Femern-forbindelse bliver vækst-dynamo i Østersøregion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Femern-forbindelse bliver vækst-dynamo i Østersøregion"

Transkript

1 Femern-forbindelse bliver vækst-dynamo i Østersøregion 17. april 2015 Af Christian Wichmann Matthiessen, professor i geografi ved Københavns Universitet Opfølgning på Den faste Femern Bælt-forbindelse - Regionale Udviklingsperspektiver fra 2011 (ISBN ), udarbejdet på foranledning af Femern A/S. Når betydelige missing links bliver erstattet med faste forbindelser, forandrer verden sig. Der er ofte tale om investeringer, hvis fysiske udtryk i form af broer, tunneler og landanlæg har dimensioner, som er i den globale skala. Beslutningen om de store investeringer i de sydskandinaviske faste forbindelser, blev taget af fremsynede politikere, først danske, siden svenske og senest tyske. De havde troen på fremtiden, og den har indtil nu givet dem ret. At omdanne sydskandinaviske missing links til faste forbindelser og dermed forbinde den skandinaviske halvø med det europæiske kontinent er et verdensklasseprojekt i trecifret milliardomkostningsklasse. Og til og med et projekt, der er godt på vej til at lykkes. Projektet missing links er i familie med en håndfuld andre store dynamiske udviklingsprojekter, hvor vores del af verden bliver forandret. Til sådanne hot spots hører en række storbyregioner og europæisk grænseoverskridende korridorudvikling. Forbedret infrastruktur, som nye faste forbindelser og jernbanestrækninger, bidrager i høj grad til udviklingen i og på tværs af storbyregioner. London satser på Crossrail. Det er en underjordisk jernbaneforbindelse til ca. 160 milliarder kroner mellem lufthavnen i Heathrow og storbyens finanscentre til Dockland Airport med stop ved væsentlige jernbanestationer. Projektet har evne til at udløse ny specialisering ved at tillade større koncentration af underleverandører og arbejdskraft. Cirka 70 procent af de forventede gevinster er rejsetidsbesvarelser, mens de resterende 30 procent er dynamiske effekter, især i form af nye stordriftsfordele og ny specialisering i Londons finanscentre. Tager man til San Francisco Bay Area, udvikles der her en ny regional jernbane med forbindelse til Silicon Valley, og man planlægger en højhastighedsbane til Los Angeles. Nye broer på tværs af San 1

2 Francisco-bugten tegner også muligheder for større koncentration, og dermed for at styrke kvaliteten af et allerede højt kvalificeret arbejdsmarked. I Dubai er verdens største lufthavn på plads, og det samme er verdens højeste hus. Det drejer sig om at skabe et fantastisk trafikalt HUB for trafikken mellem Europa og Asien, men også om at tiltrække ny kvalitetsvirksomhed. Luftfartsselskabet Emirates succes går hånd i hånd med Dubais satsninger. Også andre rige arabiske nabobyer, som for eksempel Doha og Abu Dhabi, forfølger tilsvarende strategiske spor. Omkring Perleflodens delta i Kina sigter byernes ledere på at skabe en sammenhængende bydannelse med flere end 40 millioner indbyggere. På kun seks år vil man investere cirka milliarder kroner i infrastruktur, med henblik på at skabe en funktionel byregion, og man regner med højhastighedsbane til nabobyen Hong Kong og dens snart 10 millioner indbyggere. Europas transportnetværk Det europæiske Trans-European Transport Networks opererer med en vifte af korridorer, som skal udvikles med infrastruktur, men hvor hensigten også er markedsudvikling. Netværket er en forudsætning for, at Europas indre marked fortsat udvikler sig, men det er også centralt for, hvilke netværk, de store bycentre indgår i. Det drejer sig eksempelvis om korridorer mellem Nordeuropa og Italien, hvor det er Schweiz eller Østrig, der imødeser de store anlæg, mens det er byer som Milano og München, der kommer til at opleve sig selv som hot spots. Korridoren fra de baltiske lande via Warszawa og Berlin (med den nye interkontinentale lufthavn) til Rotterdam er et andet eksempel. Crosspoint-byerne kan forvente ny udvikling. Alle disse projekter har det til fælles, at de ikke kun drejer sig om trafikforbindelser, men om at skabe nye storbyregionale vilkår. Projekterne har desuden det til fælles, at det er udviklings- og indlæringsprojekter, og at infrastrukturinvesteringerne ikke gør det alene. 2

3 Femern Bælt forbindelsen er et af de trans-europæiske transportnetværks missing links. Ideerne om The Missing European Links blev formuleret i 1980 erne af blandt andre The European Round Table of Industrialists. Man udpegede 14 korridorer på denne side af det daværende jerntæppe, hvor kontinentet savnede stærke trafiklinjer, og hvor systemerne på de to sider af bjergkæder eller farvande simpelthen ikke kunne spille sammen, som følge af barrierernes styrke. Med jerntæppets fald er flere missing links kommet på dagsordenen, og med EUs engagerede netværkspolitik, er der sat yderligere fokus på netværkenes svagheder og på barrierer for trafik og transport. 3

4 Sydskandinaviske missing links. Kortet er tegnet, så afstand mellem den sjællandske øgruppe og resten af verden er målt i tid. Da missing links-konceptet blev formuleret, handlede det om langdistancetrafik og især om godstransport. Det handler projektet stadig om, men dertil kommer, at hurtige persontransporter for forretningsfolk og turister skaber krav til de overordnede trafiknet og efterspørger barrierefrie forbindelser. Desuden kan man konstatere, at realiseringen af dynamiske effekter af investeringerne de seneste år i den grad er sat på dagsordenen. Infrastruktur skaber en helt ny scene Infrastruktur har evnen til at skabe en ny scene, hvorpå samfundsudviklingen kan udspille sig. I den klasse, hvor de tre sydskandinaviske links spiller, indebærer sceneskift potentielle dynamiske effekter. De dynamiske effekter er alt det, der kommer til at ske rundt om selve forbindelsen, når markedet og samfundet forandrer sig, og tilpasser sig de nye forbedrede vilkår. De dynamiske effekter af tunnelen under Femern Bælt vil løfte byernes potentiale på den internationale scene. Det drejer sig om udviklingen af funktionelle, grænseoverskridende byregioner, hvor nye stordriftsfordele kan blive etableret og ny specialisering kan blive udviklet, med alt hvad det indebærer af ny værdivækst. De muligheder skal vi udnytte. Hvis potentialet skal blive effektueret, skal der sættes ind med beslutninger og organisation. Det kræver vidtrækkende politiske beslutninger at gennemføre det grænseoverskridende projekt. Politikerne skal turde tro på visionen om et sammenhængende Nordtysk-Øresundsregionalt område og vækstcenter og et 4

5 stærkt storbysamarbejde. De nødvendige beslutninger skal træffes, så mulighederne og fordelene ved at samarbejde bliver udnyttet optimalt. Femern Bælt-forbindelsen og dens tilslutningsanlæg udgør fase tre af det enorme udviklingsprojekt, der forbinder den skandinaviske halvø med det europæiske kontinent. Først kom Storebæltsforbindelsen i 1997/1998, så fulgte Øresundsforbindelsen i Godt 20 år efter følger så tunnelen under Femern Bælt, som fjerner den sidste af de tre missing links, der forbinder den Skandinaviske halvø direkte og landfast med det europæiske kontinent. Sydskandinavien med faste forbindelser. Kortet er tegnet, så afstanden er målt i kilometer. 5

6 Storebæltsforbindelsen Fase et af det sydskandinaviske projekt var den faste forbindelse mellem Fyn og Sjælland, der åbnede 1997/98. Den forandrede Danmark. Fra i mange henseender at være opbygget med to logistiske systemer, blev Danmark næsten overnight omdannet til et system, og al logistik har det som basis. Jernbanen på tværs af Storebælt har reddet langdistance-jernbanetrafik i Danmark, for i 1990 erne mente mange, at den var truet af afvikling. Jernbane- og motorvejsforbindelser mellem landets store byer har medført, at mødeaktiviteten er steget betydeligt, og at møder kan blive afholdt, så deltagerne kan sove i deres egen seng natten før og efter mødet. Endagsturisme og familiebesøg er steget i frekvens, og flere og flere pendler på tværs af bæltet. Til gengæld er indenrigsluftfarten reduceret dramatisk, flere ruter er nedlagte, og kun ruterne mellem København og Aalborg, Karup og Rønne ser ud til at være langtidsholdbare. Også færgerne over Kattegat har fået stærk konkurrence og tabt terræn. Dertil kommer, at de gamle færgebyer, Nyborg og Korsør mistede deres funktion som trafikale knudepunkter på samme tid som brobyggerne og tunnelbisserne pakkede sammen. Det var et chok for byernes økonomi, som dog delvist blev dæmpet ved, at den danske stat flyttede Flådestation København til Korsør, hvilket var effekten af lokal lobbyvirksomhed. Den faste Storebæltforbindelse indebar et øjeblikkeligt trafikspring på tværs af bæltet og trafikken er nu tredoblet i forhold til færgernes tal. Noget er overført fra andre ruter og trafikformer, men hovedparten repræsenterer ny interaktion. Hvorfor nu denne succes? Den skyldes, at landet i forvejen var bundet godt sammen af familiebånd, virksomheders interne og eksterne samspil, organisationsforhold og statsapparatet. Og da land-havbarrieren blev elimineret, var det blot om at bruge de nye muligheder. Mobilisering af politiske beslutninger og indlæring var stort set unødvendige, for alle forstod forandringens potentiale. Siden er alle lokaliseringsbeslutninger taget i det lys. Den faste Storebæltforbindelse ændrede den scene, hvorpå by- og regionaludvikling spiller. Den betød styrkelse af især trekantområdet som det vigtigste danske crosspoint og gav Storkøbenhavn en stærkere national stilling. Desuden betød den et kraftigere lokaliseringspres til København- Århus korridoren, hvor dog Odenses udvikling kom noget i skyggen af København. De byer, der mistede deres luftrute til Kastrup fik det vanskeligere, og det samme gjorde færgebyer med faldende trafik, specielt Nyborg og Korsør, der led kvalitetstab. Nyborg og Korsør (som nu er en del af Slagelse Kommune) har ikke drevet det særlig vidt i henseende til lokal integration og samspil på tværs af Storebælt. Den samlede erhvervsaktive dagbefolkning (dvs. jobs) i de aktuelle Storebæltsbro-kommuner er på ca personer, hvoraf ca arbejder i Nyborg Kommune og i Slagelse Kommune (2013). Heraf pendler ca. 250 imellem de to kommuner. Det er flere end før broen, men ikke noget særlig stort tal. Til sammenligning arbejder ca personer i Nyborg plus Svendborg kommuner. Heraf pendler ca imellem de to områder. En af grundene til den noget svage udvikling i det lokale samspil over Storebælt er, at der ikke er sket nogen mobilisering af lokalområderne i form af fælles initiativer. 6

7 Øresundsforbindelsen Kun to år efter, at Storebæltsforbindelsen stod færdig, åbnede Danmark og Sverige den faste forbindelse over Øresund. Denne fase to af det sydskandinaviske projekt blev anlagt mellem de to storbyregioner, Storkøbenhavn og Malmø-Lund, fordi en række analytikere fremlagde vurderinger om, at Øresundsforbindelsen ikke blot havde at gøre med langdistancetrafik, men havde potentielt voldsomme effekter for samspillet mellem storbyerne. Dertil kom den dynamiske effekt af, at ressourcerne kunne udnyttes i et overordnet storbysystem. Da forbindelsen over Øresund stod færdig i 2000, havde den i Danmark medført anlæg af en ny motorvej mellem de overordnede europæiske netværk og broen, og en ny jernbane fra Københavns Hovedbanegård via Københavns Lufthavns Station og videre til landfæstet. Dertil kom, at en metrolinje blev anlagt fra storbyens centrum til lufthavnen og fra centrum ud gennem en kommende ny bydel på Vestamager. Denne bydel er nu halvvejs realiseret. I Sverige var Malmøs motorveje blevet ført til landfæstet. Det samme var jernbanen i form af en ringlinje, som siden er blevet suppleret af en direkte tunnelforbindelse fra Malmø Centralstation til broen. Også i Malmø har anlæggene trukket byudvikling med sig, især omkring den første svenske jernbanestation og det første motorvejskryds efter broen, hvor bydelen Hyllie er under fuld udbygning. Også andre dele af Malmø er nyudviklet: Triangeln og de gamle havneområder. Desuden står udviklingen af Lund i Øresundsbroens tegn, frem for alt i form af den planlagte etablering af verdens stærkeste neutronkilde, European Spallation Source, hvor udforskning af ganske små emner, vil føre til innovation i stor skala. Øresundsbroen har haft andre effekter end at begrunde en forandring af den overordnede trafikale infrastruktur, og skifte lokaliseringsudviklingen af byerne. Den har også haft en vifte af dynamiske effekter. Først og fremmest har den ændret oplandsgrænsen mellem det københavnske og det stockholmske storbyprodukt, og udstrakt det københavnske til også at omfatte Sydsverige, hvor business to business-service og terminalfunktioner er blevet løftet. Aktuelt sender man for eksempel sydsvensk luftfragt ud af Kastrup, hvor man før broen måtte via Stockholm eller Göteborg. Storbykonkurrencen er ikke blot nordisk, den er global. Den samlede bydannelse ved Øresund er de nordiske landes største, og har desuden et væsentligt tungere opland end nummer to, som er Stockholm. Det kan man se gennem international optik, og hvis man ikke kan det, hjælper markedsføringsorganisationer, som eksempelvis Copenhagen Capacity, gerne virksomheder og organisationer med at få øjnene op for mulighederne. Den faste Øresundsforbindelse har styrket det crosspoint, der allerede var væsentligst i Norden. Det gælder for koncentration af landevejs- og jernbanetrafik, og det gælder for søtransport i hvert fald, når man medregner trafikken gennem Storebælt. Det gælder i særklasse for udviklingen i Københavns Lufthavn, som er det stærkeste interkontinentale og internationale lufttrafikale knudepunkt i vor del af Europa. Lufthavnen i Kastrup spiller en tung rolle for Storkøbenhavn og Skåne. Man regner med, at ca arbejdspladser er direkte eller indirekte koblet til lufthavnens funktion. Lufthavnen giver direkte adgang til mange storbyer og til internationale og interkontinentale markeder. 7

8 En yderligere dynamisk effekt af den faste forbindelse over Øresund er løftet i specialiseringsprofil fra at hente sin begrundelse i Storkøbenhavns én million erhvervsbeskæftigede til at omfatte yderligere en halv million sydsvenske. Storbyen ved Øresund rummer flere og kvalitativt tungere virksomheder, end den gjorde før broen. Begrundelsen for at kunne opnå dynamiske effekter er dels den nye samlede størrelse og dermed muligheden for at opnå stordriftsfordele og større markedsadgang, og dels integration af dele af de to samfund, hvor grænseoverskridende flytninger og pendling tegner en dimension, mens etablering af fælles aktiviteter, f. eks København-Malmø Havn tegner en anden. Det drejer sig om at udnytte områdets ressourcer under ét, og dermed opnå yderligere stordriftsfordele. Det tog tid at løbe det Øresundsregionale udviklingsprojekt i gang. Trods mange færger havde der kun været ubetydelig interaktion mellem de danske og svenske byområder ved sundet. For eksempel pendlede dagligt kun ca på tværs i dag er tallet på ca , og flytninger omfattede før broen kun ca mod nu godt årligt. Integrationsprocessen var langsom, fordi Øresund ikke kun udgjorde land-havbarrieren, men også rummede en række andre barrierer. Man kendte ikke hinanden, hverken i familiehenseende eller når det gjaldt virksomheder eller kommuner. Sprogforskelle var en hindring og reguleringssystemerne afveg betydeligt. Det var simpelthen en indlæringsproces, hvor man først skulle forstå de potentielle muligheder og gevinster, og dernæst tage fat på at udnytte dem. Efterhånden tog integrationen dog fart, først drevet af forskelle siden af samspil. Siden broen blev åbnet i 2000 er biltrafikken over Øresund fordoblet. Det er gået godt i Øresundsregionen det sidste årti, men det kunne være gået bedre. Der blev udvist stort politisk mod i Danmark og Sverige, da man tog de kostbare beslutninger om anlæg af den faste forbindelse. Det blev der også ved beslutninger om forbindende landanlæg, og om at ændre byudviklingen og udstyre nye bydele med moderne kollektiv infrastruktur. Når det gjaldt integration, var modet knapt så synligt, og det er klart, at ingen af staterne ville poste beslutningsmagt - endsige økonomi - ind i et grænseoverskridende projekt. Man nøjedes med at etablere en komité: Øresundskomiteen, hvor man skal være enige om beslutninger, og hvor handlerummet er at samarbejde om mindste fællesnævner. Det har man gjort så godt vilkårene tillod det, og man har egentlig opnået gode resultater. Ud over Øresundskomiteen er der etableret mange andre samarbejdsorganer på tværs af Øresund, hvoraf en del er ophørt igen. Nogle er succeser, f.eks. Medicon Valley Academy, mens andre er det modsatte. Først og fremmest har man oplevet, at det højt profilerede universitetssamarbejde, Øresund University, har lidt en uskøn død, fordi universiteterne ikke ville afgive egen aktivitet til fælles foretagender, og fordi politikere og akademikere ikke havde tillid til hinanden. Også Øresund Science Region er et eksempel på, hvordan gode viljer ikke er nok. Organisationen er lagt i graven, men dele af aktiviteterne har overlevet. Vender man sig fra uudnyttede muligheder og suboptimering til hvordan bydannelsen ved Øresund præsenterer sig, kan man konstatere, at såvel København som Malmø er helt andre byer, end de var for 25 år siden. Da var begge præget af pessimisme og manglende fremtidstro. Vækst og byggeaktivitet var sat af dagsordenen. Industrien var reduceret til en brøkdel af fordoms storhed, og selvom der var kommet ny aktivitet for eksempel inden for medier, 8

9 informationsteknologi og forretningsservice, stod byudvikling på lavt blus, og nye arbejdspladser opstod primært indenfor offentlig forbrugerservice. Aktuelt er pessimismen nu vendt til optimisme og fremtidstro. Byerne er forandrede med nye bydele og ny infrastruktur. De gamle dele af byerne har ændret karakter og har fået alvorlige løft. Sanering og byfornyelse har medført kvalitetsforbedringer, og virksomhederne tegner aktuelt et internationalt servicecenter kombineret med produktion af højkvalitetsvarer. Michelin har uddelt stjerner, og København er udnævnt til den bedste by at drive forretning i. Malmø er ligeledes forandret og har opnået et løft i det svenske byhierarki. Femern Bælt-forbindelsen Nu venter fase tre, og også her har politikerne udvist mod og truffet beslutning om at bygge en fast forbindelse mellem Lolland og Fehmarn. I Danmark har man desuden sat gang i etableringen af landanlæg til Rødby. Det drejer sig om anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane fra København til tunnelen, hvor man skal kunne køre tog på elektrificerede anlæg, som er beregnet til hastigheder på kilometer i timen. I traktaten med Danmark har Tyskland påtaget sig at udbygge jernbanen fra Puttgarden til Lübeck, og den sidste stump motorvej mellem Puttgarden og fastlandet. I statstraktaten er det aftalt, at senest når tunnelen åbner, skal den eksisterende bane være elektrificeret, og senest syv år efter skal banen være udbygget til to spor og elektrificeret. Den tyske regering har i midlertidig valgt at efterkomme et ønske fra lokalbefolkningen om, at der findes en ny og bedre linjeføring, der fører jernbanen uden om de små badebyer. Det betyder, at både dobbeltspor og elektrificering bygges fra starten af men også, at den nye jernbanelinje i Tyskland først kan stå færdig i Der er et godt udviklingsmomentum i Femern Bælt-regionen, men dynamikken i regional udvikling kommer kun af sig selv, hvis markedskræfterne tilsiger forandring. Og markedskræfter reagerer ikke altid i god tid. Alle niveauer af offentlig ledelse har derfor et ansvar for at stille sig i spidsen for fornuftige projekter. Ikke blot for at holde gryden i kog, men også for at sætte mere gang i udviklingen. Ud over selve byggeprojektet inklusive landanlæg, er der tre felter, der kalder på beslutningskraft: 1) Skandinavisk opkobling til det europæiske netværk af højhastighedsbaner 2) Realisering af det betydelige regionale udviklingspotentiale i tilknytning til de store forskningsfaciliteter: ESS (European Spallation Source), MaxIV (Microton Accelerator for X- rays), som begge bliver etableret i Lund med aktiviteter også i København og DESY (Deutsches Elektronen-Synchrotron) i Hamborg og 3) Forstærket indsats for at virkeliggøre den nye grænseregion: Hamborg Øresundsbykorridoren. 9

10 På alle tre områder er der taget initiativer, men der er stadig vældig god plads til at maksimere mulighederne. Femern Bælt-forbindelsen er simpelthen en for stor chance at forpasse. Det gælder styrkelse af de nordiske landes væsentligste crosspoint, Øresundsregionen og lufthavnens potentiale. Det drejer sig om at udvikle og forny videnskabeligt og erhvervsmæssigt samarbejde i Hamborg-Øresundsby-korridoren. Og det handler om den indlæringsproces om nye samarbejdsmuligheder, der ligger latent i de Femern Bælt nære dele af STRING-området (STRING står for: Southwestern Baltic Sea Transnational Area Implementing a New Geography). Denne politiske og grænseoverskridende samarbejdsorganisation (STRING) består af engagerede regioner med fokus på regional udvikling (Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Kommune, Slesvig-Holsten og Hamborg). STRING, som geografisk område, rummer allerede nu en af EUs ikoniske grænseregioner, Øresundsregionen, som danner forbillede for mange andre grænseregioner. Med endnu en bi- og trilateral grænseregion, der overlapper store dele af Øresundsregionen, er der mulighed for at skabe et helt nyt europæisk forbillede. Om et sådant forbillede bliver realiseret, hænger især sammen med offentlig ledelsesdynamik, men det må også hente kræfter fra folkelig opbakning. Man må udvikle en realistisk fortælling, der kan forstås, og som besvarer spørgsmålet: Whats in it for me? Den globale storbykonkurrence Verdens store byer kæmper om at tiltrække investeringer, turister og kvalificeret arbejdskraft. Storbyerne i Femern Bælt-regionen konkurrerer med stærke regioner, og det er vigtigt, at vi står godt i konkurrencen. Når afstanden mellem storbyerne bliver ændret så dramatisk, som den vil blive med anlægget af tunnelen under Østersøen, opstår der nye muligheder. Forbindelsen rummer evnen til og mulighed for at transformere storbyerne i regionen, og give dem en stærkere plads på verdenskortet. Infrastruktur danner grundlag for by- og regionaludvikling. For indbyggerne er infrastrukturen med til at tegne den enkelte by og regions levevilkår. Byer og regioner skal kunne fungere internt og rammebetingelserne for deres funktion skal være i orden. Men for deres position i konkurrencen med alle andre byer og regioner, drejer det sig om relativ beliggenhed, altså om den fysiske mulighed for kontakt mellem mennesker, virksomheder og institutioner i forhold til resten af verden. Mennesker, varer, energi, information og penge strømmer rundt i de systemer, der danner infrastrukturen. Mennesker og varer befærder veje, baner, vandveje og luftrum, mens energi, vand og kommunikation strømmer i ledningsnet eller gennem atmosfæren. Når det gælder byer og regioners potentiale i den stigende indbyrdes konkurrence, er det tilgængeligheden, der er i fokus. Spørgsmålet er, hvor mange andre byer og regioner man kan nå inden for en given tidsramme, og hvor hurtigt, sikkert, effektivt, billigt, frekvent og bekvemt færdslen kan foregå. Når det imidlertid handler om konkurrenceevne er det virksomhederne, der har kræfterne. Derfor er det deres rammevilkår, som er i fokus. Det er efterspørgslen på den enkelte bys eller regions samlede produkt, i form af de ydelser, som virksomheder, institutioner, universiteter, kulturliv og terminaler tegner sig for, der giver succesen, sammen med omkostningerne ved at bruge det, 10

11 viden om fortræffelighederne (dvs. markedsføring), og byen og regionens efterspørgsel på alle andre byer og regioners produkt. Tilgængelighed er altså et nøgleord, når det drejer sig om byer og regioners succes. Det samme er position som crosspoint. Byers succes bliver også afgjort af, hvor centralt de er placeret i forhold til netværk. En by, der er et centrum i mange trafikale netværk, og rummer mulighed for omstigning mellem dem, har væsentlige argumenter i konkurrencen mellem byer. Det er vigtigt for byer med internationale ambitioner, at deres crosspoints giver adgang til alle typer af netværk, og at deres terminaler tegner sig som gateways til state of the art netværk, for eksempel de europæiske højhastighedsbaner. Internationale servicecentre og crosspoints spiller godt sammen. Femern skaber nordeuropæisk knudepunkt Med tunnelen under Femern Bælt og opgraderingen af infrastrukturen på begge sider af forbindelsen, styrkes de nordiske landes væsentligste knudepunkt nemlig hvor europæiske jernbaneforbindelser og vejsystemer møder de skandinaviske. Her findes, ud over en række vigtige havne, også nordens største lufthavn og internationale HUB, Københavns Lufthavn. Lufthavnen sikrer den internationale tilgængelighed til og fra området. Når tunnelen åbner, og jernbanen gennem Østdanmark bliver udbygget, så bliver lufthavnens opland udvidet. Et større opland betyder mulighed for at ekspandere rutenettet, så adgangen til de globale markeder og internationale destinationer bliver udvidet yderligere til gavn for virksomheder og borgere. Funktionen som crosspoint vil få ny dynamik, når trafikale strømme bliver koncentrerede til det stærke krydsfelt. Sådan et multimodalt crosspoint virker som lokaliseringsmagnet for virksomheder, der egentlig ikke har noget at gøre med trafik. Den forbedrede infrastruktur vil derfor medføre en erhvervsmæssig opblomstring, hvor virksomhederne lokaliserer sig der, hvor adgangen er god. Det skaber arbejdspladser. Infrastrukturen danner desuden basis for det lokale eller regionale opland for de mennesker og virksomheder, der arbejder og handler i byen og bruger dens udbud. Her spiller dens position i byhierarkiet en rolle. Metropoler konkurrerer med andre metropoler om f.eks. lufttrafik, finansiel service, forskning, kulturelt udbud og om højværdiproduktion, mens byer på andre niveauer i hierarkiet har fokus på andet (regionale hovedstæder på deres egen region og købstæder på deres detailhandel og opland). Størrelse og stordriftsfordele er nøgleord. Størrelse indebærer specialiseringsmulighed, klyngeudvikling og innovation. Skalaen, og dermed den potentielle synergi mellem virksomheder og institutioner, der ikke før har arbejdet sammen, bliver bestemt af infrastrukturens muligheder. Man kan løfte sit volumen ved egen vækst, men dertil kommer det løft, der sker i kraft af samarbejde med andre byer og regioner. Med tunnelen under Femern Bælt kommer en række regioner, der ikke før har samarbejdet særlig meget, inden for en afstand af hinanden, der tillader samarbejde i dagligdagen. 11

12 Fælles for de tre store sydskandinaviske infrastrukturanlæg er deres evne til at danne basis for dynamiske effekter. Deres trafikøkonomiske effekt drejer sig især om tidsbesparelser, og dem kan man beregne i trafikøkonomiske modeller. Dynamiske effekter omfatter ændringer udenfor trafiksektoren, og dem kan man ikke beregne med samme sikkerhed. Det handler om markedsændringer, udvikling af crosspoints og om nye agglomerationsfordele. Når regioner bliver større og byernes oplande vokser, indebærer det ny efterspørgsel. Virksomheder kan konkurrere såvel inden for deres hidtidige region, som på nye markeder, og det vil medføre øget konkurrence mellem dem. Et større arbejdsmarked vil betyde større fleksibilitet, og en større region, vil betyde flere pendlere. Rejsetidsbesparelser tillader koncentration af mennesker og virksomhed i en ny skala. Det indebærer stordriftsfordele og klyngedannelse. Den ekstra værditilvækst, der bliver præsteret af store, stærke klynger har et højere relativt niveau, end det mindre koncentrationer præsterer. Det skyldes øget efterspørgsel på underleverandører, og dermed koncentration og specialisering af disse. De bliver simpelthen bedre til at udøve forretning og opnår højere indtjening. Den store skala indebærer desuden forskellighed, og forskellighed opmuntrer til innovation. Endelig betyder stor skala, at forbrugsmuligheder for mennesker bliver udvidet. Udbydere af varer, tjenesteydelser og kulturelle aktiviteter kan specialisere sig og raffinere deres produkt. Realisering af de nye muligheder Det nordtyske område og Øresundsregionen rummer tilsammen 8-10 millioner indbyggere, og opbygningen af stærkere forbindelser mellem områderne er bestemt realistisk. Lavere rejsetid mellem storbyområderne København-Malmø og Hamborg-Lübeck-Kiel giver store muligheder for at udvikle og forny videnskabeligt og erhvervsmæssigt samarbejde, udnytte nye stordriftsfordele og sikre ny specialisering. Når det drejer sig om det regionale udviklingsprojekt i Hamborg-Øresundsby-korridoren, er der stadig god tid til at træffe de vigtige beslutninger om at gennemføre et grænseoverskridende projekt. Et vellykket projekt handler, som nævnt, ikke kun om den nye megakonstruktion, men om alt det, der kan ske rundt om forbindelsen, om de nye synergier og om en maksimal udnyttelse af de nye muligheder. Kort sagt, om at optimere de dynamiske effekter. Det gælder om at få sat København, Malmø, Hamborg, Lübeck og Kiel på det globale landkort som et vækstområde, hvor konkurrencen med de globale spillere bliver spillet med gode kort, og hvor der bliver vundet stort. Argumentationen i dette notat kan illustreres med en model, hvor den hidtidige og den forventede trafikale udvikling i korridorerne er suppleret med den udvikling, der bliver konsekvensen af at udnytte nye muligheder for at fremme dynamiske effekter. 12

13 Kurverne illustrerer forskellen på det man kan prognosticere og yderligere realistiske udviklingsforventninger. Trafikprognoser regner på rejsetidsbesparelser, prisudvikling og forandringer i barrierer. Dertil kommer ny koncentration af trafikstrømme og forandret tilgængelighed. Det er den nederste kurve på diagrammet, der illustrerer det. Den øverste kurve beskriver regional udvikling og sigter ikke på trafiktal, men derimod på ny værditilvækst uden for transportsektoren. Når man bedømmer det, drejer det sig om nye stordriftsfordele, nye samspil, ny specialisering og forandrede markedsvilkår. Dynamiske effekter omfatter også nye muligheder for innovation og kreativitet, og er i høj grad en indlæringsproces 13

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014 Nyhedsbrev nr. 41 September 2014 Indhold Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn 1 Strøm på Femernforbindelsen 4 Svensk, dansk og tysk erhvervsliv til Femern-møde 6 Besøg femern.dk for flere informationer

Læs mere

En ny stærk vækstkorridor i Nordeuropa

En ny stærk vækstkorridor i Nordeuropa En ny stærk vækstkorridor i Nordeuropa OSLO STOCKHOLM KØBENHAVN HAMBURG Øresund-Hamburg en ny stærk vækstkorridor Når den faste forbindelse under Fe- derne samfund men et must, når det mern Bælt står færdig

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Infrastrukturens rolle i regional udvikling Luftfartens rolle og betydning

Infrastrukturens rolle i regional udvikling Luftfartens rolle og betydning Dansk Luftfart Transportøkonomisk Forening 14. januar 2013 Infrastrukturens rolle i regional udvikling Luftfartens rolle og betydning Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet Regional udvikling

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S ved motorvej E47 på Nordfalster i knudepunktet mellem Berlin/Hamborg og København/Malmø - i korridoren, der forbinder

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Den SkanDinaviSke arena

Den SkanDinaviSke arena Den Skandinaviske Arena På den 600 km lange strækning Oslo-Gøteborg-Øresund bor der i dag ca. 8 millioner mennesker. Inden for en radius af 300 km fra Gøteborg findes 50 % af Skandinaviens industrielle

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Brotakster og Øresundsintegration

Brotakster og Øresundsintegration Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE 07 Forord 09 Knudepunktet INDHOLD 13 Fremtidens lufthavn 23 Arbejdspladserne 27 Trafikvæksten 31 Infrastrukturen

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

En ny dynamisk regional udvikling i Nordeuropa

En ny dynamisk regional udvikling i Nordeuropa Fast Femern Bæltforbindelse En ny dynamisk regional udvikling i Nordeuropa Sammenfatning af Christian Wichmann Matthiessen En ny europæisk storbyregion tager form Etableringen af ny infrastruktur medfører

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION?

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? Henrik Skovby Global Chairman, Dalberg December 2013 Indhold Hvorfor Skandinavisk integration er nødvendigt Hvad nøglespillerne

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Professor Konference om Nordisk Infrastruktur 12/9-2008 Om indlægget Introduktion overblik over trafikken til, fra og gennem Øresundsregionen

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Femern tilbageviser påstande i debatbog

Femern tilbageviser påstande i debatbog Nyhedsbrev nr. 39 August 2014 Indhold Debatbog om Femernprojektet 1 Banedanmark tager hul på Femern-jernbane 13 Fokus på Femern-tunnelens muligheder 13 Positive takter for fragttrafikken 15 Besøg femern.dk

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel Nyhedsbrev nr. 29 november 2013 Indhold Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel 1 Femern forbindelsen skaffer de første 6 lærlinge- og elevpladser 2 inviterer entreprenører til grundig gennemgang

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Force. Gruppen har siden nærstuderet Københavns vækst- og erhvervspolitik. Nu præsenterer Copenhagen Business Task Force sine

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

HVIDBOG. Behandling af høringssvar og forslag til ændringer i

HVIDBOG. Behandling af høringssvar og forslag til ændringer i HVIDBOG Behandling af høringssvar og forslag til ændringer i Strategi Fyn Hvidbog. Dette notat indeholder forslag til ændringer til Strategi Fyn som følge af kommunalbestyrelsernes behandling i foråret

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK EXTRA Trafikale konsekvenser Det bliver surt at være syddansker, hvis støtterne bag en fast forbindelse over Kattegat får magt, som de har agt.

Læs mere