SAXOFONKVARTETTEN SAXOPATHS

Transkript

1 SAXOFONKVARTETTEN SAXOPATHS Koncert for mellemtrinnet Fire saxofonister, helt uden rytmegruppe. Kan det swinge? Ja, så absolut! Saxofonkvartetten Saxopaths er nemlig et fremragende hold. De har en forfriskende indfaldsvinkel til musikken og kaster sig ud i alle dens muligheder med en fandenivoldskhed, som rammer både hoved og fødder. Massiv velklang, flot drive og masser af overraskende tonekombinationer vælter ud over scenekanten og river publikum med ind i et fantasiskabende musikalsk univers. Saxofonkvartetten Saxopaths har spillet sammen i over 15 år, hvilket deres særlige gruppelyd vidner om. Ensemblet har udgivet to cd er, som begge har fået overvældende god kritik af jazzanmeldere fra hele verden, og i 2011 blev de tillige nomineret som årets børnejazzgruppe. Til koncerten vil eleverne blive involveret både som aktive lyttere og deltagere. Læs, se og hør mere på og Saxofonkvartetten Saxopaths er fire saxofonister: Kristoffer J. Rosing-Schow - sopran- og altsaxofon Bob Jackson - altsaxofon Anders Banke - tenorsaxofon Niels Oldin - barytonsaxofon Undervisningsmateriale og forberedelse til koncert Materialet er til musik! - Skal - forberedelse Eleverne skal som minimum vide, hvem musikerne er, og hvilke instrumenter de spiller på. Lydeksempler inddrages i undervisningen til illustration af musikken. - Kan - forberedelse Gennemgang af saxofonen som instrument. Benyt instrumentpræsentationssiderne og instrumentplancherne, og kobl gennemgangen med lydeksemplerne, hvor lyden for hver enkelt saxofonstørrelse præsenteres. For en nøjere beskrivelse af materialet se side 1. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. NB! Undervisningsmaterialet downloades fra musikgruppens side på Lydeksemplerne downloades samme sted - se udførlig vejledning næste side. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & Saxofonkvartetten Saxopaths LMS aktiviteter er støttet af Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2012

2 SÅDAN DOWNLOADER DU LYDEKSEMPLERNE: e e e Fra denne sæson sendes der ikke længere eksempel-cd er ud til skolerne. I stedet skal gruppernes lydeksempler downloades fra LMS hjemmeside til egen computer, hvorfra de så kan enten afspilles direkte, uploades til en mp3-afspiller eller brændes over på en CD, der så kan afspilles på skolens lydanlæg. e For at downloade lyd og undervisningsmateriale, gør du således: 1. Gå ind på 2. Log på via den sorte login-boks i højre side. 3. Skriv skolens adresse (det er altid skolens mailadresse, der er brugernavn til lms.dk) og skolens adgangskode. 4. Kan du ikke huske skolens adgangskode, klik da på Glemt kode. Skriv så skolens mailadresse, og tryk på Send loginoplysninger. Kodeordet sendes nu både til skolens mailadresse og den mailadresse, LMS har registreret på kontaktpersonen. 6. Når du logger på, kommer du direkte til skolens koncertplan. 7. Øverst vælger du, hvilken sæson, du vil se. 8. Find den koncert, du mangler materialer til, og klik på musikgruppens navn, der står øverst ved koncerten. 9. Du kommer nu til musikgruppens personlige side på lms.dk. 10. I højre side kan du downloade musikeksempler og undervisningsmateriale. 11. Klik på de filer, du vil downloade, og tryk Gem (ikke Åben, da det kan give problemer i nogle browsere). 12. Herefter kan filerne enten afspilles på computeren, overføres til mp3-afspiller/ smartphone/tablet eller brændes over på en CD og afspilles herfra. Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS

3 Praktiske oplysninger Målgruppe Mellemtrinnet Antal elever til koncerten 120 Opstillings-/nedtagningstid 15 / 15 min. Lokale Almindelig gymnastiksal el. lign. Helst ikke hal. Scene 4 m (br.) x 2 m (dybde) på gulv ved rummets langside Publikumsplacering På gulv på måtter/puder i halvcirkel foran orkestret Forplejning Vand, kaffe med mælk og sukker + evt. lidt brød/frugt Ved ankomst Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne, vise engagement og dele oplevelsen sammen med dem. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller særlige forhold vedr. afvikling af koncerten. Kontaktperson Kristoffer J. Rosing-Schow Mail: kristofferjrs@gmail.com (Tlf.: kun til brug under turné) NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres børn. SAXOPATHS Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2012

4 SAXOFONKVARTETTEN SAXOPATHS S K O L E K O N C E R T TU R N É UNDERVISNINGSMATERIALE MELLEMTRINNET Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer.

5 INDHOLD s. 1 - Om undervisningsmaterialet s Info-ark om musikerne s Saxofonen som instrument og de fire mest almindelige størrelser s. 6 - Om høje og dybe toner - arbejdsark til elev s. 7 - Adolf Sax - saxofonens opfinder s Saxofonens historie s Hele saxofonfamilien, også de sjældne medlemmer - elevark s Demonstrationsplancher s Lille koncertplakat til skolens opslagstavle LYDEKSEMPLER 1. LE CARNIVAL DE VENICE - Francois Combelle, 1910 (Musik: Paul Jeanjean) 2. BOLERO (uddrag) - Boston Symphony Orchestra (Musik: Maurice Ravel) 3. I WANT TO BE HAPPY - Oscar Petersons Trio med Stan Getz på tenorsax, 1957 (Musik: Vincent Youmans) 4. BOB JACKSON HARD WORK NO PAY - Saxopaths, 2008 (Musik: Kristoffer J. Rosing-Schow) 5. Lydeksempel: sopransaxofon 6. Lydeksempel: altsaxofon 7. Lydeksempel: tenorsaxofon 8. Lydeksempel: baritonsaxofon Lydeksemplerne downloades fra gruppens side på til egen computer, hvorfra de kan afspilles direkte, uploades til mp-3-afspiller eller brændes over på en CD, som kan afspilles på skolens lydanlæg. NB! Se detaljeret download-vejledning forrest i materialet. LMS 2012

6 Til lærer OM UNDERVISNINGSMATERIALET Forberedelse til koncert SKAL Præsentation af kvartettens medlemmer og deres instrumenter Som minimum forventes det, at læreren før koncerten 1. gør eleverne bekendt med, hvem der kommer, og hvilke instrumenter de spiller på, 2. inddrager lydeksemplerne i undervisningen og lader eleverne lytte til dem. KAN - Forslag til undervisningsaktiviteter inden for emnerne 1. Saxofonen som instrument For at spore eleverne yderligere ind på koncerten, kan man gennemgå siderne med instrumentpræsentation (s. 4-5), så børnene får kendskab til saxofonen som instrument. I den forbindelse kan instrumentplancherne bagerst i materialet bruges som illustration. Gennemgangen bør desuden kobles sammen med lydeksemplerne, hvor lyden for hver enkelt saxofonstørrelse præsenteres. Berør også gerne de fysiske love for fremkaldelse af høje og dybe toner på et blæseinstrument, jf. s Inddrag evt. naturfagslæreren, da emnet kan danne basis for et tværfagligt forløb. Derudover kan man inddrage historien om: 2. Saxofonens opfinder - Adolf Sax Siden kan omdeles til eleverne til selvlæsning eller genfortælles af lærer afhængigt af aldersgruppe og forudsætninger. LYDEKSEMPLER Udover ovennævnte fire lydeksempler er der fire musikeksempler, som i rækkefølge illustrerer saxofonmusikkens udvikling tilbage fra dens oprindelige funktion som militærinstrument, over klassisk musik og jazz og frem til nutidens moderne kompositioner. Musikeksemplerne indgår i koncerten. Opfølgning på koncert Lydeksempler samt ideerne under KAN - forberedelsen kan også anvendes i et opfølgende undervisningsforløb. LMS

7 Til lærer - videreformidles til elever Vi præsenterer... Kristoffer J. Rosing-Schow - sopran- og altsaxofon Er et rigtigt musikskolebarn. Startede på blokfløjte og klaver som 7-årig i 1978 og gik senere over til at spille tværfløjte. Først i gymnasiet begyndte han på saxofonen. Har hele tiden også skrevet musik og fundet på. Senere fulgte mange musikrejser, bl.a. et halvt år i Tanzania og et år i Frankrig. Blev i 1998 uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Kristoffer skriver næsten al musikken til Saxopaths og har desuden orkesteret Contrabande, sammen med franske og svenske musikere. Laver også meget musik til teater og dans. Bob Jackson - altsaxofon Født i 1956 og medvirkede som barn i tegnefilmen Bennys Badekar, hvor han sang og lagde stemme til Benny. Begyndte derefter at spille saxofon og kom meget hurtigt med i forskellige bands. Har siden da ernæret sig som saxofonist og som underviser. Bob har medvirket på en lang række plader og cd er, bl.a. med Rugsted/Kreutzfelt, Dodo & the Dodo s, Michael Falch og Love Construction m. Søs Fenger. Ved en læserafstemning i tidsskriftet MM i 1987 blev han kåret som en af landets bedste solister i katagorien Andre instrumenter. Optræder desuden med egen trio og kvartet, Blues Brothers Experience og er initiativtager til funkbandet Cosmofunk. LMS

8 Til lærer - videreformidles til elever Vi præsenterer... (fortsat) Født Er uddannet saxofonist og klarinettist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Udover Saxopaths spiller han i en lang række forskellige sammenhænge fra den danske jazzscene, bl.a. orkestrene Mold, Spring, Anderskov Accident, MS4, Pierre Dørges New Jungle Orchestra, Stefan Pasborgs Odessa 5, Copenhagen Art Ensemble samt Torben Westergaards Oktober. Underviser på Rytmisk Musikkonservatorium og Frederiksberg MGK. Anders Banke - tenorsaxofon Niels Oldin - barytonsaxofon Saxofonist, klarinettist og komponist. Er født i 1970 i Næstved og begyndte som teenager at spille saxofon. Tog i 1996 til Holland for at studere saxofon på Koninlkijk Conservatorium, Academy of Fine Arts, Den Haag. Efter sin hjemkomst i 2000 har han sideløbende med sin undervisning på musikskoler og musikhøjskoler spillet i utallige sammenhænge på den danske jazzscene. Spiller blandt andet med Dr. Drawbars, Katamanto, Annagrammer og duoen Grammofon. Niels kan høres på cd er med Martin Ryum, The Orchestra, Saxopaths, Katamanto Highlife Orchestra og Annagrammer. LMS

9 Til lærer/elev SAXOFONEN Saxofonen er et blæseinstrument. Den er lavet af messing og kan være forsølvet. Alligevel hører saxofonen ikke til messingblæserne, men til træblæserne. Forklaringen er, at man spiller på et træblad. Enkeltbladsmundstykke Stangmekanisme til klapper Klap Opbygning Saxofonen består af tre stykker, der samles til det færdige instrument. Delene danner tilsammen et sammenhængende konisk rør med to krumninger og et antal huller. For at kunne dække hullerne er saxofonen udstyret med klapper, som er anbragt oven på røret og fungerer efter et særligt system. Rørets store stykke, det nederste, kaldes kroppen. Oven på kroppen kommer det andet stykke, halsen, som blot er et lille stykke buet rør. For enden af halsen sidder det sidste stykke, nemlig mundstykket. På mundstykket er der fastspændt en lille, tynd, elastisk bambusplade, som er fastspændt med en metalring. Bladet sidder på undersiden af mundstykket. Denne type mundstykke med kun ét bambusblad kaldes for enkelt rørblad. (Illustrationen findes som planche til demonstration i klassen på s.11.) Schallstykke (lydtragt) Puder, som lukker tonehuller Lyd Når man blæser ind i mundstykket, vibrerer bambusbladet op mod det faste underlag, som mundstykket udgør. Bladets vibrationer sætter den luft, der er lukket inde i røret, i svingninger, og på den måde dannes der lyd. Saxofonrøret ender i en opadvendt lydtragt, som det meste af lyden kommer ud ad. Resten kommer ud ad de åbne huller. De forskellige toner fremkommer ved, at man åbner og lukker klapperne. På indersiden af klapperne sidder der læderpuder, så de slutter helt tæt. Klasseaktivitet Snak med eleverne om, at man kan lave lyd ved at blæse ind over et bredt græsstrå: Strået fastspændes mellem tommelfingrenes top og bund, og hænderne lukkes, så der dannes et hulrum (resonansrum) mellem de rundede hænder. Lav forsøget med børnene! Træk i den efterfølgende snak en parallel til saxofonen, hvor lyden skabes på tilsvarende måde, blot udgår vibrationerne der fra et bambusblad. NB. I mangel af græsstrå kan forsøget laves med en smal strimmel pergamentpapir. LMS

10 Til lærer/elev LIDT OM DE FIRE MEST ALMINDELIGE SAXOFONER Sopransaxofonen Sopransaxofonen er den mindste af de almindelige saxofoner. Den er blevet rettet ud, så den ligner en klarinet. Den findes dog også i en krum udgave, som man kan se klovnerne spille på i cirkus. Altsaxofonen Altsaxofonen er også meget almindelig. Det er den man starter på, når man begynder at spille saxofon. Den er god til at spille smukke og inderlige melodier på. Den har en meget fin og intens lyd og bliver brugt til de fleste melodier i Saxopath s musik. Barytonsaxofonen Tenorsaxofonen Tenorsaxofonen er den mest almindelige saxofon. Den lyder rigtig jazzet, som en sen aften på en lille bar. Den bliver brugt til mange af soloerne i Saxopath s musik. Barytonsaxofonen er den største af de fire almindelige saxofoner. Den har en stor, flot, dyb lyd. Den er god til at spille den dybe basstemme i saxofonkvartetten og til at spille melodier, hvis det skal lyde meget alvorligt og flot. Saxofonerne findes som instrumentplanche på s. 12. LMS

11 Arbejdsark OM HØJE OG DYBE TONER SPØRGSMÅL 1. Hvilken af de fire saxofoner spiller de højeste (lyseste) toner? 2. Hvilken af de fire saxofoner spiller de dybeste (mørkeste) toner? 3. Prøv at gætte hvorfor! Skriv på linjerne herunder. FORSØG For at forstå, hvorfor et større instrument laver en dybere lyd, skal I lave et lille forsøg. I skal bruge en tom flaske. I starter med at prøve at lave lyd ved at blæse hen over det åbne flaskehul. Det kræver lidt øvelse, men så snart det lykkes, kan I gå skridtet videre og hælde vand i flasken. Spørgsmål: Hvad sker der med tonen? Bliver den højere eller dybere, når der er vand i flasken? Hvorfor er der den forskel? Prøv at komme med et gæt. Det har noget med luft og svingninger at gøre. Prøv nu at drikke lidt af vandet, og hør hvad der sker med tonen. Bliver den højere eller dybere? Gæt hvorfor? Tjek bagefter jeres svar hos jeres lærer. Måske gættede I rigtigt? Forklaring: Når man kan blæse toner i forskellig højde på de fire saxofoner, er det fordi luftsøjlen inde i instrumenterne har forskellig størrelse. En stor luftsøjle svinger langsomt, og det giver en dyb tone. En lille luftsøjle svinger hurtigt og giver en høj tone. LMS

12 Til lærer/elev ADOLF SAX ( ) - saxofonens fader og manden med de ni liv Saxofonen blev opfundet i 1844 af Adolf Sax. Adolf Sax var en bemærkelses-værdig person, som levede i Paris i 1800-tallet. Som barn var han usædvanlig uheldig og var flere gange ved at dø. Han var tæt på at drukne, han kom til at drikke gift og spise en nål, han blev forbrændt af en krudteksplosion og han faldt tre etager ned. Derfor kaldte folk ham Lille Sax, spøgelset og som voksen Manden med de ni liv. Klarinet Samtidig var han et lille geni. Adolfs far, Charles Sax, var instrumentbygger, og allerede tidligt kunne sønnen lave instrumenter selv. Som 6-årig kunne han bygge en klarinet og et horn. Som 15-årig sendte han instrumenter til konkurrencer, og som 20-årig opfandt han basklarinetten i sin nuværende form. Samtidig var han en meget dygtig musiker, som kunne spille på mange forskellige instrumenter. Adolf Sax var hele sit liv usædvanlig arrig og stridsom, og han fik derfor mange modstandere. Hver gang der var nogen, som udtalte sig dårligt om hans instrumenter, udfordrede han dem til musikalsk duel. Så spillede han dem ud af banen, både fordi han var så god til at spille, og fordi hans instrumenter var meget bedre end de andres. Basklarinet Horn Selv om mange andre instrument-byggere prøvede at snyde og modarbejde ham, blev hans instrumenter stadig mere og mere populære, og i 1845 fik han lov til at lave om på alle Frankrigs militærorkestre. Det skete efter en kæmpe orkesterkonkurrence i Paris med over publikummer. Publikum fik lov til at bestemme, og de kunne bedst lide Adolfs orkester med Adolfs instrumenter. Hans største opfindelse er saxofonen. Den blev først rigtig kendt, da den blev populær blandt jazzmusikere i New Orleans i 1920 erne. (Læs mere om saxofonens historie på s. 8 og 9!) LMS

13 Baggrundsstof til viderformidling SAXOFONENS HISTORIE Indtil starten af 1800-tallet havde konger, kejsere og fyrster siddet på al magten i de europæiske lande og udgjort en pyramideformet samfundsstruktur med én hersker i toppen, som i flere lag under sig havde andre herskere, som bestemte over dem, der magtmæssigt stod under dem. Det blev befolkningen efterhånden så utilfredse med, at de gjorde oprør. Det afstedkom, at magtforholdene i de europæiske samfund langsomt ændredes til de styreformer, vi kender i dag. I Europa før 1800 blev musikken mest brugt til at repræsentere landets herskere. Det betød, at musik var noget, der mest blev hørt i fine kredse på slotte og herregårde eller i kirkerne. Men med de ændrede samfundsforhold blev musikken noget, større grupper af befolkningen kunne få del i at høre. Marchorkestre blomstrede op, og der blev nu også spillet musik rundt omkring i almindelige parker. Violinen havde hidtil været et meget vigtigt instrument i alle slags orkestre pga. dens vidunderlige klang i de store sale, hvor musikken før var blevet spillet. Men ved de nye udendørs koncerter forsvandt dens smukke klang og blev nærmest til en hæs stemme. Adolf Sax besluttede derfor at lave et instrument, som havde violinens klang, men trompetens fylde, som han sagde. Han eksperimenterede igennem nogle år og opfandt endelig instrumentet, som han tog patent på i Han opkaldte det efter sig selv og gav det navnet Sax-o-phone. På billedet ses fire originale Adolf Sax-saxofoner: Altsaxofon Tenorsaxofon Barytonsaxofon Sopransaxofon LMS

14 Baggrundsstof til viderformidling Saxofonens historie (fortsat) Saxofonen havde det imidlertid svært, blandt andet fordi mange af de etablerede instrumentbyggere ikke brød sig om Adolf Sax og hans mange idéer. De modarbejdede ham på mange forskellige måder og prøvede at hindre udbredelsen af hans instrumenter. Blandt andet derfor tog det lang tid for saxofonen at vinde udbredelse i den etablerede klassiske verden, og den dag i dag betragtes saxofonen stadig som en eksotisk gæst i koncertsalene, selvom mange moderne klassiske komponister holder af at bruge den. I mellemtiden var der blevet sendt nogle saxofoner med skibe til Amerika. De blev fortrinsvis brugt i militærorkestre, og dem var der hårdt brug for på det tidspunkt, hvor den amerikanske borgerkrig rasede. Det var nord- og sydstaterne, der kæmpede mod hinanden. Krigen handlede om, at sydstaterne ville beholde retten til at bruge slaver, mens nordstaterne anså de sorte for at være mennesker på lige fod med hvide. Nordstaterne vandt krigen, og slaverne blev frigivet. Efter krigen var der ikke mere brug for alt det militære isenkram, der var blevet brugt. Det hele lå og samlede støv på overskudslagre. På et tidspunkt købte de sorte instrumenterne og begyndte at spille deres egen musik på dem. De sorte kom fra Afrika, og traditionerne derfra bragte de med ind i den musik, som de udviklede i Amerika. Musikken var bygget op omkring rytme. Den blev derfor senere kaldt for rytmisk musik. De sorte sang blandt andet om deres lidelser under de fattige levevilkår, og den musikform kalder man blues. Blues er amerikansk slang og betyder at være ked af det. Saxofonen var som nævnt et af instrumenterne fra overskudslagrene. Den blev med sin meget menneskelige klang et populært instrument, og derved fik saxofonen sit comeback som et af de mest populære instrumenter inden for den rytmiske musik. (Kilde: Saxofonen bygges i flere størrelser end de fire, der er vist på forrige side. Som den allermindste er der sopraninosaxofonen, og større end baritonsaxofonen er bassaxofonen og den allerstørste kontrabassaxofon. På billedet til højre får man et indtryk af instrumenternes størrelse set i forhold til et siddende menneske. (Se fotoet i stor udgave på elevplanchen side 10.) Nedenfor er alle udgaverne samlet på række, så man kan se størrelsesforholdet imellem dem. Den mindste er den lille bitte sopraninosax (1). Så følger en lige og en krum sopransax (2 & 3). 4 er en altsax, 5 en tenor, 6 baryton, 7 bas og 8 en kontrabassax LMS

15 Til elev HELE SAXOFONFAMILIEN - OGSÅ DE TRE MINDRE ALMINDELIGE STØRRELSER Billedet giver et indtryk af saxofonernes størrelse ved, at de ses i forhold til et siddende menneske. Bemærk de to største: 1. Bas-saxofonen - den kæmpestore saxofon 2. Kontrabas-saxofonen den koloenormt store saxofon Prøv at finde dem! ELEVSPØRGSMÅL 1. Mundstykkerne på de to store sidder i mundhøjde med manden. Hvorfor mon de gør det? 2. Hvorfor bliver tonerne dybere, når saxofonens rør bliver længere og bredere? (jf. arbejdsark side 6) LMS

16 SAXOFONENS DELE Enkeltbladsmundstykke Stangmekanisme med klapper Klap Schallstykke Puder, som lukker tonehuller LMS

17 SAXOFONFAMILIEN Sopransaxofon Altsaxofon Tenorsaxofon Barytonsaxofon LMS

18 Sådan holdes saxofonen, når man spiller på den. Bemærk halsremmen, som bærer saxofonen! LMS

19 KONCERT SAXOFONKVARTETTEN SAXOPATHS KLASSER: STED: TIDSPUNKT: