ØFM 576 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr. 129.

Transkript

1 ØFM 576 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr Kampagne: KUAS nr. Beretning for arkæologisk undersøgelse foretaget på Nyborg Slot - Nyborg Den arkæologiske undersøgelse fandt sted i perioden d Arkæolog Claus (beretningsansvarlig), Jørgen Skaarup (medlem af følgegruppen for forskningsudgravningerne på Nyborg Slot)), arkæolog Claus Feveile, arkæolog Anders Hartvig og arkæolog Janne Krøtel deltog i udgravningen. 1

2 Abstract Kampagne: Undersøgelsen omfattede tegning og registrering af i alt 5 udgravningsfelter på Slotsholmen og 1 udgravningsfelt på Biblioteksholmen. Ialt blev registreret 97 forskellige kontekster. Blandt de vigtigste skal nævnes den ældre middelalderlige ringmur/fundament, et ældre middelalderligt fremspringende flankeringstårn, et senmiddelalderligt trappetårn, en senmiddelalderlig (tårn)bygning, spor efter vindebroer og en renæssancebygning. Undersøgelsens forhistorie Kampagne: I perioden foretog Østfyns Museer en række arkæologiske undersøgelser på Slotsholmen - Nyborg Slot og 'Biblioteksholmen øst herfor. Udgravningerne blev foretaget på opfordring af Kulturstyrelsen, og de er en vigtig forudsætning for, at der senere kan udskrives en arkitektkonkurrence om at bygge moderne museumstilbygninger, der skal være med til at genskabe fordums monumentalitet på det gamle slot. Udgravningerne skal samtidig ses som et led i en række forskningsudgravninger med formål at placere borgens udvikling i tid og rum. Disse forskningsudgravninger har fundet sted i perioden Administrative data Kampagne: Topografi, terræn og undergrund Kampagne: Nyborg Slot blev oprindeligt anlagt på den vestlige del af en naturlig holm/banke inderst i Nyborg Fjord. Udgravninger har vist, at holmen oprindeligt skråner fra vest og ned mod byen. I forbindelse med ringmurens opførsel, påfyldte man ler og tørv, så en regulær og plan borgbanke blev skabt på indersiden af ringmuren. Holmens oprindelige 2

3 overflade/muldlag - under den kraftige påfyldning af ler og tørv - består af et mørt grå/gråsort lag af let leret sand med bl.a. fund af neolitiske flintafslag/redskaber. Den oprindelige banke/undergrund består af skiftevis sandet/gruset gulbrunt ler og gulligt sand. Målesystem Kampagne: Profiler og flade (heriblandt feltgrænse) er målt og tegnet i 1:20 eller 1:50. Koter er sat med nivelleringsapparat og ud fra system dvr90. Målepunkter til flade og feltgrænse er målt med totalstation. Udgravningsmetode Kampagne: Udgravningskampagnen ØFM 576 består af i alt 6 udgravningsfelter med feltnavnene 1-6. Ved felterne 1, 2, 5 og 6 er der brugt gravemaskine til det indledende gravearbejde for senere at blive gravet med håndkraft (skovl og graveske). Felt 3 var placeret i den nordlige del af det stadig stående palatium. Her blev feltet indledningsvis udgravet med en eldreven gravemaskine for senere at blive gravet med håndkraft Felt 4 var placeret i den syydlige del af det stadig stående palatium. Her blev feltet gravet udelukkende med håndkraft. Felternes flader og profiler blev tegnet (1:10,1:20 og 1:50), fotograferet og beskrevet. Målepunkter til geografisk fiksering af feltgrænse, profiltegning og fladetegning blev opmålt med totalstation af Villy Jensen fra Arkæologi Sydfyn. Nivelleringer blev målt manuelt med nivelleringsapparat ud fra system dvr90. Fund er henført til lag set i profil eller flade. Relevante lag blev soldet. Der blev udtaget jordprøver af relevante jordlag. Jordbunkerne blev desuden gennemgået med metaldetektor. Keramik er gennemgået, beskrevet og dateret af seniorforsker ved Moesgård Museum: Jette Linaa. 3

4 Undersøgelsens resultater Kampagne: Udgravningskampagnen ØFM 576 Nyborg Slot del 1 (2013) bestod af i alt 6 felter placeret på henholdsvis Slotsholmen (5 felter) og Biblioteksøen (1 felt)(fig.1.). Fig. 1. Oversigt over udgravningsfelterne 1-6 anlagt i forbindelse med udgravningskampagnen ØFM 576 Nyborg Slot del 1, oktober december Der blev i alt registreret 97 forskellige kontekster (A1-A97), der blev dokumenteret på i alt 40 håndtegnede profil og fladetegninger (inkl. beskrivelser) og 291 digitale fotos. Der blev registreret 106 forskellige fundnumre (X1-X106) heriblandt jordprøver fra relevante lag. 4

5 Felt 1. Felt 1. blev anlagt i det n/v hjørne af slotspladsen (fig. 2.). Her havde der indtil 1873 stået den sidste rest af den nordlige fløj (hoveddelen blev revet ned midt i 1700-tallet). Der er bevaret enkelte grundplaner fra henholdsvis 1700-tallet og 1800-tallet, der viser bygningens planløsning og forandringer gennem århundrederne. Fig. 2. Udgravningsfeltet ØFM 576 felt 1havde en største udstrækning i N-S på 12,4 m og i Ø-V på 10,6 m. Området er tidligere udgravet af Nationalmuseets arkitekter Erik Schiødte (1896) og P. Hauberg (1898), hvorfra der er bevaret en kort beskrivelse af udgravningens resultater samt enkelte tegninger og foto (fig. 3.). Derudover undersøgte arkitekt Mogens Clemmensen området i 1920'erne, sikkert i forbindelse med etableringen af støttemuren mellem vestfløjens nordøst hjørne og Café Danehof. Herfra er der bevaret en enkelt tegning. Fig. 3. Illustration fra P. Haubergs udgravning På Billedet ses et trappetårn, en renæssancebygning, et middelalderligt fremspringende tårn og en brolægning. Kort opsummeret fandt man i 1898 og 1920'erne spor efter en teglstensbygning med tilhørende trappetårn. Dertil hørte sig en brolægning og resterne af et fremspringende halvrundt (hesteskoformet?) flankeringstårn. I 2009 (det første år for forskningsudgravningerne på Nyborg Slot) blev anlagt et N/S orienteret udgravningsfelt (ØFM felt 1 syd) med håb om at finde det i 1898 og 1920'erne fundne fremspringende flankeringstårn. Med udgravningskampagnen ØFM 576 blev det dog tydeligt, at feltet i 2009 var placeret ca. 2 m. østligt i forhold til tårnet. Derfor 5

6 skærer udgravningskampagnerne ØFM 344 (felt 1) og ØFM 576 (felt 1) også hinanden og overlapper hinanden med ca. en ½ meter. Felt 1 (ØFM 576) blev påbegyndt fra vest mod øst. I den indledende fase blev overjorden forsigtigt fjernet med gravemaskine indtil jordfaste anlæg blev fundet (og under konstant tilsyn af en arkæolog), hvorefter arbejdet blev fortsat med skovl og graveske. Grundet feltets placering i det n/v hjørne af borggården måtte jorden køres væk med maskinbøre. Både under afgravning og aflæsning blev der holdt øje med og indsamlet løsfund. Vestligt i feltet, ind mod vestfløjens østmur, afdækkedes et ikke-fungerende drænrørssystem med tilhørende brønd antagelig fra det tidlige 1900-tal. Rørene gik i syd ind over resterne af den nedrevne nordfløj (fig. 4.). Fig. 4. Til højre i billedet ses det afdækkede drænrør. 6

7 Senmiddelalderligt trappetårn og renæssancebygning Som ventet blev fundet spor efter den i 1873 nedrevne teglstensbygning. Den oprindelige bygning består af konteksterne A11, A12, A13 og A14 (fig. 5.). Inde i bygningen blev fundet sport efter en nedgravet "yngre" fangekælder fra garnisonstiden (1800-tallet) = A 37. Fig. 5 På billedet ses den nu forsvundne teglstensbygning A11, A12, A13 & A14 (mørkerød markering). Fangekælderen fra Garnisonstiden A37 er markeret med lilla. Af nordfløjen stod bevaret de nederste 3-4 skifter af den i 1873 nedrevne, på det tidspunkt to stokværk høje bygning (A12). Gavlen var orienteret ca. N-S og synes i 1800-tallet at være blevet forsynet med en 0,7 m bred dør midt i nedre stokværk. Gennemhugningen til døren sås tydeligt i det bevarede murværk (og ses på 1800-talsplanen over slottet)(fig. 6.). 7

8 Fig. 6. På billedet ses teglstensbygningens indre. Bemærk at murværket drejer 90 grader mellem den østlige indre facademur og den sydlige indre facademur med den tilmurede indgang til trappetårnet. Den nordlige del af gavlmuren og hele nordmuren (slottets ringmur mod nord) til bygningen var fjernet i Tilbage stod mod syd en ca. 4x2,7 m stor murblok (A11) med en sammenhængende teglflade, hvorfra udgik en ca. 5,2 m lang strækning af gavlmuren (A12) (fig. 7.). Muren stod glat ind mod et oprindelig pikstensbelagt rum mod vest. Den var stærkt forhugget på østsiden og nu kun bevaret i 1½ - 2 stens bredde (fig.6.). Største bevarede tykkelse var 0,6 m. Lidt syd for den sekundære døråbning manglede munkestensmurværket helt over en 0,5 m lang strækning (fig. 7.). 8

9 Fig. 7. Oversigtsbillede med resterne af den nu forsvundne teglstensbygning i slottets N/V hjørne. Gavlmuren er opført på et spinkelt fundament bestående af 1-2 lag hånd-til hovedstore sten, der er gravet lidt ned i stedets hårde moræneler. Nederst findes et rulleskifte, der mod N overvejende består af kantrejste sten (fig. 8.). Fig. 8. Rest af teglbygningens østlige gavlmur. Bemærk, at den er stærkt afhugget mod øst (ned mod fotostokken). Herunder anes de underliggende fundamentsten. Til vestre i billedet ses den sekundære indgang til bygningen, der i 1800-tallet blev hugget ind igennem gavlen. Bygningens indadvendte murværk bestod af lutter løbere uden forbandt til skifterne i murkernen. Også syd for døråbningen synes der at være en meget bred mørtelfuge mellem de ydre sten og "murkernen", men her optræder enkelte bindere (overhuggede) i murværket. I det retvinklede, indvendige hjørne mellem gavlmuren (A12) og rummets 9

10 indadvendte sydmur (A11), er der i de bevarede skifter ikke forbandt mellem murene. Fra ældre grundplaner (1700-tallet) vides, at bygningens nederste stokværk har været hvælvet. Den sekundære halv stens bredde påmuring med den adskillende mørtelfuge og manglende forbandt tolkes således som værende vederlag til et sekundært indsat hvælv (fig. 9.). Fig. 9. På billedet ses det S/Ø hjørne af teglstensbygningens nederste rum. Bemærk den sekundære ½ stens bredde mur til A12, der tolkes som vederlag til et sekundært indsat hvælv. Det anes også på billedet, at den originale østlige gavlmur ikke er forbandt med den sydlige murklods A11 (trappetårn). Neden for murværket ses resterne af bygningens originale(?) pigstensgulv. Bygningens indadvendte sydmur der udgør nordsiden af den store, teglbelagte murblok i feltets SV-hjørne (A11) er funderet anderledes solidt end gavlmuren. Muren hviler på et lag af cm store kampesten nedlagt med en flad side vendende opad. Stenene når op til 35 cm uden for murfacaden. Over et rulleskifte findes et regelmæssigt polsk skifte (løber-binder-løber), hvilket sammen med et manglende forbandt med den østlige gavlmur tyder på, at de to murforløb i S og i V har forskellig alder med sydmuren som den først opførte (fig. 10.). 10

11 Fig. 10. På billedet ses teglbygningens indadvendte sydmur i polsk forbandt løber, binder, løber. Bygningens "indadvendte" sydmur er kun bevaret i to skifters højde (fig. 10) og synes at have været 0,3 m bred svarende til en stens bredde. Formentlig indgår den som en samlet del af A11 og har sikkert oprindeligt været den nordlige mur i et trappetårn til en nu forsvunden bygning. De sidste ca. 1,5 m ind mod borgens bevarede vestfløj er noget beskadiget og præget af en senere tilmuring, men der synes ikke at være tvivl om, at muren/murblokken A11 fortsætter ind under østmuren i Chr. 3.s del af vestfløjen og altså er ældre end denne, dvs. middelalderlig (fig. 11.). Fig. 11. På billedet ses trappetårnet A11, der ikke er i forbandt med Christian 3.s. riddersal og fortsætter ind i murværket. Til højre i billedet ses det vestlige af to sekundært indsatte vederlag for hvælv (A14) 11

12 Den indadvendte sydlige mur udgør som nævnt nordsiden af en større teglbelagt/fuldstensmuret murblok med rektangulær grundplan, >3,6 x 2,65 m. Blokkens nuværende østvæg er påmuret og hører til den bygning, der mod nord blev opført i den tidlige renæssance.. Den viser ligesom gavlresterne længere mod nord spor af afhuggede/fjernede sten (fig. 12.). Fig. 12. På billedet ses at A11.s nuværende østmur er sekundært påmuret og ikke i forbandt med A11. Den sydlige del af murblokken (A11) er næsten helt dækket af kampestensfundamentet til det i 1789 nedrevne, renæssancetrappetårn i vinklen mellem vest- og nordfløjen (A51). Et par af stenene viser mørtelspor og stumper af de fjernede munkesten på topfladen (fig. 13.). En 43 x 22 x 10 cm stor, flad kalkstensblok med mørtelspor på begge bredsider fundet løst oven på fundamentstenene kan i øvrigt meget vel have indgået i ornamentbånd på renæssancetårnet. 12

13 Fig. 13. På billedet ses at renæssancetrappetårnet syd for A11 er bygget helt op til A11. Fundamentstenene til renæssancetårnet er her synlige og med mørtelrester på sig. Sydvæggen drejer tilsyneladende ligesom blokkens nordvæg ind under Chr. III s del af vestfløjen. Sydvæggen er bevaret i hvert fald i to skifters højde. Skiftegangen kan ikke bestemmes pga. fundamentstenene fra det yngre renæssancetrappetårn (A51). Inde i trappetårnet (A11) ses mod N/V et ca. 1 x 1 m stort område, hvor en række op til 0,7 m lange, flade fundamentsten af granit er blotlagt. Dette tolkes som den nederste del af en spindeltrappe/trapperummet (A13)(fig. 14.). 13

14 Fig. 14. På billedet ses bunden af trappetårnet med de synlige granitsten. Stenene er sikkert en del af fundamentet men har også fungeret som trædesten, når man er kommet ind i tårnet. I forgrunden ses den nu tilmurede døråbning ind til tårnet. Åbningen blev sandsynligvis tilmuret i forbindelse med at teglstensbygningen blev ombygget til at huse en fangekælder med indgang fra slotsgården. Den nederste del af spindeltrappen / den sydlige indre væg i bunden af tårnet er bevaret som et ca. 0.8 m langt og tre skifter højt Ø/V orienteret murforløb i polsk skifte (fig. 14.). Det Ø-V-gående murforløb afsluttes mod øst af en spindelsten, hvis cirkelformede nordende rager frem ca. 12 cm N for murstykket. Spindelstenens overside bærer et mørtelaftryk af en tilsvarende fjernet sten (fig. 15.). 14

15 Fig. 15. Spindelstenen i trapperummets indgangsparti. Lidt nord for spindelstenen ses trappens nederste trappetrin. På trinnene ses mørtelspor efter tårnets næste trappetrin (fig. 16.). Mørtelsporet ender i en vinkel på ca. 75 grader og peger direkte mod vestkanten af spindelstenens runding, og på de to sten ses tydelige slidspor på de ikke- mørteldækkede partier vest for mørtelsporene (T13). Der kan næppe være tvivl om, at stenene har udgjort det nederste trin i en ca. 80 cm bred spindeltrappe med indtil 24 cm brede trin, der har drejet med uret og opfyldt den vestlige del af en lille senmiddelalderlig trappetårnsbygning, som omkring 1550 er blevet suppleret af Chr. III s statelige renæssancetrappetårn. 15

16 Fig. 16. Nord (til venstre) for spindelstenen ses stadig det nederste trappetrin med mørtelaftryk fra det næste (og nu fjernede) trappetrin. Bemærk samtidig den let konkave runding på trapperummets afslutning mod vest (nederst i billedet). Indgangen til trappetårnet synes lokaliseret i nordsiden af det lille trapperum (fig. 17.). Hér er over en godt 1m lang strækning opført et halv stens bredt, meget uregelmæssigt murforløb bevaret i to skifters højde (T19). Forløbet virker klart sekundært i forhold til murblokkens meget fint udførte nordmur og repræsenterer formentlig en tilmuring af den oprindelige indgang til trapperummet. Spor af en østlig dørfals anes i facademuren lige nord for det bevarede nederste trin i spindeltrappen (T13). Bredden på denne nordlige indgangsdør til trapperummet må have været omkring 1 m. 16

17 Fig. 17. På billedet ses den nu tilmurede oprindelige indgang til trappetårnet med spor efter en dørfals. Undersøgelserne af A11 har således lidt overraskende resulteret i påvisningen af et middelalderligt trappetårn med en grundflade på >3,6 x 2,65 m, med længdeakse i Ø-V og indgang i nordsiden. At dømme efter de bevarede nedre skifter har trappetårnet været opført rent i teglsten oven på et solidt kampestensfundament gravet lidt ned i undergrundens moræneler. I tårnets nordlige/nordvestlige del er indbygget et ca. 1,1 x 1,1 m stort trapperum med spor af en ca. 0,8 m bred, højresnoet spindeltrappe og en oprindelig 1 m bred indgangsdøråbning i rummets nordside. Denne åbning er på et ukendt senere tidspunkt blevet muret til, antagelig i forbindelse ombygningen af teglstensbygningens nederste stokværk til fangekælder (T13). Op ad trappetårnets østside er, formentlig i den tidlige renæssance, muret en nu stærkt forhugget, N-S orienteret mur i uregelmæssigt skifte. Muren (A12) synes at have strakt sig helt op til borgens nordre ringmur og fungeret som østgavl i en1500-tals tilbygning til slottet. Der er ikke forbandt mellem trappetårnets (A11) oprindelige østmur og gavlmuren A 12. På indersiden af gavlmuren er som nævnt ovenfor påmuret/opført et halvt sten bredt murforløb uden forbandt til gavlmuren. Denne påmuring kan have dannet vederlag for et tøndehvælv i bygningens første, nedre stokværk, jvf. det hvælv over andet stokværk, der første gang dokumenteres på en 1700-tals opmåling af nordfløjen. En rest af en tilsvarende (vederlags?) påmuring i en stens bredde er bevaret mod vest og direkte op ad den vestlige fløj (fig. 18.). Endelig afgrænses trappetårnets sydmur som nævnt af en række store kampesten, der har udgjort fundamentet til renæssancetrappetårnets (A 51) nordmur. Stenene, hvoraf et par stykker har spor af teglrester på oversiden, er kilet helt op ad det middelalderlige trappetårns grundmur (T 13). 17

18 Det formodede vestlige vederlag udgøres af en munkestensmur opført i en stens bredde oven på et solidt fundament af 0,4-0,6 m store kampesten (T3, 5 og 24). Muren er placeret helt op ad østmuren i Chr. III s del af vestfløjen, men er ikke i forbandt med denne. Derved må muren være yngre end ca Muren har muligvis fungeret som vederlag for tøndehvælv over rummet. Den er bevaret i indtil fire skifter over et rulleskifte, der hovedsagelig består af kantrejste bindere. Skiftegangen er polsk skifte inkl. et skråt tilhugget udligningsskifte. I N afløses muren af et lodskifte over den nordligste fundamentsten, mens den i S vha. en skråhugget binder i øverste bevarede skifte i en stump vinkel føjer sig til trappetårnet nordmur (A11). Murens længde er ca. 6,4 m. Største bevarede højde er 0,55 m (fig. 18.). Fig. 18. På billedet ses den 1- stens brede mur op imod Christian 3.s bygning fra 1550erne, der sandsynligvis har dannet vederlag for et sekundært indsat hvælv. Gulvet i nordfløjens nordlige rum har oprindeligt (?) været dækket af ret store, flade piksten lagt i ler (fig. 19.). Denne belægning var kun bevaret i en indtil 0,4 m bred bræmme langs østmuren/gavlmuren. Vest herfor, indtil 0,5 m fra rummets vestmur og 0,4-0,7 m nord for sydmuren viste gulvfladens blandede ler- og muld-/kulturjordsaflejringer sig at dække over en meget stor og dyb udgravning til en jordkælder (fig. 20.). Denne har haft afrundet rektangulært omrids med længdeakse i N-S. Længde 3,95 m, bredde 2,7 m og dybde 2,4 m (T 22) (fig. 21.). Kælderens næsten lodrette vægge må i funktionsperioden have været beklædt med svære planker for at hindre sammenskridning af de omgivende 18

19 moræneaflejringer. Kælderen må knyttes til rummets funktion som fangekælder i årene (navnet figurerer på en ældre opmåling af slottet foretaget i 1800-tallet) og synes senest ved bygningens nedrivning at være blevet opfyldt med ler, affaldsjord og nedrivningsmaterialer. Opfyldningen er sket fra syd, jvf. profilopmåling T 23. Fig. 19. På billedet ses resterne af teglstensbygningens oprindelige pigstensgulv. 19

20 Fig. 20. Til venstre i billedet ses nedgravningen til den gravede 2.4 m dybe fangekælder. Fig. 21. Den vestlige profil i fangekælderen. Bemærk de skrånende opfyldningslag (grå markering), der viser, at kælderen formodentlig er blevet fyldt op fra syd(tv). 20

21 Slottets nordlige ringmur I forbindelse med den afsluttende afrensning af nordenden af murforløbet A 14 blev der gjort en interessant iagttagelse i det frilagte murværk umiddelbart N for A 14. I vinklen mellem den nyere tids støttepille og Chr. 3.s vestfløj sås fire skifter af et ca. VNV-ØSØ orienteret murforløb, der i en vinkel på o. 70 grader fortsætter ind i vestfløjens østmur og følgelig må være ældre end denne (T 34). Murforløbet, der fik betegnelsen A 53 (fig. 22.), rager ca. halvandet skifte op over den bevarede øverste skiftegang i mur A 14. Murstykket fortsætter utvivlsomt under de synlige fire skifter, men er hér dækket af en smal, let overpudset, seks skifter høj skalmur af tilhuggede munkesten opsat samtidig med støttepillen der dækker den overhuggede rest af borgens nordre ringmur efter Fig. 22. På billedet ses de fire skifter bevaret udstikkende ringmur A53. Orienteringen af murstumpen A 53 s sydside flugter rimeligt med sydsiden af det kraftige stenlag A 9 (fig. 23.), der tolkes som fundament til slottets oprindelige nordlige ringmur. A 53 står således som en sidste synlig rest af nordre ringmurs sydside. Tolkningen bestyrkes, hvis blikket rettes opad, idet der i murværket lodret over sydsiden af A 53 i en højde af indtil 5 m over den bevarede murstump er tydelig spor af en lodfuge 21

22 repræsenteret af hhv. min. 2, 4 og 6 skiftegange med sten, der er afhuggede i flugt med østmuren i Chr. III s del af vestfløjen. Fig. 23. På billedet ses A9 (grå markering), der repræsenterer øverste lag af fundamentet til slottets nordlige ringmur. Fundamentet følger rimeligt samme linje som A53 (rest af bevaret ringmur i den stadig stående vestlige fløj). Fundamentet (A9) var bevaret i en længde af 7 m (kote ). De sidste 1½ m ind til vestfløjen var fuldstændig bortgravet af nyere tids undersøgelser/restaureringer/dræn. Mod øst så fundamentet ud til at stoppe cm øst for A10 (rest af fremspringende rundt flankeringstårn). Det blev besluttet at lægge et N/S gående snit umiddelbart øst for fundamentet med håb om at kunne spore evt. nedgravninger eller nedbrydningsgrøfter til fundamentet. Området øst for fundamentet så ud til at være steril jord (gulligt let sandet/gruset ler m. en del flint iblandet) dvs. uden kulturpåvirkning (tegl, trækul m.m.). Ca. 40 cm. nede begyndte der, at dukke større spredte marksten op. Jorden var stadig steril og uden spor af tegl, trækul eller lignende. Pludselig kom en 1800-tals mundblæst flaskehals til syne i den ellers sterile jord, der klart slog fast at jorden måske ikke var så steril endda. Forklaringen blev fundet på et udgravningsfoto fra P. Haubergs udgravninger Her ses at området øst for fundamentet A9 var gravet frit til en dybde der svarer meget godt til fundet af flaskehalsen. Herefter må nedgravningen være blevet dækket til igen med samme sterile ler som var blevet gravet op (fig. 24.). 22

23 Fig. 24. Til højre i billedet fra 1898 ses hvor dybt udgravningsholdet oprindeligt gravede ned øst for A9 og A10. Det blev besluttet at grave dybere end P. Haubergs udgravning fra cm. under fundamentet A9 sås pludselig en kompakt stenpakning af mindre marksten. Afrensning af vest- og østprofilen samt stenpakningens flade viste at der var tale om resterne af et samlet lagdelt fundament med en stenpakning i toppen (mindre marksten = A9 (denne del var bortgravet i den østlige profil)), ca cm sterilt gult ler (A49), et lag af større marksten (A98), ca. 20 cm sterilt gult ler (A4) og i bunden et kompakt lag af mindre marksten (A3) (fig. 25, 26 & 27). 23

24 Fig. 25. På billedet ses A9, der viste sig at være et godt 1 m dybt lagdelt fundament med skiftevis sten og ler. Den nederste del af fundamentet stod bevaret i kote 610 og fortsatte videre mod øst. 24

25 Fig. 26. På billedet ses den vestlige profil og det lagdelte fundament (A3,A4,A9,A49 & A98). Fundamentet blev erkendt både i vest og østprofilen. Til venstre for fundamentet ses borgbankens naturlige undergrund A6 og til højre for fundamentet ses en nyere tids forstyrrelse A5 (sikkert da støttemuren blev etableret). Fig. 27. På billedet ses den østlige profil og det lagdelte fundament (A3, A4, A49 & A50). Det øverste lag af fundamentet er her bortgravet. Profilen viser også at borgbankens undergrund skifter fra A6 (gult let gruset ler) til A52 (gulligt sand). Der blev boret videre ned i banken med hulbor for at sikre, at der ikke var tale om påførte lag (A52). 25

26 Fig. 28. Felt 1 overlappede et udgravningsfelt fra 2009 (ØFM , felt 1 syd). Det gamle udgravningsfelt ses i profilen som A35. Fig. 29. På billedet ses A2, der tolkes som en plyndringsgrøft fra borgens nedbrydning i 1700-årene. 26

27 Fig. 30. På billedet ses A5, der tolkes som en nyere tids forstyrrelse, sikkert opstået i forbindelse med den nordlige støttemurs opførelse i 1920erne. Over A5 ses A56, der tolkes som en nyere reparation af støttemuren. Støttemuren fik her påklistret tagpap på indersiden, der stopper netop i overgangen mellem A56 og A5. Mod nord sås den stadig stående nordlige støttemur opført af Mogens Clemmensen i 1920erne. Muren gemmer formodentlig stadig på rester af slottets oprindelige ringmur samt rester af Christian 3.s skalmuring af muren i 1550erne. Muren er blevet repareret flere gange (senest 2005), hvor der på den nordlige side af støttemuren også blev fundet murværk, der formodes at høre til tiden omkring Christian 3. I den vestlige og østlige profil (2013) blev fundet spor efter nedgravningerne til murens opførelse/reparationer. Under reparationen fra 2005 (med tagpap på indersiden) sås nedenunder ældre murværk (fig. 31.). Ifølge bygningsarkæologisk ekspert Mogens Vedsø var der dog ikke tale om middelalderligt/renæssance murværk men derimod højst sandsynligt Mogens Clemmensens mur fra 1920erne. Dette understøttes med at en moderne nedgravning A5 går ned til murværket (og lige nøjagtig uden om nederste del af ringmursfundamentet, hvorved Mogens Clemmensen ikke har erkendt det). 27

28 Fig. 31. Mogens Clemmensens nordlige støttemur. Til højre i billedet anes hvordan A5 (nedgravningen i forbindelse med opførelsen af muren) skråner ind imod muren uden af have kontakt med det middelalderlige ringmursfundament. Øverst i billedet ses det det senere tilførte tagpap fra reparationen Længst N/V i feltet sås en støttepille opført efter nedrivningen i 1873, der samtidig skjuler arret efter den nordlige ringmur. Under murværket sås spor efter tidligere nedgravninger/forstyrrelsen. En række marksten på linje er sandsynligvis en del af støttepillens konstruktion/fundering (fig. 32.). 28

29 Fig. 32. Under støttepillen ses først et lag afretningssand (A41) og dernæst en række marksten. Stenene er sandsynligvis lagt i forbindelse med opførelsen af støttepillen, men det kan ikke 100 % afvises, at de kan have tilhørsforhold til den middelalderlige ringmur. Det var grundet fare for underminering ikke muligt at undersøge dette nærmere. Det fremspringende halvrunde flankeringstårn Direkte ovenpå A9 (ringmurens fundament) er bevaret en mindre rest af hvad tolkes som et fremspringende halvrundt flankeringstårn lig de tårne der stadig er bevaret (omend stærkt restaureret) i den vestlige ringmur (fig. 33.). Bygningsarkæologiske eksperter har påpeget at tårnene i dag står afhuggede og nok i stedet burde være hesteskoformede for stabilitetens skyld (= tilsvarende eksempler fra det tysksprogede område af Europa) Tårnet er efter alt at dømme samtidig med ringmuren dvs. fra borgens opførelsestidspunkt i det tidlige 1200-tal. Den kunstige borgbanke er ved dendrokronologiske dateringer af faskinen ved bankens fod dateret til 1209/10. Tårnresten er bevaret i 4 skifters højde. En sten i tårnets indre runding havde løsnet sig, men ellers så det ud til at bevaringstilstanden stadig var den samme som da Erik Schiødte (1896), P. Hauberg (1898) og M. Clemmensen (1920erne) udgravede området. Der var som nævnt bevaret en ganske lille del af tårnets indre runding. I rundingen stod de nederste sten oprejst på kanten og med liggende sten henover. Ved at føre stenenes runding og linje videre sås at rundingen er af samme dimensioner som ved den vestlige ringmurs fremspringende flankeringstårne. 29

30 Tårnets placering også sammenlignet med tårnene mod vest) indikerer at der sandsynligvis har været 3 fremspringende flankeringstårne mod vest og nord dvs. siderne der vender ind imod land. Fig. 33. Den bevarede rest af et af borgens oprindelige fremspringende runde flankeringstårne. I forgrunden anes rundingen stadig ved de kantstillede sten. Bemærk tårnets placering direkte ovenpå stenfundamentet - og som værende en del af den nordlige ringmurs oprindelige opbygning. 30

31 Felt 2 Fig. 34. Felt 2 syd for renæssancetrappetårnet/den nuværende indgang i slottet. Felt 2 blev placeret syd for den nuværende indgang til slottet (fig. 34.). Her står det delvist genopførte renæssancetrappetårn fra 1550erne, som blev revet ned midt i 1700-tallet. Feltet er 5 m langt (Ø/V) og 1.5 m bredt (N/S). Desværre viste området sig at være totalforstyrret og uden kontekster/lag/anlæg fra middelalder/renæssance (fig. 35 & 36). 31

32 Fig. 35. Felt 2, den sydlige profil. I feltet sås ingen oprindelige middelalderlige kontekster. Helt op til den stadig stående vestlige mur og dens fundament var området forstyrret af nyere tids nedgravninger og påfyldninger af jord sikkert i forbindelse med udgravninger / planer om genopførsel af trappetårnet af Mogens Clemmensen i 1920erne. Fig. 36. På billedet ses de forstyrrede jordlag i felt 2. Jordlagene var også forstyrrede omkring fundamentstenene til vestfløjen. 32

33 Felt 3 Fig. 37. Felt 3s placering i den nordlige del af kælderen under Nyborg Slot. Bemærk at der mod vest blev gravet en lille firkant på 100x50 cm for at undersøge hvorvidt der var bevaret oprindelige anlæg fra borgen i den nordvestlige del af kælderen. Felt 3 blev oprindeligt anlagt som et ½ meter bredt og 4 m langt N/S gående felt i den nordlige del af kælderen under Nyborg Slots vestlige fløj (fig. 37.). Formålet var at finde spor efter det romanske palatiums nordlige gavl og endelig bestemme det ældste palatiums udstrækning (bemærk det opdelte felt på oversigtsplanen). Området viste sig at være stærkt forstyrret til undergrund. Der blev bl.a. fundet en 25 øre samt en del andre moderne ting (fig. 38.). Der var ingen spor efter et nordligt gavlfundament. 33

34 Fig. 38. På billedet ses et udsnit af den østlige profil i felt 3. Der blev fundet moderne genstande i både A7 & A8. Feltet blev derfor udvidet 8 m. mod nord for at undersøge, hvorvidt gavlen kunne befinde sig længere mod nord. De samme forhold gjorde sig her gældende: at området var forstyrret til undergrund og uden spor af fundament (fig. 37.). 34

35 Felt 4 Fig. 39. Felt 4.s placering sydligt i den stadig stående paladsbygning. Felt 4 blev placeret sydøstligt i den stadig stående paladsbygning (fig. 39.). Formålet med feltet var at undersøge, hvorvidt der måtte være bevarede konstruktioner fra borgens/garnisonens funktionsperiode tilbage under nuværende gulvniveau. Feltet blev placeret, hvor bygningsarkæologiske spor viser, at den romanske 1200-talsbygning og 1400-tals forlængelsen støder op til hinanden. Ca. midt i feltet blev fundet fundamentet (A62) efter det romanske palatiums sydlige gavl. Fundamentet var gravet ned i borgbankens undergrund og opbygget af cm store marksten (Fig. 40 & 41) 35

36 Fig. 40. På billedet ses fundamentet til det romanske palatiums sydlige gavl (A62). Bemærk muren til venstre, der tydeligt viser, at Mogens Clemmensen havde tanker om at genopføre gavlen oven på det gamle fundament. Fig. 41. Profil, der viser det romanske palatiums sydlige gavlfundament. Fundamentet har en bredde af 180 cm. 36

37 I det område af felt 4, der ligger inde i det romanske palatium i A63 blev fundet en gruppe fladt liggende munkesten. De er synlige i både fladen og i profilen og fortsætter således videre ud i rummet. Stenene udgør sandsynligvis den sydlige del af et munkestensgulv(?) A63 ses på fig. 41. og fig. 42. Fig. 42. Felt 4 med de anlæg/kontekster, der blev fundet i feltet. Her er et romansk gavlfundament (A62) og middelalderlige-/renæssancegulvlag A55, 57, A61 & teglstensgulvet A64(?)) blandt de vigtigste fund. 37

38 Syd for det romanske gavlfundament og inde i den bygning, der stammer fra Margrethe 1.s tid, blev fundet en række anlæg, der alle relaterer til borgens kongelige funktionsperiode i middelalder og renæssance (fig. 43.). Ældst er et enkelt stolpehul med stolpespor (A71 (stolpe) & A72 (stolpehul)). Stolpehullet overlejres af en række senere gulvlag, men dets alder er ukendt. Det er muligt, at det skal henføres til tiden før den vestlige fløj blev udbygget mod syd, dvs. tiden før Selve stolpen var formuldet, og det var ikke muligt at få stykker af den op. Fig. 43. I den sydlige profil ses to nedgravninger (grøn markering). Nedgravningen til højre er en formuldet stolpe i et stolpehul (A71 & A72). Bemærk hvordan stolpehullet overlejres af senere gulvlag (A55). Nedgravningen til venstre (A65) er resterne af en nu forsvundet mørteltønde. Den havde haft bunden fyldt med mørtel, der stadig ses i tøndehullet. 38

39 I den sydlige del af felt 4 blev fundet en række gulvlag, hvor A70 (Kompakt mørtelgulv) er ældst (fig. 44.). Mørtelgulvet var op til 9 cm tykt. Fig.44. Både i den vestlige og i den sydlige profil kunne forskellige former for gulvlag erkendes. Mest markant er mørtelgulvet A70 (lyserød markering), hvorover flere gulvlag/smudslag overlapper (A55, A57)(grøn markering). Mørtelgulvet ses kun på den vestlige profil og ser ikke ud til at have strakt sig ud til husets østlige mur. Over mørtelgulvet samt sydøstligt i feltet sås en række yngre gulvlag/smudslag ophobet over mørtelgulvet (A55, A57, A59 og A61) (fig. 45 & 46). A57 indeholdt spor efter metalhåndværk i form af en større mængde bronze/kobberstykker og en rand fra en bronzegryde. Derudover blev fundet 4 stykker keramik (X95) af lokal blyglaseret keramik fra enten fad eller kar, der dateres (af Jette Linaa). A57 befinder sig umiddelbart over A70 (mørtelgulvet). A57 og A61 er højst sandsynlig del af samme gulv, hvor A57 udgør et smudslag og A61 sandlag/afretterlag lagt udover. I A55/A68 (lige over A57) blev fundet skår af pasglas. Mørtelgulvet skal derfor nok dateres til årene og A57/A61 til 1500-årene og A55/A68 fra midten af 1500-tallet til starten af 1600tallet. 39

40 Fig. 45. På billedet ses den sydlige del af den vestlige profil. Gulvlagene/smudslagene A55 & A57 ses tydeligt som mørke striber i profilen. Herunder anes mørtellaget A70. 40

41 Fig. 46. På billedet ses gulvlaget A61 (Til højre i feltet), der tolkes som et sandet afretterlag oven på A55/A57. Til venstre ses gulvlaget/smudslaget A55 og A68. A56 og A60 er senere forstyrrelser i området. I A60 blev der dog fundet musketkugler fra 1600-årene. 41

42 Fig. 47. Ind imod stenhusets sydlige mur og en nu lukket døråbning ind imod den sydlige fløj/hjørnetrappetårn lå en række af teglsten, der tolkes som rester af trin op til døråbningen. Tilsvarende felt 3, blev der gravet et mindre hul mod vest for at undersøge forholdene vest for dragerværket (fig. 39.). Det er tydeligt, at der på et tidspunkt er blevet gravet betydelige mængder jord af, og en niveauforskel på cm er synlig i rummet (adskilt af dragerværket). Der blev ikke fundet nogen former for anlæg i det lille sekundære hul. Derimod viste det sig, at der på trods af afgravningen, lidt længere mod nord stadig var synlige spor efter gavlfundamentet til det romanske palatium. Lidt nord for det lille hul og umiddelbart vest for dragerværket sås flere synlige marksten, der lå i lige linje fra det frilagte fundament øst for dragerværket. Derudover skal nævnes, at der langs den østlige kant af dragerværket sås adskillige større marksten på en S/N vendt række, der efter let afrensning af topfladen/nuværende gulv trådte tydeligt frem. Stenene er ikke tidligere registreret eller omtalt nogen steder. Hvorvidt stenene er syldsten til et ældre dragerværk eller syldsten til en nu forsvundet ældre let bindingsværksbygning i det S/V hjørne af borggården vides ikke. 42

43 Felt 5 Felt 5 blev placeret på Biblioteksøen øst for slotsbanken (fig. 48.). Herfra foregik den oprindelige adgang til slottet via vindebroer. I 2011 blev der frilagt to brohoveder øst for vagttårnet (ØFM ), og samtidig blev der fundet spor efter en række murede bropiller, der gik tværs over voldgraven. Feltet blev derfor placeret på den østlige side af voldgraven og på det sted, hvor det formodedes, at de murede bropiller gik over til. Fig. 48. Felt 5 blev placeret på den østlige side af voldgraven, hvorfra overgangen til slotsbanken foregik. Felt 5 blev i første omgang anlagt som et 6.5 m langt og 1.5 m bredt felt i SV/NØ retning. Terrænet på Biblioteksøen, samt de tidligere registrerede bropiller i voldgraven, synes at vise, at den murede bro oprindeligt har gået skråt over voldgraven. Feltet og især den østlige del var stærkt forstyrret af nyere tids nedgravninger bl.a. en større bygge-/affaldsgrube fra omkring 1900 (A19). I den nordlige profil sås et stolpehul (A33) og i den sydlige profil to stolpehuller (A17 & A18), der tolkes som stammende fra en ældre træbro over voldgraven (fig. 49, fig. 50 & fig. 52). Stolpehullerne ses også på plantegningen fig. 51 (Markeret med brunt). Her ses også at stolpehullerne A18 og A33 danner makkerpar, der er orienteret over imod brohovederne på Slotsholmen og foran vagttårnet (Knudstårnet). 43

44 Fig. 49. På billedet ses Felt 5s nordlige profil. Bemærk den store moderne forstyrrelse A19 og den moderne forstyrrelse A23 ud imod voldgraven. A23 tolkes som stammende fra opførelsen af voldgravens kantsikring. Med brun markering ses stolpehullet A33, der tolkes som stammende fra en ældre træbro over voldgraven. Fig. 50. På billedet ses felt 5s sydlige profil inden feltet blev udvidet mod syd. Bemærk igen hvor store dele af feltet der er præget af moderne forstyrrelser (A19, A20 og A23). Med brun markering ses de to stolpehuller A17 og A18, der tolkes som stammende fra en ældre træbro over voldgraven. 44

45 Fig. 51. I det øverste østlige hjørne af plantegningen ses den moderne forstyrrelse A19, der dækkede ca. halvdelen af det oprindelige SV/NØ 6.5 m lange snit. Bemærk også de tre stolpehuller A17, A18 og A33, der tolkes som stammende fra en ældre træbro over voldgraven. 45

46 Fig. 52. På billedet ses de tre stolpehuller fra en ældre træbro over voldgraven. A17 og A18 ses i den sydlige profil til venstre i billedet og A33 i den nordlige profil til højre i billedet. Her ses også hvordan A18 og A33 længst tilbage i billedet danner makkerpar i et stolpesæt. Felt 5 blev udvidet mod syd med håbet om at finde spor efter brohoved, piller m.m. efter den murede bro, der gik over voldgraven. Feltet var her noget mindre forstyrret og flere middelalderlige /nyere tids anlæg blev erkendt. A42 og A46 er begge registrerede som firkantede affaldsgruber fyldt med munkesten, vingetegl og enkelte flensborgsten. Enkelte teglsten er maskinstrøgne. Det er muligt, at gruberne skal tolkes som opfyldte gruber efter murede piller til stenbroer over voldgraven (især grundet deres 4-kantede form). Derudover blev fundet sporene efter en nu forsvundet bygning (A43, A45 & A47) (fig. 53. & fig. 54.). A43 og A45 tolkes som fundamentgrøfter til en lettere bygning, hvor A47 tolkes som en syldstensrække af teglsten (munkesten) (fig. 55.). Det er uvist hvorvidt bygningen skal knyttes til broen over voldgraven eller hører til den i 1930 erne nedrevne kommandantgård. Fundamentgrøfterne skærer A44 og A48, der er to udaterbare affaldsgruber. 46

47 Fig. 53. På billedet ses sporene efter den lette bygning fundet på Biblioteksøen (lyserød markering). A43 og A45 tolkes som fundamentgrøfter og A47 som syldsten af tegl. 47

48 Fig. 54. Felt 5 set fra nord. I forgrunden af billedet ses de nu tømte stolpehuller A17 og A18. Derudover ses de to væggrøfter/fundamenter A43 og A45 med syldstensrækken A47 i baggrunden. Bemærk de 4-kantede gruber A42 og A46, der kan være resterne af gruber til en teglstensbro og dens piller. 48

49 Fig. 55. Syldsten af tegl A47 placeret i væggrøften/fundamentet A43. I feltet blev ikke fundet spor efter udsmidning af affald/gradvis opfyldning af voldgraven, som ellers var meget tydelig på den vestlige side af voldgraven (ØFM ). Dette skyldes sandsynligvis A23 og den stensatte kantsikring ud imod voldgraven. A23 tolkes som moderne forstyrrelse opstået i forbindelse med en nyere opsætning af kantsikringen. Dette må være sket i forbindelse med eller tæt på bibliotekets opførelse. I A23 blev fundet keramik fra middelalder til o samt tyndt vinduesglas. Gruben blev af både sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til kantsikringen ikke gravet til bunds. Den skønnes dog at følge kantsikringen til bunds. Det er stadig muligt, at Biblioteksholmen rummer spor efter ældre broer og huse knyttet hertil. Feltet er som nævnt anlagt ud fra den ide, at broen(erne) gik let skråt over voldgraven. Historiske opmålinger viser dog flere mulige scenarier og de middelalderlige forhold før 1300 kendes der ikke meget til. Det er derfor muligt, at der stadig er bevaret rester/spor efter broer både nord og syd for feltet. 49

50 Felt 6 Fig. 56. Felt 6.s placering i den N/V del af borggården. Felt 6 blev anlagt med formålet at skabe overblik/klarhed over den nordlige fløjs forskellige byggefaser (fig. 56.). I forbindelse med udgravningskampagnen ØFM var fundet fundamentet til et 1200-tals stenhus, hvor den vestlige del havde fået udskiftet gavlen og fået tilføjet en stenbygning videre mod vest. Tilbygningen blev dateret til engang i 1400-tallet (dateret ud fra keramik fundet i fundamentet). Felt 6 skulle derfor bestemme størrelsen af 1400-talsstenhuset, samt undersøge forholdene mellem 1400-talshuset og Christian 3.s stenhus i vest (felt 1). Felt 6 blev anlagt som et 1.5 m bredt og 8 m langt Ø/V gående felt (fig. 56.). I den vestlige del af feltet blev undergrunden A95 synlig allerede 40 cm under jordoverfladen (i dette tilfælde grussti og hæk) (Fig. ). Der sås ikke spor efter stenfundamenter i denne del af feltet. Derimod blev fundet en større stak marksten i laget A75 umiddelbart over undergrund (fig. 57 & fig. 58). De lå placeret som smidt i en bunke og skal sandsynligvis tolkes som optagne syldsten til en nu fjernet lettere bygning på stedet. På kort fra 1600/1700-årene vises den nordlige fløj som en stor sammenbygget fløj. Det må nu konkluderes, at det var ikke alle af fløjens huse/faser, der var bygget som stenhuse, men at den også var iblandet bindingsværk. 50

51 Fig. 57. I forgrunden af billedet og stikkende ud fra den sydlige profil ses A75 (ved landmålerstokken), der tolkes som en bunke af optagne syldsten fra en nu forsvundet lettere bygning på stedet. Området øst for stenbunken og på tværs af feltet var forstyrret af en nedgravning til et vandrør. 51

52 Fig. 58. På billedet og med turkis markering ses A75, der tolkes som optagne syldsten smidt i en bunke på slotsholmen. Her ses også en større forstyrrelse ca. midt i feltet, der stammer fra et moderne vandrør. I den østlige del af feltet blev fundet de vestlige rester af et stenfundament (A93) tilhørende den i 2012 erkendte stenbygning fra 1400-årene (fig. 59.). Det stod delvist bevaret fra kote , men var noget forstyrret mod N/V. Fundamentet var gravet ned igennem sekundære påfyldte lerlag A79, A81, A82 & A84 (påført i forbindelse med borgbankens opførelse), borgbankens oprindelig væksthorisont A78/A88 og bankens naturlige undergrund A95. Fundamentet var opbygget af mindre marksten sat i gult ler. Fundamentet drejer mod nord og 1400-tals stenhusets afgræsning/størrelse er derved sikker. Fundamentet er 1.10 m bredt (fig. 60, fig. 61 & fig. 62). 52

53 Fig. 59. På billedet ses fundamentet A93, der skærer sig ned igennem sekundært påfyldte gule lerlag (her A84 i den nordlige profil). Derudover er plyndringsgrøften A89 og A90 synlig i den nordlige profil. Profilen er mod vest stærkt forstyrret af moderne nedgravninger til vandrør (A91). 53

54 Fig. 60. På billedet ses den østlige del af Felt 6.s nordlige profil. Bemærk hvordan plyndringsgrøften A87/A89 skærer sig ned igennem undergrund, påført lerlag A84 og en rest af borgbankens oprindelige væksthorisont. Fig. 61. På billedet ses plyndringsgrøften A85 og A86, og hvordan den skærer sig ned igennem de sekundært påførte lerlag A81 og A84. 54

55 Fig. 62. På billedet ses fundamentet A93, der drejer mod nord og derved afgrænser stenhuset. Bemærk de gråsorte sandlag i profilen, der udgør borgbankens oprindelige væksthorisont. Det er igennem disse at fundamentet A93 er gravet igennem. Det er samtidig det vestligste sted på borgbanken, at laget har kunnet erkendes. et er også erkendt i Felt 13, 14 og 15 (ØFM 344) og stiger kotemæssigt jo længere mod vest man kommer på borgbanken. I felt 6 ses lagets top i kote 746. Det er således sandsynligt, at der i forbindelse med borgens opførelse blev gravet af på toppen af den naturlige banke for at planere banken ud. 55

56 Resultaterne fra felt 6 giver, sammen med resultaterne fra ØFM , et stort set kvadratisk, 7 x 7 m stort stenhus (fig. 63.). Det er muligt, at huset skal tolkes som et mindre tårn, der i 1400-årene blev bygget til på den vestlige side af det store nordlige romanske stenhus (se ØFM og ØFM ). Fig. 63. På billedet ses omridset af det ca. 7 x 7 meter store stenhus erkendt i felt 6 (ØFM ) og felt 15 (ØFM ). 56

57 Fremtidigt arbejde på stedet Kampagne: Fremtidigt arbejde på Stedet Fem års forskningsudgravninger på Nyborg Slot har vist, at det kan være meget svært at forudse mængden af faste anlæg i jorden. Således var fundet af det lagdelte fundament i felt 1 og de bevarede gulvlag i den vestlige kongefløj noget af en overraskelse. De bevarede gulvlag i Kongefløjen viser under alle omstændigheder at forholdene her veksler meget og at det kan være svært at fange faste anlæg med et enkelt lille hul eller to. Med udgravningskampagnen ØFM 576 (begge kampagner) kom der nogenlunde styr over forholdene/hovedlinjerne mod nord og syd. Der dukker dog stadig overraskelser på såsom ukendte trappetårne (felt 1 (kampagne 1) og felt 9 (kampagne 2)). Dertil skal tilføjes at der syd for sydfløjen (delvist under den nuværende kontorbygning) ifølge bevarede planer har befundet sig en større bygning (sandsynligvis en staldbygning). Bygningen er stadig uregistreret arkæologisk. Generelt må siges, at forholdene uden for ringmuren er meget ubelyste/ukendte og kan rumme betydelige mængde faste anlæg. Dette gør sig måske især gældende ud for den østlige fløj, hvor bevarede planer viser at store dele af den N/Ø fløj var bygget uden på ringmuren. Denne del af borgen er ikke erkendt arkæologisk. 57

58 Østfyns Museer d

59 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: K1 Befæstning/spæ rring Vold Ældre middelalder (1200-tal)- Ældre middelalder (1200-tal) T1, T2, T3, T6, T9, T10, T11, T14 K2 Bygning Stenbygning Yngre middelalder (1400-tal)- Efterreforma torisk tid ( ) K3 Bygning Stenbygning Yngre middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) K4 Tømmer Tømmer Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) K5 Afgrænsning Fangekælder Nyere tid ( )- Industritid K6 Bygning Let bygning Efterreforma torisk tid ( )- Industritid K7 Bygning Stenbygning Ældre middelalder (1200-tal)- Ældre middelalder (1200-tal) T3, T4, T5, T7, T13, T18, T19, T22, T34 T35, T37, T38, T39 T15, T20, T25 T22, T23 T25, T26 T28, T29, T30 59

60 Anlægsbeskrivelse Kampagne: K1 Befæstning/spærring, Vold, Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal) Ringmursfundament til den nordlige ringmur T1, T2, T3, T6, T9, T10, T11, T14 576/11, 576/12, 576/14, 576/15, 576/16, 576/17, 576/18, 576/19, 576/20, 576/21, 576/23, 576/24, 576/27, 576/28, 576/29, 576/30, 576/31, 576/32, 576/33, 576/34, 576/35, 576/36, 576/37, 576/38, 576/39, 576/40, 576/43, 576/44, 576/45, 576/46, 576/47, 576/48, 576/49, 576/50, 576/51, 576/52, 576/53, 576/54, 576/55, 576/73, 576/163, 576/164, 576/165, 576/166, 576/167, 576/168, 576/169, 576/172, 576/173, 576/174, 576/175, 576/176, 576/282, 576/283, 576/284, 576/285, 576/286 Består af: Indgår i: : A2, A3, A4, A9, A10, A49, A54, A98 K2 Bygning, Stenbygning, Yngre middelalder (1400-tal)-Efterreformatorisk tid ( ) Trappetårn i tegl fra formodentlig 1400-årene, der senere under Chr. 3 ombygges til regulær bygning. Bygningen får senere sekundært indsatte hvælv. Felt 1 T3, T4, T5, T7, T13, T18, T19, T22, T34 576/6, 576/7, 576/8, 576/9, 576/12, 576/56, 576/57, 576/58, 576/59, 576/60, 576/61, 576/62, 576/63, 576/64, 576/65, 576/66, 576/67, 576/68, 576/69, 576/72, 576/73, 576/74, 576/75, 576/76, 576/77, 576/78, 576/79, 576/80, 576/81, 576/82, 576/83, 576/84, 576/85, 576/86, 576/87, 576/88, 576/89, 576/90, 576/91, 576/92, 576/93, 576/94, 576/95, 576/96, 576/97, 576/98, 576/99, 576/100, 576/101, 576/102, 576/103, 576/104, 576/105, 576/106, 576/107, 576/108, 576/109, 576/110, 576/172, 576/173, 576/273, 576/274, 576/275, 576/276, 576/277, 576/278, 576/279, 576/280, 576/281, 576/287 Består af: Indgår i: : A11, A12, A13, A14, A16 K3 Bygning, Stenbygning, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Tårnlignende kvadratisk konstruktion. Felt 6 60

61 T35, T37, T38, T39 576/242, 576/243, 576/244, 576/245, 576/246, 576/247, 576/248, 576/250, 576/251, 576/252, 576/253, 576/254, 576/255, 576/256, 576/257, 576/258, 576/259, 576/260, 576/261, 576/262, 576/263, 576/264, 576/265, 576/266, 576/267, 576/268, 576/269, 576/270, 576/271, 576/272 Består af: Indgår i: : A93 K4 Tømmer, Tømmer, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Felt 5 Træbro/spor efter træstolper Broen har gået over voldgraven til brohoved. T15, T20, T25 576/125, 576/126, 576/127, 576/128, 576/130, 576/131, 576/132, 576/133, 576/134, 576/135, 576/136, 576/150, 576/151, 576/152, 576/153, 576/154, 576/155, 576/156, 576/157, 576/158, 576/161, 576/162 Består af: Indgår i: : A17, A18, A33 K6 Bygning, Let bygning, Efterreformatorisk tid ( )-Industritid Felt 5 Let bygning på syld af teglsten lagt i væggrøft Kan have relation til stenbro over voldgraven T25, T26 576/150, 576/151, 576/152, 576/153, 576/154, 576/155, 576/156, 576/157, 576/158, 576/159, 576/160, 576/161, 576/162 Består af: Indgår i: : A43, A45, A47 K7 Bygning, Stenbygning, Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal) Det sydlige fundament gavl til 1200-tals romansk palatiebygning i tegl. T28, T29, T30 576/177, 576/178, 576/179, 576/180, 576/181, 576/182, 576/186, 576/187, 576/192, 576/193, 576/194, 576/195, 576/196, 576/197, 576/198, 576/199, 576/200, 576/201 Består af: 61