København vil kopiere Midtjyllands EU-succes

Transkript

1 Page 1 of 5 Succeshistorierne fra især Region Midtjylland har fået København til at overveje oprettelsen af sit eget EU-kontor i Bruxelles efter seks år uden repræsentation. København vil kopiere Midtjyllands EU-succes Af: Andreas Baumann (aba@mm.dk) EXECUTIVE SUMMARY Succesfuld lobbyisme i Bruxelles henter millioner af støttekroner til danske kommuner og regioner. Den regionale danske lobbyindsats er blevet professionaliseret i det seneste årti i takt med at EU-lovgivningen i stigende grad påvirker kommunalpolitikken. En fokuseret tilgang til interessevaretagelse i Bruxelles giver bedre adgang til EU-støttekroner fra de enorme forskningsog udviklingsfonde. Det kan sætte skub i lokale danske væksttiltag og forskningsinitiativer Da Ritt Bjerregaard blev overborgmester i København for næsten ti år siden, skulle det ifølge den tidligere EU-kommissær være slut med pindemadslobbyismen i Bruxelles. Kort efter sin tiltræden besluttede hun at lukke kommunens repræsentationskontor i den belgiske hovedstad, fordi det var spild af skattekroner. Men siden da har kommunerne i de fire andre danske regioner vist vejen til de store EU-puljer, der støtter projekter inden for innovation, erhvervsudvikling og forskning. Så nu overvejer København igen at åbne et EU-kontor. "København skal være med helt fremme sammen med andre europæiske storbyer, når det handler om at tiltrække EU-midler og EU-projekter, som kan understøtte vækst og nye arbejdspladser. De øvrige danske regioners kontorer i Bruxelles er allerede i gang med dette arbejde og visse regioner har tiltrukket op mod 60 millioner kr. årligt," siger overborgmester Frank Jensen. Planen er, at Københavns Kommune skal drive kontoret i samarbejde med Region Hovedstaden og de andre hovedstadskommuner, så de mange virksomheder i hele området kan få glæde af EU-midlerne.

2 Page 2 of 5 Fokus på lobbyisme Forstør Læs mere om lobbyisme i de tidligere analyser i serien om den grå magt: Lobbyslaget om fremtidens databeskyttelse Lobbyboom har ændret EU's magtbalance Ærlige lobbyister har mere magt Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed Hvor bliver det danske lobbyregister af? Formålet med kontoret er således først og fremmest at understøtte regionens internationale vækststrategi ved at gribe det betydelige uudnyttede potentiale i de store EU -projekter til at fremme jobskabende vækst, som det udtrykkes i det politiske beslutningsgrundlag, der i disse dage er til diskussion i de igangværende kommunale budgetforhandlinger. SF har allerede peget på at hovedstadens fraværende EU-engagement indebærer tabte millioninvesteringer, fordi København ikke er gode nok til at få EU s opmærksomhed, som partiets budgetordfører i København, Sisse Welling (SF), udtrykte det tidligere på sommeren. Faktisk er København en af de eneste europæiske hovedstæder, der ikke har egen repræsentation i Bruxelles. De to store forskningsinstitutioner i hovedstaden, DTU og Københavns Universitet, har da også for længst indset, at dette er en uholdbar situation. Derfor har de sammen med Region Hovedstaden oprettet lobbykontoret creodk, som varetager de tre institutioners interesser og årligt henter millioner af kroner hjem til dansk sundhedsforskning. Men forskning er ikke det eneste, EU-kasserne kan bruges til. Der er også penge til erhvervsudvikling og vækstfremme, og det har København erkendt ved at se på erfaringerne i resten af landet.

3 Page 3 of 5 Midtjylland viser vejen Her er kommuner og regioner allerede ganske gode til at få fingre i EU-midlerne. Særligt i løbet af krisen er der kommet øget fokus på, at EU-projekterne kan kickstarte lokale initiativer inden for forskning, innovation og erhvervsudvikling. Og det kan skabe tiltrængte lokale arbejdspladser. Det er en stor kamp om midlerne, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi er vågne, siger borgmester i Viborg, Søren Pape Poulsen (K). Han er formand for KL s internationale udvalg, hvorfra han har været med til at fremme de danske kommuners internationale indsats. Han betegner det som hamrende vigtigt, at kommunerne har forståelse for, hvordan man får adgang til disse midler, fordi det bidrager til at fremme lokale vækstaktiviteter og skabe udvikling: Der hives utroligt mange millioner kroner hjem til de danske kommuner årligt. De penge ville jo gå til andre lande, hvis ikke vi følger ordentligt med, siger Søren Pape Poulsen. Nogle af de dygtigste kommunale fundraisere er folkene i Midtjyllands EU-kontor, som har eksisteret siden starten af 1990 erne, dengang som Aarhus Kommunes repræsentation. Siden kommunalreformen er kontoret blevet drevet af Region Midtjylland og regionens 19 kommuner i fællesskab. Over de sidste seks år har kontorets ni ansatte bidraget til at hente omkring 400 millioner kr. hjem til midtjyske udviklingsprojekter. Den projekterede tunnel under Marselisborg Boulevard ved Aarhus Havn har eksempelvis indkasseret 110 millioner EU-støttekroner. Men også mange mindre lokale virksomheder har nydt godt af kontakterne i EU-kontoret. Innovationsaktiviteter Under overskriften ifacilitator vejledes lokale virksomheder skridt for skridt i, hvordan de selv kan få EU-støtte til teknologisk udvikling. På fire år er 20 projekter på den konto blevet godkendt med en samlet EU-støtte på 160 millioner kr. Succeshistorien inkluderer virksomheden RadiJet fra Randers, som sammen med sine internationale projektpartnere har fået 9,5 millioner kr. til at udvikle en ny type gasturbine til miljøvenlige varmepumper. Et andet eksempel er Aarhus-virksomheden Sekoia, der udvikler velfærdsteknologi og telemedicin. Den er kommet med i et udviklingsprojekt, der har fået 13,7 millioner kr. i EU-støtte. Den slags projekthjælp er kærkommen. Vi arbejder med mange private virksomheder i regionen og hjælper dem med at få EU-midler til deres innovationsaktiviteter. Det kan være en kæmpe hjælp til vækst, hvis virksomheder kan få tilskud til at købe ny viden eller udvikle nye produkter, siger Lars Holte Nielsen, leder af Midtjyllands EU-kontor. Det koster årligt ca. 5,5 millioner skattekroner at drive EU-kontoret. Så det er en ganske god forretning, påpeger Lars Holte Nielsen. På kroner og øre kan vi sige, at vi har gjort en forskel, siger han.

4 Page 4 of 5 Det giver luft til kontorets andre arbejdsopgaver, hvor man ikke på samme måde kan måle effekten økonomisk. Når vi kan vise det regnestykke, så har vi også bedre mulighed for at arbejde med internationalisering og læring over grænser, som vores partnere også kan have stor glæde af, siger han. Vi danskere er jo ikke nødvendigvis de bedste i verden, selv om mange ofte siger det. Så derfor opfordrer vi vores partnere i Midtjylland til at se ud over de danske grænser og samarbejde med partnere i andre EU-lande, siger han. Når både virksomheder og offentlige institutioner kan have stor glæde af det, er forklaringen, at man mange steder i Europa slås med de samme udfordringer. Internationaliseringen hjælper kommunerne til at skabe offentlig innovation og til at lave en bedre opgaveløsning for en relativt lille investering, siger Lars Holte Nielsen. Fokuseret EU-indsats virker Opskriften på en succesfuld kommunal EU-indsats hænger sammen med, at kommunallobbyisterne er blevet mere fokuserede på, hvad der er de lokale nøglekompetencer. I Kalundborg er det f.eks. produktion af insulin hos virksomheder som Novo Nordisk og Novozymes, der får meget opmærksomhed. I Region Syddanmark har man nøglekompetencer inden for velfærdsinnovation i miljøet omkring Odense Universitetshospital og offshore-energi på Esbjerg-egnen. Og i Region Midtjylland viser en virksomhed som Grundfos i Bjerringbro regionens internationale styrkeposition inden for miljø- og vandteknologi. Vi er blevet mere fokuserede i vores arbejde og skaber større synlighed i hele EU for, hvad vi er gode til i Midtjylland, siger Lars Holte Nielsen. Tidligere har vi måske sendt for meget løs information hjem og håbet på, at nogle derhjemme ville bruge det. I dag er vi mere proaktive og med til selv at skabe projekter og aktiviteter omkring os, siger han. Samme melding kommer fra Region Syddanmarks EU-kontor. Her har man udvalgt nogle konkrete indsatsområder, som målretter kontorets arbejde mod bl.a. energisektoren og sundheds - og velfærdsinnovation. Vi tager udgangspunkt i vores styrker, og så matcher vi dem med kommissionens fokusområder og sikrer på den måde flest EU-midler til regionen, siger Jonas Groes, leder af Syddanmarks EU -kontor. Han pointerer, at Esbjerg er en international klynge inden for offshore-energi, og EU-kontoret har på den konto hjulpet med til at hente 13,4 millioner kr. til et projekt om at gøre havvindmøller mere konkurrencedygtige.

5 Page 5 of 5 Når vi fokuserer, så skaber vi også flere succeser. Og så bliver vi også mere kendte i Kommissionen for, at vi kan noget særligt på nogle specielle områder. Hvilket igen gør os i stand til at hente flere midler, siger han. Håbet er, at succeshistorierne kan overbevise EU-Kommissionen om også i fremtiden at målrette forskningsmidler mod de danske kernekompetencer. Lige nu er kommunallobbyisternes fokus således rettet mod EU s næste rammeprogram for innovation og forskning, Horizon Her er midler for 80 milliarder euro eller hvad der svarer til knap 600 milliarder kr. til projekter i perioden Kort sagt: rigtig mange penge. Penge, som København nu altså også lader sig friste af. Facebook - socialt tilføjelsesprogram Gå til top Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, Postbox 1127, 1009 København K, Tlf: , Fax: , mm@mm.dk Følg Mandag Morgen: Artiklen er låst. Log ind eller tegn abonnement hér.