Hovedstadens potentialer for vækst og erhvervsudvikling

Transkript

1 Udvalget for arbejdet med en Hovedstadsstrategi - 9. okt Hovedstadens potentialer for vækst og erhvervsudvikling Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

2 Bagtæppet Eksisterende strukturer: Bysystemet og infrastrukturen Storbyledelse: staten, 2 regioner, 2 vækstfori, (mindst) 34 kommuner, lille centralkommune med mærkelig styreform, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity Byfortætning eller byspredning: Fortætning mindsker arealforbrug, transportarbejde og indebærer potentielle stordriftsfordele Spredning modsat Planlægningsregimer: Mobilitet Tilgængelighed Trafik Infrastruktur Arealbenyttelse Lokalisering Sektorplanlægning eller helhedsplanlægning

3 Vækstfaktorer Vidensøkonomien Viden og information er nøgleinputs og outputs Information og viden: Stigende diffusionshastighed Vidensøkonomien er en netværksøkonomi Entreprenørskab og innovationsevne præmieres Kritisk masse har betydning Globalisering Man konkurrerer om alt Vækst i samarbejde og afhængighed Prisen på transport: Faldende Prisen på kommunikation: Faldende Prisen på face to face kontakt: Relativt stigende Lokaliseringsbeslutninger (mennesker, virksomhed): Valgfrihed Derfor: vælger man attraktive miljøer Storbyer er økonomiens motorer Stordriftsfordele forskellighed specialiseringsniveau Bedst udstyret med videnssamfundets infrastruktur Overgennemsnitslig andel af veluddannede personer Godt opkoblet til den globale økonomi (lufthavne, internettets grundstruktur) Hjemmebaser, klynger Attraktive bymiljøer (Richard Florida) Inerti

4 Vækstfaktorer Vidensøkonomien Viden og information er nøgleinputs og outputs Information og viden: Stigende diffusionshastighed Vidensøkonomien er en netværksøkonomi Entreprenørskab og innovationsevne præmieres Kritisk masse har betydning Globalisering Man konkurrerer om alt Vækst i samarbejde og afhængighed Prisen på transport: Faldende Prisen på kommunikation: Faldende Prisen på face to face kontakt: Relativt stigende Lokaliseringsbeslutninger (mennesker, virksomhed): Valgfrihed Derfor: vælger man attraktive miljøer Storbyer er økonomiens motorer Stordriftsfordele forskellighed specialiseringsniveau Bedst udstyret med videnssamfundets infrastruktur Overgennemsnitslig andel af veluddannede personer Godt opkoblet til den globale økonomi (lufthavne, internettets grundstruktur) Hjemmebaser, klynger Attraktive bymiljøer (Richard Florida) Inerti

5 Byudvikling: 3 dimensioner Lokal/regional/national konkurrencekraft Det globale marked Værdiprocesser Viden Udvikling Produktion Markedsføring Salg Distribution Ekstern tilgængelighed Den funktionelle succes Ressourcer Intern tilgængelighed Rammebetingelser Stordriftsfordele Erhvervsklynger Tripple helix Attraktivitet livskvalitet Levevilkår Forbrugsmulighed Forurening By miljø Social lighed Intern tilgængelighed Sikkerhed Sammenhængskraft

6 Simplificeret sammenhæng mellem udvikling af størrelse og udvikling af produkt Byens egen vækst Samarbejde: Den funktionelle byregion Nabobyer Netværk af byer 0 Kritisk masse Population: vækst Output: vækst Fordobling af en regions størrelse tendenserer at give 15% stigning i regionens value added pr. enhed

7 Befolkningstal i tusinder Europas storbyregioner Befolkning ca. 2009: top

8 Mio. US-$ Europas storbyregioner Bruttoprodukt ca. 2009: top

9 Af-og påstigende passagerer Europas storbyregioner International lufttrafik, ca. 2009: top

10 Internationale flights (sceduled) per dag 2013: København Ålesund Trondheim Haugesund Sandefjord Kristiansand Kangerlussuaq Bergen Stavanger Reykjavik Faroe Islands Chicago Toronto Washington Aberdeen Glasgow Edinburgh New York Dublin Manchester Birmingham London Amsterdam Bremen Brussels Dusseldorf Lisbon Paris Madrid Malaga Luxembourg Oslo Gothenburg Frankfurt Lyon Geneva Barcelona Nice Zurich Stuttgart Milan Hamburg Cairo Rome Basel Bologna Hanover Zagreb Örebro Joenkoeping Linkoeping Norrkoeping Stockholm Tampere Turku Waasa Budapest Doha Vienna MunichPrague Athens Helsinki Berlin Bangkok Istanbul Dubai Bahrain St. Petersborg Talinn Riga Kaliningrad Lodz Moscow Wroslaw Vilnius Poznan Gdansk Warsaw Tokyo Beijing Shanghai Palanga

11 Papers i SCI Europas storbyer Videnskabeligt output : top

12 Videnskabeligt output Procent vækst til Shanghai Beijing Seoul Sao Paulo Singapore Tokyo Yokohama Edinburgh Glasgow St. Louis Osaka Kobe Washington DC Moskva St. Petersborg Rio de Janeiro New Delhi Dresden Melbourne Barcelona Dublin Hong Kong Øresundsregionen København Hamborg Stockholm Uppsala Berlin Oslo -100

13 Metropoler Beslutningsmagt Koncentrerer: Finans Kultur, underholdning Service, handel Viden Kreativitet Center Transport Kommunikation Størrelse, for eksempel målt som: Befolkning Indkomst Produkt Interaktion Tilgængelighed Kvalitet

14 Metropoler Beslutningsmagt Koncentrerer: Finans Kultur, underholdning Service, handel Viden Kreativitet Center Transport Kommunikation To typer: Kommandocentraler Netværkscentre Størrelse, for eksempel målt som: Befolkning Indkomst Produkt Interaktion Tilgængelighed Kvalitet

15 Storbyfunktioner: Lokalisering Efter: Bundesinstitut für Bau-, Stadt- und Raumforschung, 2011

16 Typology of metropoles European Union ESPON documentation BBR 2006, Project 1.1-1

17 Storbykonkurrence Tiltrække aktivitet Turister Familie Business (MICE) Investeringer Kvalificeret arbejdskraft Meetings, Incentives, Conferences, Events Konkurrencens elementer Rammebetingelser Egenskaber karakteristika perspektiver Markedsføring Strategi drivers Infrastrukturen Samspil, samarbejde, netværk Grænseoverskridende regional udvikling Øresundsregionen den nye metropol Hamburg Øresundsbyen

18 Infrastruktur By og regional vækst og udvikling

19 Infrastruktur By og regional udvikling Geografi: relativ beliggenhed Tilgængelighed: mulighed for fysisk kontakt Rammebetingelser Markedet Efterspørgsel på den enkelte bys/regions produkt Omkostningerne ved at bruge dette Argumentation: markedsføring Byen/regionens efterspørgsel på alle andre byers/regioners produkt Effekt Globalisering samhandel Gateways Crosspoints multimodalitet Funktionelle succes produktion Mobilitet Flows Levevilkår Arbejdsmarked Adgang til service

20 Infrastruktur By og regional udvikling Geografi: relativ beliggenhed Tilgængelighed: mulighed for fysisk kontakt Rammebetingelser Markedet Efterspørgsel på den enkelte bys/regions produkt Omkostningerne ved at bruge dette Argumentation: markedsføring Byen/regionens efterspørgsel på alle andre byers/regioners produkt Konkurrenceevne = byudvikling Effekt Globalisering samhandel Gateways Crosspoints multimodalitet Funktionelle succes produktion Mobilitet Flows Levevilkår Arbejdsmarked Adgang til service

21 ØRESUNDSBYEN De nordiske landes væsentligste crosspoint De nordiske landes største byregion Two countries. Two networks. Two regulation regimes Kastrup Lufthavn European Spallation Source, MAX IV Store byudviklingsprojekter: Ørestad, Nordhavn, Hyllie, Malmö Havn Det europæiske højhastigheds jernbanenetvæk: Potentiel tilknytning Femern Bælt tunnelen: Nyt samarbejde/konkurrence i København/Malmö Hamborg aksen Korpsånd: Ikke prangende i Storkøbenhavn Det Øresundsregionale kort: Nye initiativer påtrængende

22 En balance En ny balance

23 Øresundsregional udvikling: Potentielle vækstfaktorer Knudepunkt lokalisering: Forstærkning Centralitet Opland for storbyprodukter: Pres mod Stockholm Generel storbykonkurrence Synergi Grænseoverskridende integration Adgang til specialer hinsidan Udnyttelse af fællesmassen af ressourcer i ét system Stordriftsfordele Ny masse Videre specialisering Ny tiltrækningskraft Markedsføring af fællesmassen Projektet nødlidende: Øresundsuniversitetet, Øresundstog Nationalt engagement i integrationsprocessen: lavt! Øresundsstrategien skal revitaliseres: mere lederskab!

24 Det Øresundsregionale kort: Ny strategisk runde Femern Bælt-tunnelen. The golden opportunity Tilknytning til det europæiske højhastigheds-jernbane-netværk Hamburg - Kastrup - Malmö - Göteborg - Oslo (- Stockholm) Nye samspil mellem storbyregionerne: Øresundsbyen - Hamborg Storkøbenhavn: Ringmotorvej bør gøres færdig (havnetunnel: 30 mia. kr.) Metroring under etablering, letbanering under planlægning Halmstad Malmö Ystad/Trelleborg: Udbygning af jernbane og motorvej Øresundsforbindelsen bør optimeres: Bypass på Peberholm Kastrup jernbanestation opprioriteres Bæredygtig byudvikling (CO 2 ): stands byspredning - sats på fortætning Effektiv cross border cluster policy (jfr. OECD): Reaktivering af tripple helix med fokus på: Nanoteknologi Medicon Valley Food South Scandinavian superuniversitet: ESS, MAX-IV, Nanoteknologi, Medicon Valley

25 Femern Bælt (2021) Metropol-niveauet: Forstærket konkurrenceevne Styrkelse af crosspoint Højhastigheds-banenet: tilknytning og systemeffekt Ny samspil og ny konkurrence: København/Øresundsbyen - Hamborg Femern Bælt korridoren: Styrket konkurrenceevne Satsning på lokale knudepunkter Nærregionen (Lolland - OstHolstein): Minus: Tab af arbejdspladser når færger ophører sejlads og broen står færdig Plus: Rigtig grænseregion Byggeperioden: Beskæftigelsestilskud Potentielle mobiliseringseffekter Nye samspil: Turisterhverv

26 Hamborg Europas rigeste metropol Konkurrenceevne: Stærk Styrker: Store stærke virksomheder. Stærke klynger: (Maritim) logistik Aviation Life science IT og medier Business service Kulturlivet Turisterhverv (også i nære kystområder) Højhastighedstog Gigantiske projekter: Hafenstadt, Elbinsel Fodslag, opbakning, mindset Svagheder: Universitetsverdenen Dårlig opkobling til international lufttrafik Tyndt opland Image

27 Berlin På støtten Konkurrenceevne: Ringe Styrker: Kultur Turisterhverv National hovedstad Universitetsverdenen Dynamik 2013 åbner Berlin-Brandenburg International Airport Svagheder: Lavindkomstområde Fravær af Tysklands store virksomheder Integrationsproblematik Hidtil dårlig opkobling til international lufttrafik Ikke opkobling til højhastighedstog Fodslag, opbakning, mindset Tyndt opland

28 Stockholm Aggressiv markedsføring: Stockholm the Capital of Scandinavia Styrker: Aktuelt økonomisk barometer (BNP, produktivitet, erhvervsmiljø) Sverige er de nordiske landes største økonomi Svenske virksomheder: mange store internationalt orienterede Stor aktiebørs Stor IT sektor med megen F&U Karolinska institutionen Nobelprisen Markedsføringsbudget: 75 mio. kr. pr. år Korpsånd: Stærk Svagheder: Perifer beliggenhed i Europa Tyndt opland Stift arbejdsmarked Ikke opkobling til højhastighedstog

29 Barcelona modellen Kulturel udvikling som løftestang for byudvikling, erhvervsvækst og branding Sence of place Baggrund: Gaudi s arkitektur: bygningsværker, byrum Attraktive, authentiske bykvarterer Katalanske identitet Ildsjæle, fodslag, mindset Satsninger: Megaevents (OL 1992, Forum for Cultures 2004, MAC-BA) Byomdannelse (havnefronten, promenadestrøg langs Middelhavet, kongrescenter i verdensklasse midt i havnen, icon-byggeri) Byfornyelse af historiske bydele Design og arkitektur: topprioritet Konsekvens: Fundamental ændring af internationalt image Gennemgribende forandring af infrastruktur Trendy bydele (og udstødning af indfødte ) Nye public-private partnerships

30 Storkøbenhavnsk mobilisering Produktivitet Produktive befolkningsandel Uddannelse Forskning Staten Det europæiske højhastigheds jernbanenetvæk Københavns funktion (havnetunnel, metro, letbane) Bæredygtig byudvikling (CO 2 ): stands byspredning - sats på koncentration og fortætning Specialiseringsevne (valorisering, import-substitution, innovation) Konkurrencedygtige klynger: netværk - kvalitet Markedsføringsaktiviteter Det Øresundsregionale kort: revitalisering Nyt samarbejde i København/Malmö - Hamborg aksen Mindset Korpsånd - opbakning Storbyledelse

31 Faktorer der afgør byers/regioners vækst Relativ beliggenhed (crosspoint, korridor, dead end) Tilgængelighed til vej, jernbane og flytransport Viden, kunnen, kvalifikationer Åbenhed mod omverdenen og tolerance mellem befolkningsgrupper Konkurrence på alle markeder Innovation, entreprenørskab og dannelse af nye virksomheder Attraktive og inviterende by og boligmiljøer Regionens totale økonomiske størrelse Den funktionelle byregion: governance Specialiseringsniveau Klyngeudvikling Policy, strategier, netværk

32 Enhver by/region har særlige vilkår Byen/regionens ledere må finde balancen mellem vilkår, ambition og proces Samarbejde i netværk Faktorer der afgør byers/regioners vækst Relativ beliggenhed (crosspoint, korridor, dead end) Tilgængelighed til vej, jernbane og flytransport Viden, kunnen, kvalifikationer Åbenhed mod omverdenen og tolerance mellem befolkningsgrupper Konkurrence på alle markeder Innovation, entreprenørskab og dannelse af nye virksomheder Attraktive og inviterende by og boligmiljøer Regionens totale økonomiske størrelse Den funktionelle byregion: governance Specialiseringsniveau Klyngeudvikling Policy, strategier, netværk

33 Enhver by/region har særlige vilkår Byen/regionens ledere må finde balancen mellem vilkår, ambition og proces Samarbejde i netværk Faktorer der afgør byers/regioners vækst Relativ beliggenhed (crosspoint, korridor, dead end) Tilgængelighed til vej, jernbane og flytransport Viden, kunnen, kvalifikationer Åbenhed mod omverdenen og tolerance mellem befolkningsgrupper Konkurrence på alle markeder Innovation, entreprenørskab og dannelse af nye virksomheder Attraktive og inviterende by og boligmiljøer Regionens totale økonomiske størrelse Den funktionelle byregion: governance Specialiseringsniveau Klyngeudvikling Policy, strategier, netværk