Etablering af Sundhedshuset på Langeland

Transkript

1 Projekt og procesbeskrivelse Etablering af Sundhedshuset på Langeland Udarbejdet af styregruppen

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Formålet med Sundhedshus på Langeland Proces omkring etablering af Sundhedshuset Sundhedshusets interessenter Visionen for Sundhedshuset på Langeland i Rudkøbing Den fremtidige organisering og samarbejde Sundhedshusets funktioner Byggeprogram og budget Generel beskrivelse Funktionelle krav Disponering af bygninger Tekniske krav Adminstrative krav...13 Bilag 1: Stikord fra visionsseminar d. 5. september Bilag 2: Opsummering af Antropologisk undersøgelse...17 Bilag 3: Opsummering på interessentmødet d. 6. december

3 1. Baggrund I finanslovsaftalerne mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti for 2009 og 2010 er det aftalt, at der i alt afsættes 600 mio. kr. til facilitering af sundheds- og akutløsninger i udkantsområderne i Danmark. 300 mio. kr. er udmøntet i en pulje vedr. etablering af lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder. Etableringen af disse lægehuse, sundheds- og akuthuse har til formål: - at samle de lokale sundhedstilbud og medvirke til at give den enkelte borger et sammenhængende tilbud og skabe tryghed i nærområdet - at gøre det mere attraktivt for yngre læger at slå sig ned i de pågældende udkantsområder. Puljemidlerne kan søges af regionerne og kommunerne i fællesskab. Der kan søges om midler til etablering af sundhedshuse samt til udstyr, herunder telemedicinsk og laboratorieudstyr mv. Der er følgende kriterier for at kunne få del i puljemidlerne: - etablering af sundhedshuse i regionens udkantsområder, dvs. områder, der er karakteriseret ved, at der er langt til nærmeste fælles akutmodtagelse - områder som typisk er præget af vanskeligheder i forbindelse med rekruttering af praktiserende læger - at sundhedshusene indeholder både kommunale og regionale funktioner, herunder lægepraksis, hjemmesygeplejen, sundhedspleje samt forebyggelsestiltag med henblik på at etablere de fysiske rammer til et stærkt sundhedsfagligt miljø i det pågældende område Med baggrund i ovenstående har Langeland Kommune og Region Syddanmark indledt et samarbejde og udarbejdet en ansøgning vedr. etablering af et sundhedscenter (kaldet Sundhedshus) i Rudkøbing, idet Rudkøbing vurderes at leve op til de i indkaldelsen opstillede kriterier for et relevant udkantsområde. Ansøgningen blev positivt modtaget, og d. 22. marts 2011 modtog projektet et tilsagn om et tilskud på 23 millioner kroner fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Begrundelsen for etablering af et sundhedshus på Langeland er, at der vil blive relativt langt til nærmeste akutmodtagelse med den nye sygehusstruktur i Region Syddanmark, idet akutmodtagelsen i Svendborg nedlægges. Desuden er der større geografiske afstande til en række sundhedstilbud, og med et befolkningsgrundlag på ca borgere vurderes det at være relevant at etablere et udbygget sundhedshus på Langeland i Rudkøbing. Desuden forventes Langeland indenfor den nærmeste fremtid at blive udfordret i forhold til den fortsatte sikring af lægedækningen, idet aldersprofilen blandt de praktiserende læger i Langeland Kommune er relativ 2

4 høj. Det har umiddelbart vist sig vanskeligt at rekruttere yngre læger til området. Det er vurderingen, at etableringen af et moderne sundhedshus med udbyggede funktioner og mere fokus på sammenhængende patientforløb vil kunne imødekomme eventuelle rekrutteringsvanskeligheder, der måtte opstå i forbindelse med forestående generationsskifter blandt de praktiserende læger på Langeland. Blandt Langeland Kommunes borgere er befolkningssammensætningen meget skæv sammenlignet med landsgennemsnittet, idet Langeland Kommune f.eks. har langt flere ældre borgere, færre i den erhvervsaktive alder samt mange borgere på offentlige ydelser 1. Demografien spiller således en rolle ifht. behovene for sundhedstilbud i kommunen. Langeland Kommune har et af de laveste uddannelsesniveauer i Danmark, ligesom Langeland Kommune også oftest placerer sig lavt i sammenligninger af sundhedsprofiler kommunerne imellem. Set i forhold til de øvrige kommuner i Region Syddanmark 2 har Langeland Kommune f.eks. flere - svært overvægtige - rygere og - borgere med dårligt fysisk helbred Der er således mange sundhedsmæssige udfordringer at tage fat på. 2. Formålet med Sundhedshus på Langeland Sundhedshuset etableres først og fremmest for borgerne. Borgerens sundhed er i centrum. Øget sundhed har endvidere den positive sidegevinst at gavne samfundsøkonomien og smitte positivt af på Langelands vækst og trivsel. Derfor er det vigtigt, at huset opleves som et fælles eje mellem borgerne og de sundhedsprofessionelle, der fungerer i huset på den ene eller anden måde og hermed et hus, som man føler sig velkommen i og har mulighed for at benytte til både formelle og mere uformelle aktiviteter i relation til sundhed og trivsel. Et væsentligt formål med Sundhedshuset er at samle alle ovennævnte regionale og kommunale funktioner i ét hus. Det vurderes, at en samling af en række sundheds- og borgerrettede funktioner på ét sted vil give borgerne på Langeland en lettere og mere overskuelig adgang til disse funktioner og ydelser. Et andet formål er med samlingen og fællesskabet at udvikle og afprøve mere integrerede og sammenhængende sundheds- og borgerrettede ydelser. Dette vil skabe et fordrende miljø i forhold til samarbejde og samordning i forbindelse med det enkelte patient/borgerforløb. 1 Jf. Danmarks Statistik samt Beskæftigelsesregion Syddanmark: Beskæftigelsespolitiske udfordringer på Langeland frem mod Region Syddanmarks Sundhedsprofil Hvordan har du det (2010) 3

5 Et tredje formål er at medvirke til at skabe den nødvendige nærhed og tryghed for de borgere i Region Syddanmark, der er bosat i områder, hvor nærmeste akutmodtagelse og nærmeste specialiserede sygehusfunktion ikke er placeret lokalt og skabe rammer for en fortsat udvikling af det regionale og kommunale sundhedsarbejde. At samle en række faggrupper i samme hus vurderes også at kunne skabe bedre rammer for at samtænke borgerens hele situation. Det er ligeledes intentionen, at det fysiske fællesskab skal optimere mulighed for fagligt samarbejde i forbindelse med arbejdet med borgere med mere komplekse problemstillinger, som typisk kræver meget koordinering og planlægning. En del af de barrierer, som eksisterer i forhold til at samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer, forventes at blive mindsket, idet fagpersonerne vil have hinanden indenfor rækkevidde. Derudover kan lokale aftaler med de praktiserende læger i Sundhedshuset hjælpe med at facilitere det samarbejde, som gældende overenskomstmæssige forudsætninger ikke umiddelbart lægger op til eller skaber rammerne til. Sundhedshusets fysiske rammer vil derfor gøre det lettere og mere naturligt at indgå i et samarbejde om at opnå målsætninger for den specifikke patient/borger eller patient/borgergruppe i samhørighed og i et resultatorienteret tværfagligt samarbejde. Sundhedshuset kan bidrage til at sætte fælles fokus på de kronisk syge patienter. Flere og flere danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme og pga. Langelands demografi med flere ældre borgere, forventes de kroniske sygdomme at blive en ekstra udfordring på Langeland de kommende år. Det giver et stigende behov for et sundhedsvæsen, der kan imødekomme behovene og fleksibelt tilpasse sig egenomsorgsniveauet hos disse borgere. Sundhedshusets styrke er, at huset ikke udelukkende rummer de sundhedsfaglige aktører, men også huser andre faglige profiler og funktioner som jobcenterfunktioner og øvrige kommunale konsulentfunktioner (alkohol- og misbrugsbehandling mv.). Denne brede tværfaglige repræsentation skal bidrage til, at der iværksættes fælles indsats for tidlig opsporing, ligesom den alment praktiserende læge i højere grad vil være opmærksom på eksistensen og indholdet af de kommunale funktioner og dermed lettere kunne henvise hertil og medvirke til at følge op på en patients samlede forløb. Som nævnt i Langeland Kommunes ansøgning til Indenrigsministeriet om hjemtagelse af jobcenterfunktionen er der blandt de arbejdssøgende en overgennemsnitlig andel, som har helbredsmæssige problemstillinger. Disse forhold kan for en del ledige være en barriere for at være på arbejdsmarkedet, og her vil sundheds- og forebyggelsesindsatser som f.eks. alkohol- og stofmisbrugsbehandling, overvægtsindsatser, træning og genoptræning under sygdom kunne bidrage til at gøre borgerne mere arbejdsmarkedsparate både fysisk og psykisk 3. 3 Ansøgning om dispensation fra det forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet (4. oktober 2011) 4

6 Også de praktiserende fysioterapeuter kan spille en større rolle i forhold til sygemeldte borgere ved at indgå i Sundhedshuset. Fra kommunens side er der en stigende efterspørgsel efter de praktiserende fysioterapeuters medvirken i udformningen af bl.a. mulighedserklæringer og rundbordssamtaler med de sygemeldte borgere. Ved at placere fysioterapeuter i de samme fysiske rammer som den kommunale jobfunktion forventes det at facilitere en udvikling af fysioterapeuters rolle i forhold til sygemeldte borgere. Dertil kommer, at der i Sundhedshuset skal være fokus på afprøvning, implementering og anvendelse af telemedicinsk udstyr og kommunikation, fx videokonferencer, i forhold til sygehusspecialerne med henblik på at skåne borgerne for transporten til sygehuset. Sundhedshuset vil ligeledes give gode rammer for børnefamilier og kommende børnefamilier, idet der vil indgå både jordemoderkonsultation, praktiserende læger og sundhedsplejerske, så der vil være et kontinuerligt, sammenhængende forløb for den gravide (for de kvinder der har en normal graviditet) og familien i kraft af, at de involverede, relevante fagpersoner kan konferere hurtigt og nemt i de situationer, hvor der måtte være behov for det. Endvidere vil også f.eks. fødselsforberedelses- og forældrekurser kunne afholdes i Sundhedshuset. Blandt borgerne findes der mange, som yder en aktiv frivillig indsats i relation til både sundhed og socialområdet. Disse frivillige er væsentlige aktører i bestræbelserne på at fremme borgernes trivsel og tryghed. Derfor er det naturligt, at de frivillige organisationer og patientforeninger også kan benytte huset til aktiviteter, der understøtter visionen for huset og sundhedsprofilen på Langeland. Det er således forhåbningen og forventningen med etableringen af Sundhedshuset i Rudkøbing på Langeland, at det vil være et hus med funktioner og rammer, som både borgerne på Langeland og de faggrupper, der har deres gang på øen og i huset, kan drage stor nytte af og som medvirker til oplevelsen af tryghed og nærhed i sundhedstilbuddene for Langelands borgere. Huset bliver et spændende fagligt sundhedsinnovationshus, som langelænderne kan være stolte af, og som kan tiltrække fagligt kompetente aktører. Desuden forventer regionen også at kunne høste nogle erfaringer i forhold til at etablere store, multifunktionelle sundhedshuse i udkantsområder og at disse erfaringer vil klæde regionen bedre på i forhold til rådgivning, vejledning og sparring fremadrettet. 3. Proces omkring etablering af Sundhedshuset Det er et væsentligt succeskriterium, at huset ikke blot bliver en samling af individuelle aktører, men at det bliver et mærkbart fælles Sundhedshus med tværfaglige aktiviteter for både borgere og interessenter. Derfor vil processen omkring etableringen af Sundhedshuset omhandle både udformningen af et byggeprojekt og 5

7 udviklingen af nye samarbejder på tværs af fagspecialer. Således kan processen ses som to internt afhængige parallelle processpor. Det ene spor rummer designet af bygningen herunder fordelingen af funktioner og arealer, og det andet omhandler definitionen af det fremtidige samarbejde. Da projektet rummer sammenflytningen af mange forskellige interessenter med forskellige kulturer og behov, anskues processen samlet set som en brugerdrevet innovationsproces, hvor alle interessenter vil blive inviteret til at være aktivt deltagende. Dette gennemføres for, at interessenterne skal føle ejerskab til den fælles vision for, hvad Sundhedshuset skal rumme både fysisk og samarbejdsmæssigt samt for at basere det nye design på den indsigt og viden, de enkelte interessenter ligger inde med. Ved at lade interessenterne være sammen om at skabe projektet, vil processen være med til at opbygge og fremme det fremtidige samarbejde, der forventes at være i Sundhedshuset, når det står færdigt. Udover at sammentænke kommunale og regionale opgaver er det også et mål at inddrage andre relevante aktører og dermed skabe en synergieffekt. Dette mål søges blandt andet realiseret ved allerede nu at udvælge og igangsætte en proces omkring 3-5 tværfaglige og -sektorielle projekter, som kan skabe sammenhængende og innovative sundhedsfremmende aktiviteter og styrke samarbejdet mellem aktører i og omkring Sundhedshuset. På visionsseminaret i september 2011 blev følgende projektemner foreslået: Jobcentersamarbejde, telemedicin, forebyggelse af misbrug blandt børn og unge, forebyggelse og behandling af overvægt samt forebyggende helbredsundersøgelser. Jobcentersamarbejdet samt de øvrige projektemner blev der arbejdet videre med på et interessentmøde i december 2011, og samarbejdsprojekterne vil også fremadrettet indgå i de fælles drøftelser med aktører og interessenter omkring Sundhedshuset. Tabel 3.1 Oversigt over hidtidig proces omkring etablering af Sundhedshuset og proces fremadrettet DATO AKTIVITET BESKRIVELSE 24. februar 2011 Ansøgning Langeland Kommune og Region Syddanmark indsender i samarbejde en ansøgning til Indenrigs- og sundhedsministeriet omkring etablering af et sundhedshus i Langeland Kommune. D. 22. marts 2011 bliver der givet et tilsagn om tilskud på 23,0 millioner kroner. 27. april 2011 Etablering af styregruppe Der afholdes første møde i styregruppen for etablering af Sundhedshuset. I styregruppen sidder repræsentanter for Langeland Kommune, Region Syddanmark og de alment praktiserende læger på Langeland. Der er indtil videre afholdt 7 styregruppemøder. 5. september 2011 Visionsseminar Afholdelse af visionsseminar. Formålet med seminaret var at formulere en fælles vision for Sundhedshuset (se afsnit 3). Deltagerne var både regionale og kommunale politikere, 6

8 embedsmænd og medarbejdere, samt praktiserende sundhedsprofessionelle. 6. december 2011 Fremtidige organisering og samarbejde Afholdelse af interessentmøde for alle aktører i Sundhedshuset omkring mulige samarbejdsflader. Formålet var dels at drøfte i hvor stort et omfang de enkelte aktører ønskede et samarbejde, både indenfor de fysiske rammer og de faglige fællesskaber samt dels arbejdet med de første skitser over lokaleopdeling. (Se bilag 1) Medio 2012 Kommende interessentmøder Der påtænkes at afholde flere interessentmøder for kommende aktører i Sundhedshuset for i fællesskab at drøfte muligheder for samarbejde på tværs. Medio 2012 Tværfaglige og - sektorielle projekter Igangsættelse af 3-5 tværfaglige og tværsektorielle projekter 4. Sundhedshusets interessenter Det er en overordnet målsætning at skabe et sundhedshus, der er attraktivt at være en del af, både for borgere, offentlige og private aktører. Dette kræver et særligt fokus på sammensætningen af de interessenter, der skal bebo huset. Som udgangspunkt etableres der rammer til følgende regionale, kommunale, og private interessentgrupper: Regionale funktioner: I Sundhedshuset gøres der plads til 5 praktiserende læger, hvoraf de tre af pladserne vil være besat, når huset står færdigt. Udover de praktiserende læger vil jordemoderfunktionen og syns- og hørekonsulent også indgå i Sundhedshuset. Hertil vi der være en praktiserende fysioterapeut og en psykolog. Begge samarbejder allerede nu med de praktiserende læger og flere af de kommunale funktioner, og ønsker således at udbygge dette samarbejde ved at indgå i Sundhedshuset. Kommunale funktioner: Flere kommunale funktioner flytter ind i Sundhedshuset; hjemmesygeplejen, sundhedsplejen, træningsafdelingen (fysioterapi og genoptræning), socialpsykiatrien (satellitfunktion), alkohol- og stofmisbrugsbehandling (satellitfunktion), samt HR Strategi, kompetence og forebyggelse. Langeland Kommunes jobcenterfunktion forventes ligeledes at blive en del af Sundhedshuset, såfremt Indenrigsministeriet godkender ansøgning om hjemtagelse af denne funktion. Frivillige foreninger 7

9 De frivillige sociale foreninger og patientforeningerne tænkes ind som en aktør i Sundhedshuset, idet de får mulighed for at benytte huset til møder osv., ligesom der forventes et samarbejde mellem foreningerne og de øvrige aktører i huset. 5. Visionen for Sundhedshuset på Langeland i Rudkøbing Med henblik på at styrke fundamentet under etableringen af Sundhedshuset på Langeland blev der d. 5. september 2011 afholdt et velbesøgt visionsseminar. På seminaret blev ideer og input til bl.a. den konkrete vision drøftet, og efterfølgende godkendt af Styregruppen for etablering af Sundhedshuset 4. Nedenstående er projektets overordnede og styrende vision: Sundhedshuset på Langeland er et hus, der fremmer sundheden på Langeland med effektfulde indsatser, der er skabt i et innovativt, fleksibelt og tværfagligt miljø i tæt dialog med borgerne. Sundhedshuset er førende i det danske udkantsområde og medvirker aktivt og resultatorienteret til at skabe tryghed og sammenhæng for borgernes behovsdækning af sundhedsydelser. Sundhedshuset er et fagligt inspirerende miljø, der tiltrækker, udvikler og fastholder netop de aktører, der er vigtige for Sundhedshusets målopfyldelse. Det er med et sundhedshus på Langeland derfor hensigten, at man fremtidssikrer en effektfuld og samtidig nytænkende, dynamisk og tværfaglig tilrettelæggelse af nære og sammenhængende sundheds- og borgerrettede tilbud. Det er centralt, at Sundhedshuset indrettes og organiseres på en fleksibel måde, således at løbende tilpasninger kan udforskes og integreres, så Sundhedshuset kan følge med tiden og vilkårene hele tiden. 6. Den fremtidige organisering og samarbejde For at fremme konkretiseringen af byggeprogrammet blev interessenterne i forlængelse af visionsseminaret d. 5. september 2011 bedt om at indlevere ønsker til funktioner og arealbehov. Region Syddanmark og Langeland Kommunes byggegruppe udarbejdede derefter med udgangspunkt i disse behov et forslag til arealfordelingen i det nye sundhedshus. Udfordringen med at få arealerne til at strække inden for den valgte bygning var tydelige. Derfor blev det en målsætning at inddrage interessenterne i problemstillingen og i fællesskab at finde løsninger. Interessentmødet d. 6. december 2011 fik derfor til formål både at viderebearbejde og konkretisere de fremtidige samarbejdsforslag, der fremkom på visionsseminariet, samt at lade interessenterne arbejde med arealfordelingen i byggeriet i fællesskab. 4 Stikord fra Visionsseminaret d. 5. september 2011 er vedlagt som bilag 8

10 For at få indsigt i både interessenternes nuværende forhold og borgernes forventninger til det fremtidige sundhedshus, blev der som led i forberedelserne til interessentmødet foretaget en antropologisk undersøgelse. Indsigterne, som kom frem af undersøgelsen, blev fremlagt som indledning til interessentmødet for at give anledning til refleksion og diskussion samt for at sikre gruppen af kommende beboere og fagfolk en vis grad af fælles forståelse af muligheder og dilemmaer indenfor både funktionsdeling og samarbejde. Dernæst fulgte tre kreative øvelser, hvor interessenter aktivt deltog. Mødedeltagerne bestod af Sundhedshusets fremtidige beboere. 5 Samlet set bragte interessentmødet en generel bedre indsigt i de enkelte interessenters behov samt muligheder for det fremtidige fællesskab. Derudover fandt interessenterne i arbejdet med arealfordelingen i en skalamode sammen ud af, at de oprindelige individuelle ønskelister med areal og funktionsangivelse ikke ville kunne indfries, hvis alle interessenter skulle kunne være i huset. Derfor måtte de arbejde med at finde kompromiser og muligheder for sammenlægning af funktioner. I processen fremkom gode forslag, som byggegruppen kan arbejde videre med. I det videre arbejde med interessenterne lægges der op til at bearbejde idéerne om fremtidige samarbejder i konkrete projekter, hvor der også arbejdes med reelle afprøvninger af samarbejdet. I det videre arbejde med bygningsdesignet vil styregruppen for etablering af Sundhedshuset inddrage interessenterne i en yderligere detaljering af projektet. Særligt i design af ankomstområde og fællesarealer vil dette være en fordel. 7. Sundhedshusets funktioner En byggegruppe sammensat af fagfolk fra Region Syddanmark og Langeland Kommune arbejder med at indsamle lokale- og arealønsker fra kommende aktører og samle disse i en oversigt over fordeling af arealer og lokaler i Sundhedshuset. Nedenstående oversigt er baseret på interessenternes tilbagemelding. Da dialogen med interessenterne er løbende i udvikling omkring tættere samarbejde og arealdeling anses nedenstående skema, som et afsæt for det videre arbejder snarere end en endelig funktions- og arealoversigt. Tabel 7.1 Aktører i Sundhedshuset på Langeland Regionale aktører Bemærkninger Lægepraksis 5 praktiserende læger og praksispersonale I skrivende stund har tre læger tilkendegivet, at de gerne vil indgå i Sundhedshuset fra begyndelsen, men det forventes at fem læger på sigt vil indgå i Sundhedshuset. Speciallæger i satellitfunktion Der er på nuværende tidspunkt ikke konkrete funktioner, som vil indgå i Sundhedshuset fra begyndelsen, men det vurderes 5 Opsummering af den antropologiske analyse samt resultater fra interessentmødet d. 6. december 2011 er vedlagt som bilag. 9

11 som vigtigt at indtænke funktionerne fra starten. Jordemoderkonsultation Ca. et par dage ugentligt Deler lokale med syns- og hørekonsulenten Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Høreafdeling En satellitfunktion, ca. en dag hver anden uge. Deler lokale med jordemødrene Kommunale aktører Bemærkninger Hjemmesygeplejen, adm. Sygeplejeklinik (del af hjemmesygeplejen) Vagtrum (del af hjemmesygeplejen) Træning Forebyggende hjemmebesøg Fælles kontor Sundhedsplejen Satellitfunktion. Evt. dele lokale med andre Træningsafdelingen (fysioterapi og genoptræning) inkl. faciliteter som træningssal, omklædning m.m. Socialpsykiatri Satellitfunktion 2-3 gange ugentligt. Evt. dele kontor med andre Alkohol- og misbrugsbehandling Satellitfunktion to gange ugentligt. Én person pr. dag Evt. kostvejleder Evt. dele lokale med jordemoder og hørekonsulent Jobcenterfunktion Afventer svar på ansøgning til Indenrigsministeriet. ForebyggelsesCentret Fælles mødelokaler Fælles for alle aktører i Sundhedshuset. Behov for 4-5 fleksible mødelokaler (med foldedøre), det største skal kunne rumme ca. 30 personer 10

12 Private aktører og frivillige foreninger Bemærkninger Privatpraktiserende fysioterapeut Psykolog (Patient)foreninger Evt. blot benyttelse af fælles mødelokaler og depot 11

13 8. Byggeprogram og budget 8.1 Generel beskrivelse Indledning I dette kapitel er fremhævet de væsentlige afsnit af det udarbejdede byggeprogram. Teksten i de enkelte afsnit er i stort omfang direkte taget fra de tilsvarende afsnit i byggeprogrammet. Der arbejdes med, at en række funktioner skal indgå i Sundhedshuset. Blandt andet vil der blive etableret rammer til almen praksis med op til fem læger, samt en række borgernære funktioner. De beskrevne funktioner etableres i bygning 1, den såkaldte 1957 bygning i den hidtidige Rudkøbing Skole. Bygningen, samt de to gymnastiksale skal indeholde samtlige funktioner. Der vil således ikke være behov for udvidelser udover den i pkt. 2 beskrevne tilbygning. Overordnede arealkrav: Bygning 1, 1957 bygningen er på ca kvm. Bygningens samlede areal forventes taget i anvendelse. Bygning 2, Gymnastiksalene, med omklædningsfaciliteter er på ca. 855 kvm. Bygningens samlede areal forventes taget i anvendelse. Budgetramme Der er afsat en samlet anlægsramme på kr ,- Rammen skal dække alle omkostninger ifm. projektets udførelse. 8.2 Funktionelle krav Disponering af byggegrunden Projektet omfatter ombygning i eksisterende bygninger, gymnastiksalsbygningen og 1957 bygningen. Dog etableres ny ankomst i nybygget tilbygning, indeholdende ny hovedtrappe, elevator samt reception og ventearealer. Tilbygningen forventes placeret mellem bygning 1 og bygning 2, hvilket vil give optimal adgang til begge bygninger Bygningen 2 - Gymnastiksale med omklædningsfaciliteter 12

14 bygningen bygningen, Værkstedsbygningen 8.3 Disponering af bygninger Følgende funktioner skal etableres i bygningerne: 1957 bygningen De regionale funktioner fordeler sig på følgende: - Lægepraksis - Jordemoderkonsultation - Syns- og hørekonsulent - Privatpraktiserende fysioterapeut og psykolog De Kommunale funktioner fordeler sig på følgende: - Jobcenter - Hjemmesygeplejen - Socialpsykiatri - Misbrugskonsulent - HR Strategi, kompetence og forebyggelse Gymnastiksalsbygningen - Terapeutkontorer - Træningssal - Motionslokale for borgerrettet træning - Mødelokaler Den præcise placering- og areal af funktionerne fastlægges i dispositionsfasen. De beskrevne funktioner etableres i bygning 1, den såkaldte 1957 bygning Rudkøbing Skole. samt i bygning 2, gymnastiksalsbygningen. Der vil således ikke være behov for udvidelser udover den i pkt. 2 beskrevne tilbygning 8.4 Tekniske krav Byggematerialer med indhold af kemiske stoffer, der optræder på Miljøstyrelsens lister over uønskedes stoffer skal begrænses. Produkter og materialer, der har berøring med indeklimaet, skal fortrinsvis vælges indeklimamærkede. Der skal vælges installationer, som medfører mindst muligt ressourceforbrug i driftsfasen, lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger. Da Sundhedshuset etableres i eksisterende bygninger, foretages der ikke en egentlig bæredygtighedsvurdering af projektet. De miljø-, energi- og driftsmæssige optimeringer af bygningerne, foretages i det omfang, det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt i forhold til den samlede anlægsøkonomi. 8.5 Adminstrative krav Alle budgettal er ekskl. moms. Prisoverslag Beskrivelse Kr. Arealkøb 0 Grundudgifter 0 13

15 Håndværkerudgifter inkl. fast inventar Inventar, specifikt bygherreleverancer Kunst (0,5 % i sager over 10 mio. kr.) RSD krav Omkostninger incl. Projektering og proceskonsulent Vejrligsforanstaltninger Uforudseelige udgifter Samlede udgifter Prisniveau: Index 124,9 Løst inventar forventes medbragt af de enkelte lejere Fordeling på overslagsår Overslagsår Kr Samlede udgifter Prisniveau: Index 124,9 Afledte tekniske driftsudgifter pr. år Beskrivelse Faste udgifter Variable udgifter I alt Kloak, vandafledning Vand Varme El Rengøring Forsikring, ejendomsskat Renovation Øvrige afledte tekniske driftsudgifter I alt Prisniveau: Index 124,9 Vedligeholdelses- og renoveringsudgifter pr. år Beskrivelse Ved indeks Planlagt Akut I alt Terræn, belægninger og beplantning Udvendig på bygning Indvendig i bygning Installationer I alt Prisniveau: Index 124,9 Udbudsform Projektet forventes udbudt i hovedentreprise i indbudt licitation. 14

16 Arbejdets videreførelse Byggeprogram godkendes af Region Syddanmark og Langelands Kommune i 2012, hvorefter der, efter udbud antages totalrådgiver til at varetage projekteringen samt efterfølgende byggeledelse. Tidsplan Der skal udarbejdes en tidsplan i Word, Excel eller MS Project med præcisering af vigtige deadlines og tidsfrister for projektet. Tidsplan medsendes som bilag til byggeprogram resumé. 15

17 Bilag 1: Stikord fra visionsseminar d. 5. september 2011 Resultater fra plancher Visionsseminar, Rudkøbing den 5. september 2011 Vision At opnå og bruge tværfaglighed Synergi mellem borger/samarbejdspartnere Borger fra vugge til grav Kvalificeret og effektivt Koordineret tværsektoriel sundhedstilbud Den korte bane: forebygge/behandle før diagnose 2 spor i Sundhedshuset 1: behandling, 2: forebyggelse Synergien i samarbejdet mellem faggrupper lykkes til gavn for borgerne Borger oplever sammenhæng Holdning til samarbejde Borgernes indgang til sundhed Koordinering af indsatser Synergi Ønsker Individuelle ønsker/faglig fleksibilitet At kunne tiltrække nye læger Fremtidig samarbejde Spl. klinik Fælles frokoststue + café Reception Patient skoler Delepersonale Lette praksis for de adm. ledelsesopgaver Tværfaglige fag- og arbejdsgrupper Proces på fremtidigt samarbejde Mål at alle læger er med i Huset Faste møder om samarbejde Hurtigere sagsgang / udredning >< tilbage / arbejde Patientuddannelse Helikopter L-plads Samspil Stærkt struktureret samarbejde Telemedicin Forløbskoordination Rundbords-samtaler Være klar på hinandens kompetencer og myndighed Samarbejde á la Dreaming Forløbskoordination der binder de fagprofessionelle sammen Fagligt attraktivt miljø Fælles fagligt løft Kendt for at prøve nye veje og overvinde begrænsninger Ét sammenhængende tilbud Tryghed for borgerne Nærhed for borgeren Ansvar for sundhed: kommune, fællesskab, borger Befolkningens ejerskab Klare, målbare succeskriterier for huset Behov for en tovholder Glæde ved at arbejde sammen Samle ressourcerne på Langeland. Optimal udnyttelse Én indgang for borgerne 2 Fantastiske fysiske rammer (Sund)-Café miljø Jobcenter PPR Træningsfaciliteter hænger fysisk fast på sundhedscenter Hjemme-fødsel i Sundhedshuset Børneterapi (fys-ergo-behandling) Driftsmidler Job til ægtefælde til lægen udfordring Café Huskoordinator Kom i gang ret hurtigt selvom antal funktioner er begrænset 3 Brug af nye kommunikationsmidler Ny incitamentsstruktur: økonomi, tiltrækning Sikre flere fagligheder Aftaler og overenskomster Koordineret indslusning (forløbskoordination) Netværksgrupper Videndeling Frivillige organisationer Jobcenter Tværfaglig konferencer Fælles reception telefonpasning 16

18 Samarbejdsaftaler på tværs Forløbskoordination win win Formaliseret samarbejdsforhold Kendskab til hinandens arbejdsopgaver Koordinator til udvikling Ledelse af huset?? / tovholder Træningsudstyr, foreninger leje sig ind uden for arbejdstider Funktioner Almen praktiserende læge Hurtigere opsparing: udgående, telemedicin, undervisning Udadgående funktion ift. forebyggelse Den korte bane: fange i opløbet Fælles faciliteter for ansatte Fysioterapeut og ergoterapeut Praktiserende læge Spl. klinik Tale/høre/syn Velfærdsteknologi Jobcenter Forebyggelsescenter Patientforeninger Adgang til specialrådgivning/komp. Jordmoderkonsultation Sundhedsplejen Mammografi Blodbus Fælles sekretær/adm. Genoptræning Projekter IT udvikling Fra indretning af egen praksis indretning af sundhedspraksis i eget `geografisk område Evalueringsforløb Unge psykisksyge Inddragelse af kørsel udgående i økonomiskberegning Koordinator? Patientforeninger 4 Reelt ønske om samarbejde Samarbejde mellem frivillige organisationer Månedlig orienterings/koordinationsmøder Fælles projekter ABC Lægevagt Kiropraktor 5 Diætist Motionscenter Speciallæge (deltid) Psykologer Røntgenafdeling Laboratoriefunktion Visitation Hjemmesygeplejen Alkoholbehandling og forebyggelse Plads til donor- og mammografi-busser Rehabilitering Tandlæger (Flere af funktionerne bliver nævnt flere gange forebyggelsescenter, fysioterapeut, jordmoder, praktiserende læger, jobcenter, patientskoler, telemedicin, speciallæge, vagtlæge, diætist, sundhedspleje, træningscenter, kiopraktor ) Fælles nytænkning/ implementering af ny teknologi Kommunal/privat fysioterapi Livsstilscafé Tiltrækning af unge læger Unikke forebyggelsesprojekter 17

19 Bilag 2: Opsummering af Antropologisk undersøgelse Foretaget op til interessentmødet d. 6. december 2011 Med den antropologiske undersøgelse blev søgt en forståelse af de reelle behov, så det sikres, at indretningen og organiseringen i Sundhedshuset i så høj grad som muligt tilgodeser de egentlige behov hos både interessenter og borgere. Etnografiske interviews blev valgt som metode, da den sikrer en både bred og dybdegående indsigt i erkendte behov. Personas blev valgt som metode for at få overblik over borgerinterview. Desuden blev de nuværende forhold observeret for at få indsigt i uerkendte behov. To medarbejdere fra G10 udførte feltstudier på Langeland i to dage. De kommende beboere blev interviewet i deres nuværende faciliteter, så de nuværende forhold naturligt blev del af interviewet. Der blev lagt vægt på at inddrage et bredt udsnit af de kommende beboere for at få repræsenteret så mange synsvinkler som muligt. Derudover blev både sundhedsbrugere og potentielle beboere i Sundhedshuset (yngre, kommende praktiserende læger i regionen) kontaktet for at få yderligere synspunkter på, hvordan Sundhedshuset ideelt skal indrettes og organiseres. Data fra borgerne blev samlet i en persona, Anne, som beskrev et besøg i det nye Sundhedshus. Foto blev brugt som en del af datamaterialet. Følgende blev interviewet: Private: 4 medarbejdere fra 2 almen praksis, 1 fysioterapeut, 1 psykolog, 3 kommende praktiserende læger Offentlige: 2 kommunale fysio- og ergoterapeuter, 1 kommunal sygeplejerske, 1 regional jordemoder, 1 repræsentant fra Social og Sundhedsafdelingen (alkohol og stofmisbrug), 3 repræsentanter fra jobcentret Borgere: 2 repræsentanter fra 2 patientforeninger, 4 brugere af nuværende sundhedstilbud. Resultater: Kommende beboeres motivationer for at være blive del at Sundhedshuset: Bedre kommunikation gennem kortere fysisk afstand og ved at få ansigt på hinanden. Ny, moderne arbejdsplads tiltrækkende for kommende personale, så arbejdsplads fremtidssikres. Tværfaglig sparring og samarbejde: Faglig udvikling og udnyttelse af hinandens kompetencer. Synergi og fælles identitet: høre til sundhedspersonalet, fælles visioner for de sundhedsfaglige. D. 16. januar

20 Mulighed for mere sammenhængende patientforløb gennem bedre samarbejde. Eget tilbud mere synligt og tilgængeligt for potentielle nye kunder. Socialt samvær på tværs af enheder. Kommende beboeres skepsis og betænkeligheder ved at blive del af Sundhedshuset: Borgerne ikke motiverede til at komme: social angst, blanding af mange typer borgere, link til sygdom. Høje fællesudgifter. Skepsis over fællesskab i huset: Forringer sammenhold i enkelte enheder, A og B hold i og udenfor huset. Økonomiske og juridiske barrierer: offentligt privat samarbejde, patientfølsomme oplysninger. Fysisk møde ikke nødvendigt for samarbejde: telefon og dokumentoverførsel mv. nok. Frygt for afskedigelse (overflødiggjorte medarbejdere) og overbelastning (for mange kunder). Borgeres ønsker og behov: Nemt at lave aftaler og muligt at nå flere aftaler på én dag. Nem adgang til huset: busstop i nærheden og nemt at finde rundt i huset. Velkommende og samtidig professionel udstråling. Venteværelser, der giver mulighed for at sidde ubemærket og væk fra generende borgere. Nem udveksling af informationer mellem relevante aktører og koordinering mellem disse aktører om forløb. Opsummering: Offentlige aktører ønsker bredt samarbejde og har fokus på et sammenhængende borgerforløb. Private aktører ønsker generelt ikke høje fællesudgifter og har forskellige ønsker vedrørende det sociale og tværfaglig sparring. Flere private aktører ser fordelene i større synlighed og gennemstrømning af potentielle kunder. Mange ser fordele i at komme nærmere praktiserende læger. Borgene ønsker nem adgang, professionalisme, samarbejde og værn om privatsfæren. D. 16. januar

21 Interessenternes reaktion på undersøgelsens resultat var samtykkende. Denne indledning åbnede fint op for, at de næste øvelser kunne drøftes åbent og ærligt. Bilag 3: Opsummering på interessentmødet d. 6. december 2011 Øvelse 1: Afklaring af individuelle og fælles behov I den første øvelse blev der arbejdet med at skabe overblik over individuelle og fælles behov indenfor såvel fysiske områder og samarbejder. Metoden var at udarbejde en fælles prioriteringsmatrix og den blev anvendt for at gruppen kunne få et samlet overblik over deres individuelle holdninger til det fremtidige fællesskab. Der blev udfyldt to fælles prioriteringsmatrix, en for samarbejdsaktiviteter og en for fysiske arealer. Emnerne i matrixen tog afsæt i resultaterne fra hhv. visionsseminariet og den antropologiske undersøgelse. De to matrixer blev tegnet op på to store plancher, der blev hængt op på en væg. Begge matrixer var inddelt i tre niveauer, som interessenterne skulle forholde sig til: Individuel, delvis fælles eller fælles. Interessenterne blev inddelt i kategorier, som blev kendetegnet med et særligt klistermærker, f.eks. havde alle lægerne fodboldklistermærker. Interessenterne blev derefter bedt om at forholde sig individuelt til alle punkterne i matrixerne og sætte deres klistermærker på plancherne. Da alle havde påsat deres klistermærker tegnede sig et grafisk helhedsbillede af interessenternes ønsker til fællesskabets indhold. Resultatet: Processen medførte et klart overblik over, hvordan de enkelte interessenter forholdte sig til visionerne for samarbejde og arealdeling i det nye Sundhedshus. Interessenterne fordelte sig i de kategorier de var en del af og overordnet understøttede resultatet, de resultater, der blev fundet i den antropologiske undersøgelse. D. 16. januar

22 De fysiske områder: De private interessenter ønskede overvejende ikke at dele de fysiske arealer. De offentlige interessenter ville gerne dele de fleste funktioner. Mange interessenter ville gerne dele reception, kantine og mødelokaler. Relationer og samarbejde: Alle ville enten delvist eller helt fælles gerne indgå i samarbejder omkring at skabe sammenhængende patientforløb. Mange interessenter ville gerne være fælles om: kronikerforløb, intern konference & undervisning og en facilitator rolle i huset. Øvelse 2: Muligheder og udfordringer i fremtidigt samarbejde og funktionsdeling I denne øvelse var målet at flytte fokus fra egne behov over til fællesskabets behov. Til dette blev, der valgt en fælles idegenereringsøvelse baseret på metoden Edward De Bonos Tænkehatte. Metoden anvendes for i en brainstormingsproces at bevæge tankesættet ind i nye anskuelsesvinkler. Her blev der kun anvendt den gule og sorte hat, som giver deltageren opgaven at se på hhv. muligheder og udfordringer i forhold til en givet ide. Afsættet for øvelsen var de områder i matrixerne, hvor interessenter havde ytret ønsker om samarbejde enten på niveau delvist fælles eller fælles. Interessenterne blev inddelt i tre blandede grupper med en facilitator og de fik hver to områder, et fysisk og et om samarbejde, som de skulle bearbejde. Grupperne blev sat til i fællesskab at brainstorme for at få ideer til, hvordan hensigterne fra øvelse 1 kunne materialisere sig til nogle konkrete muligheder eller udfordringer. Der var stort engagement og mange inputs. Her er nogle resultater fremhævet, de øvrige kan ses sidst i bilaget. D. 16. januar

23 GRUPPE TEMA Gruppe 1 Kantine/ spise areal MULIGHEDER: (Fremhæver fordele, muligheder og det positive) Formelle og uformelle møder over frokosten Sund mad Borgerdrevet café UDFORDRINGER: (Kritisk analyse, ser ulemper og det negative) Ikke tid til at bruge kantinen Intern tid til faggruppe Tidspunkt for borgere og tidspunkt for personale Gruppe 1 Kroniker forløb Indsatsen til kroniker koordineres Borgerne oplever at han er i centrum i en koordineret behandling/forløb og ingen Alle aktører tager ansvar for forebyggelse, behandling og rehabilitering af den kronisk syge Gruppe 2 Mødelokaler Store og små Incitament til flere møder/mere samarbejde Fælles mødebookingsystem Rum med og uden videokonference Gruppe 2 Facilitator Fremme et fagligt fællesskab på tværs af sektorer Facilitator kan koble aktører udenfor Fælles brand Nem tilgang Fokus på overskuelighed for patient Prioritering af koordination i travl hverdag Hvem har ansvaret? At det er svært at få de syge syge til kommunale tilbud m.v. Læger/psykologer holder meget sjældent møder Mange m² at bruge Vi har ikke brug for lokale uden borgeradgang Hvem betaler? Styring? Konfliktfordeling af aktører i huset Etik? Ikke behov for at brande os mere Gruppe 3 Reception & venteareal Bemandet reception Tryghed og liv samt Åbent! Venligt! Imødekommende! Infoskærm (tydeliggør hvor man skal gå hen) + infomateriale Ventesal/varmestue Utryghed ved meget blandede typer ventende Finansiering af fælles reception Eksponering af borgere Gruppe 3 Intern konference & undervisning Få bedre indsigt i hvad de andre kan/har at byde på Bedre/mere sammenhængende patientforløb Invitere partnere uden for huset Tidsrøvere For stor faglig afstand mellem aktører Relevante aktører (kan mangle tandlæge, hjemmepleje osv.) Jura D. 16. januar

24 Grupperne var dybt engageret i processen og gode til at bygge videre på hinandens idéer. Der var en levende debat, som kendetegnede at øvelsen fremmede deltagernes forestilling om det fremtidige hus, dets muligheder og udfordringer. Øvelse 3: Fremtidig indretning af de nye fysiske rammer I øvelse 1 og 2 havde interessenterne opbygget en fælles forståelse af individuelle og fælles behov samt skabt nogle fælles billeder af de fremtidige faciliteter og samarbejdsformer. Formålet i øvelse 3 var at lade interessenterne arbejde helt konkret med den fysiske indretning af de fremtidige faciliteter. Det blev gjort ud fra tegninger udarbejdet af projektets byggegruppe, hvor interessenterne var fordelt med de arealer, der var mulige at få. Disse tegninger, var farvelagt i overordnet zoner for hver interessent. Metoden, der blev arbejdet med var prototyping med G10, Center for brugerfokuseret innovations brætspil. Denne metode blev anvendt for at lade interessenterne kunne indgå i en kreativ proces om at skabe konkrete forslag til indretning af bygningen. Grupperne blev inddelt i tre grupper ud fra de etager, de var blevet placeret på i tegningerne. Herefter byggede interessenterne de enkelte etageindretninger op med klodser. Øvelsen gik videre ud på, at interessenterne i fællesskab skulle indrette deres arealer med vægge, toiletkerner, møbler m.m. Øvelsen var udfordrende, men der fremkom hurtigt konsensus om, at der ikke var plads nok. Det blev diskuteret om nogle interessenter kunne undværes, men der var enighed om at forsøge, at sammenlægge arealer med de andre interessenter for at spare. Øvelsen var meget fordrende for et kreativt samarbejde om at få alle med i huset. Øvelsen blev afsluttet med en præsentation af hver etage for de øvrige grupper. Grundet tid blev gymnastiksalen ikke bearbejdet. Nedenstående er en gennemgang af gruppernes resultater samt billeder af tegninger og modeller. D. 16. januar

25 Gruppe 1 bestod af: Jobcenter, Misbrugsbehandling og Hjemmesygeplejersken De havde til opgave at bearbejde både kælder og stue etage. Resultat: Konklusionen var at kælder kun skulle bruges til ikke borger-rettede henvendelser og dermed skulle Misbrugsgruppe ikke være i kælderen Hjemmesygeplejersken havde fint plads, der blev kigget på at fordele dem på to etager for at få misbrugsbehandlingen op af kælderen. De nævnte også muligheden for at få integreret klinik hos lægerne. Jobcenter fandt alt for lidt plads kunne se fordel i at dele mødefaciliteter, men havde behov for lokale mødeforhold til borgerne. Venteareal var oplagt at dele Det blev foreslået at den nye eksterne kerne med trappe og elevator kunne rumme receptionsfunktion. D. 16. januar

26 Gruppe 2 bestod af: Lægerne De havde til opgave at bearbejde første etage, som kun bestod af lægepraksisser. Resultat: Der var en samlet holdning til at lægerne ville få fin plads Udviklingsmuligheder ift. antal af praksisser Fremtidig behov vurderet til 9 konsultationsrum, disse skal ud over de praktiserende læger bruges til sygeplejekonsultation, turnuslæger, og laborant. Konsultationsrummene skal være 20 m 2 Når man kommer op af trappen / elevator mødes man af et personbemandet sekretariat på ca m 2 Bag sekretariatet ligger et mindre personalerum, hvorfra man ikke kan ses fra skranke og venteområde. Rummene og venteområdet ønskes designet asymmetrisk, med vægge på skrå, således at der fremkommer: Forskellige konsultationsrum. Venteområdet har nicher og hjørner, således at brugere har mulighed for at få en venteplads, hvor de oplever tryghed og har det overblik de ønsker. Stolene i venteområdet kan være forskellige farver, som angiver forskellige zoner. Det betyder sekretæren kan henvise borgeren til det område udenfor den konsultation, hvor han skal konsulteres. Herved behøver lægen ikke råde borgerens nav ud i hele lokalet. De to eksisterende toiletter indrettes til henholdsvis borger og handicapborgertoilet. Til venstre for trappen foreslås at der indrettes personaletoilet, 4 konsultationsrum, laboratorium og akutrum, her skal ligeledes være plads til 4-6 ventestole. Til højre for trappen foreslås ud over sekretariat og personalerum 5 konsultationsrum. Gruppe 3 bestod af: Forebyggelses Centret, Privat Fysioterapeut, Jordemoder/ Hørecenter, Psykolog: De havde til opgave at bearbejde anden etage. Resultat: D. 16. januar

27 Der var en samlet holdning om, at det var svært, at få alle funktioner til at passe indenfor antallet af kvadratmeter. I dette forslag det derfor prioriteret, at Forebyggelses Centret måtte vige pladsen i Sundhedshuset for at sikre tilstrækkelig plads til de andre enheder. Enighed om, at jordemoder, hørekonsulenter og kostvejledere kan dele samme faciliteter. Samtalerum kan også deles mellem flere enheder, hvis arbejder organiseres derefter. Fælles depot på etagen med fælles, låst printer, så fortrolige oplysninger ikke lækkes. Fælles venteareal lige når man kommer op af trappen for at imødekomme borgernes behov. Her placeres interaktiv infoskærm og anden info. Her kunne gøres plads til hjemmesygeplejersker, der foretager forebyggende hjemmebesøg. Yderligere input fra drøftelse i øvelse 2: GRUPPE TEMA FORDELE/MULIGHEDER: Gruppe 1 Kantine/ spise areal (Fremhæver fordele, muligheder og det positive) Mulighed for fri kaffe/tekøkken, mikrobølgeovn Køleskab og service til madpakker Også åbent for borgere Hurtigt sætte sig ved bord, hvor den jeg har brug for at lave en aftale med sidder Åbne og lukkede rum i kantinen Uforpligtende møder over frokosten Uforpligtende møde med samarbejdspartnere Mulighed for faglig sparing, uformelt Sund mad Udsatte-råd ønsker en åben café Rollemodeller i forhold til kost Bredere perspektiv på min indsats Træningskøkken Mødes om formelle og uformelle ting Det skal være så attraktivt at man ikke kan lade være med at komme der Julefrokost Nogle at danse med Café for borger og aktører (Vild og ikke gennemtænkt) Få lov at dele madpakken med de andre Fællesmøder bygger op om en kantine ordning Sammenspil med kantine/køkken på rådhus Borgerdrevet café Gruppe 1 Kroniker forløb Patientforeninger og behandlere mødes omkring fælles udfordringer kan vi hjælpe hinanden? Oplevelsen af helhed for borgeren/patienten UDFORDRINGER: (Kritisk analyse, ser ulemper og det negative) Bryde sikre vaner: hvem sidder sammen med hvem? Ikke tid til at bruge kantinen Intern tid til faggruppe Tidspunkt for borgere og tidspunkt for personale Man har også brug for interne tid med egen gruppe Kun spisepladser som der føles fagligt og samler (?) Oplevelse af at informationer ikke bruges, selvom de efterspørges (politisk) At få svage kronikere til Rudkøbing Tungt at forbedre egen omsorgsevne Prioritering af koordination i travl hverdag D. 16. januar

28 Fælles projekt ansøgninger Læger, sygeplejesker, hjemmesygeplejenn, frivillig organisation og netværk Daglige aktiviteter, medicin svækkelse Forebyggelsescenter, hjemmesygeplejenn, fagbehandlere, læger og fysioterapeuter Koordineret indsats ift. borger Informations/koordinationsmøde Faglig sparring Målrettet arbejde m. egenomsorg Indsatsen til kroniker koordineres Alle aktører tager ansvar for forebyggelse, behandling og rehabilitering af den kronisk syge Case audits med fokus på at forbedre indsats Lægens tovholderrolle i forhold til f.eks. sektorovergange TTA-projekter i forhold til ryg pt. Lægejobcenter Ingen kroniker kommer i huset uden at der er lagt en helhedsplan Tidlig opsporing af f.eks. diabetes vha. samarbejde mellem læge og sundhedspleje/hjemmesygeplejen mv. Drift fokus og udviklingsfokus Fælles projekter med realistiske mål/målgrupper Diabetes og KOL, muskelskelet område Fællesmøder omkring den kroniske indsats Fælles oplysning Forebyggelse er en lige så vigtig indsats som behandling At huset kan bedre oplevelsen af sammenhæng i indsatsen for at behandle(?) deres lidelse At huset også er de kronisk syge borgere Borgerne oplever at han er i centrum i en koordineret behandling/forløb Der udvikles handleplaner for hvem der gør hvad og hvordan og hvorfor At få de dårligst kronisk syge borgere ind i huset vha. et samarbejde Samarbejde om at få borger med kronisk lidelser til kommunale tilbud Samarbejde med andre grupper om at få kroniker i behandling/forebyggelse/rehabilitering Gøre det acceptabelt at få undersøgt ex. KOL, huset Borgeren opdager er der er mulighed for fællesskab og ikke individuel fiasko Travlhed Tiden går væk fra patienten/borgeren Svært at få husets muligheder til nord og syd (geografi) Tid Hvem har ansvaret? At det er svært at få de syge syge til kommunale tilbud m.v. Transport Gruppe 2 Mødelokaler Bookingsystem hvor man kan betale per booking Udefrakommende kan booke sig ind Lokaler for patientforeninger Brug for plads til 30 personer af og til Ikke sofa m.m. Konference- borde, stole m.m. Telemedicin Videokant (?) Store og små Incitament til flere møder/mere samarbejde Økonomisk rentabelt Ikke ét på hver etage Fælles mødebookingsystem Handicapvenligt Rum med og uden videokonference Undervisning Fyraftensmøder Lokale kunstnere udsmykke Effektivisering færrest tomme m² Foldedøre fleksibelt Læger/psykologer holder meget sjældent møder Mange m² at bruge Dyrt Vi har ikke brug for lokale uden borgeradgang Ansvar for oprydning Udstyr skal fungere kontakt til ITekspert/facilitator D. 16. januar