erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport

Transkript

1 erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport 01

2 Forord Der er afsat betydelige midler til at understøtte udviklingen i landdistrikter og yderområder. Imidlertid er det et åbent spørgsmål om indsatsen rammer rigtigt. Mange af indsatserne bygger videre på en måske forældet opfattelse af, at erhvervsudvikling uden for storbyerne drejer sig om landbrug. Men der er et skifte på vej: landbrug var tidligere den dominerende aktivitet i de tyndt befolkede egne. Men landbruget er ikke længere primus motor: Det er åbenlyst, at der må være andre erhvervsudviklingsmuligheder for det åbne land, og dermed for områderne uden for de store befolkningscentre. Der mangler en fundamental viden om, hvilke initiativer der virker, og hvilke der ikke virker, erhvervsfremmende. Hvilke kilder til vækst er der i tyndtbefolkede egne og hvilke kilder til vækst er IKKE til stede? Hvad er god praksis: hvilke aktiviteter giver faktisk resultater Hvilke rammebetingelser skal være til stede for, at få erhvervsudviklingsprojekter i tyndt befolkede egne til at virke? Det er spørgsmålene bag REG LABs fokusanalyse om erhvervsudvikling der virker uden for de store byer. Projektet er finansieret af en kreds af aktører som alle har ambition om at styrke videngrundlaget: Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Sjælland, Bornholms Regionskommune, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Indenrigs- og Socialministeriet, Ringkøbing- Skjern Kommune og Norddjurs Kommune. Herfra skal lyde en samlet tak til de folk der har bidraget i styregruppen, i regionale arbejdsseminarer, konference, i spørgeskemaundersøgelser og i interview i ind- og udland. Analyserne er udarbejdet af DAMVAD i 2009 og afrapporteret i tre rapporter. Nærværende delrapport 1 rummer afrapporteringen af den statistiske kortlægning og spørgeskemaundersøgelser med virksomheder og erhvervsfremmeaktører. Delrapport 2 er en samling af cases fra Danmark, Sverige, Finland, Norge og England. Endelig er der udarbejdet et katalog med inspiration og læringspunkter konklusioner på tværs af delanalyserne. REG LAB, januar 2010 Bjarne E. Jensen, Sekretariatschef

3 Indhold SAMMENFATNING INTRODUKTION En udvidet forståelse af lokale vækstkilder Undersøgelsens geografiske genstandsfelt ERHVERVSLIV UDEN FOR DE STORE BYER STATUS OG UDVIKLING Introduktion Ledigheden stiger uden for de store byer Beskæftigelse og kompetencestruktur Erhvervsstruktur og specialisering Iværksætteri ERHVERVSUDVIKLING, DER VIRKER IFØLGE AKTØRERNE Kilder til vækst uden for de store byer Regionale sammenligninger Barrierer for vækst uden for de store byer Regionale forskelle i barrierer for vækst Eksempler på initiativer, som skaber vækst...64 BILAG 1: METODE OG DATAOVERVEJELSER...69 BILAG 2: INITIATIVEKSEMPLER...74

4 Sammenfatning Denne delrapport i REG LAB projektet: Erhvervsudvikling, der virker uden for de store byer tæller dels en omfattende statistisk analyse og karakteristik på baggrund af en lang række erhvervsudviklingsindikatorer og dels to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis virksomheder og erhvervsfremmeaktører i områderne uden for de store byer. Problemstillingen for projektet er kompleks, idet analyserne dels har skullet give en karakteristik og status for den erhvervsmæssige udvikling i områder uden for de store byer og dels har skullet undersøge konkret, hvad der skaber og hindrer erhvervsudvikling og vækst i disse områder. For at kunne håndtere kompleksiteten i problemstillingen har analyserne opereret med et sæt af potentielle vækstkilder (fx menneskelige ressourcer, forskning, iværksætteri, mv.), som vi har testet på en række statistiske og kvalitative målepunkter (fx iværksætterrate, erhvervsindkomst, andel of borgere med kompetencegivende uddannelse, aktørernes holdninger mv.) og endelig ud fra en geografisk og funktionel afgrænsning og opdeling af områderne uden for de store byer. Det sidste er vigtigt, fordi områderne uden for de store byer ikke bare skal afgrænses negativt ud fra, hvad de ikke er, men i stedet skal karakteriseres for hvad de er. På den baggrund skelnes der, inden for den overordnede gruppe, mellem områderne; yderområder, tyndtbefolkede områder, erhvervsmæssigt særligt udsatte områder, øer og områder med særlig stor indpendling af arbejdskraft. Undersøgelsens genstandsfelt er således ikke nogle få yderområder eller tyndtbefolkede egne, men tæller derimod næsten halvdelen af de danske virksomheder og en tredjedel af beskæftigelsen, ligesom 40 pct. af danskerne bor i de områder, der analyseres på. Det er kort sagt en vigtig del af dansk økonomi, som her er i fokus. Resultaterne er blevet mange og varierede. I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater i følgende udvalgte hovedpunkter: Karakteristik af erhvervsudviklingen uden for de store byer Undersøgelse af kilder til vækst og vækstinitiativer lokalt Vurderinger af vækstbarrierer Karakteristik af erhvervsudviklingen uden for de store byer De statistiske analyser viser overordnet, at selvom områderne uden for de store byer, som forventet står over for ganske store udfordringer, så er niveauforskellene til flere af de store byer såvel som til landet som helhed ikke så store, og på alle er- Side 1

5 hvervsudviklingsindikatorer er det muligt at finde lokalområder, som klarer sig endda meget godt i sammenligning med de største byer. De aktuelle ledighedstal viser ikke desto mindre, at den stigende ledighed især har ramt hårdt i områderne uden for de store byer. Mange områder især i Midt- og Sønderjylland har oplevet endda meget store stigninger i arbejdsløsheden på mere end 200 pct. fra august 2008 til august Sammenholdt med den demografiske udvikling, der vil øge andelen af ældre og reducere arbejdsstyrken markant i fremtiden, tegner det til at stille erhvervsudviklingen i områderne uden for de store byer over for væsentlige udfordringer. I mange af områderne uden for de største byer vil de ældres andel af befolkningen øges med mere end en tredjedel frem til I årene før den nuværende lavkonjunktur trådte ind og påvirkede ledighedstallene i negativ retning, var hele Danmark inde i en positiv beskæftigelsesudvikling også i områderne uden for de største byer. At der ligger erhvervsstrukturelle udfordringer under overfladen indikeres dog af, at beskæftigelsesudviklingen generelt har været dårligere i områderne uden for de store byer, hvor den er faldet med 4 pct. over det seneste årti. Det har især været yderområder, øerne og de tyndtbefolkede områder, der har stået for tilbagegangen. Dette skal sammenholdes med en lille stigning på 2 pct. for landet som helhed og 9 pct. stigninger i de to største byer, København og Århus. Både Aalborg og Esbjerg har dog i samme periode oplevet fald i beskæftigelsen på 1 pct. Igen er der dog bemærkelsesværdige lyspunkter. Undersøgelsen identificerer en særlig stærk beskæftigelsesudvikling i en række områder med høj arbejdskraftrelateret indpendling. Det indikerer, at det ikke kun er de største byer, der er med til at trække erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen, men at der er områder uden for de store byer, som indtager lignende roller som trækkraft for erhvervsudviklingen i området. Det vil være interessant at følge disse områder tættere fremadrettet. Et andet bemærkelsesværdigt resultat går på de områder, som har en høj beskæftigelse og erhvervsspecialisering inden for fremstilling. I mange år har debatten omtalt disse områder som særligt udsatte og sårbare på grund af globaliseringen, og fordi Danmark forandrer sig til at blive en viden og serviceøkonomi. Denne undersøgelse bekræfter, men nuancerer også dette billede ved at påvise, at de områder, der har haft den bedste udvikling i beskæftigelsen, også har en meget høj beskæftigelsesandel inden for fremstilling. Ligeledes viser resultaterne, at områderne uden for de store byer, som er særligt erhvervsspecialiserede inden for fremstilling, også har en høj værdiskabelse. Det indikerer, at der er en god arbejdsdeling, hvor koblingen, mellem det man er bedst til, og det man laver, er klar. Værdiskabelsen i områderne uden for de store byer er dog samlet set lavere end i Danmark som et hele, og der er især et stort spring op til de bedste af de store byer, København og Esbjerg, mens springet til de andre storbyer; Århus, Odense og Aalborg kun er ganske beskedent. Side 2

6 Lige så interessant er det, at områderne uden for de store byer, selv om de generelt har færre ansatte inden for forretningsservice, generelt følger godt med de større byer og landet som helhed i forhold til at skabe ny beskæftigelse inden for forretningsservice. De største byer trækker til gengæld fra alle øvrige områder i forhold til at skab beskæftigelse inden for turisme. I hver sin ende af spektret ligger yderområderne og København. I yderområderne har der været et fald i beskæftigelsen på 18 pct. inden for turismeerhvervet, mens der i København i samme periode har været en stigning på 42 pct. Kompetencemæssigt er områderne uden for de store byer præget af en høj og voksende andel med en erhvervsfaglig uddannelse, og udviklingen i andelen af personer med en videregående uddannelse ligger kun en smule under landsgennemsnittet på 30 pct. Områderne uden for storbyerne halter dog et godt stykke efter udviklingen i de 5 største byer, hvor stigningen har været på mere end 36 pct. over den seneste tiårs-periode. Det gælder dog ikke de 10 bedste områder i fokus, som ligger over de store byer, og samlet set kan man godt slutte, at der er et større generelt kompetenceløft i gang, og at det breder sig ud over hele Danmark. På samme vis afslører undersøgelsen, at uligheden mellem land og by ikke vokser generelt, men at der tværtimod sker et generelt løft i erhvervsindkomsten, som også inkluderer områderne uden for de store byer. Faktisk ligger alle typer af områder mere eller mindre på niveau med landsgennemsnittet. At det har betydning at satse på erhvervsudvikling og kunne tiltrække arbejdskraft udefra viser sig dog ved, at områder med stor indpendling af arbejdskraft har en langt bedre udvikling i erhvervsindkomsten end de øvrige områder. Endelig i forbindelse med iværksætteri er niveauerne for områderne uden for de store byer en anelse lavere end i landet som et hele, og der er især forskel i forhold til de store byer. Det er dog ikke ensbetydende med, at iværksætteri ikke foregår i stor stil i områderne uden for de store byer. Tværtimod er der en fornuftig udvikling i antallet af nye virksomheder. Den lavere iværksætterate kompenseres endvidere af en noget højere overlevelsesrate. Her er det især opsigtsvækkende, at alle typer af områder uden for de store byer, uanset om vi taler om tyndtbefolkede områder eller øer, er leveringsdygtige i mere overlevelsesdygtige nye virksomheder end de største byer. Kilder til vækst og vækstinitiativer lokalt Resultaterne af de to gennemførte spørgeskemaundersøgelser viser, at turisme og oplevelsesøkonomi samt samarbejde mellem erhvervsliv og offentlige aktører vurderes at have meget stor betydning som afgørende kilder til vækst i områderne uden for de store byer. Side 3

7 OECD-vækstkilderne iværksætteri, menneskelige ressourcer og innovation vurderes af både erhvervsfremmeaktører og virksomhedsrepræsentanter at være vigtige. Anvendelse af ny teknologi vurderes derimod ikke som særlig væsentlig som kilde til vækst uden for de store byer. Vurderingen af kilder til vækst uden for de store byer er forholdsvis uafhængig af geografi, virksomhedernes størrelse, alder eller branchetilknytning. Det er værd at bemærke, at begge spørgeskemaundersøgelser er gennemført i en periode, hvor virksomhederne stod midt i en voldsom økonomisk krise, med faldende ordre og øget usikkerhed om fremtiden. Dette forhold kan være medvirkende til, at nogle af de lidt blødere kilder til vækst som eksempelvis forskning og erhvervsklynger ikke vurderes lige så vigtige, som de mere traditionelle vækstkilder iværksætteri, innovation og menneskelige ressourcer. Synspunktet styrkes af det forhold, at mange respondenter i de supplerende bemærkninger har understreget, at tilgængelighed af kapital i områderne uden for de store byer er en afgørende kilde til vækst. Igen fokus på en hård kilde til vækst. Eksemplerne på konkrete succesfulde initiativer, som respondenterne i de to spørgeskemaundersøgelser har beskrevet, viser, at de fleste initiativer kan rubriceres under en (eller flere) af de kilder til vækst, som er centrale i analysen. Det underbygger, at listen med kilder til vækst stemmer overens med virkeligheden i områderne uden for de store byer. Desuden giver opsamlingen af initiativer et godt billede af, hvor forskelligartede projekter og initiativer der igangsættes, både hvad angår omfang, inddragelse af partnerskaber, fokusområder og effekter. Vurderinger af vækstbarrierer De fire væsentligste barrierer ifølge erhvervsfremmeaktørerne, nemlig mangel på risikovillig kapital, dårlig adgang til infrastruktur, mangel på innovation og mangel på kvalificeret arbejdskraft, er de samme fire, som af virksomhedsrepræsentanterne vurderes som de væsentligste. Når der fokuseres på, hvordan svarene fra virksomhederne fordeler sig i forhold til virksomhedernes størrelse, alder og branche, er det overordnede indtryk, at svarene er nogenlunde ensartede. Der er dog enkelte barrierer, hvor der er interessante forskelle. Der er betydelig forskel i vurderingen af barrieren afstand til samarbejdspartnere mv. Henholdsvis 74 pct. og 70 pct. af virksomhederne inden for transportog finansieringssektoren vurderer, at det er en væsentlig barriere, mens det kun er tilfældet for henholdsvis 54 pct. og 56 pct. af virksomhederne inden for handels- og fremstillingssektoren. Nye virksomheder, der er etableret inden for det seneste år, har ligeledes en tendens til at vurdere flere af barriererne som mindre betydningsfulde end ældre virksom- Side 4

8 heder. Eksempelvis i forhold til barrieren mangel på innovation i erhvervslivet, hvor 70 pct. af de nyetablerede virksomheder vurderer, at der er tale om en væsentlig barriere, mens det er tilfældet for 89 pct. af virksomhederne, der er mellem 10 og 20 år gamle og 86 pct. af virksomhederne, der er over 20 år gamle. Side 5

9 1 Introduktion Der har igennem mange år været en udbredt opfattelse af, at den økonomiske vækst i områderne uden for de store byer halter efter væksten i storbyområderne. De seneste fremskrivninger af den demografiske og økonomiske udvikling tegner ligeledes et billede af, at væksten i de kommende år i endnu højere grad vil komme til at foregå i storbyområderne og i større regionale korridorer. Denne undersøgelse af erhvervsudvikling uden for de store byer og kilder og barrierer for vækst bekræfter på den ene side denne opfattelse. Samtidig giver undersøgelsen imidlertid indblik i en lang række lyspunkter i form af eksempler på områder uden for de store byer, der klarer sig endda rigtig godt. I undersøgelsen er vi interesserede i at belyse begge sider for at kunne give en så nuanceret og valid beskrivelse af vækstbetingelserne uden for de store byer som muligt. Formålet er at skabe fælles viden og bidrage til fælles erkendelser samt at kunne kvalificere debatten om behov for initiativer og tiltag på regionalt og lokalt niveau. Det er der behov for. De regionale vækstfora har nu været i gang i et tre år, og der begynder at tegne sig et billede af, hvordan de aktiviteter, vækstforaene har igangsat, rent faktisk virker i regionerne. Fremadrettet er det derfor afgørende, at de regionale vækstfora baserer deres strategier og tiltag på faktuel viden om udviklingen, og hvilke elementer der kan skabe vækst uden for de store byområder. I de første år har der ikke været særligt fokus på erhvervsudvikling i områder uden for de store byer. Helt overvejende er der blevet satset på, at den generelle indsats ville have en gavnlig afsmittende effekt på disse områder, der derfor ikke behøvede en særlig indsats. Den hidtidige anvendelse af strukturfondsmidlerne viser imidlertid, at det har været en betydelig udfordring at igangsætte aktiviteter, der også kommer områderne uden for de større byer til gavn i det ønskede omfang. Det spørgsmål, som er blevet aktualiseret i de regionale vækstfora, er derfor, om der alligevel er brug for en særlig målrettet indsats for disse områder, hvor en sådan indsats i givet fald er nødvendig, og på hvilket specifikt grundlag en given indsats i så fald skal baseres. Én ting er sikkert. Vilkårene for erhvervsudvikling i områderne uden for de store byer adskiller sig fra de generelle regionale og nationale vilkår. Samtidig ved vi, at områderne uden for de store byer ikke er ét stort og ensartet område. Det består af mange forskellige typer af områder, som man bør have indsigt i for at kunne prioritere ressourcer og målrette initiativer. Formålet med undersøgelserne i denne første delrapport er at levere de første brikker til en nuanceret indsigt i erhvervsudviklingen uden for de store byer og betingelserne herfor. Undersøgelserne suppleres i en anden delrapport i projektet af kon- Side 6

10 krete beskrivelser af cases, hvor man succesfuldt har skabt erhvervsudvikling på lokalt niveau. 1.1 En udvidet forståelse af lokale vækstkilder Internationalt såvel som på det nationale og regionale niveau i Danmark har debatten om indsatsen for at fremme erhvervsudvikling taget afsæt i de overordnede vækstkilder; menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation og informations- og kommunikationsteknologi, som alle er sat på landkortet i et stort OECD-landestudie fra Udgangspunktet for denne analyse af erhvervsudvikling, der virker uden for de store byer, er, at disse overordnede vækstkilder er relevante, men også at de sandsynligvis langt fra kan stå alene, når man ser på det lokale og regionale niveau i Danmark. De fire overordnede vækstkilder er således altid til stede i de større byer, i forskellige former og i større eller mindre grad, men kan ikke nødvendigvis overføres til mindre geografiske områder mere eller mindre langt væk fra storbyerne. Det er med andre ord ikke sandsynligt, at man får alle væsentlige nuancer med, hvis man begrænser sig til at se på de fire kendte OECD-vækstkilder. Spørgsmålet er, hvilke yderligere kilder der skal indgå i en udvidet forståelse af vækstkilder uden for de store byer. Litteraturen på området tegner et broget billede af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når der skal skabes erhvervsmæssig vækst uden for de store byer. Nogle studier har meget fokus på infrastruktur og afstand i det hele taget, mens andre primært fokuserer på særlige erhvervsmæssige styrker, som man med fordel kan satse på i yderområderne. Det kan eksempelvis være turisme/ oplevelsesøkonomi, energi og miljø eller lokal fødevareproduktion. På baggrund af eksisterende litteratur, debat og øvrig viden om erhvervsudvikling uden for de store byer opstilles herunder en liste over en række potentielle kilder til vækst, det er relevante at fokusere på, når man beskæftiger sig med erhvervsudvikling uden for de store byer. 1 1 Udarbejdelsen af listen over mulige vækstkilder for erhvervsudvikling uden for de store byer tager afsæt i følgende strategier, redegørelser mv.: Globaliseringsstrategien: Fremgang, fornyelse og tryghed, Regerin- Side 7

11 Det er samtidig disse potentielle vækstkilder, vi vil teste over de kommende sider i denne undersøgelsesrapport: Menneskelige ressourcer (uddannelse) - OECD-vækstkilde Iværksætteri (opstart og vækst i nye virksomheder) OECD-vækstkilde Innovation (udvikling af nye produkter, ydelser og processer) OECDvækstkilde Anvendelse af ny teknologi OECD-vækstkilde Forskning Erhvervsudvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomi Erhvervsudvikling inden for energi og miljø Erhvervsudvikling inden for primære erhverv Erhvervsudvikling inden for egnspecifikke fødevarer Erhvervsklynger Samarbejde mellem erhvervsliv og offentlige aktører (netværksdannelse) Tilgængelige programmer og støtteordninger (landdistriktsprogram, strukturfondsprogrammer, mv.) Offentlig erhvervsservice og anden myndighedsvaretagelse Som det fremgår, omfatter bruttolisten de fire OECD-vækstkilder (menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation samt informations- og kommunikationsteknologi), men listen omfatter også andre faktorer, som i nogle tilfælde går på tværs af de fire OECD-vækstkilder. De supplerende vækstkilder omfatter således bl.a. samarbejde og netværk som bagvedliggende faktorer for vækstmulighederne uden for de store byer. Når samarbejde og netværk kan betragtes som vigtigt, skyldes det, at udvikling sjældent sker i et vakuum, men påvirkes af de specifikke sociale, strukturelle og kulturelle forhold i det givne område. Med henblik på at nå nærmere en vurdering af, hvilke kilder der har betydning for vækst og udvikling i områderne uden for de store byer i Danmark, er der som led i undersøgelsen gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt såvel erhvervsfremmeaktører som private virksomheder i de områder af Danmark, som udgør analysens genstandsfelt. I næste afsnit følger en nærmere beskrivelse af, hvilke geografiske områder der er tale om. gen 2006; Regionalpolitisk Vækstredegørelse 2009, Regeringen; Regionalpolitisk Vækstredegørelse 2008, Regeringen; Regionalpolitisk redegørelse 2009 (udkast), Indenrigs- og Socialministeriet; Oplevelsesbaseret forretningsudvikling, REG LAB, 2008; Landdistriktsredegørelse, 2007 Regeringen; Organisering af landdistriktsindsatsen efter kommunalreformen, CRT 2008; Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, KL 2008; Ny dynamik i Danmarks yderområder, RealDania 2006 Side 8

12 1.2 Undersøgelsens geografiske genstandsfelt En central forudsætning for analysen er at beskrive præcist, hvad der forstås ved områder uden for de store byer. Ud fra drøftelser med både REG LAB sekretariatet, projektets styregruppe og de til projektet tilknyttede eksperter er følgende fire kriterier lagt til grund for en udvælgelse af geografiske fokusområder. 1. Yderområder, som er defineret ud fra befolkningstilvækst og erhvervsindkomst. En definition, der lægger sig op ad den definition Erhvervs- og Byggestyrelsen har anvendt i forbindelse med udpegning af yderområder i strukturfondsperioden Tyndt befolkede områder, dvs. områder med en befolkningstæthed, der ikke overstiger 80 pct. af landsgennemsnittet. 3. Erhvervsmæssigt udfordrede områder, dvs. områder med mere end dobbelt beskæftigelsesandel inden for fremstilling end landsgennemsnittet. Argumentet er, at områder, der er meget afhængige af arbejdspladser i et erhvervssegment, som generelt er i tilbagegang, har særlige store udfordringer med hensyn til omstilling og bevarelse af arbejdspladser og virksomheder i lokalområdet. 4. En kvalitativ til- og fravælgelse af enkelte kommuner, der befinder sig i grænselandet mellem storbyområder/bybånd og de ovennævnte områder. Ud fra ovenstående kriterier er analysens genstandsfelt defineret som de røde områder på nedenstående kort. Udover at arbejde med begreberne yderområder, tyndt befolkede områder og erhvervsmæssigt udfordrede områder, så arbejder analyserne desuden med tre andre betegnelser for områder; Top-10 områder, Øer/Ø-kommuner og Indpendlingsområder. Mens Top-10 områderne varierer fra indikator til indikator (dvs. hvilke 10 områder der fx har flest beskæftigede eller flest arbejdssteder per indbygger), så er indpendlingsområder en samlende betegnelse for områder med særlig stor beskæftigelsesdrevet indpendling (dvs. hvor mere end 50 pct. af de beskæftigede pendler ind fra andre områder). Materialet er blevet opdelt i disse kategorier af især to grunde. For det første, fordi disse områder har særlige forudsætninger, vigtige karakteristika eller adskiller sig fra de andre områder på punkter, som er vigtige at belyse særskilt i data. Samtidig er opdelinger i områder som disse nyttige, idet de nedbringer kompleksiteten og giver overblik. Der tages desuden udgangspunkt i gamle kommunegrænser. Det sker ud fra en overvejelse om, at de gamle kommuner er en geografisk enhed af en passende stør- Side 9

13 relse, hvor der ikke vil være meget store forskelle på land- og byområder inden for sammen kommunegrænse. Figur 1 Analysens geografiske genstandsfelt Valget af gamle kommuner som geografisk genstandsfelt begrundes med andre ord i, at det vurderes som den mest relevante og præcise geografiske enhed i forhold til at kunne adskille større byer fra områderne uden for de store byer. Der kan dog også inden for de gamle kommunegrænser være områder, der klarer sig godt erhvervsmæssigt og områder, der klarer sig knap så godt. Samtidig betyder dette valg, at det er muligt at se på statistiske tidsserier, der giver en vis robusthed i resultaterne. De nyeste data, det er muligt at benytte i den sammenhæng, er fra 2006, hvilket dog ikke vurderes at have negativ betydning for resultaterne, idet fokus på udviklingen over en årrække gør det muligt at se efter robuste dataserier og ikke nødvendigvis fokusere på de allernyeste data. Storbyerne og især Hovedstaden betragtes ofte som lokomotiver for vækst i dansk økonomi, men det er værd at bemærke, at områderne uden for de store byer også fylder meget i dansk økonomi og dermed ikke må negligeres. Side 10

14 Nedenstående tre figurer giver et godt første indtryk af betydningen af de områder uden for de store byer, som er genstand for analyse i dette projekt. Områderne grupperer kommunerne efter de forudsætninger, som karakteriser dem og enkelte kommuner kan godt indgå i flere grupperinger. Eksempelvis er Holeby Kommune karakteriseret ved at være et indpendlingsområde, et yderområde og et erhvervsmæssigt udfordret område. Som det fremgår af figur 2, så er næsten halvdelen (44,2 pct.) af alle virksomheder (målt som arbejdssteder) beliggende i områderne uden for de store bykommuner, mens lidt mere end hvert femte arbejdssted er beliggende i de fem største bykommuner; København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Figur 2 Andel af hele landets virksomheder (arbejdssteder) Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Næsten samme størrelsesfordelinger som ovenfor vedrørende antal virksomheder gør sig gældende for indbyggerandele. Godt 40 pct. af indbyggerne i Danmark bor uden for de store byer, mens en femtedel bor i de fem største byer. Gælder det yderområder, tyndtbefolkede områder og erhvervsmæssigt særligt udfordrede områder, så er vi nede i meget lavere procentandele, som det fremgår af figur 3. Side 11

15 Figur 3 Andel af hele landets indbyggertal Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Ud fra samme devise viser figur 4 nedenfor, at lidt mere end hver tredje beskæftigede er at finde uden for de store byer, mens hver fjerde medarbejder er beskæftiget i de fem største byer. Figur 4 Andel af hele landets beskæftigede Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Side 12

16 2 Erhvervsliv uden for de store byer status og udvikling 2.1 Introduktion Debatten i medierne er fyldt med såvel dystre som positive historier om udviklingen uden for de store byer. Mens disse historier er snapshots fra en kompleks virkelighed, som ikke kun gælder yderområder, men i høj grad også de store byer, så vil dette afsnit beskrive med statistiske kilder, hvordan erhvervsudviklingen uden for de store byer har været de seneste 10år, og hvilket samlet billede der tegner sig. Der indledes med en status på den aktuelle ledighedsudvikling i områderne uden for de store byer. Derefter beskrives udviklingen i beskæftigelsen og kompetencestrukturen. Det efterfølges af et indblik i specialiseringen inden for udvalgte erhvervssegmenter, herunder forretningsservice, turisme, fødevarer og fremstilling og et overblik over den økonomiske udvikling, omsætning og værdiskabelse. Endelig ser det statistiske afsnit nærmere på udviklingen i iværksætteri og innovation. Afsnittet præsenterer data for alle områder uden for de store byer, og der sammenlignes med gennemsnit for de store byer og landsgennemsnittet, hvor det er muligt og relevant. Samtidig opereres med underopdelinger af områder i både yderområder, tyndtbefolkede områder, erhvervsmæssigt særligt udfordrede områder samt ø- områder og områder med særlig stor og beskæftigelsesdrevet indpendling. For de fleste opgørelser arbejdes der med top-10 oversigter. Denne fremgangsmåde er valgt for at kunne vise, hvilke områder der klarer sig bedst. Ambitionen med den statistiske opgørelse er således, udover at give en generel karakteristik af udviklingen, at vise, hvad der karakteriserer de områder uden for de store byer, som klarer sig bedst på en række væsentlige faktorer. Derved kan den statistiske kortlægning underbygge og supplere casebeskrivelser af gode eksempler på erhvervsudviklingsinitiativer, der virker i Danmark og i Udlandet, som præsenteres i delrapport 2 i projektet. 2.2 Ledigheden stiger uden for de store byer Danmark er ligesom resten af verden gået ind i en økonomisk lavkonjunktur. Det viser sig på ledighedstallene. Efter flere år med mangel på arbejdskraft i alle dele af dansk økonomi er ledigheden det seneste år for alvor begyndt at stige. Det er en udvikling, som har ramt hele Danmark, ikke mindst uden for de store byer og ikke mindst i Jylland. Men også dele af hovedstadsområdet er hårdt ramt af stigende ledighed. Side 13

17 Figur 5 viser klart, at især de jyske områder har en særlig udfordring. Siden august 2008 har der været en markant stigning i ledigheden på mere end 200 pct. i en stor del af især de midtjyske områder (markeret med rødt). Figur 5 Ledighedsudvikling i nye kommuner, august 2008 august 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Sammenlignes med ledighedsudviklingen fra højkonjunkturens højdepunkt i januar 2006 til januar 2008, kan man se, at alle områder har haft fald i ledigheden, jf. figur 6. Det er områderne markeret med rødt, som har haft de mindste fald i ledigheden. For flere områder markeret med gult gælder det, at de både har oplevet mindre fald i ledigheden under højkonjunkturen end mange af de andre områder samtidig med, at det også er her, ledigheden er steget mest, efter at Danmark er gået ind i lavkonjunktur siden Det er værd at bemærke, at ledigheden kommer fra et meget lavt niveau og, at der til trods for de dramatiske stigninger kun er en national ledighed på 3,3 pct. af arbejdsstyrken. Side 14

18 Figur 6 Ledighedsudvikling i nye kommuner, januar 2006 januar 2008 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik At ledigheden ikke falder så meget under en højkonjunktur og især er stigende i en lavkonjunktur i områderne uden for storbyerne og i Jylland er bekymrende, især hvis områderne har mange udfordrede jobs inden for fremstillingsindustrien. En økonomisk krise kan være en anledning til, at jobfunktioner inden for særligt udsatte og kunkurrenceudsatte fremstillingserhverv outsources til lande med et lavt omkostningsniveau, som det også er sket tidligere. Det øger dermed også presset på at skabe nye kilder til erhvervsudvikling uden for de store byer. Mens de seneste års udvikling i ledigheden ikke siger så meget om de udfordringer, som en del områder uden for de store byer står over for, så har vi i figur 7 fremskrevet udviklingen i arbejdsstyrken som andel af befolkningen frem til Heraf fremgår det tydeligt, hvor den mest negative udvikling og dermed de største udfordringer findes, nemlig i yderområderne markeret med rødt. Områderne markeret med gult vil også opleve en væsentlig nedgang i arbejdsstyrken, mens de større byområder, det østjyske bybånd samt Als ikke vil opleve samme markante nedgang, som en fremskrivning i dag viser. Side 15

19 Figur 7 Udviklingen i arbejdsstyrkens andel af befolkningen til 2025 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik På samme vis er udviklingen i andelen af ældre fremskrevet til Her viser tallene et lignende og endda mere markant billede af en tendens til flere ældre, som især berører yderområderne som vist i figur 8. Side 16

20 Figur 8 Udvikling i ældres andel af befolkningen til 2025 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Som det fremgår af nedenstående tabel, er det især yderområder, som Fanø, Lemvig, Tønder, Thisted, Bornholm, m.fl., som tegner sig for de største stigninger i andelen af ældre. Der er dog også en enkelt storby og en hovedstadskommune med, nemlig henholdsvis Esbjerg og Allerød. Det er værd at bemærke, at alle top 10- kommunerne ligger markant over landsgennemsnittet, både i forhold til udviklingen i andel af ældre og i forhold til det fremtidige niveau i Tabel 1 Befolkningsfremskrivning for ældres andel, top 10 til 2025 Udvikling (pct.) Niveau 2025, andel ældre (pct.) Fanø Lemvig Tønder Thisted Bornholm Esbjerg Frederikshavn Allerød Struer Mariagerfjord Hele landet Side 17