PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Herning Kommune Eventyrhaven PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 21 6 AFSLUTNING 22

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Her er Eventyrhavens pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Illustration Værdier Dagtilbuddets værdier

4 Vision Visionen er, at præsentere et dagtilbud, hvor der er udvikling og høj faglighed. Den pædagogiske strategi bygger på en systemisk tænkning og med pædagogisk idræt som et bærende element. Vi vil skabe en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig hverdag i Eventyrhaven. Vores pædagogiske læreplaner vil sikre, at vi arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde med ressourcefokuseret tilgang til barnet, så barnet bliver så dygtig som muligt og rustes til at begå sig videre i livet. Vi vil inkludere barnet med særlige behov ved at tilrettelægge hverdagen med udgangspunkt i barnets særlige forudsætninger. Vi vil inddrage forældrene i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde. Vi vil løbende tilpasse Eventyrhaven, så den til en hver tid kan være økonomisk bæredygtig. Værdier Herning kommunes 4 værdier er retningsgivende for arbejdet internt i Eventyrhaven og i forholdet til børn, forældre og medarbejdere. Eventyrhavens værdier: Udfoldelsesfrihed Vi har frihed under ansvar Vi giver plads til nye initiativer Vi har respekt og handler loyalt i forhold til beslutninger og pædagogiske aftaler Vi vægter åbenhed, ærlighed og skaber en hverdag, hvor vi har tillid til hinanden Vi handler loyalt over for de aftalte mål og rammer Økonomisk sans Vi har økonomisk overblik og indsigt Vi har økonomisk ansvarlighed Vi prioriterer holdbare investeringer og langsigtede løsninger Vi har fokus på godt arbejdsmiljø Vi prioriterer økonomi til efteruddannelse og kurser Professionalisme Vi sætter fagligheden i fokus Vi vægter dialogen højt og har respekt i alle relationer Vi vil udvikling og innovation samt prioriterer vidensdeling og en læringskultur Vi er nærværende, lyttende og fleksible Vi evaluerer, dokumenterer og reflekterer God dømmekraft Vi vægter retning og sammenhæng og en høj kvalitet i opgaveløsningen Vi er ansvarlige og reagerer hensigtsmæssigt i situationen Vi har situationsfornemmelse og er omstillingsparate Vi har en ressourcefokuseret tilgang Vi viser anerkendelse og respekt for det enkelte individ

5 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi arbejder ud fra den systemiske forståelse med en anerkendende tilgang, både i handling og sprog 2. Princip: Vi arbejder ud fra en ressource fokuseret tilgang med øje for alle barnets muligheder for læring 3. Princip: Vi støtter, leder og udfordrer barnets læring i alle hverdagssituationer 4. Princip: Vi støtter barnets egne initiativer, interesser, leg og udviklingen af disse 5. Princip: Vi fremmer barnets nysgerrighed som en vigtig forudsætning for meningsfuld læring 6. Princip: Vi etablerer læringsmiljøer, der giver barnet muligheder for bevægelse både ude og inde 7. Princip: Vi inkluderer barnet med særlige behov ved at tilrettelægge hverdagen med udgangspunkt i barnets særlige forudsætninger. 8. Princip: Vi inddrager forældrene som aktive og ligeværdig samarbejdspartner 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse I Eventyrhaven betragter vi barnets udvikling som en proces af modning og læring, - modning opfattes som en del af udviklingen, der er biologisk betinget og læring som en del, der tilegnes gennem samspil med omgivelserne. Læring i den systemiske forståelse tilegnes gennem kommunikation og i relation med andre børn/voksne. Barnets læring har både et element af lyst, interesse og et element af nødvendighed og krav. Det lille barn trives med at lære og udvikle sig, barnet viser glæde og ihærdighed ved at tilegne sig nye evner. Læring sker også gennem krav til barnet fra forældre og pædagoger. Barnet lærer ved, at være sammen med opmærksomme og engagerede voksne, der skaber et for barnet meningsfuldt læringsrum. Et læringsrum: der støtter barnets forudsætninger der støtter børnenes indbyrdes relationer der fungerer som inspirationskilde til legen der bestræber at give barnet mange, udfordrende og varierede legemuligheder der udvikles og ændres gennem iagttagelse og evalueringer Store dele af læringen i barndommen finder sted gennem leg og aktiviteter, som barnet eller flere børn selv sætter i gang, og som ikke har noget formål - men alligevel tjener den funktion, at bearbejde og udvikle barnets forhold til sig selv og dets omgivelser. Det er også vigtigt for barnet, at det kan støtte sig til de voksne i læringen. Den voksnes personlighed og faglige kvalifikationer har stor betydning for barnets læring. Vi voksne i Eventyrhaven har dermed en vigtig rolle, vi skal være empatiske, støttende, re-flekterende, inkluderende og give barnet udfordringer. Vi skal indgå i et aktivt samspil med det enkelte barn og hele børnegruppen. Omsorgsdelen er også vigtig for det enkelte barn, det har brug for at blive set og forstået, som den person, det er. Barnet udvikler sig i alle arenaer, det inddragende og forpligtende forældresamarbejde har derfor en særlig betydning for barnets udvikling og læring. Illustration 2

6

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål Børn og forældre skal føle tryghed og opleve anerkendelse i et respektfuldt samarbejde i Eventyrhaven. Pædagogisk idræt er en integreret del i aktiviteterne i Eventyrhaven, det betyder at vi vil inddrage bevægelse i arbejdet med alle læreplanstemaer. Målet er, at idrætten ikke kun foregår i institutionen, men at det bliver en del af børnenes personlighed at være i bevægelse. Alle børn skal blive så dygtige som muligt. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets ressourcer og dets specielle udfordringer. Så vidt muligt vil vi inkludere barnet med øje for at det kan udvikle sine kompetence. I forhold til det flersprogede barn vil vi gøre en ekstra indsats for at danne gode relationer til og være i dialog med forældrene og beskrive børnehavens opgaver og kultur. Igennem dialog og billedmateriale håber vi på, at forældre får en tryghed og forståelse for en dansk børnehave og dansk kultur. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi ønsker at inkludere barnet, som befinder sig i udsatte positioner, i de aktiviteter, der giver mening for barnet. Vi arbejder med "bagdøre" for barnet, sådan at hvis barnet ikke føler, at det kan være i aktiviteten, kan det måske deltage på et andet niveau eller evt. holde en pause. Vi har en AKT medarbejder, der vejleder pædagogerne i arbejdet med børn i udsatte positioner. Vi har et samarbejde og samarbejdsaftale med Byskolen og SFO. Vi har fast procedure vedrørende overlevering af relevante oplysninger om barnet inden det overflyttes til SFO 1. juni. I denne overlevering deltager forældrene ofte når det er et barn i udsatte positioner, det overvejes altid om der er andre fagpersoner, der bør deltage.

8 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats Flere gange årligt sætter vi ekstra fokus på sprogarbejdet. Her inddeles børnene i grupper efter deres alder og sprogkunnen. Dialogisk læsning og leg med sproget er hovedtemaet. Vi har en sprogkoordinator der er vores kontakt ud af huset i forhold til at indhente ny viden om sprogarbejde, - både i forhold til det flersprogede barn og barnet med særlige sproglige udfordringer. Sprogkoordinatoren videndeler med de øvrige pædagoger. Alle børn sprogvurderes som 3 årig og som 5 årig. Hvis sprogvurderingen giver anledning til en ekstra sproglig indsats, udfærdiges der en handleplan for sprogarbejdet. Forældrene er hele tiden inddraget i arbejdet og pædagogen vejleder forældrene i hvordan de kan understøtte deres barn sproglig. På hjemmesiden ligger forslag og ideer til sproglig indsats og dialogisk oplæsning til hjælp for forældrene. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng Overgang fra vuggestue til børnehave: Forældre modtager velkomstbrev og en lille folder. Heri fortælles bl.a. hvilken stue, barnet skal gå på samt kontaktpædagogens navn og telefonnummer, så besøg kan aftales. Barnet besøger sin nye stue 2-4 gange i måneden inden opstart på børnehavestuen. Evt. inddragelse i aktiviteter på børnehavestuen (vuggestuevoksen og vuggestuebarn). Barn og forældre er på besøg på stuen og får en lille snak med kontaktpædagogen, her aftales bl.a. opstarten. Vi er obs. på, at selv om barnet har gået i vuggestue i samme institution, så starter et nyt forløb for barnet, når det starter i børnehave. Kontaktpædagog overleverer barnet til den nye kontaktpædagog på et kort møde, hvor forældre er inviteret til at deltage. Barnets papirer/barnets mappe overdrages. Her tænkes med fokus på barnets ressourcer. Overgang fra dagpleje til børnehave: Forældre modtager velkomstbrev og en lille folder. Heri fortælles bl.a. hvilken stue, barnet skal gå på samt kontaktpædagogens navn og telefonnummer, så besøg kan aftales. Der henvises til hjemmesiden. Forældre og barn besøger stuen mindst en gang inden opstart. På besøgsdagen aftales opstarten, vi giver vores anbefalinger på en god start for barnet. Forældre medbringer fra Dagplejen Her er jeg, se hvad jeg kan. Dagplejeren besøger stuen sammen med sine dagplejerbørn mindst en gang inden barnets opstart i børnehave. Overgang fra børnehave til SFO/Byskole: Vi har fælles værdigrundlag med Byskole og SFO vedrørende overgang. I februar - marts måned afholdes forældresamtale, efter ønske og behov evt. tidligere for enkelte børn. Skal der søges skoleudsættelse, skal dette ske inden 1. marts forældre og kontaktpædagog har fælles ansvar. I april og maj måned besøger de kommende skolebørn SFO`en nogle gange. I maj måned holdes overleveringssamtale med kontaktpædagog, SFO og Byskolen. Her overleveres der oplysninger af almen art og kun andre oplysninger efter forældres underskrift. Ved børn i udsatte positioner kan forældrene deltage i overleveringsmødet.

9 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Vi vil arbejde med at skabe gode overgange for vores børn når de skal videre i SFO/Byskolen. Et udvidet samarbejde og kommunikation mellem børnehave og SFO skal give en nem og meningsfuld overgang for børn og forældre. Som professionelle vil vi sikre, at barnets overgang til SFO bliver så tryg som muligt. Dette kræver først og fremmest et tværfagligt samarbejde med barn og forældre i fokus. Samarbejde og dialog er omdrejningspunktet i et respektfyldt og anerkendende forhold. Der afholdes overleveringsmøder mellem kontaktpædagoger i børnehaven og i SFO`en børnehaveklasseledere deltager også i mødet. Vi overleverer de informationer, som det vurderes vigtige at kende for at hjælpe barnet til god trivsel. Ved børn i udsatte positioner kan forældre deltage i overleveringsmøde. Der foregår et samarbejde mellem Eventyrhaven og SFO`en i de sidste 3 måneder inden overflytning, her lærer børnene de nye omgivelser og nye voksne at kende, hvilket bevirker større tryghed i overflytningen. Illustration 3

10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Eventyrhaven er beliggende i Aulum by og i Hodsager. Vi befinder os i tre huse, afdeling Hobbitten i Vestergade og afdeling Puff på Grønsværen samt afdeling Regnbuen i Hodsager. I afdeling Hobbitten er der 3 specialgrupper med ca. 20 børn og en almen børnehavegruppe med ca. 30 børn. I almengruppen er der 2 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere. I afdeling Puff er der en vuggestuegruppe med 18 børn og ca. 110 børnehavebørn fordelt i 4 grupper. 3 grupper med børn i alderen 2,9 - ca. 5 år og en gruppe med børn i alderen 5-6 år. Hver gruppe har 2 pædagoger og en pædagogmedhjælper/pædagogstuderende tilknyttet. I afdeling Regnbuen er der vuggestue, børnehave og fritidshjem. Der er 4 pædagoger og 4 pædagogmedhjælper samt en hjælpere. Herforuden er der pædagogstuderende i husene, pædagogisk assistent elev og andre personer i forskellige praktikker. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling Kommentar: Vi arbejder med pædagogisk idræt som tilgang i alle læreplanstemaer. Det overordnede politiske mål "Inklusion" er også et indsatsområde, dette arbejder vi bl.a. også med i forbindelse med alle læreplanstemaer. IT i børnehøjde, bl.a. IPad arbejdes der også med gennem alle læreplanstemaer. Det gode forældresamarbejde er også et fokuspunkt, der arbejdes med. Børneprofilen i Hjernen & Hjertet er et redskab, der bruges som et pædagogisk værktøj og i et samarbejde med forældrene. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Foto Dagbog i NembørnBørn K1 skema

11 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE K1 skema 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: De pædagogiske læreplaner bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale. Vi har overvejelser i forhold til de pædagogiske læreplaner både når vi planlægger pædagogiske aktiviteter, samt når vi evaluerer og her ser vi på hvad vi har lært ved aktuelle aktiviteter og hvad vi ønsker at bringe videre i pædagogisk praksis fremadrettet, samt hvilke justeringer, der bør foretages. Vi har ligeledes overvejelser omkring vi evt. mangler noget mere viden for at udvikle vores pædagogiske praksis, samt evt. ny viden i forhold til de mål, vi ønsker/skal arbejde hen imod. Illustration 4

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evnen til både at tilknytte sig til andre, rumme andre og at sætte grænser i forhold til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor barnet møder omverdenens forventninger om social og kulturel tilpasning. Barnets etiske og moralske forventning og adfærd dannes i samspil med andre. Barnet mestrer og erhverver sig viden og færdigheder gennem handling. Det viser sin identitet og evne til at handle i forhold til at opnå et bestemt mål. Barnet udøver indflydelse, tænker konkret, det fungerer og udforsker gennem efterligninger. En vigtig næring til barnets selvtillid sker gennem barnets oplevelse af at kunne mestre forskellige færdigheder. Vi vil inkludere barnet, som er i en udsat position ud fra dets ressourcer og specielle behov. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet oplever tryghed i institutionen At barnet udvikler kompetencer til at have indlevelse i andre At barnet udvikler kompetencer til at tage vare på egen personlig integritet At barnet udvikler kompetencer til at være psykisk robust At inkludere barnet, som er i en udsat position, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området At danne gode relationer til alle forældre, - også de flersprogede børns forældre, hvor vi vil være i dialog med dem om institutionens opgave og kultur. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet forstår og deltager i hverdagens rutiner og vaner 2. Tegn: At barnet kan og vil indgå i forskellige sociale sammenhænge med voksne og med børn 3. Tegn: At barnet udviser tro på eget værd og kan tage imod udfordringer 4. Tegn: At barnet kan håndtere egne følelser og give udtryk for dem på en hensigtsmæssig måde 5. Tegn: At barnet kan modtage en kollektiv besked samt kan klare et afslag, være psykisk robust TILTAG

13 I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil opbygge genkendelige rytmer og rutiner, som giver en forudsigelig hverdag 2. Tiltag: Vi vil lære barnet at respektere andres følelser samt sine egne grænser i samspil med andre børn 3. Tiltag: Vi vil bidrage til at barnet dagligt får små sejre, som styrker barnets selvværd 4. Tiltag: Vi vil dele barnets nysgerrighed og udforske omgivelserne sammen med barnet 5. Tiltag: Vi vil tage godt og respektfuldt imod nye børn og forældre 6. Tiltag: Vi vil have meget opmærksomhed på barnets trivsel, gennem tæt voksenkontakt 7. Tiltag: Vi vil give barnet relevante udfordringer i forhold til udviklingsniveau og nærmeste udviklingszone 8. Tiltag: Vi vil vise barnet med sprog og nærvær, at vi har forventninger til det 9. Tiltag: Vi vil skabe forståelse for hverdagens rytme og rutiner ved hjælp af billeder 10. Tiltag: Vi vil have et udvidet og tæt forældresamarbejde til børn i udsatte positioner 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Vi skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. For at blive en del af et børnefællesskab er det vigtigt at kunne bidrage til fællesskabet. Vi skal sikre, at alle børn inkluderes i fællesskabet. For ethvert menneske er det eksistentielt at være sammen med andre mennesker. Samspillet med andre udfordrer til udvikling, læring og trivsel. Derfor er det afgørende for et menneskes liv at være og lære sammen med andre mennesker. Det er afgørende for dannelsen af menneskets identitet, at det kan spejle sig i og respondere på andre mennesker. Barnets udvikling af socialt ansvar sker i børnegruppen, via værdier, normer og regler. Barnet i udsatte positioner vil vi inkludere i fællesskabet, når det giver mening for barnet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet udvikler tillid til de voksne At barnet udvikler kompetencer til at kunne etablere venskaber og fastholde dem At barnet udvikler kompetencer til at kunne indgå i samspil med andre At barnet udvikler kompetencer til at kunne handle i sociale fællesskaber At inkludere barnet i udsatte positioner, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området

14 At danne gode relationer til det flersprogede barns forældre og være i dialog med dem om institutionens opgave og kultur. At inkludere det flersprogede barn, så det udvikler samme kompetencer som børn med dansk som første sprog. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet tør blive udfordret i nye relatiioner 2. Tegn: At barnet er glad og viser tegn på, at det trives sammen med andre børn 3. Tegn: At barnet viser omsorg for andre og viser det med hjælpsomhed 4. Tegn: At barnet viser interesse i at deltage i fællesskabet 5. Tegn: At barnet begynder at vise medansvar for at passe på egne og andres ting TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Vi vil skabe tryghed, forudsigelighed, overskuelighed og gentagelser i hverdagen 2. Tiltag: Vi vil møde barnet med anerkendelse, opmuntring og ros 3. Tiltag: Vi vil værne om barnets venskaber og have respekt for de relationer, barnet selv skaber 4. Tiltag: Vi vil lære barnet spilleregler for fællesskaber, så alle kan synes, der er rart at være 5. Tiltag: Vi vil give barnet medbestemmelse ud fra dets udviklingsniveau og nærmeste udviklingszone 6. Tiltag: Vi vil anerkende og imødekomme barnet på sine særlige behov samt fremhæve de gode egenskaber 7. Tiltag: Vi vil lære barnet hvordan man giver/tager/handler aktivt i leg og samvær med andre 8. Tiltag: Vi vil udarbejde særlige handleplaner for barnet med særlig behov 9. Tiltag: Vi vil udarbejde et billedmateriale, der understøtter det pædagogiske arbejde 10. Tiltag: Vi vil gøre en ekstra indsats for at være i god dialog med forældre til det flersprogede barn 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Mennesket er disponeret for at udvikle sprog. Barnets kompetence til at danne begreber er forudsætningen for det meningsfulde sprog. Et begreb er en indre bevidsthed om en genstand eller et emne, der kan overføres til situationer, hvor genstanden ikke er til stede. Barnet lærer at tænke abstrakt. Barnets brug af det verbale sprog som redskab til kommunikation, forudsætter at barnet i sin tidlige kommunikation møder voksne, som er opmærksomme på dets signaler og intentioner. Barnet har brug for voksne, der giver en konstruktiv feedback og viser vej.

15 Vi vil inkludere barnet, som er i en udsat position ud fra dets specielle ressourcer og behov. Vi vil gøre en ekstra indsats for at danne gode relationer til det flersprogede barns forældre. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet udvikler kompetencer til at kunne forstå og bruge sproget situations uafhængigt At barnet udvikler kompetencer til at kunne kommunikere med sin omverden At barnet udvikler kompetencer til at kunne kommunikere med skriftsproget At inkludere barnet, som er i en udsat position, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området At danne gode relationer og jævnligt være i dialog med det flersprogede barns forældre om institutionens opgave og kultur. At det flersprogede barn udvikler kompetencer i det danske sprog med kendskab til bogstaver og ordbilleder. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet bruger sproget aktivt i forhold til dets alder og udviklingsniveau 2. Tegn: At barnet leger og eksperimenter med sproget - rim og remser 3. Tegn: At barnet bruger sproget til konfliktløsning 4. Tegn: At barnet kan genfortælle begivenheder og historier 5. Tegn: At barnet mestrer spil med tal, bogstaver og ordbilleder TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil arbejde kreativt med sproget, bl.a. ved at eksperimentere med forskellige udtryksformer 2. Tiltag: Vi vil give sproglig næring og input igennem kommunikation, mimik, krops-, tale- og skriftsprog 3. Tiltag: Vi vil præsentere barnet for bogstaver, ordbilleder, tal og ordlyde 4. Tiltag: Vi vil benytte IPad og computere - også sammen med børnene 5. Tiltag: Vi vil sætte ekstra fokus på sproget flere gange årligt for de børn, der vurderes har behov for det 6. Tiltag: Vi vil handle professionelt når vi observerer et barn, der ikke bruger sproget alderssvarende 7. Tiltag: Vi vil benytte TRAS som arbejdsredskab ved bekymring for et barns sproglige udvikling 8. Tiltag: Vi vil informere og støtte forældrene i hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling 9. Tiltag: Vi vil inddrage og støtte forældrene i at benytte deres modersmål i hjemmet 10. Tiltag: Vi vil tage ansvar for, at det flersprogede barn modtager undervisning

16 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Ved krop og bevægelse forstår vi: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. En velfungerende krop kræver bevægelsesmuligheder, hvile og god ernæring. Gennem leg og udfordrende aktiviteter kan barnet afprøve sin kunnen i forhold til bevægelse. Det undersøger og eksperimenterer, det øver sig på forskellige bevægelser. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. De fysiske rammer skal give mulighed for bevægelse både indendørs og udendørs. Her fungerer idrætten, legen og bevægelsen som et middel, en metode og et omdrejningspunkt i den pædagogiske praksis. Vi har fokus på leg, bevægelse og naturliv. Vi mener at barnets kropslighed både er en forudsætning og et udtryk for dets udvikling og læring. Vi giver barnet mulighed for at færdes i varierende bevægelsesmiljøer og i en kultur, som kan stimulere dets sanser og være udviklende i forhold til dets motorik og bevægelses glæde. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet udvikler kompetencer til at være selvhjulpent i hverdagen At barnet udvikler kompetencer til at være kropsbevidst At barnet udvikler kompetencer til at kunne mestre koordinering af grundbevægelserne At medvirke til at barnets fysiske sundhed fremmes, med fokus på bl.a. ernæring, hygiejne og bevægelse Vi vil inkludere barnet, som er i en udsat position, samt tilbyde det muligheder for at kunne udvikle flest mulige kompetencer inden for området. Vi vil være opmærksomme på hvilke læringsmiljøer det enkelte barn trives og udvikler sig med. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet bliver selvhjulpen i af- og påklædning 2. Tegn: At barnet udpeger og benævner kropsdelene samt kan fortælle hvor det f.eks. har ondt 3. Tegn: At barnet viser glæde ved at bevæge sig og udfordrer sig selv motorisk 4. Tegn: At barnet udfordrer egne grænser og behersker egen krop 5. Tegn: At barnet kommenterer sund og usund mad samt har rutine med håndvask TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi vil øve barnet i at være selvhjulpen - kunne klæde sig af og på, vaske hænder samt klare

17 toiletbesøg 2. Tiltag: Vi vil præsentere dagligt motoriske udfordrende aktiviteter, som udvikler barnets balance m.m. 3. Tiltag: Vi vil indrette både inde- og udemiljøet så det appelerer til bevægelse for forskellige niveauer 4. Tiltag: Vi vil lave særlige tilrettelagte projekter omkring kost, hygiejne, fysisk sundhed og bevægelse 5. Tiltag: Vi vil lære barnet spilleregler omkring måltiderne 6. Tiltag: Vi vil motivere barnet ved at tilbyde spændende og udfordrende læringsmiljøer 7. Tiltag: Vi vil planlægge efter, at det skal være sjovt at bevæge sig 8. Tiltag: Vi vil give barnet medbestemmelse og inddrage det i planlægningen og den impulssive leg 9. Tiltag: Vi vil gå i dialog med forældrene om vigtigheden af fysisk udfoldelse, sund kost og god hygiejne 10. Tiltag: Vi vil respektere barnets kost ud fra f.eks. religiøs baggrund 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Ved natur og naturfænomener forstår vi: Viden om naturens muligheder og udfoldelses-muligheder, samt læren om miljø, logisk tænkning. Viden og kendskab til matematikken. Mangeartede naturoplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden og en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål samt en interesse for og en viden om naturen. Natur og naturfænomener handler dybest set om at være nysgerrig og arbejdet med emnet kan foregå både ude og inde. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Ved at færdes ude udvikles barnets krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres. Ved at arbejde med de naturvidenskabelige fag også i børnehaven, ligges der en god grobund for forståelse for matematikken. Observationer og eksperimenter er nyttige for tilegnelse af ny viden. Vi vil inkludere barnet, som er i en udsat position ud fra dets specielle ressourcer og behov MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet udvikler kompetencer til at eksperimentere med naturens materialer At barnet udvikler kompetencer til at have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser At barnet udvikler kompetencer til at efterleve adfærdsreglerne i naturen At kunne kategorisere, systematisere og beskæftige sig med tal, mængder og rækkefølger At barnet oplever en rød tråd fra tidlig børnehave og op gennem skolen i forhold til det naturvidenskabelig fag At inkludere barnet med særlig behov, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området Vi vil følges med barnet i naturen og tale med det om de ting, der findes her samt hvordan vi kan

18 medvirke til at passe på naturen og nyde naturen med oplevelser og dens udfordringer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet udviser nysgerrighed i naturen, fordyber sig og eksperimenterer 2. Tegn: At barnet kender og kan nævne de flest almindelige dyr, insekter og planter 3. Tegn: At barnet kender årstiderne og deres karakteristika samt benævner disse 4. Tegn: At barnet viser respekt for naturen samt er kreativ og opfindsom i leg i naturen 5. Tegn: At barnet kender former, kan tælle, har mængdeforståelse og rum/retningssans 6. Tegn: At barnet leger med tal, mængder... både ude og inde TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi vil bruge naturen og legepladsen året rundt, fordybe os, opleve, sanse, klatre, gå, balancere Tiltag: Vi vil skabe rum for at barnet kan eksperimentere med forskellige naturmaterialer og naturfænomener 3. Tiltag: Vi vil støtte barnet i at kategorisere og systematisere, f.eks. tal, mængder, rækkefølger, vægt samt vi visualiserer 4. Tiltag: Vi vil benytte IPad og bøger til at udpege/genkende forskellige ting fra naturen samt til matematikken 5. Tiltag: Vi vil bringe sammenhæng i barnets oplevelser i naturen, f.eks. et grantræ til jul, brænde, papir 6. Tiltag: Vi vil lade barnet få erfaring med årsag, virkning og sammenhænge 7. Tiltag: Vi vil give barnet oplevelser med de naturvidenskabelige fag - tal, bogstaver, mængder Tiltag: Vi vil udfærdige billedmateriale, der viser hverdagen ud fra årstiden og dyrelivet i vores nærområde 9. Tiltag: Vi vil prioritere, at barnet, med sine særlige udfordringer, også kommer på tur når det giver mening 10. Tiltag: Vi vil inddrage forældrene og deres kompetencer indenfor natur- og naturfænomener 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Ved kulturelle udtryksformer forstår vi: Menneskets forståelse af og tilgang til verden. Det kreative og musiske menneske udvikles i samvær med andre mennesker, og det er derfor væsentligt, at voksne formidler forskellige udtryksformer og kunst videre til barnet. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og kulturel praksis, vil barnet blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, det møder. Jo mere varieret et barn får mulighed for at udfolde sig og jo flere kulturelle oplevelser, det får, jo bredere bliver barnets opfattelse af egen virke, andre mennesker og måden at anskue verden på.

19 Barnet lærer i fælleskaber, hvor det kan eksperimentere, modtage samt videregive erfaringer og kompetencer. Vi vil inkludere barnet, som er i en udsat position ud fra dets specielle ressourcer og behov. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet udvikler kompetencer til at være kreativt At barnet udvikler kompetencer til at forstå egen og andres kulturer At barnet udvikler kompetencer til at forstå etiske og moralske emner og dilemmaer At inkludere barnet, som er i en udsat position, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området Vi vurderer i situationer, hvor et barn kan have svært ved at deltage i aktiviteter vedrørende traditioner, hvorvidt barnet skal deltage. Vurderer vi, at barnet kan have glæde af at deltage, vil vi sikre, at der skabes tryghed for barnet i den pågældende sammenhæng. Vurderer vi, at barnet ingen glæde vil have af at deltage, vil vi sikre en værdig eksklusion. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet viser glæde og begejstring ved at deltage i traditioner og højtider og genkender disse 2. Tegn: At barnet er aktiv deltagende, igangsættende og eksperimenterende 3. Tegn: At barnet kan vise hensyn og på et begyndende niveau viser forståelse for andres synspunkter 4. Tegn: At barnet kan efterleve aftalte spilleregler 5. Tegn: At barnet klæder sig ud og skaber andre identiteter TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi vil give barnet adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan skabe kreativitet 2. Tiltag: Vi vil arbejde med barnets evne til fordybelse og koncentration samt sang, dans og bevægelse 3. Tiltag: Vi vil have årstidsbestemte aktiviteter, mærkedage og traditioner samt fejre barnets fødselsdag 4. Tiltag: Vi vil besøge de kulturelle steder i lokalområdet, f.eks. kirken, plejehjemmet, bibliotek, møllen 5. Tiltag: Vi vil øve barnet i at vente på tur, kunne tåle ikke at blive valgt først, at stå i kø 6. Tiltag: Vi vil udfærdige et billedmateriale, der viser hverdagen i institutionen 7. Tiltag: Vi vil inddrage forældrenes kompetencer og viden når det giver god mening 8. Tiltag: Vi vil være åbne, nysgerrige og forstående overfor forskellighed og mangfoldighed 9. Tiltag: Vi vil benytte "Fri for mobberie" og " Trin for Trin" i arbejdet med de etiske og moralske dilemmaer 10. Tiltag: Vi vil arbejde med forskellige kulturer, forskellige traditioner Illustration 5

20

21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Vi indretter det fysiske rum både inde og ude efter barnets behov, så der er rige udfoldelsesmuligheder til rollelege, motoriske lege, fordybelseslege, vilde lege, konstruktionslege og kreative udfoldelser. Det psykiske børnemiljø er vigtig for barnets trivsel, der arbejdes på, at et hvert barn kan inkluderes i fællesskaber. Venskab, nærvær, anerkendelse, omsorg og tryghed er vigtige elementer for barnets trivsel og sundhed. Vi er bevidste om det æstetiske miljøs betydning for barnets velbefindende, derfor ønsker vi en vis orden i institutionen. Vi vil arbejde for at have et anerkendende børne- og læringsmiljø, der appellerer til barnets trivsel og læring. Med fokus på det fysiske og æstetiske børne- og læringsmiljø vil vi fremme et spændende læringsmiljø. I forhold til det psykiske børne- og læringsmiljø skal værdier som nærvær og øje for det enkelte barn og børnegruppens udvikling og trivsel være gennemgående for vores pædagogik i børnehaven. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Vi vil løbende reflektere over vores børnemiljø og indretning, samt vurdere om børnene bruger indretningen. Vi vil justere i indretningen jævnligt.

22 6 AFSLUTNING Det var de pædagogiske læreplaner for børnehaven i Eventyrhaven. Vi reflekterer løbende over vores pædagogiske arbejde, et arbejde, der hele tiden flytter os, både grundet udvikling og nye tiltage, der kommer udefra. Dette gælder både i aktiviteter, metoder og evalueringer. Se gerne vores hjemmeside: eventyrhaven.herning.dk Eventyrhaven Grønsværen Aulum tlf.:

23 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1