Årsberetning 2012 Klinisk sygepleje Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital

Transkript

1 Årsberetning 2012 Klinisk sygepleje Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital EBP-Net, Journal Club i afdeling M 2012 Anne-Dorthe Lewinsky, Heidi Nissen og Karen Frandsen er alle kliniske sygeplejespecialister i afdelingen

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sygeplejeledelsen i afdeling M...5 Samarbejdspartnere...5 Interne samarbejdspartnere...5 Eksterne samarbejdspartnere...5 Afdeling M som Eliteforskningscenter...6 Fagområde...6 Forskning...6 Samarbejdspartnere...7 Sygeplejersker på videregående uddannelse...8 Oversigt over påbegyndte, igangværende og afsluttede uddannelser Ph.d. forskeruddannelse - igangværende...8 Masteruddannelse i klinisk sygepleje - igangværende...8 Masteruddannelse i klinisk sygepleje - afsluttet...8 Diplomuddannelse - igangværende...8 Diplomuddannelse afsluttet...8 Uddannelsesstilling i endokrinologisk sygepleje og behandling...8 Deltagelse i efteruddannelse...9 Master Class i metodologi og kvalitativ metode - fænomenologi...9 Master i klinisk sygepleje 1. dag som studerende på MKS...9 Evidensbaseret praksis...10 Afholdte EBP - Journal Clubs EBP-Net forår Interne sygeplejekonferencer...11 Eksterne undervisningsaktiviteter...13 Interne undervisningsaktiviteter...13 Udviklingsaktiviteter...14 Workshop om dokumentation i sygeplejenotatmodulet i Cosmic...14 Afprøvning og implementering af Diasend i Diabetesklinikken...15 Projekt: Diasend, - et projekt om brugerinddragelse...15 Forskningsaktiviteter...17 Projekter...17 Patientens Kunstbibliotek...17 Ph.d. projekt Risikostratificeret screening for osteoporose i Region Syddanmark Et studie med fokus på patientperspektivet igangværende - status...19 Publikationer...19 Artikler...19 Abstrakts...20 Mundtlige præsentationer...20 Medieomtale Sygeplejens image og omdømme OUH Nyhedsportal: Patienter på Fyn - tolke i Jylland. Filmindslag om tolkebistand samt interview med klinisk sygeplejespecialist, cand.scient. san Anne-Dorte Lewinsky, M ambulatoriet...22

3 Andre tiltag...22 Udsendt som diabetessygeplejerske i Guinea Bissau...22 V/ Tina Vangsgård, afsnit M Baggrund...22 Ankomst til en anden verden...23 Diabetesklinikken...24 Diabetesbehandling...25 Case Case Case Nye tiltag i diabetesklinikken...27 Deltagelse i kongresser, konferencer, kurser og temadage...28 Sygeplejersker ansat i afdeling M har deltaget i følgende aktiviteter i 2012:...28 Deltagelse i landskonferencen for diabetessygeplejersker...30 Udvalgsarbejde...31 Deltagelse i øvrige udvalg...32 Tillidshverv...32 Eksterne ansættelser...32 Bedømmelsesarbejde...33 Modtagelse af fondsmidler...33 Kontaktperson

4 4 Indledning Igen er et år gået, og vi kan se tilbage på 2012 som endnu et aktivt og inspirerende år for klinisk sygepleje i Endokrinologisk afdeling M. Noget der har været kendetegnede for året er en øget mediedækning ift. afdelingens sygeplejefaglige aktiviteter. Der er givet interviews både til interne og eksterne medier og projektet Patientens Kunstbibliotek er publiceret i en helsides artikel i Kristeligt Dagblad i august måned. Vi kan være stolte af den positive mediedækning, vi har opnået i Et stort fokusområde har været dokumentation i sygeplejenotatmodulet i Cosmic. Målet har været at opnå konsensus i forhold til, hvad personalet dokumenterede under de forskellige nøgleord. Derfor afviklede sygeplejeledelsen i efteråret tre sygeplejekonferencer, hvor workshops med fokus på en ensartet dokumentation af sygeplejetiltag. Resultatet blev en fælles forståelse og konsensus om brugen af nøgleord, hvad dokumenteres hvor etc. Arbejdet i workshoppen har styrket patientforløbet på tværs af afdelingen og styrket den sociale kapital i afdeling M. Der er planlagt audit for dokumentation i sygeplejenotatmodulet i foråret Afdeling M s sygeplejefaglige ressourcer og erfaringer har været efterspurgt i Afrika. En af afdelingens erfarne sygeplejersker fra sengeafsnit M1 har i en periode på 4 uger været udsendt til Guinea Bissau, hvor hun har arbejdet i den lokale diabetesklinik. Læs Tinas beretning om en hel anden verden, hvor sygepleje, hygiejne, medicin og for os selvfølgelige hjælpemidler og utensilier er en mangelvare. Tinas beretning giver anledning til mange refleksioner. Sidst på året blev afdeling M udnævnt til Eliteforskningscenter. Klinisk sygepleje er en del af dette center, hvor fagområdet klinisk sygepleje, fagets forskningsaktiviteter og ph.d. studerende er beskrevet. Til sidst vil sygeplejeledelsen gerne rette en stor tak til plejepersonalet i Endokrinologisk afdeling samt interne som eksterne samarbejdsparter for samarbejdet og indsatsen i Vi håber, at årsberetningen kan inspirere til sygeplejefaglig udvikling og forskning i fremtiden. God læselyst. På vegne af Sygeplejeledelsen Anne Holm Nyland Udviklingssygeplejerske

5 5 Sygeplejeledelsen i afdeling M Anna Sofie Lillevang, oversygeplejerske fra , Master i Klinisk Sygepleje, diplom i ledelse Charlotte Mose, oversygeplejerske, diplom i ledelse (orlov fra ) Helle Vagner, afdelingssygeplejerske M ambulatorium, kvalitetsansvarlig, MPQM, diplom i ledelse Lene Voldsgaard, stedfortræder, M Ambulatorium Birgitte Christensen, afdelingssygeplejerske M1, diplom i ledelse Kirsten Hansen, stedfortræder M1, stud. diplom i ledelse Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske, Cand. Cur., SD Samarbejdspartnere I den kliniske praksis er der bl.a. formaliserede samarbejdsrelationer med Universitetscenter for Sårheling, Pædiatrisk afdeling H, Obstetrisk afdeling D, Kirurgisk afdeling A, Psykiatrisk afdeling P, Fælles Akut Modtage Afsnit (FAM), Patienthotellet og primærsektor. Andre samarbejdspartnere er Klinisk Uddannelsesenhed, OUH, University College Lillebælt samt Social- og Sundhedsassistentskolen, Odense. I forsknings- og udviklingsmæssige sammenhænge samarbejder afdelingen med kolleger i Oversygeplejerskerådet samt i de af rådet nedsatte arbejdsgrupper. Der er ligeledes samarbejdsflader med de øvrige udviklingssygeplejersker på OUH og Enheden for Sygeplejeforskning. Interne samarbejdspartnere Interne samarbejdspartnere er afdelingens læger, sekretærer, diætister, bioanalytikere, fodterapeut, psykolog samt ergo og fysioterapeuter. Eksterne samarbejdspartnere Sonovision, Odense Tidens Rammer, Ringe

6 6 Afdeling M som Eliteforskningscenter Sidst på året 2012 blev Endokrinologisk afdeling M udnævnt til nationalt Eliteforskningscenter. Fagområdet klinisk sygepleje indgår som en del af beskrivelsen i ansøgningen om at blive Eliteforskningscenter. Nedenfor ses dele af beskrivelsen om fagområdet. Fagområde Fagområdet klinisk sygepleje i Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital vil være blandt de fremmeste afdelinger inden for forskning i sygepleje og klinisk udvikling. Overordnet er strategien, at sygeplejen i afdeling M kendetegnes ved høj kvalitet og udøves med afsæt i nyeste forskningsresultater og evidensbaseret praksis båret af professionel omsorg for patienter og pårørende. Fagområdet omfatter et sengeafsnit med 16 senge og en Ernæringsenhed med 7 senge. Herudover et ambulatorium med ca sygeplejekonsultationer pr. år. I subspecialerne diabetes, osteoporose, hypertension, hypofyse og ernæring pågår selvstændige sygeplejeplejekonsultationer med klinisk beslutningstagen. Der ydes klinisk sygepleje til alle endokrinologiske patienter såvel indlagte som ambulante patienter og i akutte og kroniske forløb. Årligt afvikles 35 diabetesskoleophold, 12 osteoporoseskoleophold og 15 adipositaskurser. I sengeafsnit og Ernæringsenhed er der ansat 42 sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter. I ambulatoriet er der ansat 21 sygeplejersker. Fagområdet ledes af oversygeplejerske, afdelingssygeplejersker, stedfortrædere for afdelingssygeplejersker og udviklingssygeplejerske. Forskning Inden for klinisk sygepleje prioriteres en række indsatsområder, hvor der iværksættes forskning og udvikling samt implementering af forskningsresultater. Forskningen iværksættes af personer med akademiske kvalifikationer og kompetencer under vejledning af forsker med ph.d. grad. I lighed med anden sundhedsvidenskabelig forskning anvendes anerkendte, videnskabelige metoder fra naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab, afhængig af problemstilling og formål. Fagområdets Journal Club afholdes 6 gange årligt og skaber grobund for akademiske og faglige diskussioner samt afdækning af nye forskningsområder.

7 7 Inden for fagområdet er der ansat 3 sygeplejersker med kandidatgrad (1 MScN 1, 2 MSH 2 ), 2 sygeplejersker med mastergrad (1 MPQM 3, 1 MNSc 4 ), 3 sygeplejersker som er påbegyndt masteruddannelse (stud. MNSc) og 1 sygeplejerske er Ph.D. studerende. I 2013 ansættes 1 sygeplejerske/adjunkt med Ph.D. grad og 1 sygeplejerske forventes at blive indskrevet som Ph.D. studerende i 2013/14. Der publiceres 5-8 artikler årligt i nationale og internatonale tidsskrifter. Samarbejdspartnere Internationalt Reinhard Barkmann, Section Biomedical Imaging, Department of Diagnostic Radiology, University Hospital Schleswig-Holstein, Kiel, Germany Claus C Glüer, Section Biomedical Imaging, Department of Diagnostic Radiology, University Hospital Schleswig-Holstein, Kiel, Germany Mikkel Høiberg, Department of Medical Endocrinology Nationalt Professor Lis Wagner, Dr.PH, RN. Klinisk Institut, Nursing Research Unit, University of Southern Denmark Teresa Friis-Holmberg, National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, Copenhagen, Denmark Katrine Hass Rubin, Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark, Daglig leder af fagområdet er oversygeplejerske og udviklingssygeplejerske. 1 Master of Science in Nursing 2 Master of Science in Health 3 Master of Publich Quality Management 4 Master of Nursing Science

8 8 Sygeplejersker på videregående uddannelse Oversigt over påbegyndte, igangværende og afsluttede uddannelser 2011 Ph.d. forskeruddannelse - igangværende Mette Rothmann, sygeplejerske Projekttitel: "Risikostratificeret screening for osteoporose i Region Syddanmark". Et studie med fokus på patientperspektivet. Masteruddannelse i klinisk sygepleje - igangværende Lene Borgen Esmann, sygeplejerske modul Annette Petterson, sygeplejerske, modul Cecilie Kidmose, sygeplejerske, modul 1 Masteruddannelse i klinisk sygepleje - afsluttet Heidi Nissen har afsluttet Master i Klinisk Sygepleje d. 18. juni Titlen på masterprojektet er: Patientoplevelser ved insulinpumpe. Sygeplejeledelsen ønsker Heidi tillykke med en veloverstået eksamen. Diplomuddannelse - igangværende Marianne Lindberg Pedersen Anette Christensen Lene Svane Larsen Kirsten Hansen Diplomuddannelse afsluttet Inge Sørensen Kamp har afsluttet diplom i klinisk sygepleje i december. Titlen på det afsluttende diplomprojekt er: Kvantitativ måling af mestringsevne hos osteoporosepatienter. Sygeplejeledelsen ønsker Inge tillykke med en veloverstået eksamen. Uddannelsesstilling i endokrinologisk sygepleje og behandling I marts 2012 afsluttede Trine Melhaven Hansen den 2 årige uddannelsesstilling i endokrinologisk sygepleje og behandling med præsentation af opgaven: Omsorgstræthed i sygeplejen risikofaktorer og forebyggelse.

9 9 Anne Brandt Pedersen afsluttede ligeledes det 2 årige uddannelsesforløb med præsentation af opgaven: At leve med følgerne af osteoporose Sygeplejeledelsen ønsker tillykke med endt uddannelsesforløb. Trine og Anne med blomster og diplom Afsnit M1 havde ultimo sygeplejersker ansat i 2 årige uddannelsesstillinger. Deltagelse i efteruddannelse Master Class i metodologi og kvalitativ metode - fænomenologi Karen Frandsen, klinisk sygeplejespecialist og Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske deltog i ovennævnte Master Class i regi af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, april 2012 Master i klinisk sygepleje 1. dag som studerende på MKS v/ Cecilie Kidmose, M1 Dagen var endelig kommet nu skulle det være, efter lang tids forberedelse i form af div. ansøgninger og litteratursøgning og læsning var første dag på universitet i Aarhus kommet. Studiet Master i klinisk sygepleje modul 1 bestod af et hold meget erfarne sygeplejersker fra hele landet inden for vidt forskellige specialer. Det kan stadig forbavse mig den alsidighed og det spænd faget sygepleje har. Der var alt fra sygeplejersker i kommunen og hjemmeplejen, til div. specialer på hospitaler og endda en der arbejdede på boreplatform. Dagen startede som jeg husker alle andre første skoledage med navneskiltets udfyldning og information om hvor toiletterne er og hvor madpakker kan indtages og så var det ellers i gang med alt det faglige.

10 10 Videnskabsteori, kvantitativ og kvalitativ forskning, sygepleje og kvalitetssikring og diskussioner med inspirerende undervisere og engagerede sygeplejersker. Jeg var så heldig, at vi var 5 fra Fyn, så studiegruppen var dannet i løbet af ingen tid, og viste sig meget brugbare både fagligt og praktisk. Nu er den første opgave afleveret, hvor ens analytiske evner skulle øves og bedømmes (og forhåbentlig bestået) og forude venter modul 2 med mere videnskabsteori. Evidensbaseret praksis Siden 2004 har sygeplejeledelsen i Endokrinologisk afdeling M arbejdet med at implementere evidensbaseret praksis (EBP), så tænkningen bag EBP bliver en naturlig del af sygeplejerskers daglige, kliniske beslutningstagning. Der arbejdes på flere fronter. Der er daglige, uformelle konferencer, hvor problemstillinger drøftes med afsæt i EBP, og der er formelle fora som Journal Club, EBP-Net og de månedlige EBP konferencer i henholdsvis M1 og M ambulatoriet. Deltagere i de månedlige EBP konferencer er de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der er til stede den pågældende dag. Der arbejdes ud fra konkrete kliniske problemstillinger som analyseres med afsæt i modellen for evidensbaseret praksis: EBP-Pocket Omstændigheder/ressourcer Klinikerens ekspertise Klinisk beslutningsproces Patientens værdier/ præferencer Evidens Definition OUH: Evidensbaseret praksis er anvendelse af den bedst mulige tilgængelige viden integreret med klinikerens ekspertise og patientens præferencer Model frit efter Willman&Stoltz 2003, Disenco&Cullum 1998, Sackett et al (Kirketerp & Nyland 2004) Afholdte EBP - Journal Clubs 2012 I 2012 er der afholdt seks journal-clubs.

11 11 Deltagere M1: Nana Cecilie Kidmose stud. MKS Annette Falck Petterson stud. MKS Karen Frandsen cand.scient.san. Deltagere M-ambulatoriet: Heidi Nissen - MKS Lene Esmann stud. MKS Anne-Dorthe Lewinsky Cand.Scient.San. Øvrige deltagere: Marianne Bach, udviklingsdiætist Mette Rothmann, Cand. Scient. San. Ph.d. studerende Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske, Cand. Cur. Til hver gang læses og gennemgås 1-2 artikler, der vælges ud fra kliniske problemstillinger. Deltagerne søger og udvælger relevant litteratur. Der læses ligeledes artikler om forskellige metodetilgange til klinisk udvikling og forskning. Ad hoc pågår relevant undervisning fx i statistiske begreber. EBP-Net forår 2012 Emner som EBP-Net bl.a. har arbejdet med er: Fra opgave til faglig/videnskabelig artikel hvad kræver artikelskrivning? Vejledning på dele af metodeafsnit på modulopgaver på MKS, drøftelse af interviewguide til internt forskningsprojekt og kritisk læsning af relevante forskningsartikler Interne sygeplejekonferencer Siden 2000 har vi afholdt sygeplejekonferencer den tredje tirsdag i hver måned dog undtaget juni og juli måned. I 2012 har vi, med henblik på videndeling, indført, at alle sygeplejersker, som deltager i

12 12 nationale og internationale konference4r skal have et oplæg på 5-10 minutter med highlights fra aktuelle konferencer. I 2012 har følgende emner været på programmet: 20. november: Fokus på dokumentation: Kan Hvordan får vi den individuelle sygepleje dokumenteret? Hvordan får man opstillet sygeplejefaglige mål? Kan sygeplejeprocessen anvendes bedre? Kan vi dokumentere sygeplejenotater med afsæt i Evidensbaseret praksis 23. oktober: Fokus på dokumentation: Workshop hvor vi kigger på Cosmic udskrifter/cases ift. sygeplejefaglig dokumentation. 18. september: Fokus på dokumentation. Brug af rigtige nøgleord ift. DDKM. Herefter en generel drøftelse 21. august: Præsentation af masterprojekt på MKS Betydningen af voksne type 1 diabetespatienters erfaringer med insulinpumpe 19. juni: Highlights bl.a. fra deltagelse i konference om patientuddannelse og egenomsorg 15. maj: Sygeplejeledelsen præsenterer tanker om efterårets tema om dokumentation, indhold og form 17. april: Præsentation af kandidatspeciale: Hvilken betydning har de fysiske rammer for hospicepatienter? Der sættes generelt fokus på terminale patienter 20. marts: Præsentation af to afsluttende opgaver i uddannelsesstilling M1 28. februar: Præsentation af modulopgave MKS 17. januar: Highlights fra deltagelse i nationale og internationale konferencer

13 13 Eksterne undervisningsaktiviteter Helle Vagner UCL og UC-Syd: Kvalitet, patientsikkerhed og dokumentation SDU: Kvalitet, patientsikkerhed og dokumentation Anne Holm Nyland UCL modul 13: valgfrit modul, emne: Implementering af Evidensbaseret sygeplejepraksis Mette Rothmann SDU medicinstudiet. Underviser i kvalitative forskningsmetoder Interne undervisningsaktiviteter Charlotte Mose Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 2 - Ledelsesgrundlaget for OUH / værdier på OUH. Organisatorisk opbygning af Afdeling M / værdier, Kvalifikationsspejlet, Fremtidens patienter Anette Guldborg Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 2 hygiejniske principper generelt i afdeling M Helle Vagner Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 2 Den Danske Kvalitetsmodel i Afdeling M, Kliniske retningslinjer - hvordan og hvorfor? Utilsigtede hændelser og indberetning Anne Holm Nyland Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 2 sygeplejeteoretisk referenceramme i afdeling M, evidensbaseret praksis tænkning og metode, Strategi for indsatsområder i klinisk sygeplejepraksis - herunder forskning og udvikling, patientservice og brugerinddragelse Heidi Nissen Kursusleder og underviser på postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 3 diabetes Plejepersonalet i afdeling Z: Generelt om diabetes, december 2012 Nøglepersoner i kommunerne i regi af Fyns Diabetesudvalg: Nyt om motion, december 2012

14 14 Tina Vangsgaard Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 3 diabetes Lene Svane Larsen Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 3 sygepleje til patienter med gestationel diabetes og til patienter med diabetiske øjenforandringer Lene Borgen Esmann Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 4 adipositas og bariatrisk kirurgi Carina Rebsdorf Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 4 sygepleje til patienter med osteoporose samt indhold på Osteoporoseskolen Anette Christensen Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 4 sygepleje til patienter med hypertension Kirsten Hansen Underviser på internt underviser, postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling, modul 4 sygepleje til patienter med en spiseforstyrrelse Udviklingsaktiviteter Workshop om dokumentation i sygeplejenotatmodulet i Cosmic I efteråret 2012 arbejde vi med at opnår en fælles forståelse af dokumentation ift. nøgleord i sygeplejenotatmodulet i Cosmic. Der blev dokumenteret forskelligt under forskellige nøgleord og det var svært at genfinde dels historikken og dels specifik dokumentation fx ift. BG måling, smerte og pædagogiske tiltag. Sygeplejeledelsen arrangerede derfor tre workshops, hvor vi arbejde med de 11 nøgleord og fik udarbejdet en konsensus om, hvordan vi i afdeling M arbejder med og anvender respektive nøgleord ift. dokumentation.

15 15 Livlig aktivitet i workshoppen vedr. dokumentation af sygeplejefaglige tiltag i Cosmic Arbejdet blev afsluttet med konsensus om, hvor vi dokumenterer hvad. Der udføres audit ad to omgange i foråret Afprøvning og implementering af Diasend i Diabetesklinikken V/ Lene Borgen Esmann, klinisk sygeplejespecialist, M-ambulatoriet Projektgruppen bestod af en tværfaglig projektgruppe med deltagelse af Kurt Højlund, Helle Vagner, Birgitte Vind, Abdellatif Azuri og Lene Borgen Esmann, projektleder. Projekt: Diasend, - et projekt om brugerinddragelse Diasend er en transmitter, der kan anvendes til at overføre data fra blodsukkerapparater og insulinpumper. Via Diasend Uploader er målinger i form af tal og data tilgængelige. Afprøvning og implementering af Diasend i Diabetesklinikken foregik i efteråret 2012 Projektet bestod af en afprøvningsperiode over 8 uger fra uge 34 til uge 41. Afprøvningsperioden blev evalueret ud fra et patientperspektiv samt et medarbejderperspektiv ved en spørgeskemaundersøgelse. Metode: Inklusionskriterier og eksklusionskriterier

16 16 Som udgangspunkt var det alle patienter, som kom i Diabetesklinikken i afprøvningsperioden, der skulle spørges, om de ville besvare et spørgeskema. De blev informeret om, at det var frivilligt at deltage i undersøgelsen. Det var muligt og op til den enkelte medarbejder at vurdere, om en patient var egnet til at indgå i projektet. Årsager til ikke at inkludere patienterne var flere: Nyhenviste patienter der først skulle oplæres i blodsukkermåling og dermed ikke havde forudsætning for at forholde sig til spørgeskemaet. Ældre patienter, hvor det var hjemmeplejen, der foretog registreringer af blodsukkeret, samt patienter hvor det blev skønnet, at de på dagen ikke havde mentalt overskud til også at skulle forholde sig projektet. Antallet af patienter der ikke blev inkluderet i pilotprojektet er ikke opgjort. 83 diabetes patienter blev inkluderet. Patienterne besvarede et spørgeskema, der omhandlede emner, som i hvilken udstrækning patienten registrerede de målte blodsukkerværdier. Hvis patienten registrerede værdierne, blev han/hun bedt om at svare på, hvorfor han/hun registrerede værdierne, samt hvordan værdierne blev registreret. Patienten blev desuden bedt om at forholde sig til muligheden for at få registreret blodsukkermålinger via Diasend transmitteren. Spørgeskemaet til personalet: Personalet i diabetesklinikken blev bedt om ved afslutning af prøveperioden at skrive frit om deres erfaringer med implementering af Diasend som et redskab i diabetesbehandlingen i klinikken. Resultater: Evaluering fra personalet. Både læger og sygeplejersker havde muligheden for at evaluere projektet i afprøvningsperioden. Det var imidlertid kun sygeplejersker, der evaluerede projektet. På baggrund af personalets nedskrevne erfaringer med implementering af Diasend er følgende tema fremkommet: Et godt redskab i klinikken Personalet mener generelt, at Diasend Uploader er et godt redskab i behandling af diabetes i klinikken. Det er en hjælp, når patienterne ikke har skrevet blodsukkerværdierne ned, men medbringer blodsukkerapparatet. Personalet beskrev, at det er en nødvendighed, at klinikken i større udstrækning kan tilpasse behandlingen til især de unge diabetespatienters behov. Det opleves at flere unge patienter ikke ønsker at skrive blodsukkerregistreringerne ned, og at nogle af de unge

17 17 patienter opfatter klinikken som gammeldags når ikke vi kan tilbyde at downloade blodsukkerværdierne. Det har de været vant til i børneafdelingen. Diasend transmitteren og computerprogrammet beskrives som let at anvende, når man havde lært at bruge apparaturet. Personalet har også oplevelsen af, at de fangede evt. misforhold mellem de nedskrevne værdier og de faktiske blodsukkermålinger. Personalet erfarer at tabellerne i computerprogrammet var nemme at overskue og at drøfte diabetesreguleringen ud fra. Desuden oplevede personalet at flere patienter var hurtige til selv at lære at anvende apparaturet i klinikken. Sammenfattende er der bred enighed blandt sygeplejerskerne om, at det er et godt redskab for patienterne, og at det er nemt at anvende, når man har lært at bruge apparaturet og tilhørende software. Evalueringer fra patienterne: Opgørelse af spørgeskemaer fra patienterne er endnu ikke færdigbearbejdet til skriftlig præsentation. Undersøgelsens samlede resultater formidles senere i en publikation. Implikationer for praksis: På baggrund af resultaterne fra afprøvningsperioden er det ledelsesmæssigt besluttet, at aflæsning af respektive blodsukkerapparater vha. Diasend, skal være et permanent tilbud fremover i Diabetesklinikken. Plan og organisering for implementering i M-ambulatoriet og Diabetesklinikken forventes besluttet og implementeret i foråret Forskningsaktiviteter Projekter Patientens Kunstbibliotek Patientens Kunstbibliotek kunst som positiv distraktion på patientstuen Karen Frandsen cand. scient. san.¹, Anne Holm Nyland cand.cur¹, Tanja Juul Jensen¹, Birgitte Christensen¹, Karsten Andersen², Kennet Rossau², Claus Isaksen*, Charlotte Mose¹ ¹ Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital ² Sonovision, Odense * Tidens Rammer, Ringe Baggrund

18 18 Kunst som lindrende faktor er et velkendt fænomen, og der er en stigende opmærksomhed på sanseindtryks betydning for patienterne. Både nationale og internationale studier viser en sammenhæng mellem kunstnerisk påvirkning, lindring og helbredelse. Ofte er det personalet, der vælger udsmykningen af patientstuer, men det er ikke sikkert, at patienterne ville vælge de samme kunstværker, hvis de blev spurgt. I 2012 vil Endokrinologisk afdeling M i samarbejde med Sonovision og Tidens Rammer undersøge, om selvvalgt billedkunst på patientstuerne påvirker indlagte patienter i en dansk sygehusafdeling. Udvalgte patienterne får mulighed for selv at vælge den billedkunst, der skal hænge på patientstuerne. Således vil vi undersøge, om der findes en forskel i patientens selvoplevede velbefindende, når patienten har mulighed for selv at vælge billedkunsten. Om patienterne oplever en lindrende virkning, både sjæleligt og fysisk under indlæggelsen, som fører til et øget velbefindende og hermed en øget egenomsorgskapacitet. Metode Ved dataindsamling anvendes metodetriangulering i form af et registerskema, fokusgruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse. 130 patienter inkluderes succetivt i undersøgelsen. Kunstbiblioteket består af 20 forskellige kunstværker i dubletter, i alt 40 billeder. Kunsten er valgt ud fra litteraturens anbefalinger. Forventelige fund Vi forventer at undersøgelsens fund viser, om patienterne oplever selvvalgt billedkunst på sengestuen, som en positiv adspredelse, der samtidig påvirker det selvoplevede velbefindende under indlæggelsen. Herunder fund der tyder på, at selvvalgt billedkunst på sengestuen giver et øget velbefindende og glæde samt påvirker patienternes egenomsorgskapacitet. Implikationer for praksis: Med undersøgelsen har vi en forventning om, at patienternes mulighed for selvvalgt billedkunst på sengestuerne, giver anledning til en positiv adspredelse for hovedparten af patienter. For den fremtidige patient vil det betyde, at der skabes et øget fokus på patientens velbefindende under

19 19 Ultimo 2012 var der inkluderet 72 patienter. Fokusgrupper afvikles medio Ph.d. projekt Risikostratificeret screening for osteoporose i Region Syddanmark Et studie med fokus på patientperspektivet igangværende - status Projektet udføres af Mette Rothmann, sygeplejerske, cand. scient.san., ph.d. studerende. Der er planlagt følgende delstudier: A. Kvinders perspektiver på deltagelse i screeningsprogrammet Risikostratificeret screening for osteoporose. B. Kvinders selvvurderede risiko for knoglebrud og faktorer som har betydning herfor. Publikationer Artikler Esmann LB, stud. MKS, RN¹; Nyland AH, MScN, RN¹; Lis Wagner, professor, Dr. PH, RN². Bariatriske kvinders forventninger til livet med en gastric banding. Publiceres i Sygeplejersken 2013 ¹ Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital ² Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Christensen AS, Esmann LB. Sygepleje til patienter før og efter overvægtskirurgi. Diabetes & Sygepleje 2012;2:25-9 Nyland AH, Mose C. Ansættelse i 2 årige uddannelsesstillinger gør en forskel også i patientplejen. Diabetes & Sygepleje 2012;2:37-9 Kidmose C. At få diagnosen diabetes. Diabetes & Sygepleje 2012;2:40-3

20 20 Jensen MS, Nyland AH. Patienters oplevelse af at være indlagt med en spiseforstyrrelse. Sygeplejersken 2012;5:76-81 Brixen K, Overgaard S, Gram J, Ryg J, Rothmann M, Gudex C, Sørensen J. The evidence for medical treatment for tertiary prophylaxis of osteoporosis, on-line paper, EFORT kongres Brixen K, Overgaard S, Gram J, Ryg J, Rothmann M, Gudex C, Sørensen J. Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud - En medicinsk teknologivurdering Friis-Holmberg T, Hass Rubin K, Rothmann M, Høiberg M, Gram J, Hermann AP, Bech M, Rasmussen O, Barkmann R, Glüer C, Brixen KT. The Danish Risk-stratified Osteoporosis Strategy Evaluation study (ROSE) Submitted Abstrakts Mundtlige præsentationer Frandsen K, Nyland AH, Christensen B, Mose C, Andersen K. Patientens Kunstbibliotek. Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, udviklings- og forskningskonference, januar 2012 Rothmann M: Risikostratificeret screening for osteoporose i Region Syddanmark Et studie med fokus på patientperspektivet, Sygeplejesymposium, Regionsyddanmark, Middelfart Rothmann M: Factors Underlying Women s Perception of Risk for Osteoporotic Fractures Perceived Risk versus FRAX, Åben Forskerdag, Fredericia Rothmann M: Why do women decline screening for osteoporosis? Results from The Danish Riskstratified Osteoporosis Strategy Evaluation (ROSE-Study), EUPHA, Malta Rothmann M: Women s Perspectives on a Screening program for Osteoporosis. Results from The Danish-German Risk-stratified Osteoporosis Strategy Evaluation (Rose-Study) FFN, Berlin, German Rothmann M: Factors Underlying Women s Perception of Risk for Osteoporotic Fractures Perceived Risk versus FRAX, Osteoporosis and Bone Conference, Manchester, UK Medieomtale sygeplejens image og omdømme Puls, Region Syddanmark, oktober 2012;8:11-12: Interview med Heidi Nissen og Lene Esmann vedr. samtale om overvægt hos patienter med adipositas. Budskab: Hvis man har fordomme overfor patientgruppen og ikke kan lægge fordommene bag sig, skal man ikke arbejde med adipøse patienter.

21 21 Heidi og Lene, oktober 2012 Kristeligt Dagblad d : Artikel med interview af bl.a. Charlotte Mose og Anne Holm Nyland om forskningsprojektet Patientens Kunstbibliotek Charlotte Mose, Anne Holm Nyland og patient Tom Magnussen 65-årige Tom Magnussen har selv valgt kunsten på sin stue på Odense Universitetshospital. Det er de to sygeplejersker Charlotte Mose (tv.) og Anne Holm Nyland, der står for kunstprojektet på hospitalet. foto: Johnny Wichmann/billedbyroet. På konferencen "Kunsten at leve - kultur som sundhedsfremme" - en konference om kulturens betydning for vores mentale sundhed, omtales projektet omtales i et

22 22 foredrag ved Angelika D. Serritzlew, kunsthistoriker, kunstkonsulent, ekstern lektor i museologi, KU: OUH Nyhedsportal: Kunst på Endokrinologisk afdeling M. Filmindslag om projektet samt interview med klinisk sygeplejespecialist, cand.scient. san. Karen Frandsen, M1 OUH Nyhedsportal: Patienter på Fyn - tolke i Jylland. Filmindslag om tolkebistand samt interview med klinisk sygeplejespecialist, cand.scient. san Anne-Dorte Lewinsky, M ambulatoriet Juli/august 2012 Virksomheden Sonovision APS omtaler Patientens Kunstbibliotek på deres hjemmeside, maj 2012 Welfare Tech Region, Forskerparken SDU, bringer en kort artikel om Kunstbiblioteket med interview af bl.a. oversygeplejerske Charlotte Mose, maj d Journalist Ruth Kabel, DR P4 Fyn, interviewer oversygeplejerske Charlotte Mose d. 3.maj 2012 i anledning af publicering af artikel i Sygeplejersken om patienters oplevelse af at være indlagt med en spiseforstyrrelse samt de tilbud, hvor Ernæringsenheden kan støtte op om patienter med anoreksi. Andre tiltag Udsendt som diabetessygeplejerske i Guinea Bissau V/ Tina Vangsgård, afsnit M1 Baggrund Sommeren 2012 fik jeg tilbudt at komme til Guinea Bissau og arbejde med diabetes. Mit ophold og rejse ville blive betalt af Diabetes Forskningsenheden. Guinea Bissaus eneste endokrinologiske læge Louis Carlos blev inviteret til DK, hvor jeg hilste på ham. Planen var at jeg skulle arbejde samme med ham på hans diabetes klinik i hovedstaden Bissau. Jeg korresponderede med Morten

23 23 Bjerregaard (PH D studerende) som er bosat og har familie i Bissau, om mit kommende ophold. Han ville sørge for min modtagelse og vise mig til rette. Så kom dagen, hvor jeg skulle af sted. Jeg forsøgte, at forberede mig mentalt på, hvad jeg ville møde i Afrika. Fandt dog ud af senere, at det ikke var muligt, da jeg aldrig havde været i et u- land før. Jeg glædede mig meget, men var også noget nervøs. Ankomst til en anden verden Jeg ankom midt om natten og havde derfor ikke mulighed for at se, hvordan der så ud i Bissau. Så hold da op et kulturchok jeg fik, da jeg stod op næste morgen. Frit gående dyr overalt, hunde der gøede, høns der kaglede og mennesker der snakkede. Ingen asfalterede vej, men i stedet en masse rød jord og sten. Kvinder der bar store baljer på hovedet med ting, de havde købt på marked samtidig med at de havde deres små børn på ryggen svøbt i et stykke stof. Mænd der kom kørende med trillebører med store sække med ris. Der var mange mennesker overalt, som enten gik eller hang ud ved deres vejbod og håbede på at få solgt nogle af deres varer. Der var meget affald på gaderne og jeg havde svært ved at smide min brugte emballage på vejen, som alle andre. Der var rigtig mange, der kiggede på mig, når jeg kom gående, fordi jeg var hvid. Børnene pegede på mig og sagde "branco" (hvid). Der er ikke så mange hvide i Bissau, så der bliver lagt mærke til dem, der er. Varmen skulle jeg også vænne mig til. Ofte blev det svært, svært uvejr om natten - lyn, torden og meget voldsomt blæsevejr, så det hele stod i et. Trafikken var også et kapitel for sig - rigtig mange gamle aflagte Mercedes fra Tyskland fungerede som taxaer, og de var alle sammen blå. De lokale busser hed "Tok a Tok". Når der ikke kunne være flere inde i bussen, var der plads til at folk kunne hænge udenpå - noget af et syn og ret imponerende. Det var ikke kun mennesker, der kørte med bus eller taxa. En dag sad jeg i en taxa, hvor vi ventede på at taxaen foran skulle køre - man bruger meget tid på at vente i Afrika.. Der var en mand, der skulle have en ged med i en taxa. Han foldede geden sammen, lagde den i bagagerummet på bilen, lukkede bagsmækken og så kunne vi alle køre. Der findes ingen supermarkeder - alt handles på det lokale marked. Der blev solgt madvarer fra presenninger på jorden, jordnødder i små bunker på faldefærdige borde, benzin på plasticflasker, klip klappere, kartofler der var stegt i olie, vand i små plasticposer, der kunne drikkes af, levende kyllinger /høns, levende geder, genbrugstøj fra vesten i en stor bunke på jorden. Der sælges meget dåsemad, men ingen mejerivarer. Hvis man ønskede kød, skulle man selv slagte kyllingen der hjemme. Jeg boede i en dansker lejr "Ford Branco", hvor der var ca. 10 andre danskere. De arbejdede alle på

24 24 Bandim Projekt, som også lå i byen, men ikke i nærheden af Diabetes Klinikken. De første dage jeg var i landet, var det ikke sikkert at gå ud at spise på restaurant, da der var uroligheder ml militæret og oprører. Dette var ikke helt ufarligt for os, hvis vi havnede midt i urolighederne. Der blev fulgt meget med i, hvorvidt det var sikkert at bevæge sig ud fra Ford Branco eller ej. Folk har ingen rettigheder i Bissau, så rager de uklar med militæret kan det værst tænkelige ske. Samme nat jeg ankom, var 6 lokale guineanere blevet skudt tæt på lufthavnen. Hverdagsliv i Bissau Diabetesklinikken Og så af sted til diabetes klinikken. Jeg hilste på rigtig mange, da jeg ankom og kunne bestemt ikke huske, hvad de alle hed. Der var 8 ansatte, som ikke var uddannet, men oplært i forskellige funktioner. Der var ansat én med uddannelse. Det var Larmine, han var sygeplejerske. Han var den, der bestemte i klinikken og havde stor autoritet. De andre ansatte havde meget stor respekt for ham. Det blev altid som Larmine sagde. Den første uges tid brugte jeg på at finde ud af, hvilke funktioner de forskellige ansatte havde. Fransisko vejede og målte patienterne. Resultatet gav han videre til Pau som skrev det ned. Pau optog journal på nye patienter. Han spurgte om rigtig mange relevante ting: Om der var diabetes i familien og symptomer på diabetes. Journalerne var fortrykte, så han skulle bare spørge og derefter sætte kryds i små felter. Der blev også spurgt om de havde HIV, TB eller Hepatitis. Senere så jeg alle journalerne i gennem, og der var ikke en eneste patient, der havde svaret ja til disse livstruende sygdomme. Når patienten var færdig hos Pau, skulle de vente til det blev deres tur hos Carlitos. Han målte BT og blodsukker og noterede resultaterne i journalen. Når Carlitos målte blodsukker på

25 25 patienterne var han meget omhyggelig med at have handsker på - disse kunne dog godt bruges til 6-7 patienter. Der var buldrende varmt i klinikken, så det kunne være noget af en opgave at tage latex handsker på. Der kunne ikke bestilles tid på klinikken til en konsultation, da der ikke var nogen telefon. Patienterne skulle bare dukke op, når de syntes. Der blev ikke aftalt fra gang til gang, hvornår de skulle komme igen - det måtte de selv finde ud af. Alder blev noteret i journalen men ikke alle vidste, hvor gamle de var. Så blev der eksempelvis skønnet om patienten var plus minus 50 år. De har ikke noget CRP nr. I Guinea Bissau måles der blodsukker i mg/dl dvs. blodsukker værdien skulle deles med 18, så fik jeg resultatet i mg /l. Hvis patienterne skulle have taget blodprøver, skulle de gå på det lokale hospital Simao Mendes. Ved siden af Carlitos sad Chimbo (en ung pige på 19 år), som tog mod konsultationspenge og lagde dem under en reklame kalender på bordet. Hun skrev samtlige data, som allerede stod i journalerne på et nyt stykke papir. De brugte meget tid på at skrive på mange forskellige papirer. Til sidst kom patienten ind til Larmine, hvor de forventede at få en recept. ALLE patienter fik recepter med rigtig mange forskellige præparater. Jo flere præparater, der blev ordineret, jo dygtigere var lægen. Problemet her var, at Larmine slet ikke var læge - jeg kaldte ham den "selv lærte læge". De fleste patienter fik recepter på ciprofloxacin, metformin, pamol, daonil og forskellige vitaminer. En hel del fik også captopril, hvis de havde højt BT. De blev ikke informeret om, hvilke præparater, der var mod hvad, eller hvad der vigtigst at købe. De blev heller ikke oplyst om bivirkninger. Patienterne havde ikke råd til at købe alle de præparater, men ønskede alligevel en lang recept. Meget meget langt fra den verden jeg lever i, så det var svært i starten ikke at blande sig ved konsultationerne. Jeg syntes, at det var så vigtigt, at jeg udviste respekt for deres arbejde og deres kultur, så valgte derfor at være observerende den første uge jeg var der. Men hold da op, hvor kunne jeg være frustreret, når jeg kom hjem fra arbejde, grundet de ganske forfærdelige beslutninger Larmine tog i løbet af dagen. Diabetesbehandling Patienter der fik insulin fik alle mixtard 30/70. Det tog de med en 1 ml sprøjte med påsvejset kanyle, som de købte på apoteket. Denne kanyle blev brugt mange gange. Patienterne blev vejledt af Fransisko til at stikke sig i overarmen. Jeg så hans teknik og vil påstå, at insulinen kom i musklen. Jeg forklarede personalet, at patienterne skulle tage insulin i abdomen samt hvorfor, men

26 26 det lyttede de ikke meget til. Personale og patienter vidste ingenting om forskellige typer insulin - ej heller hvordan mixtard virker (jeg havde en oversigt med fra Novo Nordisk som jeg forklarede ud fra). Patienter tog insulin, når de kunne mærke, at de havde det dårligere i løbet af en dag. Jeg mødte ingen, der var i fast insulin behandling. De tog insulin efter, hvad de havde råd til og sparede derfor på det. Jeg gik hjem med en knude i maven, når jeg havde patienter på klinikken, der ikke havde råd til insulin. Under mit ophold gav jeg Fransisko penge til insulin, når han løb tør. Venteværelset i diabetesklinikken Case 1 Eksempelvis var der en mand på 37 år, der havde fået målt sit blodsukker til HI mange gange og 29.2 ved denne konsultation. Jeg sagde, at han skulle starte på insulin, men Larmine sagde nej og manden fik en recept på metformin og daonil. Det var så frustrerende - jeg kunne næsten ikke holde det ud, men det var der ikke noget at gøre ved. Larmine bestemte. Case 2 Af og til havde klinikken insulin, så når der kom patienter med meget højt blodsukker, kunne de få lidt af det. Mens jeg var der havde de ikke noget insulin - klinikken skulle nemlig selv betale for det. En kvinde kom og viste en masse medicin hun fik - hun havde alle æskerne med. Hun fik to ens præparater mod for meget mavesyre - de hed bare noget forskelligt. Jeg spurgte til, hvorfor hun fik to slags. Det ene præparat var omeprazol og det andet Aspirina. Gastro resistente stod der på begge æsker. Patienten forklarede, at Aspirina brugte hun som sovetablet. Hold da op tænkte jeg - kan hun virkelig være så uoplyst. Men det blev meget værre. Da hun kom ind for at tale med Larmine, spurgte jeg ham, hvad der var grunden til at hun fik to ens præparater. Han lænede sig ind over

27 27 skrivebordet, så ud over brillekanten, længe og alvorligt på mig og forklarede mig, at det var mod for højt blodtryk. Jeg tog en dyb vejrtrækning og kunne heldigvis pege på begge æsker, hvor der stod "Gastro resistente" og sige til ham, at det ikke var rigtigt. Patienten fik ikke en ny recept på begge dele, som hun ellers kom efter. Uhyggeligt, hvad der kunne foregå ved det skrivebord. Case 3 En mandlig patient på 22 år har først på ugen fået udleveret apparat og strimler til målinger derhjemme. Han er blevet bedt om at komme igen med målingerne, så vi kan vejlede ham i, hvor meget insulin han skal tage. Han kom tilbage med målingerne, og jeg roste ham meget. Jeg forklarede assistenterne, at vi skulle lægge målingerne sammen med journalen, så vi kunne se på dem ved fremtidige konsultationer. Men det ville de BESTEMT ikke være med til, da det var målinger patienten havde lavet derhjemme, så de var ikke gældende. ÅH, det var nogen gange som at slå i en dyne. Nye tiltag i diabetesklinikken Mens jeg var i diabetesklinikken i Bissau, var det vigtigt, at påpege nye tiltag, som ikke kostede penge. Sikke en udfordring. Jeg kom frem til følgende, som jeg vurderer, der skal arbejdes videre med: Patienterne skal oplyses om referenceværdierne på blodsukker målingerne (de vidste ingenting) Patienterne skal skrive værdier ned samt evt. dosis insulin og medbringe værdierne på klinikken, så der kan justeres i insulinbehandlingen Der skal måles en temperatur på alle patienter som noteres i journalen på samme måde som blodsukker og BT. På den måde kan man undgå at alle patienter får antibiotika. Patienterne skal oplyses om bivirkninger på metformin, så de ikke stopper behandlingen. Patienterne skal oplyses om symptomer på hypo- og hyperglycæmi, og hvordan de skal reagere Assistenterne skal vide mere om type 1 diabetes, og hvad der sker, hvis patienterne ikke er i behandling. Behandlingen for den enkelte patient skal skrives i journalen (metformin eller insulin) samt dosis, så behandlingen kan vurderes ved fremtidige konsultationer Journaloptagelse skal foregå i et separat lokale

28 28 Andet lokale til blodsukker og BT- målinger. Skaffe kanyleboks og finde ud af, hvor den skal afleveres, når den er fyldt - nu havner alle kanyler i skraldespand, som tømmes af hushjælpen... Der skal føres regnskab for medicin salg. Tina i arbejde på diabetesklinikken Jo der er masser at tage fat på, som ikke koster penge. Jeg synes især, at patienterne mangler viden om diabetes. Det gælder både behandlingsformer og det at leve med en kronisk sygdom som diabetes og de senfølger der opstår ved en insufficient behandling. Dog er det vigtigt at have in mente, at det her er Afrika, og her sker der ikke revolutioner på kort tid. Det tager meget lang tid at ændre noget i Afrika, og det kan være frustrerende at arbejde med kulturændringer men også en kæmpe udfordring. Jeg skal af sted igen til april 2013 og glæder mig meget til at komme derned. Denne gang ved jeg, hvad der venter mig og hvad jeg skal arbejde videre med. Deltagelse i kongresser, konferencer, kurser og temadage Sygeplejersker ansat i afdeling M har deltaget i følgende aktiviteter i 2012: Forelæsning om fænomenologi v/ Van Manen. Århus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab Formidlingsworkshop Århus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab Egenomsorg og patientuddannelse mellem medicin og humaniora. Region Syddanmark 2 dages LEAN kursus på OUH Nordisk Konference for spiseforstyrrelser, København september Diabetes, diagnostik, udfordringer og fremtidens behandlingsmuligheder i regi af Eli-Lilly Regional temadag for hygiejnekoordinatorer i Region Syddanmark

29 29 Lokal temadag for hygiejnekoordinatorer på OUH ICE/ECE i Firenze Diabetessygeplejersker i Dialog. Novo Nordisk, København 2nd Nordic Conference on Research in Patient Safety, Quality and Healthcare Sygeplejesymposium, OUH august 2012 FEND European Federation of Nurses in Diabetes. Konference, Berlin, september 2012 Research Unit of Nursing RUN: The future Master in Nursing Science. SDU, 8. august 2012 Klinisk Sygeplejekonference: Har vi brug for teorier i sygepleje? København, marts 2012 Forskningskonference: Fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med forskning og udvikling: Rend mig i rationalerne. København, juni 12. National forsknings- og udviklingskonference, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning: Teknologi og Sygepleje; Århus, januar 2012 Udviklingssygeplejerske Anne Holm Nyland deltager i konferencen The Future Master in Nursing Science på SDU

30 30 Professor emritas Suzie Kim holder indlæg på konferencen har vi brug for teorier i sygeplejen?, København, marts 2012 Deltagelse i landskonferencen for diabetessygeplejersker v/cecilie Kidmose, M1 Fire tog vi af sted til landskurset fra M1, for alle var det første gang, og aldrig har der vist været så mange med fra sengeafsnittet. Det kunne lade sig gøre pga. at afdelingsledelsen og ansøgning til Roche om økonomisk støtte. Det var et ukendt, men også et rigtig spændende land, vi begav os ind i. Der var et stort og mangfoldigt udvalg af foredrag, hvor en del fokuserede på det at være ung og have diabetes, mens andet handlede om type 2 diabetes, og hvordan man fandt sin indre motivation til at ændre det, man ville ved at sætte sig selv store mål. I pauserne mellem foredragene besøgte vi standene med det nyeste udstyr og medicin til at behandle diabetes. Hvilket blandt andet var med til for mig at få øjnene op for, at vi ikke behøver så lange nåle til at give patienterne insulin med, som vi gør i M1. Landskurset gav også indblik i hvor tingene bliver besluttet omkring sygepleje og diabetes, f.eks. er det Fagligt selskab for diabetes sygeplejersker, der er med til at beslutte, hvornår man deler en insulin mængde i 2 dele så det at være med gav et indblik i hvordan diabetesplejen bl.a. hænger sammen i Danmark.

31 31 Landskurset er også en mulighed for at være fælles om noget sammen med en masse andre sygeplejersker, der brænder for det samme som en selv. En anden god ting var, at vi på tværs af ambulatoriet og sengeafsnittet havde mulighed for at mødes og lære hinanden bedre at kende i hele M. Det tror jeg er vigtig for, at vi kan blive endnu bedre sammen. Et af de mest spændende indlæg på konference var for mig på 2. dagen, hvor det handlede om rusmidler og unge mennesker ved overlæge Henrik Rindom fra Psykiatrisk center i Hvidovre. Det der var overraskelsen var, at rusen ikke nødvendigvis er den samme fra person til person, og at det bl.a. er derfor, det for nogen er endnu mere vanedannende, da de får en stærkere rus. Et andet indlæg handlede om forskning i type 2 diabetes og fysisk aktivitet inden for DD2 centeret, hvor de i Gladsaxe kommune havde lavet en undersøgelse omkring fysisk aktivitet motiveret ved at bruge en japansk opfindelse ved navn Jukudai Mate. Et lille apparat ca. på størrelse med en insulinpumpe, som brugeren havde på, og når de så havde holdt et vist gå-tempo et stykke tid, blev de belønnet med en lille melodi. Anderledes, men det så ud til at have en gunstig effekt. Maden var god, selskabet godt og det hele meget spændende og udbytterigt. Udvalgsarbejde Lene Svane Larsen Deltager i Type 2 SIG gruppe i regi af Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker Mundhulens komplikationer Heidi Nissen Deltager i Type 2 SIG gruppe i regi af Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker insulinpumper Anette Guldborg Deltager i Erfa gruppe for sygeplejersker, der arbejder med patienter med Akromegali Anne Holm Nyland Deltager i arbejdsgruppen for udvikling og implementering af Strategi for Sygepleje på OUH Deltager i styregruppen for Endokrinologisk Forsknings Enhed Mette Rothmann Deltager i styregruppen for Endokrinologisk Forsknings Enhed

32 32 Deltagelse i øvrige udvalg Heidi Nissen Deltager i internt udvalg som vurderer og validerer diverse pjecer til patienter og samarbejdspartnere Deltager i udvalg i samarbejde med sygeplejersker i pædiatrisk afd. H vedr. unge diabetikeres overgang til pleje og behandling i endokrinologisk afdeling M. Tovholder i en arbejdsgruppe, hvor man vurderer brug af applikationer til Smartphone Anette Guldborg Deltager i arbejdsgruppen i regi af Nyt OUH vedr. indretning af lokaler Tillidshverv Alice Jørgensen Medlem af Diabetesforeningens Tænketank Anette Guldborg Hygiejnekoordinator i Endokrinologisk afdeling M Lone Hammelsvang Deltager i MED udvalg Varetager funktion som arbejdsmiljørepræsentant i Endokrinologisk afdeling M Heidi Nissen Medlem af bestyrelsen i Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker Sekretær i bestyrelsen i Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker Mette Rothmann Medlem af styregruppen for Osteonet i regi af Dansk Knogle Medicinsk Selskab (DKMS) Eksterne ansættelser Helle Vagner Ekstern lektor ved Klinisk Institut, SDU Surveyor hos IKAS