12MANDSnyt. Særnummer, januar Tolvmandssektionens beretning for 2013

Transkript

1 12MANDSnyt Særnummer, januar 2014 Tolvmandssektionens beretning for 2013

2 2-12MANDSnyt, januar 2014 Året der gik Natur- og Landbrugskommission, CAP-reform, vandplaner og vækstpakker er nogle af de overskrifter, der definerer 2013, set med Tolvmandssektionens øjne. Året har været præget af stor frustration og bekymring over de mange byrder og ekstra restriktioner, der har ramt eller vil ramme vores erhverv, men også af en forsigtig optimisme båret af både de generelle økonomiske tegn på bedring og af en regering, der lader til langt om længe af have indset, at landbruget er en helt afgørende del af løsningen, hvis man ønsker mere vækst, beskæftigelse og udvikling i Danmark. Mangel på sammenhæng Med positive tilkendegivelser fra helt centrale ministre i regeringen kan det dog fortsat undre, at der også er ministre, der har foreslået tiltag eller præsenteret planer, som har virket helt afkoblede fra, hvad der sker eller er sket på den politiske arena. Et grelt eksempel var den store klimaplan, der blev fremlagt i eftersommeren, og som samlet set ville kunne have fået så store og uoverskuelige konsekvenser, at mange fødevareproducenter vil have været nødt til at lukke og slukke i Danmark og flytte produktionen til udlandet. I stedet for at bygge videre på de spor, der var blevet lagt af både Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam Fødevarer, kørte planen i sit helt eget og ved nærmere eftersyn på mange områder fagligt forkerte spor. Også i forbindelse med vandplanerne er det helt uforståeligt, at man fra Miljøministeriets side fortsætter med en dagsorden, der slet ikke tager andre tiltag med. Heller ikke her sker der en koordinering med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og det på trods af, at nogle af de helt centrale anbefalinger i dette arbejde netop handler om næringsstofregulering. I 2014 må det derfor være et klart krav til både fødevareministeren og miljøministeren og deres kolleger, at de sikrer en koordinering og et samarbejde, så der kan opnås de bedste resultater for ikke bare landbrugserhvervet, men for hele Danmark. Urimelige byrder En af de ting, der blevet talt meget om i 2013, er den helt urimelige overimplementering, der finder sted på en lang række områder. At man i Danmark mere eller mindre bevidst vælger at gennemføre lovgivning, der stiller danske virksomheder langt dårligere end deres europæiske kolleger hvad enten det handler om gennemførelse af EU-bestemmelser eller national lovgivning - forekommer ganske uforståeligt. Det er derfor meget tilfredsstillende, at det lykkedes at få emnet så højt op på den politiske dagsorden, at man besluttede at oprette et kontor i Finansministeriet netop for at se på denne problemstilling. Hvis Danmark og danske landmænd skal have en chance i den internationale konkurrence, nytter det ganske simpelt ikke at sætte mål og lave lovgivning, der pålægger erhvervet byrder helt uden sidestykke i forhold til andre lande. At det så i mange tilfælde sker uden om de folkevalgte politikere gennem administrativ praksis er aldeles uacceptabelt og viser i endnu højere grad, hvor uholdbar en situation, der er tale om. Bred interessevaretagelse og skærpet profil Selvom det især har været vilkårene for planteavlen, der har optaget Tolvmandssektionen og mange af dens medlemmer, er det vigtigt at huske, at der også er en række andre vigtige erhvervspolitiske tiltag, som har stor betydning for vores erhverv, og som kræver en professionel politisk indsats. Det er derfor fortsat helt afgørende, at der findes en bred og velfunderet organisation som Landbrug & Fødevarer til at løfte både vandplaner, EU-politik, generationsskiftebeskatning, vildtforvaltning og spildevandsudledning for blot at nævne nogle få emner. I Tolvmandssektionen glæder vi os over de resultater, der opnås fra Axelborg, og gør, hvad vi kan for konstant at holde organisationen fokuseret på de områder, der er af betydning for sektionens medlemmer. Kontakten til medlemmerne har været meget vigtig for Tolvmandsudvalget i det forgangne år og ud over et vellykket Åbnet Axelborg-arrangement, er der blevet gjort en indsats for både at skærpe sektionens profil og forbedre kommunikationen med baglandet. TolvmandsNyt er blevet elektronisk, og der er arbejdet målrettet med at gøre sektionen mere synlig - både udadtil og internt i Landbrug & Fødevarer. Vi ved, at vi endnu ikke er i mål og at der til stadighed vil være et krav om nye og bedre resultater men vi håber, at 2013 har været med til at vise, at der er behov for en stærk Tolvmandssektion, der kan være med til at løfte de store og spændende udfordringer, som vores erhverv står overfor. Tolvmandsudvalget

3 12MANDSnyt, januar Basis for økonomisk bedring For første gang i længere tid kunne man i slutningen af 2013 læse om, at landbrugets indtjening var på vej opad. Dette billede stemmer overens med resten af samfundets, hvor 2013 gav anledning til et mere positivt syn på økonomien i både Danmark og Europa. Selvom det nok er for tidligt at tale om, at den økonomiske og finansieringsmæssige krise er overstået, så viste flere indikatorer en positiv udvikling. Den for landbrugserhvervet positive udvikling bygger oven på et 2012, hvor der for jordbrugssektoren som helhed for første gang i land tid ifølge Københavns Universitet, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, var tale om et overskud til at forrente egenkapitalen. Flere faktorer har været med til at sikre dansk landbrug et godt resultat. Stigende resultater For planteavlen bød 2012 på en stigning i resultatet i forhold til tidligere år - blandt andet på grund af stigende afregningspriser og faldende priser på input og fortsat lave finansieringsomkostninger. Også slagtesvineproducenterne med egen foderproduktion nød godt af de høje kornpriser, og producenterne af smågrise havde fornøjelsen af højere smågrisepriser og fortsat forbedret generel produktivitet. Mælkeproducenterne oplevede en stor spredning i resultatet. Det gennemsnitlige resultat med stort set uændret driftsresultat dækkede over en meget stor spredning mellem bedrifter med gode resultater og en fornuftig likviditet på grund af blandt andet højere ydelse og faldende kapacitetsomkostninger og bedrifter, der fortsat lider under en lav indtjening. Skrøbeligt fundament for fortsat udvikling Fælles for alle driftsgrene er, at de positive takter kun vil fortsætte i det omfang, der bliver mulighed for en generel vækst i sektoren. Den forbedrede indtjening i både 2012 og prognoserne for 2013 og 2014 bygger på et meget skrøbeligt fundament med blandt andet det lave renteniveau som en vigtig faktor. Hvis der skal ske en bæredygtig udvikling i produktionen, er det alt afgørende, at de vilkår og regler, der sætter rammerne for landbruget, udvikles og forbedres med henblik på at skabe vækst og indtjening i erhvervet dermed også i hele det øvrige samfund. Regeringen fremlagde i slutningen af 2013 en vækstplan Danmark i arbejde vækstplan for fødevarer. Planen er i høj grad rettet mod fødevareerhvervet og indeholdt en række gode tiltag, herunder en omlægning til rummelige miljøgodkendelser og en målrettet miljøregulering. Også planens initiativer for at lette landmændenes tilgang til finansiering blev positivt modtaget, da det vil kunne være med til at fremme den nødvendige investering på mange landbrugsbedrifter i form af udvidelser og moderniseringer, som har været nedprioriteret under finanskrisen. Der udestår nu at få ført disse initiativer ud i den virkelige verden. Fokus på væksten i primærlandbruget Som en samlet vækstplan for hele fødevareerhvervet mangler regeringens plan dog i høj grad fokus på tiltag, der netop kan skabe mere vækst og produktion i primærerhvervet og derved et større råvaregrundlag for virksomhederne. Det er helt afgørende for at få en stabil og bæredygtig udvikling, at der sættes gang i den målrettede miljøregulering på bedrifterne, så der kan skabes den øgede produktion, som kan sikre, at også danske landmænd får glæde af den øgede efterspørgsel efter fødevarer på verdensplan, som vil blive en realitet i den nærmeste fremtid. Det er derfor meget vigtigt, at den lille bedring i økonomien ikke bruges som en undskyldning for politikerne til at se bort fra den helt centrale dagsorden om vækst i landbrugserhvervet. Og det er helt centralt, at landbruget - både når det går godt, og når det går mindre godt for erhvervet husker at fortælle hele historien om, hvor meget det kan bidrage med og hvor lidt der skal til, for at det går galt. Fortsættes

4 4-12MANDSnyt, januar 2014 Konkurrentanalyse efterlyses En af de ting, som har været højt på dagsordenen i Tolvmandsudvalget i 2013, er ønsket om, at der bliver udarbejdet en løbende konkurrentanalyse, der sammenligner de danske landmænds vilkår med de vilkår, som kolleger i andre lande arbejder under på godt og ondt. En sådan analyse vil kunne være et værdifuldt politisk redskab til at overbevise de danske magthavere om behovet for handling. Som det er nu, bebyrdes den enkelte landmand i Danmark temmelig meget mere end kolleger i resten af EU, som f.eks. i Tyskland, Sverige, Holland og England, og rammes hårdt af regler om undergødskning og andre særligt danske miljøkrav, samtidig med at danske landmænd udsættes for afgifter, som kolleger i nabolande ikke udsættes for, men som er væsentlige i forhold til vores produktion, f.eks. pesticidafgifter. Endvidere oplever danske landmænd et voldsomt kapitaldræn i forbindelse med generationsskifte, hvor der er ved at være tale om en dansk særbeskatning, da den er helt eller delvist afskaffet i lande som Sverige, Tyskland og UK. Afskaf generationsskiftebeskatningen Netop generationsskiftebeskatningen kom på den politiske dagsorden i forbindelse med regeringens overordnede vækstplan, der blev lanceret i foråret. Selvom det på grund af regeringens modvilje ikke lykkedes at få sat gang i et opgør med bo- og gaveafgiften, viste Venstre, Konservative og Liberal Alliance gode takter ved at fremsætte et fælles krav om lempelser af skatten. Det forekommer paradoksalt, at regeringen ønsker at gøre en indsats for de små og mellemstore virksomheder og skabe vækst og arbejdspladser og samtidig vælger at sig nej til et tiltag, som helt sikkert ville kunne gøre en kæmpestor forskel for en lang række virksomheder ikke blot i landbruget. Når det dertil kommer, at der er tale om et tiltag, som er gennemført i en lang række af vores nabolande og i Sverige oven i købet under en socialdemokratisk regering - kan det være svært at forstå. Bo- og gaveafgiften betyder et helt uhensigtsmæssigt kapitaldræn fra de små og mellemstore virksomheder, hvor penge, der ellers kunne været blevet brugt til investering og vækst, i stedet sendes til statskassen. Uden en indsats på dette område må en lang række virksomheder enten helt opgive generationsskiftet eller videreføre virksomheder, der ikke er gearet til den udvikling, som er en forudsætning for indtjening og vækst. På trods af det manglende resultat er det positivt, at det lykkedes at få en af Tolvmandssektionens helt absolutte mærkesager helt frem i forreste række på den politiske dagsorden. Fra Landbrug & Fødevarers side satte blandt andet administrerende direktør Søren Gade generationsskiftet på den aktuelle politiske dagsorden, og det var meget tilfredsstillende, at de tre blå partier tog det med som et krav. Sagen viser endnu en gang, at det lange seje træk har en effekt, og at Tolvmandssektionen er med til at præge den politiske udvikling. Sektionen skal således sikre, at der fortsat vil være fokus på generationsskiftet, og være med til at holde en kommende blå regering op på deres løfter om en afskaffelse af bo- og gaveafgiften, når de kommer til magten! Uforståelig forsyningssikkerhedsafgift Samtidig med at den meget kritiserede pesticidafgift trådte i kraft 1. juli 2013, valgte regeringen hen over sommeren at fremsætte lovforslag om endnu en dybt kritisabel afgift nemlig den meget omtalte forsyningssikkerhedsafgift. Med en afgift på biomasse herunder brænde og halm til fyring og med regler så komplicerede, at ikke blot biomasseproducenterne, men også spejdere, hestefolk og parcelhusejere ville opleve absurde administrative byrder, viste regeringen, at de på nogle punkter var meget langt fra virkeligheden. Afgiften mødte en massiv kritik fra mange sider, og det lykkedes at få flere medier til at interessere sig for sagen. Både borgere, erhvervslivet og flere erhvervsorganisationer herunder både Landbrug & Fødevarer, Tolvmandssektionen, Halmleverandørforeningen og Dansk Skovforening - gjorde en stor indsat for at få regeringen til at genoverveje afgiften. Det var derfor glædeligt, at skatteministeren i december måned valgte at tage lovforslaget af bordet og udskyde afgiften på ubestemt tid. I stedet bør der ses på, hvordan der bedst kan sikres en bæredygtig finansiering af den grønne omstilling, uden at det skaber unødige omkostninger og administrativt bøvl, og uden at det kommer i direkte modstrid med ønsket om færre fossile brændstoffer og mere grøn energi. Landbruget er vigtigt for vækstdagsordenen Samlet set har 2013 budt på både gode og mindre gode tiltag, og selvom prognoserne tegner et billede for 2014, som viser en fortsat positiv udvikling i indtjeningen, så er det stadig aktuelt som aldrig før, at der sættes gang i de initiativer, der skal sikre, at de positive takter bider sig fast og ikke blot bliver et lille udsving på en nedadgående kurve. Lige nu er der hos den siddende regering et sjældent set fokus på at skabe vækst og arbejdspladser, og heldigvis har centrale ministre fået øjnene op for, at landbruget spiller en vigtig rolle på den bane. Der er kommet mange positive tilkendegivelser og gode tiltag, der viser, at det ikke bare er tom snak. Men set med primærlandbrugets øjne mangler stadig de helt konkrete tiltag, der kan give den ønskede udvikling. En målrettet miljøregulering med mulighed for større produktion, bedre vilkår for finansiering og investeringer og ikke mindst et opgør med skatter, afgifter og andre særbyrder er de tiltag, der skal til for at sikre, at landbrugserhvervet får realiseret sit store vækst- og produktionspotentiale, og danske landmænd for alvor opnår en konkurrencekraft, der giver mulighed for at udnytte det fremtidige potentiale.

5 12MANDSnyt, januar Nye vandplaner samme gamle problemer 2012 blev som bekendt afsluttet på ganske tilfredsstillende vis, da Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse i december besluttede, at vandplanerne var ugyldige og ophævede dem. Dette førte til, at Landbrug & Fødevarer i januar 2013 vandt den retssag, der var anlagt mod staten om vandplanernes gyldighed, og senere blev tilkendt ca. 1 mio. kr. i sagsomkostninger. Ophævelsen af vandplanerne betød - ud over en udskydelse af det supplerende efterafgrødekrav til dyrkningssæsonen 2015/16, at staten måtte starte forfra på arbejdet med vandplaner. De første vandplaner var behæftet med fejl blandt andet massive fejl i forbindelse med karakteriseringen af de km vandløb og det var Landbrug & Fødevarers ønske, at man fra Naturstyrelsens side ville vælge at lave vandplanerne helt om, således at de kom til at hvile på et solidt fagligt grundlag og holde sig til teksten i Vandrammedirektivet og vejledningerne fra EU-kommissionen. Gammel vin på nye flasker Desværre var det klart, da de reviderede vandplaner blev sendt i en ny 6 måneders høring i juni 2013, at man i Miljøministeriet havde valgt ikke at se på vandplanerne med nye øjne. Med en stadig dugfrisk rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen på skrivebordet og en række konstruktive anbefalinger til, hvordan miljøreguleringen kunne gribes an på en ny og langt mere vækst- og udviklingsorientereret måde, havde der ellers været alle muligheder for at starte på en frisk med nye vandplaner. I stedet var der tale om gammel vin på nye flasker, idet de reviderede vandplaner viste sig at være stort set identiske med de underkendte planer. Blandt de vigtigste anker kan næves: Fortsat store grundlæggende faglige mangler Uændret kvælstofindsats på trods af at ålegræsværktøjet blev underkendt af en faglig arbejdsgruppe, Uændret baseline, hvor Naturstyrelsen fortsat anvender de samme forudsætninger som tidligere - uden inddragelse af ny viden, herunder drænvandsundersøgelser mv. Fortsat manglende afklaring på vandløbsområdet vedr. effekterne af reduceret grødeskæring på drænsystemerne. Konsekvensvurderinger skal foretages før indsatsen fastsættes Fortsat anvendelse af en omvendt - og forkert - rækkefølge mht. konsekvensvurderinger af den foreslåede indsats. I henhold til Vandrammedirektivet skal sådanne vurderinger foretages tidligt i forløbet, før indsatsen fastlægges - ikke efter! Fortsat fejlkarakterisering af vandløbene Vandløbene er fortsat ikke karakteriseret korrekt i henhold til EU s retningslinjer. Den manglende brug af stærkt modificerede vandløb i områder med store afvandingsinteresser er i strid med EU-vejledningen og praksis i de øvrige medlemsstater. Færre vandløb er dog taget med i de reviderede planer km mod før Fortsættes

6 6-12MANDSnyt, januar 2014 Værktøjet til arealkonsekvensanalyser bliver mangelfuldt Manglende inddragelse af en række forhold (herunder dræneffekter, Manningtal, grødesammensætning osv.) i forbindelse med vurdering af, hvor store landbrugsarealer der vil blive påvirket negativt ved forringet afvanding. Ufuldstændigt datagrundlag. Ukendt omfang af indsatsen ved ophør eller reduktion af grødeskæringen. Flot indsats med over høringssvar På denne dybt kritisable baggrund gik Landbrug & Fødevarer i gang med at iværksætte en høringsproces, der både involverede et skarpt centralt høringssvar samt gav input og fagligt samt politisk skyts til de lokale foreninger. Endvidere blev der op mod høringsfristen den 23. december - på opfordring fra blandt andet Tolvmandssektionen og flere af dens medlemmer - udarbejdet en skabelon til et høringssvar, som den enkelte landmænd kunne bruge til at udarbejde individuelle høringssvar. På baggrund af erfaringer fra høringsperioden i 2010, hvor det rent faktisk lykkedes at få begrænset andelen af vandløb med et specifikt miljømål, var det meget vigtigt for både Landbrug & Fødevarer og Tolvmandssektionen, at der blev gjort opmærksom på de fejl og mangler, der måtte være i de nye vandplaner. Derfor var det meget glædeligt, at høringen resulterede i over høringssvar mod ca i Det store spørgsmål er nu, hvordan Naturstyrelsen vil bruge disse mange input? Vil det denne gang betyde, at der sker en reel ændring, så vandplanerne gennemføres korrekt, og det sikres, at de kommer til at leve op til en række krav - herunder overensstemmelse med Vandrammedirektivet, for så vidt angår blandt andet karakterisering af vandløb, inddragelse af Folketinget og en rettidig udarbejdelse af konsekvensberegninger? Eller vil der endnu engang blive fremlagt planer, der på et helt uacceptabelt grundlag fastlægger tiltag, der kan få uoverskuelige konsekvenser for landbrugserhvervet? Det er svært at være optimistisk, når man ser på den hidtidige proces, og det store pres fra landbrugets side på Miljøministeriet vil derfor fortsætte uændret. Nye vandplaner lige om hjørnet Oven i det store arbejde med at sikre en korrekt tilvejebringelse og gennemførelse af 1. generation vandplaner har 2013 også været præget af arbejdet med forberedelsen af 2. generation af planer, der skal gælde fra 22. december 2015 til 22. december På baggrund af blandt andet den massive kritik af det faglige grundlag for vandplanerne blev der allerede i 2011 varslet nedsættelse af en række arbejdsgrupper, der skulle se på grundlaget for vandløbsindsatsen og revurdere det udskældte ålegræsværktøj samt afsøge muligheden for andre modeller. Arbejdet i disse grupper kom for alvor først i gang i 2013, og der udestår stadig et stort arbejde med at sikre, at det bliver et korrekt fagligt grundlag, der kommer til at sætte rammerne for den nye generation af vandplaner. Som udgangspunkt er det meget tilfredsstillende, at der på den måde er kommet fokus på fagligheden, men der er en reel bekymring for, om arbejdet vil munde ud i et brugbart resultat, eller om arbejdsgrupperne reelt vil blive brugt som alibi til at gennemføre Miljøministeriet og Naturstyrelsens dagsorden. Lov om vandplanlægning med kritisable elementer En af miljøminister Ida Aukens mærkesager har - prisværdigt nok - været en større interessentinddragelse på hendes område. Dette resulterede blandt andet i udkast til en ny lov om vandplanlægning, der introducerer et nyt koncept for tilvejebringelse af vandplanerne

7 12MANDSnyt, januar og gennemførelse af Vandrammedirektivet i Danmark. Lovforslaget, der blandet andet introducerer såkaldte vandråd, havde på nogle områder positive elementer. Ud over den øgede inddragelse lægges der også op til en mere stringent og omkostningseffektiv gennemførelse af Vandrammedirektivets bestemmelser. På den anden side havde det oprindelige lovforslag en række dybt kritisable tiltag - herunder blandt andet en indskrænket klageadgang og en overførsel af en stor del af bemyndigelserne til miljøministeren - og derved Naturstyrelsen. Dette ville i værste fald kunne føre til en fremtidig vandplanlægning med store potentielle konsekvenser for den enkelte lodsejer, uden at der var en reel mulighed for rettidigt at påvirke eller anfægte mål og indsats. Lovudkastet førte til massiv kritik fra en række organisationer, og også Tolvmandssektionen fandt det dybt kritisabelt, at man ved et lovgivningsteknisk kunstgreb forsøgte at fjerne den klageadgang, der jo viste sig at være helt reel og virkningsfuld, da Landbrug & Fødevarer fik kendt alle vandplanerne ugyldige i Derfor var det meget glædeligt, at miljøministeren trods alt valgte at besinde sig og i den endelige lov genindførte både klageadgang og et krav om, at Folketinget skal inddrages i vandplanprocessen. Ministerens pseudo-inddragelse? Selvom der blev tale om en hensigtsmæssig udgang på lov om vandplanlægning, er det svært at se bort fra, at der i det første udkast var lagt op til en proces, der efter Tolvmandssektionens opfattelse ledte tankerne hen på tilstanden i tidligere østeuropæiske stater. Og med hensyn til vandrådene kan det være svært at være begejstret, før man ved præcis, hvordan disse vandråd sammensættes. Hvis der kun kommer til at sidde enkelte lodsejere rundt om bordet sammen med en lang række repræsentanter for grønne organisationer med høje miljøambitioner på lodsejernes bekostning, vil det meget hurtigt gå hen og blive en pseudo-inddragelse. For at vandrådene virkelige skal leve op til ministerens festtaler om øget inddragelse, skal det sikres, at de lodsejere, som reelt vil opleve konsekvenser af vandløbsindsatsen, også bliver aktivt inddraget i processen og får mulighed for at sætte deres fingeraftryk på udkastet til indsatsprogrammer. Væk med 1. generation vandplaner Tilbage står nu det paradoksale i, at første generation af vandplaner dårligt vil kunne vedtages, før den nye planproces startes. Ydermere når indsatsen dårligt at blive sat i værk, før næste generation af vandplaner skal ligge klar. Det er derfor Tolvmandssektionens klare opfattelse, at der bør lægges massivt pres på regeringen, for at de annullerer første generation af vandplaner og i stedet går direkte i gang med anden generation af vandplaner. At fortsætte med at gennemføre første generation forekommer som et ganske overflødigt brug af ressourcer, der reelt ikke vil have nogen effekt for miljøet. Hvis man i stedet samler alle de erfaringer, man har høstet fra vandplansarbejdet, og sammen med de nyligt indkomne høringssvar bruger dette til at gøre anden generation af planer bedre, så vil man kunne opnå en effekt for både landbrugserhvervet og miljøet og samtidig spare det offentlige for store summer. Landbrug & Fødevarers retssager Landbrug & Fødevarer vandt i januar 2013 den ene af de retssager, organisationen havde anlagt mod staten på vandplansområdet. Påstanden i denne retssag var, at vandplanerne var ugyldige, og sagen vedrørte planernes gennemførelse - den måde, Vandrammedirektivet er implementeret på, herunder karakteriseringen af vandløbene, manglende forelæggelse og vedtagelse i Folketinget og manglende konsekvensberegninger. Men i og med, at vandplanerne var blevet erklæret ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet, måtte kammeradvokaten tage bekræftende til genmæle altså acceptere, at modparten havde ret, hvilket førte til Landbrug & Fødevarers sejr. Fortsat retssag om ekspropriation og randzoner Da efterafgrøderne pt. er udskudt, og vandløbsindsatsen på grund af de forsinkede vandplaner endnu ikke er igangsat, kan retssagen på nuværende tidspunkt kun køre på spørgsmålet om, hvorvidt randzoner udgør ekspropriation, og det er derfor, Landbrug & Fødevarer nu fokuserer den juridiske indsats. Pt. pågår der en dialog mellem Landbrug & Fødevarers advokat og kammeradvokaten om syn og skøn vedr. retssagens indeholdte randzoner og det vides ikke præcis, hvornår de videre tiltag i sagen vil blive igangsat. Dette betyder nu, at Landbrug & Fødevarer fortsat har én sag anlagt mod staten. Denne retssag vedrører den samlede effekt af de initiativer, der er lanceret under henvisning til Grøn Vækst aftalen - hovedsageligt randzoner, kravene om efterafgrøder og ændret vandløbsvedligeholdelse. Det er Landbrug & Fødevarers påstand, at disse tiltag samlet eller hver for sig udgør ekspropriation i strid med Grundlovens 73. På længere sigt vil Landbrug & Fødevarer skulle vurdere, om der på baggrund af de nye vandplaner vil være grundlag for at anlægge en ny sag vedr. planernes gyldighed. Før resultatet af den nyligt overståede høringsproces kendes, er det svært at komme med det endeligt bud på dette, men organisationen har ingen planer om at neddrosle den juridiske indsats i forhold til vandplanerne.

8 8-12MANDSnyt, januar 2014 Fortsat randzone-farce Efter at vandplanerne ultimo 2012 blev kendt ugyldige, var der mange, der forventede, at dette ville betyde en ophævelse af den forhadte randzonelov eller i det mindste en udskydelse af randzonekravet. Men den daværende fødevareminister Mette Gjerskov havde en anden dagsorden og besluttede sammen med miljøministeren, at randzonerne skulle opretholdes. Begrundelsen herfor var, at der var tale om en selvstændig lov vedtaget af Folketinget, og primo 2013 var udmeldingen fra Fødevareministeriet, at vandplanernes bortfald ikke ville få nogen konsekvenser for den kompensation, der var forudsætningen for randzonerne. Ingen styr på lovgivningen Desværre viste det sig, at ministeren ikke havde tilstrækkeligt styr på sin egen lovgivning, for i forsommeren 2013, da vandplanerne kom i fornyet 6 måneders høring, blev det klart, at uden gyldige vandplaner var der heller ikke nogen forudsætninger for at opretholde den landdistriktsordning, der skulle kompensere randzonerne. I stedet blev der etableret en national støtteordning, der kom ind under de komplicerede statsstøtteregler og de såkaldte de minimis-regler, der betyder et støtteloft på 7500 euro/3 år for tilskud for en række forskellige ordninger. Dette betød, at det ikke længere var alle berørte landmænd, der kunne modtage randzonekompensationen og oven i denne udmelding stod det klart, at Fødevareministeriet ikke var i stand til at levere en udtømmende liste over, hvilken støtte der falder ind under de minimis-reglerne. Det er således op til landmanden selv at sikre sig, at den støtte, der er modtaget under andre ordninger, ikke skal tælle med under støtteloftet. En sådan mangel på overblik fra ministerens side burde efter Tolv- mandssektionens klare overbevisning have resulteret i, at man smed håndklædet i ringen og rullede randzoneloven tilbage. Med bare en lille smule fornemmelse for, hvad der var sket og ville ske med vandplanerne, burde ministeren have forudset udviklingen vedr. vandplanerne og gennemskuet, at der ikke var grundlag for en reel og rimelig kompensationsordning. Randzoner på et tyndt fagligt grundlag Oven i dette kompensationskaos kommer så de forhold, at randzoneloven - ud over at være en dansk konkurrenceforvridende enegang - hviler på et fagligt meget tyndt grundlag. Det giver ganske enkelt ikke mening ukritisk at udlægge randzoner over hele landet. Rapporter fra blandt andet konsulentfirmaet Niras har også vist, at det vil være muligt at nå det ønskede reduktionsmål ved udlægning af blot ha målrettede randzoner. Straffes for frivillige initiativer Samtidig fastholder Fødevareministeriet, at der skal anlægges randzoner omkring mergelgrave og enkeltmandssøer, som meget ofte vil være søer uden afløb til andre vandområder. Sådanne randzoner vil absolut ingen effekt have i forhold til det primære formål med loven nemlig reduktion af kvælstof- og fosforudledning, og samtidig vil randzonerne også kun i meget lille omfang kunne bidrage til at skabe bedre sammenhængende natur, da mergelgrave m.v. ofte ligger meget spredt i det åbne land. At randzoner omkring mergelgrave ofte er bevaret som en aktiv handling fra den enkelte landmand for at gøre noget godt for naturen, gør blot situationen endnu mere grotesk, da det frivillige initiativ på den måde straffes med en ubegrundet restriktion. Det er et ekstremt uheldigt signal at sende, og det bekræfter desværre kun»det er korrekt, at jeg har lovet landmændene kompensation, og det er korrekt, at det nu viser sig, at et ukendt antal landmænd ikke kan få den fulde kompensation. Fødevareminister Mette Gjerskov, Jyllandsposten, juni 2013 oplevelsen af, at det kun afføder bøvl og restriktioner at gøre noget godt for naturen på sin bedrift, i stedet for at være noget man som lodsejer bliver belønnet for. Den nuværende situation kan således lægge en kraftig dæmper på lysten til frivilligt at etablere naturog miljøtiltag, og det er en uheldig udvikling, når miljøministeren og fødevareministeren i samme åndedrag taler om, at inddragelse og frivillighed er hjørnestenene i den fremadrettede vand- og naturindsats. 10 samråd og 300 spørgsmål På baggrund af de mange kritisable forhold vedr. randzonerne har Landbrug & Fødevarer gjort en massiv indsats for at få fjernet randzoneloven. Ud over den anlagte retssag har organisationen gentagne gange haft foretræde for Folketingets Fødevareudvalg og sendt adskillige breve til både minister og udvalg om problemstillingerne. Den store utilfredshed med loven afspejler sig også i, at der er blevet afholdt 10 samråd i Fødevareudvalget om randzonerne og stillet over 300 spørgsmål til ministeren. Der vil derfor være en forventning om, at oppositionen vil tage loven af bordet, hvis de kommer til magten. Også i Natur- og Landbrugskommissionen havde man fået øjnene op for randzoneproblematikken, og det blev i kommissionens rapport slået fast, at generelle krav om randzoner og efterafgrøder ikke længere skal være en del af den generelle regulering. Fortsat massivt pres Hele forløbet med randzoneloven er et uhyggeligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når fagligheden ikke er på plads, og når de ansvarlige ministre er mere optaget af deres egen dagsorden end af den virkelighed, som deres afgørelser påvirker. Der vil fortsat ligge et massivt pres fra landbrugets side for at få fjernet randzoneloven og få sikret, at der i stedet gennemføres en målrettet næringsstofregulering, der hviler på et solidt fagligt grundlag og samtidig overholder nogle grundlæggede krav om gennemskuelighed, rimelighed og retssikkerhed.

9 12MANDSnyt, januar Natur- og Landbrugskommissionen Natur og landbrug en ny start. Det var overskriften på Natur- og Landbrugskommissionens længe ventede rapport med anbefalinger, der blev leveret fra kommissionen til regeringen den 18. april Om der reelt også bliver tale om en ny start er endnu uvist, da regeringen fortsat mangler at melde ud, hvordan den vil implementere de mange anbefalinger, men der er så mange gode tiltag og løsningsforslag blandt de 44 anbefalinger, at et positivt resultat må forventes. Begejstring for kommissionens anbefalinger Selvom der løbende gennem kommissionens arbejde var kommet gode signaler, var det alligevel med spænding, at landbrugserhvervet afventede den endelige afrapportering. Derfor var der også stor tilfredshed, da anbefalingerne blev offentliggjort, og der blandt andet blev lagt op til en ny, intelligent og målrettet næringsstofregulering. Begejstringen for Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger blev delt af stort set alle organisationer og en bred kreds af politikere. Kommissionen slog blandt andet fast, at en fremtidig miljøregulering skal være emissionsbaseret og forfølge opfyldelse af natur- og miljømål frem for at sætte begrænsninger for produktionen. Der blev lagt op til, at indsatsen skal gøres langt mere målrettet, og den skal gennemføres via udvikling af nye virkemidler og langt større fleksibilitet for den enkelte landmand. Samtidig anbefales det, at ændringerne skal ske hurtigst muligt, og at der skal ske en løbende optimering i takt med, at kortlægning, vidensopbygning, med mere forbedres. Tankerne om et opgør med den hidtidige regulering af landbruget - ikke mindst hele kvælstofregimet i retning af mere målrettet og output-orienteret regulering og en forenkling af reglerne, har længe været på Tolvmandssektionens dagsorden. En ny målrettet regulering vil kunne være startskuddet til at øge råvaregrundlaget og dermed både eksporten fra fødevareerhvervet og antallet af arbejdspladser. Nej til modulation Kommissionens anbefalinger havde ud over den målrettede regulering flere andre gode takter med blandt andet en anbefaling om at forbedre forholdene for unge landmænd ved igen at tilbyde dem statsgaranterede lån, en mere offensiv satsning på produktion af bæredygtig biomasse samt øget fokus på forskning og innovation. Derudover var både Landbrug & Fødevarer og Tolvmandssektionen positive over for anbefalingerne om at bevare og forbedre den bestående natur. Der var dog også anbefalinger, som efter landbrugets opfattelse ikke bør føres ud i livet herunder et konkurrenceforvridende forslag om national modulation af den direkte landbrugsstøtte og det vil derfor være svært set med erhvervets øjne at efterkomme formanden for kommissionen Jørn Jespersens ønske om, at alle anbefalingerne skal ses som en helhed og gennemføres som sådan. Anbefalingerne op af skuffen Om Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger giver anledning til den nye start, som så mange efterspørger, er nu helt op til de ansvarlige politikere. Anbefalingerne indeholder en række elementer, som kan være med til at trække dansk landbrug i den rigtige retning. Det forudsætter selvfølgelig, at de gennemføres på en måde, der giver vækst og udvikling, og som sætter fokus på konkurrenceevnen i landbrugserhvervet. I slutningen af 2013 var meldingen fra regeringen, at den ville fremlægge sin opfølgning på kommissionens arbejde inden jul. Henover sommeren og efteråret har en række tværministerielle arbejdsgrupper set på forskellige aspekter af kommissionens arbejde men en politisk aftale er gentagne gange blevet forsinket, og der er desværre endnu ikke fremlagt nogen planer for, hvordan de mange gode anbefalinger skal realiseres. Man kan derfor frygte, at det vil gå med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, som det er gået med mange andre rapporter og kommissionsarbejder i tidens løb: De vil ende i en skuffe, og ingen eller kun ganske få anbefalinger vil blive til virkelighed. En sådan slutning på kommissionens gode arbejde vil være et tilbageslag for hele landbrugserhvervet. Derfor skal der fra Tolvmandssektionens side lyde en klar opfordring til politikerne om, at de nu viser, at de tør træffe de modige beslutninger, der skal til for at sikre den nye start til glæde for både landbruget, naturen og for hele Danmark.

10 10-12MANDSnyt, januar 2014 Fremtidig målrettet næringsstofregulering Flere års koncentreret indsats for et opgør med det eksisterende kvælstofregime gav et synligt resultat, da Natur- og Landbrugskommissionen i april 2013 blandt sine anbefalinger havde en med overskriften Ny regulering af landbrugets kvælstof, der i rapporten er uddybet med følgende tekst: Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof. Reguleringen skal fastsætte kvælstofnormen for den enkelte landbrugsbedrift differentieret efter forskellige landbrugsarealers evne til at tilbageholde kvælstof, afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarheden for det pågældende vandområde. I den nye regulering skal der indarbejdes valgmuligheder, så den enkelte landmand enten kan opfylde kravene i den nye regulering ved en simpel overholdelse af kvælstofnormen for sine arealer eller opnå fleksibilitet ved, efter eget valg, at anvende dokumenterede virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen. Forud for dette var gået en række drøftelser internt i Landbrug & Fødevarer, der i januar 2013 resulterede i et samlet udspil om en ny målrettet regulering, som blev sendt til Natur- og Landbrugskommissionen, og som helt klart har ligget til grund for kommissionens anbefaling. Sejr for Tolvmandssektionen Der er ingen tvivl om, at anbefalingen fra Natur- og Landbrugskommissionen har betydet, at en ny målret- tet regulering nu drøftes i både ministerier og blandt politikere. En regulering, der giver mulighed for vækst og øget udbytte, samtidig med at det ikke sker på bekostning af miljø og natur, og passer perfekt sammen med den positive vækstdagsorden, der har præget det politiske landskab i Der arbejdes allerede nu med et pilotprojekt om målrettet kvælstofregulering i regi af Miljøstyrelsen, og det er derfor helt afgørende, at det massive pres på både embedsmænd og politikere fastholdes, således at en ny regulering kan træde i kraft inden for en ganske kort årrække. For Tolvmandssektionen har den nye målrettede reguleringsdagsorden været en ekstra sejr, da det netop har været en af sektionens absolutte mærkesager lang tid før, det blev taget op i det samlede Landbrug & Fødevarer. Allerede i 2010 formulerede Tolvmandssektionen den såkaldte vandkvalitetsmodel, der på mange områder ligger til grund for de modeller, der arbejdes med i dag. Økonomisk optimal dyrkning Det er helt afgørende for dansk landbrug og ikke mindst for planteavlen, at der meget hurtigt gøres op med det eksisterende kvælstofregime og den fortsatte undergødskning af afgrøderne. Den allerstørste udfordring er uden sammenligning de underoptimale kvælstofnormer, der betyder, at afgrøderne på danske marker ikke får de næringsstoffer, som reelt skal til for at sikre en økonomisk optimal dyrkning og udnyttelse af jordressourcen. Faldende udbytte og forringet afgrødekvalitet Konsekvensen af den fortsatte beskæring af kvælstof til afgrøderne er, ud over et faldende udbytte og forringet afgrødekvalitet, en løbende udpining af jorden og dens næringsreserver, således at der nu er tale om, at jorden er i markant dårligere næringsstoftilstand, end det var tilfældet for 20 år siden. En sådan løbende udpining af produktionsapparatet vil uden tvivl få meget store konsekvenser for den danske planteavl fremover. I forbindelse med debatten om en ny kvælstofregulering er det derfor vigtigt, at der bliver sat fokus på de mange fordele, der vil være ved at gøde landbrugsafgrøderne optimalt.

11 12MANDSnyt, januar Økonomi Undergødskningen betyder selv sagt, at der opnås markant lavere udbytter - både af korn og halm. Beregninger fra Videncentret for Landbrug anslår, at den konsekvente undergødskning i nogle år kan betyde et direkte tab i indtjening på over 3 mia. kr. om året. Størrelsen af dette tab vil selvfølgelig afhænge af både udbytte og priser for de enkelte år, og en mere konservativ vurdering anslår et gennemsnitligt tab på 1,6 mia. kr. Ud over store erhvervsøkonomiske konsekvenser vil undergødskningen også have en stor afledt samfundsøkonomisk betydning i form af manglende investeringer og forbrug samt de omkostninger, der vil være ved at skulle importere korn af bedre kvalitet til fx brød og proteinkilder til dyrefoder. Kvalitet Den systematiske undergødskning betyder, at proteinindholdet i dansk korn er faldet. Når kvælstoftilførslen reduceres, falder proteinindholdet i afgrøderne betydeligt mere end udbytterne. Derfor har det meget lavere kvælstofniveau igennem nu mere end 20 år resulteret i et betydeligt fald i proteinniveauet. Dette fald i kvaliteten af dansk korn betyder et øget behov for import af protein til dyrefoder. Herudover vil der også ske en import af korn med højere proteinindhold fra andre lande med højere gødningsnormer til produktion af fx brød. Opgør med kvælstofregimet Med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger er der for første gang i mange år åbnet mulighed for at få gjort op med det problematiske kvælstofregime. Kommissionens anbefalinger om en målrettet næringsstofregulering vil, hvis de føres ud i livet som foreslået af Landbrug & Fødevarer og Tolvmandssektionen, betyde, at der i en række områder vil kunne gødes langt mere optimalt. Som udgangspunkt er det grundtanken, at alle danske landbrugsarealer kan dyrkes økonomisk optimalt og en overgang fra generel til målrettet regulering vil således betyde, at der samlet vil kunne tilføres mere kvælstof, uden at det vil få negative konsekvenser for miljøtilstanden i vandmiljøet. Helt grundlæggende forudsætninger er, at ingen stilles ringere end i dag, og at der samlet set opnås en gevinst for landbruget. Handling NU! Det vil selvfølgelig være en helt grundlæggende forudsætning, at en ny regulering kommer til at hvile på et fagligt godt og gennemtænkt grundlag. Men selvom det evt. vil tage lidt tid at få en model for en ny regulering på plads, er der ingen grund til ikke allerede nu at igangsætte tiltag, der kan være med til at skabe vækst i primærlandbruget. Et forslag til fødevareministeren kan være, at han i samarbejde med sin kollega i Miljøministeriet bruger starten af 2014 på at se på muligheden for en midlertidig ændring eller afskaffelse af gødningsnormen, en afskaffelse af randzoneloven og en justering af efterafgrødekravet. Det vil være tiltag, der hurtigt og med stor effekt vil kunne skabe vækst i landbruget og på den måde være med til at opfylde regeringens ønsker for Danmark! Model for målrettet næringsstofregulering I forbindelse med arbejdet med en målrettet næringsstofregulering arbejder Tolvmandssektionen ud fra nogle helt klare forudsætninger. 1. Som udgangspunkt skal alle danske landbrugsarealer kunne dyrkes økonomisk optimalt! En overgang fra generel til målrettet regulering vil betyde, at der samlet vil kunne tilføres mere kvælstof. 2. Vi ved, at der er vandområder, som i dag ikke er i en optimal tilstand. Derfor skal der ske en kortlægning af tilstanden i alle de relevante vandområder (kystvande, fjorde m.v.), og der skal ske en afklaring af, hvori problemerne består. 3. For så vidt angår vandområder, som ikke har nogen problemer med næringsstoftilførsel fra land, betyder det, at de arealer, der afvander hertil, umiddelbart vil kunne dyrkes med økonomisk optimal tilførsel af gødning. For så vidt angår vandområder, hvor der er behov for en indsats, skal der ske en analyse af, hvordan området kan opnå den ønskede tilstand. 4. Tiltag skal igangsættes i eller tæt ved det enkelte vandområde eller slutrecipient. Kun hvis sådanne løsninger ikke er mulige, skal der igangsættes tiltag på dyrkningsfladen. 5. Der skal være ens vilkår i forhold til miljøtiltag, uanset geografisk placering og produktionsgren. Forskelle i udledningstilladelser m.v. skal udelukkende bygge på faglige vurderinger af, hvad omgivelserne kan tåle. Som ovenstående gennemgang af principper viser, skal alle arealer som udgangspunkt kunne dyrkes optimalt. Indsatsen skal ske ude i fjorden eller havet eller i randen hertil eller i randen af vandløbet. Hvis der er behov for en yderligere indsats, kan indsatsen ske på arealet. I sådanne tilfælde skal det sikres, at den enkelte landmand ikke får et tab. Hvis arealer skal tages ud af drift, skal landmanden selvfølgelig have en fuld og hel erstatning herfor.

12 12-12MANDSnyt, januar 2014 Naturforvaltning og landbrugsdrift Med Natur- og Landbrugskommissionen kom der for alvor fokus på den danske natur og på ønskerne til den fremtidige naturforvaltning. Allerede i regeringsgrundlaget fra 2011 blev der lagt op til, at der skal fremlægges en Naturplan Danmark, som skal have fokus på den fremtidige udvikling af naturen, og selvom der endnu ikke foreligger en samlet opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, er naturen et af de områder, hvor der allerede er sat tiltag i gang. Blandt de centrale tiltag er etableringen af en national naturfond Den Danske Naturfond som blev sat på finansloven i starten af december 2013, og som over en årrække skal råde over ca. 1 mia. kroner. Naturfonden har til formål at forbedre naturtilstanden i Danmark, og det fremgår af finanslovsaftalen, at dette hovedsagelig skal ske gennem opkøb af arealer. Opkøb er ikke altid løsningen Set fra Tolvmandssektionens side er det positivt, at der nu sættes fokus på naturindsatsen og sættes midler af til at gøre en reel indsats. Med nye midler, der ikke er underlagt de samme bindinger som landdistriktsmidler, vil det være muligt at igangsætte projekter, der kan have positiv effekt for både natur, miljø og klima uden at gå på kompromis med den aktuelle vækstdagsorden på landbrugsområdet. Men dette vil forudsætte, at fonden ikke kun enøjet fokuserer på opkøb af landbrugsjord, men også tager andre redskaber i brug som fx indgåelse af plejeaftaler med lodsejere, igangsættelse af jordfordelingsprojekter og andre tiltag, hvor landbruget og de relevante lodsejere stadig er en central samarbejdspartner. Naturen og forvaltningen heraf skal kunne indgå som en del af landbrugsdriften ikke mindst på de større kombinerede ejendomme og der vil være mange tilfælde, hvor der vil kunne opnås mest natur for pengene ved at lade ejerskabet blive hos lodsejerne i stedet for at lade staten eller en fond opkøbe store arealer. Konsekvenser for landbrugsdriften Med et samfundsmæssigt ønske om mere natur er der i høj grad behov for, at der bliver set på de konsekvenser etablering af nye naturområder og forbedring af eksisterende natur kan have for landbrugsproduktionen. Ikke mindst i forbindelse med reglerne om etablering og udvidelse af husdyrbrug spiller placeringen og tilstanden af naturen en meget stor rolle. Hvis man som landmand er placeret tæt på ammoniakfølsomme naturtyper, kan det vise sig at være stort set umuligt at udvikle husdyrproduktionen. Så i sidste ende må de ansvarlige politikere foretage en afvejning af, om de ønsker natur overalt og for en enhver pris, eller om det er i hele Danmarks interesse, at der også i fremtiden er en moderne og konkurrencedygtig animalsk produktion til at skaffe eksportkroner til statskassen. Flagskibet i den danske og europæiske naturforvaltning er Natura 2000-områderne, som repræsente-rer den ypperste natur i Europa. I december 2012 fremlagde kommunerne de endelige handleplaner for den indsats i Natura 2000-områderne, der skal ske frem til 2016, hvor 2. generation af Natura 2000-planerne træder i kraft. Overordnet set lå handleplanerne indholdsmæssigt i direkte forlængelse af de statslige Natura 2000-planer, og med en meget begrænset palet af virkemidler til at gennemføre målsætningerne er det tvivlsomt, i hvilket omfang planerne vil blive opfyldt inden for den afsatte tidsperiode. En af de helt store anker fra landbrugets side i forbindelse med Natura 2000-indsatsen har netop været manglen på virkemidler til at gennemføre pleje og andre naturforvaltningsmæssige tiltag. Mange lodsejere med Natura 2000-områder har oplevet, at selvom de gerne har villet gå aktivt ind i forvaltningen af deres naturarealer, er det kun et meget begrænset antal af ordninger og tiltag, der tilbydes gennem det danske landdistriktsprogram til opfyldelse af Natura 2000-forpligtigelserne. Mange - især større lodsejere - har efterlyst et mere helhedsorienteret tiltag til deres Natura 2000-områder, og det er dybt problematisk, at man fra statens side ikke formår at tilbyde ordninger og naturforvaltningstiltag, der kan gøre det attraktivt at opfylde forpligtelserne i Natura 2000-planerne.

13 12MANDSnyt, januar Glædelig lodsejerinddragelse En anden anke fra land- og skovbrugets side i forbindelse med udarbejdelsen af Natura 2000-planerne har været den manglende lodsejerinddragelse. Uden lodsejernes positive medspil vil det være stort set umuligt at opnå de ønskede mål, og det var derfor meget glædeligt, at det i forbindelse med revision af miljømålslovens rammer for Natura 2000-planlægningen i foråret 2013 lykkedes at få indført et krav om direkte inddragelse af væsentligt berørte lodsejere. Denne inddragelse skal fremover gælde både i forbindelse med udarbejdelsen af de statslige Natura 2000-planer, der går i gang i 2014, og når kommunerne frem mod 2016 skal lave nye handleplaner. At der allerede nu skal udarbejdes nye Natura 2000-planer vil kunne virke uforståeligt for en række lodsejere, der måske oplever, at de ikke en gang er blevet kontaktet af deres kommune med henblik på at føre de første planer ud i livet. Derfor er det meget vigtigt at følge den videre proces meget tæt og sikre, at der følges op på de tiltag, der allerede er igangsat, og at der fortsat er fokus på lodsejerinddragelsen og tilvejebringelsen af brugbare virkemidler. Fasthold respekten for ejendomsretten I forbindelse med indsatser på naturområdet - om det er i Natura 2000-regi eller andre former for tiltag - er det helt centralt, at man som lodsejer kan stole på de aftaler, der indgås med det offentlige. Der er desværre alt for mange eksempler på landmænd, der indgår aftaler om naturpleje, som efterfølgende bliver fanget i bureaukrati og kontrol, der i værste fald kan betyde krav om tilbagebetaling af meget store summer. Det er helt centralt, at der løbende er fokus på at minimere barriererne for indsatsen på naturområdet. Naturtiltag er sjældent dem, der genererer en stor indtægt på ejendommene, og der vil derfor være en risiko for, at landmænd helt vælger disse tiltag fra, hvis usikkerheden bliver for stor. Det er samtidig vigtigt, at der også, når det handler om naturtiltag og lovgivning på dette område, fastholdes en respekt for den private ejendomsret. Løsninger på naturområdet skal findes på frivillig basis sammen med de relevante lodsejere, og hvis det bliver nødvendigt at pålægge restriktioner, skal det være med fuld erstatning. Rådighedsindskrænkninger uden kompensation er efter Tolvmandsektionens opfattelse helt uacceptable og vil i sidste ende ofte betyde en forringelse af naturbeskyttelsen. En optimal indsats på natur- og biodiversitetsområdet forudsætter således opretholdelsen af et godt og tillidsfuldt aftaleklima mellem myndigheder og lodsejere. Biotopplanerne virker! Naturstyrelsen offentliggjorde i juni måned resultatet af den midtvejsevaluering af biotopplanerne, som DCE Nationalt Center for Miljø og Energi (det tidligere DMU) - har gennemført for Naturstyrelsen. Rapporten viste, at der er en klar positiv effekt af biotopplanerne, og at alle de typer af tiltag, der gennemføres som led i en biotopplan, har en positiv effekt for biodiversiteten, hvis de etableres korrekt på ejendommen. Biotopplantiltagene er især med til at skabe variation i de dyrkede arealer og øger derved naturindholdet væsentligt. Det er meget tilfredsstillende, at det således er slået fast fra faglig side, at biotopplanerne virker efter hensigten. At udsætningen af fasaner og agerhøns til jagt gennem kravet om biotopplaner beviseligt er med til at skabe bedre vilkår for den brede flora og fauna i landbrugslandet, vil alt andet lige være et meget værdifuldt indspil, når hele biotopplanforliget tages op til revision i Der skal ikke herske tvivl om, at der fortsat er både organisationer og politikere, der ønsker at udsætning af fugle forbydes, og derfor er det meget vigtigt at vise, at de ejendomme, der har udsætning, også er med til at sikre en bedre natur. Men dette positive billede holder kun så længe, at reglerne om biotopplaner og antal fugle pr. ha overholdes. Der skal ikke mange historier til om ejendomme, hvor der udsættes flere fugle end tilladt, eller hvor man på anden måde overtræder reglerne, før det kan blive svært at sikre den fortsatte ret til udsætning. Tolvmandsudvalget opfordrer derfor alle medlemmer til at fortsætte det gode arbejde med biotopplaner og sikre, at jagt og udsætning fortsat sker i overensstemmelse med de gældende regler. Muligheden for udsætning og jagt er en grundlæggende del af både indtjeningsgrundlag, kultur og ejerglæde på en lang række af de større erhvervsorienterede landbrugsbedrifter, og det er et fælles ansvar at sikre, at det også er tilfældet i fremtiden.