er i stand til at bekæmpe celleforandringer. Vaccinen kan booste kroppen til at beskytte sig mod igen at blive smittet med HPV. Undersøgelser tyder på, at også kvinder, der har fået foretaget en kegleoperation, kan have gavn af vaccinen. 18 CELLEFORANDRINGER I LIVMODERHALSEN

21 HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet HPV-vaccinen tilbydes alle 12-årige piger som en del af børnevaccina tionsprogrammet. De kan blive vaccineret gratis hos deres praktiserende læge. Tidligere skulle alle have tre stik, men Sundhedsstyrelsen har ændret vaccinationsprogrammet for piger under 15 år. Piger under 15 år kan nøjes med to stik givet med minimum 5 måneders mellemrum mellem første og andet stik. Andet stik skal gives inden for 1 år efter det første. Hvis det ikke overholdes, skal der gives i alt tre doser. Piger over 15 år skal have tre vaccinationer for at være dækket. Som minimum skal der være en måned mellem 1. og 2. vaccine og 5 måneder mellem 2. og 3. vaccine. Alle tre vacciner bør gives inden for 1 år. Kvinder på 18 år og opefter skal selv betale for HPV-vaccination Da mange seksuelt aktive vil have gavn af vaccinen, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at kvinder i samråd med deres læge overvejer at blive vaccineret. Effekten af vaccinen falder en smule, jo ældre man er, men især hvis man har en ny eller skiftende sexpartnere og dermed kan blive udsat for ny HPV er det en god idé at blive vaccineret. Lægen skriver en recept på vaccinen, og man skal selv købe den på apoteket. Nogle sygeforsikringer giver tilskud. Det er stadig vigtigt at blive tjekket regelmæssigt for celleforandringer (screening) Selvom du er vaccineret, er det stadig vigtigt at deltage i de regelmæssige tjek for celleforandringer, da vaccinen ikke beskytter mod alle de typer HPV, der kan give livmoderhalskræft. Læs mere om HPV og HPV-vaccination på HVAD ER HPV-VACCINATION? 19

22 Ordliste AGC: Atypiske cylinderceller. AIS: Adenocarcinoma in situ. ASC: Atypiske forandringer i pladeceller, som også inddeles i ASCUS og ASCH. ASCH: Atypiske celler som muligvis kan være HSIL ASCUS: Atypiske celler. Bogstaverne ASCUS er den engelske forkortelse for atypiske celleforandringer af ukendt betydning. Atypiske celler: Celler, der ser unormale ud, når man undersøger dem i mikroskop. Biopsi: Vævsprøve. Dysplasi: Forstadium til livmoderhalskræft. Man taler om let dysplasi, moderat dysplasi, svær dysplasi og carcinoma in situ. Se tegningen på side 5. HPV: Forkortelse for human papillomavirus. HPV dækker over mere end 100 forskellige typer virus. HSIL: Svære celleforandringer. Bogstaverne HSIL er den engelske forkortelse for svære celleforandringer. Kegleoperation: Lille operation, hvor der fjernes en kegleformet skive fra livmoderhalsen. Kolposkopi: Undersøgelse, hvor gynækologen ser ind på livmoderhalsen med en kikkert. Konisation: Kegleoperation. LSIL: Lette celleforandringer. Bogstaverne LSIL er den engelske forkortelse for lette grader af celleforandringer. Screening: Folkeundersøgelse, hvor en gruppe af befolkningen (formodet raske personer) undersøges for en bestemt sygdom for at opdage den på et tidligt stadium eller forstadium. Smear: Andet ord for celleprøve. 20 CELLEFORANDRINGER I LIVMODERHALSEN

23 Om livmoderhalsen og celleforandringer Livmoderen er et lille organ med størrelse og form som en lidt fladklemt pære. Livmoderhalsen er den del af livmoderen, der vender ned mod skeden. Den er ca. 2 cm i diameter og ca. 3 cm lang. Hos kvinder, som har født, er livmoderen og livmoderhalsen ofte lidt større end hos kvinder, som aldrig har været gravide. På begge sider af livmoderen sidder æggelederne og æggestokkene. Skedens slimhinde er beklædt med pladeceller, mens livmoderens slimhinde er beklædt med cylinderceller. Mellem de to slimhinder er der en overgangszone på livmoderhalsen, og det er her, celleforandringer kan opstå. Celleforandringer inddeles i to kategorier afhængig af, om de er opstået i livmoderhalsens plade- eller cylinderceller. Celleforandringer i pladeceller inddeles i 3 stadier ASC atypiske forandringer i pladeceller, som også inddeles i: ASCUS atypiske celler af ukendt betydning ASCH atypiske celler som muligvis kan være HSIL LSIL lette celleforandringer HSIL svære celleforandringer Celleforandringer i cylinderceller inddeles i 2 stadier AGC atypiske cylinderceller AIS adenocarcinoma in situ Ingen af stadierne er kræft, og selv de sværeste former for forstadier kan fjernes. Man ved ikke præcis, hvor lang tid der går, før ubehandlede forstadier udvikler sig til kræft. Oftest er der tale om en periode på år, men det kan variere fra kvinde til kvinde.

24 Livmoder Æggeleder Æggestok Livmoderhals Lymfekar Lymfeknude Skede Livmoder Cylinderceller Overgangszone Pladeceller Livmoderhals Skede

25 Om livmoderhalsen <<< Beskrivelse og illustration findes på indersiden af flappen. Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, 6. udgave, Første gang udgivet i Redaktion: Antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød og overlæge, dr. med. Iben Holten i samarbejde med speciallæge, ph.d. Danny Svane. Layout: Rumfang.dk Illustrationer: Henning Dalhoff og Lena Untidt Foto: Tomas Bertelsen og Grindsted A/S (side 8) Tryk: Svanemærket tryksag licens nr ISBN-nr:

26 Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 8.000

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Testikelkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne? 16 Hvad med

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Patientinformation. Prolaps. Operation for nedsynkning. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik

Patientinformation. Prolaps. Operation for nedsynkning. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Prolaps Operation for nedsynkning Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Prolaps - operation for nedsynkning Du er blevet tilbudt en operation for nedsynkning

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Patientinformation om igangsættelse af fødsler

Patientinformation om igangsættelse af fødsler Patientinformation om igangsættelse af fødsler Denne pjece gælder kun for kvinder, som ikke tidligere har fået foretaget kejsersnit eller andre større operationer på livmoderen. I Danmark sættes ca. 25

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Fjernelse af Livmoderen

Fjernelse af Livmoderen Fjernelse af Livmoderen Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Denne pjece skal suppleres med den mundtlige information, som du har modtaget

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

wewr Human PapillomaVirus

wewr Human PapillomaVirus Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Patientinformation Fjernelse af livmoderen Vaginal hysterektomi Dagkirurgisk Center Du er blevet henvist til operation for at få fjernet din livmoder. Operationen foregår i Dagkirurgisk Center. Opholdet

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Operation for kræft i mavesækken.

Operation for kræft i mavesækken. . INDLEDNING Velkommen til afsnit L1 på Mave- og Tarmkirurgi,. Vi behandler patienter, der får konstateret kræft i spiserøret eller mavesækken. Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange

Læs mere

Behandling for ufrivillig barnløshed

Behandling for ufrivillig barnløshed Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres

Læs mere

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Patientinformation. Sterilisation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet

Patientinformation. Sterilisation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet Patientinformation Sterilisation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om sterilisation. Pjecen informerer

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL? I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Patientinformation Fjernelse af livmoderen Vaginal hysterektomi DKC Dagkirurgisk Center Du er blevet henvist til operation for at få fjernet din livmoder. Operationen foregår i Dagkirurgisk Center. I Dagkirurgisk

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

Skelen operation af børn

Skelen operation af børn Skelen operation af børn Information om skelen Ved skelen peger øjnene ikke i samme retning. At skele er ikke ualmindeligt, da ca. 5 % af danske børn skeler. Det kan være medfødt, eller opstå når som helst.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

Medicinsk provokeret abort

Medicinsk provokeret abort Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Medicinsk provokeret abort Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Ved en medicinsk abort afbrydes graviditeten med 2 slags medicin. Den ene er tablet Mifegyne, der

Læs mere

1 cm information til BORGEREN. 2cm

1 cm information til BORGEREN. 2cm 1 cm information til BORGEREN 2cm HVAD ER ET SUNDHEDSTJEK: Et sundhedstjek er en undersøgelse, som din læge udfører for at se, om du er sund og rask. At være sund og rask handler ikke bare om, at du er

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Prolapsoperation Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ved en prolapsoperation sys en defekt i bindevævet i skeden (forvæg/bagvæg). Operationen afhjælper nedsynkning

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Fosterdød i graviditeten efter uge 22

Fosterdød i graviditeten efter uge 22 Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fosterdød i graviditeten efter uge 22 Patientinformation www.koldingsygehus.dk Du er ønsket gravid, men dit ufødte barn er dødt. Som afslutning af graviditeten er en

Læs mere

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft

Screening for livmoderhalskræft Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo)

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo) Vitiligo og hvide ar Info. nr. 2.2 / QI 21.200-DERMA-62 rev. marts 2015 - næste rev. marts 2017 (behandling af hvide pletter og hvide ar på huden) Baggrund Vitiligo er en sygdom i huden, som giver hvide

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 ASC-US og ASC-H Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer i Danmark Pladeepitelcelleforandringer

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere