Børnevaccinationsprogrammet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnevaccinationsprogrammet"

Transkript

1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1

2 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark udgave. Sundhedsstyrelsen, februar Trykt ISBN Elektronisk ISBN Kategori Faglig rådgivning Emneord Børnevaccinationsprogram, difteri, stivkrampe, kighoste, polio, meningitis, mæslinger, fåresyge, røde hunde, HPV, livmoderhalskræft, Hib, pneumokoksygdom Grafisk tilrettelæggelse Rosendahls a/s Tryk Rosendahls a/s Udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Rosendahls a/s Bestil hos Rosendahls a/s T F Publikationen er gratis, men du skal betale forsendelsen. Publikationen ligger også på

3 Indhold Indledning... 5 Vaccinationsprogrammet...6 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark?... 7 Sygdommene...8 Difteri...8 Stivkrampe...8 Kighoste...9 Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien Meningitis og andre sygdomme forårsaget af pneumokokker Mæslinger Fåresyge...12 Røde hunde...13 Livmoderhalskræft...13 Vaccinerne...15 Spørgsmål og svar om vaccination...16 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 3

4 Bivirkninger...17 Difteri-stivkrampe-kighoste-polio og Hib vaccine (DiTeKiPolHib)...19 Pneumokokvaccine...20 Mæslinge-fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR)...21 Difteri- stivkrampe- kighoste- og polio vaccine til re-vaccination (DiTeKiPol re-vaccination)...22 HPV-vaccine mod livmoderhalskræft...22 Overvågning af vaccinationsprogrammet Yderligere information BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

5 Indledning I alle lande anbefaler sundhedsmyndighederne, at børn bliver vaccineret mod sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader i værste fald medføre dødsfald. Når dit barn følger det danske vaccinationsprogram, er det godt beskyttet mod at få følgende ti sygdomme: Difteri Stivkrampe Kighoste Polio Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) Meningitis og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterien Mæslinger Fåresyge Røde hunde Livmoderhalskræft (kun piger). Vaccinationerne er gratis, og det er frivilligt, om du vil lade dit barn vaccinere. Det er de praktiserende læger, som vaccinerer. Kvinder over 18 får gratis vaccination mod røde hunde, hvis de ikke har fået MFR-vaccination. BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 5

6 Vaccinationsprogrammet Tabellen viser, hvilke vaccinationer Sundhedsstyrelsen anbefaler og hvornår. Alder Vaccination mod 5 uger 3 mdr. Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenza type b (Hib) infektioner + pneumokoksygdom 5 mdr. Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenza type b (Hib) infektioner + pneumokoksygdom 12 mdr. Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenza type b (Hib) infektioner + pneumokoksygdom 15 mdr. MFR: mæslinger, fåresyge og røde hunde 2 år 3 år 4 år MFR: mæslinger, fåresyge og røde hunde 5 år Revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio 12 år Mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) hvis ikke barnet har fået to MFR-vaccinationer Piger 12 år Livmoderhalskræft (Human Papillomavirus HPV) (2 gange se side 17) Kvinder fra 18 år Røde hunde (MFR) Børneundersøgelse 6 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

7 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Børnevaccinationsprogrammet beskytter dit barn imod sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader. I værste fald kan de medføre dødsfald. Nogle af sygdommene er næsten udryddet, men de kan stadigt findes i udlandet. De kan derfor vende tilbage til Danmark, hvis vi ikke vaccinerer. Nogle vacciner beskytter mod sygdomme, som især kan være livstruende for spædbørn fx kighoste, Hib-meningitis og pneumokoksygdom. Andre vacciner beskytter mod infektioner, som er så smitsomme, at de fleste børn ville blive syge, hvis vi ikke havde et vaccina tionsprogram. Mange børn bliver helt raske, men ved hver epidemi er der børn, der bliver alvorligt syge og kan få varige mén fx af mæslinger, fåresyge og poliosygdom. Der er også vacciner, som forebygger alvorlige, men sjældne sygdomme som stivkrampe og difteri. Et barn, som ikke er vaccineret, risikerer at få infektionerne i en senere alder, hvor sygdommene kan have et mere alvorligt forløb end i barnealderen. BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 7

8 Sygdommene Difteri Difteri er en smitsom sygdom, der skyldes bakterien Corynebacterium diphteriae. Difteri er livstruende selv under gode og moderne behandlingsforhold. Sygdommen begynder oftest med feber og en alvorlig halsbetændelse med belægninger og hævede slimhinder, som kan medføre kvælning. Bakterierne kan danne et giftstof (toksin), der kan sprede sig til andre dele af kroppen. Herved kan der opstår betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. I de sidste 50 år har der kun været enkelte tilfælde af difteri i Danmark. Der er dog stadig en risiko for at blive smittet i udlandet, ligesom besøgende kan tage bakterien med ind i landet. Stivkrampe Stivkrampe (tetanus) skyldes stivkrampebakterien Clostridium tetani. Bakterien findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra fx forurenede sår. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Bakterien danner et giftstof (toksin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald kan vejrtrækningen stoppe. 8 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

9 Tidligere fik nyfødte stivkrampe på grund af forurening af navlen. Nu ses sygdommen hos ældre mennesker, som enten slet ikke er vaccinerede eller kun har fulgt vaccinationsprogrammet delvist. Vi ser cirka ét tilfælde hvert andet år af og til med dødsfald til følge. Kighoste Kighoste skyldes bakterien Bordetella pertussis. Den smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Kighoste hos spædbørn kan være livstruende. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1-2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hosten kommer i stød lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer hivende indånding ( kigen ). Barnet hoster sejt slim op og kan kaste op ved et hosteanfald. Hosteanfaldene er meget udmattede, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Milde tilfælde af kighoste hos større børn eller voksne kan ligne en forkølelse eller halsbetændelse. Spædbørn bliver ofte smittet af større søskende eller voksne i hjemmet. Derfor bør forkølede eller hostende personer så vidt muligt undgå kontakt med spædbørn, som ikke er vaccinerede. Lægen kan eventuelt give et spædbarn forbyggende antibiotika, hvis barnet har været udsat for smitte. BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 9

10 Polio (børnelammelse) Polio skyldes poliovirus, som er meget smitsomt. De fleste får ingen symptomer, eller kun lettere symptomer som feber og hovedpine i nogle dage. Under én procent får alvorlige lammelser. Lammelserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Man kan dø af sygdommen. Der er fortsat få lande i verden hvor der forekommer poliotilfælde. Selvom vi ikke har haft poliosmitte i Danmark i næsten 40 år, er det alligevel vigtigt, at alle fortsat er vaccinerede, indtil sygdommen er helt udryddet. Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien Bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) kan især hos små børn give alvorlige og potentielt livstruende sygdomme som meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er alment påvirket. Det kan være svært at få kontakt med barnet, og vejrtrækningen kan være påvirket. Hib-infektioner kan give varige mén som nedsat hørelse og hjerneskade. Før vaccinen blev indført i Danmark, døde småbørn hvert år af meningitis. Nu er sygdommen stort set udryddet. 10 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

11 Hib-vaccinen beskytter ikke mod de former for meningitis, der skyldes andre bakterier end Hib eller virus. Meningitis og andre sygdomme forårsaget af pneumokokker Pneumokokker er det danske navn for bakterien Streptococcus pneumoniae. Bakterien findes i mange undertyper. Alvorlig pneumokoksygdom kan give varige skader som nedsat hørelse og hjerneskade, i sjældne tilfælde dødsfald. Sygdommen giver hyppigt akut mellemøre-, bihule- og lungebetændelse. Vi ser de alvorligste former for pneumokoksygdom, når bakterien spreder sig i blodbanen og giver blodforgiftning (sepsis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis). Små børn, ældre og personer med nedsat modstandskraft er særligt udsat for at blive syge af pneumokokker. Risiko for alvorlig pneumokoksygdom aftager med alderen, og børn over fire år har meget lille risiko for at få alvorlig pneumokoksygdom. I Danmark havde vi årligt ca. 20 tilfælde af meningitis og ca. 50 andre alvorlige tilfælde af pneumokoksygdom hos børn under 2 år, før vaccinen blev indført. Mæslinger Mæslinger skyldes det meget smitsomme virus morbillivirus. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade, døvhed og i værste fald dødsfald. BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 11

12 Sygdommen begynder som regel med høj feber og forkølelse. Desuden ses et rødplettet udslæt efter 3-4 dage. Barnet får ofte også følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. Næsten alle børn i Danmark fik mæslinger, før vi indførte vaccination. Sygdommen har i mange år været sjælden i Danmark. Den er dog fortsat udbredt i mange lande, herunder i Europa. I 2011 og 2015 blev Danmark ramt af udbrud af mæslinger. Epidemier i Europa har medført hundredevis af dødsfald blandt ellers raske børn, og WHO har som mål at eliminere mæslinger i Europa. Fåresyge Fåresyge skyldes parotitisvirus, der er mindre smitsomt end mæslinger. Virus giver betændelse og hævelse i spytkirtlerne, let feber og utilpashed. Op mod 10 % af de smittede kan få en mildere hjernehindebetændelse (meningitis). Enkelte børn bliver døve på det ene øre. Hos drenge i og efter puberteten kan fåresyge give betændelse i testiklerne. Det kan medføre nedsat sæddannelse enten forbigående eller varigt, hvilket kan resultere i, at de får eller risikerer at få sværere ved at få børn. 12 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

13 Røde hunde Røde hunde er hos børn en mild sygdom, der skyldes rubellavirus. Sygdommen hos børn begynder ofte med forkølelsessymptomer og let feber. Efter et døgns tid kan lymfeknuderne i nakken blive ømme og hævede, og barnet kan få udslæt. Udslættet er småplettet og svagt rødt, og det forsvinder igen i løbet af 2-3 dage. Vaccination mod røde hunde skal først og fremmest forhindre, at børn smitter gravide. En kvinde risikerer nemlig at føde et barn med misdannelser som øjenskader, høreskader, hjerne- eller hjerteskader, hvis hun får røde hunde i første halvdel af graviditeten. Mange andre virussygdomme ligner røde hunde. Derfor kan en voksen kvinde ikke vide, om hun har haft sygdommen. Det er årsagen til, at vi tilbyder alle børn vaccination mod røde hunde. Kvinder kan gratis få tilbud om MFR-vaccination (mod blandt andet røde hunde), hvis de er fyldt 18 år og ikke allerede er vaccinerede. Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes bestemte typer af vortevirus, human papillomavirus, også kaldet HPV. HPV-virus smitter ved seksuel kontakt og kan i sjældne tilfælde være årsag til andre kræftformer. HPV-virus er meget almindelige især blandt unge. Man mærker ikke, at man er smittet, og hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv. Hos nogle bliver virus dog ved med at være der. Her kan de føre til celleforandringer, som mange år senere kan give kræft. BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 13

14 Vaccination beskytter mod to af de typer HPV, der er årsag til ca. 70 % af tilfældene af livmoderhalskræft. Da HPV-vaccination ikke beskytter mod alle tilfælde af livmoderhalskræft, vil kvinder blive tilbudt undersøgelse for eventuelle celleforandringer i livmoderhalsen, fra de er fyldt 23 år. Gennem dette screeningsprogram kan man finde og behandle forstadier til sygdommen, inden de udvikler sig til kræft. 14 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

15 Vaccinerne Tabellen viser, hvornår der er indført vaccination mod de forskellige sygdomme i Danmark: ÅRSTAL FOR VACCINERNES INDFØRSEL Difteri 1943 Stivkrampe 1949 Polio 1955 Kighoste 1961 Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR) 1987 Haemophilus influenzae type b (Hib) infektion 1993 Pneumokoksygdom (Pn) 2007 Livmoderhalskræft (HPV) 2008 De sygdomme, vi har vaccineret mod i mange år, er næsten udryddet eller forekommer kun hos ganske få personer. Det er dog vigtigt, at så mange som muligt fortsat bliver vaccineret, ellers vil sygdommene kunne brede sig. Sygdommene kan være hyppigere i udlandet og kan vende tilbage til Danmark, hvis vi holder op med at vaccinere. Når vi i Sundhedsstyrelsen tager stilling til, hvilke vacciner, der skal anbefales, vurderer vi, om den smitsomme sygdom er så hyppig og alvorlig, at alle børn anbefales en vaccination. Vi vurderer også, BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 15

16 om vaccinen er sikker, og om den kan passe ind i det eksisterende vaccinationsprogram. Spørgsmål og svar om vaccination Hvad består en vaccine af? Vacciner kan være dræbte vacciner, der indeholder dele fra de dræbte virus eller bakterier. Vacciner kan også være svækkede vacciner, der består af virus eller bakterier i en levende, men svækket form. Andre vacciner kan bestå af afgiftede giftstoffer (fx stivkrampe) eller af viruslignende partikler, der er fremstillet ved gensplejsning (fx HPV). Hvordan virker en vaccine? Et barn, der er vaccineret, danner antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme vis, som hvis barnet havde haft sygdommen. Vi siger, at barnet er blevet immunt. Kroppen kan nemlig huske det, hvis barnet senere møder den virus eller bakterie, det er vaccineret mod. Her kan antistofferne forebygge sygdom/smitte. Kan mit barn få flere vacciner samtidig? Ja. Undersøgelser af vacciner har vist, at vi kan vaccinere mod flere sygdomme samtidigt, så barnet skal have færre stik. 16 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

17 Hvor skal mit barn stikkes? Det afhænger af den enkelte vaccine, hvor på kroppen barnet bliver vaccineret. Normalt vaccinerer lægen dog små børn i låret og større børn i overarmen. Kan et sygt barn blive vaccineret? Normalt vaccinerer lægen ikke et barn, der er sygt, fx med feber. Dit barn kan godt blive vaccineret, selv om det er lidt forkølet. Kan man udsætte en vaccination? Dit barn skal ikke begynde forfra på en vaccinationsserie, hvis en vaccination bliver udsat. Bivirkninger Man kan læse om de kendte bivirkninger i indlægssedlen til vaccinen, den findes på I løbet af et vaccinationsprogram vil de fleste børn opleve almindelige bivirkninger. Det kan fx være hævelse på vaccinationsstedet, kortvarig feber og udslæt. Børnene kan blive irritable, døsige, få urolig søvn, kaste op, få diarré eller nedsat appetit. Lægemiddelstyrelsen får indberetninger om andre mulige bivirkninger hos børn. Du kan finde mere information om bivirkninger på BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 17

18 Husk at indberette bivirkninger! Lægen har pligt til at indberette alvorlige eller uventede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Patienter og pårørende kan også indberette bivirkninger på: Du kan søge erstatning hos Patientforsikringen, hvis dit barn får en varig skade efter vaccination. Syg af vaccinen eller bare syg! Små børn vil af og til få infektioner eller andre sygdomme, i den periode hvor de bliver vaccinerede. Overvej derfor at lade en læge kigge på dit barn, hvis det virker medtaget med fx høj feber i dagene efter vaccinationen. Vaccinens virkning og eventuelle bivirkninger Den læge, der er ansvarlig for vaccinationerne, har pligt til informere barnet og forældrene om vaccinernes virkning og eventuelle bivirkninger. Ved besøget hos lægen bør man få udleveret indlægssedlen, som beskriver kendte bivirkninger ved vaccinen. Du kan også finde den på 18 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

19 Difteri-stivkrampe-kighoste-polio og Hib vaccine (DiTeKiPolHib) Et barn skal have difteri-, stivkrampe-, kighoste-, polio-, Haemophilus influenza b vaccinen(ditekipolhib) 3 gange, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Vaccinen består af en fuldstændig afgiftet del af difteri-, stivkrampe- og kighostebakteriens giftstof (toksoid), inaktiveret poliovirus og bestanddele af dræbte Haemophilus influenza b bakterier. Hvor længe virker vaccinen? Efter de 3 vaccinationer er barnet godt beskyttet mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio, indtil barnet er 5-6 år. I 5-årssalderen får barnet endnu en vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Barnet vil herefter være beskyttet mod difteri og stivkrampe i yderligere 10 år. Vaccinationen beskytter mod kighoste i 5-10 år og mod polio resten af livet. Efter 3 vaccinationer mod Haemophilus influenza b er børnene fuldt beskyttede. Hvilke bivirkninger har DiTeKiPolHib-vaccinen? De hyppigste bivirkninger er rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Nogle få børn får desuden feber og utilpashed i de første par døgn efter vaccinationen. I forbindelse med feberen vil der af og til op træde feberkramper. Det er især hos børn, der er disponeret for det. BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 19

20 I Danmark giver læger over vaccinationer om året med DiTeKiPolHib-vaccinen. Næsten alle børn får vaccinen. Pneumokokvaccine Vaccinen indeholder bestanddele af de 13 typer af pneumokokker, som resulterede i ca. 90 % af alvorlig pneumokoksygdom blandt børn under 5 år i Danmark før vaccinen blev indført. Vaccinen forebygger også et mindre antal af de lunge- og mellemørebetændelser, børn kan have. Børn under 2 år får pneumokokvaccinen, når de er 3, 5 og 12 måneder gamle (samme tidspunkter som DiTeKiPolHib-vaccinationen). Lægen giver de 2 vaccinationer på 2 forskellige indstikssteder normalt på ydersiden af hvert lår. Pneumokokvaccinen beskytter ikke mod alle typer pneumokokker. Der er derfor en meget lille risiko for, at vaccinerede børn kan få meningitis af pneumokokbakterien. Hvor længe virker vaccinen? Pneumokokvaccinen virker, indtil barnet er over 4 år. Herefter er risikoen for alvorlig pneumokoksygdom meget lille. Sundhedsstyrelsen anbefaler kun at give børn en ny vaccination, hvis de har specielle sygdomme. Hvilke bivirkninger har pneumokokvaccinen? Op til halvdelen af de børn, der bliver vaccineret, få feber. Enkelte børn kan få høj feber, som kan udløse feberkramper. Ca. 1/3 vil få 20 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

21 ømhed og hævelse omkring vaccinationsstedet. Overfølsomhedsreaktioner er sjældne. Mæslinge-fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR) Barnet får MFR-vaccinen, når det er 15 måneder og 4 år. Børn født før 2004 får den anden vaccination, når de er 12 år. Vaccinen består af levende, svækket virus, der kan give symptomer, som minder om en meget mildt forløbende infektion. Der bliver givet over MFR-vaccinationer om året. Der vil stadig kunne opstå mindre epidemier af mæslinger, fåresyge og røde hunde, fordi mere end % af børnene ikke er blevet vaccineret gennem flere år. Hvor længe virker vaccinen? Barnet forventes at være beskyttet resten af livet, når det har fået to MFR-vaccinationer. Hvilke bivirkninger har MFR? En til to uger efter vaccinationen kan barnet få symptomer, der i mild grad minder om mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det skyldes, at vaccinen består af levende, svækket virus. De fleste bivirkninger drejer sig om feber, snue eller udslæt, som ikke smitter. Hjernebetændelse er yderst sjælden. BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 21

22 Difteri- stivkrampe- kighoste- og polio vaccine til re-vaccination (DiTeKiPol re-vaccination) Vaccinen indeholder samme bestanddele af vaccinen mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio (DiTeKiPol), som vaccinen mod difteri, stivkrampe (Tetanus), kighoste, polio, Haemophilus influenza type b (Hib)(DiTeKiPolHib), men i svagere styrke for difteri og kighoste. Barnet får en ny vaccination mod difteri og stivkrampe i 5-årsalderen for at sikre langvarig beskyttelse mod begge sygdomme. Barnet vil herefter være beskyttet i yderligere 10 år. Beskyttelsen mod kighoste er 5-10 år. Barnet er beskyttet mod polio resten af livet. Hvilke bivirkninger har vaccinen? Barnet kan få hævelse på vaccinationsstedet efter vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. HPV-vaccine mod livmoderhalskræft Børnevaccinationsprogrammet tilbyder kun vaccinationen til piger. Den forebygger livmoderhalskræft, og pigen skal have den, inden hun bliver smittet med de virus, vaccinen virker imod. Derfor bliver piger vaccineret i 12-årsalderen inden deres seksuelle debut. Piger skal vaccineres 2 gange, hvis de får deres første stik, før de fylder 15 år. Der skal gå mindst 6 måneder mellem 1. og 2. vaccination. 22 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

23 Sundhedsstyrelsen anbefaler 3 vaccinationer til piger, der får den anden vaccination mindre end 6 måneder efter den første, eller er fyldt 15 år, før de får første stik. I Sundhedsstyrelsen anbefaler vi, at flest muligt får HPVvac cinationen i 12-årsalderen. Vi anbefaler også, at vaccinationen er afsluttet inden for 1 år uanset hvilket program pigen følger. Det gratis tilbud i børnevaccinationsprogrammet gælder, til pigen fylder 18 år. Hvor længe virker HPV-vaccinen? Sundhedsstyrelsen vurderer, at vaccinen virker meget længe. Men den er ny, så vi ved det ikke med sikkerhed. Måske kan det blive nødvendigt at gentage vaccinationen efter en årrække. Hvilke bivirkninger har HPV-vaccinen? Det er almindeligt at få ømhed, rødme og hævelser der, hvor man bliver stukket, og nogle får lidt feber. Overfølsomhedsreaktioner og andre alvorlige bivirkninger er sjældne. Kendte bivirkninger er beskrevet i den indlægsseddel, som følger med HPV-vaccinen. I Lægemiddelstyrelsen overvåges alle indberetninger om formodede bivirkninger ved HPV-vaccinen. Der kommer også indberetninger om formodede bivirkninger, som ikke er beskrevet i indlægssedlen. Du kan finde mere information på BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 23

24 Overvågning af vaccinationsprogrammet Der bliver hele tiden holdt øje med, om børnevaccinationsprogrammet virker efter hensigten, og om der er behov for ændringer. Det bliver registreret, hvor mange sygdomstilfælde, der er af de sygdomme, vi vaccinerer imod. Det bliver også vurderet, hvor mange vaccinationer lægerne giver og endelig registrerer vi hvor mange og hvilke bivirkninger, læger og andre indberetter. Statens Serum Institut sender påmindelser om børnevaccination til forældre, som har børn, der fylder 2, 6. og 14 år, hvis børnene på dette tidspunkt mangler mindst én af de vaccinationer, vi anbefaler i børnevaccinationsprogrammet. Formålet er at sikre, at så mange børn som muligt er beskyttet mod de alvorlige sygdomme, vaccination kan forebygge. Det danske vaccinationsprogram er velfungerende. Derfor ser vi kun sjældent de sygdomme i Danmark, som vaccinerne beskytter mod. Det er dog vigtigt at fortsætte med at vaccinere blandt andet fordi der også er risiko for, at danske børn bliver smittede i udlandet. 24 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

25 Yderligere information - Sundhedsstyrelsen Information om smitsomme sygdomme og offentlige vaccinationsprogrammer. Information om vacciner og bivirkninger Information om vacciner og bivirkninger. Statens Serum Institut Information om børnevaccinationsprogrammet og de enkelte sygdomme og vacciner. World Health Organization (WHO) Informationer om WHO s mål for børnevaccinationsprogrammer i EU og vaccinationsstatistik i EU. BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 25

26 sst.dk

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen november 2001 Kolofon Titel Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udgiver/forlægger Sundhedsstyrelsen Copyright Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Dette materiale er udviklet til arrangementet Kursus for forældre, der ikke vaccinerer

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogrammet Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol 1 og Hib 2 5 mdr. Di-Te-Ki-Pol

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016 2017 Børnevaccinationsprogrammet Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Applikationen Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning findes på www.ssi.dk/data og indeholder data

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet.

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. VACCINATION Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. Risiko-børn Undervisning for almen praksis september 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen

Læs mere

GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM

GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Dette materiale er udviklet til arrangementet Kursus for forældre, der ikke vaccinerer

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1. RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM

GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Materialet er udviklet for at gøre det nemmere for forældre at genkende specifikke

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Grundlæggende vaccinationsprincipper Undervisning for praksispersonale november 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen for infektionsepidemiologi Statens Seruminstitut. Program: Vaccinernes

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003

Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003 0 + IP.nr.: Int.nr.: Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003 0 + + 0 Til mødre i undersøgelsen: Børns

Læs mere

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne er dårlig. Der er indført elektronisk

Læs mere

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning i visse distrikter betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne varierer. Der

Læs mere

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr. 188 1. I samråd med Landslægen i Grønland

Læs mere

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,

Læs mere

Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området

Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området Anne Rygaard Hjorthøj, FOBS National konference for seksuel sundhed Nyborg Strand 20.11.13 Siden sidst Forebyggelsespakken for seksuel sundhed og Center

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

56.00.6 Side 1 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT. OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m.

56.00.6 Side 1 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT. OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m. SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT 56.00.6 Side 1 OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m. Af 27. marts 1995 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERENSKOMSTENS PARTER

Læs mere

Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram

Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 521 Offentligt Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsstyrelsen, maj 2007 Sammenfatning Børn vaccineres

Læs mere

Indhold. Skærpede anbefalinger for brugen af zolpidem (Stilnoct m.fl.) EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler

Indhold. Skærpede anbefalinger for brugen af zolpidem (Stilnoct m.fl.) EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler Nyt Nyt Om Om Bivirkninger Bivirkninger # 1 3Årgang 5 27. marts 2014 Indhold Nyt fra EU Skærpede anbefalinger for brugen af zolpidem (Stilnoct m.fl.) EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM 2007 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Anbefaling om indførelse

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk

Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk - en vejledning til borgere I Fælles Medicinkort (FMK) kan du se oplysninger om din aktuelle medicin, de seneste to års recepter samt vaccinationer.

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Må det syge barn komme

Må det syge barn komme Må det syge barn komme i dagpleje? Hvis et barn sygt har dagplejen ikke lov til at modtage det. Læs i denne fold hvornår dagplejen igen åben for børn, d har været syge. Hvis dit barn sygt har dagplejen

Læs mere

INTERVIEWGUIDE FOR SPØRGSMÅL 1-117.

INTERVIEWGUIDE FOR SPØRGSMÅL 1-117. INTERVIEWGUIDE FOR SPØRGSMÅL 1-117. 3. INTERVIEW. De fleste af disse spørgsmål er gengangere fra de prænatale interview. Forklaringer til spørgsmål som er helt uændrede fra interview 1 og 2 er ikke gentaget

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

MODSTANDSKRAFT OG VACCINATION

MODSTANDSKRAFT OG VACCINATION VACCINATION Børnevaccination er frivillige i Danmark. Begrundelsen for at vaccinere er lægefagligt at forebygge bestemte sygdomme, fordi disse sygdomme i enkelte tilfælde kan medføre varige skader eller

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Svar på SUU spørgsmål 496 vedr. skader efter vaccinationer anmeldt til Patienterstatningen 5. marts 2015

Læs mere

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM Dette er en vejledning til at udfylde den internationale Health Form. Vi anbefaler at man som minimum FØRSTE gang barnet rejr med CISV bruger barnets egen læge, således

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER

PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER Alle beløb i Profylakseaftalen er angivet i 01-10-2017-niveau. Aftalen er udformet på grundlag

Læs mere

Børn og unges sundhed og trivsel

Børn og unges sundhed og trivsel Børn og unges sundhed og trivsel Indholdsfortegnelse 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 4 3 Sammenfatning... 5 4 Ulighed i gravides sundhedsvaner... 7 4.1 Gravides sundhed i

Læs mere

Reagér altid på bivirkninger

Reagér altid på bivirkninger Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.

Læs mere

KLAGER I FORBINDELSE MED

KLAGER I FORBINDELSE MED Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende KLAGER I FORBINDELSE MED MENINGITIS 2000-2007 December 2007 Fuldmægtig, cand. jur. Alexia Jensen Fuldmægtig, cand. jur. Katrine

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: OPLYSNINGER TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: OPLYSNINGER TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: OPLYSNINGER TIL BRUGEREN Gardasil, injektionsvæske, suspension i fyldt sprøjte Human papillomavirusvaccine [type 6, 11, 16, 18] (rekombinant, adsorberet) Læs hele denne indlægsseddel grundigt,

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere