Årsberetning Til de fynske kommuner

Transkript

1 Årsberetning 2014 Til de fynske kommuner

2 Inholdsfortegnel Indledning... 2 Tværgående cas... 3 Årsberetning 2013 fra CRS-Taleafdelingen... 6 Årsberetning 2013 fra CRS-Hørerådgivningen... 9 Årsberetning 2013 fra CRS-Synsrådgivningen Årsberetning 2013 fra CRS-Mobilitet og IKT Budgetforord Budget/regnskab 2013, budget Bilag: 1. Taleafdelingen 2. Hørerådgivningen 3. Synsrådgivningen 4. Mobilitetsafdelingen

3 Indledning CKVs fornemme rolle: Leverandør til kommunerne. Center for Kommunikation og Velfærdsteknologis (CKVs) mission understreger vores eksistensberettigel: CKV leverer de specialirede ydelr, som kommunerne efterspørger. Til gavn for borgeren. Missionen giver os en fornem rolle, som vi er stolte af: Når en kommune vil sikre en borger med funktionsnedsættel en specialiret eller meget specialiret ydel, som kommunen ikke lv rummer viden om eller erfaring med, er CKVs specialister klar. Især meget specialirede ydelr kræver en volumen, som lv ikke de største kommuner kan fremvi, vir erfaringer fra hele landet. Der er således brug for både kommunale tilbud og tilbud på tværs af kommuner. Sidstnævnte varetages på Fyn som bekendt af CKV. Den fornemme rolle fremgår også af CKVs vision: CKV fastholder og udvikler de nødvendige specialer, så vi også i fremtiden kan levere de ydelr, som kommunerne efterspørger. Dialog er det helt centrale begreb, hvis visionen skal lykkes. Den skal både udspille sig mellem kommuner og mellem CKV og kommuner. Opgavefordelingen mellem CKV og kommuner bør aftales for flere år ad gangen, så vi har mulighed for at udvikle de specialer, som efterspørges. Dialogen skal også sikre både kommuner og CKV en effektiv drift, så der f.eks. ikke udvikles eller ansættes specialister, der ikke er brug for. Samtidig opfordrer CKV til en højere grad af integration mellem kommunale behandlere og CKVs behandlere. Lad dem samarbejde og videndele, så viden og erfaring forankres både i kommunerne og i CKV. Vi r gerne øget integration og langsigtede strategier som aflør for en kortsigtet køb/salg strategi. Til gavn for borgeren. Steen Friis Centerleder Center for Kommunikations og Velfærdsteknologi 2

4 Tværgående cas: CRS rummer med dets volumen mange specialister indenfor tale, høre, syn og mobilitet/ikt, hvilket giver gode muligheder for at anvende kompetencerne på tværs af afdelingerne og dermed sikre helhedssynet på den enkelte borger og finde frem til netop den løsning som der er behov for nedennævnte cas. Ca 1 Høre- og Synsrådgivningen CRS-Høreafdelingen varetager høretræning af Cochlear Implant (CI)-opererede borgere med både medfødt og erhvervet døvhed samt døvblindhed. For døvblinde borgere er det af væntlig betydning, at de får optrænet deres høreevne med CI i en sådan grad, at de kan bruge høreln til at navigere efter og færdes ud fra i deres dagligdag. Derfor har CRS- Høreafdelingen og Synsrådgivningen indgået et samarbejde omkring dis borgere. CRS tilbyder således undervisningsforløb, hvor konsulenter fra begge fagområder (hørel og syn) med særlig viden inden for døvblindhed arbejder tværfagligt med borgeren for at opnå det optimale udbytte af CI og dermed øge borgerens mulighed for lvstændighed i hverdagen. Konsulenterne behersker såvel tegnsprog som taktilt tegnsprog og kan derfor kommunikere direkte med prælingualt døve/døvfødte borgere uden tolk. Dette giver en stor fordel, da der umiddelbart opnås en større fortrolighed borger og konsulenter imellem, når kommunikationen kan foregå uden at skulle gennem et tredje led (tolk). I samarbejde med den døvblinde borger opstiller konsulenterne mål for undervisningen. Hvert undervisningsforløb tager således udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. De første måneder af CI-hørerehabilitetssforløbet vil borgen typisk få undervisning af hørekonsulenten, indtil vedkommende har opnået et høreniveau, der gør det muligt at træne retningshørel, færden i trafik mv. Herefter påbegyndes den fælles tværfaglige indsats, hvor borgeren laver høretræning sammen med både høre- og synskonsulenten; først indendørs og nere udendørs i trafikken. Borgeren træner bl.a. retningshørel, lydlokalisation, lydgenkendel, lyd i bevægel, ekkolokalisation m.m. Hvis den døvblinde har en synsrest, foregår en stor del af træningen med mørke briller for at skærpe den auditive opmærksomhed. Træningen kan ligeledes indebære brug af mobilitystok og andre synshjælpemidler. Via denne høretræning finder borgeren ud af i hvilke situationer og på hvilken måde vedkommende kan anvende sin hørel konstruktivt og får ligeledes optrænet sin evne til at navigere ud fra lyd. I de fleste tilfælde er der også behov for andre syns og hørehjælpemidler. Her er det også af stor betydning, at der både er en syns- og en hørefaglig konsulent med i afprøvningen og udvælgeln af det optimale hjælpemiddel til borgeren, så både syns- og hørenedsættel tages i betragtning. 3

5 Ca 2 Taleafdelingen og IKT En 54 årig kvinde (HH), indlægges på Svendborg Sgh. med global afasi og paraly i hø. OE og svær pare i hø. UE. CT scanning af cerebrum vir stort ve. sidigt mediainfarkt. HH kommer efterfølgende til rehabilitering i Ringe. Efter udskrivel fra Ringe sgh., modtager HH ambulant logopædisk undervisning i CKV regi i Valdemarsgade i Svendborg, først i eneundervisning og siden på hold med anden afasiramt. Overordnet har formålet med undervisningen været at hjælpe HH til at kunne inddrage flere former for strategier til at kommunikere med andre på - verbalt som nonverbalt. HH profiterer godt af den meget strukturerede undervisning. HH vir initiativ og lyst til kommunikation. HH har et godt overblik og vir god problemløsningvne. HH er dog stadig meget hæmmet af ekspressiv afasi og den massive verbale apraksi, men er blevet bedre til hurtigere at finde rette artikulem ved imitering og eftersigen af ord. Ægtefælle fortæller, at kommunikationen derhjemme forløber nogenlunde på trods af de svære sproglige vanskeligheder, fordi HH er så kognitivt velfungerende og godt kommunikerende non verbalt. Der afholdes et samarbejdsmøde med IKT afdelingen på CKV vedr. sprogtrænings- og evt. kommunikationshjælpemidler til HH. Konklusionen på mødet er, at ægtefælle kontaktes for at aflevere private fotos med angivel af personer, steder etc. samt skal medbringe egen I-pad til et møde med logpæder fra IKT- og Taleafdelingen, hvor HH og ægtefælle deltager. Formålet er at lægge egne fotos med indtaling af korte sætninger ind på den private I-pad og desuden udarbejde pædagogiske træningsmaterialer i tilknytning hertil. Logopæden fra IKT afdelingen vir HH og hendes mand, hvordan billeder sættes ind i kommunikations Appen Avaz på ipaden. Ægtefællen vil lv sætte egne foto ind i Avaz. Ægteparrets ene datter bor i Ægypten. HH vil gerne kommunikere med hende via Skype, men har ikke fået det til at virke. På et hjemmebesøg bliver Skype Appen downloadet til HH s ipad og afprøvet. Efterfølgende bliver ægteparret kontaktet af logopæden fra IKT afdelingen, ægtefællen fortæller, at han har sat billeder ind i HH s ipad og at HH benytter ipaden og kommunikations Appen, når hun fx skal lave en indkøbsliste og at det går fint med at Skype med datteren i Ægypten. 4

6 Ca 3 - Taleafdelingen, Mobilitet og IKT XX er i halvtredrne, gift, har to børn og tre børnebørn samt et stort netværk af gode venner, bekendte og naboer, da hun mærker at hendes stemme ofte svigter hende. Hun går til sin læge, som henvir hende til undersøgel på OUH, stemmeambulatoriet, der samarbejder med CRS taleafdeling. XX går til undervisning i 3 6 måneder og får rådgivning og vejledning af en talepædagog i stemmeteamet. Mod forventning bliver stemmen ikke bedre, og XX henvis til yderligere udredning. Hun får i løbet af det logopædiske undervisningsforløb diagnon ALS [1]. Da XX næsten helt har mistet sin stemme, henvir talepædagogen XX til IKT teamet i CRS Mobilitet og IKT afdeling. I IKT teamet er der ansat en talepædagog og ergoterapeuter samt fysioterapeuter. Dette tværfaglige team analyrer, hvilke alternative kommunikationshjælpemidler, der kan kompenre for XX s manglende talefunktion. Ofte vælges en ipad løsning, som det første. Når XX ikke længere kan betjene en ipad er computeren det næste skridt. XX kan via alternative styringsmetoder betjene en computer langt hen i forløbet, hvor XX s funktionsniveau bliver mindre og mindre. En styringsform bliver evt. at XX skal styre computeren med sine øjne og kommunikere ad den vej. XX bliver derfor henvist til CRS synsrådgivning for at få sin synsfunktion undersøgt af en optiker. Optikeren undersøger om XX s synstyrke er god nok til at bruge en øjenstyret computer og om øjenbevægelrne fungerer tilstrækkeligt. Hvis der kræves optik afprøves den sammen med øjenstyringssystemet. Via computeren og et kommunikationsprogram, som XX styrer med øjnene, kan XX bevare sin kommunikationvne, lvom hun mister alle de viljestyrede muskelbevægelr. Den længstlevende ALS-ramte respiratorbruger, som pt er tilknyttet CRS er Birger Jeppen som lever på 12 år, efter han har fået diagnon. Han benytter øjenstyret computer til at skrive bøger, opdatere sin hjemmeside og meget mere. [1] Amyotrofisk Lateral Sklero er en sygdom, som bevirker at den ramte mister alle deres viljestyrede muskler, uden livsforlængende behandling dør de fleste inden for 2 år 5

7 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Taleafdelingen Årsberetning for 2013 CRS-Taleafdelingen Igen i år har Taleafdelingen haft ca ydelr fordelt på alle områder i taleafdelingen. Ligesom tidligere år fordeler aktiviteten sig jævnt mellem de fynske kommuner. På børneområdet (ydelr til børn, der stammer eller har ikke flydende tale; sproggrupper til børn med specifikke sproglige vanskeligheder) afspejler fordelingen de børn, der i 2013 er blevet henvist fra de fynske kommuner et år præget af projekter og udvikling i Taleafdelingen På voknområdet har Taleafdelingen i 2013 deltaget i ansøgningsprocesn om 2 velfærdsteknologiske projekter i et offentlig-privat samarbejde (OPI) med andre afdelinger i CKV. Begge projekter er efterfølgende blevet bevilget. Det ene projekt udføres i samarbejde med Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle, Vejle Kommune og et privat ingeniørfirma. Projektet drejer sig om at udvikle computerbarede trænings- og undervisningsmuligheder for nhjerneskadede borgere med afasi. Det andet projekt drejer sig om at udvikle en app til smartphones målrettet borgere med begrænt kognitiv kapacitet. Appen designes så fagpersoner via en web-baret platform vil kunne hjælpe borgeren med at strukturere sin dagligdag og huske aftaler. Begge OPI-projekter udføres i 2014 og taleafdelingen bidrager med kravsspecifikationer til projekternes software og egentlige afprøvninger af velfærdsteknologien. På børneområdet har Taleafdelingen gennemført et pilotprojekt i samarbejde med OUH. Projektet drejer sig om udredning af børn med sprog- og talevanskeligheder i et tværfagligt samarbejde. Resultaterne af mini-projektet er positive og skal evalueres i I 2013 har Taleafdelingen etableret en frivillig samarbejdsaftale med de fynske kommuner om borgere med nhjerneskader. Den frivillige aftale er etableret for at optimere samarbejdet og koordinationen af borgerens rehabiliteringsforløb efter udskrivel fra sygehut. Det er aftalt med kommunerne, at aftalen evalueres i 2014 med henblik på forbedringer. På stammeområdet blev Taleafdelingen i 2013 tilbudt en eftertragtet plads på et fagkursus i USA af den amerikanske stammeforening. Ugekurt gik i dybden med praksis og Taleafdelingen kan med tilfredshed konstatere, at de tilbud vi yder er i overensstemmel med de nyeste teorier. Et udviklingsområde inden for feltet med ikke flydende tale, en særlig 3. diagno bliver inkluderet i stammeområdets fagfelt fremover på baggrund af fagkurt har for Taleafdelingen været et år, hvor børnegrupperne forblev samlet på Heden 11. Det betyder, at alle børn, der modtager ydelr i Taleafdelingen har glæde af den nyetablerede legeplads. Børnene i sproggrupperne kommer fortsat 2 dage om ugen, og er dermed i deres egne 6

8 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Taleafdelingen børnehaver 3 dage om ugen. Denne fordeling fungerer godt, børnene udvikler deres sprog og er med 3 dage om ugen i egen børnehave i et mere inkluderende tilbud end tidligere, hvor de kom 3 dage om ugen på CRS. På stemmeområdet har Taleafdelingen som et nyt tiltag afprøvet delvis gruppeundervisning i tilbuddet til borgere med stemmevanskeligheder. De udvalgte borgere tog godt imod tilbuddet om gruppeundervisning og konklusionen blev, at det kan give god mening at tilbyde noget af undervisningen i gruppebaret form også i fremtiden. Dog kræver det en vis volumen af borgere med stemmevanskeligheder for at give den optimale effekt. I arbejdet med de nhjerneskadede borgere og borgere med progredierende stemmelidelr oplever Taleafdelingen gode resultater med de evidensbarede undervisningsmetoder CILT, PLVT og LSVT. Der er også gode resultater fra afdelingens øgede fokus på gruppeundervisning. Taleafdelingen tilbyder i samarbejde med de øvrige afdelinger på CRS formidling af de rehabiliteringsmuligheder dis borgere har til deres brugerorganisationer og handikapråd i kommunerne. Centret er på denne måde vel besøgt. I samarbejdet med OUH om borgere med cancer i hals og mundhule oplever Taleafdelingen et øget samarbejde i form af flere henvisninger og mere fokus på et helhedsorienteret behandlingstilbud til dis borgere. Taleafdelingen har landsdelsfunktion på dette område og samarbejder bredt med både andre fagpersoner, pårørende og institutioner også uden for det fynske område. Ca: Afasiramt borger og kommunikationshjælpemiddel 41-årige X fik i 2013 et stort venstresidigt frontotemporalt infarkt resulterende i højresidig lammel af krop og ansigt, samt svær afasi. X blev fulgt af logopæd på hhv. OUH og Ringe Sygehus, hvor man forsøgte at facilitere verbalt sprog. Ved udskrivel til rehabiliteringsophold på Bjerggårdshaven i Oden var det endnu ikke lykkedes for X at ytre viljestyrede lyde eller ord, ligesom at der ej heller kunne etableres initiativ eller lyst til nonverbale, kompenrende kommunikationsstrategier. Han henvistes derfor til gruppe 1-tilbud i taleafdelingen, en gruppe med svært afasiramte, hvor logopæderne i samarbejde med pårørende og terapeuter omkring den afasiramte forsøger at etablere kompenrende kommunikationsstrategier, og overføre dem til kommunikationen i dagligdagen. X deltog i dette tilbud i et halvt år, og først i den sidste måned begyndte X at vi fremskridt i sin accept og inddragel af kommunikationsstrategier. Det var derfor muligt at etablere læfunktion af enkeltord, ligesom at X begyndte at tage ansvar for at udtrykke sig på forskellige måder, f.eks. ved at tegne eller pege; dis er vigtige forudsætninger for at få udbytte af et kommunikationshjælpemiddel. Da gruppen ophørte, tog den ene logopæd som undervir på gruppe 1, kontakt til en konsulent i IKT-afdelingen, mhp. mulig 7

9 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Taleafdelingen afprøvning af et Kommunikationshjælpemiddel. Via sparring logopæd og konsulent imellem, fandt man frem til det optimale hjælpemiddel for denne borger, ud fra hans styrker og svagheder. Med løbende sparring fra IKT-konsulenten var det muligt for logopæden at varetage undervisning, afprøvning og implementering af kommunikationshjælpemidlet sammen med borgeren. Omtalte borger klarer sig nu i eget hjem, og anvender det ipad-barede kommunikationshjælpemiddel i den daglige kommunikation med hjemmevejledere, pårørende og sågar fremmede. Man er p.t. i gang med at iværksætte kommunikationshjælpemiddel som en permanent kommunikationsløsning. 8

10 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Hørerådgivningen Årsberetning for 2013 CRS-Hørerådgivningen Antallet af ydelr og henvendelr på høreområdet ligger ret stabilt. Det mindre fald i det totale antal skyldes blandt andet, at nogle kommuner har fravalgt enkelte ydelr. Der hvor vi r en mindre stigning er hovedsagligt på de mere specialirede områder som CI og Tinnitus men også på hjælpemiddelområdet, har der været en øget aktivitet. Såvel CI som Tinnitus afspejler tendenn på det medicinske område. På hjælpemiddelområdet kommer der stadigt flere og nye løsninger, hvilket giver flere henvendelr med ønske om afprøvning og rådgivning altså flere udredninger. Om det i sidste ende også betyder flere tildelinger af høretekniske hjælpemidler, kan vi ikke sige noget om, men tendenn med at anvende Apps i hverdagen er i løbet af 2013 også så småt begyndt at vi sig i audiopædiske sammenhænge både på hjælpemiddelområdet og i undervisningen. Som ekmpel kan nævnes maskering af tinnitus, hvor vi i løbet af 2013 har foretaget udredninger, der er endt med, at klienten har foretrukket at bruge sin smartphone fremfor at søge kommunen om en bedside masker. I CI-undervisningen og anden høretræning anvendes Apps i lve undervisningen og som supplement til træningsmaterialet. På hjælpemiddelområdet kommer der stadigt flere af de høreapparatspecifikke hjælpemidler. Brugerne vir stor interes for dem, og vi r flere og flere, der insisterer på denne løsning, som prismæssigt ofte kan konkurrere med de konventionelle høretekniske produkter men ikke på genanvendeligheden og dermed heller ikke på holdbarheden. I langt de fleste tilfælde vil det nemlig være nødvendigt at udskifte hjælpemidlet i forbindel med at høreapparaterne udskiftes. Det har vist sig, at kommunerne forholder sig ret forskelligt til problematikken, men for CRS- Hørerådgivningen har denne forskellighed ikke den store betydning. Vi afprøver, informerer om pris i tilfælde af egenbetaling og om muligheden for at benytte sig af Fritvalgsordningen. Vi rapporterer til kommunerne, som træffer den endelige afgørel. Fra 2013 er der faldet ro over arbejdet med at få implementeret de nye procedurer på hjælpemiddelområdet, som blev udviklet i løbet af 2012 i tæt samarbejde mellem de fynske kommuner og CRS. Medarbejderne på CRS-Hørerådgivningen har sammen med sagsbehandlerne i kommunerne løbende tilpast procedurerne og fra 2013 har de nye procedurer haft karakter af rutine på lige fod med så mange andre af de daglige opgaver. Stor ros til kommunernes sagsbehandlere for den store vilje til dialog på området. Det har været en stor opgave for medarbejderne både i kommunerne og på CRS. Den 1. januar 2013 overgik myndighedsansvaret for høreapparatbevillingen til Regionerne. Myndighedsopgaven med de offentligt 9

11 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Hørerådgivningen udleverede høreapparater ligger på sygehunes høreklinikker. Myndighedsopgaven med høreapparater med offentligt tilskud udleveret på private klinikker ligger i RSD hos CKV. Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM) i Vejle har fået myndighedsopgaven for den jyske del af RSD, og CRS har fået opgaven for den fynske del af Regionen. Opgaven finansieres af Regionens Sundhedsområde. Høreafdelingen er meget tilfreds med opgaven. Vores viden på hele det hørefaglige felt (medicin, teknik, pædagogik) bliver udnyttet til fulde. Lone Kondrup Afdelingsleder, CRS-Hørerådgivningen Marts

12 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Synsrådgivningen Årsberetning for 2013 CRS-Synsrådgivningen Synsrådgivningen har været i gang i halvandet år med at anvende vores nuværende databa og det er derfor første år, vi kan trække en statistik på hver enkelt ydel - svarende til vores ydels katalog. Sammenligner man med statistik fra 2011 og tidligere, r man en udvikling hen i mod flere ADL sager, som er karakteriret ved at være ressourcekrævende på mandetimer. Antallet af optikbehandlingsager er der i mod faldet. Antallet af børne- ungesager ligger stort t konstant. Vi har de neste år fået en del blinde børn på Fyn. Børneområdet I efteråret 2012 havde vi besøg af dr. Christine Roman Lanzy, som er forfatter til bogen: Cortical visual impairment. Vi har i 2013 arbejdet med og anvendt hendes forskning og idéer i vores vejledning på Fyn. Interesn har været stor og vi har afholdt en temadag i efteråret 2013 for fagpersoner, som arbejder med børn med CVI. Vi har desuden været med i et projekt på en specialskole, hvor målet var at implementere denne pædagogik i hverdagens undervisning. Der arbejdes fortsat med formidling, anvendel og implementering af denne viden i de fynske specialbørnehaver og skoler. Foruden de tilbagevendende aktiviteter for børn og fagpersoner ( vores hjemmeside) har der i år været afholdt særlige temadage for børn, forældre og lærere i brug af de apps, der kan være en fordel for blinde og svagsynede at bruge. IPads til svagsynede børn har været lidt af en revolution for børnene på skoleområdet De kan bruges i mange sammenhænge og for de lettere svagsynede børn kan de næsten erstatte traditionelle hjælpemidler. Det betyder, at børnene ikke bliver stigmatiret på grund af særlige hjælpemidler. Konsulenterne arbejder til stadighed på at få dannet netværksgrupper for forældre. For at fremme denne proces har småbørnskonsulenten arrangeret aktiviteter rettet mod relevante forældregrupper. Skolekonsulenterne har som noget nyt afholdt forældremøde med blandt andet det formål, at forældrene får kontakt og får mulighed for at udveksle erfaringer. Børnekonsulenterne har, via Socialstyreln, været tovholdere på et projekt om udvikling af kursusmateriale til familiekurr. Kurt bidrager til at give familierne viden om, hvordan mestring af sociale og personlige kompetencer kan understøttes. For interesrede kan materialet s ved at følge linket: us-for-foraeldre-til-blinde-eller-staerktsvagsyned-born-en-guide-til-undervire Børnekonsulenterne er i gang med et idrætsprojekt finansieret af satspuljemidler: 4 eyes2e. Det er for børn og unge mellem år og deres motionsvenner. 11

13 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Synsrådgivningen For nærmere interes følg linket: ction=showarticle&articleid=4311&id=5 8 Voknområdet Området er til stadighed voknde på trods af behandlingsmuligheden for våd AMD. Det skyldes sandsynligvis den ændrede demografiske udvikling. Vi har valgt at tilbyde nogle kortere kurr på hold af 5-6 deltagere i ekmpelvis undervisning i at spi som stærkt svagsynet/blind. Borgerne opnår, foruden færdigheder, kontakt til ligestillede og får mulighed for at udveksle erfaringer. Der har været afholdt temadag for brugere om lydbogsbiblioteket, Nota. Formiddagen var rettet mod begyndere og borgere med et beskedent behov og indholdet var af mere generel karakter om at låne og bruge E17. Eftermiddagen var rettet mod borgere, der har behov for at podcaste, downloade og streame bøger. Fyraftensmøde blev som sædvanlig afholdt på en lørdag og emnet var ud over orientering om de neste hjælpemidlerfleksjob og førtidsreformen. ipad projektet blev afsluttet og medarbejderne, der har stået for projektet, har formidlet projektets resultater på landsdækkende temadage i IKT sammenhænge og til døvblindekonsulenter. Der er udfærdiget en rapport, som kan s på Konsulenterne bruger nu meget tid på rådgivning og vejledning i brug af ipad. Til blinde er en iphone mere anvendelig og døvblinde kan med fordel anvende en iphone med punkttastatur. ipaden installeret med de rigtige apps, skaber en stor forandring for svagsynede. Ca 1: Synsafdelingen har i 2013 mærket en tilgang i forhold til jobcentersager: Borger med en progredierende øjensygdom arbejder på et offentligt kontor i ordinært arbejde 37 timer ugentlig. Borger er uddannet inden for HK området. Borger har meget skærmarbejde og betjener reception, hvori også indgår skærmarbejde. Borger henvender sig pga. store problemer med at og aflæ skærmbillede på de nødvendige programmer. Borger har et behov for meget lys for at kunne læ nødvendige papirer. Borger udredes og afprøves af Synsrådgivningens konsulenter, der finder det nødvendigt at installere Forstørrrelsprogram og opsætte storskriftstastatur, kraftig arbejdslampe, samt mere almen belysning i receptionen. Der arbejdes i øjeblikket på at anvende en ipad til aflæsning af projektor til brug ved daglige interne møder. 12

14 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Synsrådgivningen Ca 2 Borgeren, der har øjenproblemer pga. diabetes fungerer som daglig leder af mindre offentlig virksomhed, har svært ved at betjene it pga. nedsat syn. Borger arbejder i ordinært beskæftigel 37 timer om ugen. Borger bruger sin iphone i jobbet og borger har ligeledes problemer med den. Borger er meget træt og utilpas efter endt arbejdsdag pga. sit nedsatte syn og henvender sig til Synsrådgivningen Synskonsulenten installerer Zoomtekst med tale og aktiverer og instruerer i tilgængelighedsprogrammerne på iphone. Ved hjælp af dis programmer kan borger igen overskue en hel arbejdsdag og fortsætter på fuld tid. Ca 3 Borger mister på meget kort tid det meste af sit syn og må sygemeldes, da han ikke er i stand til at pas sit arbejde. Forholdsvis hurtig efter synstabet får borger undervisning i at færdes med lang hvid stok, undervisning i kompenrende teknikker i forbindel med it, undervisning i ADL. Dette gør det muligt at etablere arbejdsprøvning på hans arbejdsplads i næsten samme jobfunktion. Fra borger mister sit syn til han er tilbage på arbejdspladn igen går der 9 måneder. Mobilityundervisningen muliggør at borger kan komme til og fra sit arbejde. På borgers arbejdsplads installeres stor skærm på svingarm, storskrifttastatur, samt Zoomtekst med talesynte, scanner med oplæsningsfunktion, arbejdslampe med stærkt lys og elektronisk lup til læsning af kortere tekster samt mobil lampe. 13

15 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Mobilitet, IKT, Datatek og Legeteket Årsberetning for 2013 CRS-Mobilitet og IKT Et travlt år med særlig fokus på fusion og velfærdteknologiske projekter Fusionen mellem Center for Høretab(CfH), Center for Kommunikation og Hjælpemidler(CKHM) og CRS har betydet organisationsændringer og ny ledel. For CRS har det bl.a. betydet at de 4 afdelingsledere i hverdagen skal forsøge i fælleskab at lø de tværgående opgaver, at vi har fået afdelingsbudgetter, nye ledelsmæssige opgaver og skal samarbejde med de øvrige ledere i CKV. I CKV har der særligt været fokus på velfærdsteknologiske projekter og IKT-teamet er inddraget i 3 projekter Nem kommunikation. En app til lettere demente og Udvikling af dansksimulator til kommunikationssimulator og Frontotemporal demens ved diagnon amyotrofisk lateral sklero (ALS) Statistik for 2013 ( bilag 1, Opgørel over Mobilitet og IKT og bilag 2, IKT-sager) Der er samlet sket et fald i sager indenfor Mobilitet, hvilket skyldes at ydeln specialtilpasning udgik i Til gengæld har der været flere bilsager og tilkøbsydelr. På IKT-området har der været en lille stigning på antal sager, det er især på IKT 2(ALSsager), børne IKT-sager og IT-teknikersager, bilag 2. Faldet på IT-teknikersager i forhold til varigt udlån skyldes en ændret registreringsmåde i 2014, og at en del af ydeln er udgået. Der er også sket et fald på antal borgere i Åbent Hus og på telefonrådgivning. Ventetiden har været fra 1-3 måneders ventetid på mobilitetssager og 4-6 måneders ventetid på IKT-sagerne I Datateket er der 213 børn, der har glæde af dette tilbud, og de 74 børn kommer sammen med forældrene og resten er fagfolk. Fra 2014 har Asns, Langeland, Middelfart og Oden Kommune valgt tilvalgsabonnement på Datateket, så børn fra 7-12 år, deres forældre og fagpersoner nu kan få glæde af dette fantastiske tilbud. Aktiviteter i Der har været undervisning af forskellige faggrupper fra Kerteminde og Kolding Kommune samt undervisning af studerende fra SDU og UCL. Der har været afholdt en temadag om elektroniske lå, firmaproduktdag med Wolturnus og COBI. Derudover har der været afholdt erfa-møder indenfor alle specialer og et erfa-møde om velfærdsteknologi I Legeteket er der 1181 børn, der har glæde af dette tilbud, og de 297 børn kommer sammen med forældrene og resten er fagfolk, der låner materialer til flere børn. Det er en stigning på 128 børn. 14

16 Center for Kommunikation og velfærdsteknologi CRS Mobilitet, IKT, Datatek og Legeteket Kontrakter med de fynske kommuner i 2014 For Mobilitet betyder det kun små justeringer i forhold til sidste år. Det er positivt, at Oden Kommune har valgt at købe ydelr i forhold til LAB-loven. Indsatsområder i 2014 I 2014 vil der være fokus på kerneopgaverne, velfærdsteknologiske projekter, opkvalificering af sundhedspersonale, der arbejder med hjerneskadede i kommunerne og samarbejde med neurorehabiliteringsteams i de fynske kommuner. Udstillingen af hjælpemidler og åbent hus med skiftende temaer er et andet indsatsområde. kommunikationsbøger til børn med kommunikationsvanskeligheder. Der vil også være fokus på borgere med skriftsproglige vanskeligheder og et tæt samarbejde med de henvinde instanr og samarbejdspartnere. Fagspecifikke indsatsområder Indenfor alle specialer vil der være fokus på ydel af specialrådgivning på et højt fagligt niveau tilegne sig den nødvendige viden i forhold til kerneopgaverne tæt samarbejde med vore samarbejdspartnere i kommunerne, ansatte på institutionerne, brugerne og de pårørende sikre at ressourcerne anvendes optimalt, så vore brugere tilbydes mest mulig faglig kvalitet i forhold til de givne økonomiske rammer. Kompetenceudvikling Mobilitetsafdelingen tilstræber at tilegne sig den nyeste viden inden for alle specialer. Alle konsulenter deltager i landsdækkende netværk, relevante kurr, nationale og internationale konferencer og efter- og videreuddannel. Der afholdes relevante kurr / temadage / firmaproduktdage for fagpersoner i kommunerne, på institutioner, på sygehu og andre relevante. Det sikrer at den nyeste viden formidles ud til vore samarbejdspartnere. Anne Hann, afdelingsleder for Mobilitet & IKT Nye tilkøbsydelr er Forflytningsundervisning til familier med et handicappet barn og Datateket til børn fra 7-12 år. Indenfor IKT vil der være fokus på tablets og apps til brugere med kommunikationsvanskeligheder, øjenstyring og 15

17 Budget Skemaet vir CRS budget 2013 sammenholdt med regnskab 2013 samt budget CRS kommer ud af 2013 med et samlet overskud på Resultatet vil blive overført fuldt ud til CRS i 2014, idet det ligger indenfor Region Syddanmarks overførlsregel på +/- 2 % af budgettet. Et af de væntlige mål eller argumenter for at vælge abonnement budgetsikkerhed for de fynske kommuner kan dermed siges også at være leveret i Økonomisk kan 2013 siges at være kendetegnet ved en endog meget stram økonomistyring fra CRS side. Budget 2014 tager udgangspunkt i erfaringer fra 2013 samt forventninger til Gennemsnitstaksterne holder faldet på 2 % i forhold til 2013 udmeldt af Region Syddanmark tillige med fremskrivningen på 0,7 %. 16

18 Budget 2014 Budget og regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2013 Regnskab 2013 Pris- og lønniveau 2014 Pris- og lønniveau 2013 Pris- og lønniveau 2013 Udgifter Personale Øvrig drift: Beløb RSD trækker (overhead 5 ½ & m.v.) Særlige Synshjælpemidler Særlige IKT hjælpemidler Klientbefordring børn og voksne Småhjælpemidler til blinde og svagsynede Kognitive hjælpemidler, mobilitet Hjælpemilder iht. LAB loven, syn Indtægter Kommunekontrakter i alt VISO Sygehusundervisning SDU indtægt Indtægter vedr. strubeløkonsulenten Øvrige indtæger; tilkøbsydel, høreapp. Området mm Udgifter Indtægter Overskud / -Underskud Udgifter, eksl. Videreformidling Indtægter, eksl. Videreformidling Overskud / -Underskud Periodiringer fra 2012/overførl fra tidl. år Overskud / -Underskud Videreformidling indtægter Videreformidling udgifter Videreformidling netto Videreformidling ovf fra Videreformidling skal tilbagebetales til kommunerne i

19 Bilag - Opgørel over taleområdet 1/1-31/ på cpr. Asns Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Oden Svendborg Ærø I alt Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade T Eneuv. af voksne med afasi T Eneuv. af voksne med dysartri T Holduv. af voksne med afasi T Holduv. af voksne med dysartri T5 0 Gruppeuv. for voksne med let afasi T mellemsum

20 Asns Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Oden Svendborg Ærø I alt Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Holduv. for voksne med moderat afasi T Holduv. for voksne med svær afasi T IKT-kursus for voksne med afasi (forekommer ikke i 2013 katalog) Bilag - Opgørel over taleområdet 1/1-31/ på cpr. udgåe t 0 Kursus til pårørende til voksne med afasi T11 0 Rådgivning og vejledning til børn af forældre med afasi T Logopædisk udredning af stemme/talevanskeligh. T mellemsum

21 Bilag - Opgørel over taleområdet 1/1-31/ på cpr. Asns Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Oden Svendborg Ærø I alt Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Eneuv. af borgere med temme- /talevanskeligheder T Logopædisk udredning Parkinsonsyge /DS T Eneundervisning - Pakinsonsyge /DS T Gruppeuv. (L) Parkinonssyge /DS Indgår i T16 i 2013 katalog T Gruppe- eller holduv. Parkinsonsyge /DS T mellemsum

22 Bilag - Opgørel over taleområdet 1/1-31/ på cpr. Asns Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Oden Svendborg Ærø I alt Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Udredning og undervisning af voksne med udtalevansk. T Eneundervisn. efter total laryngectomi T Intensivt internat kursus for laryngectomere de og pårørende T23 0 Konsulentfunk. i forb. med total laryngectomi T Eneuv. efter operation/ skader i mundhulen T Førskolebørn med stammen eller løbsk tale og deres forældre T mellemsum

23 Bilag - Opgørel over taleområdet 1/1-31/ på cpr. Asns Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Oden Svendborg Ærø I alt Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Cpr Skolebørn og unge med stammen og løbsk tale T Unge og voksne med stammen og løbsk tale T Sproggrp. førskolebørn med specifikke sproglige vanskeligheder T mellemsum I alt T13A KINGO's tal

24 Asns Bilag - Opgørel over høreområdet 1/1-31/ Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Oden Svendborg Ærø Andre I alt Telefontræffetid Åben træffetid Begynderundervisning Spørgeskema/eft erkontrol af udbytte af høreapparatet Tidbestilt konsulation/ udredning/justering af HA Høretekniske hjælpemidler Spørgeskema som efterkontrol af høretekniske hjælemidler Høretaktik og mundaflæsning Tinnitus/Ménière/ Hyperacusis Cochlear Implant

25 Bilag - Opgørel over høreområdet 1/1-31/ Faaborg- Kertemindland Lange- Svend- I Asns Midtfyn Middelfart Nordfyns Nyborg Oden borg Ærø Andre alt Visuel kommunikation (TSK + MHS) Tale- /stemmekorrektion Voksne med erhvervet synsog hørenedsættel Overgangsvejledning til unge HH og døvblevne u/18 år Tilkøb socialfaglig/tværf aglig udredning (i erhverv/under udd.) Tilkøb andre Psykolog I alt Statistik på tvært af foranstaltningerne, tilkøb ikke medtaget

26 Asns Bilag - Opgørel Syn 1/1-31/ Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Oden Svendborg Ærø Andre I alt S0 Forel. Udred S1 Rådgivning og vejledning S2 Borgere med alvorlig syns og høreskade S3 Psykisk udviklingshæmning S4 Braille S5 undervisning i mobility S6 ADL eneundervisning S7 Undervisnign i brug af CCTV S8 Undervisning i brug af stærk optik S9 Småbørn

27 Asns Faaborg- Midtfyn Bilag - Opgørel Syn 1/1-31/ Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Oden Svendborg Ærø Andre I alt S10 Skolebørn S11 Børn med multiplefunktionsnedsættel S12 Unge S13 Svagsynsoptik S14 Med/optisk defineret optik S16 Ikt til blinde og svagsynede S17 Syn /hjerneskade S21 it unv. Ene S22 it unv. Hold I alt

28 Asns Bilag - Opgørel over Mobilitet og IKT 1/1-31/ Middelfart Nordfyns Nyborg Oden s e Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Svendborg s e Ærø Andre I alt M1 Almen M2 Biler M3 Bolig M4 Siddestillingsanaly IKT IKT IKT tekniker IKT M9 specialtilpasning Udgået i IKT1 +2 varigt udlån Mellemsum

29 Bilag - Opgørel over Mobilitet og IKT 1/1-31/ Asns Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Svend- Middelfart Nordfyns Nyborg Oden borg Ærø Andre I alt IKT 1+2+M9 tekniker varigt udlån M8 Tlf.rådgivning og M7 + IKT 3 Åbent hus s e s e M6 Almen - børn M6 Biler - børn M6 Bolig - børn M6 Siddestillingsanaly - børn IKT 1, IKT - børn Mellemsum

30 Bilag - Opgørel over Mobilitet og IKT 1/1-31/ Asns Faaborg- Midtfyn Middelfart Kerteminde Langeland Svendborg Nordfyns Nyborg Oden Ærø Andre I alt s e s e IKT 1 varigt udlån - børn) M 10 Legetek* M11 Datatek* M IKT 7-10 Tilkøbsydelr Mellemsum I alt

31 Bilag 2: Statistik for IKT-sager fra Der har været et stærkt stigende antal sager indenfor IKT de sidste 6 år, hvilket fremgår af diagrammet IKT-sager, optalt på cpr.nr. IKT-sager, optalt på cpr.nr. IT-teknikersager fra IT-teknikersager fra IT-teknikersager har været stærkt stigenden og det lille fald, der er i 2013, skyldes at ydeln specialfremstilling, der var en del af IT-teknikersagerne er udgået i Der bruges megen ITteknikertid på de særlige IKThjælpemidler, hvor de fynske kommuner har købt CRS til at stå for indkøb, vedligeholdel og reparation af kommunikationsudstyr samt installering og opdatering af programmer. I 2013 har IKT-teamet haft 92 børnesager, og det er en stigning på 28 % i forhold til de børnesager, der var i Børne-IKT-sager fra Børne-IKT-sager fra

32 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Heden Oden C Tlf E-post: rehabilitering.fyn@rsyd.dk (sikker post)