Formanden for Familieudvalget Inger Skamriis Andreasens mundtlige beretning ved årsmødet den 4. oktober 2012

Transkript

1 Formanden for Familieudvalget Inger Skamriis Andreasens mundtlige beretning ved årsmødet den 4. oktober 2012 Indledning Vi skal tænke nyt ellers går det til. Det er en generel fornuftig leveregel. Og for Familieudvalget har levereglen været fulgt i 75 år. Og lige nu følger vi reglen for fuldt blus. Landbokvinder er i forandring. Ved aftenens underholdning gav vi et causeri over det emne. Der er ikke mange fuldtids husmødre på landet. Alligevel kalder vi os landbokvinder. Vi bosætter os på landet af kærlighed, og forvalter så husmorrollen i skøn forening med at få glæde af vores uddannelse på arbejdsmarkedet udenfor landbruget. Og det er derfra min verden går som formand for Familieudvalget. Vi flytter os til alle tider. Og jubilæumsåret har ikke været en undtagelse. Landdistriktspolitik Dejligt at Familielandbrugssektionen har taget teten og igangsat strategiarbejde for landdistrikter sammen med økologerne og deltidslandmændene. Vi lover input og vores fulde opbakning og deltagelse i strategiarbejdet. Landdistrikterne er Familieudvalgets naturlige hjemmebane vi bor der, vi kender udfordringerne, vi nyder glæderne og vi kender de potentielle muligheder, der gemmer sig, og som er så vigtige at få sat i samspil. Strategiarbejdet kan give os retning for dette samspil. Jeg formoder strategiarbejdet skal indarbejdes i en større L&F strategi for landdistrikterne. For selvfølgelig skal vi i landbruget sikre, at landdistriktsmidlerne fordeles til naturpleje, miljø og teknologiudvikling. Det er fundamentet for vores eksistens. Men det er vigtigt, at livet på landet får sin del af landdistriktsmidlerne. Og vi må alle være fremme i skoene med tiltag, der fremmer liv og trivsel og understøtter landbrugserhvervets udfoldelsesmuligheder. Vi vil være mange, der byder ind på landdistriktsmidlerne. Det bedste værn for ikke at blive rendt over ende, er her at skrue op for engagement og nytænkning, og så samarbejde bredt. Vi skal sørge for at landbruget bliver medaktør her og der og alle vegne. Vores landlegatprojekter har altid udfoldet sig på landet. Projekterne er til de fleste tider lavet over læsten med at vi har fået noget fagligt koblet med noget socialt og kulturelt. Ofte har vi styret aktiviteterne centralt, men der har altid været regionale midler og konsulenter til at udføre aktiviteterne. I år har vi tilpasset os omlægningen fra landlegatmidler til landdistriktsmidler. Flere regioner har ikke søgt projektmidler fordi den administrative byrde er tyngende. På landsplan har vi søgt og fået midler og tilretter projektet sådant, at regionerne får albuerum til at lave egne aktiviteter. Jeg kommer lidt senere ind på, hvad vi har tænkt os at lave i år. 1

2 Studieturen Familieudvalget er på hjemmebane i landdistrikterne, og vi har for fjerde år i træk været på en studietur i oplevelsesøkonomi. I år gik turen til Lolland/ Falster. Vi har lagt nogle eksemplarer af rapporten om turen på udstillingsbordet. I er velkomne til at tage et eksemplar og se hvad studieturen har budt på. Næste år tager vi til Himmerland, og ser hvad vi kan lære derfra. Og i skal være noget så velkomne til at tage med. På Lolland/Falster modtog vi hudløs ærlig vidensdeling. Vi så hvordan landbrugskollegaer udlever deres drøm med sved på panden. Nogle par sled i flere år uden at se indtægter de har været nødt til at tjene penge ved ekstra arbejde for at have råd til at igangsætte og udleve deres drøm. På studieturen har vi bemærket, at oplevelsesøkonomien giver mange pigearbejdspladser. Nicheproduktioner, butikker med livsstil og kunst appellerer til pigerne. Vi har set flere eksempler på hvordan familietrivsel og iværksætteri og højere uddannelser blive forenet og giver økonomisk afkast. I landdistrikterne er der så megen god energi, der omsættes til nye initiativer. Nøgleordet er arbejdspladser, der fremmer bosætning og trivsel det er forudsætningen for liv og indtjening. De små og mellemstore virksomheder skaber arbejdspladser. Mange store virksomheder vækster, sætter produktionen op, effektiviserer og har store udfordringer med at fastholde arbejdspladserne. Så vejen til vækst og velfærd i landdistrikterne er at fremme de små og mellemstore virksomheder. Familieudvalget ser fremadrettet mange muligheder ved samarbejde med flest mulige aktører i landdistrikterne der er allerede noget på tegnebrættet. Faglig stolthed ved torveevents Da alles øjne skulle rettes mod Horsens i forbindelse med EU formandsmøderne tænkte vi, at så måtte vi til Horsens og vise den fagstolthed, som danske landmænd har grund til at have, men som de for sjældent viser frem. Vi havde forventet at møde en masse EU folk, men det gjorde vi ikke. Men vi mødte nysgerrige og interesserede Horsensborgere, som så fik lejlighed til at møde stolte producenter, der med begejstring serverede smagsprøver fra deres produktion. Men succesen var i hus alligevel. Familieudvalget fik testet, at producenter og virksomheder bredt ind i landbruget med tak har samarbejdet med os med produkter og deltagelse. Familieudvalget har i handling vist, at vi er bindeled mellem forbrugere og producenter. I 13 dage havde vi medlemmer, landmænd, gartnere og kødforædlere i Horsens til torveaktiviteter. Og for resten var der også besøg af en forsker med en GPS styret traktor. Vi fejrede de danske fødevarer med Horsensborgerne mens EU folkene holdt møder. Foodfestivalen i Aarhus 2

3 Sidste år var vi 10 landbokvinder med på MadFoodCampen på Refshaleøen i Hovedstaden. Vi havde vores egen stand. I år har vi været aktive på den tilsvarende foodfestival i Aarhus. Og denne gang var vi på Landbrug og Fødevarers stand. Det var 3 oplevelsesrige dage og vi var et hold af landbokvinder, der sørgede for at der altid var en bemanding på 4 på standen. Til den anledning havde vi fået lavet en flyer der ligger eksemplarer på bordet bagerst i salen. Ved Food festivalen brugte vi flyeren til at komme i dialog med festivalgæsterne og spurgte dem Hvad vil du vide om din mad? Vi bød os til med dialog om fødevarer. Vi har nærkendskab til fødevarerne og erfaringer med håndtering af disse. I dialogen kunne vi øse af vores viden, men vi var i ligeså høj grad nysgerrige på hvilke emner, der rørte og interesserede festivalgæsterne Jeg havde troet at dialogen kom til at handle om ernæring. Men - måske fordi vi stod i Landbrug og Fødevarers telt - kom snakken til at handle om fødevarernes oprindelse og dyrevelfærd. De søgte efter danske fødevarer, og de gik efter at dyrene har haft det godt. Det var på ingen måde en repræsentativ spørgeundersøgelse, men jeg vil betegne den som beskrivende for det tilstedeværende publikum. Festival gæsterne var givetvis madinteresserede og villige til at betale for god kvalitet. Alle udtrykte begejstring for den mangfoldighed, der var i boder og aktivitetstilbud. De fremmødte producenter og firmaer viste deres bedste produkter frem. En del af L&F s udstilling bestod af en indhegning med Durocgrise og køer og kalve fra et kogræsserlaug det var en sand publikumsmagnet.. Familieudvalget var i L&F s telt for dialogens skyd sådan helt nede på gulvet. Landbrug & Fødevarer havde en scene, hvorpå programsatte og styrede debatter underholdt og informerede publikum. Fairtrademærke på danskproducerede fødevarer Næstformand Gitte Hansen deltog i debatten om varemærkejunglen. Og ved forberedelserne til den debat drøftede Familieudvalget fællestræk for de nuværende 48 varemærker. Et varemærke fortæller typisk, at der ved produktionen er taget særlige hensyn i et enkelt forhold. Forbrugerne kan så styre deres forbrugervalg efter varemærkerne. Vi drøftede i Aarhus det forhold, at bønder i 3. lande har et fairtrademærke, men det har danske landmænd ikke. Tankerne om et fairtrademærke for danske landmænd var en tanke i Aarhus, men vi tog ideen op igen ved sidste møde i Familieudvalget. Nu vover jeg pelsen ved at uddybe tankerne her så kan I reagere herpå ved debatten eller reflektere over det og give jeres kommentarer på facebook. Jeg har tænkt meget over hvordan vi i landbruget i fællesskab kunne arbejde for at opbygge et loyalitetssamarbejde med forbrugerne det vil kunne rykke. Et Fairtrademærke på danske fødevarer vil give forbrugerne mulighed for at sikre kvalitetsudvikling for producenter gennem handel. Tager vi grundideen med fairtrade, så er det at give bønder et bedre udgangspunkt for udvikling. 3

4 I 3. lande er det selvfølgelig helt andre grundlæggende forhold i bøndernes tilværelse, der fokuseres på. I Danmark kunne et fairtrademærke som udgangspunkt give forbrugeren en garanti for, at producenten har fået dækket sine omkostninger for at producere fødevaren. Vi forestiller os et enkelt opbygget system, hvor producenterne på et standarddokument skriver under på, at han har godkendt prisen for hans arbejde som fair. Prisen kan indskrives, dokumentet lægges på nettet til information for forbrugerne. Med moderne anordninger som fx apps må det kunne blive særdeles let tilgængeligt for forbrugerne Ingen større bureaukrati gennemskuelighed i prisdannelse og produktion. Forbrugerne får mulighed for at efterleve deres præferencer, og deres små valg i butikken kan gøre den store forskel for at danske producenter anspores til at udvikle endnu bedre kvalitet. En 5 øre i merpris på et salthoved kan gøre hele forskellen for gartneren - fra han holder næsen oven vande - til han kan udfolde sig som en fagstolt og innovativ gartner. Producenterne får mulighed for at hæve kvaliteten i deres produktion og vi får sat detailhandlens magt under skærpet tilsyn af forbrugerne. Vi trænger til at få markeret vores styrkeforhold i kæden fra jord til bord. Hvis I kan se perspektiv i at få ændret på magtbalancen i jord til bordkæden - så vil vi i Familieudvalget være initiativtager til politisk at få sat ideen på dagsordnen i Landbrug & Fødevarer. I bestemmer om ideen skal ende sine dage som et luftkastel eller om vi skal realisere ideen med at fremme forbrugernes indflydelse på producenternes gøren og laden. Forbrugerne I landbruget kloger vi os så tit på forbrugerne. Siden sidste årsmøde er der kommet endnu en analyse af danskernes indkøbsadfærd. Der er fem kundetyper: Ildsjælen Skattejægeren Funktionalisten Levemunden Sundhedskrigeren Den fulde analyse skal jeg skåne jer for jeg henviser til selvstudie på bagvæggen. Kort vil jeg bare sige, at vi i landbruget er så afhængige af forbrugernes accept af vores handlinger. Er vi ikke på god fod med forbrugerne kan vi få nogle udfald direkte eller indirekte. Personlig har jeg inden for den sidste måned haft 2 oplevelser af den slags: Udvalget var på festivalen i Aarhus i biografteltet og overværede en film om svineproduktion i Polen og USA set med engelske øjne. Filmen var fra 2006 og talte til følelser og frygt. Det var en grusom film fjernt fra den danske virkelighed. Men øjenåbneren for os var, at de tilstedeværende fandt, at filmen nok var dækkende for hvad, der foregår i den industrialiserede svineproduktion. Det er vist, hvad man kan kalde en direkte kontakt med forbrugerne. Tilliden til landbruget var på lavpunktet. 4

5 Vi havde infomateriale med om dansk svineproduktion med og fik på den måde det faktuelle på plads. Og den anden oplevelse har gjort mig noget så vred. Og den handler om hvordan politikere forvalter deres mandat, når de føler, de har forbrugerne bag sig. Jeg deltog i randzonemødet med fødevareministeren i Aalborg forrige fredag. Ministeren vil dialog og hun siger at hun vil lytte MEN hun hører ikke efter. Hun sagde, at hun var nødsaget til at lave ens regler for alle landmænd hun kunne ikke differentiere. Jeg er glad for at det kan lade sig gøre andet steds når jeg bevæger mig ud i trafikken og kan køre km i timen alt efter forholdene og ikke skal tøffe af sted hele tiden med 50. Jeg håber virkelig Landbrugs- og Naturkommisionens rapport med løsningsforslag i en hel anden kaliber får lov til at slå igennem omkring vores randzoner. I Familieudvalget følger vi debatten omkring fedt- og sukkerafgiften. Jeg vil ikke uddybe det nærmere her, men undersøgelser viser, at der ikke en nogen ernæringsmæssig gevinst ved fedtafgiften. Vi vil gerne holde gang i debatten og hører gerne jeres holdninger enten i den efterfølgende debat eller på facebook ( Årets projekt Som lovet lidt om årets projekt: Den 29. oktober deler vi grønkåls- og rosenkålsstokke ud til børnefamilier, der deltager i konkurrencen Hvordan får jeg kål på stokken?. Børnene kan indsende deres fortælling om den sag på facebook. Her deler de viden med de andre børn og familier, og vi har mulighed for at give kommentarer og erfaringer om håndtering af fødevarer. Til opsamling af indtryk og opskrifter har Familieudvalget nemlig åbnet en facebook gruppe den har nu kørt i 4 uger. Det er første gang Familieudvalget benytter sig af denne kommunikationsform. Og vi ser frem til en livlig trafik med forbrugerdialog på facebooken ( Efterfølgende fortsætter projektet med at regionerne laver en aktivitet med fællesspisning. Her udfordres deltagerne med nytænkning af anvendelse af fødevarerne i lokalområdet. De regionale udvalg kan lade kreativiteten blomstre i samspil med andre. Og det plejer at give en sneboldseffekt. Jeg ser frem til fælles fodslaw den 29. oktober med kålstokkene. og derefter til nogle gode initiativer med madkulturen som omdrejningspunkt, hvor vi nyder socialt samvær med familier, som er bosat på landet. Fremtid I et jubilæumsår har jeg selvfølgelig mødt spørgsmålet - om jeg tror, at familieudvalgene har et liv og en berettigelse fremadrettet - - JA det tror jeg. Jeg tør ikke at sætte nøjagtige ord på hvordan strukturen bliver - men jeg tror på, at der fortsat vil være ildsjæle, der vil varetage de sociale, kulturelle og kostfaglige interesser for familielandbrugssektionen. 5

6 Måske fornemmer jeg et ændret mønster i retning af - at der bliver færre af det folkefærd, der troligt møder op til arrangementer for at deltage næsten uanset emnet - fordi de tilhører en kultur, hvor det at møde op og deltage og nyde det sociale samvær er en værdi i sig selv den slags foreningsfolk vokser ikke i antal på trods af at rigtig mange gennem år og dag på den måde er blevet beriget med både lærerige og hyggelige aftener. Jeg fornemmer, at det travle hverdagsliv som mange familier har i dag, ændrer den selvfølgelighed - ikke fordi man ikke vil yde en indsats for et arrangement, der har særlig interesse, men man ønsker ikke at forpligte sig til længere forløb. Den tendens ser jeg spire jeg tænker her på de producenter, der yder en indsats på dyrskuer ved at sidde for bordenden i aktiviteten Sid med ved bondens bord. Og på de landbokvinder der træder til, når vi har haft brug for Task force Kvinder 70+ til at øse ud af erfaringer og gode stolte traditioner. Landhusmødre med knap så gulnet dåbsattest har været aktive i køkkenvognene ved talrige aktiviteter, når landbrugets fagstolthed skal vises, og når der skal deles smagsprøver ud. Vi bygger i stigende grad på landsplan vores aktiviteter på frivillige kræfter til ad hoc opgaver. Foreningslivet får på den måde nyt liv. Der skal tænkes i nye baner. For eksempel kan en aften bygget op om urter i hegnet være et interessant emne, der trækker folk af huse. Markvandringer med en speciel vinkel er et hit for byboere. Set med mine øjne er det et gode, at der er en bred vifte af ressourcer og kompetencer at supplere familieudvalgets kræfter med. Derfor tror jeg på, at familielandbrugssektionen med sikkerhed kan forvente både støtte, opbakning og udvikling fra familieudvalgenes side fremover. Vi vil bruge de moderne medier på nettet, men vi er også klar til i ord og handling at bakke op om landbrugets gode fortælling og dialogen med forbrugerne. Tak til alle for samarbejdet i årets løb. 6