ELSKER, ELSKER IKKE? EUROSKEPSIS I FORANDRING
|
|
- Lærke Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER ELSKER, ELSKER IKKE? EUROSKEPSIS I FORANDRING AF CATHARINA SØRENSEN
2 02 ELSKER, ELSKER IKKE? EUROSKEPSIS I FORANDRING AF CATHARINA SØRENSEN Med danskernes nej til Maastricht-traktaten i 1992 og franskmændenes spinkle ja kort efter gik der pludselig en prås op for toppolitikerne i EU: Folket var ikke lige så forelskede i EU, som de havde håbet. Siden har EU s ledere sponseret utallige informationskampagner og igangsat en række demokratiseringsinitiativer for at øge den folkelige støtte. Alligevel bliver de europæiske befolkninger tilsyneladende mere og mere skeptiske. Hvad er det, folk ikke kan lide ved EU? Og hvad ligger der egentlig i modeordet euroskepsis, som hele tiden dukker op i debatten? Der var en gang et europæisk fællesskab, hvor stats- og regeringschefer den ene dag kunne samles om det runde bord og forhandle en traktat på plads og den næste dag virkeliggøre den over for millioner af europæere. Det var gode tider for fællesskabet. En simpel aftale om kul- og stålsamarbejde havde roligt og støt udviklet sig, trin for trin var det gået, og man sad nu med et indre marked og havde fine ideer til, hvad det en skønne dag nok skulle blive til. Møntunion skulle man have. Og fælles forsvar, selvfølgelig. Måske også en rigtig præsident. Kriser dem havde der ganske vist været nogle stykker af, for det var jo høje herrer fra stolte stater, der forhandlede om vigtige sager kunne vanen tro løses ved at file lidt hist og her. Den politiske vilje til integration var jo til stede, og mere skulle der vel ikke til, tænkte man. DET VAR EN TIRSDAG AFTEN Men hen ved aftenstid tirsdag den 2. juni 1992 stod det alt for klart for den danske regering og den Europæiske Union som helhed, at EU s ledere var nødt til at tage hensyn til et hidtil næsten overset fænomen euroskepsis. Et lille flertal af danskere havde stemt nej til Maastricht-traktaten, og det så en overgang ud til at udfordre hele EU s udvikling. Pludselig var definitionen af grænser og kompetencer ikke længere noget, der var reserveret politiske forhandlinger under højtprofilerede møder blandt ministre og deres embedsmænd. Folket havde meldt sig på banen. Der var omtrent et procentpoints forskel mellem ja og nej-siden i Det svarer til vælgere, og det er ikke et højt tal. Men effekten var stor. Engelske populæraviser ryddede forsiden med billeder af tegneserievikingen Hagbard og overskrifter som Great Danes. I hele Europa transmitteredes billeder af jublende danskere, der ad demokratiets
3 03 vej havde sat foden i over for Bruxelles. Den ellers meget udbredte ide om, at EU-landenes befolkninger var passive eller positive over for fortsat øget europæisk samarbejde, syntes med ét faldet til jorden. Det var selvfølgelig ikke alle EU s ledere, der syntes, at Maastricht-traktaten skulle efterlades med sådan en folkelig medfart. Den daværende franske præsident, François Mitterrand, udskrev en hurtig fransk folkeafstemning for at demonstrere, at der skam fandtes udbredt opbakning omkring traktaten i andre medlemslande. Men støttedemonstrationen slog fejl. Det snævre franske ja-resultat den 20. september procent stemte ja bidrog kun til at cementere EU-ledernes bevidsthed om, at euroskepsis var et langt mere udbredt fænomen end hidtil antaget. Men 51 procent var da et ja, og da der var ikke andre EU-ledere, som følte sig fristet til at tage folket med på råd om Maastricht-traktaten, forstummede opmærksomheden snart om folkeafstemningen. Samtidig var der kommet en løsning på det danske nej i form af fire forbehold, som 57 procent sagde ja til i en ny folkeafstemning i Maastrichttraktaten var altså reddet. Og måske var nej alligevel kun noget, som rige nordboere med urealistisk høje forventninger til demokrati og åbenhed kunne finde på at stemme. NOGET MÅ ALLIGEVEL GØRES... Tolkningen af danskernes nej var todelt. Ser man på de fire danske forbehold, som de danske ja-partier og SF formulerede, kan de ses i forlængelse af en euroskepsis, der giver sig udslag i en modvilje mod at afgive suverænitet. Forbeholdene går nemlig på fælles møntfod, fælles forsvar, fælles retlige og indre anliggender og unionsborgerskab alle områder, der er meget centrale for den traditionelle opfattelse af national suverænitet (se boks A). Juridisk set betyder suverænitet, at et land ikke skal tåle indblanding i sine indre anliggender fra andre stater.* ) Men i EU-sammenhæng forstås suverænitet sjældent som en alt-eller-intet -størrelse. Almindeligvis opfattes EU s medlemslande som suveræne stater, der dog har valgt at overdrage en del af deres suverænitet til fællesskabet. Frivillig overdragelse af suverænitet på bestemte områder kan ske ud fra den forventning, at man gennem EU får større indflydelse, end hvis man handler alene. Det er også vanligt at skelne mellem formel og faktisk suverænitet. Formelt kan et land være suverænt, mens det i virkeligheden slet ikke har handlefrihed. Grundlovens 20 er grundlaget for Danmarks deltagelse i EU. Den giver plads til, at Danmark kan afgive en del af sin suverænitet, hvis mindst 5/6 af Folketingets medlemmer stemmer for. Hvis det flertal ikke opnås, skal spørgsmål om suverænitetsafgivelser sættes til folkeafstemning (EU-oplysningen). BOKS A: SUVERÆNITET *) MARLENE WIND, I TIM KNUDSEN (RED.): KERNEBEGREBER I POLITIK. FORLAGET THOMSEN A/S, KØBENHAVN, 2. UDGAVE, 1. OPLAG, 2004.
4 04 Ser man mere generelt på EU s udvikling siden 1992, synes den derimod at bære præg af en mere demokratibaseret opfattelse af skepsis. Den danske og franske afstemning havde afsløret en kløft mellem folk og elite på EU-spørgsmål, og tolkningen gik på, at det langt hen ad vejen skyldtes, at EU var for udemokratisk. Dertil spekulerede mange politikere og akademikere på, om skepsis ikke også skyldtes, at folk simpelthen vidste alt for lidt om, hvad EU var for en størrelse. Som den franske juraprofessor Guy Carcassonne funderede den 20. april 2005 kort før Frankrigs folkeafstemning om forfatningstraktaten på tv-stationen TF1: Informer, informer og informer igen. Det er det, vælgerne har brug for. Når de er blevet informeret, vil der ikke længere være tvivl om resultatet: det er tre-fjerdedele ja og en fjerdedel nej. Flere af EU s ledere syntes ikke, at fællesskabet skulle have hæftet det mærkat på sig, at det var udemokratisk og lukket. Og det har fået konsekvenser for samarbejdets karakter. Med henvisning til vigtigheden af demokrati og oplysning for at opnå borgernes EU-opbakning er en lang række initiativer blevet iværksat, siden danskerne sagde nej i De inkluderer blandt andet: En fortsat gradvis styrkelse af Europa-Parlamentet Placeringen af kommunikationsstrategier højt på EU-Kommissionens agenda Øget fokus på begreber som nærhedsprincip, gennemsigtighed og åbenhed Øget rolle til EU s ombudsmand Iværksættelsen af den såkaldt D-plan, hvor D står for demokrati, debat og dialog EU s ledere udtænkte også en ny og mere demokratisk måde at forhandle traktater på. I 2001 blev et Konvent nedsat, der for åbne døre og med inspiration fra den almene borger skulle finde svar på nogle af EU s store spørgsmål. Sammensætningen af Konventet blev dog fra flere sider kritiseret for ikke at leve op til dets demokratiske målsætning: Personificeret gennem den tidligere franske præsident, Valéry Giscard d Estaing, der i år fyldte 80, kunne man være undskyldt for at se det som en forsamling af ældre EU-venlige mænd. Halvdelen af det 105-mand store Konvent var over 50 år, og kun 16 procent var kvinder. Herhjemme var blandt andre JuniBevægelsens Jens Peter Bonde stor kritiker af Konventets sammensætning 1. Resultatet af Konventet blev et forslag til en forfatningstraktat for EU, der blev overrakt stats- og regeringscheferne i sommeren Men det skulle igen vise sig, at folket ikke helt var med på EU-ledernes planer. FESTTALER EFTERFULGT AF FRUSTRATION Det var i det hele taget store ting, der var på EU s program i det nye årtusindes første år. I december 2002 blev EU s kæmpe udvidelse mod øst med hiv og sving forhandlet på plads i København. I flere regeringschefers øjne var det en glimrende chance for at gå over i historiebøgerne som visionære og modige ledere. Stolte statsmandssmil prægede det obligatoriske topmødefotografi, og fra Frankrigs præsident til Grækenlands statsminister taltes der med stærke, bevægede ord. Europa var forenet. EU var et inkluderende fællesskab, og politisk viljekraft havde gjort pessimisters tvivlen på denne big-bang udvidelse til skamme. Nu var næste store skridt så at færdiggøre forfatningstraktaten, der skulle sikre Unionens fremtidige sammenhængskraft. I Danmark blev det ofte fremlagt som, at når man havde sagt A, altså udvidet EU i bredden, var man også nødt til at sige B, altså sikre at EU s strukturer også kunne følge med.
5 You are reading a preview. Would you like to access the full-text? Access full-text
6 21 Tony Blair udtalte hurtigt efter, han blev valgt til premierminister i Storbritannien, at den måske vigtigste lektie fra hans politiske liv har været, at det er umuligt at stille alle tilfreds. Sådan vil det også være i spørgsmål om euroskepsis. Det er en stor udfordring, der venter EU s ledere de kommende år. Kommunikation og borgerinddragelse er udråbt som nøgleord, og stor politisk prestige er på spil: Hvem får held til at præge EU-samarbejdet i en retning, der tilfredsstiller baglandet? Foreløbig er der dømt tænkepause. Men ved de kommende topmøder vil stats- og regeringscheferne igen samles om det runde bord for at prøve at drage konklusioner på hvordan, fællesskabet kan bringes tættere på borgerne. Sandsynligheden er stor for, at der bag smilene på de obligatoriske topmødefotografier vil være store forskelle mellem stats- og regeringschefernes tilfredshed: Ikke alle vil få lige let ved at sælge et eventuelt resultat til deres befolkninger. For den euroskepsis, de hver især kæmper imod i deres bagland, er meget forskellig og kan ikke fjernes med de samme initiativer.
7 22 KILDELISTE 1) For et overblik over Konventet og dets arbejde, se Malene Grøndahl og Jens Nielsen: EU s Nye Forfatningstraktat Hvad skal vi stemme om?, side Informations Forlag, ) Der refereres her til en gennemgang, der bliver en del af min ph.d.-afhandling om euroskepsis. 3) Alle tal i denne tekst stammer med mindre andet er angivet fra Eurobarometer-undersøgelserne: 4) Første citat er af E. Lenshoek i Jydske Vestkysten. Det andet citat er af Erland Knudssøn Madsen i Jyllands-Posten. Begge offentliggjort den 14. september Den Danske Europabevægelse foretog en gennemgang af samtlige euro-relaterede læserbreve i danske dagblade forud for euroafstemningen. Vurderingen af, at modviljen mod at afgive suverænitet var stærkere end løftet om økonomiske fordele, bygger på en løs gennemgang af denne læserbrevssamling. 5) Jacques Chirac: L Appel de Cochin (6 décembre), Citeret fra 6) Anthony Forster: Euroscepticism in Contemporary British Politics. Routledge, FAGLITTERATUR Catharina Sørensen: Nej skal blive ja, og ja skal blive nej? Forfatningstraktaten og skeptiske europæere, i Anne Mette Vestergaard (red.): Quo Vadis? EU efter forfatningstraktaten. Den Ny Verden, Årg. 38, nr. 4, Dansk Institut for Internationale Studier, Catharina Sørensen: Danish and British popular euroscepticism compared: A sceptical assessment of the concept. DIIS Working Paper no. 25, Tilgængelig på: Jørgen Goul Andersen: Evige skeptikere, men bedre europæere. EU-modstanden i Danmark Bidrag til Udenrigsministeriets festskrift: Danmark 30 år i EU, Gyldendal, Karen Siune, Palle Svensson og Ole Tonsgaard: Fra et nej til et ja. Politica, Århus, LINKS Borgenes Dagsorden: Eurobarometer:
8 23 ELSKER, ELSKER IKKE? EUROSKEPSIS I FORANDRING 2006 Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Strandgade København K diis@diis.dk Redaktion: Søren Heuseler: Redaktør/Mediefabrikken Malene Grøndahl: Journalist/Mediefabrikken Anne Mette Vestergaard: Fagkonsulent/DIIS Ernst Jensen: Undervisningskonsulent/Mediefabrikken Layout: Henning Guddal/Mediefabrikken Forsideillustration: Jens Hage Publikationen er en del af en serie om EU s dilemmaer, der kan downloades gratis på: og Serien omfatter følgende titler: Elsker, elsker ikke? Euroskepsis i forandring Af Catharina Sørensen, ph.d.-studerende ved DIIS Tyrkiet i EU? EU s identitet, værdier og grænser Af Uffe Østergård, Jean Monnet-professor og afdelingsleder ved DIIS Kronisk syg? EU, borgerne og demokratiet Af Caroline Grøn, forskningsassistent ved DIIS, Anna de Klauman, cand.scient.pol. og tidligere forskningsassistent ved DIIS, og Anne Mette Vestergaard, europapolitisk chefrådgiver ved DIIS EU og de globale udfordringer Den civile stormagt ved en korsvej Af Gorm Rye Olsen, dr. scient.pol. og afdelingleder ved DIIS Kontrol eller samarbejde? EU og indvandringen Af Simon Turner, ph.d. og seniorforsker ved DIIS Fremtiden for EU s forfatning Mulige scenarier Af Anne Mette Vestergaard, europapolitisk chefrådgiver ved DIIS, og Laura Lund Olsen, videnskabelig medarbejder ved DIIS Fælles front eller papirtiger? EU s kamp mod den nye terrorisme Af Anja Dalgaard-Nielsen, ph.d. og seniorforsker ved DIIS, og Jørgen Staun, ph.d. og forsker ved DIIS Redaktionen er afsluttet primo marts 2006 Produktionen er støttet af Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa
ELSKER, ELSKER IKKE? EUROSKEPSIS I FORANDRING
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER ELSKER, ELSKER IKKE? EUROSKEPSIS I FORANDRING AF CATHARINA SØRENSEN 02 ELSKER, ELSKER IKKE? EUROSKEPSIS I FORANDRING AF CATHARINA SØRENSEN Med danskernes
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereHK-KLUBBEN. Er du blandt de langtidsfriske? Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD. Langtidsfrisk? Læs side 2
Foto: Finn John Carlsson HK-KLUBBEN Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD Langtidsfrisk? Læs side 2 Er du en del af fællesskabet Håber på ny MED-aftale Husk din fødselsdag Elever på besøg Brittas
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereKRONISK SYG? EU, BORGERNE OG DEMOKRATIET
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER KRONISK SYG? EU, BORGERNE OG DEMOKRATIET AF CAROLINE GRØN, ANNA DE KLAUMAN OG ANNE METTE VESTERGAARD 02 KRONISK SYG? EU, BORGERNE OG DEMOKRATIET
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereLige muligheder for mænd og kvinder
Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,
Læs mereDEN NY VERDEN 2005:4 QVO VADIS? EU efter forfatningstraktaten
DEN NY VERDEN 2005:4 QVO VADIS? EU efter forfatningstraktaten 1 Catharina Sørensen Nej skal blive ja, og ja skal blive nej? Forfatningstraktaten og skeptiske europæere I disse år er der som aldrig før
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mere10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:
10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)
Læs mereÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning
ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereAktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007
Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007 Kære medlem. Hermed bestyrelsens foreløbige bud på en aktivitetskalender for efteråret 2007. Som det fremgår, vil vi som udgangspunkt videreføre det velkendte
Læs mereAnalyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mere1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard
Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,
Læs mereKOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015, 05:00
Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? - UgebrevetA4.dk 08-12-2015 07:20:47 KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015,
Læs mereDANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET
. april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende
Læs mereBilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016
Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereOm Brøndby Supporters Trust
Om Brøndby Supporters Trust Aktive ejere af Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Supporters Trust (BST) er en forening for alle, der interesserer sig for, hvordan Brøndby IF ledes i dag og udvikles i fremtiden.
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereÆgteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereDet stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.
/2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereIndslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.
Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er
Læs mereZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereNummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen
Nummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen 1 Integrationsrådet Rådet er positivt stemt overfor målsætningerne i politikken og håber, at den vil være med til at sikre, at foreningsliv og
Læs mereUNICE, Philippe de Buck, efter mødet. En række emner som chikaner på arbejdspladserne, forholdene for
(82ULHQWHULQJ /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±GHFHPEHU $UEHMGVPDUNHGHWVSDUWHU LGLDORJRYHUNO IWHU 3DUWHUQHSnGHWHXURS LVNHDUEHMGVPDUNHGYHGWDJHUHWWUHnUV KDQGOLQJVSURJUDPPHQVHUVWDGLJIRUVNHOOLJWSnSUREOHPHUSn DUEHMGVPDUNHGHW
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereRÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER
Bruxelles, den 16. april 1997 7365/97 (Presse 113) C/97/113 RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER PÅ DAGENS MØDE I FORLIGSUDVALGET Europa-Parlamentet og Rådet er
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereMen faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.
1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Din bror er kommet.
Læs mere19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.
19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereDanmark og EU i Europa
Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først
Læs mereDET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag
DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereL 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereEn anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.
En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereTekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:
Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte
Læs mereGuide. Fortæl DEN GODE historie. sider. Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria.
Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Fortæl DEN GODE historie Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Positive tanker INDHOLD: Fortæl den gode historie...4-6
Læs mereEn demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet
En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Eurokriseløsninger En række topmøder mellem regeringsledere
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2009 Forslag til
Læs mereTale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (Omtryk - Manglende bilag) AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Bilag 1 N O T A T Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup den 3.
Læs mereGeneralforsamling d. 19. november 2009
Dagsorden Generalforsamling d. 19. november 2009 1. Valg af dirigent godkendelse af forretningsorden Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år Forelæggelse af årsregnskab og status Behandling
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereNEWSLETTER NO. 8 Karup, 20. januar 2008
NEWSLETTER NO. 8 Karup, 20. januar 2008 Kære medlemmer, 1. Generalforsamlingen 2008 Datoen for generalforsamlingen 2008 er nu blevet fastlagt til den 15. marts 2008 kl.13.00 og vil blive afholdt i Skader.
Læs mereTilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse?
Tilgivelse Er det altid vigtigt at sige undskyld? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes du er sværest at bede om tilgivelse, når du har lavet en fejl, eller at tilgive nogen, som har gjort dig ondt? Tilgivelsestest
Læs mereEU-Orientering 6 JHUIRUOLJ
EU-Orientering 8GJLYHWDI/2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±PDM (8NRPPLVVLRQHQSnYHM PHGQ\WIRUVODJRPDUEHMGVWLG (XURSD3DUODPHQWHWVVWUDPQLQJDIIRUVODJWLOQ\HUHJOHUIRUDUEHMGVWLG L(8P GHUNULWLNEnGHL(8NRPPLVVLRQHQRJEODQGW(8ODQGHQHV
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereREVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.
REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. Erhvervsområdet har de seneste år været vant til at se
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 340 Offentligt J.nr. MST-001-03262 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereReferat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken
Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)
DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke
Læs mereAktiviteter med beboerne
Aktiviteter med beboerne I løbet af foråret er sket mange forskellige aktiviteter for beboerne i klynge 1. Nedenunder kommer et lille udpluk af de mange aktiviteter: Bowl n Fun i Viborg På beboernes husmøde
Læs mereDu holder altid noget af den andens liv i din hånd
Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres
Læs mere