erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport"

Transkript

1 erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport 01

2 Forord Der er afsat betydelige midler til at understøtte udviklingen i landdistrikter og yderområder. Imidlertid er det et åbent spørgsmål om indsatsen rammer rigtigt. Mange af indsatserne bygger videre på en måske forældet opfattelse af, at erhvervsudvikling uden for storbyerne drejer sig om landbrug. Men der er et skifte på vej: landbrug var tidligere den dominerende aktivitet i de tyndt befolkede egne. Men landbruget er ikke længere primus motor: Det er åbenlyst, at der må være andre erhvervsudviklingsmuligheder for det åbne land, og dermed for områderne uden for de store befolkningscentre. Der mangler en fundamental viden om, hvilke initiativer der virker, og hvilke der ikke virker, erhvervsfremmende. Hvilke kilder til vækst er der i tyndtbefolkede egne og hvilke kilder til vækst er IKKE til stede? Hvad er god praksis: hvilke aktiviteter giver faktisk resultater Hvilke rammebetingelser skal være til stede for, at få erhvervsudviklingsprojekter i tyndt befolkede egne til at virke? Det er spørgsmålene bag REG LABs fokusanalyse om erhvervsudvikling der virker uden for de store byer. Projektet er finansieret af en kreds af aktører som alle har ambition om at styrke videngrundlaget: Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Sjælland, Bornholms Regionskommune, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Indenrigs- og Socialministeriet, Ringkøbing- Skjern Kommune og Norddjurs Kommune. Herfra skal lyde en samlet tak til de folk der har bidraget i styregruppen, i regionale arbejdsseminarer, konference, i spørgeskemaundersøgelser og i interview i ind- og udland. Analyserne er udarbejdet af DAMVAD i 2009 og afrapporteret i tre rapporter. Nærværende delrapport 1 rummer afrapporteringen af den statistiske kortlægning og spørgeskemaundersøgelser med virksomheder og erhvervsfremmeaktører. Delrapport 2 er en samling af cases fra Danmark, Sverige, Finland, Norge og England. Endelig er der udarbejdet et katalog med inspiration og læringspunkter konklusioner på tværs af delanalyserne. REG LAB, januar 2010 Bjarne E. Jensen, Sekretariatschef

3 Indhold SAMMENFATNING INTRODUKTION En udvidet forståelse af lokale vækstkilder Undersøgelsens geografiske genstandsfelt ERHVERVSLIV UDEN FOR DE STORE BYER STATUS OG UDVIKLING Introduktion Ledigheden stiger uden for de store byer Beskæftigelse og kompetencestruktur Erhvervsstruktur og specialisering Iværksætteri ERHVERVSUDVIKLING, DER VIRKER IFØLGE AKTØRERNE Kilder til vækst uden for de store byer Regionale sammenligninger Barrierer for vækst uden for de store byer Regionale forskelle i barrierer for vækst Eksempler på initiativer, som skaber vækst...64 BILAG 1: METODE OG DATAOVERVEJELSER...69 BILAG 2: INITIATIVEKSEMPLER...74

4 Sammenfatning Denne delrapport i REG LAB projektet: Erhvervsudvikling, der virker uden for de store byer tæller dels en omfattende statistisk analyse og karakteristik på baggrund af en lang række erhvervsudviklingsindikatorer og dels to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis virksomheder og erhvervsfremmeaktører i områderne uden for de store byer. Problemstillingen for projektet er kompleks, idet analyserne dels har skullet give en karakteristik og status for den erhvervsmæssige udvikling i områder uden for de store byer og dels har skullet undersøge konkret, hvad der skaber og hindrer erhvervsudvikling og vækst i disse områder. For at kunne håndtere kompleksiteten i problemstillingen har analyserne opereret med et sæt af potentielle vækstkilder (fx menneskelige ressourcer, forskning, iværksætteri, mv.), som vi har testet på en række statistiske og kvalitative målepunkter (fx iværksætterrate, erhvervsindkomst, andel of borgere med kompetencegivende uddannelse, aktørernes holdninger mv.) og endelig ud fra en geografisk og funktionel afgrænsning og opdeling af områderne uden for de store byer. Det sidste er vigtigt, fordi områderne uden for de store byer ikke bare skal afgrænses negativt ud fra, hvad de ikke er, men i stedet skal karakteriseres for hvad de er. På den baggrund skelnes der, inden for den overordnede gruppe, mellem områderne; yderområder, tyndtbefolkede områder, erhvervsmæssigt særligt udsatte områder, øer og områder med særlig stor indpendling af arbejdskraft. Undersøgelsens genstandsfelt er således ikke nogle få yderområder eller tyndtbefolkede egne, men tæller derimod næsten halvdelen af de danske virksomheder og en tredjedel af beskæftigelsen, ligesom 40 pct. af danskerne bor i de områder, der analyseres på. Det er kort sagt en vigtig del af dansk økonomi, som her er i fokus. Resultaterne er blevet mange og varierede. I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater i følgende udvalgte hovedpunkter: Karakteristik af erhvervsudviklingen uden for de store byer Undersøgelse af kilder til vækst og vækstinitiativer lokalt Vurderinger af vækstbarrierer Karakteristik af erhvervsudviklingen uden for de store byer De statistiske analyser viser overordnet, at selvom områderne uden for de store byer, som forventet står over for ganske store udfordringer, så er niveauforskellene til flere af de store byer såvel som til landet som helhed ikke så store, og på alle er- Side 1

5 hvervsudviklingsindikatorer er det muligt at finde lokalområder, som klarer sig endda meget godt i sammenligning med de største byer. De aktuelle ledighedstal viser ikke desto mindre, at den stigende ledighed især har ramt hårdt i områderne uden for de store byer. Mange områder især i Midt- og Sønderjylland har oplevet endda meget store stigninger i arbejdsløsheden på mere end 200 pct. fra august 2008 til august Sammenholdt med den demografiske udvikling, der vil øge andelen af ældre og reducere arbejdsstyrken markant i fremtiden, tegner det til at stille erhvervsudviklingen i områderne uden for de store byer over for væsentlige udfordringer. I mange af områderne uden for de største byer vil de ældres andel af befolkningen øges med mere end en tredjedel frem til I årene før den nuværende lavkonjunktur trådte ind og påvirkede ledighedstallene i negativ retning, var hele Danmark inde i en positiv beskæftigelsesudvikling også i områderne uden for de største byer. At der ligger erhvervsstrukturelle udfordringer under overfladen indikeres dog af, at beskæftigelsesudviklingen generelt har været dårligere i områderne uden for de store byer, hvor den er faldet med 4 pct. over det seneste årti. Det har især været yderområder, øerne og de tyndtbefolkede områder, der har stået for tilbagegangen. Dette skal sammenholdes med en lille stigning på 2 pct. for landet som helhed og 9 pct. stigninger i de to største byer, København og Århus. Både Aalborg og Esbjerg har dog i samme periode oplevet fald i beskæftigelsen på 1 pct. Igen er der dog bemærkelsesværdige lyspunkter. Undersøgelsen identificerer en særlig stærk beskæftigelsesudvikling i en række områder med høj arbejdskraftrelateret indpendling. Det indikerer, at det ikke kun er de største byer, der er med til at trække erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen, men at der er områder uden for de store byer, som indtager lignende roller som trækkraft for erhvervsudviklingen i området. Det vil være interessant at følge disse områder tættere fremadrettet. Et andet bemærkelsesværdigt resultat går på de områder, som har en høj beskæftigelse og erhvervsspecialisering inden for fremstilling. I mange år har debatten omtalt disse områder som særligt udsatte og sårbare på grund af globaliseringen, og fordi Danmark forandrer sig til at blive en viden og serviceøkonomi. Denne undersøgelse bekræfter, men nuancerer også dette billede ved at påvise, at de områder, der har haft den bedste udvikling i beskæftigelsen, også har en meget høj beskæftigelsesandel inden for fremstilling. Ligeledes viser resultaterne, at områderne uden for de store byer, som er særligt erhvervsspecialiserede inden for fremstilling, også har en høj værdiskabelse. Det indikerer, at der er en god arbejdsdeling, hvor koblingen, mellem det man er bedst til, og det man laver, er klar. Værdiskabelsen i områderne uden for de store byer er dog samlet set lavere end i Danmark som et hele, og der er især et stort spring op til de bedste af de store byer, København og Esbjerg, mens springet til de andre storbyer; Århus, Odense og Aalborg kun er ganske beskedent. Side 2

6 Lige så interessant er det, at områderne uden for de store byer, selv om de generelt har færre ansatte inden for forretningsservice, generelt følger godt med de større byer og landet som helhed i forhold til at skabe ny beskæftigelse inden for forretningsservice. De største byer trækker til gengæld fra alle øvrige områder i forhold til at skab beskæftigelse inden for turisme. I hver sin ende af spektret ligger yderområderne og København. I yderområderne har der været et fald i beskæftigelsen på 18 pct. inden for turismeerhvervet, mens der i København i samme periode har været en stigning på 42 pct. Kompetencemæssigt er områderne uden for de store byer præget af en høj og voksende andel med en erhvervsfaglig uddannelse, og udviklingen i andelen af personer med en videregående uddannelse ligger kun en smule under landsgennemsnittet på 30 pct. Områderne uden for storbyerne halter dog et godt stykke efter udviklingen i de 5 største byer, hvor stigningen har været på mere end 36 pct. over den seneste tiårs-periode. Det gælder dog ikke de 10 bedste områder i fokus, som ligger over de store byer, og samlet set kan man godt slutte, at der er et større generelt kompetenceløft i gang, og at det breder sig ud over hele Danmark. På samme vis afslører undersøgelsen, at uligheden mellem land og by ikke vokser generelt, men at der tværtimod sker et generelt løft i erhvervsindkomsten, som også inkluderer områderne uden for de store byer. Faktisk ligger alle typer af områder mere eller mindre på niveau med landsgennemsnittet. At det har betydning at satse på erhvervsudvikling og kunne tiltrække arbejdskraft udefra viser sig dog ved, at områder med stor indpendling af arbejdskraft har en langt bedre udvikling i erhvervsindkomsten end de øvrige områder. Endelig i forbindelse med iværksætteri er niveauerne for områderne uden for de store byer en anelse lavere end i landet som et hele, og der er især forskel i forhold til de store byer. Det er dog ikke ensbetydende med, at iværksætteri ikke foregår i stor stil i områderne uden for de store byer. Tværtimod er der en fornuftig udvikling i antallet af nye virksomheder. Den lavere iværksætterate kompenseres endvidere af en noget højere overlevelsesrate. Her er det især opsigtsvækkende, at alle typer af områder uden for de store byer, uanset om vi taler om tyndtbefolkede områder eller øer, er leveringsdygtige i mere overlevelsesdygtige nye virksomheder end de største byer. Kilder til vækst og vækstinitiativer lokalt Resultaterne af de to gennemførte spørgeskemaundersøgelser viser, at turisme og oplevelsesøkonomi samt samarbejde mellem erhvervsliv og offentlige aktører vurderes at have meget stor betydning som afgørende kilder til vækst i områderne uden for de store byer. Side 3

7 OECD-vækstkilderne iværksætteri, menneskelige ressourcer og innovation vurderes af både erhvervsfremmeaktører og virksomhedsrepræsentanter at være vigtige. Anvendelse af ny teknologi vurderes derimod ikke som særlig væsentlig som kilde til vækst uden for de store byer. Vurderingen af kilder til vækst uden for de store byer er forholdsvis uafhængig af geografi, virksomhedernes størrelse, alder eller branchetilknytning. Det er værd at bemærke, at begge spørgeskemaundersøgelser er gennemført i en periode, hvor virksomhederne stod midt i en voldsom økonomisk krise, med faldende ordre og øget usikkerhed om fremtiden. Dette forhold kan være medvirkende til, at nogle af de lidt blødere kilder til vækst som eksempelvis forskning og erhvervsklynger ikke vurderes lige så vigtige, som de mere traditionelle vækstkilder iværksætteri, innovation og menneskelige ressourcer. Synspunktet styrkes af det forhold, at mange respondenter i de supplerende bemærkninger har understreget, at tilgængelighed af kapital i områderne uden for de store byer er en afgørende kilde til vækst. Igen fokus på en hård kilde til vækst. Eksemplerne på konkrete succesfulde initiativer, som respondenterne i de to spørgeskemaundersøgelser har beskrevet, viser, at de fleste initiativer kan rubriceres under en (eller flere) af de kilder til vækst, som er centrale i analysen. Det underbygger, at listen med kilder til vækst stemmer overens med virkeligheden i områderne uden for de store byer. Desuden giver opsamlingen af initiativer et godt billede af, hvor forskelligartede projekter og initiativer der igangsættes, både hvad angår omfang, inddragelse af partnerskaber, fokusområder og effekter. Vurderinger af vækstbarrierer De fire væsentligste barrierer ifølge erhvervsfremmeaktørerne, nemlig mangel på risikovillig kapital, dårlig adgang til infrastruktur, mangel på innovation og mangel på kvalificeret arbejdskraft, er de samme fire, som af virksomhedsrepræsentanterne vurderes som de væsentligste. Når der fokuseres på, hvordan svarene fra virksomhederne fordeler sig i forhold til virksomhedernes størrelse, alder og branche, er det overordnede indtryk, at svarene er nogenlunde ensartede. Der er dog enkelte barrierer, hvor der er interessante forskelle. Der er betydelig forskel i vurderingen af barrieren afstand til samarbejdspartnere mv. Henholdsvis 74 pct. og 70 pct. af virksomhederne inden for transportog finansieringssektoren vurderer, at det er en væsentlig barriere, mens det kun er tilfældet for henholdsvis 54 pct. og 56 pct. af virksomhederne inden for handels- og fremstillingssektoren. Nye virksomheder, der er etableret inden for det seneste år, har ligeledes en tendens til at vurdere flere af barriererne som mindre betydningsfulde end ældre virksom- Side 4

8 heder. Eksempelvis i forhold til barrieren mangel på innovation i erhvervslivet, hvor 70 pct. af de nyetablerede virksomheder vurderer, at der er tale om en væsentlig barriere, mens det er tilfældet for 89 pct. af virksomhederne, der er mellem 10 og 20 år gamle og 86 pct. af virksomhederne, der er over 20 år gamle. Side 5

9 1 Introduktion Der har igennem mange år været en udbredt opfattelse af, at den økonomiske vækst i områderne uden for de store byer halter efter væksten i storbyområderne. De seneste fremskrivninger af den demografiske og økonomiske udvikling tegner ligeledes et billede af, at væksten i de kommende år i endnu højere grad vil komme til at foregå i storbyområderne og i større regionale korridorer. Denne undersøgelse af erhvervsudvikling uden for de store byer og kilder og barrierer for vækst bekræfter på den ene side denne opfattelse. Samtidig giver undersøgelsen imidlertid indblik i en lang række lyspunkter i form af eksempler på områder uden for de store byer, der klarer sig endda rigtig godt. I undersøgelsen er vi interesserede i at belyse begge sider for at kunne give en så nuanceret og valid beskrivelse af vækstbetingelserne uden for de store byer som muligt. Formålet er at skabe fælles viden og bidrage til fælles erkendelser samt at kunne kvalificere debatten om behov for initiativer og tiltag på regionalt og lokalt niveau. Det er der behov for. De regionale vækstfora har nu været i gang i et tre år, og der begynder at tegne sig et billede af, hvordan de aktiviteter, vækstforaene har igangsat, rent faktisk virker i regionerne. Fremadrettet er det derfor afgørende, at de regionale vækstfora baserer deres strategier og tiltag på faktuel viden om udviklingen, og hvilke elementer der kan skabe vækst uden for de store byområder. I de første år har der ikke været særligt fokus på erhvervsudvikling i områder uden for de store byer. Helt overvejende er der blevet satset på, at den generelle indsats ville have en gavnlig afsmittende effekt på disse områder, der derfor ikke behøvede en særlig indsats. Den hidtidige anvendelse af strukturfondsmidlerne viser imidlertid, at det har været en betydelig udfordring at igangsætte aktiviteter, der også kommer områderne uden for de større byer til gavn i det ønskede omfang. Det spørgsmål, som er blevet aktualiseret i de regionale vækstfora, er derfor, om der alligevel er brug for en særlig målrettet indsats for disse områder, hvor en sådan indsats i givet fald er nødvendig, og på hvilket specifikt grundlag en given indsats i så fald skal baseres. Én ting er sikkert. Vilkårene for erhvervsudvikling i områderne uden for de store byer adskiller sig fra de generelle regionale og nationale vilkår. Samtidig ved vi, at områderne uden for de store byer ikke er ét stort og ensartet område. Det består af mange forskellige typer af områder, som man bør have indsigt i for at kunne prioritere ressourcer og målrette initiativer. Formålet med undersøgelserne i denne første delrapport er at levere de første brikker til en nuanceret indsigt i erhvervsudviklingen uden for de store byer og betingelserne herfor. Undersøgelserne suppleres i en anden delrapport i projektet af kon- Side 6

10 krete beskrivelser af cases, hvor man succesfuldt har skabt erhvervsudvikling på lokalt niveau. 1.1 En udvidet forståelse af lokale vækstkilder Internationalt såvel som på det nationale og regionale niveau i Danmark har debatten om indsatsen for at fremme erhvervsudvikling taget afsæt i de overordnede vækstkilder; menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation og informations- og kommunikationsteknologi, som alle er sat på landkortet i et stort OECD-landestudie fra Udgangspunktet for denne analyse af erhvervsudvikling, der virker uden for de store byer, er, at disse overordnede vækstkilder er relevante, men også at de sandsynligvis langt fra kan stå alene, når man ser på det lokale og regionale niveau i Danmark. De fire overordnede vækstkilder er således altid til stede i de større byer, i forskellige former og i større eller mindre grad, men kan ikke nødvendigvis overføres til mindre geografiske områder mere eller mindre langt væk fra storbyerne. Det er med andre ord ikke sandsynligt, at man får alle væsentlige nuancer med, hvis man begrænser sig til at se på de fire kendte OECD-vækstkilder. Spørgsmålet er, hvilke yderligere kilder der skal indgå i en udvidet forståelse af vækstkilder uden for de store byer. Litteraturen på området tegner et broget billede af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når der skal skabes erhvervsmæssig vækst uden for de store byer. Nogle studier har meget fokus på infrastruktur og afstand i det hele taget, mens andre primært fokuserer på særlige erhvervsmæssige styrker, som man med fordel kan satse på i yderområderne. Det kan eksempelvis være turisme/ oplevelsesøkonomi, energi og miljø eller lokal fødevareproduktion. På baggrund af eksisterende litteratur, debat og øvrig viden om erhvervsudvikling uden for de store byer opstilles herunder en liste over en række potentielle kilder til vækst, det er relevante at fokusere på, når man beskæftiger sig med erhvervsudvikling uden for de store byer. 1 1 Udarbejdelsen af listen over mulige vækstkilder for erhvervsudvikling uden for de store byer tager afsæt i følgende strategier, redegørelser mv.: Globaliseringsstrategien: Fremgang, fornyelse og tryghed, Regerin- Side 7

11 Det er samtidig disse potentielle vækstkilder, vi vil teste over de kommende sider i denne undersøgelsesrapport: Menneskelige ressourcer (uddannelse) - OECD-vækstkilde Iværksætteri (opstart og vækst i nye virksomheder) OECD-vækstkilde Innovation (udvikling af nye produkter, ydelser og processer) OECDvækstkilde Anvendelse af ny teknologi OECD-vækstkilde Forskning Erhvervsudvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomi Erhvervsudvikling inden for energi og miljø Erhvervsudvikling inden for primære erhverv Erhvervsudvikling inden for egnspecifikke fødevarer Erhvervsklynger Samarbejde mellem erhvervsliv og offentlige aktører (netværksdannelse) Tilgængelige programmer og støtteordninger (landdistriktsprogram, strukturfondsprogrammer, mv.) Offentlig erhvervsservice og anden myndighedsvaretagelse Som det fremgår, omfatter bruttolisten de fire OECD-vækstkilder (menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation samt informations- og kommunikationsteknologi), men listen omfatter også andre faktorer, som i nogle tilfælde går på tværs af de fire OECD-vækstkilder. De supplerende vækstkilder omfatter således bl.a. samarbejde og netværk som bagvedliggende faktorer for vækstmulighederne uden for de store byer. Når samarbejde og netværk kan betragtes som vigtigt, skyldes det, at udvikling sjældent sker i et vakuum, men påvirkes af de specifikke sociale, strukturelle og kulturelle forhold i det givne område. Med henblik på at nå nærmere en vurdering af, hvilke kilder der har betydning for vækst og udvikling i områderne uden for de store byer i Danmark, er der som led i undersøgelsen gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt såvel erhvervsfremmeaktører som private virksomheder i de områder af Danmark, som udgør analysens genstandsfelt. I næste afsnit følger en nærmere beskrivelse af, hvilke geografiske områder der er tale om. gen 2006; Regionalpolitisk Vækstredegørelse 2009, Regeringen; Regionalpolitisk Vækstredegørelse 2008, Regeringen; Regionalpolitisk redegørelse 2009 (udkast), Indenrigs- og Socialministeriet; Oplevelsesbaseret forretningsudvikling, REG LAB, 2008; Landdistriktsredegørelse, 2007 Regeringen; Organisering af landdistriktsindsatsen efter kommunalreformen, CRT 2008; Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, KL 2008; Ny dynamik i Danmarks yderområder, RealDania 2006 Side 8

12 1.2 Undersøgelsens geografiske genstandsfelt En central forudsætning for analysen er at beskrive præcist, hvad der forstås ved områder uden for de store byer. Ud fra drøftelser med både REG LAB sekretariatet, projektets styregruppe og de til projektet tilknyttede eksperter er følgende fire kriterier lagt til grund for en udvælgelse af geografiske fokusområder. 1. Yderområder, som er defineret ud fra befolkningstilvækst og erhvervsindkomst. En definition, der lægger sig op ad den definition Erhvervs- og Byggestyrelsen har anvendt i forbindelse med udpegning af yderområder i strukturfondsperioden Tyndt befolkede områder, dvs. områder med en befolkningstæthed, der ikke overstiger 80 pct. af landsgennemsnittet. 3. Erhvervsmæssigt udfordrede områder, dvs. områder med mere end dobbelt beskæftigelsesandel inden for fremstilling end landsgennemsnittet. Argumentet er, at områder, der er meget afhængige af arbejdspladser i et erhvervssegment, som generelt er i tilbagegang, har særlige store udfordringer med hensyn til omstilling og bevarelse af arbejdspladser og virksomheder i lokalområdet. 4. En kvalitativ til- og fravælgelse af enkelte kommuner, der befinder sig i grænselandet mellem storbyområder/bybånd og de ovennævnte områder. Ud fra ovenstående kriterier er analysens genstandsfelt defineret som de røde områder på nedenstående kort. Udover at arbejde med begreberne yderområder, tyndt befolkede områder og erhvervsmæssigt udfordrede områder, så arbejder analyserne desuden med tre andre betegnelser for områder; Top-10 områder, Øer/Ø-kommuner og Indpendlingsområder. Mens Top-10 områderne varierer fra indikator til indikator (dvs. hvilke 10 områder der fx har flest beskæftigede eller flest arbejdssteder per indbygger), så er indpendlingsområder en samlende betegnelse for områder med særlig stor beskæftigelsesdrevet indpendling (dvs. hvor mere end 50 pct. af de beskæftigede pendler ind fra andre områder). Materialet er blevet opdelt i disse kategorier af især to grunde. For det første, fordi disse områder har særlige forudsætninger, vigtige karakteristika eller adskiller sig fra de andre områder på punkter, som er vigtige at belyse særskilt i data. Samtidig er opdelinger i områder som disse nyttige, idet de nedbringer kompleksiteten og giver overblik. Der tages desuden udgangspunkt i gamle kommunegrænser. Det sker ud fra en overvejelse om, at de gamle kommuner er en geografisk enhed af en passende stør- Side 9

13 relse, hvor der ikke vil være meget store forskelle på land- og byområder inden for sammen kommunegrænse. Figur 1 Analysens geografiske genstandsfelt Valget af gamle kommuner som geografisk genstandsfelt begrundes med andre ord i, at det vurderes som den mest relevante og præcise geografiske enhed i forhold til at kunne adskille større byer fra områderne uden for de store byer. Der kan dog også inden for de gamle kommunegrænser være områder, der klarer sig godt erhvervsmæssigt og områder, der klarer sig knap så godt. Samtidig betyder dette valg, at det er muligt at se på statistiske tidsserier, der giver en vis robusthed i resultaterne. De nyeste data, det er muligt at benytte i den sammenhæng, er fra 2006, hvilket dog ikke vurderes at have negativ betydning for resultaterne, idet fokus på udviklingen over en årrække gør det muligt at se efter robuste dataserier og ikke nødvendigvis fokusere på de allernyeste data. Storbyerne og især Hovedstaden betragtes ofte som lokomotiver for vækst i dansk økonomi, men det er værd at bemærke, at områderne uden for de store byer også fylder meget i dansk økonomi og dermed ikke må negligeres. Side 10

14 Nedenstående tre figurer giver et godt første indtryk af betydningen af de områder uden for de store byer, som er genstand for analyse i dette projekt. Områderne grupperer kommunerne efter de forudsætninger, som karakteriser dem og enkelte kommuner kan godt indgå i flere grupperinger. Eksempelvis er Holeby Kommune karakteriseret ved at være et indpendlingsområde, et yderområde og et erhvervsmæssigt udfordret område. Som det fremgår af figur 2, så er næsten halvdelen (44,2 pct.) af alle virksomheder (målt som arbejdssteder) beliggende i områderne uden for de store bykommuner, mens lidt mere end hvert femte arbejdssted er beliggende i de fem største bykommuner; København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Figur 2 Andel af hele landets virksomheder (arbejdssteder) Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Næsten samme størrelsesfordelinger som ovenfor vedrørende antal virksomheder gør sig gældende for indbyggerandele. Godt 40 pct. af indbyggerne i Danmark bor uden for de store byer, mens en femtedel bor i de fem største byer. Gælder det yderområder, tyndtbefolkede områder og erhvervsmæssigt særligt udfordrede områder, så er vi nede i meget lavere procentandele, som det fremgår af figur 3. Side 11

15 Figur 3 Andel af hele landets indbyggertal Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Ud fra samme devise viser figur 4 nedenfor, at lidt mere end hver tredje beskæftigede er at finde uden for de store byer, mens hver fjerde medarbejder er beskæftiget i de fem største byer. Figur 4 Andel af hele landets beskæftigede Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Side 12

16 2 Erhvervsliv uden for de store byer status og udvikling 2.1 Introduktion Debatten i medierne er fyldt med såvel dystre som positive historier om udviklingen uden for de store byer. Mens disse historier er snapshots fra en kompleks virkelighed, som ikke kun gælder yderområder, men i høj grad også de store byer, så vil dette afsnit beskrive med statistiske kilder, hvordan erhvervsudviklingen uden for de store byer har været de seneste 10år, og hvilket samlet billede der tegner sig. Der indledes med en status på den aktuelle ledighedsudvikling i områderne uden for de store byer. Derefter beskrives udviklingen i beskæftigelsen og kompetencestrukturen. Det efterfølges af et indblik i specialiseringen inden for udvalgte erhvervssegmenter, herunder forretningsservice, turisme, fødevarer og fremstilling og et overblik over den økonomiske udvikling, omsætning og værdiskabelse. Endelig ser det statistiske afsnit nærmere på udviklingen i iværksætteri og innovation. Afsnittet præsenterer data for alle områder uden for de store byer, og der sammenlignes med gennemsnit for de store byer og landsgennemsnittet, hvor det er muligt og relevant. Samtidig opereres med underopdelinger af områder i både yderområder, tyndtbefolkede områder, erhvervsmæssigt særligt udfordrede områder samt ø- områder og områder med særlig stor og beskæftigelsesdrevet indpendling. For de fleste opgørelser arbejdes der med top-10 oversigter. Denne fremgangsmåde er valgt for at kunne vise, hvilke områder der klarer sig bedst. Ambitionen med den statistiske opgørelse er således, udover at give en generel karakteristik af udviklingen, at vise, hvad der karakteriserer de områder uden for de store byer, som klarer sig bedst på en række væsentlige faktorer. Derved kan den statistiske kortlægning underbygge og supplere casebeskrivelser af gode eksempler på erhvervsudviklingsinitiativer, der virker i Danmark og i Udlandet, som præsenteres i delrapport 2 i projektet. 2.2 Ledigheden stiger uden for de store byer Danmark er ligesom resten af verden gået ind i en økonomisk lavkonjunktur. Det viser sig på ledighedstallene. Efter flere år med mangel på arbejdskraft i alle dele af dansk økonomi er ledigheden det seneste år for alvor begyndt at stige. Det er en udvikling, som har ramt hele Danmark, ikke mindst uden for de store byer og ikke mindst i Jylland. Men også dele af hovedstadsområdet er hårdt ramt af stigende ledighed. Side 13

17 Figur 5 viser klart, at især de jyske områder har en særlig udfordring. Siden august 2008 har der været en markant stigning i ledigheden på mere end 200 pct. i en stor del af især de midtjyske områder (markeret med rødt). Figur 5 Ledighedsudvikling i nye kommuner, august 2008 august 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Sammenlignes med ledighedsudviklingen fra højkonjunkturens højdepunkt i januar 2006 til januar 2008, kan man se, at alle områder har haft fald i ledigheden, jf. figur 6. Det er områderne markeret med rødt, som har haft de mindste fald i ledigheden. For flere områder markeret med gult gælder det, at de både har oplevet mindre fald i ledigheden under højkonjunkturen end mange af de andre områder samtidig med, at det også er her, ledigheden er steget mest, efter at Danmark er gået ind i lavkonjunktur siden Det er værd at bemærke, at ledigheden kommer fra et meget lavt niveau og, at der til trods for de dramatiske stigninger kun er en national ledighed på 3,3 pct. af arbejdsstyrken. Side 14

18 Figur 6 Ledighedsudvikling i nye kommuner, januar 2006 januar 2008 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik At ledigheden ikke falder så meget under en højkonjunktur og især er stigende i en lavkonjunktur i områderne uden for storbyerne og i Jylland er bekymrende, især hvis områderne har mange udfordrede jobs inden for fremstillingsindustrien. En økonomisk krise kan være en anledning til, at jobfunktioner inden for særligt udsatte og kunkurrenceudsatte fremstillingserhverv outsources til lande med et lavt omkostningsniveau, som det også er sket tidligere. Det øger dermed også presset på at skabe nye kilder til erhvervsudvikling uden for de store byer. Mens de seneste års udvikling i ledigheden ikke siger så meget om de udfordringer, som en del områder uden for de store byer står over for, så har vi i figur 7 fremskrevet udviklingen i arbejdsstyrken som andel af befolkningen frem til Heraf fremgår det tydeligt, hvor den mest negative udvikling og dermed de største udfordringer findes, nemlig i yderområderne markeret med rødt. Områderne markeret med gult vil også opleve en væsentlig nedgang i arbejdsstyrken, mens de større byområder, det østjyske bybånd samt Als ikke vil opleve samme markante nedgang, som en fremskrivning i dag viser. Side 15

19 Figur 7 Udviklingen i arbejdsstyrkens andel af befolkningen til 2025 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik På samme vis er udviklingen i andelen af ældre fremskrevet til Her viser tallene et lignende og endda mere markant billede af en tendens til flere ældre, som især berører yderområderne som vist i figur 8. Side 16

20 Figur 8 Udvikling i ældres andel af befolkningen til 2025 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Som det fremgår af nedenstående tabel, er det især yderområder, som Fanø, Lemvig, Tønder, Thisted, Bornholm, m.fl., som tegner sig for de største stigninger i andelen af ældre. Der er dog også en enkelt storby og en hovedstadskommune med, nemlig henholdsvis Esbjerg og Allerød. Det er værd at bemærke, at alle top 10- kommunerne ligger markant over landsgennemsnittet, både i forhold til udviklingen i andel af ældre og i forhold til det fremtidige niveau i Tabel 1 Befolkningsfremskrivning for ældres andel, top 10 til 2025 Udvikling (pct.) Niveau 2025, andel ældre (pct.) Fanø Lemvig Tønder Thisted Bornholm Esbjerg Frederikshavn Allerød Struer Mariagerfjord Hele landet Side 17

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling. - i yderområder og landdistrikter

Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling. - i yderområder og landdistrikter Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling - i yderområder og landdistrikter Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling - i yderområder og landdistrekter Reg Lab Knabrostræde 30,

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 3. juni 2002 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33557720, Resumé: UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER Regeringen overvejer at lade kommunerne konkurrere mod hinanden om, hvor nye eller udflyttede statslige

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Fyn i tal. Odense Sport & Event, partner-tur 24.-27. marts 2011, facts til workshop

Fyn i tal. Odense Sport & Event, partner-tur 24.-27. marts 2011, facts til workshop Fyn i tal Odense Sport & Event, partner-tur 24.-27. marts 2011, facts til workshop Data i denne rapport er udklip fra Danmarks Statistik og fra Business Fyn-rapporten Fyns Tilstand. 1 Management Summary

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere