HERNING KOMMUNE EVENTYRHAVEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE EVENTYRHAVEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper Arbejde med overgange / brobygning Metoder ved overgange 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 19 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 22 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 25 2

3 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Mål med arbejdet med børnemiljø Tiltag i arbejdet med børnemiljø Tegn i arbejdet med børnemiljø 30 3

4 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de pædagogiske tiltag i institutionen. 1.1 Dagtilbuddets værdier Vision Visionen er, at præsentere et dagtilbud, hvor der er udvikling og høj faglighed. Den pæ-dagogiske strategi bygger på en systemisk tænkning og med pædagogisk idræt som et bærende element. Vi vil skabe en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig hverdag i Even-tyrhaven. Vores pædagogiske læreplaner vil sikre, at vi arbejder med læring på en systematisk, syn-lig og kvalificeret måde med ressourcefokuseret tilgang til barnet, så barnet bliver så dyg-tig som muligt og rustes til at begå sig videre i livet. Vi vil inkludere barnet med særlige behov ved at tilrettelægge hverdagen med udgangs-punkt i barnets særlige forudsætninger. Vi vil inddrage forældrene i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde. Vi vil løbende tilpasse Eventyrhaven, så den til en hver tid kan være økonomisk bæredyg-tig. Værdier Herning kommunes 4 værdier er retningsgivende for arbejdet internt i Eventyrhaven og i forholdet til børn, forældre og medarbejdere. Udfoldelsesfrihed Vi har frihed under ansvar Vi giver plads til nye initiativer Vi har respekt og handler loyalt i forhold til beslutninger og pædagogiske afta-ler Vi vægter åbenhed, ærlighed og skaber en hverdag, hvor vi har tillid til hin-anden 4

5 Vi handler loyalt over for de aftalte mål og rammer Økonomisk sans Vi har økonomisk overblik og indsigt Vi har økonomisk ansvarlighed Vi prioriterer holdbare investeringer og langsigtede løsninger Vi har fokus på godt arbejdsmiljø Vi prioriterer økonomi til efteruddannelse og kurser Professionalisme Vi sætter fagligheden i fokus Vi vægter dialogen højt og har respekt i alle relationer Vi vil udvikling og innovation samt prioriterer vidensdeling og en læringskul-tur Vi er nærværende, lyttende og fleksible Vi evaluerer, dokumenterer og reflekterer God dømmekraft Vi vægter retning og sammenhæng og en høj kvalitet i opgaveløsningen Vi er ansvarlige og reagerer hensigtsmæssigt i situationen Vi har situationsfornemmelse og er omstillingsparate Vi har en ressourcefokuseret tilgang Vi viser anerkendelse og respekt for det enkelte individ 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi arbejder ud fra den systemiske forståelse med en anerkendende tilgang, både i handling og sprog 2. Princip: Vi arbejder ud fra en ressource fokuseret tilgang med øje for alle barnets muligheder for læring 3. Princip: Vi støtter, leder og udfordrer barnets læring i alle hverdagssituationer 4. Princip: Vi støtter barnets egne initiativer, interesser, leg og udviklingen af disse 5. Princip: Vi fremmer barnets nysgerrighed som en vigtig forudsætning for meningsfuld læring 6. Princip: Vi etablerer læringsmiljøer, der giver barnet muligheder for bevægelse både ude og inde 7. Princip: Vi inkluderer barnet med særlige behov ved at tilrettelægge hverdagen med udgangs-punkt i barnets særlige forudsætninger. 8. Princip: Vi inddrager forældrene som aktive og ligeværdig samarbejdspartner 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse I Eventyrhaven betragter vi barnets udvikling som en proces af modning og læring, - modning opfattes som en del af udviklingen, der er biologisk betinget og læring som en del, der tilegnes gennem samspil med omgivelserne. Læring i den systemiske forståelse tilegnes gennem kommunikation og i relation med andre børn/voksne. Barnets læring har både et element af lyst, interesse og et element af nødvendighed og krav. Det lille 5

6 barn trives med at lære og udvikle sig, barnet viser glæde og ihærdighed ved at tilegne sig nye evner. Læring sker også gennem krav til barnet fra forældre og pæda-goger. Barnet lærer ved, at være sammen med opmærksomme og engagerede voksne, der ska-ber et for barnet meningsfuldt læringsrum. Et læringsrum: der støtter barnets forudsætninger der støtter børnenes indbyrdes relationer der fungerer som inspirationskilde til legen der bestræber at give barnet mange, udfordrende og varierede lege-muligheder der udvikles og ændres gennem iagttagelse og evalueringer Store dele af læringen i barndommen finder sted gennem leg og aktiviteter, som barnet el-ler flere børn selv sætter i gang, og som ikke har noget formål - men alligevel tjener den funktion, at bearbejde og udvikle barnets forhold til sig selv og dets omgivelser. Det er og-så vigtigt for barnet, at det kan støtte sig til de voksne i læringen. Den voksnes personlighed og faglige kvalifikationer har stor betydning for barnets læring. Vi voksne i Eventyrhaven har dermed en vigtig rolle, vi skal være empatiske, støttende, re-flekterende, inkluderende og give barnet udfordringer. Vi skal indgå i et aktivt samspil med det enkelte barn og hele børnegruppen. Omsorgsdelen er også vigtig for det enkelte barn, det har brug for at blive set og forstået, som den person, det er. Barnet udvikler sig i alle arenaer, det inddragende og forpligtende forældresamarbejde har derfor en særlig betydning for barnets udvikling og læring. Illustration 2: 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper Børn og forældre skal føle tryghed og opleve anerkendelse i et respektfuldt samarbejde i Eventyrhaven. Pædagogisk idræt er en integreret del i aktiviteterne i Eventyrhaven, det betyder at vi vil inddrage bevægelse i arbejdet med alle læreplanstemaer. Målet er, at idrætten ikke kun foregår i institutionen, men at det bliver en del af børnenes personlighed at være i bevægelse. Alle børn skal blive så dygtige som muligt. Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets specielle udfordringer. Så vidt muligt vil vi inkludere barnet med øje for at det kan udvikle sine kompetence. Vi vil gøre en ekstra indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive børnehavens opgaver og kultur. Igennem dialog og billedmateriale håber vi på, at forældre får en tryghed og forståelse for en dansk børnehave og dansk kultur. 7

8 2.2 Arbejde med overgange / brobygning Overgang fra vuggestue til børnehave: Forældre modtager velkomstbrev og en lille folder. Heri fortælles bl.a. hvilken stue, barnet skal gå på samt kontaktpædagogens navn og telefonnummer, så besøg kan aftales. Barnet besøger sin nye stue 2-4 gange i måneden inden opstart på børnehavestuen. Evt. inddragelse i aktiviteter på børnehavestuen (vuggestuevoksen og vuggestuebarn). Barn og forældre er på besøg på stuen og får en lille snak med kontaktpædagogen, her aftales bl.a. opstarten. Vi er obs. på, at selv om barnet har gået i vuggestue i samme institution, så starter et nyt forløb for barnet, når det starter i børnehave. Kontaktpædagog overleverer barnet til den nye kontaktpædagog på et kort møde. Barnets papirer/barnets mappe overdrages. Her tænkes med fokus på barnets ressourcer. Overgang fra dagpleje til børnehave: Forældre modtager velkomstbrev og en lille folder. Heri fortælles bl.a. hvilken stue, barnet skal gå på samt kontaktpædagogens navn og telefonnummer, så besøg kan aftales. Der henvises til hjemmesiden. Forældre og barn besøger stuen mindst en gang inden opstart. På besøgsdagen aftales opstarten, vi giver vores anbefalinger på en god start for barnet. Forældre medbringer fra Dagplejen Her er jeg, se hvad jeg kan. Dagplejeren besøger stuen sammen med sine dagplejerbørn mindst en gang inden bar-nets opstart i børnehave. Overgang fra børnehave til SFO/Byskole: Vi har fælles værdigrundlag med Byskole og SFO vedrørende overgang. I februar måned afholdes forældresamtale, efter ønske og behov evt. tidligere for enkelte børn. Skal der søges skoleudsættelse, skal dette ske inden 1. marts forældre og kontaktpædagog har fælles ansvar. I januar, februar og marts måned besøger de kommende skolebørn SFO`en en gang om ugen, hvor SFO personalet deltager i aktiviteten/samværet. I marts måned holdes overleveringssamtale med kontaktpædagog, SFO og Byskolen. Her overleveres der oplysninger af almen art og kun andre oplysninger efter forældres underskrift. 2.3 Metoder ved overgange Vi vil arbejde med at skabe gode overgange for vores børn når de skal videre i SFO/Byskolen. Et udvidet samarbejde og kommunikation mellem børnehave og SFO skal give en nem og meningsfuld overgang for børn og forældre. Som professionelle vil vi sikre, at barnets overgang til SFO bliver så tryg som muligt. Dette kræver først og fremmest et tværfagligt samarbejde med barn og forældre i fokus. Samarbejde og dialog er omdrejningspunktet i et respektfyldt og anerkendende forhold. Der afholdes overleveringsmøder mellem kontaktpædagoger i børnehaven og i SFO`en børnehaveklasseledere deltager også i mødet. Vi overleverer de informationer, som det vurderes vigtige at kende for at hjælpe barnet til god trivsel. Ved børn med særlig behov kan forældre deltage i overleveringsmøde. Der foregår et samarbejde mellem Eventyrhaven og SFO`en i de sidste 3 måneder inden overflytning, her lærer børnene de nye omgivelser og nye voksne at kende, hvilket bevirker større tryghed i overflytningen. Illustration 3: 8

9 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Eventyrhaven er beliggende i Aulum by og består af vuggestue, børnehave og specialbørnehave. Vi befinder os i to huse, afdeling Hobbitten i Vestergade og afdeling Puff på Grønsværen. I Hobbitten er der specialbørnehave med 20 børn fordelt i 3 grupper og en almen børnehavegruppe med ca. 30 børn, 2 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og en pædagogstuderende. I Puff er der en vuggestuegruppe med 12 børn og ca. 110 børnehavebørn fordelt i 4 grupper. 3 grupper med børn i alderen 2,9 - ca. 5 år og en gruppe med ca. 30 børn i alderen 5-6 år. Hver gruppe har 2 pædagoger og en pædagogmedhjælper tilknyttet. Herforuden er der pædagogstuderende i huset. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Vi er i gang med at certificere os til pædagogisk idrætsinstitution. Vi ønsker derfor at gå i dybden med alle læreplanstemaer i løbet af de 2 år, idet vi ønsker at benytte pædagogisk idræt som indgang/metode i alle pædagogiske aktiviteter. Det overordnede politiske mål "Inklusion" er også et indsatsområde, dette arbejder vi bl.a. også med i forbindelse med alle læreplanstemaer. IT i børnehøjde, bl.a. IPad arbejdes der også med gennem alle læreplanstemaer. 10

11 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier dagbog i Nembørn Edderkopmodel Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Dagbog i Nembørn TRAS Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Dagbog i Nembørn TRAS Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE Kompetencehjul, SMTTE, TRAS SMTTE, TRAS Illustration 4: 11

12 12

13 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evnen til både at tilknytte sig til andre, rumme andre og at sætte grænser i forhold til andre, udvik-ling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor barnet møder omverdenens forventninger om social og kulturel tilpasning. Barnets etiske og moralske forventning og adfærd dannes i samspil med andre. Barnet mestrer og erhverver sig viden og færdigheder gennem handling. Det viser sin identitet og evne til at handle i forhold til at opnå et bestemt mål. Barnet udøver indflydel-se, tænker konkret, det fungerer og udforsker gennem efterligninger. En vigtig næring til barnets selvtillid sker gennem barnets oplevelse af at kunne mestre forskellige færdighe-der. Vi vil inkludere barnet ud fra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive børnehavens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 4.2 Mål At barnet oplever tryghed i institutionen At barnet udvikler kompetencer til at have indlevelse i andre At barnet udvikler kompetencer til at tage vare på egen personlig integritet At barnet udvikler kompetencer til at være psykisk robust At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området At danne gode relationer til forældrene og være i dialog med dem om institutionens opga-ve og kultur. 4.3 Tiltag 13

14 1. Tiltag: Vi vil opbygge genkendelige rytmer og rutiner, som giver en forudsigelig hverdag 2. Tiltag: Vi vil lære barnet at respektere andres følelser samt sine egne grænser i samspil med andre børn 3. Tiltag: Vi vil bidrage til at barnet dagligt får små sejre, som styrker barnets selvværd 4. Tiltag: Vi vil dele barnets nysgerrighed og udforske omgivelserne sammen med barnet 5. Tiltag: Vi vil tage godt imod nye børn og forældre, 1. Tiltag: Vi vil have et udvidet forældresamarbejde, hvor vi samarbejder om inklusion af barnet 2. Tiltag: Vi vil have meget opmærksom på barnets trivsel, gennem tæt voksenkontakt og nærvær 3. Tiltag: Vi vil give barnet relevante udfordringer i forhold til udviklingsniveau, det får succesoplevelser 4. Tiltag: Vi vil vise barnet med sprog og nærvær, at vi har forventninger til det. 5. Tiltag: Vi vil være engagerede, autentiske, troværdige og tydelige voksne, vi følger op på ting og rammer 1. Tiltag: Vi vil skabe forståelse for hverdagens rytme og rutiner ved hjælp af billeder 2. Tiltag: Vi vil modtage billeder fra barnets hjemland, så vi lærer barnets hjemmeverden at kende 3. Tiltag: Vi vil anvende samme tiltage som børnegruppen generelt 4.4 Tegn 1. Tegn: At barnet forstår og deltager i hverdagens rutiner og vaner 2. Tegn: At barnet kan og vil indgå i forskellige sociale sammenhænge med voksne og med børn 3. Tegn: At barnet udviser tro på eget værd og kan tage imod udfordringer 4. Tegn: At barnet kan håndtere egne følelser og give udtryk for dem på en hensigtsmæssig måde 5. Tegn: At barnet kan modtage en kollektiv besked samt kan klare et afslag 1. Tegn: At barnet udvikler samme tegn som børnegruppen generelt 2. Tegn: At forældrene viser tryghed ved at aflevere deres barn i institutionen 3. Tegn: At barnet kan udtrykke sine behov 4. Tegn: At barnet kan søge hjælp hos andre børn og voksne 5. Tegn: At barnet virker trygt 1. Tegn: Forældre, der oplever at de bliver set, hørt og forstået 2. Tegn: Forældre, der viser at de er trygge ved at aflevere deres barn i institutionen 3. Tegn: Forældre, der vil dialogen med personalet om deres barns trivsel 4. Tegn: At barnet udvikler samme tegn som børnegruppen generelt 14

15 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fæl-lesskabet. For at blive en del af et børnefællesskab er det vigtigt at kunne bidrage til fæl-lesskabet. Vi skal sikre, at alle børn inkluderes samt undgå at nogle børn ekskluderes fra fællesskabet. For ethvert menneske er det eksistentielt at være sammen med andre mennesker. Sam-spillet med andre udfordrer til udvikling, læring og trivsel. Derfor er det afgørende for et menneskes liv at være og lære sammen med andre mennesker. Det er afgørende for dannelsen af menneskets identitet, at det kan spejle sig i og respon-dere på andre mennesker. Barnets udvikling af socialt ansvar sker i børnegruppen, via de værdier, normer og regler, der gælder for gruppens relationer. Vi vil inkludere barnet ud fra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive børnehavens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 5.2 Mål At barnet udvikler tillid til de voksne At barnet udvikler kompetencer til at kunne etablere venskaber og fastholde dem At barnet udvikler kompetencer til at kunne indgå i samspil med andre At barnet udvikler kompetencer til at kunne handle i sociale fællesskaber At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området At danne gode relationer til forældrene og være i dialog med dem om institutionens opga-ve og kultur. At inkludere det tosprogede barn, så det udvikler samme kompetencer som børn med dansk som første sprog. 15

16 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil skabe tryghed, forudsigelighed, overskuelighed og gentagelser i hverdagen. 2. Tiltag: Vi vil møde barnet med anerkendelse, opmuntring og ros 3. Tiltag: Vi vil værne om barnets venskaber og have respekt for de relationer, barnet selv skaber. 4. Tiltag: Vi vil lære barnet spilleregler for fællesskaber, så alle kan synes, der er rart at være 5. Tiltag: Vi vil give barnet medbestemmelse ud fra dets udviklingsniveau 1. Tiltag: Vi vil inkludere barnet, så det udvikler flest mulige kompetencer 2. Tiltag: Vi vil anerkende og imødekomme barnet på sine særlige behov samt fremhæve de gode egenskaber. 3. Tiltag: Vi vil lære barnet hvordan man giver/tager og handler aktivt i leg og samvær med andre. 4. Tiltag: Vi vil udarbejde særlige handleplaner for det enkelte barn med særlige behov 5. Tiltag: Vi vil inddrage barnets forældre samt evt. PPR 1. Tiltag: Vi vil gøre en ekstra indsats for at danne gode relationer og være i dialog med barnets forældre. 2. Tiltag: Vi vil udfærdige et billedemateriale, der understøtter det pædagogiske arbejde. 3. Tiltag: Vi vil inkludere det tosprogede barn, så det udvikler flest mulige kompetencer inden for området. 4. Tiltag: Vi vil benytte mange gentagelser. 5. Tiltag: Vi vil tilbyde forældrene at være i institutionen nogle dage for at opleve barnets hverdag. 5.4 Tegn 1. Tegn: At barnet tør blive udfordret i nye relatiioner 2. Tegn: At barnet er glad og viser tegn på, at det trives sammen med andre børn. 3. Tegn: At barnet viser omsorg for andre og viser det med hjælpsomhed. 4. Tegn: At barnet viser interesse i at deltage i fællesskabet 5. Tegn: At barnet begynder at vise medansvar for at passe på egne og andres ting. 1. Tegn: At barnet evner at fastholde positive relationer og udvikle venskaber 2. Tegn: At barnet viser glæde ved socialt samvær og respekt for andre. 3. Tegn: At barnet øver sig i at løse konflikter 4. Tegn: At barnet kan deltage i fælleskabet 5. Tegn: At barnet samarbejde og tager initiativ. 1. Tegn: At det tosprogede barn føler sig inkluderet i fællesskabet. 16

17 2. Tegn: At det tosprogede barn udvikler samme kompetencer som de andre børn 3. Tegn: At forældrene viser tryghed og vil dialogen med personalet 4. Tegn: At barnet leger med de andre børn også i fritiden 5. Tegn: At forældrene deltager i børnehavens aktiviteter 17

18 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kend-skab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Mennesket er disponeret for at udvikle sprog. Barnets kompetence til at danne begreber er forudsætningen for det meningsfulde sprog. Et begreb er en indre bevidsthed om en genstand eller et emne, der kan overføres til situationer, hvor genstanden ikke er til stede. Barnet lærer at tænke abstrakt. Barnets brug af det verbale sprog som redskab til kommunikation, forudsætter at barnet i sin tidlige kommunikation møder voksne, som er opmærksomme på dets signaler og in-tentioner. Barnet har brug for voksne, der giver en konstruktiv feedback og vise vej. Vi vil inkludere barnet ud fra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive børnehavens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 6.2 Mål At barnet udvikler kompetencer til at kunne forstå og bruge sproget situations uafhængigt At barnet udvikler kompetencer til at kunne kommunikere med sin omverden At barnet udvikler kompetencer til at kunne kommunikere med skriftsproget At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området At danne gode relationer og jævnligt være i dialog med forældrene om institutionens op-gave og kultur. At det tosprogede barn udvikler kompetencer i det danske sprog med kendskab til bogsta-ver og ordbilleder. 6.3 Tiltag 18

19 1. Tiltag: Vi vil arbejde kreativt med sproget, bl.a. ved at eksperimentere med forskellige udtryksformer 2. Tiltag: Vi vil give sproglig næring og input igennem kommunikation, mimik, krops-, tale- og skriftsprog 3. Tiltag: Vi vil præsentere barnet for bogstaver, ordbilleder, tal og ordlyde 4. Tiltag: Vi vil benytte IPad og computere til at søge oplysninger og træne færdigheder 5. Tiltag: Vi vil sætte ekstra fokus på sproget flere gange årligt for de børn, der vurderes har behov for det 1. Tiltag: Vi vil inkludere barnet, så det udvikler flest mulige kompetencer indenfor området 2. Tiltag: Vi vil i perioder sætte ekstra fokus på den sproglige udvikling, ud fra det enkelte barns behov 3. Tiltag: Vi handler professionelt når vi observerer et barn, der ikke bruger sproget alderssvarende 4. Tiltag: Vi benytter TRAS som arbejdsredskab ved bekymring for et barns sproglige udvikling 5. Tiltag: Vi vil involvere forældrene inden vi benytter os af samarbejdet med PPR 1. Tiltag: Vi inddrager forældrene i samarbejdet 2. Tiltag: Vi vil støtte forældrene i, at bruge eget sprog i eget hjem 3. Tiltag: Vi informerer og støtter forældrene i hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling. 4. Tiltag: Barnet får bog og "gode ord" til hjælp i dialogisk oplæsning med hjem til låns 5. Tiltag: Vi er ansvarlige for at barnet modtager sprogundervisning når det vurderes at have behov for dette 6.4 Tegn 1. Tegn: At barnet bruger sproget aktivt i forhold til dets alder og udviklingsniveau 2. Tegn: At barnet leger og eksperimenter med sproget - rim og remser 3. Tegn: At barnet bruger sproget til konfliktløsning 4. Tegn: At barnet kan genfortælle begivenheder og historier 5. Tegn: At barnet mestrer spil med tal, bogstaver og ordbilleder 1. Tegn: At barnet sætter ord på tanker, følelser, oplevelser og ønsker 2. Tegn: At barnet bruger sproget i alle sammenhænge 3. Tegn: At barnet sprogligt tager initiativ til kontakt med andre - både voksne og børn 4. Tegn: At barnet udviser interesse for at skrive ord, eget navn og alder 5. Tegn: At barnet udviser samme tegn som børnegruppen generelt 1. Tegn: At barnet udvikler kompetencer i det danske sprog med kendskab til tal, bogstaver og ordbilleder 2. Tegn: At barnet deltager med ord, sange og fagter som børnegruppen generelt 3. Tegn: At barnet kender og taler om enkelte bogstaver og ordbilleder 19

20 20

21 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Ved krop og bevægelse forstår vi: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. En velfungerende krop kræver bevægelsesmuligheder, hvile og god ernæring. Gennem leg og udfordrende aktiviteter kan barnet afprøve sin kunnen i forhold til bevægelse. Det undersøger og eksperimenterer, det øver sig på forskellige bevægelser. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. De fysiske rammer skal give mulighed for bevægelse både indendørs og udendørs. Her fungerer idrætten, legen og bevægelsen som et middel, en metode og et omdrejnings-punkt i den pædagogiske praksis. Vi har fokus på leg, bevægelse og naturliv. Vi mener at barnets kropslighed både er en forudsætning og et udtryk for dets udvikling og læring. Vi giver barnet mulighed for at færdes i varierende bevægelsesmiljøer og i en kultur, som kan stimulere dets sanser og være udviklende i forhold til dets motorik og bevægelses glæde. Vi vil inkludere barnet ud fra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive børnehavens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. Gennem pædagogisk idræt, dialog og relation skal bevægelse blive en integreret del af barnets liv. 7.2 Mål At barnet udvikler kompetencer til at være selvhjulpent i hverdagen At barnet udvikler kompetencer til at være kropsbevidst At barnet udvikler kompetencer til at kunne mestre koordinering af grundbevægelserne At medvirke til at barnets fysiske sundhed fremmes, med fokus på bl.a. ernæring, hygiejne og bevægelse Vi vil inkludere barnet, samt tilbyde det muligheder for at kunne udvikle flest mulige kompetencer inden for området. Vi er særlig opmærksomme på barnet, der er motorisk usikker, forsigtigt samt barnet, der udviser manglende eller ringe kropsbevidsthed og kropsforståelse. Dette barn inddrager vi i forskellige bevægelseslege både inde og ude. Vi er opmærksomme på hvilke læringsmiljøer det enkelte barn trives og udvikler sig med. 21

22 Gennem pædagogisk idræt, dialog og relation skal bevægelse blive en integreret del af barnets liv og det skal have mulighed for at udvikle de samme kompetencer inden for om-rådet som andre børn. At danne gode relationer til forældrene og jævnligt være i dialog med dem og om instituti-onens opgave og kultur. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi øver barnet i at kunne klæde sig af og på, vaske hænder samt selv klare toiletbesøg 2. Tiltag: Vi præsenterer dagligt motoriske udfordrende aktiviteter, som udvikler barnets balance m.m. 3. Tiltag: Vi indretter både inde- og udemiljøet så det appelerer til bevægelse for forskellige niveauer 4. Tiltag: Vi laver særlige tilrettelagte projekter omkring kost, hygiejne, fysisk sundhed og bevægelse 5. Tiltag: Vi lærer barnet spilleregler omkring måltiderne 1. Tiltag: Vi går i dialog med forældrene om barnets fysiske udfordringer, sund kost og hygiejne 2. Tiltag: Vi vil motivere barnet ved at tilbyde det spændende læringsmiljøer 3. Tiltag: Vi vil inddrage barnet i planlægning 4. Tiltag: Vi vil planlægge efter, at det skal være sjov at bevæge sig og dermed udvikle sin motorik 1. Tiltag: Vi tilbyder det tosprogede barn samme muligheder som børnegruppen generelt 2. Tiltag: Vi vil inddrage forældrene samt respektere deres baggrund, så barnet bliver i fællesskabet 3. Tiltag: Vi går i dialog med forældrene om vigtigheden af sund kost, bevægelse og god hygiejne 4. Tiltag: Vi vil respektere barnets kost ud fra religiøs baggrund 7.4 Tegn 1. Tegn: At barnet bliver selvhjulpen i af- og påklædning 2. Tegn: At barnet udpeger og benævner kropsdelene samt kan fortælle hvor det f.eks. har ondt 3. Tegn: At barnet viser glæde ved at bevæge sig og udfordrer sig selv motorisk 4. Tegn: At barnet udfordrer egne grænser og behersker egen krop 5. Tegn: At barnet kommenterer sund og usund mad samt har rutine med håndvask 1. Tegn: At barnet udvikler sig i forhold til sine evt. særlige kropslige udfordringer 2. Tegn: At barnet ikke taler med mad i munden 3. Tegn: At barnet kan mærke mæthed, sult og tørst 4. Tegn: At barnet bliver bevidst om egne evner og tror på sig selv 1. Tegn: At barnet viser samme tegn som børnegruppen generelt 22

23 2. Tegn: At barnets kost inddrages og respekteres ud fra f.eks. religion 3. Tegn: At forældrene viser forståelse for dansk kultur og tradition 23

24 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Ved natur og naturfænomener forstår vi: Viden om naturens muligheder og udfoldelses-muligheder, samt læren om miljø, logisk tænkning, viden og kendskab til bl.a. vægt, form og antal. Mangeartede naturoplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden og en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål samt en interesse for og en viden om naturen. Natur og naturfænomener handler dybest set om at være nysgerrig og arbejdet med em-net kan foregå både ude og inde. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Ved at færdes ude udvikles barnets krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres. Observationer og eksperimenter er nyttige for tilegnelse af ny viden. Vi vil inkludere barnet ud fra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive børnehavens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 8.2 Mål At barnet udvikler kompetencer til at eksperimentere med naturens materialer At barnet udvikler kompetencer til at have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser At barnet udvikler kompetencer til at efterleve adfærdsreglerne i naturen At kunne kategorisere, systematisere og beskæftige sig med tal, mængder og rækkefølger At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området Vi vil følges med barnet i naturen og tale med det om de ting, der findes her samt hvordan vi kan medvirke til at passe på naturen og nyde naturen med oplevelser og dens udfordringer. At inkludere barnet, så det udvikler flest mulige kompetencer inden for området 8.3 Tiltag 24

25 1. Tiltag: Vi vil bruge naturen og legepladsen året rundt, fordybe os, opleve, sanse, klatre, gå, balancere Tiltag: Vi vil skabe rum for at barnet kan eksperimentere med forskellige naturmaterialer og naturfænomener 3. Tiltag: Vi vil støtte barnet i at kategorisere og systematisere, f.eks. tal, mængder, rækkefølger, vægt 4. Tiltag: Vi vil benytte IPad og bøger til at udpege og genkende forskellige ting fra naturen 5. Tiltag: Vi vil bringe sammenhæng i barnets oplevelser i naturen, f.eks. et grantræ til jul, brænde, papir 1. Tiltag: Vi vil prioritere, at barnet med sine særlige udfordringer også kommer på tur når det giver mening 2. Tiltag: Vi vil give barnet passende udfordringer i naturen, - rum til fysisk udfoldelse 3. Tiltag: Vi vil give barnet rum til at følge sin nysgerrighed og fordybe sig i ting ude 4. Tiltag: Vi vil lade barnet få erfaring med årsag, virkning og sammenhænge 5. Tiltag: Vi vil give barnet viden om og forståelse for hvordan man behandler dyr og planter 1. Tiltag: Vi vil inkludere barnet så det udvikler flest mulige kompetencer indenfor området 2. Tiltag: Vi udfærdiger billedemateriale, der viser hverdagen ud fra årstiden og dyrelivet i vores nærmiljø 3. Tiltag: Vi inddrager forældrene og deres kompetencer indenfor natur- og naturfænomener 4. Tiltag: Vi laver projekter hvor vi sætter natur og naturfænomener i fokus, bruger bøger og IPad 8.4 Tegn 1. Tegn: At barnet udviser nysgerrighed i naturen, fordyber sig og eksperimenterer 2. Tegn: At barnet kender og kan nævne de flest almindelige dyr, insekter og planter 3. Tegn: At barnet kender årstiderne og deres karakteristika samt benævner disse 4. Tegn: At barnet viser respekt for naturen samt er kreativ og opfindsom i leg i naturen 5. Tegn: At barnet kender former, kan tælle, har mængdeforståelse og rum/retningssans 1. Tegn: At barnet viser glæde ved at færdes i naturen 2. Tegn: At barnet imiterer andre børns leg og adfærd på legepladsen og i naturen 3. Tegn: At barnet har kendskab til hvordan man færdes i naturen 4. Tegn: At barnet kender og benævner forskellige overfladers egenskab 5. Tegn: At barnet færdes sikkert i kuperet terræn 1. Tegn: At det tosprogede barn benytter naturen og viser det trives der 2. Tegn: At forældrene viser, at de føler sig hørt, set og forstået - tryghed 3. Tegn: At barnet selv tager initiativ til fordybelse i naturen, til at være ude, til at lege med naturting 4. Tegn: At barnet dufter til og smager på ting i naturen samt konstruerer af naturens materialer 5. Tegn: At barnet i legen inddrager den viden/erfaring, det har fået på ture 25

26 26

27 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Ved kulturelle udtryksformer forstår vi: Menneskets forståelse af og tilgang til verden. Det kreative og musiske menneske udvikles i samvær med andre mennesker, og det er derfor væsentligt, at voksne formidler forskellige udtryksformer og kunst videre til barnet. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og kulturel praksis, vil barnet blive inspire-ret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, det møder. Jo mere varieret et barn får mulighed for at udfolde sig og jo flere kulturelle oplevelser, det får, jo bredere bliver barnets opfattelse af egen virke, andre mennesker og måden at an-skue verden på. Barnet lærer i fælleskaber, hvor det kan eksperimentere, modtage samt videregive erfaringer og kompetencer. Vi vil inkludere barnet ud fra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive børnehavens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 9.2 Mål At barnet udvikler kompetencer til at være kreativt At barnet udvikler kompetencer til at forstå egen og andres kulturer At barnet udvikler kompetencer til at forstå etiske og moralske emner og dilemmaer At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området Vi vurderer i situationer, hvor et barn kan have svært ved at deltage i aktiviteter vedrørende traditioner, hvorvidt barnet skal deltage. Vurderer vi, at barnet kan have glæde af at deltage, vil vi sikre, at der skabes tryghed for barnet i den pågældende sammenhæng. Vurderer vi, at barnet ingen glæde vil have af at deltage, vil vi sikre en værdig eksklusion. At inkludere barnet, så det udvikler flest mulige kompetencer inden for området 27

28 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil give barnet adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan skabe kreativitet 2. Tiltag: Vi vil arbejde med barnets evne til fordybelse og koncentration samt sang, dans og bevægelse 3. Tiltag: Vi vil have årstidsbestemte aktiviteter, mærkedage og traditioner samt fejre barnets fødselsdag 4. Tiltag: Vi vil besøge de kulturelle steder steder i lokalområdet, f.eks. kirken, plejehjemmet, bibliotek 5. Tiltag: Vi vil øve barnet i at vente på tur, kunne tåle ikke at blive valgt først, at stå i kø 1. Tiltag: Vi vil inkludere barnet så det udvikler flest mulige kompetencer indenfor området 2. Tiltag: Vi benytter Trin for Trin i arbejdet med de etiske og moralske dilemmaer 3. Tiltag: Vi vil give barnet passende udfordringer og støtte. 4. Tiltag: Vi vil inddrage forældrene og anerkende og respektere deres kultur 5. Tiltag: Vi vil inddrage PPR når vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig 1. Tiltag: Vi vil inkludere barnet så det udvikler flest mulige kompetencer indenfor området 2. Tiltag: Vi vil udfærdige et billedmateriale, der viser hverdagen i institutionen i forhold til temaet 3. Tiltag: Vi vil inddrage forældrenes kompetencer når vi vurderer det relevant 4. Tiltag: Vi vil være åbne, nysgerrige og forstående overfor forskellighed og mangfoldighed 9.4 Tegn 1. Tegn: At barnet viser glæde og begejstring ved at deltage i traditioner og højtider og genkender disse 2. Tegn: At barnet er aktiv deltagende, igangsættende og eksperimenterende 3. Tegn: At barnet kan vise hensyn og på et begyndende niveau viser forståelse for andres synspunkter 4. Tegn: At barnet kan efterleve aftalte spilleregler 5. Tegn: At barnet klæder sig ud og skaber andre identiteter 1. Tegn: At barnet udvikler flest mulige kompetencer indenfor området 2. Tegn: At barnet kender forskel på hverdag og fest 3. Tegn: At barnet har kendskab til andre lande og kulturer 4. Tegn: At barnet udtrykker sig via sang, tegning, byggeklodser 5. Tegn: At barnet har mod på at fortælle i en gruppe 1. Tegn: At barnet udvikler flest mulige kompetencer indenfor området 2. Tegn: At det tosprogede barn trives i fællesskabet 3. Tegn: At barnet lærer forskellige sange og kan synge med 28

29 4. Tegn: At barnet signalerer, at det gerne vil deltage 5. Tegn: At barnet har lyst til at afprøve ting og er nysgerrig Illustration 5: 29

30 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi indretter det fysiske rum både inde og ude efter barnets behov, så der er rige udfoldelsesmuligheder til rollelege, motoriske lege, fordybelseslege, vilde lege, konstruktionslege og kreative udfoldelser. Det psykiske børnemiljø er vigtig for barnets trivsel, der arbejdes på, at et hvert barn kan inkluderes i fællesskaber. Venskab, nærvær, anerkendelse, omsorg og tryghed er vigtige elementer for barnets trivsel og sundhed. Vi er bevidste om det æstetiske miljøs betydning for barnets velbefindende, derfor ønsker vi en vis orden i institutionen. Vi vil arbejde for at have et anerkendende børne- og læringsmiljø, der appellerer til barnets trivsel og læring. Med fokus på det fysiske og æstetiske børne- og læringsmiljø vil vi fremme et spændende læringsmiljø. I forhold til det psykiske børne- og læringsmiljø skal værdier som nærvær og øje for det enkelte barn og børnegruppens udvikling og trivsel være gennemgående for vores pædagogik i børnehaven Mål med arbejdet med børnemiljø At fremme barnets trivsel, udvikling og læring Tiltag i arbejdet med børnemiljø 1. Tiltag: Vi indretter vores rum så barnet kan li at opholde sig der 2. Tiltag: Vi arbejder med venskaber og omsorg 3. Tiltag: Vi bruger børneinterview for at høre barnets ønsker og vurdering 4. Tiltag: Vi taler pænt til hinanden både voksne, børn og forældre, vi anerkender og respekterer hinanden 10.4 Tegn i arbejdet med børnemiljø 1. Tegn: Barnet trives og udvikles 2. Tegn: Barnet virker glad 3. Tegn: Barnet behandler vores ting godt 4. Tegn: Barnet bruger de forskellige legemuligheder både ude og inde 5. Tegn: Forældre tilkendegiver tilfredshed 30

31 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: