Faglighed og professionalisme
|
|
- Christian Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglighed og professionalisme Vi er her, fordi vi er på arbejde! Vi udøver vores arbejde med faglig stolthed Vi stiller os til rådighed for konstruktive faglige drøftelser Vi forholder os undersøgende til egen praksis Strategisk Ledelse Ledelse af dagtilbud er et fag, som udøves på baggrund af et pædagogisk fagligt fundament Ledelsen tager udgangspunkt i: Barnets trivsel, tryghed, udvikling og læring En anerkendende tilgang Rum for styrkelse af fagligheden Effektiv drift Fælles pædagogisk Grundlag Systemisk, relationsorienteret Socialkonstruktivistisk Anerkendende og inkluderende Forståelse for den historiske udvikling på området Børneperspektivet Fokus på: Den røde tråd i barnets liv Pædagogens forpligtelse til at søge indleven og indsigt i barnets perspektiv og livsverden Iagttagelse og refleksion Rundt om barnet Forældresamarbejde Samarbejde om overgange i barnets liv med særligt fokus på overgang til skole Samarbejde om den særlige indsats Side 1 af 8
2 Faglighed og professionalisme Allerød kommunes daginstitutioner er kendetegnet ved en god pædagogisk praksis, som sikrer at daginstitutionerne er professionelle udviklings- og læringsmiljøer med fokus på barnets udvikling, trivsel og deltagelse. God pædagogisk praksis er præget af, at Vores fokus er børnene og børnenes deltagelse i fællesskaberne. Alle børn i vores daginstitutioner oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet Vi er her, fordi vi er på arbejde! og vi bygger på et professionelt, fagligt samarbejde, Vi udøver vores arbejde med faglig stolthed og har fokus på det, vi samarbejder om. Vi forholder os bevidst til, at daginstitutionens rammer afviger fra traditionelle idealer om hjemlighed, fordi den er et professionelt rum omkring barnets udvikling og læring Vi stiller os til rådighed for konstruktive faglige drøftelser og forholder os undersøgende til egen praksis. Vi drøfter åbent, hvad vi oplever med børnene i hverdagen, vi reflekterer over oplevelserne ud fra vores viden om pædagogisk teori, og vi forholder os kritisk undersøgende til vores egen praksis på baggrund af disse fokuspunkter: Fokus på kultur og hverdag i institutionerne Hvad har været iværksat? Viden om kvalitative aspekter Hvilken udvikling har indsatsen bevirket? Afdækning af konkrete muligheder som støtter opgaveløsningen Hvilke nye områder ønskes udviklet, og hvordan sikrer vi plads til mere af det, der virker godt? Pædagogprofessionen Pædagogen arbejder altid med det mindste og det største. Al pædagogisk arbejde og alle dagligdagens pædagogiske aktiviteter skal kunne udøves i forhold til det pædagogiske værdigrundlag og de faglige idealer.. Derfor er vi nødt til at indgå aftaler om retning og fokus for det pædagogiske arbejde, som beskytter mod hovsaløsninger. Pædagoger og forældre bør aftale spilleregler, som sikrer, at pædagoger ikke bliver unødigt afbrudt i deres arbejde af telefoner og forældre. Pædagogens store udfordringer er at skabe rum til fordybelse og nærvær i det pædagogiske arbejde. I hver institution skal der kunne skabes et læringsmiljø, hvor pædagogens vigtigste sigte er børnenes potentialer og relationer. Dette pædagogiske arbejde sker altid i en veksling mellem nærvær og refleksion. At skabe ro og fokus om kerneydelsen er en opgave, som skal støttes i alle sammenhænge. Dette kræver, at pædagogerne er i stand til at synliggøre indhold og kvalitet i kerneydelsen og sætte mål for den. Side 2 af 8
3 Strategisk ledelse Ledelse af dagtilbud er et fag, som udøves på baggrund af et pædagogisk fagligt fundament. Strategisk Ledelse fokuserer på, at det enkelte dagtilbud er bæredygtigt såvel pædagogisk som ledelsesmæssigt og økonomisk. Ledere i Allerød kommune udøver ledelse på baggrund af kommunens fælles ledelsesgrundlag Derudover har ledere på dagtilbudsområdet en række personlige og fagspecifikke kompetencer og kvalifikationer. 1. Lederen har ansvar for, at Det fælles Grundlag for dagtilbuddene i Allerød implementeres, dokumenteres og evalueres. Det beskrives tydeligt, hvordan der arbejdes med en evalueringsform, som sikrer forskellige interessenters input til institutionens fortsatte faglige udvikling. 2. Kvalitetsudviklingen hænger sammen med en faglig og pædagogisk selvforståelse, hvor evnen til kritisk analyse, refleksion og synliggørelse af egen praksis er i fokus. Det er afgørende, at lederen skaber betingelser for, at pædagogernes faglige analyser og refleksioner. 3. Der arbejdes med udgangspunkt i barnets trivsel og læring i et fælles teoretisk og metodisk afsæt. Således er det pædagogikken, der definerer dagtilbuddenes virksomhed og administration. 4. Ledelsespraksis i Allerød baserer sig på en anerkendende tilgang 1. Lederen coacher og motiverer medarbejderne og sikrer, at der anvendes en anerkendende tilgang i den pædagogiske praksis. Lederen sikrer en fortsat udvikling af et højt fagligt niveau hos det pædagogisk uddannede personale og sikrer at dette afspejles i opgaveløsningen i institutionen. Med udgangspunkt i dagtilbuddets pædagogiske værdier varetager ledere i Allerød Kommune den administrative ledelse på baggrund af Administrationsgrundlag for Dagtilbud (se bilag) og Principper for økonomisk styring ( / PDF.ashx). Lederen har ansvar for at det udmeldte budget overholdes ud fra viden om: Gældende serviceniveau Udviklingen i det forløbne år Behov for ændringer og omprioriteringer 1 Baggrunden for den anerkendende tilgang er ideen om, at de bedste betingelser for læring og udvikling skabes ved at interessere sig for, og at være nysgerrig på det, der allerede fungerer godt. Det betyder, at der, også i svære tider skal gives plads til at arbejde fremadrettet med fokus på forhåbninger, drømme og visioner. Side 3 af 8
4 Lederen er til enhver tid forberedt på ændringer i de overordnede budgetforudsætninger (fx faldende børnetal). Det forventes, at lederens logistiske planlægning er så fleksibel, at kapacitet og forbrug kan varieres efter behov henover årene. Fælles pædagogisk grundlag Dagtilbudsområdet har siden 2006 arbejdet med en række faglige indsatsområder omkring temaet: Fokus på den røde tråd i barnets liv. Dagtilbuddenes opgave er som udgangspunkt at skabe udviklings- og læringsmiljøer, hvor alle børn kan finde sig til rette i et fællesskab. Dagtilbudsområdet har bevæget sig fra en overvejende individorienteret forståelse til at omfatte en systemisk eller relationsorienteret 2 forståelse. Det betyder, at indsatser i vores dagtilbud retter sig mod fællesskaber mere end mod individer ligesom det betyder, at det ikke alene er det enkelte barn, der udvikles og forandrer identitet, derimod er målet, at barnet lærer at deltage i sociale fællesskaber, som forudsætning for udvikling af identitet. tager afsæt i et konstruktivistisk lærings perspektiv 3 hvor barnets læring defineres som noget, der sker i relation til nogen eller noget et socialt læringssyn med fokus på deltagelse. Dagtilbuddene har derfor særlig fokus på børnenes sociale kompetencer 4. Den anerkendende tilgang og inkluderende praksis er vigtige grundpiller i Allerød kommunes daginstitutioner. Det betyder, at vores arbejde med kerneydelsen sætter værdigrundlaget i forgrunden og tager afsæt i en forståelse for børnenes viden, intentioner og hensigter. Børnene støttes i kompetencer og potentialer i fællesskabet, i en kultur og en pædagogik, som indretter sig efter, at børn er forskellige. Udgangspunktet for dagtilbuddene er, at forskellighed er en ressource, som skal fremmes og støttes. Dagtilbud og børnegrupper er fællesskaber, hvor vi skaber mening i begivenheder og handlinger gennem vores sprogbrug og kommunikation med hinanden. Der er derfor stor fokus på sprogets skabende kraft og på, hvordan de antagelser, vi tager for givet, er med til at forme den virkelighed, som vi synes, vi er "udsat" for. Vi fokuserer på og italesætter vores virkelighed. I et givent dagtilbud eller en given børnegruppe findes mange forskellige 2 Systemisk teori og tilgang. betyder, at de pædagogiske indsatser i vores dagtilbud retter sig mod fællesskaber mere end mod individer ligesom det betyder, at det ikke alene er det enkelte barn, der udvikles og forandrer identitet, men, at målet er at barnet lærer at deltage i sociale fællesskaber, som forudsætning for udvikling af identitet. 3 Social konstruktionisme betyder, at vi forstår institutionerne og børnegrupperne som fællesskaber, hvor vi skaber mening i begivenheder og handlinger gennem vores sprogbrug og kommunikation med hinanden. Vi har derfor stor fokus på sprogets skabende kraft og på, hvordan de antagelser vi tager for givet er med til at forme den virkelighed, som vi synes, vi er "udsat" for. Det er en grundlæggende idé i socialkonstruktionismen, at det vi fokuserer på og italesætter, skaber vores virkelighed - og at der i en given institution eller børnegruppe som oftest findes mange forskellige versioner af virkeligheden. Forandring og udvikling i institutionerne starter dermed med ændringer i sprog og kommunikationsmønstre. 4 Social kompetence handler basalt set om at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker og om at kunne udtrykke egne og aflæse andres følelser. Social kompetence kommer f.eks. i spil i samarbejds-, forhandlings- og konfliktløsningssituationer. Således kan social kompetence defineres som menneskers evne til at skabe støttende og konstruktive relationer og kontakter til andre mennesker og være i stand til at udtrykke sine egne og forstå andre menneskers følelser. (Ministeriet for børn og Undervisning 2005) Side 4 af 8
5 versioner af virkeligheden. Forandring og udvikling starter med ændringer i sprog og kommunikationsmønstre. Igennem de sidste år er der fokuseret særligt på barnets kompetence til relationsdannelse og de sociale kompetencer gennem følgende metoder: 1. Fri for mobberi Målet er at skabe en vedvarende, inkluderende kultur mellem 2-6 årige børn igennem gode børnefællesskaber i dagtilbudsmiljøet med forældreopbakning som en vigtig del af projektet. 2. Praksisfortællinger / Narrativ metode Iagttagelsen tager udgangspunkt i den konkrete selvoplevede fortælling og fungerer som afsæt for pædagogisk iagttagelse og beskrivelse af børn. Metoden kan indgå som del af den pædagogiske praksis i hverdagen og bidrager til det, der er kernen i det pædagogiske arbejde nemlig kendskabet til børnene. 3. Inkluderende læringsmiljøer i kommunens dagtilbud Personale og støttepædagoger - har ansvaret for, at alle børn i fællesskabet trives og oplever sig selv som værdige deltagere. Der skabes åbne og differentierede læringsrum, hvor pædagogikken tilrettelægges, således at børnenes integritet og forskellighed imødekommes. 4. Dialogisk kvalitetsmåling Målingsmetoden af det faglige arbejde i kommunens dagtilbud tager afsæt i et socialt læringssyn med fokus på deltagelse. Udgangspunktet for kvalitetsvurderingen er en sammenvævning af børns deltagelse, børns mulighed for deltagelse og det pædagogiske miljø omkring børns læring. Metoden stiller skarpt på alle børns muligheder for læring og deltagelse. Metoden skal bruges til at oplyse de forskellige interessenter om værdien og effekten af pædagogisk arbejde. For yderligere information henvises til intranettet aktuelt@alleroed.dk Børneperspektivet Den røde tråd i barnets liv bidrager til og understøtte et kvalitetsmæssigt pædagogisk udviklingsarbejde i daginstitutionerne. Forudsætningen for at børnene kan udvikle sig og lære, er at de føler sig sikre og trygge. De skal have det sjovt og få mod på det nye. Det er vigtigt, at dagtilbuddene sætter fokus på aktiviteter, som sikrer barnets trivsel. Derfor er vi enige i at alle børn har ret til at blive set, hørt og mødt med respekt og anerkendelse for den de er (jf. FN s Børnekonvention, artikel 12).. Anerkendelse er en særlig forståelsesmæssig og kommunikativ tilgang til mennesker, som betyder, at vi møder andre på deres side forstået som de tanker, behov, intentioner, ideer, værdier og holdninger, der ligger bag den umiddelbare iagttagelige adfærd. Børn har noget på hjertet med deres adfærd, og der eksisterer altid en intention bagved adfærden børn prøver at fortælle både sig selv og andre noget gennem deres adfærd. Pædagogen har ansvar for at forstå og sætte sig ind i de tanker og opfattelser, som barnet har om sit liv. Der skelnes mellem 1) Barneperspektivet, som beskriver trivsel, behov og intentioner hos det enkelte barn. og 2) Børneperspektivet, som tager udgangspunkt i fællesskabet parathed til at rumme hinanden og inddragelsen af børnegruppens kollektive perspektiver og intentioner Side 5 af 8
6 Barneperspektivet kræver, at pædagogen forsøger at se verden med barnets øjne, forstår at se på sig selv udefra, og gennem iagttagelse og refleksion finder frem til det enkelte barns ressourcer. Hvert enkelt barn med dennes forskelligheder og ideer har ret til en plads i fællesskabet. Børneperspektivet er en vedvarende bestræbelse på at forstå betingelserne, som de tager sig ud fra barnets perspektiv, hvilket betyder, at børn må ses og forstås som deltagere i de fællesskaber, de indgår i. Børnenes perspektiv og dermed indflydelse på egen hverdag er vigtig for deres læring og udvikling, ligesom det er vigtigt at følge op på deres ideer. Pædagogikken skal sikre børns ret til at blive inddraget. Indlevelse og indsigt i børns egen opfattelse af deres livsverden 5 er derfor en forudsætning for en sådan pædagogik Børneperspektivet er et væsentligt element i den pædagogiske praksis, og et øget fokus herpå vil samtidig øge kvaliteten af børnemiljøet og dermed også styrke børnenes trivsel og udvikling. Muligheden for at arbejde udviklingsorienteret med afsæt i børnenes egne perspektiver er ikke alene bestemt af den tid, vi har, men i højere grad af hvordan vi bruger den tid. Spørgsmålet bliver, hvordan de mange korte møder mellem børn og voksne, som karakteriserer hverdagen i daginstitutionen, kan gribes og bruges som afsæt for inddragelse af børnenes perspektiver med henblik på demokratisering og kvalificering af det pædagogiske arbejde. De simple svar på det spørgsmål er `tilstedeværelse i nuet, at `lytte med alle sanser`, gribe det positive`, `følge barnets initiativ, og at lære af det`. Stress og tidspres kan udgøre væsentlige barriere herfor. Pointen er derfor ikke, at det ikke vil kunne blive bedre med flere ressourcer, men derimod at det ikke kommer af sig selv med flere ressourcer. Og selv med de aktuelle ressourcer er der mulighed for at gøre det bedre og få mere overskud i arbejdet med børnene, hvis man fokuserer på muligheden i de korte møder. Et eksempel: Du går forbi rummet med børnenes toiletter og standser op fordi der lyder høje plask sammen med høje børnestemmer. På gulvet ligger vand og i vasken svømmer legetøj og toiletruller. Børnenes tøj er plaskvådt. Fra et voksenperspektiv ligger det lige for at se situationen som noget svineri og som besværlig: Der skal ryddes op og tørres af, børnene skal have rent tøj på. Set fra et børneperspektiv handler det om noget helt andet. Måske er de optaget af, hvad der kan sejle (flyde), og hvad der synker til bunds. Måske er de opstemte over, at det lykkedes at lave en prop i vasken, eller måske er der noget helt tredje på spil. Det kan man ikke vide, men man kan blive klogere på det ved ikke straks at gribe til handling, og i stedet iagttage dem og deres kommunikation og engagement et øjeblik. Gennem iagttagelse og refleksion vil man kunne lære noget om børnene og det, de for tiden er engageret i. Dette kan man bruge både i nuet og i den nærmeste fremtid til at møde og understøtte børnene, der hvor de er. 5 Livsverdenen er den subjektive verden, vi lever i. Den rummer kulturen, menneskers indbyrdes relationer og vor personlige identitet, og den bygger på sproglig kommunikation (Gyldendals Store Danske Encyklopædi) Side 6 af 8
7 Rundt om barnet Samarbejdsformen på 0 18 års området tager udgangspunkt i nærhedsprincippet. Det betyder, at: vi er i dialog med dem, det handler om at vi skaber resultater gennem dialog. Dette er det bærende princip for daginstitutionernes samarbejde omkring Allerød kommunes børn og unge. Samarbejdet mellem daginstitutionen og forældrene: I Allerød Kommune lægger vi stor vægt på et godt samarbejde mellem forældre og medarbejdere. Det gælder både i forhold til det enkelte barn og i forhold til børnegruppen. Forældrene inddrages i forhold omkring deres barn så tidligt som muligt. Forældrene er vigtige samarbejdspartnere omkring den del af barnets udvikling og læring, som foregår i dagtilbuddet. Det forventes, at forældrene udviser interesse for deres barns dagtilbud, bakker op og deltager aktivt i den pædagogiske dagligdag med deres barn. Det kan fx være forældres ansvar at arrangere og afholde forældremøder og arrangementer, eller det kan være, at der etableres et målrettet samarbejde omkring børnenes venskaber på kryds og tværs i børnegruppen, som støttes både i dagtilbuddet og af forældrene. Først og fremmest er det vigtigt, at forældre og dagtilbud er enige om opgavefordelingen mellem pædagoger og forældre hvad er pædagogernes vigtigste opgaver, og hvad kan forventes af forældrene? Ved fællesskabet repræsenteres forældregruppen af en demokratisk valgt Forældrebestyrelse, som udarbejder principper for daginstitutionens pædagogik og hverdag (jf. Dagtilbudslovens 15 samt Vedtægter for forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner i Allerød Kommune). Det er kendetegnende for forældrebestyrelserne, at de vægter et udviklende og inkluderende læringsmiljø, hvor medarbejdere og forældre i fællesskab sætter rammerne for livet i daginstitutionen. Forældrebestyrelserne søger maximal indflydelse med et højt informationsniveau og inddragelse af flest mulige aktører. Gennem forældrebestyrelsen er forældrene med til at prioritere det pædagogiske arbejde ved børns overgang fra børnehave til skole og fritidsordning. Samarbejdet mellem daginstitutionen og skolen: Det pædagogiske arbejde i daginstitutionen bygger på læring og trivsel, og det skal skabe rum for børns udvikling og samfundsmæssige dannelse. Institutionens pædagogiske læreplan er den oplagte ramme til at beskrive, hvordan vi vil give børn mulighed for at medbringe relevante oplevelser og erfaringer ved overgangen fra daginstitution til skole. Hver daginstitution beskriver sine pædagogiske målsætninger, hvordan man vil organisere og realisere arbejdet med overgangen og samarbejdet med skole og fritidsinstitution. Institutionslederen har det overordnede ansvar for arbejdet. I lokalområderne er der tradition for, at daginstitutionen og skolen samarbejder. Der aftales fokuspunkter, hvor der skal arbejdes med, som hvor bor jeg hvor ligger min skole som forberedelse til minisfo/skole. Som udgangspunkt får alle børn mulighed for at besøge skolen sammen med kammeraterne fra daginstitutionen inden start i skolens minisfo. Dagin- Side 7 af 8
8 stitutionen stiller sig til rådighed for overleveringssamtaler med skolen, hvor alle børn gennemgås, så skolen har de bedst mulige forudsætninger for at sammensætte klasserne, og give børnene de bedst mulige rammer. Alle børn udfylder en skriftlig dokumentation som inkluderer dets eget udtryk. Denne beskriver i billeder og ord, kort - lidt om tiden i børnehaven og medbringes i minisfo/skole. Børnene besøger daginstitutionen i september/oktober, efter de er startet skole i august. Daginstitutionen og den særlige indsats Når daginstitutionen bekymrer sig om et barns trivsel og eller udvikling beskriver daginstitutionen i samarbejde med forældrene til Familieafdelingen og eller PPR. Der kan være bekymringer i forhold til den sproglige-, den fysiske-, den sociale-, og den almene trivselsudvikling. Beskrivelsen sendes til forvaltningen, hvor der træffes en beslutning ud fra det beskrevne, hvilken specialist, der skal hjælpe medarbejderne til at blive klogere på barnet ud fra en inkluderende synsvinkel. EVALUERING For at være tro mod visionen om at resultater skabes gennem dialog, evalueres den pædagogiske praksis regelmæssigt i kraft af dialogisk kvalitetsmåling. I et forpligtende samarbejde mellem dem, det handler om: børn, forældre og medarbejdere, forvaltningen og det politiske niveau drøftes kvalitetsudviklingen i det enkelte dagtilbud og på det samlede dagtilbudsområde. Det skaber ikke værdi for nogen, at de pædagogiske resultater indsamles i skriftlige rapporter, som opbevares for eftertidens undren. REFERENCER Det fælles Grundlag for den pædagogiske indsats i Allerød Kommunes dagtilbud er blevet til i et struktureret samarbejde mellem forvaltningen og dagtilbudslederne. Undervejs er forløbet inspireret såvel af faglige artikler som talte ord og drøftelser med spændende oplægsholdere. Tak for god og udfordrende inspiration og oplæg fra: Cand. pæd. psyk. Agnete Kramme, Odense kommune Kulturforsker Bjørg Kjær, DPU Forældrebestyrelsesformand Bente Riis, BHU Vestvej Professor Dion Sommer og psykolog Jens Andersen på konferencen: Pædagogikkens 2020 plan for leg, læring og inklusion. Desuden har vi brugt af intentioner og overvejelser fra følgende artikler: Klaus Maigaard, Faglig dybde og strategisk flyvehøjde, fra artikelsamlingen: Pædagogprofessionens udfordringer de kommende år, BUPL 2008 Hanne Warming: Børneperspektiver Akademisk Forlag 2011 Ingrid Busck: Barnet i børneperspektiv Psykologisk Nyt 6, 2009 Side 8 af 8
Allerød Kommune. Det fælles Grundlag
Allerød Kommune Det fælles Grundlag Marts 2013 2 Det fælles Grundlag Det fælles Grundlag for alle daginstitutioner i Allerød er udarbejdet på baggrund af et forløb om strategisk ledelse, som er gennemført
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE
PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet.
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereBørnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag
Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag Med udgangspunkt i Skanderborg kommunes 6 værdier Engagement: Vi er nærværende og skaber tryghed for det enkelte barn Vi er omsorgsfulde og imødekommende overfor
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs merePædagogisk læreplan 2014
1 Institutionens navn Beliggenhed Ejstrupholm Børnehave Lærkevej 10 og Vestergade 59a 7361 Ejstrupholm Fysiske rammer Børnehaven er beliggende i en mindre landsby, hvor der er gode muligheder for aktiviteter
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereOpsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.
Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereLedelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk
Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereIndledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:
T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereGentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan
] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereKong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereKristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereSkolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO
Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle
Læs mere