erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport"

Transkript

1 erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport 01

2 Forord Der er afsat betydelige midler til at understøtte udviklingen i landdistrikter og yderområder. Imidlertid er det et åbent spørgsmål om indsatsen rammer rigtigt. Mange af indsatserne bygger videre på en måske forældet opfattelse af, at erhvervsudvikling uden for storbyerne drejer sig om landbrug. Men der er et skifte på vej: landbrug var tidligere den dominerende aktivitet i de tyndt befolkede egne. Men landbruget er ikke længere primus motor: Det er åbenlyst, at der må være andre erhvervsudviklingsmuligheder for det åbne land, og dermed for områderne uden for de store befolkningscentre. Der mangler en fundamental viden om, hvilke initiativer der virker, og hvilke der ikke virker, erhvervsfremmende. Hvilke kilder til vækst er der i tyndtbefolkede egne og hvilke kilder til vækst er IKKE til stede? Hvad er god praksis: hvilke aktiviteter giver faktisk resultater Hvilke rammebetingelser skal være til stede for, at få erhvervsudviklingsprojekter i tyndt befolkede egne til at virke? Det er spørgsmålene bag REG LABs fokusanalyse om erhvervsudvikling der virker uden for de store byer. Projektet er finansieret af en kreds af aktører som alle har ambition om at styrke videngrundlaget: Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Sjælland, Bornholms Regionskommune, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Indenrigs- og Socialministeriet, Ringkøbing- Skjern Kommune og Norddjurs Kommune. Herfra skal lyde en samlet tak til de folk der har bidraget i styregruppen, i regionale arbejdsseminarer, konference, i spørgeskemaundersøgelser og i interview i ind- og udland. Analyserne er udarbejdet af DAMVAD i 2009 og afrapporteret i tre rapporter. Nærværende delrapport 1 rummer afrapporteringen af den statistiske kortlægning og spørgeskemaundersøgelser med virksomheder og erhvervsfremmeaktører. Delrapport 2 er en samling af cases fra Danmark, Sverige, Finland, Norge og England. Endelig er der udarbejdet et katalog med inspiration og læringspunkter konklusioner på tværs af delanalyserne. REG LAB, januar 2010 Bjarne E. Jensen, Sekretariatschef

3 Indhold SAMMENFATNING INTRODUKTION En udvidet forståelse af lokale vækstkilder Undersøgelsens geografiske genstandsfelt ERHVERVSLIV UDEN FOR DE STORE BYER STATUS OG UDVIKLING Introduktion Ledigheden stiger uden for de store byer Beskæftigelse og kompetencestruktur Erhvervsstruktur og specialisering Iværksætteri ERHVERVSUDVIKLING, DER VIRKER IFØLGE AKTØRERNE Kilder til vækst uden for de store byer Regionale sammenligninger Barrierer for vækst uden for de store byer Regionale forskelle i barrierer for vækst Eksempler på initiativer, som skaber vækst...64 BILAG 1: METODE OG DATAOVERVEJELSER...69 BILAG 2: INITIATIVEKSEMPLER...74

4 Sammenfatning Denne delrapport i REG LAB projektet: Erhvervsudvikling, der virker uden for de store byer tæller dels en omfattende statistisk analyse og karakteristik på baggrund af en lang række erhvervsudviklingsindikatorer og dels to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis virksomheder og erhvervsfremmeaktører i områderne uden for de store byer. Problemstillingen for projektet er kompleks, idet analyserne dels har skullet give en karakteristik og status for den erhvervsmæssige udvikling i områder uden for de store byer og dels har skullet undersøge konkret, hvad der skaber og hindrer erhvervsudvikling og vækst i disse områder. For at kunne håndtere kompleksiteten i problemstillingen har analyserne opereret med et sæt af potentielle vækstkilder (fx menneskelige ressourcer, forskning, iværksætteri, mv.), som vi har testet på en række statistiske og kvalitative målepunkter (fx iværksætterrate, erhvervsindkomst, andel of borgere med kompetencegivende uddannelse, aktørernes holdninger mv.) og endelig ud fra en geografisk og funktionel afgrænsning og opdeling af områderne uden for de store byer. Det sidste er vigtigt, fordi områderne uden for de store byer ikke bare skal afgrænses negativt ud fra, hvad de ikke er, men i stedet skal karakteriseres for hvad de er. På den baggrund skelnes der, inden for den overordnede gruppe, mellem områderne; yderområder, tyndtbefolkede områder, erhvervsmæssigt særligt udsatte områder, øer og områder med særlig stor indpendling af arbejdskraft. Undersøgelsens genstandsfelt er således ikke nogle få yderområder eller tyndtbefolkede egne, men tæller derimod næsten halvdelen af de danske virksomheder og en tredjedel af beskæftigelsen, ligesom 40 pct. af danskerne bor i de områder, der analyseres på. Det er kort sagt en vigtig del af dansk økonomi, som her er i fokus. Resultaterne er blevet mange og varierede. I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater i følgende udvalgte hovedpunkter: Karakteristik af erhvervsudviklingen uden for de store byer Undersøgelse af kilder til vækst og vækstinitiativer lokalt Vurderinger af vækstbarrierer Karakteristik af erhvervsudviklingen uden for de store byer De statistiske analyser viser overordnet, at selvom områderne uden for de store byer, som forventet står over for ganske store udfordringer, så er niveauforskellene til flere af de store byer såvel som til landet som helhed ikke så store, og på alle er- Side 1

5 hvervsudviklingsindikatorer er det muligt at finde lokalområder, som klarer sig endda meget godt i sammenligning med de største byer. De aktuelle ledighedstal viser ikke desto mindre, at den stigende ledighed især har ramt hårdt i områderne uden for de store byer. Mange områder især i Midt- og Sønderjylland har oplevet endda meget store stigninger i arbejdsløsheden på mere end 200 pct. fra august 2008 til august Sammenholdt med den demografiske udvikling, der vil øge andelen af ældre og reducere arbejdsstyrken markant i fremtiden, tegner det til at stille erhvervsudviklingen i områderne uden for de store byer over for væsentlige udfordringer. I mange af områderne uden for de største byer vil de ældres andel af befolkningen øges med mere end en tredjedel frem til I årene før den nuværende lavkonjunktur trådte ind og påvirkede ledighedstallene i negativ retning, var hele Danmark inde i en positiv beskæftigelsesudvikling også i områderne uden for de største byer. At der ligger erhvervsstrukturelle udfordringer under overfladen indikeres dog af, at beskæftigelsesudviklingen generelt har været dårligere i områderne uden for de store byer, hvor den er faldet med 4 pct. over det seneste årti. Det har især været yderområder, øerne og de tyndtbefolkede områder, der har stået for tilbagegangen. Dette skal sammenholdes med en lille stigning på 2 pct. for landet som helhed og 9 pct. stigninger i de to største byer, København og Århus. Både Aalborg og Esbjerg har dog i samme periode oplevet fald i beskæftigelsen på 1 pct. Igen er der dog bemærkelsesværdige lyspunkter. Undersøgelsen identificerer en særlig stærk beskæftigelsesudvikling i en række områder med høj arbejdskraftrelateret indpendling. Det indikerer, at det ikke kun er de største byer, der er med til at trække erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen, men at der er områder uden for de store byer, som indtager lignende roller som trækkraft for erhvervsudviklingen i området. Det vil være interessant at følge disse områder tættere fremadrettet. Et andet bemærkelsesværdigt resultat går på de områder, som har en høj beskæftigelse og erhvervsspecialisering inden for fremstilling. I mange år har debatten omtalt disse områder som særligt udsatte og sårbare på grund af globaliseringen, og fordi Danmark forandrer sig til at blive en viden og serviceøkonomi. Denne undersøgelse bekræfter, men nuancerer også dette billede ved at påvise, at de områder, der har haft den bedste udvikling i beskæftigelsen, også har en meget høj beskæftigelsesandel inden for fremstilling. Ligeledes viser resultaterne, at områderne uden for de store byer, som er særligt erhvervsspecialiserede inden for fremstilling, også har en høj værdiskabelse. Det indikerer, at der er en god arbejdsdeling, hvor koblingen, mellem det man er bedst til, og det man laver, er klar. Værdiskabelsen i områderne uden for de store byer er dog samlet set lavere end i Danmark som et hele, og der er især et stort spring op til de bedste af de store byer, København og Esbjerg, mens springet til de andre storbyer; Århus, Odense og Aalborg kun er ganske beskedent. Side 2

6 Lige så interessant er det, at områderne uden for de store byer, selv om de generelt har færre ansatte inden for forretningsservice, generelt følger godt med de større byer og landet som helhed i forhold til at skabe ny beskæftigelse inden for forretningsservice. De største byer trækker til gengæld fra alle øvrige områder i forhold til at skab beskæftigelse inden for turisme. I hver sin ende af spektret ligger yderområderne og København. I yderområderne har der været et fald i beskæftigelsen på 18 pct. inden for turismeerhvervet, mens der i København i samme periode har været en stigning på 42 pct. Kompetencemæssigt er områderne uden for de store byer præget af en høj og voksende andel med en erhvervsfaglig uddannelse, og udviklingen i andelen af personer med en videregående uddannelse ligger kun en smule under landsgennemsnittet på 30 pct. Områderne uden for storbyerne halter dog et godt stykke efter udviklingen i de 5 største byer, hvor stigningen har været på mere end 36 pct. over den seneste tiårs-periode. Det gælder dog ikke de 10 bedste områder i fokus, som ligger over de store byer, og samlet set kan man godt slutte, at der er et større generelt kompetenceløft i gang, og at det breder sig ud over hele Danmark. På samme vis afslører undersøgelsen, at uligheden mellem land og by ikke vokser generelt, men at der tværtimod sker et generelt løft i erhvervsindkomsten, som også inkluderer områderne uden for de store byer. Faktisk ligger alle typer af områder mere eller mindre på niveau med landsgennemsnittet. At det har betydning at satse på erhvervsudvikling og kunne tiltrække arbejdskraft udefra viser sig dog ved, at områder med stor indpendling af arbejdskraft har en langt bedre udvikling i erhvervsindkomsten end de øvrige områder. Endelig i forbindelse med iværksætteri er niveauerne for områderne uden for de store byer en anelse lavere end i landet som et hele, og der er især forskel i forhold til de store byer. Det er dog ikke ensbetydende med, at iværksætteri ikke foregår i stor stil i områderne uden for de store byer. Tværtimod er der en fornuftig udvikling i antallet af nye virksomheder. Den lavere iværksætterate kompenseres endvidere af en noget højere overlevelsesrate. Her er det især opsigtsvækkende, at alle typer af områder uden for de store byer, uanset om vi taler om tyndtbefolkede områder eller øer, er leveringsdygtige i mere overlevelsesdygtige nye virksomheder end de største byer. Kilder til vækst og vækstinitiativer lokalt Resultaterne af de to gennemførte spørgeskemaundersøgelser viser, at turisme og oplevelsesøkonomi samt samarbejde mellem erhvervsliv og offentlige aktører vurderes at have meget stor betydning som afgørende kilder til vækst i områderne uden for de store byer. Side 3

7 OECD-vækstkilderne iværksætteri, menneskelige ressourcer og innovation vurderes af både erhvervsfremmeaktører og virksomhedsrepræsentanter at være vigtige. Anvendelse af ny teknologi vurderes derimod ikke som særlig væsentlig som kilde til vækst uden for de store byer. Vurderingen af kilder til vækst uden for de store byer er forholdsvis uafhængig af geografi, virksomhedernes størrelse, alder eller branchetilknytning. Det er værd at bemærke, at begge spørgeskemaundersøgelser er gennemført i en periode, hvor virksomhederne stod midt i en voldsom økonomisk krise, med faldende ordre og øget usikkerhed om fremtiden. Dette forhold kan være medvirkende til, at nogle af de lidt blødere kilder til vækst som eksempelvis forskning og erhvervsklynger ikke vurderes lige så vigtige, som de mere traditionelle vækstkilder iværksætteri, innovation og menneskelige ressourcer. Synspunktet styrkes af det forhold, at mange respondenter i de supplerende bemærkninger har understreget, at tilgængelighed af kapital i områderne uden for de store byer er en afgørende kilde til vækst. Igen fokus på en hård kilde til vækst. Eksemplerne på konkrete succesfulde initiativer, som respondenterne i de to spørgeskemaundersøgelser har beskrevet, viser, at de fleste initiativer kan rubriceres under en (eller flere) af de kilder til vækst, som er centrale i analysen. Det underbygger, at listen med kilder til vækst stemmer overens med virkeligheden i områderne uden for de store byer. Desuden giver opsamlingen af initiativer et godt billede af, hvor forskelligartede projekter og initiativer der igangsættes, både hvad angår omfang, inddragelse af partnerskaber, fokusområder og effekter. Vurderinger af vækstbarrierer De fire væsentligste barrierer ifølge erhvervsfremmeaktørerne, nemlig mangel på risikovillig kapital, dårlig adgang til infrastruktur, mangel på innovation og mangel på kvalificeret arbejdskraft, er de samme fire, som af virksomhedsrepræsentanterne vurderes som de væsentligste. Når der fokuseres på, hvordan svarene fra virksomhederne fordeler sig i forhold til virksomhedernes størrelse, alder og branche, er det overordnede indtryk, at svarene er nogenlunde ensartede. Der er dog enkelte barrierer, hvor der er interessante forskelle. Der er betydelig forskel i vurderingen af barrieren afstand til samarbejdspartnere mv. Henholdsvis 74 pct. og 70 pct. af virksomhederne inden for transportog finansieringssektoren vurderer, at det er en væsentlig barriere, mens det kun er tilfældet for henholdsvis 54 pct. og 56 pct. af virksomhederne inden for handels- og fremstillingssektoren. Nye virksomheder, der er etableret inden for det seneste år, har ligeledes en tendens til at vurdere flere af barriererne som mindre betydningsfulde end ældre virksom- Side 4

8 heder. Eksempelvis i forhold til barrieren mangel på innovation i erhvervslivet, hvor 70 pct. af de nyetablerede virksomheder vurderer, at der er tale om en væsentlig barriere, mens det er tilfældet for 89 pct. af virksomhederne, der er mellem 10 og 20 år gamle og 86 pct. af virksomhederne, der er over 20 år gamle. Side 5

9 1 Introduktion Der har igennem mange år været en udbredt opfattelse af, at den økonomiske vækst i områderne uden for de store byer halter efter væksten i storbyområderne. De seneste fremskrivninger af den demografiske og økonomiske udvikling tegner ligeledes et billede af, at væksten i de kommende år i endnu højere grad vil komme til at foregå i storbyområderne og i større regionale korridorer. Denne undersøgelse af erhvervsudvikling uden for de store byer og kilder og barrierer for vækst bekræfter på den ene side denne opfattelse. Samtidig giver undersøgelsen imidlertid indblik i en lang række lyspunkter i form af eksempler på områder uden for de store byer, der klarer sig endda rigtig godt. I undersøgelsen er vi interesserede i at belyse begge sider for at kunne give en så nuanceret og valid beskrivelse af vækstbetingelserne uden for de store byer som muligt. Formålet er at skabe fælles viden og bidrage til fælles erkendelser samt at kunne kvalificere debatten om behov for initiativer og tiltag på regionalt og lokalt niveau. Det er der behov for. De regionale vækstfora har nu været i gang i et tre år, og der begynder at tegne sig et billede af, hvordan de aktiviteter, vækstforaene har igangsat, rent faktisk virker i regionerne. Fremadrettet er det derfor afgørende, at de regionale vækstfora baserer deres strategier og tiltag på faktuel viden om udviklingen, og hvilke elementer der kan skabe vækst uden for de store byområder. I de første år har der ikke været særligt fokus på erhvervsudvikling i områder uden for de store byer. Helt overvejende er der blevet satset på, at den generelle indsats ville have en gavnlig afsmittende effekt på disse områder, der derfor ikke behøvede en særlig indsats. Den hidtidige anvendelse af strukturfondsmidlerne viser imidlertid, at det har været en betydelig udfordring at igangsætte aktiviteter, der også kommer områderne uden for de større byer til gavn i det ønskede omfang. Det spørgsmål, som er blevet aktualiseret i de regionale vækstfora, er derfor, om der alligevel er brug for en særlig målrettet indsats for disse områder, hvor en sådan indsats i givet fald er nødvendig, og på hvilket specifikt grundlag en given indsats i så fald skal baseres. Én ting er sikkert. Vilkårene for erhvervsudvikling i områderne uden for de store byer adskiller sig fra de generelle regionale og nationale vilkår. Samtidig ved vi, at områderne uden for de store byer ikke er ét stort og ensartet område. Det består af mange forskellige typer af områder, som man bør have indsigt i for at kunne prioritere ressourcer og målrette initiativer. Formålet med undersøgelserne i denne første delrapport er at levere de første brikker til en nuanceret indsigt i erhvervsudviklingen uden for de store byer og betingelserne herfor. Undersøgelserne suppleres i en anden delrapport i projektet af kon- Side 6

10 krete beskrivelser af cases, hvor man succesfuldt har skabt erhvervsudvikling på lokalt niveau. 1.1 En udvidet forståelse af lokale vækstkilder Internationalt såvel som på det nationale og regionale niveau i Danmark har debatten om indsatsen for at fremme erhvervsudvikling taget afsæt i de overordnede vækstkilder; menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation og informations- og kommunikationsteknologi, som alle er sat på landkortet i et stort OECD-landestudie fra Udgangspunktet for denne analyse af erhvervsudvikling, der virker uden for de store byer, er, at disse overordnede vækstkilder er relevante, men også at de sandsynligvis langt fra kan stå alene, når man ser på det lokale og regionale niveau i Danmark. De fire overordnede vækstkilder er således altid til stede i de større byer, i forskellige former og i større eller mindre grad, men kan ikke nødvendigvis overføres til mindre geografiske områder mere eller mindre langt væk fra storbyerne. Det er med andre ord ikke sandsynligt, at man får alle væsentlige nuancer med, hvis man begrænser sig til at se på de fire kendte OECD-vækstkilder. Spørgsmålet er, hvilke yderligere kilder der skal indgå i en udvidet forståelse af vækstkilder uden for de store byer. Litteraturen på området tegner et broget billede af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når der skal skabes erhvervsmæssig vækst uden for de store byer. Nogle studier har meget fokus på infrastruktur og afstand i det hele taget, mens andre primært fokuserer på særlige erhvervsmæssige styrker, som man med fordel kan satse på i yderområderne. Det kan eksempelvis være turisme/ oplevelsesøkonomi, energi og miljø eller lokal fødevareproduktion. På baggrund af eksisterende litteratur, debat og øvrig viden om erhvervsudvikling uden for de store byer opstilles herunder en liste over en række potentielle kilder til vækst, det er relevante at fokusere på, når man beskæftiger sig med erhvervsudvikling uden for de store byer. 1 1 Udarbejdelsen af listen over mulige vækstkilder for erhvervsudvikling uden for de store byer tager afsæt i følgende strategier, redegørelser mv.: Globaliseringsstrategien: Fremgang, fornyelse og tryghed, Regerin- Side 7

11 Det er samtidig disse potentielle vækstkilder, vi vil teste over de kommende sider i denne undersøgelsesrapport: Menneskelige ressourcer (uddannelse) - OECD-vækstkilde Iværksætteri (opstart og vækst i nye virksomheder) OECD-vækstkilde Innovation (udvikling af nye produkter, ydelser og processer) OECDvækstkilde Anvendelse af ny teknologi OECD-vækstkilde Forskning Erhvervsudvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomi Erhvervsudvikling inden for energi og miljø Erhvervsudvikling inden for primære erhverv Erhvervsudvikling inden for egnspecifikke fødevarer Erhvervsklynger Samarbejde mellem erhvervsliv og offentlige aktører (netværksdannelse) Tilgængelige programmer og støtteordninger (landdistriktsprogram, strukturfondsprogrammer, mv.) Offentlig erhvervsservice og anden myndighedsvaretagelse Som det fremgår, omfatter bruttolisten de fire OECD-vækstkilder (menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation samt informations- og kommunikationsteknologi), men listen omfatter også andre faktorer, som i nogle tilfælde går på tværs af de fire OECD-vækstkilder. De supplerende vækstkilder omfatter således bl.a. samarbejde og netværk som bagvedliggende faktorer for vækstmulighederne uden for de store byer. Når samarbejde og netværk kan betragtes som vigtigt, skyldes det, at udvikling sjældent sker i et vakuum, men påvirkes af de specifikke sociale, strukturelle og kulturelle forhold i det givne område. Med henblik på at nå nærmere en vurdering af, hvilke kilder der har betydning for vækst og udvikling i områderne uden for de store byer i Danmark, er der som led i undersøgelsen gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt såvel erhvervsfremmeaktører som private virksomheder i de områder af Danmark, som udgør analysens genstandsfelt. I næste afsnit følger en nærmere beskrivelse af, hvilke geografiske områder der er tale om. gen 2006; Regionalpolitisk Vækstredegørelse 2009, Regeringen; Regionalpolitisk Vækstredegørelse 2008, Regeringen; Regionalpolitisk redegørelse 2009 (udkast), Indenrigs- og Socialministeriet; Oplevelsesbaseret forretningsudvikling, REG LAB, 2008; Landdistriktsredegørelse, 2007 Regeringen; Organisering af landdistriktsindsatsen efter kommunalreformen, CRT 2008; Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, KL 2008; Ny dynamik i Danmarks yderområder, RealDania 2006 Side 8

12 1.2 Undersøgelsens geografiske genstandsfelt En central forudsætning for analysen er at beskrive præcist, hvad der forstås ved områder uden for de store byer. Ud fra drøftelser med både REG LAB sekretariatet, projektets styregruppe og de til projektet tilknyttede eksperter er følgende fire kriterier lagt til grund for en udvælgelse af geografiske fokusområder. 1. Yderområder, som er defineret ud fra befolkningstilvækst og erhvervsindkomst. En definition, der lægger sig op ad den definition Erhvervs- og Byggestyrelsen har anvendt i forbindelse med udpegning af yderområder i strukturfondsperioden Tyndt befolkede områder, dvs. områder med en befolkningstæthed, der ikke overstiger 80 pct. af landsgennemsnittet. 3. Erhvervsmæssigt udfordrede områder, dvs. områder med mere end dobbelt beskæftigelsesandel inden for fremstilling end landsgennemsnittet. Argumentet er, at områder, der er meget afhængige af arbejdspladser i et erhvervssegment, som generelt er i tilbagegang, har særlige store udfordringer med hensyn til omstilling og bevarelse af arbejdspladser og virksomheder i lokalområdet. 4. En kvalitativ til- og fravælgelse af enkelte kommuner, der befinder sig i grænselandet mellem storbyområder/bybånd og de ovennævnte områder. Ud fra ovenstående kriterier er analysens genstandsfelt defineret som de røde områder på nedenstående kort. Udover at arbejde med begreberne yderområder, tyndt befolkede områder og erhvervsmæssigt udfordrede områder, så arbejder analyserne desuden med tre andre betegnelser for områder; Top-10 områder, Øer/Ø-kommuner og Indpendlingsområder. Mens Top-10 områderne varierer fra indikator til indikator (dvs. hvilke 10 områder der fx har flest beskæftigede eller flest arbejdssteder per indbygger), så er indpendlingsområder en samlende betegnelse for områder med særlig stor beskæftigelsesdrevet indpendling (dvs. hvor mere end 50 pct. af de beskæftigede pendler ind fra andre områder). Materialet er blevet opdelt i disse kategorier af især to grunde. For det første, fordi disse områder har særlige forudsætninger, vigtige karakteristika eller adskiller sig fra de andre områder på punkter, som er vigtige at belyse særskilt i data. Samtidig er opdelinger i områder som disse nyttige, idet de nedbringer kompleksiteten og giver overblik. Der tages desuden udgangspunkt i gamle kommunegrænser. Det sker ud fra en overvejelse om, at de gamle kommuner er en geografisk enhed af en passende stør- Side 9

13 relse, hvor der ikke vil være meget store forskelle på land- og byområder inden for sammen kommunegrænse. Figur 1 Analysens geografiske genstandsfelt Valget af gamle kommuner som geografisk genstandsfelt begrundes med andre ord i, at det vurderes som den mest relevante og præcise geografiske enhed i forhold til at kunne adskille større byer fra områderne uden for de store byer. Der kan dog også inden for de gamle kommunegrænser være områder, der klarer sig godt erhvervsmæssigt og områder, der klarer sig knap så godt. Samtidig betyder dette valg, at det er muligt at se på statistiske tidsserier, der giver en vis robusthed i resultaterne. De nyeste data, det er muligt at benytte i den sammenhæng, er fra 2006, hvilket dog ikke vurderes at have negativ betydning for resultaterne, idet fokus på udviklingen over en årrække gør det muligt at se efter robuste dataserier og ikke nødvendigvis fokusere på de allernyeste data. Storbyerne og især Hovedstaden betragtes ofte som lokomotiver for vækst i dansk økonomi, men det er værd at bemærke, at områderne uden for de store byer også fylder meget i dansk økonomi og dermed ikke må negligeres. Side 10

14 Nedenstående tre figurer giver et godt første indtryk af betydningen af de områder uden for de store byer, som er genstand for analyse i dette projekt. Områderne grupperer kommunerne efter de forudsætninger, som karakteriser dem og enkelte kommuner kan godt indgå i flere grupperinger. Eksempelvis er Holeby Kommune karakteriseret ved at være et indpendlingsområde, et yderområde og et erhvervsmæssigt udfordret område. Som det fremgår af figur 2, så er næsten halvdelen (44,2 pct.) af alle virksomheder (målt som arbejdssteder) beliggende i områderne uden for de store bykommuner, mens lidt mere end hvert femte arbejdssted er beliggende i de fem største bykommuner; København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Figur 2 Andel af hele landets virksomheder (arbejdssteder) Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Næsten samme størrelsesfordelinger som ovenfor vedrørende antal virksomheder gør sig gældende for indbyggerandele. Godt 40 pct. af indbyggerne i Danmark bor uden for de store byer, mens en femtedel bor i de fem største byer. Gælder det yderområder, tyndtbefolkede områder og erhvervsmæssigt særligt udfordrede områder, så er vi nede i meget lavere procentandele, som det fremgår af figur 3. Side 11

15 Figur 3 Andel af hele landets indbyggertal Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Ud fra samme devise viser figur 4 nedenfor, at lidt mere end hver tredje beskæftigede er at finde uden for de store byer, mens hver fjerde medarbejder er beskæftiget i de fem største byer. Figur 4 Andel af hele landets beskæftigede Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Side 12

16 2 Erhvervsliv uden for de store byer status og udvikling 2.1 Introduktion Debatten i medierne er fyldt med såvel dystre som positive historier om udviklingen uden for de store byer. Mens disse historier er snapshots fra en kompleks virkelighed, som ikke kun gælder yderområder, men i høj grad også de store byer, så vil dette afsnit beskrive med statistiske kilder, hvordan erhvervsudviklingen uden for de store byer har været de seneste 10år, og hvilket samlet billede der tegner sig. Der indledes med en status på den aktuelle ledighedsudvikling i områderne uden for de store byer. Derefter beskrives udviklingen i beskæftigelsen og kompetencestrukturen. Det efterfølges af et indblik i specialiseringen inden for udvalgte erhvervssegmenter, herunder forretningsservice, turisme, fødevarer og fremstilling og et overblik over den økonomiske udvikling, omsætning og værdiskabelse. Endelig ser det statistiske afsnit nærmere på udviklingen i iværksætteri og innovation. Afsnittet præsenterer data for alle områder uden for de store byer, og der sammenlignes med gennemsnit for de store byer og landsgennemsnittet, hvor det er muligt og relevant. Samtidig opereres med underopdelinger af områder i både yderområder, tyndtbefolkede områder, erhvervsmæssigt særligt udfordrede områder samt ø- områder og områder med særlig stor og beskæftigelsesdrevet indpendling. For de fleste opgørelser arbejdes der med top-10 oversigter. Denne fremgangsmåde er valgt for at kunne vise, hvilke områder der klarer sig bedst. Ambitionen med den statistiske opgørelse er således, udover at give en generel karakteristik af udviklingen, at vise, hvad der karakteriserer de områder uden for de store byer, som klarer sig bedst på en række væsentlige faktorer. Derved kan den statistiske kortlægning underbygge og supplere casebeskrivelser af gode eksempler på erhvervsudviklingsinitiativer, der virker i Danmark og i Udlandet, som præsenteres i delrapport 2 i projektet. 2.2 Ledigheden stiger uden for de store byer Danmark er ligesom resten af verden gået ind i en økonomisk lavkonjunktur. Det viser sig på ledighedstallene. Efter flere år med mangel på arbejdskraft i alle dele af dansk økonomi er ledigheden det seneste år for alvor begyndt at stige. Det er en udvikling, som har ramt hele Danmark, ikke mindst uden for de store byer og ikke mindst i Jylland. Men også dele af hovedstadsområdet er hårdt ramt af stigende ledighed. Side 13

17 Figur 5 viser klart, at især de jyske områder har en særlig udfordring. Siden august 2008 har der været en markant stigning i ledigheden på mere end 200 pct. i en stor del af især de midtjyske områder (markeret med rødt). Figur 5 Ledighedsudvikling i nye kommuner, august 2008 august 2009 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Sammenlignes med ledighedsudviklingen fra højkonjunkturens højdepunkt i januar 2006 til januar 2008, kan man se, at alle områder har haft fald i ledigheden, jf. figur 6. Det er områderne markeret med rødt, som har haft de mindste fald i ledigheden. For flere områder markeret med gult gælder det, at de både har oplevet mindre fald i ledigheden under højkonjunkturen end mange af de andre områder samtidig med, at det også er her, ledigheden er steget mest, efter at Danmark er gået ind i lavkonjunktur siden Det er værd at bemærke, at ledigheden kommer fra et meget lavt niveau og, at der til trods for de dramatiske stigninger kun er en national ledighed på 3,3 pct. af arbejdsstyrken. Side 14

18 Figur 6 Ledighedsudvikling i nye kommuner, januar 2006 januar 2008 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik At ledigheden ikke falder så meget under en højkonjunktur og især er stigende i en lavkonjunktur i områderne uden for storbyerne og i Jylland er bekymrende, især hvis områderne har mange udfordrede jobs inden for fremstillingsindustrien. En økonomisk krise kan være en anledning til, at jobfunktioner inden for særligt udsatte og kunkurrenceudsatte fremstillingserhverv outsources til lande med et lavt omkostningsniveau, som det også er sket tidligere. Det øger dermed også presset på at skabe nye kilder til erhvervsudvikling uden for de store byer. Mens de seneste års udvikling i ledigheden ikke siger så meget om de udfordringer, som en del områder uden for de store byer står over for, så har vi i figur 7 fremskrevet udviklingen i arbejdsstyrken som andel af befolkningen frem til Heraf fremgår det tydeligt, hvor den mest negative udvikling og dermed de største udfordringer findes, nemlig i yderområderne markeret med rødt. Områderne markeret med gult vil også opleve en væsentlig nedgang i arbejdsstyrken, mens de større byområder, det østjyske bybånd samt Als ikke vil opleve samme markante nedgang, som en fremskrivning i dag viser. Side 15

19 Figur 7 Udviklingen i arbejdsstyrkens andel af befolkningen til 2025 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik På samme vis er udviklingen i andelen af ældre fremskrevet til Her viser tallene et lignende og endda mere markant billede af en tendens til flere ældre, som især berører yderområderne som vist i figur 8. Side 16

20 Figur 8 Udvikling i ældres andel af befolkningen til 2025 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Som det fremgår af nedenstående tabel, er det især yderområder, som Fanø, Lemvig, Tønder, Thisted, Bornholm, m.fl., som tegner sig for de største stigninger i andelen af ældre. Der er dog også en enkelt storby og en hovedstadskommune med, nemlig henholdsvis Esbjerg og Allerød. Det er værd at bemærke, at alle top 10- kommunerne ligger markant over landsgennemsnittet, både i forhold til udviklingen i andel af ældre og i forhold til det fremtidige niveau i Tabel 1 Befolkningsfremskrivning for ældres andel, top 10 til 2025 Udvikling (pct.) Niveau 2025, andel ældre (pct.) Fanø Lemvig Tønder Thisted Bornholm Esbjerg Frederikshavn Allerød Struer Mariagerfjord Hele landet Side 17

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere