Femern-forbindelse bliver vækst-dynamo i Østersøregion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Femern-forbindelse bliver vækst-dynamo i Østersøregion"

Transkript

1 Femern-forbindelse bliver vækst-dynamo i Østersøregion 17. april 2015 Af Christian Wichmann Matthiessen, professor i geografi ved Københavns Universitet Opfølgning på Den faste Femern Bælt-forbindelse - Regionale Udviklingsperspektiver fra 2011 (ISBN ), udarbejdet på foranledning af Femern A/S. Når betydelige missing links bliver erstattet med faste forbindelser, forandrer verden sig. Der er ofte tale om investeringer, hvis fysiske udtryk i form af broer, tunneler og landanlæg har dimensioner, som er i den globale skala. Beslutningen om de store investeringer i de sydskandinaviske faste forbindelser, blev taget af fremsynede politikere, først danske, siden svenske og senest tyske. De havde troen på fremtiden, og den har indtil nu givet dem ret. At omdanne sydskandinaviske missing links til faste forbindelser og dermed forbinde den skandinaviske halvø med det europæiske kontinent er et verdensklasseprojekt i trecifret milliardomkostningsklasse. Og til og med et projekt, der er godt på vej til at lykkes. Projektet missing links er i familie med en håndfuld andre store dynamiske udviklingsprojekter, hvor vores del af verden bliver forandret. Til sådanne hot spots hører en række storbyregioner og europæisk grænseoverskridende korridorudvikling. Forbedret infrastruktur, som nye faste forbindelser og jernbanestrækninger, bidrager i høj grad til udviklingen i og på tværs af storbyregioner. London satser på Crossrail. Det er en underjordisk jernbaneforbindelse til ca. 160 milliarder kroner mellem lufthavnen i Heathrow og storbyens finanscentre til Dockland Airport med stop ved væsentlige jernbanestationer. Projektet har evne til at udløse ny specialisering ved at tillade større koncentration af underleverandører og arbejdskraft. Cirka 70 procent af de forventede gevinster er rejsetidsbesvarelser, mens de resterende 30 procent er dynamiske effekter, især i form af nye stordriftsfordele og ny specialisering i Londons finanscentre. Tager man til San Francisco Bay Area, udvikles der her en ny regional jernbane med forbindelse til Silicon Valley, og man planlægger en højhastighedsbane til Los Angeles. Nye broer på tværs af San 1

2 Francisco-bugten tegner også muligheder for større koncentration, og dermed for at styrke kvaliteten af et allerede højt kvalificeret arbejdsmarked. I Dubai er verdens største lufthavn på plads, og det samme er verdens højeste hus. Det drejer sig om at skabe et fantastisk trafikalt HUB for trafikken mellem Europa og Asien, men også om at tiltrække ny kvalitetsvirksomhed. Luftfartsselskabet Emirates succes går hånd i hånd med Dubais satsninger. Også andre rige arabiske nabobyer, som for eksempel Doha og Abu Dhabi, forfølger tilsvarende strategiske spor. Omkring Perleflodens delta i Kina sigter byernes ledere på at skabe en sammenhængende bydannelse med flere end 40 millioner indbyggere. På kun seks år vil man investere cirka milliarder kroner i infrastruktur, med henblik på at skabe en funktionel byregion, og man regner med højhastighedsbane til nabobyen Hong Kong og dens snart 10 millioner indbyggere. Europas transportnetværk Det europæiske Trans-European Transport Networks opererer med en vifte af korridorer, som skal udvikles med infrastruktur, men hvor hensigten også er markedsudvikling. Netværket er en forudsætning for, at Europas indre marked fortsat udvikler sig, men det er også centralt for, hvilke netværk, de store bycentre indgår i. Det drejer sig eksempelvis om korridorer mellem Nordeuropa og Italien, hvor det er Schweiz eller Østrig, der imødeser de store anlæg, mens det er byer som Milano og München, der kommer til at opleve sig selv som hot spots. Korridoren fra de baltiske lande via Warszawa og Berlin (med den nye interkontinentale lufthavn) til Rotterdam er et andet eksempel. Crosspoint-byerne kan forvente ny udvikling. Alle disse projekter har det til fælles, at de ikke kun drejer sig om trafikforbindelser, men om at skabe nye storbyregionale vilkår. Projekterne har desuden det til fælles, at det er udviklings- og indlæringsprojekter, og at infrastrukturinvesteringerne ikke gør det alene. 2

3 Femern Bælt forbindelsen er et af de trans-europæiske transportnetværks missing links. Ideerne om The Missing European Links blev formuleret i 1980 erne af blandt andre The European Round Table of Industrialists. Man udpegede 14 korridorer på denne side af det daværende jerntæppe, hvor kontinentet savnede stærke trafiklinjer, og hvor systemerne på de to sider af bjergkæder eller farvande simpelthen ikke kunne spille sammen, som følge af barrierernes styrke. Med jerntæppets fald er flere missing links kommet på dagsordenen, og med EUs engagerede netværkspolitik, er der sat yderligere fokus på netværkenes svagheder og på barrierer for trafik og transport. 3

4 Sydskandinaviske missing links. Kortet er tegnet, så afstand mellem den sjællandske øgruppe og resten af verden er målt i tid. Da missing links-konceptet blev formuleret, handlede det om langdistancetrafik og især om godstransport. Det handler projektet stadig om, men dertil kommer, at hurtige persontransporter for forretningsfolk og turister skaber krav til de overordnede trafiknet og efterspørger barrierefrie forbindelser. Desuden kan man konstatere, at realiseringen af dynamiske effekter af investeringerne de seneste år i den grad er sat på dagsordenen. Infrastruktur skaber en helt ny scene Infrastruktur har evnen til at skabe en ny scene, hvorpå samfundsudviklingen kan udspille sig. I den klasse, hvor de tre sydskandinaviske links spiller, indebærer sceneskift potentielle dynamiske effekter. De dynamiske effekter er alt det, der kommer til at ske rundt om selve forbindelsen, når markedet og samfundet forandrer sig, og tilpasser sig de nye forbedrede vilkår. De dynamiske effekter af tunnelen under Femern Bælt vil løfte byernes potentiale på den internationale scene. Det drejer sig om udviklingen af funktionelle, grænseoverskridende byregioner, hvor nye stordriftsfordele kan blive etableret og ny specialisering kan blive udviklet, med alt hvad det indebærer af ny værdivækst. De muligheder skal vi udnytte. Hvis potentialet skal blive effektueret, skal der sættes ind med beslutninger og organisation. Det kræver vidtrækkende politiske beslutninger at gennemføre det grænseoverskridende projekt. Politikerne skal turde tro på visionen om et sammenhængende Nordtysk-Øresundsregionalt område og vækstcenter og et 4

5 stærkt storbysamarbejde. De nødvendige beslutninger skal træffes, så mulighederne og fordelene ved at samarbejde bliver udnyttet optimalt. Femern Bælt-forbindelsen og dens tilslutningsanlæg udgør fase tre af det enorme udviklingsprojekt, der forbinder den skandinaviske halvø med det europæiske kontinent. Først kom Storebæltsforbindelsen i 1997/1998, så fulgte Øresundsforbindelsen i Godt 20 år efter følger så tunnelen under Femern Bælt, som fjerner den sidste af de tre missing links, der forbinder den Skandinaviske halvø direkte og landfast med det europæiske kontinent. Sydskandinavien med faste forbindelser. Kortet er tegnet, så afstanden er målt i kilometer. 5

6 Storebæltsforbindelsen Fase et af det sydskandinaviske projekt var den faste forbindelse mellem Fyn og Sjælland, der åbnede 1997/98. Den forandrede Danmark. Fra i mange henseender at være opbygget med to logistiske systemer, blev Danmark næsten overnight omdannet til et system, og al logistik har det som basis. Jernbanen på tværs af Storebælt har reddet langdistance-jernbanetrafik i Danmark, for i 1990 erne mente mange, at den var truet af afvikling. Jernbane- og motorvejsforbindelser mellem landets store byer har medført, at mødeaktiviteten er steget betydeligt, og at møder kan blive afholdt, så deltagerne kan sove i deres egen seng natten før og efter mødet. Endagsturisme og familiebesøg er steget i frekvens, og flere og flere pendler på tværs af bæltet. Til gengæld er indenrigsluftfarten reduceret dramatisk, flere ruter er nedlagte, og kun ruterne mellem København og Aalborg, Karup og Rønne ser ud til at være langtidsholdbare. Også færgerne over Kattegat har fået stærk konkurrence og tabt terræn. Dertil kommer, at de gamle færgebyer, Nyborg og Korsør mistede deres funktion som trafikale knudepunkter på samme tid som brobyggerne og tunnelbisserne pakkede sammen. Det var et chok for byernes økonomi, som dog delvist blev dæmpet ved, at den danske stat flyttede Flådestation København til Korsør, hvilket var effekten af lokal lobbyvirksomhed. Den faste Storebæltforbindelse indebar et øjeblikkeligt trafikspring på tværs af bæltet og trafikken er nu tredoblet i forhold til færgernes tal. Noget er overført fra andre ruter og trafikformer, men hovedparten repræsenterer ny interaktion. Hvorfor nu denne succes? Den skyldes, at landet i forvejen var bundet godt sammen af familiebånd, virksomheders interne og eksterne samspil, organisationsforhold og statsapparatet. Og da land-havbarrieren blev elimineret, var det blot om at bruge de nye muligheder. Mobilisering af politiske beslutninger og indlæring var stort set unødvendige, for alle forstod forandringens potentiale. Siden er alle lokaliseringsbeslutninger taget i det lys. Den faste Storebæltforbindelse ændrede den scene, hvorpå by- og regionaludvikling spiller. Den betød styrkelse af især trekantområdet som det vigtigste danske crosspoint og gav Storkøbenhavn en stærkere national stilling. Desuden betød den et kraftigere lokaliseringspres til København- Århus korridoren, hvor dog Odenses udvikling kom noget i skyggen af København. De byer, der mistede deres luftrute til Kastrup fik det vanskeligere, og det samme gjorde færgebyer med faldende trafik, specielt Nyborg og Korsør, der led kvalitetstab. Nyborg og Korsør (som nu er en del af Slagelse Kommune) har ikke drevet det særlig vidt i henseende til lokal integration og samspil på tværs af Storebælt. Den samlede erhvervsaktive dagbefolkning (dvs. jobs) i de aktuelle Storebæltsbro-kommuner er på ca personer, hvoraf ca arbejder i Nyborg Kommune og i Slagelse Kommune (2013). Heraf pendler ca. 250 imellem de to kommuner. Det er flere end før broen, men ikke noget særlig stort tal. Til sammenligning arbejder ca personer i Nyborg plus Svendborg kommuner. Heraf pendler ca imellem de to områder. En af grundene til den noget svage udvikling i det lokale samspil over Storebælt er, at der ikke er sket nogen mobilisering af lokalområderne i form af fælles initiativer. 6

7 Øresundsforbindelsen Kun to år efter, at Storebæltsforbindelsen stod færdig, åbnede Danmark og Sverige den faste forbindelse over Øresund. Denne fase to af det sydskandinaviske projekt blev anlagt mellem de to storbyregioner, Storkøbenhavn og Malmø-Lund, fordi en række analytikere fremlagde vurderinger om, at Øresundsforbindelsen ikke blot havde at gøre med langdistancetrafik, men havde potentielt voldsomme effekter for samspillet mellem storbyerne. Dertil kom den dynamiske effekt af, at ressourcerne kunne udnyttes i et overordnet storbysystem. Da forbindelsen over Øresund stod færdig i 2000, havde den i Danmark medført anlæg af en ny motorvej mellem de overordnede europæiske netværk og broen, og en ny jernbane fra Københavns Hovedbanegård via Københavns Lufthavns Station og videre til landfæstet. Dertil kom, at en metrolinje blev anlagt fra storbyens centrum til lufthavnen og fra centrum ud gennem en kommende ny bydel på Vestamager. Denne bydel er nu halvvejs realiseret. I Sverige var Malmøs motorveje blevet ført til landfæstet. Det samme var jernbanen i form af en ringlinje, som siden er blevet suppleret af en direkte tunnelforbindelse fra Malmø Centralstation til broen. Også i Malmø har anlæggene trukket byudvikling med sig, især omkring den første svenske jernbanestation og det første motorvejskryds efter broen, hvor bydelen Hyllie er under fuld udbygning. Også andre dele af Malmø er nyudviklet: Triangeln og de gamle havneområder. Desuden står udviklingen af Lund i Øresundsbroens tegn, frem for alt i form af den planlagte etablering af verdens stærkeste neutronkilde, European Spallation Source, hvor udforskning af ganske små emner, vil føre til innovation i stor skala. Øresundsbroen har haft andre effekter end at begrunde en forandring af den overordnede trafikale infrastruktur, og skifte lokaliseringsudviklingen af byerne. Den har også haft en vifte af dynamiske effekter. Først og fremmest har den ændret oplandsgrænsen mellem det københavnske og det stockholmske storbyprodukt, og udstrakt det københavnske til også at omfatte Sydsverige, hvor business to business-service og terminalfunktioner er blevet løftet. Aktuelt sender man for eksempel sydsvensk luftfragt ud af Kastrup, hvor man før broen måtte via Stockholm eller Göteborg. Storbykonkurrencen er ikke blot nordisk, den er global. Den samlede bydannelse ved Øresund er de nordiske landes største, og har desuden et væsentligt tungere opland end nummer to, som er Stockholm. Det kan man se gennem international optik, og hvis man ikke kan det, hjælper markedsføringsorganisationer, som eksempelvis Copenhagen Capacity, gerne virksomheder og organisationer med at få øjnene op for mulighederne. Den faste Øresundsforbindelse har styrket det crosspoint, der allerede var væsentligst i Norden. Det gælder for koncentration af landevejs- og jernbanetrafik, og det gælder for søtransport i hvert fald, når man medregner trafikken gennem Storebælt. Det gælder i særklasse for udviklingen i Københavns Lufthavn, som er det stærkeste interkontinentale og internationale lufttrafikale knudepunkt i vor del af Europa. Lufthavnen i Kastrup spiller en tung rolle for Storkøbenhavn og Skåne. Man regner med, at ca arbejdspladser er direkte eller indirekte koblet til lufthavnens funktion. Lufthavnen giver direkte adgang til mange storbyer og til internationale og interkontinentale markeder. 7

8 En yderligere dynamisk effekt af den faste forbindelse over Øresund er løftet i specialiseringsprofil fra at hente sin begrundelse i Storkøbenhavns én million erhvervsbeskæftigede til at omfatte yderligere en halv million sydsvenske. Storbyen ved Øresund rummer flere og kvalitativt tungere virksomheder, end den gjorde før broen. Begrundelsen for at kunne opnå dynamiske effekter er dels den nye samlede størrelse og dermed muligheden for at opnå stordriftsfordele og større markedsadgang, og dels integration af dele af de to samfund, hvor grænseoverskridende flytninger og pendling tegner en dimension, mens etablering af fælles aktiviteter, f. eks København-Malmø Havn tegner en anden. Det drejer sig om at udnytte områdets ressourcer under ét, og dermed opnå yderligere stordriftsfordele. Det tog tid at løbe det Øresundsregionale udviklingsprojekt i gang. Trods mange færger havde der kun været ubetydelig interaktion mellem de danske og svenske byområder ved sundet. For eksempel pendlede dagligt kun ca på tværs i dag er tallet på ca , og flytninger omfattede før broen kun ca mod nu godt årligt. Integrationsprocessen var langsom, fordi Øresund ikke kun udgjorde land-havbarrieren, men også rummede en række andre barrierer. Man kendte ikke hinanden, hverken i familiehenseende eller når det gjaldt virksomheder eller kommuner. Sprogforskelle var en hindring og reguleringssystemerne afveg betydeligt. Det var simpelthen en indlæringsproces, hvor man først skulle forstå de potentielle muligheder og gevinster, og dernæst tage fat på at udnytte dem. Efterhånden tog integrationen dog fart, først drevet af forskelle siden af samspil. Siden broen blev åbnet i 2000 er biltrafikken over Øresund fordoblet. Det er gået godt i Øresundsregionen det sidste årti, men det kunne være gået bedre. Der blev udvist stort politisk mod i Danmark og Sverige, da man tog de kostbare beslutninger om anlæg af den faste forbindelse. Det blev der også ved beslutninger om forbindende landanlæg, og om at ændre byudviklingen og udstyre nye bydele med moderne kollektiv infrastruktur. Når det gjaldt integration, var modet knapt så synligt, og det er klart, at ingen af staterne ville poste beslutningsmagt - endsige økonomi - ind i et grænseoverskridende projekt. Man nøjedes med at etablere en komité: Øresundskomiteen, hvor man skal være enige om beslutninger, og hvor handlerummet er at samarbejde om mindste fællesnævner. Det har man gjort så godt vilkårene tillod det, og man har egentlig opnået gode resultater. Ud over Øresundskomiteen er der etableret mange andre samarbejdsorganer på tværs af Øresund, hvoraf en del er ophørt igen. Nogle er succeser, f.eks. Medicon Valley Academy, mens andre er det modsatte. Først og fremmest har man oplevet, at det højt profilerede universitetssamarbejde, Øresund University, har lidt en uskøn død, fordi universiteterne ikke ville afgive egen aktivitet til fælles foretagender, og fordi politikere og akademikere ikke havde tillid til hinanden. Også Øresund Science Region er et eksempel på, hvordan gode viljer ikke er nok. Organisationen er lagt i graven, men dele af aktiviteterne har overlevet. Vender man sig fra uudnyttede muligheder og suboptimering til hvordan bydannelsen ved Øresund præsenterer sig, kan man konstatere, at såvel København som Malmø er helt andre byer, end de var for 25 år siden. Da var begge præget af pessimisme og manglende fremtidstro. Vækst og byggeaktivitet var sat af dagsordenen. Industrien var reduceret til en brøkdel af fordoms storhed, og selvom der var kommet ny aktivitet for eksempel inden for medier, 8

9 informationsteknologi og forretningsservice, stod byudvikling på lavt blus, og nye arbejdspladser opstod primært indenfor offentlig forbrugerservice. Aktuelt er pessimismen nu vendt til optimisme og fremtidstro. Byerne er forandrede med nye bydele og ny infrastruktur. De gamle dele af byerne har ændret karakter og har fået alvorlige løft. Sanering og byfornyelse har medført kvalitetsforbedringer, og virksomhederne tegner aktuelt et internationalt servicecenter kombineret med produktion af højkvalitetsvarer. Michelin har uddelt stjerner, og København er udnævnt til den bedste by at drive forretning i. Malmø er ligeledes forandret og har opnået et løft i det svenske byhierarki. Femern Bælt-forbindelsen Nu venter fase tre, og også her har politikerne udvist mod og truffet beslutning om at bygge en fast forbindelse mellem Lolland og Fehmarn. I Danmark har man desuden sat gang i etableringen af landanlæg til Rødby. Det drejer sig om anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane fra København til tunnelen, hvor man skal kunne køre tog på elektrificerede anlæg, som er beregnet til hastigheder på kilometer i timen. I traktaten med Danmark har Tyskland påtaget sig at udbygge jernbanen fra Puttgarden til Lübeck, og den sidste stump motorvej mellem Puttgarden og fastlandet. I statstraktaten er det aftalt, at senest når tunnelen åbner, skal den eksisterende bane være elektrificeret, og senest syv år efter skal banen være udbygget til to spor og elektrificeret. Den tyske regering har i midlertidig valgt at efterkomme et ønske fra lokalbefolkningen om, at der findes en ny og bedre linjeføring, der fører jernbanen uden om de små badebyer. Det betyder, at både dobbeltspor og elektrificering bygges fra starten af men også, at den nye jernbanelinje i Tyskland først kan stå færdig i Der er et godt udviklingsmomentum i Femern Bælt-regionen, men dynamikken i regional udvikling kommer kun af sig selv, hvis markedskræfterne tilsiger forandring. Og markedskræfter reagerer ikke altid i god tid. Alle niveauer af offentlig ledelse har derfor et ansvar for at stille sig i spidsen for fornuftige projekter. Ikke blot for at holde gryden i kog, men også for at sætte mere gang i udviklingen. Ud over selve byggeprojektet inklusive landanlæg, er der tre felter, der kalder på beslutningskraft: 1) Skandinavisk opkobling til det europæiske netværk af højhastighedsbaner 2) Realisering af det betydelige regionale udviklingspotentiale i tilknytning til de store forskningsfaciliteter: ESS (European Spallation Source), MaxIV (Microton Accelerator for X- rays), som begge bliver etableret i Lund med aktiviteter også i København og DESY (Deutsches Elektronen-Synchrotron) i Hamborg og 3) Forstærket indsats for at virkeliggøre den nye grænseregion: Hamborg Øresundsbykorridoren. 9

10 På alle tre områder er der taget initiativer, men der er stadig vældig god plads til at maksimere mulighederne. Femern Bælt-forbindelsen er simpelthen en for stor chance at forpasse. Det gælder styrkelse af de nordiske landes væsentligste crosspoint, Øresundsregionen og lufthavnens potentiale. Det drejer sig om at udvikle og forny videnskabeligt og erhvervsmæssigt samarbejde i Hamborg-Øresundsby-korridoren. Og det handler om den indlæringsproces om nye samarbejdsmuligheder, der ligger latent i de Femern Bælt nære dele af STRING-området (STRING står for: Southwestern Baltic Sea Transnational Area Implementing a New Geography). Denne politiske og grænseoverskridende samarbejdsorganisation (STRING) består af engagerede regioner med fokus på regional udvikling (Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Kommune, Slesvig-Holsten og Hamborg). STRING, som geografisk område, rummer allerede nu en af EUs ikoniske grænseregioner, Øresundsregionen, som danner forbillede for mange andre grænseregioner. Med endnu en bi- og trilateral grænseregion, der overlapper store dele af Øresundsregionen, er der mulighed for at skabe et helt nyt europæisk forbillede. Om et sådant forbillede bliver realiseret, hænger især sammen med offentlig ledelsesdynamik, men det må også hente kræfter fra folkelig opbakning. Man må udvikle en realistisk fortælling, der kan forstås, og som besvarer spørgsmålet: Whats in it for me? Den globale storbykonkurrence Verdens store byer kæmper om at tiltrække investeringer, turister og kvalificeret arbejdskraft. Storbyerne i Femern Bælt-regionen konkurrerer med stærke regioner, og det er vigtigt, at vi står godt i konkurrencen. Når afstanden mellem storbyerne bliver ændret så dramatisk, som den vil blive med anlægget af tunnelen under Østersøen, opstår der nye muligheder. Forbindelsen rummer evnen til og mulighed for at transformere storbyerne i regionen, og give dem en stærkere plads på verdenskortet. Infrastruktur danner grundlag for by- og regionaludvikling. For indbyggerne er infrastrukturen med til at tegne den enkelte by og regions levevilkår. Byer og regioner skal kunne fungere internt og rammebetingelserne for deres funktion skal være i orden. Men for deres position i konkurrencen med alle andre byer og regioner, drejer det sig om relativ beliggenhed, altså om den fysiske mulighed for kontakt mellem mennesker, virksomheder og institutioner i forhold til resten af verden. Mennesker, varer, energi, information og penge strømmer rundt i de systemer, der danner infrastrukturen. Mennesker og varer befærder veje, baner, vandveje og luftrum, mens energi, vand og kommunikation strømmer i ledningsnet eller gennem atmosfæren. Når det gælder byer og regioners potentiale i den stigende indbyrdes konkurrence, er det tilgængeligheden, der er i fokus. Spørgsmålet er, hvor mange andre byer og regioner man kan nå inden for en given tidsramme, og hvor hurtigt, sikkert, effektivt, billigt, frekvent og bekvemt færdslen kan foregå. Når det imidlertid handler om konkurrenceevne er det virksomhederne, der har kræfterne. Derfor er det deres rammevilkår, som er i fokus. Det er efterspørgslen på den enkelte bys eller regions samlede produkt, i form af de ydelser, som virksomheder, institutioner, universiteter, kulturliv og terminaler tegner sig for, der giver succesen, sammen med omkostningerne ved at bruge det, 10

11 viden om fortræffelighederne (dvs. markedsføring), og byen og regionens efterspørgsel på alle andre byer og regioners produkt. Tilgængelighed er altså et nøgleord, når det drejer sig om byer og regioners succes. Det samme er position som crosspoint. Byers succes bliver også afgjort af, hvor centralt de er placeret i forhold til netværk. En by, der er et centrum i mange trafikale netværk, og rummer mulighed for omstigning mellem dem, har væsentlige argumenter i konkurrencen mellem byer. Det er vigtigt for byer med internationale ambitioner, at deres crosspoints giver adgang til alle typer af netværk, og at deres terminaler tegner sig som gateways til state of the art netværk, for eksempel de europæiske højhastighedsbaner. Internationale servicecentre og crosspoints spiller godt sammen. Femern skaber nordeuropæisk knudepunkt Med tunnelen under Femern Bælt og opgraderingen af infrastrukturen på begge sider af forbindelsen, styrkes de nordiske landes væsentligste knudepunkt nemlig hvor europæiske jernbaneforbindelser og vejsystemer møder de skandinaviske. Her findes, ud over en række vigtige havne, også nordens største lufthavn og internationale HUB, Københavns Lufthavn. Lufthavnen sikrer den internationale tilgængelighed til og fra området. Når tunnelen åbner, og jernbanen gennem Østdanmark bliver udbygget, så bliver lufthavnens opland udvidet. Et større opland betyder mulighed for at ekspandere rutenettet, så adgangen til de globale markeder og internationale destinationer bliver udvidet yderligere til gavn for virksomheder og borgere. Funktionen som crosspoint vil få ny dynamik, når trafikale strømme bliver koncentrerede til det stærke krydsfelt. Sådan et multimodalt crosspoint virker som lokaliseringsmagnet for virksomheder, der egentlig ikke har noget at gøre med trafik. Den forbedrede infrastruktur vil derfor medføre en erhvervsmæssig opblomstring, hvor virksomhederne lokaliserer sig der, hvor adgangen er god. Det skaber arbejdspladser. Infrastrukturen danner desuden basis for det lokale eller regionale opland for de mennesker og virksomheder, der arbejder og handler i byen og bruger dens udbud. Her spiller dens position i byhierarkiet en rolle. Metropoler konkurrerer med andre metropoler om f.eks. lufttrafik, finansiel service, forskning, kulturelt udbud og om højværdiproduktion, mens byer på andre niveauer i hierarkiet har fokus på andet (regionale hovedstæder på deres egen region og købstæder på deres detailhandel og opland). Størrelse og stordriftsfordele er nøgleord. Størrelse indebærer specialiseringsmulighed, klyngeudvikling og innovation. Skalaen, og dermed den potentielle synergi mellem virksomheder og institutioner, der ikke før har arbejdet sammen, bliver bestemt af infrastrukturens muligheder. Man kan løfte sit volumen ved egen vækst, men dertil kommer det løft, der sker i kraft af samarbejde med andre byer og regioner. Med tunnelen under Femern Bælt kommer en række regioner, der ikke før har samarbejdet særlig meget, inden for en afstand af hinanden, der tillader samarbejde i dagligdagen. 11

12 Fælles for de tre store sydskandinaviske infrastrukturanlæg er deres evne til at danne basis for dynamiske effekter. Deres trafikøkonomiske effekt drejer sig især om tidsbesparelser, og dem kan man beregne i trafikøkonomiske modeller. Dynamiske effekter omfatter ændringer udenfor trafiksektoren, og dem kan man ikke beregne med samme sikkerhed. Det handler om markedsændringer, udvikling af crosspoints og om nye agglomerationsfordele. Når regioner bliver større og byernes oplande vokser, indebærer det ny efterspørgsel. Virksomheder kan konkurrere såvel inden for deres hidtidige region, som på nye markeder, og det vil medføre øget konkurrence mellem dem. Et større arbejdsmarked vil betyde større fleksibilitet, og en større region, vil betyde flere pendlere. Rejsetidsbesparelser tillader koncentration af mennesker og virksomhed i en ny skala. Det indebærer stordriftsfordele og klyngedannelse. Den ekstra værditilvækst, der bliver præsteret af store, stærke klynger har et højere relativt niveau, end det mindre koncentrationer præsterer. Det skyldes øget efterspørgsel på underleverandører, og dermed koncentration og specialisering af disse. De bliver simpelthen bedre til at udøve forretning og opnår højere indtjening. Den store skala indebærer desuden forskellighed, og forskellighed opmuntrer til innovation. Endelig betyder stor skala, at forbrugsmuligheder for mennesker bliver udvidet. Udbydere af varer, tjenesteydelser og kulturelle aktiviteter kan specialisere sig og raffinere deres produkt. Realisering af de nye muligheder Det nordtyske område og Øresundsregionen rummer tilsammen 8-10 millioner indbyggere, og opbygningen af stærkere forbindelser mellem områderne er bestemt realistisk. Lavere rejsetid mellem storbyområderne København-Malmø og Hamborg-Lübeck-Kiel giver store muligheder for at udvikle og forny videnskabeligt og erhvervsmæssigt samarbejde, udnytte nye stordriftsfordele og sikre ny specialisering. Når det drejer sig om det regionale udviklingsprojekt i Hamborg-Øresundsby-korridoren, er der stadig god tid til at træffe de vigtige beslutninger om at gennemføre et grænseoverskridende projekt. Et vellykket projekt handler, som nævnt, ikke kun om den nye megakonstruktion, men om alt det, der kan ske rundt om forbindelsen, om de nye synergier og om en maksimal udnyttelse af de nye muligheder. Kort sagt, om at optimere de dynamiske effekter. Det gælder om at få sat København, Malmø, Hamborg, Lübeck og Kiel på det globale landkort som et vækstområde, hvor konkurrencen med de globale spillere bliver spillet med gode kort, og hvor der bliver vundet stort. Argumentationen i dette notat kan illustreres med en model, hvor den hidtidige og den forventede trafikale udvikling i korridorerne er suppleret med den udvikling, der bliver konsekvensen af at udnytte nye muligheder for at fremme dynamiske effekter. 12

13 Kurverne illustrerer forskellen på det man kan prognosticere og yderligere realistiske udviklingsforventninger. Trafikprognoser regner på rejsetidsbesparelser, prisudvikling og forandringer i barrierer. Dertil kommer ny koncentration af trafikstrømme og forandret tilgængelighed. Det er den nederste kurve på diagrammet, der illustrerer det. Den øverste kurve beskriver regional udvikling og sigter ikke på trafiktal, men derimod på ny værditilvækst uden for transportsektoren. Når man bedømmer det, drejer det sig om nye stordriftsfordele, nye samspil, ny specialisering og forandrede markedsvilkår. Dynamiske effekter omfatter også nye muligheder for innovation og kreativitet, og er i høj grad en indlæringsproces 13

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

GREEN STRING CORRIDOR

GREEN STRING CORRIDOR GREEN STRING CORRIDOR Femern Bælt-forbindelsens betydning for den sydvestlige del af Østersøen Ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel

Læs mere

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013 18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Loop City - Ringbysamarbejdet: 23. februar 2012 Storkøbenhavn Udfordringer og mobilisering Vækst og udvikling

Loop City - Ringbysamarbejdet: 23. februar 2012 Storkøbenhavn Udfordringer og mobilisering Vækst og udvikling Loop City - Ringbysamarbejdet: 23. februar 2012 Storkøbenhavn Udfordringer og mobilisering Vækst og udvikling Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet Vækstfaktorer Vidensøkonomien Viden og

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster

Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Denne præsentation Dynamiske effekter ved

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Stigende opbakning til Femern Tunnel Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Dagsorden 24. juni 2013

Dagsorden 24. juni 2013 Dagsorden 24. juni 2013 Velkomst Præsentation af URS infrastrukturvision Pause Effektelektronik og regionale muligheder Eventuelt Frokost Velkomst Velkomst -Gæster og nye medlemmer af URS -Siden sidst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Infrastrukturen i Øresundsregionen

Infrastrukturen i Øresundsregionen Dato: 17. august 2007 Infrastrukturen i Øresundsregionen Sammenfatning Øresundsregionens udvikling og infrastruktur har stor national interesse for både Sverige og Danmark. Regionens transportsystem har

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne Banebranchen 21. maj 13 Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne V/ Chefkonsulent Annette Medlemsskaren spænder bredt Medlemmerne fordelt på lønsum Fremstilling 40 pct. Videnservice 17 pct. Handel

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd.

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd. Fyn samarbejder 5 FYN samarbejder Vi vil udvikle den fynske byregion til en aktiv del af den østdanske storbyregion Vi vil give den fynske byregion en tydelig fælles stemme gennem et stærkt politisk lederskab

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Nyt fra Socialdemokraterne i Region Sjælland

Nyt fra Socialdemokraterne i Region Sjælland Nyt fra Socialdemokraterne i Region Sjælland nr. 2012/1 21/11 2012 Redaktionen post@s-nyt.dk Næste deadline 10. januar 2013 Indhold 1 Velkommen til nyhedsbrevet om Region Sjælland 2 Hjemtagning af behandling

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere